Refusionsprocent 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct.

Transkript

1 Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Indledning Reform af refusionerne af kommunernes udgifter til forsørgerydelser træder i kraft d. 4. januar 2016 og vedrører alle forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet. Reformen påvirker kun den refusion kommunerne får fra staten ved udbetaling af forsørgerydelser til borgerne og ikke niveauet af den udbetalte ydelse. Ved uændret mængder vil de kommunale bruttoudgifter derfor være de samme, mens nettoudgifterne på grund af ændret refusion, vil ændre sig. Med den nye model for statsrefusion vil kommunerne over tid bære en større del af udgiften i takt med varigheden, som borgeren har haft på en forsørgerydelse. Refusionsprocenten går fra 80 % de første 4 uger til 20 % efter 1 år. Den nye model træder i kraft d. 4. januar Modellen vises nedenfor i tabel 1. Tabel 1 - Ny statsrefusionsmodel for forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet fra d. 4. januar 2016 Samlet varighed på 0-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger offentlig ydelse Refusionsprocent 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Da refusionen falder over tid, har kommunerne et økonomisk incitament til at gøre en indsats, der afkorter hvor længe borgerne modtager ydelsen. Modellen vedrører alle forsørgerydelser på arbejdsmarkedsområdet, dvs. a-dagpenge, fleksjob og ledighedsydelse, førtidspension, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, ressourceforløbsydelse og sygedagpenge. Eksisterende sager vil som udgangspunkt følge den nye ordning. Undtagelser herfra er dog førtidspension samt fleksjob- og ledighedsydelse, hvor det kun er sager bevilget efter d. 1. juli 2014, der vil følge den nye ordning. Eksisterende sager vil for disse to områder følge den nuværende ordning. Den nye refusionsmodel går på tværs af ydelserne. Varigheden, der måles, er således borgerens samlede tid på en forsørgerydelse. Den effektive refusionsprocent Til at sammenligne den gamle refusionsmodel med den nye model, har Center for Økonomi og Ejendomme beregnet den effektive refusionsprocent, for den gamle og nye model. Den effektive refusionsprocent er et udtryk for, hvor stor en andel af de kommunale bruttoudgifter til forsørgerydelser, kommunen faktisk har fået eller 1

2 forventeligt får refusion for. Bagudrettet kan dette beregnes præcist, da udgifter og indtægter er kendte, mens der er usikkerhed forbundet med at beregne den effektive refusionsprocent fremadrettet. Usikkerhed og forbehold Usikkerheden skyldes primært, at det er vanskeligt at lave en opgørelse over forløbsvarigheder, som de ville se ud under den nye model. Derfor har Center for Økonomi og Ejendomme taget udgangspunkt i en rapport fra Mploy og KL. Tallene i rapporten fra Mploy og KL er fra 2013, hvilket betyder, at der er yderligere usikkerhed forbundet med at bruge dem til at lave en prognose for På baggrund af rapporten fra Mploy og KL, har Center for Økonomi og Ejendomme foretaget skøn for den forventede effektive refusionsprocent i Det skal understreges at, der er usikkerhed forbundet med dette skøn, men at det på nuværende tidspunkt er det bedste eksisterende bud på de effektive refusionsprocenter i De økonomiske konsekvensberegninger bygger på den effektive refusionsprocent, hvilket betyder, at også disse er behæftet med betydelig usikkerhed. Dog er det Center for Økonomi og Ejendommes vurdering, at tallene er retvisende i den forstand, at de påpeger en retning for den forventede udvikling og derved kan bruges til at påpege fremtidige indsatsområder for Helsingør Kommune. De effektive refusionsprocent under den gamle og nye model Figur 1 viser grafisk den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune under den gamle og nye refusionsmodel. 2

3 Figur 1 Effektiv refusionsprocent i 2016 for Helsingør Kommune under den gamle og den nye refusionsmodel Forventet effektiv refusionsprocent for 2016, gammel model Forventet effektiv refusionsprocent for 2016, ny model 0 Ledighedsydelse Fleksjob Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Kontant-, uddannelseshjælp og forrevalidering Sygedagpenge Integrationsydelse A-dagpenge Revalidering I alt De blå søjler viser den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune i 2016 såfremt den gamle model for refusioner fortsat var gældende. De røde søjler viser den forventede effektive refusionsprocent for Helsingør Kommune i 2016 under den nye model for refusioner. Det ses således, at der for alle ydelser undtagen ledighedsydelse og sygedagpenge forventes lavere refusion under den nye ordning. I alt er der også et fald i den effektive refusionsprocent. Tabel 2 viser numerisk de effektive refusionsprocenter for Helsingør Kommune under den gamle og den nye model i Samlet viser den et forventet fald i den effektive refusionsprocent fra 39 pct. til 31 pct. 3

4 Tabel 2 - Effektiv refusionsprocent i 2016 for Helsingør Kommune under den gamle og den nye refusionsmodel Ydelse Forventet effektiv refusionsprocent for 2016, gammel model Forventet effektiv refusionsprocent for 2016, ny model Ledighedsydelse Fleksjob Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Kontant-, uddannelseshjælp og forrevalidering Sygedagpenge Integrationsydelse A-dagpenge Revalidering I alt Økonomiske konsekvenser Tabel 3 viser de økonomiske konsekvenser af forskellene i refusionsprocent under den gamle og nye model for Helsingør Kommune i I tabel 3 er der ikke taget højde for mængdejusteringer, hvorfor det alene er konsekvenserne af refusionsreformen der vises. Tabel 3 - Økonomiske konsekvenser ved den nye refusionsmodel, 1000 kr. Ydelse Nettoudgifter i 2016, gammel model Nettoudgifter i 2016, ny model Difference Ledighedsydelse Fleksjob Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Kontant-, uddannelseshjælp og forrevalidering Sygedagpenge Integrationsydelse A-dagpenge Revalidering I alt Tabel 3 viser at de samlede økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune som følge af refusionsomlægningen i 2016 bliver en merudgift på kr. De væsentlige årsager hertil er merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og forrevalidering på kr., a-dagpenge på kr. og fleksjob på kr. På grund af stigende refusion, vil der være mindreudgifter til ledighedsydelse på kr. og til sygedagpenge på kr. 4

5 Tilpasninger i udligningssystemet I forbindelse med aftalen om reform af refusionssystemet for forsørgerydelser, besluttede forligskredsen, at der skulle laves tilpasninger af det kommunale udligningssystem til at afbøde de økonomiske konsekvenser for de hårdest ramte kommuner. De foreløbige udmeldinger, viser at Helsingør Kommune netto som følge af refusionsreformen efter udligning maksimalt vil have en merudgift på kr. i 2016 og kr. i