Bilag 2. Afgørelse af indsigelser med resume af høringssvar

Transkript

1 Bilag 2. Afgørelse af indsigelser med resume af høringssvar Aarhus Byråd besluttede den 8. maj 2013 at fremlægge et forslag til ny Spildevandsplan i offentlig høring i perioden frem til og med 2. august Nedenfor findes et resumé af høringssvarene, samt Århus Byråds svar på kommentarer og indsigelser. Den fulde ordlyd af høringssvarende fremgår af bilag 1. Hovedemne Navn og adresse Høringssvar Kloakering af Om Rugholmvej 64. ejendomme Mogens Christiansen Kunneruphøj Hasselager 1. Indsigelse mod kloakering af ejendom uden spildevandsafledning MC oplyser, at der på Rugholmvej 64 ikke findes bygninger/spildevandsafledning på grunden. Derfor ønsker MC ikke at betale for kloakering. MC tilbyder Aarhus Kommune at købe grunden. Svar 1: I overensstemmelse med Aarhus Vands praksis ved sådanne tilfælde, afsluttes kloakstikket lige uden for ejendommens matrikulære grundgrænse (Matr. nr. 89d, Viby By, Viby). Der skal således først betales tilslutningsbidrag når/hvis ejendommen kloakeres 1. Aarhus Kommune har ikke interesse i at købe grunden. Kloakering af ejendomme Om Norringholmsvej 32 Svend Erik Søfelt Birgit Astrup Nielsen Norringholmsvej Viby J 2. Indsigelse mod kloakering af ejendom med en allerede miljømæssig acceptabel løsning SES og BAN gør indsigelse mod kloakering af Norringholmsvej 32, idet der allerede i 2004 blev etableret et miljørigtigt nedsivningsanlæg til mere end kr. Svar 2: Det fremgår af Aarhus kommunes arkiv, at der i 2004 er etableret 2 stk. 6m 3 Scanplast tokammertanke med pumpe, og 2 stk. 120 m 2 tryknedsivningsanlæg for i alt 30 PE. Da dette vurderes at være en miljømæssig acceptabel løsning, accepteres det, at ejendommen først tilsluttes spildevandskloakken, når det eksisterende spildevandsanlæg er afskrevet, dvs. om år fra etableringstidspunktet. Konkret for Nor- 1 Oplysning om henstand med betaling af tilslutningsbidrag registreres i Aarhus Kommunes Spildevandsplansystem GIDAS, Sagsbehandlermodulet, samt hos Aarhus Vand A/S.

2 Kloakering af ejendomme Om Rugholmvej 38-88A Camilla H. D. Agger Rugholmvej 48, 8260 Viby J Viby Grundejerforening Bestyrelsesmedlem, Sekretær, på vegne af Rugholmvej nr. 38 til 88A ringholmsvej 32 meddeles udsættelse med tilslutning til den offentlige kloak indtil år = Generelt om baggrund for kloakering af ejendomme i området: Grunden til at Aarhus Kommune har foreslået en kloakering af ejendomme i det åbne land tæt på Brabrand Sø og Aarhus Å er, at Aarhus Byråd med vedtagelsen af det såkaldte Århus Å-projekt har ønsket at forbedre den hygiejniske vandkvalitet i bl.a. Aarhus Å og Havn, og at der indtil nu er anvendt ca. 340 mio. kr. på dette til renseanlæg og kloak. Dette var også en væsentlig årsag til beslutningen om kloakering af kolonihaverne. Og nu er turen så kommet til de øvrige (resterende) forureningskilder. Med beslutningen i sidste spildevandsplan om kloakering af kolonihaverne bliver der en mulighed for ejendomme tæt på kolonihaverne at tilslutte sig den offentlige kloak for så vidt angår spildevand (ikke regnvand). Det vil være relevant for alle ejendomme og kolonihaver i oplandet til Brabrand Sø og Aarhus Å. Såfremt man i forvejen har en miljømæssig acceptabel løsning, vil Aarhus Kommune og Aarhus Vand A/S, i overensstemmelse med hidtidig praksis i det åbne land, være indstillet på at give udsættelse med tilslutningen til den offentlige kloak indtil den løsning man har i forvejen er afskrevet. Dette indebærer, at man maksimalt vil kunne få udsættelse i år fra det tidspunkt en miljømæssig acceptabel løsning er etableret. En miljømæssig acceptabel løsning kan være nedsivning gennem et godkendt nedsivningsanlæg med sivedræn eller en godkendt udledning gennem et renseanlæg med fjernelse af organisk stof og fosfor (Renseklasse SOP). 3. Indsigelse mod kloakering af ejendomme med allerede miljømæssige acceptable løsninger CA gør på vegne ejerne af Rugholmvej 38-88A indsigelse mod kloakering, idet flere af grundejerne indenfor de seneste år har investeret i godkendte spildevandsløsninger. Svar 3: Såfremt man har en miljømæssig acceptabel spildevandsafledning, se under Svar 2, accep- 2 Oplysning om udsættelse med tilslutning og betaling af tilslutningsbidrag registreres i Aarhus Kommunes Spildevandsplansystem GIDAS, Sagsbehandlermodulet, samt hos Aarhus Vand A/S. Side 2 af 11

3 teres udsættelse med tilslutningen til den offentlige kloak i op til 25 år fra etableringstidspunktet. Udsættelse med tilslutning På baggrund af oplysninger fra grundejerne og Aarhus Kommunes arkiv, har følgende ejendom en miljømæssig acceptabel spildevandsafledning: Rugholmvej 48. Nedsivning etableret Der kan derfor meddeles udsættelse med tilslutning af spildevand til den offentlige kloak for Rugholmvej 48 indtil år 3 : = 2034 Afslag på udsættelse med tilslutning På baggrund af oplysninger fra grundejerne og Aarhus Kommunes arkiv, har følgende ejendomme ikke en miljømæssig acceptabel spildevandsafledning. Aarhus Kommune har registreret følgende oplysninger om spildevandsafledningen, som ikke lever op til de hygiejniske krav for Brabrand Sø og Aarhus Å: Rugholmvej 32: ingen oplysninger (dvs. løsning stammer fra før miljøbeskyttelsesloven) Rugholmvej 34: ingen oplysninger (dvs. løsning stammer fra før miljøbeskyttelsesloven) Rugholmvej 36: ingen oplysninger (dvs. løsning stammer fra før miljøbeskyttelsesloven) Rugholmvej 38: ingen oplysninger (dvs. løsning stammer fra før miljøbeskyttelsesloven) Rugholmvej 42: mekanisk rensning afløb til dræn Rugholmvej 44: mekanisk rensning afløb til dræn Rugholmvej 46: mekanisk rensning afløb til dræn Rugholmvej 54: mekanisk rensning afløb til dræn Rugholmvej 80: mekanisk rensning afløb til dræn Rugholmvej 88: mekanisk rensning afløb til dræn Det fastholdes derfor, at ejendommene skal tilsluttes Aarhus Vands spildevandskloak (ikke regnvand) når der bliver ført stik frem til matrikelgrænsen. Grundejerne vil dog få en frist for tilslutning på mindst 3 år fra Byrådets beslutning om kloakering. Herved ligestilles grundejerne med grundejere i områder der skal separatkloakeres. 3 Oplysning om udsættelse med tilslutning og betaling af tilslutningsbidrag registreres i Aarhus Kommunes Spildevandsplansystem GIDAS, Sagsbehandlermodulet, samt hos Aarhus Vand A/S. Side 3 af 11

4 Kloakering af kolonihaver Afkobling af regnvand fra kloakken Om Matr. Nr. 7000bn, Marselisborg, Århus Jorder ud for Åbrinkvej 51 Svend Aage Bonde BaneDanmark, Teknisk Drift, TØO, Areal Skovgårdsgade 1C 8000 Aarhus C Lejerbo Afdeling (adresse Risdalsvej 49-67, 8260 Viby J) Næstformand i afdelingsbestyrelsen Verner Noe 4. Tvivl om ejerforhold BaneDanmark v/sab oplyser, at matr. nr. 7000bn, som er en del af Brabrandstien, er overdraget til Aarhus Kommune som stiareal i 1966, hvorfor kloakering af kolonihaver på arealet er Aarhus Kommunes anliggende. Svar 4: Aarhus Kommune tager oplysningen til efterretning. 5. Ophævelse af tilslutningspligt for regnvand Lejerbo Afdeling 163 (Risdalsvej 49-67, 8260 Viby J) v/vn vil gerne som pilotprojekt have mulighed for at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for regnvand mod at frasige sig retten til at aflede regnvand til det offentlige kloaksystem. Aarhus Vand A/S har til forespørgslen udtalt: Lejerbo s byggeri er beliggende helt opstrøms i det pågældende opland. Ved at fjerne regnvand fra området, vil det gavne en lang strækning nedstrøms i det eksisterende, fælleskloakerede system. På sigt skal al regnvandet frasepareres i området, jf. separeringsstrategien. Aarhus Vand vil gerne understøtte at boligforeningerne begynder at håndtere regnvand på egen grund og ser derfor gerne et pilotprojekt med en boligforening gennemført. Det vil give os erfaringer med f.eks. genanvendelse af regnvand inde i ejendommen (toiletskyl m.m.). Det forudsættes naturligvis at genanvendelse sker efter gældende retningslinjer m.h.t. drikkevandssikkerhed, tilbagestrømssikringer m.m. M.h.t. afgrænsningen er der intet at bemærke. Det kan dog henstilles at oplandet forbliver i opland D006 (som et underopland), således at der ikke opereres med deloplande på matrikelniveau i spildevandsplanen, ligesom regnvandsdisponering generelt bør ske på deloplandsniveau. Svar 5: Aarhus Kommune er enig i, at der kan være fordele ved at anvende grønne tage til fordampning af tagvand, og ved at benytte tagvand til toiletskyl og vask. Udtræden af spildevandsforsyningsselskabet for så vidt angår regnvand forudsætter imidlertid, at tilladelse til alternativ bortskaffelse er meddelt, jf. spildevandsbekendtgørelsens 11, stk. 2. Der vil næppe kunne meddeles tilladelse til ned- Side 4 af 11

5 sivning af overfladevand fra tag, veje og parkeringsarealer i det pågældende kloakopland (D006, markeret med rød stiplet linje), eller fra Risdalsvej isoleret set (markeret med rød linje), idet området dels er beliggende i indvindingsoplandet til Vibyværket, Aarhus Vand (turkis skravering), dels er grundvandsbeskyttelsen vurderet dårlig og dele af området er beliggende inden for boringernes beskyttelseszone på 300 m (blå stiplet linje), jf. nedenstående kortudsnit, hvor boringerne er vist med en firkantet blå signatur. Udvidelse af kloakopland Del af Gellerupparken grønt område umiddelbart vest for Åby Ringvej inddrages til bebyggelse. Det vurderes, at nedsivning af overfladevand inden for opland D006, herunder Risdalsvej 49-67, vil være uforeneligt med beskyttelsen af grundvandsressourcen i oplandet til Vibyværket, Aarhus Vand, der leverer omkring 1 million m 3 pr år. En forudsætning for at tilslutningspligten for regnvand kan ophæves vil derfor være, at al tagog overfladevand fordamper og/eller opsamles og genbruges, eller på anden måde afledes, uden at overfladevandet skal nedsive til undergrunden. Såfremt Lejerbo kan dokumentere at dette er muligt, vil Aarhus Kommune være indstillet på at ophæve tilslutningspligten for regnvand. 6. Nyt kloakopland øst for Gudrunsvej Grontmij v/jth anmoder om, at det grønne område mellem Gudrunsvej og Åby Ringvej, jf. det Side 5 af 11

6 Som rådgiver for Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening: Jan Thorsen Hansen Seniorprojektleder Forsyningsteknik Water & Energy, Grontmij A/S med rødt angivne område i kortudsnittet nedenfor, medtages som kloakopland i spildevandsplanen. Baggrunden er, at området i den af Aarhus Byråd vedtagne dispositionsplan for området er udlagt til erhverv, institutions- og boligbyggeri. Svar 6: Området er i dag rammebelagt til offentlige rekreative formål. Ud over en multihal på 3000 m 2 og moské og islamisk kulturcenter på 3500 m 2, skal området friholdes for byggeri. Den midterste (stiplede) del af området er lokalplanlagt (lokalplan nr. 714) til Multiaktivitetshus og Idrætsbørnehave. Det foreliggende forslag til Kommuneplan 2013, som forventes vedtaget i 2013, indeholder ikke nye rammer for området, og ny lokalplanlægning er ikke iværksat. Der er således ikke et planmæssigt grundlag for at medtage området som nyt kloakopland i spildevandsplanen. Mulighederne for lokal regnvandsafledning er endvidere ikke endeligt klarlagte, og dermed heller ikke kloakeringsomfanget (separatkloakeret eller kun spildevandskloakeret). Side 6 af 11

7 Styring af minimumsvandføring til Giber Å m.v. Lars Peter Nielsen Mårslet Elle, Bedervej 93, 8320 Mårslet På den baggrund medtages området ikke i Spildevandsplan Såfremt der bliver behov, kan området medtages i spildevandsplanen ved et tillæg, når de planmæssige forhold er fastlagt. LPN finder, at spildevandsplanen overordnet er rigtig god, men LPN vil gerne sikre sig, at følgende forhold er eller bliver inddraget i planlægningen og udførelsen: 7. Vintervandføring i Giber Å LPN anfører, at forslaget til spildevandsplan kun forholder sig til mindstevandføringen om sommeren i Giber Å, og at vintervandføringen er lige så vigtig for ørredbestanden. LPN har som nabo til Giber Å gennem mange år observeret, at vandføringen også om vinteren bliver så lav, at mange gydebanker tørlægges. Det kan forklare et ofte ringe antal klækket yngel i forhold til gydningernes omfang. LPN anfører endvidere, at vandføringsmålingerne ved Fulden også har dokumenteret vinterminima lige så lave som sommerminima, og at tørlægning af gydebanker af andre også er blevet udpeget som den måske mest kritiske parameter for reproduktionen af ørreder på de allernederste stræk af Giber Å (Kilde: Frank Jensen, Naturhistorisk Museum). Svar 7: I forslag til spildevandsplanen er af kommunikationsmæssige årsager kun nævnt den kritisk lave vandføring om sommeren, da det er den der afstedkommer langt det største behov for vandtilskud. I de beregninger som ligger til grund for beslutningen om vandtilskud er imidlertid også indregnet lave vintervandføringer. Der vil derfor i reguleringen af en minimumsvandføring i Giber Å og Fiskbæk så vidt muligt også blive taget højde for perioder med lav vintervandføring, således at den fastsatte minimumsvandføring imødekommer de lokale miljømål året rundt. 8. Styring af vandtilførsel til Giber Å LPN anfører, at hvis man skal sikre en vandføring på 100 l/s i det øvre løb af Giber Å, så kan man ikke bruge vandføringsmåleren ved Fulden til styring, idet målingerne ved Fulden ikke afspejler de langt mere dramatiske og hurtige skift i vandføringen som sker ovenfor Vilhelmsborg Sø. LPN finder, at tilførslen af vand ved Trankær skal ske mere jævnt end de nuværende udpumpninger af renset spildevand og grundvand. Side 7 af 11

8 Svar 8: Aarhus Kommune er enig i, at vandføringsmåleren ved Fulden ikke er repræsentativ for det øvre løb af Giber Å, og at der derfor skal etableres en ny vandføringsmåler til styring af vandtilskud. Vandtilskuddet vil sandsynligvis skulle udlignes i et bassin, eventuelt det eksisterende bassin ved Tranbjerg. For at opfylde målsætningen for Giber Å vil det være en forudsætning i reguleringen af vandføringen, at temperaturen og vandkvaliteten af det tilførte vand er af en sådan kvalitet, at dette i sig selv ikke kan have en negativ påvirkning på de biologiske parametre i vandløbet. 9. Støj fra pumpestation ved Mårslet Renseanlæg LPN, som bor tæt på Mårslet Renseanlæg, beder om, at støjniveauet fra den nye pumpestation, der skal afløse Mårslet Renseanlæg, ikke bliver højere end fra renseanlægget. Svar 9: Aarhus Vand har oplyst, at den nye spildevandspumpestation etableres i et rum under terræn. Loftet i pumperummet udstyres som standard med støjisolerende bats. Der kommer en mindre bygning oven på det underjordiske pumpestation, men dette hus vil alene indeholde de elektriske installationer. Dette forhold at pumperne placeres under terræn betyder, at man på terræn ikke vil kunne høre pumperne når de kører. Alt andet lige vil der ske en klar forbedring af støjniveauet i forhold til situationen i dag, da det eksisterende renseanlæg forsvinder (nedbrydes). 10. Grund og bygninger fra Mårslet Renseanlæg LPN beder om at blive hørt, såfremt nedlæggelsen af renseanlægget åbner for nye anvendelser af arealet og bygningerne. Svar 10: Aarhus Vand har oplyst, at man på det nedlagte renseanlægsareal, foruden en kloakpumpestation, også etablerer et større regnvandsbassin i forbindelse separeringen af kloakken i de fælleskloakerede områder af Mårslet. Side 8 af 11

9 Regnvandsbassinet skal modtage regnvandet fra området således, at det kan forsinkes og renses inden udledning til vandløbet. Regnvandsbassinet vil blive med permanent vandspejl, så det fremstår som en sø. Flora og fauna vil erfaringsmæssigt hurtigt etablere sig i regnvandssøen, og området vil komme til at fremstå som et rekreativt attraktivt område som ville kunne benyttes af borgerne til gåture og lign. 11. Køb af areal ved Mårslet Renseanlæg LPN er specifikt interesseret i at købe den stribe jord på cirka 150 x 12 meter som ligger mellem renseanlæggets sydlige hegn og LPN s ejendom, Bedervej 93. Det meste af arealet ligger indenfor åens randzone og er træbevokset og LPN s intention er at det skal være naturnær skov. Svar 11: Aarhus Vand, som ejer arealet i dag, har oplyst, at man endnu ikke har besluttet, hvorvidt arealet eller dele heraf skal sælges til 3. part. Areal til regnvandsbassin og pumpestation vil fortsat skulle tilhøre Aarhus Vand. Såfremt Aarhus Vand beslutter at sælge en del af arealet vil det ske i udbud. Styring af minimumsvandføring til Giber Å m.v. Mårslet Fællesråd v/formand John Engelbrechtsen Mårslet Fællesråd (MF) er overordnet meget glad for planen, som vil give flere værdier til Mårslets beboere og naturen: Flere naturværdier i og omkring Giber Å og mindre tung trafik i bymidten. MF vil dog gerne sikre sig, at følgende forhold er eller bliver inddraget i planlægningen og udførelsen af ændringerne i og omkring Mårslet. 12. Vintervandføring i Giber Å MF anfører, at planen kun forholder sig til sommervandføringen i Giber Å, men at vintervandføringen også bør sikres. Mange års daglige observationer af åen og ørredernes gydebanker omkring Mårslet Rensningsanlæg har vist, at der næsten hver vinter er tørre og kolde perioder, hvor vandføringen bliver så lav, at mange gydebanker tørlægges, fryser til eller taber gennemstrømning, hvilket kan forklare et ofte ringe antal yngel i forhold til gydningernes antal. MF anfører endvidere, at målingerne ved Fulden dokumenterer vinterminima lige så lave som Side 9 af 11

10 sommerminima, og at tørlægning af gydebanker af andre er blevet udpeget som den mest kritiske parameter for reproduktionen af ørreder på de allernederste stræk af Giber Å (Kilde: Frank Jensen, Naturhistorisk Museum). Svar 12: Se svar Styring af vandtilførsel MF anfører, at de kontinuerlige målinger af vandstanden i Giber Å ved Fulden ikke afspejler de langt mere dramatiske og hurtige skift i vandføringen som sker ovenfor Vilhelmsborg Sø. For at sikre at sommervandføringen reelt altid bliver over de planlagte 100 l/s, er det derfor vigtigt, at tilførslen af vand ved Tranbjerg sker mere jævnt end de nuværende, svingende udpumpninger af spildevand og grundvand. Svar 13: Se svar Eskegaardsvejens fremtid Vejen til Mårslet Rensningsanlæg er en populær vandrerute og ønskes opretholdt, således at man fortsat kan gå tur der om dagen uden for tidspunkter for afholdelse af jagt. Svar 14: Nedlæggelse at Mårslet Renseanlæg vil ikke ændre på adgangsforholdene til stedet. 15. Timing af udførelsen MF forventer at udførelsen af planen er timet, så åen ikke på noget tidspunkt løber tør. Omkring åens øvre del ligger grundvandsstanden langt under åens vandoverflade, og der kan være en betydelig negativ vandføring om sommeren. Det kan måske betyde, at selv en udpumpning til åen på +40 liter grundvand per sekund ved Tranbjerg ikke sikrer, at der løber vand ved Mårslet, når først spildevandsanlæggene er nedlagt og afskåret. Svar 15: Det vil blive sikret, at det nødvendige vandtilskud til Giber Å s øvre løb af renset spildevand fra Viby Renseanlæg vil blive etableret inden Trankær, Mårslet og Beder Renseanlæg nedlægges. Giber Å vil derfor ikke løbe tør som følge af at renseanlæggene nedlægges. 16. Kloakeringsarbejde i Mårslet By Side 10 af 11

11 På baggrund af tidligere erfaringer erindrer MF om de trafikale flaskehalse, der hvor Tandervej krydser Giber Å og hvor Hørretvej krydser banen. Afspærringer der kræver meget omfattende omkørsler, hvilket der bør tages hensyn til. Svar 16: Aarhus Vand har oplyst, at man forud for kloakeringen vil indkalde Mårslet Fællesråd til et møde, hvor Aarhus Vand vil orientere om de forestående aktiviteter samt lytte til fællesrådets erfaringer, råd og ønsker. Aarhus Vand er opmærksom på problemstillingen vedrørende trafikafviklingen i Mårslet i forbindelse med arbejder i Tandervej og Hørretvej, idet disse veje er de eneste fordelingsveje i Mårslet, og at en spærring af disse veje vil give anledning til store omkørsler. I forbindelse med det planlagte møde med Fællesrådet vil Aarhus Vand gene drøfte, hvad der kan gøres for at mindske generne. 17. Støj fra pumpestation MF beder om, at støjniveauet fra den nye pumpestation, der skal afløse Mårslet Renseanlæg, ikke bliver højere end fra renseanlægget. Svar 17: Se svar Anvendelse af areal efter nedlæggelse af Mårslet Rensesanlæg samt etablering af regnvandsbuffere MF vil gerne så tidligt som muligt tages med på råd med hensyn til den fremtidige anvendelse af renseanlægsarealet, hvis der påtænkes at anlægge søer som regnvandsbuffere i Mårsletområdet. Svar 18: Se svar 10 og 16. Generelt Favrskov Kommune 19. Udtalelse fra Favrskov Kommune Favrskov Kommune har ikke bemærkninger til det fremsendte forslag til ny spildevandsplan for Århus Kommune, hvilket tages til efterretning. Side 11 af 11