Glatførebekæmpelse på cykelstier.

Transkript

1 Dato 16. oktober 2017 Sagsbehandler Tine Damkjær Mail Telefon Dokument 17/ Side 1/29 Glatførebekæmpelse på cykelstier. Metoder udførelse materialer - materiel Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord Servicemål Metoder Præventiv saltning Saltning Grusning Skematisk oversigt - Metoder Udførelse - spredebredde Udførelse - Spredningseffektivitet Udkald Beslutningsgrundlag for udkald på stier... 9 SOBO Chauffører Borgerhenvendelser Udkaldstid Gennemførselstider Tidsrum for udkald Dokumentation af udførelse m.v Automatisk Dataopsamling fra sprederen Øvrige Datasystemer Systemet Arcgis VINTERMAN Chauffør-Appen Valg af spredemateriale Vejsalt (NaCl) Tør salt Befugtet salt Mixet salt (Slurry) Lage (NaCl + H 2 O) Grus (Grus og Sand) Alternative tømidler Magnesiumklorid (MgCl 2 ) Kalciumklorid (CaCl 2 ) Calcium Magnesium Acetat (CMA) Kaliumformiat (CHKO 2 ) Natriumformiat (NaHCO 2 ) Valg af dosering Stimateriel Spredesystemer Valse spredere Doseringsbord/Excentrisk system Variabel spredebredde Centrifugal spredere Dyse spredere Doseringssystemer

3 Valse med Knaster Doseringsbord Et doseringsbord er således både et sprede- og et doseringssystem.bånd Snegl Væskepumpe Drivsystemer Køretøjets hydrauliksystem Kørettøjets mekaniske udtag (PTO) Rotopower Vejhjul Traktorens baghjul Spredere med egen motor Kontrolbokse Monterings systemer Liftophængt Ladspredere Bugseret Trailer Afsætnings systemer Galge Ben Udførelse med forskellige spredesystemer Spredetallerken Valsespredere Doseringsbord Dyser Reserve materiel Skematiske oversigter Spredesystem og spredematerialer Spredningseffektivitet og breddevariation Forord SprederUdviklingsGruppen (SUG), en arbejdsgruppe under Vinterudvalget, har udarbejdet dette notat, der beskriver Metoder & Udførelse for glatførebekæmpelse på cykelstier, efterfølgende benævnt: Stier. Målet med notatet er at samle erfaringer og viden på området til gavn for Vejmyndigheder og andre interesserede. Notat beskriver: Servicemål Metoder Udkald og udførelse Dokumentation Valg af spredemateriale og dosering Stimateriel 3

4 Udførelses med forskellige spredesystemer Snerydning på stier behandles ikke i dette notat. Metoderne afhænger af Sti tilstanden, dvs. hvorvidt overfladen er tør, fugtig, våd, glat eller snebelagt, af prognoserne og af det valgte servicemål for stien.der er flere anvendte spredesystemer til glatførebekæmpelse på stier, og der er flere anvendte spredematerialer. De i notatet anførte vurderinger af spredeegenskaber for forskellige spredesystemer er alene baseret på erfaringer og observationer. Der er flere anvendte spredematerialer til glatførebekæmpelse på stier. I dette notat beskrives især det mest anvendte materiale: Natriumklorid, men nogle alternativer er også nævnt. En lang række alternative tømidler er nærmere beskrevet i Tømiddel-håndbogen læs mere på Vejdirektoratet.dk under Vejregler. Vinterudvalget består af repræsentanter fra Kommunerne, Sund og Bælt samt Vejdirektoratet. Arbejdsgruppens medlemmer: Tine Damkjær Bagger, Vejdirektoratet (formand) Vagn Friis, Slagelse Kommune Søren Stilling, Skive Kommune Torben Lauridsen, Faxe Kommune Peter Nielsen, Frederikshavn Kommune Anders Jensen, Høje Tåstrup Kommune Michael Kalving, Københavns Kommune Simon Vestergaard, Vejdirektoratet Krister Persson, Engineering Center Bygholm Josef Josefsen, BOCONS (sekretær) Notatet vil blive opdateret i takt med at metoder afprøves og spredere testes. 1.0 Servicemål Stier opdeles i vinterstiklasser efter deres benyttelse og betydning. De højest klassificerede stier har de højeste servicemål. De højeste servicemål er de dyreste, og som regel er de også mere belastende for miljøet på grund af øgede saltmænger som følge af flere udkald. Jfr. paradigme for: Vinter og renholdelsesregulativ, 2015, anbefaler Vinterudvalget - af hensyn til ensartetheden over for trafikanterne - at stier inddeles i op til 4 vinterstiklasser, jf. følgende: Sti klasse Vinterstiklasse Stitype Servicemål og metoder 4

5 Øvrige stier Lokale stier mv. Øvrige Hovedstier Primære Hovedstier Sti klasse Vinterstiklasse Stitype Servicemål og metoder Klasse I Omfatter højest klassificerede stier, primært i større byer. Saltning hhv. snerydning udføres på alle tider af døgnet. Glatførebekæmpelse tilstræbes foretaget ved præventiv saltning efter behov. Klasse II Omfatter stier som hovedstier og skolevejsstier. Saltning hhv. snerydning udføres kun mellem kl og Fodgængerovergange og busstoppesteder. Glatførebekæmpelse foretages ved konstateret glatføre og kun inden for nævnte tidsrum. Klasse III Stier og pladser, der har betydning for den lokale nærtrafik. Saltning/grusning hhv. snerydning udføres kun på hverdage, inden for normal arbejdstid 2). Indsats igangsættes når opgaverne på klasse I og II stier tillader det og kun inden for nævnte tidsrum. Klasse IV Lavest prioriterede stier. Saltes/grusses og sneryddes kun undtagelsesvis. Super cykelstier har det højeste serviceniveau. Som det fremgår af paradigmet har de lavest klassificerede stier et tilsvarende lavt servicemål. Udgifterne og miljøbelastningen er også lave. Vejdirektoratets stier tilstræber at følge den kommunale stiklassificering. 5

6 Normalt tildeler kommunerne ikke sine stier i alle 4 klasser, men i 2 eller 3 stiklasser af hensyn til den praktiske udførelse. Præventive saltninger (Stiklasse I) medfører flere udkald. Servicemålet er, at det ikke må blive glat på noget tidspunkt. Derfor vil der forekomme enkelte udkald, hvor der alligevel ikke ville opstå glatføre. I nogle tilfælde ses at klasse II stier behandles som Halvt præventive. Det vil sige, at der kaldes ud før glat føre opstår, men at saltningen ikke er afsluttet før glat føre er opstået sidst på ruten. Ruterne og saltningen er som regel tilrettelagt således, at præventiv saltning starter, hvor benyttelsen er størst, eksempelvis i en by, og slutter med egentlig glatførebekæmpelse på strækninger med mindre benyttelse, f.eks. på landlige strækninger i tyndbefolkede områder med lav cykeltrafikbelastning. I strategi for Vintertjeneste på Stats- og Kommuneveje fra 2006 (under revision) anbefales, at der maksimalt går 60 min. fra udkald til ruten er påbegyndt og at gennemkørselstiden på cykelstier o.l. stier maksimalt er 180 min. Følgende parametre har betydning for God vinterservice på stier: Nødvendigt økonomisk råderum (Budgetter) Planlægning af indsats (Ruteplaner, udkaldsprocedurer m.v.) Materiel som er egnet til opgaverne (Spredesystem m.v.) Uddannelse af personale (Udførelsen m.v.) Rettidig igangsætning af indsats (Udkald) På grundlag af det valgte servicemål (vintersti klassen) og den aktuelle stis tilstand vælges metoden, udførelsen og doseringen. Der er øget fokus på spredernes evne til at fordele spredematerialet korrekt på stiens overflade (spredningseffektiviteten) og på at minimere saltforbruget (doseringen). 6

7 2.0 Metoder Der er i princippet tre forskellige metoder for udførelse af glatførebekæmpelse på stier: Præventiv saltning Saltning Grusning 2.1 Præventiv saltning Præventiv saltning benyttes som betegnelse for en forebyggende saltning, dvs. en saltning der forhindrer glat føre i at opstå. Præventiv saltning udføres som: Fugtsaltning Mixet salt (Slurry) Lagespredning 2.2 Saltning Saltning benyttes som betegnelse for al spredning af salt når glatføre er opstået for at bekæmpe det glatte føre. Saltning udføres som: Tørsaltning (spredning af tør salt unden tilsætning) Fugtsaltning (spredning af salt tilsat saltvandsopløsning) Mixet salt (Slurry) (spredning af knust salt tilsat saltvandsopløsning) Lagespredning (spredning af saltvandsopløsning) 2.3 Grusning Grusning benyttes som betegnelse for spredning af grus og sand. Grusning udføres som hovedregel, når glat føre er opstået. 2.4 Skematisk oversigt - Metoder Skematisk oversigt over de 3 metoder i relation til stiklasse og sti tilstand: 7

8 3.0 Udførelse - spredebredde Spredebredden på klasse I stier varieres normalt, så der spredes i hele den belagte stis bredde. På øvrige stier anvendes ofte en fast spredebredde. Denne er som regel mindst 75 % af stiens bredde, og mindst 1,4 m. Smalle stier under 2,5 m vanskeliggør en optimal vinterservice. Der kan kun anvendes smalle køretøjer med begrænset kapacitet på smalle stier. Kanterne på de smalle stier bliver ofte beskadiget ved udførelsen jf. dette billede: Nogle kommune har gode erfaringer med en erfaringsudveksling mellem drift- og anlægsområderne med henblik på, at der tages hensyn til optimale udførelsesmuligheder i vintertjenesten. 3.1 Udførelse - Spredningseffektivitet Spredningseffektiviteten beskriver fordelingen af spredematerialet på stiens overflade. En ensartet fordeling er særligt vigtig på stier, da spredematerialet ikke fordeles af de smalle cykeldæk eller af den gående trafik. Spredningseffektiviteten omfatter 3 faktorer: 1. Doseringen er den mængde spredemateriale som spredes gennemsnitligt pr. m 2. Enheden er g/ m 2 2. Pulseringen er mængdevariationen i længderetningen. Enheden er g/sek. Pulseringen skal være så lille som muligt, da det giver en mere jævn fordeling af tømidlet. 3. Spredebilledet er fordelingen af spredematerialet påtværs af stien. Spredematerialet skal være fordelt jævnt på tværs af stien, da det ikke fordeles af de smalle cykeldæk og de gående. Kørselsafhængighed Kørselsafhængighed er yderligere en faktor, som kan påvirke spredningens kvalitet. Ved kørselsafhængighed forstås, at sprederen leverer en konstant spredemængde pr. m 2, uafhængig af kørehastigheden. Endvidere forstås, at spredningen automatisk stopper når kørslen stopper, og automatisk starter igen når kørslen genoptages. Ved start efter et stop, for eksempel ved et lyssignal, er det fordelagtigt, hvis sprederen er i stand til kortvarigt at levere en større mængde, så der ikke opstår en kort del strækning uden spredning. 8

9 3.2 Udkald Udkald kan opdeles således: Udkald til præventiv saltning Udkald til glatførebekæmpelse Udkald til snerydning Efterfølgende er der redegjort for beslutningsgrundlaget for udkald, udkaldstider, gennemførselstider og tidsrum for udkald. 3.3 Beslutningsgrundlag for udkald på stier Med beslutninggrundlag menes den information om vejr- og vejtilstand, som ligger til grund for beslutning om udkald til glatførebekæmpelse. Beslutningsgrundlaget for stier svarer i princippet til beslutningsgrundlaget for kørebaner, dog er der færre målestationer på stierne end på kørebanerne. Informationer fra glatførevarslingsstationer på kørebaner bliver anvendtpå nært beliggende stier. Overfladetilstanden på kørebanen kan selvsagt ikke anvendes på stien. Restsaltmængde på stier kan bestemmes med instrumentet SOBO 20 jfr. nedenstående. Glatførevarslingsstationer m.v. Udkald på stier sker blandt andet på baggrund af informationer fra evt. glatførevarslingsstationer om stitilstand og prognoser. Præventive udkald bør ske på grundlag af et glatførevarslingssystem med tilhørende prognoser. Glatførevarslingsstationerne er hovedsagelig placeret ved vejene. Få glatførevarslingsstationer har sensorer placeret i stier. Københavns kommune har dog sensorer på 6 lokaliteter. Stationerne oplyser bl.a. om aktuelle målinger og prognoser for: 1. Belægningens temperatur 2. Restsalt mængde og eller frysepunkt 3. Lufttemperatur 4. Luftfugtighed og dugpunkt 5. Nedbør 6. Vindhastighed Disse informationer suppleres med metrologiske data som: 7. Vejrprognoser 8. Nedbør og type (Radarbilleder) 9. Glatføreprognoser For så vidt angår kørebaner har man således et detaljeret grundlag for at træffe beslutning om, hvornår en indsats skal startes (udkald) og i hvilket omfang (metode, dosering m.v.). Fra en glatførevarslingsstations sensorer, som er placeret på en nærliggende kørebane kan man i princippet anvende følgende data: 9

10 Belægningens temperatur, dog skal man være opmærksom på at temperaturen kan øges ved stærk trafik Lufttemperatur Luftfugtighed og dugpunkt Nedbør Vindhastighed Nedbør og type (Radarbilleder) Information fra disse målestationer kan ses i glatførevarslingssystemet VejVejr, hvori der også tilvirkes prognoser at vejtilstanden 4 timer frem. SOBO 20 Restsaltmængden kan bestemmes med et instrument, der skal betjenes manuelt: SOBO 20. Instrumentet placeres manuelt på stiens overflade og baserer saltmængden på måling af ledningsevnen. SOBO 20 kan bruges - uden omregning - til at fastsætte mængden af både NaCl og CaCl 2 og enhver blanding af disse to produkter. Anvendelsen af SOBO 20 kræver kendskab/uddannelse i brugen af instrumentet. Tilsyn Mange kommuner har tilsynspersonale, som har til opgave at vurdere vejtilstanden på lokationen. Udkald på kommunale stier sker blandt andet på baggrund af disse informationer. Ved alene at basere udkald på et tilsyn udnytter man dog ikke prognoserne for kommende tilstand (Fugt, nedbør, temperaturforløb m.v.) og kan dermed vanskeligt salte præventivt. Nogle kommuner har besluttet at udkald sker sammen med en vejklasse, hvorpå der mange steder findes glatførevarslingsstationer Chauffører Under indsatsen er informationer om stitilstand fra chauffører på ruterne ganske værdifulde, især i snesituationer Borgerhenvendelser Borgerhenvendelser kan give oplysninger om grove fejl i planlægningen (ruteplaner m.v.) og om udførelsen (periodiske og eller systematiske fejl), som ikke konstateres af tilsynet Udkaldstid Udkaldstiden, fra chaufføren kontaktes til ruten påbegyndes, bør ikke overstige 60 min. 10

11 Ved lagespredning i snesituationer er det ganske væsentligt at sneen fjernes hurtigst mulig, så den ikke komprimeres sammen, selv af smalle cykelhjul. I modsat fald er der stor risiko for at der dannes is umiddelbart efter lagesprederen Gennemførselstider Gennemførselstiden, fra ruten påbegyndes til ruten er afsluttet, eksklusiv returkørsel og evt. genlæsning, bør ikke overstige 180 min. I byer og industriområder bør gennemførselstiden ikke overstige 120 min. Se evt. ovenstående vedr. lagespredning i snesituationer Tidsrum for udkald På klasse I og II stier tilstræbes som hovedregel at morgen saltningen er afsluttet kl. 07, af hensyn til skoletrafikken og evt. myldretid. Generelt sker udkald for de enkelte stiklasser således: Udkald på Super cykelstier Udkald sker som hovedregel sammen med klasse I veje. Udkald på klasse I stier Udkald sker som hovedregel sammen med klasse II veje. Udkald på klasse II stier Udkald sker som hovedregel efter at Tilsynet har konstateret glat føre. Udkald på klasse III stier Udkald sker som hovedregel efter at Tilsynet har konstateret glat føre og efter at opgaverne på klasse I og II stier er afsluttet. Udkald på klasse IV stier Udkald sker kun undtagelsesvis og som hovedregel kun efter isslag o.l. og kun efter at opgaverne på klasse III stier er afsluttet. 11

12 1. Dokumentation af udførelse m.v. Udførelsen af glatførebekæmpelse på stier bør dokumenteres af hensyn til borgerhenvendelser og evt. erstatningskrav Automatisk Dataopsamling fra sprederen Der findes mange systemer til dokumentation af udførelsen. På visse spredere er det muligt at få fuld automatisk dokumentation, omfattende løbende location, spredemængde, spredebredde, tændt/slukket m.v. som overføres løbende via mobildata Øvrige Datasystemer Der findes systemer der kan dokumentere sprederens lokation. Disse systemer er som hovedregel afhængig af chaufførens betjening af udstyret Mange af disse systemer kan samtidig vise meget detaljerede ruteforløb Systemet Arcgis Et eksempel fra systemet Arcgis til brug for vintervagten med alle ruter: Chaufføren får kun den aktuelle rute VINTERMAN Chauffør-Appen Brugere af Vinterman kan anvende en tilknyttet Chauffør-App. Via app en kan chaufføren: Starte og stoppe de aktiviteter (ruter), han kører Angive saltforbrug for ruter Sikre dataopsamling via den indbyggede GPS Håndtere automatisk og manuel registrering af start og stop på lokationer undervejs på ruten Brug af en App og lignende udstyr kræver opmærksomhed fra chaufføren og evt. forudgående uddannelse, i modsætning til et automatisk dataopsamlingsudstyr. 12

13 2. Valg af spredemateriale Til stier o.l. anvendes hovedsagelig følgende spredematerialer: Vejsalt o Tørt o Befugtet o Mixet salt (Slurry) Lage Grus (grus og sand) 1.1. Vejsalt (NaCl) Vejsalt er det absolut mest benyttede tømiddel på danske veje og stier. Vejsalt består af ca. 98 % Natriumklorid (NaCl) og har normalt et vandindhold på 1 4 % afhængig af typen. Vejsalt er effektiv og det billigste tømiddel til veje og stier. Der er to hovedtyper af vejsalt: Grovkornet og finkornet. Grovkornet vejsalt (op til ca. 4 mm) udvindes i miner (stensalt) eller ved indtørring af havvand ved hjælp af solens varmepåvirkning. (havsalt). Finkornet salt (ca. 1 mm) fremstilles ved inddampning under vakuum og kaldes også for vakuumsalt.. Saltvandet kommer fra underjordiske lagre. De nævnte salttyper kan effektivt benyttes ved vejtemperaturer ned til -8 frost grader. Der efter falder tøeffekten kraftigt Natriumklorid er korrosivt, og det påvirker derfor de bygværker og det vejudstyr, der er opstillet langs stien. Natriumklorid kan skade planter og ferskvandsorganismer, jordens kemi og struktur samt være en trussel mod drikkevandskvaliteten. Fordele God og hurtig virkning Billigt Stiller ikke særlige krav til spredemateriel og opbevaring Ulemper Vegetationsskader Nedsivning i grund- og drikkevand Korrosion Tør salt Tørsalt anvendes oftest på lavere klassificerede stier, og det er ikke så effektiv til præventiv saltning, da der skal være fugt tilstede før saltet virker. Anvendelse er derfor aftagende. Tørsalt kan med fordel anvendes på meget våde stier Befugtet salt Fugtsaltning anvendes i større omfang på klasse I og klasse II stier. Fugtsalt virker hurtigere end tørsalt, idet salt skal opløses i vand for at smelte is. Fugtsalt er betegnelsen for tør salt der er befugtet med saltvandsopløsning (lage), hvor lagen udgør 30 wt %. 13

14 Fugtsalt kan med fordel anvendes til præventiv saltning på tørre og fugtige stier Mixet salt (Slurry) Mixet salt anvendes i begrænset omfang. Mixet salt er som regel groft kornet salt (sten- og havsalt) der knuses i en mixer i sprederen med lage, hvorved det får en yoghurtagtig karakter. Til denne type salt benyttes specialudstyr Lage (NaCl + H 2 O) Lage er en saltlageopløsning med % vejsalt (NaCl), der blandes på saltdepotet eller købes færdigblandet. Lage anvendes i stigende omfang, især til præventiv saltning på klasse I stier. Lage kan med fordel anvendes til præventiv saltning på tørre og let fugtige stier og er effektiv mod rim. Lage virker omgående. Lage hæfter godt til overfladen. I særlige byområder, som gågader og lignende, kan lage med fordel anvendes, idet lagen ikke bringes med ind i butikker o.l. som saltkorn og grus. Flere har gjort den erfaring, at der også kan opnås gode resultater på våde stier, når så meget fugt/vand, som muligt fjernes ved grundig fejning samtidig med lagespredningen. Nogle kommuner har ikke haft så gode resultater, især i ikke sne. Her bør der være en kommentar om i hvilket temperaturområde lage kan bruges 1.3. Grus (Grus og Sand) Grus benyttes for at opnå øget friktion, primært på stier med de laveste servicemål, hvor der kan tillades glat føre inden udspredning påbegyndes. Grus og sand er ikke tømidler, da virkningen alene fremkommer ved øget friktion. Grus kan ligge på stier i lang tid. Grus kan derfor fungere som en form for præventiv glatførebekæmpelse i lang tid, og dermed reducere antallet af udkald betydeligt. Grus kan også benyttes på lokaliteter, hvor der skal tages særligt hensyn til miljøet, dvs. hvor klorider påvirker omgivelserne uacceptabelt. Grus kan med fordel anvendes ved lave temperaturer. Groft grus kan medføre at de smalle cykeldæk ruller på gruset. Der anvendes som regel ikke knuste materialer i gruset, idet disse kan medføre punkteringer. Ulempen ved anvendelse af grus er, at den skal fjernes igen efter vinteren. Grus fra glatførebekæmpelse skal behandles som foruret jord, hvilket påvirker økonomien væsentligt. 14

15 Grus anvendes nu i mindre omfang end tidligere. Brug af sand og grus til glatførebekæmpelse har ingen skadelige påvirkninger på beplantninger. Sand og grus fra glatførebekæmpelse føres sædvanligvis ikke til recipienter. I byområder føres en del til afløbsbrønde, hvor det opsamles i sandfang. I landområder kan det føres til grøfter eller det ophobes i rabatarealer. Fordele Billig i indkøb Miljøneutralt Ingen korrosiv virkning Spredning kan foretages med konventionelle spredere Ulemper Høje rabatter Øget brøndsugning Deponeringsafgift Punkterer dæk Grus iblandet salt Saltandelen udgør ofte % af gruset. Salt tilsættes for at holde gruset frostfrit og for at fremme friktionen. Blandingen kan i gunstige tilfælde skabe en overflade svarende til sandpapir, idet det iblandede salt smelter isen midlertidigt, hvorefter gruset fryser fast i overfladen. Idet grus udlægges i mængder op til 150 g/m 2, kan saltforbruget blive op til 30 g/m 2. Herved anvendes ofte samme eller større saltmængde som ved traditionel saltning, hvilket er uøkonomisk og miljømæssigt uheldigt Alternative tømidler Alternative tømidler anvendes som hovedregel kun hvor der skal tages særlige hensyn til miljøet m.v. En række alternative tømidler er nærmere beskrevet i Tømiddel-håndbogen (under revision). Nedenstående er kort gengivet: nogle egenskaber, anvendelsen og de væsentligste fordele og ulemper Magnesiumklorid (MgCl 2 ) Magnesiumklorid er et særdeles effektivt tømiddel, og når det spredes som befugtet. Det hæfter sig rimeligt godt på overfladen på samme måde som natriumklorid. Når magnesiumklorid kommer i kontakt med vand, vil det til forskel fra salt, straks hæve temperaturen. Denne temperaturændring vil være stigende ved lavere temperaturer. Dette gør, at tømidlet er særligt egnet til at fjerne islag. Magnesiumklorid kan medføre udvaskning af næringsstoffer og kan medføre skader på planter og ferskvandsorganismer. Skader ikke jordstrukturen. Fordele Virker hurtigere og ved lavere tempera- Ulemper Kan medføre skader på planter og fersk- 15

16 turer end natriumklorid Stærkt hygroskopisk Stiller ikke særlige krav til spredemateriel vandsorganismer Dyrere end natriumklorid Stærkt korroderende Opbevares luft- og vandtæt Kalciumklorid (CaCl 2 ) Kalciumklorid er et yderst effektivt tømiddel. I kontakt med vand, virker det på samme måde som magnesiumklorid. Det vil straks hæve temperaturen såfremt det anvendes som tørstof. Denne temperaturændring er stigende ved lavere temperaturer. Denne egenskab gør, at tømidlet er særligt egnet til at fjerne islag. Kan spredes med konventionelle spredere. Efter at sprederen er blevet fyldt med kalciumklorid skal det spredes ud hurtigst muligt, og ikke opbevares i sprederen. Fordele Virker hurtigere og ved lavere temperaturer end natriumklorid Stærkt hygroskopisk Stiller ikke særlige krav til spredemateriel Ulemper Kan medføre skader på planter og ferskvandsorganismer Dyrere end natriumklorid Stærkt korroderende Opbevares luft- og vandtæt Calcium Magnesium Acetat (CMA) CMA kan anvendes i præventive situationer, dog kan smeltekapaciteten ikke måle sig med kloridholdige produkter såsom natriumklorid, magnesiumklorid eller kalciumklorid. Spredning kan udføres som traditionel lagespredning. Fører kun i mindre grad til udvaskning af næringsstoffer og kan forbedre jordens struktur. Kan medføre risiko for iltsvind i jord og vandmiljø. Fordele Ulemper Miljøneutralt (Svanemærket), Virksom kun i temperaturer omkring grader Mindre korroderende Stiller ikke særlige krav til spredemateriel Langsom optøning Væsentlig dyrere end natriumklorid Klæbrig og tyktflydende med tendens til længere restlevetid 16

17 Kaliumformiat (CHKO 2 ) Kaliumformiat kan udspredes med konventionelle lagespredere. Der er ikke behov for specielle dyser mv. Da kaliumformiat især fremskynder korrosion på galvaniserede emner bør sådanne emner på lagesprederen rustbeskyttes eller erstattes med andre materialer. Fordele Effektivt produkt med en meget lav frysepunktstemperatur Miljøneutralt (Svanemærket) Lav korrosivitet Ulemper Væsentlig dyrere end natriumklorid Kan fremskynde korrosion på galvaniserede emner Kræver lagespreder til udspredning samt opbevaring i palletanke eller i tankanlæg Natriumformiat (NaHCO 2 ) Natriumformiat er et effektivt tømiddel som hæfter sig godt på kørebanen når det befugtes. Natriumformiat kan udspredes som tørstof, befugtet eller som lage eller ved en kombination af de nævnte metoder. Spredning af natriumformiat kan foretages med konventionelle spredere. Natriumformiat er ikke giftigt for mennesker, dyr eller vandorganismer, og er fuldt biologisk nedbrydeligt i vandige systemer. Natriumformiat har lavere iltforbrug (COD) og en kort nedbrydningstid dvs. iltsvind af jord, overfladevand og renseanlæg er stærkt reduceret i forhold til andre tømidler. Fordele Effektivt produkt med en meget lav frysepunktstemperatur Ulemper Dyrere end natriumklorid Miljøneutralt (Svanemærket) Lav korrosivitet Spredning kan foretages med konventionelle spredere 3. Valg af dosering Doseringen skal tilpasses den aktuelle tilstand på stien og til prognosen. På stier skal der som udgangspunkt anvendes forholdsvis mere tømiddel for at opnå samme effekt som på kørebaner, idet trafikken på stier, ikke medvirker til at fremme smelteprocessen, som på kørebaner. Til gengæld transporteres og blæses saltet ikke bort af turbulensen fra biltrafikken. Der mangler eksakt viden om doseringsbehov på stier. I nedenstående figur er vist det teoretiske forløb i en beslutningsproces for valg af en optimal doseringsmængde: 17

18 . De forskellige typer tømidler har forskellige smeltekapacit, hvilket har betydning for doseringsmængden. Vedhæftningsevnen har ikke nogen nævneværdig betydning på stier som på kørebaner. Nedenstående skema angiver alene foreløbige vejledende doseringsmængder til cykelstier og fortove. Doseringsmængden er afhængig af sti tilstanden: Spredemateriale Sti tilstand Tørsalt Fugtsalt Lage Grus g/m2 g/m2 g/m2 g/m2 Tør/ Let fugtig Fugtig Våd Glat / 1 cm sne Ved sti temperatur under - 4 gr. øges doseringen med (g/m2): Hvis materiale kapaciteten i sprederen ikke er tilstrækkelig, gentages spredningen indtil situtationen er normaliseret. Stimateriel I dette afsnit beskrives konstruktions- og funktionsprincipper for stispredere m.v. Der er tre hovedtyper af stispredere: 18

19 Valse spredere og doseringsbord. (Fast spredebredde af tørstof) Centrifugalspredere. (Variabel spredebredde af tørstof og befugtet tørstof Dyse spredere. (Fast eller variabel spredebredde af lage) De væsentligste elementer fra de forskellige konstruktioner og systemer er sammenfattet i følgende skema: Spredesystem Breddevariation Doseringssystem Drivsystem Kørselsafhængig Valse (roterende) Doseringsbord Centrifugalspredere (Tallerken) Fast Fast Variabel Valse med knaster Excentrisk system der bevæger et bundstykke Bånd/spjæld/snegl Dyser Fast/Variabel Pumpe/dyser Hydraulisk fra køretøj Vejhjul El/Hydraulisk fra køretøj Vejhjul Ja/Nej *) Ja Ja/Nej *) Ja Egen motor Ja/Nej *) Hydraulisk fra køretøj Mekanisk fra køretøj Rotopower #) Vejhjul Ja/Nej *) Ja/Nej *) Ja Ja Egen motor Ja/Nej *) Hydraulisk fra køretøj Mekanisk fra køretøj Rotopower #) Vejhjul Ja/Nej *) Ja/Nej *) Ja Ja Egen motor Ja/Nej *) #) Rotopower systemet omfatter et arrangement fra køretøjets baghjul der driver en hydraulikmotor. *) Kørselsafhængigheden afhænger også af styresystemet (kontrolboksen m.v.). Spredesystemer Der er 3 principielt forskellige spredesystemer. Systemet afhænger af spredematerialet og af fabrikantens valg af løsning. Fast spredebredde Valse spredere Valsespredere spreder materialet (tørstof) via en valse der roterer i bunden af tørstofbeholderen. På valsen er monteret et antal knaster der trækker materialet med rundt til det falder ned på stien. Over valsen kan være monteret en omrører der skal forhindre materialet i at danne en bro over valsen. 19

20 Doseringsbord/Excentrisk system Spredere med et excentrisk system der bevæger et bundstykke frem og tilbage i tørstofbeholderen, benævnt: Doseringsbord, hvorfra materialet falder ned på stien. For at minimere pulseringen kan materialet fordeles gennem et vinkelsystem. Variabel spredebredde Centrifugal spredere Centrifugalspredere spreder materialet, tørstof og befugtet tørstof, via en tallerken, benævnt: Spredetallerken. Materiellet føres som hovedregel til spredetallerkenen via en tragt fra et bånd eller en snegl. Nogle centrifugalspredere kan også sprede lage. Dyse spredere Dyse spredere spreder saltsaltlage via dyser. Der er flere forskellige dyse typer: Vifte dyse: Stråle dyse: Samt kombinationer heraf. Nogle spredere kan åbne såkaldte sidedyser hvorved spredebredden varieres. Lagen pumpes til dyserne af en væskepumpe. 20

21 1.1. Doseringssystemer Der er mindst 5 forskellige doseringssystemer. Systemet afhænger blandt andet af spredematerialet og fabrikantens valg af løsning Valse med Knaster På valsen er monteret et antal knaster der trækker materialet med rundt til det falder ned på stien eller på et transportbånd. Doseringen bestemmes af rotationshastigheden og/eller, antallet og størrelsen af knaster. Valsen er således både et sprede- og et doseringssystem Doseringsbord En justerbar excentrik giver en frem og tilbagegående bevægelse, der fungerer som et dobbelt spjæld der åbner og lukker for spredematerialet Et doseringsbord er således både et sprede- og et doseringssystem.bånd Et bånd fører materialet til spredesystemet. Bånhastighed og/eller et spjæld der bestemmer sen af materialet på båndet, bestemmer doserin- dets kel- gen Snegl En snegl trækker materialet ud til spredesystemet. Sneglens hastighed bestemmer doseringen Væskepumpe En væskepumpe trykker lagen til dyser der spreder materialet. Omdrejningshastigheden på pumpens drivmotor bestemmer do seringen 21

22 1.2. Drivsystemer Der er mange forskellige drivsystemer. Systemet afhænger af sprederes funktioner og fabrikantens valg af løsning Køretøjets hydrauliksystem Drift af spreder sker i princippet ved tilslutning af en olietrykslange til en hydraulikpumpe indbygget i køretøjet og en oliereturslange til olietanken på køretøjet Kørettøjets mekaniske udtag (PTO) Drift sker via en såkaldt PTO aksel, der overfører rotationskraften fra køretøjet til sprederen, enten direkte til mekanisk drift, eller til en hydraulikpumpe på sprederen Rotopower Et arrangement, der via en mekanisk koblingsdel på køretøjets drivende aksel (baghjul) trækker en hydraulikpumpe på en arm fra sprederen Vejhjul Vejhjul kan være et bærende hjul på bugserede spredere eller et såkaldt 5. hjul på lad monterede spredere eller lignende Traktorens baghjul to- En konstruktion, hvoret ekstra drivhjul overfører kraft via rotation fra trakrens baghjul til sprederen Spredere med egen motor En selvstændig motor, benzin eller diesel, er monteret på sprederen. Motoren driver en hydraulikpumpe på sprederen. 22

23 Kontrolbokse Kontrolboksens hovedfunktion er at: - Tænde og slukke for spredningen - Styre mængden der spredes (doseringen) - Styre spredebredden (hvis muligt) - Styre symmetrien (høje/venstre spredningen, hvis muligt Der er utallige udformninger af kontrolbokse. Kontrolbokse findes fra helt enkle udformninger, der stort set kun omfatter et par tænd og sluk kontakter til meget avancerede udformninger der kan styre alt, herunder også GPS-styret spredning.. Udformningen afhænger blandt andet af sprederens anvendelsesmuligheder og fabrikantens valg af løsning. Kontrolbokse er udstyret med dreje eller touch knapper samt et display. Der arbejdes på at ensarte symbolerne på kontrolboksene for at simplificere brugen. Eksempler på kontrolbokse: 23

24 Monterings systemer De mest almindelige monteringssystemer er liftophængt og ladmontering. Hertil kommer de bugserede spredere med egne hjul, der ikke skal monteret, men er køreklar så snart de er efterspændt køretøjet. Systemet afhænger blandt andet af spredertypen og fabrikantens valg af løsning. Liftophængt Sprederen er som hovedregel ophængt i 3 punkter på traktorens eller tilsvarende køretøjs løftesystem (redskabsbærer eller lignende). Benævnes også: 3-punkts ophæng. el- en Ladspredere Ladspredere kan være af typen veksellad/skiftelad (hejs), ro-on ro-off, ler den simple løsning hvor sprederen ligger på et lad på en vogn eller trailer. Bugseret Sprederen er udstyret med egne hjul og trækkes af en traktor, en redskabsbærer eller lignende. Disse spredere benævnes ofte: Efterløbere. Trailer Sprederen ligger på en trailer der trækkes af en traktor, en redskabsbærer eller lignende. 24

25 Afsætnings systemer Der er flere forskellige afsætningssystemer. I Danmark anvendes de trækkende/bærende køretøjer som hovedregel også til andre formål, også i vinterperioden. Det er derfor nødvendigt med et simpelt og sikkerhedsmæssig forsvarligt afsætningssystem til spredere, der ikke er bugserede eller lignende. Galge En galge bærer den forreste del af sprederen med kæder når den er afmonteret fra køretøjet. Den bagerste del bæres af faste ben, som hæves under kørslen. Ben Ben monteres på sprederen når denne skal afmonteres fra køretøjet. 25

26 Udførelse med forskellige spredesystemer De efterfølgende vurderinger af egenskaber ved de forskellige spredesystemer, er alene baseret på erfaringer og observationer. Efterfølgende vil forskellige spredesystemer blive testet og resultaterne udgives i et særskilt notat. Spredetallerken Med spredetallerken kan spredes: Tørsalt Befugtet salt Mixet salt (Slurry) Lage Grus. Med en spredetallerken har man i princippet uendelige muligheder for breddevariation, idet spredebredden stort set bestemmes af rotationshastigheden på spredetallerkenen. Spredebredden kan som regel varieres under udførelsen via en kontrolboks. Lagespredning med tallerkenspredere har som regel en begrænsning, m.h.t lage kapacitet, da tallerkenspredere som hovedregel er konstrueret som fugtsaltspredere (30 % i lagetanke). Tallerkenspredere er ikke så følsomme over for urenheder i lagen som dyse spredere. Grus kan spredes med spredetallerken, men det slider hårdt på tallerkenen og øvrige bevægelige dele, der kommer i berøring med gruset. Doseringen kan justeres på nyere tallerken spredere.. Manglende spredning efter stop kan forekomme på visse spredere. Impulser fra magneter, monteret på køretøjets eller sprederens hjul, kan afhjælpe dette problem. Spredebillede Spredematerialet fordeles på tværs af stien. Lav spredehastighed kan medføre at spredematerialet udlægges som måneformede områder. Valsespredere Med en valsespreder kan spredes: Tørsalt Tørsalt douchet med lage (virker som fugtsalt) 26

27 Grus. Valsespredere er som hovedregel enklere i konstruktionen, og dermed billigere i anskaffelsespris. De er også lettere at vedligeholde og simpel at anvande. Nogle valsespredere kan befugte tørsaltet ved at douche tørsaltet med lage. Tørsalt og lage bliver dog ikke blandet sammensom på en spredetallerken. Valsespredere har fast spredebredde. Doseringen kan justeres, men det er ofte vanskeligt at indstille til små mængder. Pulsering forekommer som hovedregel ikke i væsentlig omfang med valsespredere. Spredebillede Valsespredere fordeler som hovedregel spredematerialet godt på tværs af stien. Doseringsbord Med Doseringsbord kan spredes: Tørsalt Grus. Doseringsbord (Et excentrisk system) er en speciel konstruktion fra enkelt leverandør. Doseringsbord har fast spredebredde. Doseringen kan justeres nogenlunde nøjagtig. Pulsering forekommer fra doseringsbordet, men begrænses ved at spredematerialet løber gennem et antal riller inden det falder ned på stien. Spredebillede Doseringsbord fordeler som hovedregel spredematerialet godt på tværs af stien, men kun i sprederens bredde. Dyser Med dyser kan spredes: Lage Dyse spredere er mere komplicerede i konstruktionen med pumper og med avanceret styring, og er ofte de dyreste spredere. Mange typer af dyser er følsomme over for urenheder i lagen. 27

28 Lagespredning med dyser kan som regel variere spredebredden ved hjælp af sidedyser under spredningen. Doseringen kan justeres ret nøjagtigt (pumper). Pulsering forekommer som hovedregel ikke i væsentlig omfang ved spredning med dyser. Spredebilledet: Som hovedregel fordeles lagen godt på tværs af stien. Afhængig af dyse typen: viftedyser eller ståledyser, kan der forekomme langsgående striber af saltlage. Viftedyser fordeler lagen bedst, men kan påvirkes af vinden. Stråledyser kan sprøjte lagen længere end viftedyser. Viftedyser er ikke anvendelige som Sidedyser. Der findes kombinationer af vifte- og stråledyser. Reserve materiel Som hovedregel anvendes spredere fra klasse II stier, evt. også klasse I, på klasse III og klasse IV stier, idet disse opgaver normalt først igangsættes når opgaverne på klasse I og II tillader det. Som reservespredere til stier anvendes nogle steder helt enkle tallerkenspredere. Disse er som regel væsentlig billigere i anskaffelse og drift. Der er som regel problemer med at indstille doseringerne på disse meget simple spredere til de relativt små saltmængder (10 30 g/m 2 ) der normalt anvendes på stier. Idet reservemateriel anvendes forholdsvis sjælet, har det dog ikke nogen væsentlig betydning for det samlede materialeforbrug. Til tørsaltning og grusspredning er disse spredere et økonomisk fordelagtigt alternativ. 28

29 Skematiske oversigter Spredesystem og spredematerialer Nedenstående skema angiver - med afkrydsning hvilke spredematerialer de forskellige spredesystemer kan sprede: Spredesystem Tørsalt Fugtsalt Mixet salt Lage Grus (Slurry) Spredetallerken X X X X X Valse X X X Doseringsbord X X Dyser X Spredningseffektivitet og breddevariation Nedenstående skema angiver - i form af et antal iskrystaller - en umiddelbar vurdering af de forskellige spredesystemers egenskaber mht. dosering og spredningseffektivitet samt bredde variations muligheder: Spredesystem Dosering Pulsering Spredebillede Bredde variation Sum Iskrystaller Spredetallerken 9 Valse 8 Doseringsbord 8 Dyser 11 = God = Nogenlunde = Dårlig 29