Ordensreglement for Jydske Dragonregiments øvelsesplads

Transkript

1 Ordensreglement for Jydske Dragonregiments øvelsesplads Indholdsfortegnelse 1

2 Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse...2 Velkommen.3 Oversigtskort over øvelsespladsen og hovedvagten 4 Detailkort over øvelsespladsen.5 Terrænpleje...6 Landskabets opståen og karakteristika..7 Historie.. 8 Vådområder..9 Fauna

3 Velkommen til Jydske Dragonregiments øvelsesplads. Øvelsespladsen blev etableret som militært øvelsesområde i 1952, og har siden været og anvendes stadig til uddannelse af militære enheder. Øvelsespladsen er landets største med et areal på ca ha., som giver gode muligheder for uddannelse af alle mulige former for enheder og køretøjer. Ud over at tjene som øvelsesplads er terrænet en naturperle, som på flere områder har været med til at sikre og bevare et både sjældent dyre og planteliv, hvilket kan opleves ved selvsyn under forhåbentligt behagelige og interessante ture i terrænet. Terrænet er åbent for publikum, såfremt der ikke foregår militær aktivitet. Oplysninger vedr. aktiviteter forefindes ved hovedvagten på Kasernevej og på Hærens Operative Kommandos hjemmeside ( Nyt og Presse, Øvelsesterræn JDR. Herudover annonceres herom månedligt i lokalavisen Holstebro Onsdag. Adgangsmuligheder er normalt: Hverdage mellem 1800 og indtil solnedgang Lørdage og søn-/og helligdage mellem 0800 og til solnedgang. Færdsel i øvelsesområdet. Færdsel i øvelsesområdet sker til enhver tid på eget ansvar. Inden der tages ophold i øvelsesområdet skal den enkelte tilsikre at terrænet er frit. Oplysning herom findes på tavle ved Dragonkasernens hovedvagt eller på internetadresse ( Nyt & Presse, Øvelsesterræn JDR. Færdsel må kun foregå til fods, på cykel og til hest. Parkering af biler foretages på afmærkede P-pladser jf. kortet. Ridning og cykling må foregå på veje, stier og spor samt afmærkede ridestier. Hunde må medtages men skal til enhver tid føres i snor. Opsamling og berøring af evt. ammunitionsgenstande er forbudt. Skulle man finde ikke-afskudt ammunition og lign. bedes man afmærke stedet og orientere hovedvagten. Brug af åben ild er ikke tilladt og tobaksrygning må kun ske ved omtanke Der skal konstant udvises hensyn til fugle-/dyreliv, fauna og flora, samt andre besøgende. Våben må ikke medbringes uden tilladelse fra regimentets sikkerhedsofficer. Anmodninger fra kasernens personale skal efterkommes. I visse områder kan der permanent eller midlertidigt forekomme særskilte restriktioner. Vil i hvert enkelt tilfælde være skiltet i aktuelt område. Yderligere informationer vedr. adgang til terrænet kan indhentes på tlf

4 Placering af øvelsespladsen. 4

5 Detailkort Holstebro øvelsesplads. 5

6 Terrænpleje. Forsvarets arealer rummer nogle af Danmarks bedst bevarede naturområder, og terrænerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med bevaring af sjældne planter, insekter, fugle og dyr. I forsøg på at bevare unik natur under samtidig udnyttelse af terrænet i uddannelsesøjemed, har Forsvaret og Skov & Naturstyrelsen i fællesskab udarbejdet drifts- & plejeplaner for samtlige øvelses-/ og skydeterræner i Danmark. Planen for Holstebro Øvelsesplads blev færdiggjort i 2003 og beskriver anbefalinger af plejetiltag i en årrække fremover samt anvendelse af terrænet til uddannelse. 6

7 Landskabets opståen og karakteristika. Øvelsesterrænet er en del af den nordøstlige del af Skovbjerg Bakkeø. Området var ikke dækket af is i den sidste istid, og aflejringerne stammer således fra den næstsidste istid. Den nordlige del af øvelsesterrænet er forholdsvis fugtigt med en del grøfter og bevoksning af pil og birk suppleret med blandet løv-/og nålekulturer. Mod syd begrænses området øst-vest af Kirke-Møllebakke, som er en markant bakkekam bestående af flyvesand. I forsøg på at dæmpe sandflugt er bakkekammen beplantet med nåletræskulturer, ligesom der på dele af området er udlagt overskuds lerjord. Den vestlige det af terrænet gennemskæres af Hestbjergvejen og afgrænses mod øst af Pilmose bæk. I området er Grushøje, hvorfra der er udsigt til store dele af øvelsesterrænet og omliggende civilt terræn, dominerende. Grushøje er lyngklædt, og når lyngen blomstrer er det et meget flot område. Mod syd afgrænses området af Gryde Å, som er et af landets reneste vandløb med sjældne insekter og larver. Midterterrænet er et forholdsvis fladt område domineret af Haresletten, som har fået sit navn efter gåden Harrestrup. Syd for Harresletten findes plantage 42, som er en blandet kultur. I den østlige del af midterterrænet finder man Skodhøj partiet, hvorfra der er en fantastisk udsigt til den sydlige del af terrænet og ud i civilt terræn omkring Nr. Felding. I den vestlige del findes Lynghøje, der som navnet antyder, har en rig lyngbevoksning som karakteristika. Området gennemskæres af Hestbæk, der har forbindelse til Gryde Å. I det sydlige område gennemskæres terrænet af Sognstrupvejen, med Bovtrup området syd for vejen som er navngivet efter gården Bovtrup, hvoraf resterne eksisterer. I området findes øvelsesterrænets største sø kaldet Bovtrup Sø, som har et rigt dyre, fugle og planteliv. Søen er kunstigt anlagt og vandforsyningen er udelukkende etableret ved trykvand fra omliggende områder. Øst for søen findes Stenvad Hede, som er yderst velbevaret og syd for søen domineres terrænet af et højdeparti med Korporalens Høj som et eminent udsigtspunkt mod nord. 7

8 Historie. I og omkring Holstebro Øvelsesplads findes spor af beboelse helt tilbage fra stenalderen. På øvelsespladsen er registreret 26 fredede gravhøje og spor af adskillige flere. Specielt områderne på heden mellem Pilkmose Bæk og Gryde Å samt i den nordlige del af terrænet omkring Danehøje ses forfædrenes spor tydeligt. Udover gravhøjene er der registreringer af bopladser fra sten og bronzealder, som tidsmæssigt takseres til mellem 2400 og 2800 år før vores tidsregning. Indtil omdannelse til øvelsesterræn har terrænet gennemgået forandringer i lighed med øvrigt terræn i Danmark. En forandring som har sat sit præg på den oprindelige natur i et vist omfang. Dele af terrænet er således stadig præget af forudgående landbrugsdrift. 8

9 Vådområder. Karakteristisk for øvelsesterrænet er de få vådområder som findes. Indtil for få år siden var der faktisk kun et par mindre vandhuller. Etablering af den kunstigt anlagte sø ved Bovtrup har forbedret situationen væsentligt og har bidraget til bedre vilkår for såvel dyre- som planteliv. Samme er gældende for de to nyligt anlagte okkeraflejringsdamme i det sydvestlige hjørne af øvelsesterrænet ud mod Sognstrupvej, der ydermere har medvirket til klar forbedring af vandkvaliteten i Hestbækken m.v. Terrænet gennemskæres herudover af flere mindre vandløb, hvor Gryde Å bør fremhæves grundet en meget fin vandkvalitet. 9

10 Fauna. På øvelsespladsen finder man et rigt dyre-/ og fugleliv samt flere interessante planter med tilknytning til de varierende terræntyper og biotoper. Ud over de almindeligt forekommende pattedyr i den danske fauna så som rådyr, ræv og hare bør de mere sjældne arter som odder, kronvildt og sort egern nævnes. Odderen forekommer i flere af vandløbene og den trives øjensynligt godt i parløb med militære aktiviteter. Kronvildt passerer af og til gennem terrænet og tager undertiden ophold i kortere eller længere tid i et mindre antal. Sort egern er konstateret i enkelte eksemplarer. Fuglelivet på øvelsesterrænet er yderst varieret og et bredt udsnit af almindeligt forekommende arter i den danske fauna er repræsenteret. Af mere sjældne arter kan nævnes Stor Tornskade, Isfugl og Vandstær. Tornskaden er konstateret ynglende i terrænet, hvilket ikke med sikkerhed er bekræftet med de to andre arter. 10

11 Floraen byder på et bredt udsnit af almindeligt forekommende vildtvoksende planter i Danmark men også biotopsbestemte mere sjældne arter. Her kan bl.a. nævnes Rosmarinlyng og Benbræk fra Hedesletterne, Engblomme fra vådområderne og Skov-jordbær fra kratområderne. 11

12 12