PROGRAM Navnelære i terræn

Transkript

1 PROGRAM 33 Navnelære i terræn UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole

2 Mål Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i en sluttest på 30 spørgsmål, uden brug af hjælpemidler kunne: - identificere og navnegive almindeligt forekommende terræn og terrængenstande, samt - udvælge og navnegive forskellige foreviste terrænarter med hensyn til åbent og lukket terræn. Resultatet er tilfredsstillende, hvis 24 af spørgsmålene er korrekt besvaret. Hjælpemidler Blyant. 2

3 Instruktion Instruktion 1. Læs omhyggeligt oplysningerne på en side og følg de givne instruktioner. 2. Besvar derefter eventuelle spørgsmål eller opgaver på samme side. 3. Blad til den anviste side og sammenlign dit svar med det skoleløsningen. 4. Er dit svar rigtigt. kan du straks gå videre i programmet. 5. Er dit svar forkert, skal du blade tilbage og læse oplysningen igen. 6. Hvis du derefter ikke kan løse opgaven, skal du få instruktøren til at hjælpe dig. 3

4 Terrænet Ved terrænet forstår man jordoverfladen med alle de faste genstande (terrængenstande), der befinder sig på den. 4

5 Terrænformer Jordoverfladens former er bestemt af, om den er flad eller skrånende. Efter stigende grad af hældning taler man om: Se tegningerne herunder. - SKRÅNING. - SKRÆNT. - KLINT, KLIPPE. Skråning Skrænt Klint, klippe En skråning, der vender mod fjenden, kaldes en FORSKRÅNING. Vender den bort fra fjenden, taler man om BAGSKRÅNING. Forskråning. Fjende. Skråning 5

6 En bakke består af: Terrænformer -TOP. - SKRÅNING. - FOD. Er bakketoppen langstrakt, kaldes den KAM eller KRETE. Er der mange bakker, kaldes terrænet BAKKET TERRÆN. Hvis bakkerne er små, kaldes terrænet KUPERET TERRÆN. Er bakkerne udstrakte, men lave, kaldes terrænet BØLGET. 6

7 Terrænformer Sænkninger i terrænet kaldes LAVNINGER eller DALE. En langstrakt dal med stejle sider benævnes en KLØFT. En indskæring i en bakke er en SLUGT. En lavning på tværs af en bakkekam kaldes en SADEL. Kløft Slugt Sadel Dal Er der hverken bakker eller dale, kaldes terrænet FLADT. 7

8 Opgave 1. Skriv på linierne, under hvert billed, de rigtige TERRÆNFORMER. 8 Se skoleløsningen på side 10.

9 Terrængenstande Terrængenstande danner punkter, linier eller områder i terrænet. Man kan inddele terrængenstande i 4 hovedgrupper: BEVOKSNING. Bevoksningen omfatter: Enligtstående: - TRÆER, - BUSKE, terrænlinier som: - LÆBÆLTE, - LEVENDE HEGN OG - TRÆRÆKKER SAMT, - BEVOKSNING. - BEBYGGELSE. - SAMFÆRDSELSANLÆG o.lign. samt - VANDE. Skoven kan være højskov eller ungskov. Underskoven består af buske, græs og urter. terrænområder som: - SKOV, - LUND, - TRÆGRUPPE, - KRAT, - PLANTAGE, - HAVE, - HEDE, - ENG OG - AGER. 9

10 Svar til opgave 1. SKRÅNING SKRÆNT KLINT, KLIPPE BAKKE KAM (KRETE) BAKKET TERRÆN KUPERET TERRÆN BØLGET TERRÆN 10

11 Terrængenstande Grænsen mellem skov og åbent land kaldes SKOVKANTEN. (se tegningen herunder). Har skovkanten et udadgående knæk, kaldes det et SKOVHJØRNE. Et indadgående knæk kaldes en SKOVKROG. Et åbent stykke terræn i en skov kaldes en LYSNING. 11

12 Bebyggelse. Terrængenstande Bebyggelse omfatter bygninger som: - GÅRD, - HUS, - SKORSTEN, - MØLLE, - KIRKE, - FYR, - VANDTÅRN o.s.v. Kirke. Trelængede gård. Enkelt stående huse. Endvidere er der terrænlinier som - STENGÆRDE, - JORDVOLD, - MUR, - HAVDIGE, - HØFDE, - MOLE o.s.v. samt terrænområder som - LANDSBY, - STATIONSBY OG - ANDEN BYMÆSSIG BEBYGGELSE. Mur. 12

13 Opgave 2. Skriv ud for numrene 1, 2, 3 og 4 de korrekte benævnelser Se skoleløsningen på side

14 Svar til opgave 2. Terrængenstande 1. LYSNING. 2. SKOVKANT. 3. SKOVHJØRNE. 4. SKOVKROG. SAMFÆRDSELSANLÆG. (Se tegningerne herunder og på næste side). Terrænlinier som: -VEJ, -STI, -JERNBANE og terrængenstande som: -BRO, -SPANG (GANGBRO), - STENKISTE, (VADESTED) og -TUNNEL, tjener samfærdselsformål. Korsvej (vejkryds Vejstjerne Vejgaffel Vej-T Vejknæk 14 Vejsving

15 Terrængenstande Samfærdelsanlæg (fortsat). Niveauskæring Vejoverføring Vejunderføring (viadukt) Bro Bro Rørgennemløb Stenkiste/ Bro 15

16 VANDE. Terrængenstande Vande kan være terrænområder som: - SØ, - DAM og - VANDHUL. Fælles for disse terrænområder er, at det er vandfyldte lavninger og dale. Terrænlinierne er: -Å - BÆK (naturlige vandløb), - KANAL, - GRØFT (kunstige vandløb). Bredderne i et vandløb benævnes HØJRE og VENSTRE BRED efter deres beliggenhed, når man ser i STRØMMENS retning. De kan også benævnes FØRSTE og ANDEN BRED efter deres beliggenhed i forhold til den retning, man skal passere i (retningen mod fjenden). 16

17 Terrængenstande og opgave 3 SLUSER regulerer vandstanden i et vandløb eller et vandareal. Ligger grundvandet tæt ved jordoverfladen, bliver jordbunden blød eller endog sumpet. Dette er tilfældet i områder som ENG og MOSE. I byerne sker afvandingen oftest gennem KLOAKKER. Hovedkloakkerne er som regel store nok til at muliggøre færdsel. Opgave 3. Se skoleløsningen på side 18. Hvilke HOVEDGRUPPER hører billederne til (skriv på de tomme linier). 17

18 Terrængenstande Svar til opgave BEVOKSNING. 2. BEBYGGELSE. 3. SAMFÆRDSELS- ANLÆG. 4. VANDE. OVERSKUELIGHED. Et terræn er overskueligt, hvis man kan se alle dele af det. I modsat fald er det uoverskueligt i større eller mindre grad. Overskueligheden afhænger af terrænets form (om det er fladt eller bakket) og af bevoksningen og bebyggelsens art og omfang. Et terræn uden bevoksning eller med lav bevoksning og uden bebyggelse kaldes ÅBENT TERRÆN. Et terræn, hvor terrængenstandene tager udsynet, kaldes LUKKET TERRÆN. Et fladt og åbent terræn giver gode muligheder for observation og beskydning, men ringe mulighed for at finde skjul og dækning. Et bakket og lukket terræn giver gode muligheder for skjult og dækket fremrykning, men ringe observationsmuligheder. 18

19 Terrængenstande Et terræn, der ikke kan ses fra det sted, man opholder sig, siges at ligge i en DØD VINKEL. Fra en bakkekam (den topografiske krete) kan man ikke overskue hele skråningen. For at undgå den DØDE VINKEL kan du søge ned ad skråningen så langt, at du netop kan overskue skråningen helt ned til bakkens fod. Dette punkt ligger på en linie, som kaldes den MILITÆRE KRETE. Den linie på en bakke, som skiller mellem det terræn, der kan ses fra fjendens side, og det, der ikke kan ses, kaldes den SKJULENDE KRETE. Den linie, hvor terræn og himmel mødes, kaldes HORISONTEN (synsranden). 19

20 Opgave 4. Opgave A. Se skoleløsningen på side 22. Skriv de korrekte benævnelser ud for a, b, c og d. b a c d Opgave B. Skriv herunder, om terrænet er LUKKET eller ÅBENT. 20

21 Opgave 4 (fortsat) Opgave C. På tegningen herunder mangler benævnelserne på kreterne a og b. Skriv dem på linierne herunder. a b Opgave D. Skriv herunder, om terrænet er LUKKET eller ÅBENT 21

22 Svar til opgave 4 Opgave A: a: SLUGT. b: KLØFT. c: SADEL. d: DAL. Opgave B: ÅBENT TERRÆN Opgave C: a: SKJULENDE KRETE. b: MILITÆR KRETE. Opgave D: LUKKET TERRÆN. 22

23 Til egne notater 23

24 Tryk Flådestation Korsør MAJ 1999, ver 1.2 Forsvarets Center for Lederskab Forsvarskommandoen