Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for REGNBUEN 2015

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for REGNBUEN 2015 LEDER: Gitte Ottesen Konstitueret i perioden 1/ /4-2016

2 Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe 0 0 Antal Børn i specialgruppe 0 0 Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 93 83,0% 75 #DIV/0! 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 17 15,2% 15 #DIV/0! 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 1 0,9% 0 #DIV/0! 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 1 0,9% 0 #DIV/0! 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 0,0% 0 #DIV/0! *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Se nederst på siden for yderligere info om placering. Antal underretninger 2 0 *En underretning er en skriftlig eller mundlig underretning til Kommunens familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Antal trepartssamtaler 0 0 *En trepartssamtale er en samtale mellem dagtilbudet, familierådgivningen og forældrene på baggrund af en bekymring i barnets trivsel. Der afholdes som regel trekantssamtaler før der foretages en underretning. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total Generel indsats 33 91,7% 47 #DIV/0! Fokuseret indsats 2 5,6% 11 #DIV/0! Særlig indsats 1 2,8% 4 #DIV/0! *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. Den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) Antal ansøgninger 2 4 Hvor mange er bevilliget 2 4 Antal der gør brug heraf 2 4 Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 2 4 Personalets sygefravær i % 1,75 5,19 Kortidsfravær 1,72 1,78 Langtidsfravær 0,02 3,4 Antal studerende

3 Lønnede studerende 2 2 Ulønnede studerende 1 1 PAU-elever 0 0 Har institutionen madordning for børnehavebørn? Økologimærke 0 nej Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,0% ,0% Antal timer - Pædagogmedhjælpere/Pau 0 0,0% 0 0,0% Har lederen en fuld diplom i ledelse? ja ja Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? nej ja Antal ansatte med diplommoduler 1-5 modul 0 4 Antal kompetencepædagoger 0 8 Kompetencepædagoger; Natur ja ja Kompetencepædagoger; Sprog ja ja Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse ja ja Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk ja Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. ja ja Mere om børnenes fordeling på børnelinealen: Ad 1) Barnet udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen der naturligt følger med. Ad 2) Barnet er udsat for lette, men konstante belastninger, og viser tegn på, at noget er galt. Eller: Barnet er udsat for en større, men forbigående belastning, og viser tegn på, at noget er galt (barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). Ad 3) Barnet udviser signaler i form af psykiske eller fysiske reaktioner, f.eks. Selvskadende adfærd eller andre adfærdsreaktioner og har vanskeligheder i samspillet med andre og/eller kontaktforstyrrelser. Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ved utryghed, spiseforstyrrelse, handicap, m.m. Barnet udsættes for fysisk overlast, f.eks. hvis barnet bliver slået. Ad 4a) Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig kontinuerligt i en dårlig retning.

4 Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. Barnets tegn på, at noget er galt, tager til i styrke og omfang Ad 4b) Barnet sender dagligt signaler om truet udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt og har f.eks.: psykiske lidelser, kontaktsvaghed, et misbrug eller laver kriminalitet. Barnet har skader på personligheden

5 Lederens kommentar til talmaterialet 2015 har været et forandringens år for børnehaven Regnbuen. Efter 32 år med samme leder, fik børnehaven en ny leder 1. november I starten af 2015, viste en opgørelse over børnetallet i Kolding Kommune, at der fra april 2016, vil ske et rimeligt markant fald i normeringen af børn i Regnbuen. Medarbejderne har således i 2015, været klar over, at to kolleger måtte forlade arbejdspladsen. Sidst på året 2015, faldt denne beslutning på plads, og de pågældende medarbejdere har frivilligt valgt, henholdsvis at gå på pension og at prøve nye græsgange. I november måned 2015, valgte den daværende leder at søge nye udfordringer efter et år i Regnbuen. Ovenstående omstændigheder har naturligvis medført et turbulent år, som desværre også kan ses i børnehavens sygefraværsstatistik. P.T. er der ansat en konstitueret daginstitutionsleder, og det forventes at en ny leder vil tiltræde 1. maj Vi kan heldigvis konstatere, at der allerede nu her i årets spæde start, er et markant fald i sygefraværet, og en optimistisk stemning med mod på fremtiden. I forhold til talmaterialet, ses en stigning i antallet af kat. 2 børn. Det vurderes at stigningen for størstedelens vedkommende, kan henføres til de mindre svingninger i antallet af børn der befinder sig i lettere belastninger, og som varierer i mindre grad fra år til år. Dog kan det ikke udelukkes, at et øget fokus på brugen af Børnelinealen kan have medført en lille stigning. Også vedrørende antallet af udarbejdede sprogvurderinger konstateres en stigning. Dette skyldes dog næsten udelukkende, at vi har medregnet alle kommende skolebørn, som der laves kompetencehjul på. Denne gruppe blev ikke indregnet i Der ses også en mindre stigning af børn der testes til at skulle modtage en fokuseret eller særlig sprogindsats. Umiddelbart kan dette også henføres til de tilfældige svingninger vi oplever fra år til år.

6 Søjlediagram over de ældste børn i Regnbuen

7 Personalets kommentarer til resultat af kompetencehjul på de ældste børnehavebørn i Regnbuen Vi ligger over gennemsnittet i 5 ud af 6 læreplanstemaer. En forklaring herpå kan være deltagelse i Idræt på Tværs og vores generelle fokus på krop og bevægelse i hverdagen, samt arbejdet med Fri for Mobberi, motorik- og sproggrupper. Vi ligger under gennemsnittet i Kultur-Musik og sang som kommunikation og Kultur- Musikkens håndværksmæssige side. Mulige forklaringer herpå kan være: Nogle af spørgsmålene indenfor Kulturelle udtryksformer og værdier er formuleret, så de er vanskelige at forstå, hvilket gør det svært at svare korrekt. Mange af vores børn har svært ved rytmemonologer og dialoger. Vi hører kun sjældent spontansang fra børnene. Børns spontansang foregår ofte i den frie leg, hvor der ikke altid er pædagoger tilstede. Dermed kan det være vanskeligt at observere børns spontane sang. Vi kan med fordel have mere fokus på at have rytmik sammen med børnene. Drenge og piger Generelt ligger drengene under pigerne i aldersgennemsnit. En mulig forklaring herpå kan være følgende: Naturlig forskel i kønnenes helhedsudvikling bl.a. begrundet i barnets kognitive udvikling. 4 drenge er født i Januar-Maj, 13 drenge er født i Juli-December. Heraf har 4 drenge fået bevilliget udsat skolestart. Vi kan med fordel have fokus på at planlægge aktiviteter, som især motiverer drengene, idet vi oplever at kun få drenge vælger aktiviteter frivilligt. Eksempler på aktiviteter i Regnbuen 2015: Krop og bevægelse på tværs af huset Idræt på Tværs Musik på Tværs Dullerfix Skoleleg Fri for Mobberi / rytmik Traditioner: Fastelavn, påskefrokost, Julefrokost, Kirke, bedsteforældredag, Luciaoptog i børnehaven og på plejehjem. Skærpet fokus i Regnbuen 2016: Rytmik Tilrettelægge flere aktiviteter, der motiverer drengene til aktiv deltagelse Inklusion

8 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn Udviklingsmål Indsatser i 2015 Design/Innovation Tidlig indsats og inklusion Eksisterende strategier/politikke r 1.KK vision 2.Designstrategi 3.Rammer f. pæd. læreplaner 1.Plads til alle store som små (Fælles strategi) 2. Strategisk Plan på Børneområdet for Plads til alle store som Små 3.Ramme for pædagogiske læreplaner Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledels e Bestyrelsen deltaget i To medarb Afprøvet og processen vedr. nyt afsluttet Diplom præsenteret værdigrundlag modul i Design forskellige designprocesser Udvikling af nyt på møder værdigrundlag Besøg på skolen. Forældrebestyrelsen To medarb. Opdeling i modtaget oplæg om gennemført mindre grupper. social inklusion inklusion Sproggrupper. diplommodul. Tæt guidning Holdt oplæg for sammen med personalegruppen pæd. vejleder. og forældre Forældreinddragels Styrelsesvedtægten Besøg på Aktivt involveret i Frivillig i huset. Inspiration fra e inddragelse af for forældre- kulturinstitutione udarbejdelsen af nyt Samarbejde med Tysklands- og den verden vi bestyrelser r og deltagelse i værdigrundlag. forældrebestyrelse Englandstur fungerer i Rytmer og Idræt Fundet sponsorer til n om nyt på Tværs. legepladsinventar. værdigrundlag.

9 Besøg på skolen. Rammesætning 1.Koldingmodel- Inddragelse af GLO samarbejde Rammesat len(ledelse) forældre i nyt hvor vi leverer en kommunens 2.Designstrate-gi værdigrundlag. pædagog. vision, 3. Etc. Planlagt fokusområder og Forældrearrangement Rev. institutionens er Personalepolitikker arbejde med værdigrundlaget. Samarbejde med skoleledelsen vedr. GLO.

10