Velkommen til kursus for bestyrelsesmedlemmer i Diabetesforeningen. 22. april 2017

Transkript

1 Velkommen til kursus for bestyrelsesmedlemmer i Diabetesforeningen 22. april 2017

2 Kom, maj du søde, milde Kom, maj, du søde, milde! gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn. Hvor ville jeg dog gerne, at jeg igen den så! Ak, kære maj, hvor gerne igen i marken gå. Du derfor smukt dig skynde, kom, kære maj, o kom! at snart vi kan begynde på marken vor springom. Men fremfor alt du mange violer tage med og nattergalesange og kukkeren tag med!

3 Program :30 Indregistrering og kaffe Velkommen v/kristian Johnsen, faglig direktør samt programmet v/ frivillighedskonsulent Per Jensen Hvorfor sidder jeg her? v/per Fælles intro om DBF v/per Lokalforeningernes rådighedsbeløb, blanketter og forsikringsforhold v/lene Olsen, regnskabschef Vi deler os, gør vi se moduler nedenfor Evaluering og afslutning i plenum v/ Per Modul for kasserer lokale Introduktion til gennemgang af standardregnskab, bogføring og bilag v/lene Frokost Gennemgang af standardregnskab, bogføring og bilag v/lene Pause. Kaffe, kage, videndeling og foto Fortsættelse af gennemgang af standardregnskab, bogføring og bilag v/lene Modul for formænd og øvrige bestyrelsesmedlemmer salen og lokale Rollen som formand v/ Per Frokost Gruppe 1: Bestyrelsesmøder, årshjul, portal, APSIS og samarbejde med andre bestyrelser v/ Dickson og Per Pause. Kaffe, kage, videndeling og foto Gruppe 2: Foreningsaktiviteter, herunder VDD og landsindsamlingen, aktivitetslederrollen, brug af medier v/miriam og Ulrik Oplægsholderne bytter grupper i pausen, så alle får begge oplæg!

4 Hvorfor sidder jeg her? 3-4 min. selvrefleksion Vend jer to og to imod hinanden og fortæl hvorfor I er på kurset (5-6 min.) Opsamling Dickson noterer

5 Fælles introduktion til Diabetesforeningens organisation

6 Kommunalt 98 lokalforeninger Regionalt 5 Børnefamiliegrupper 5 Ungegrupper 5 Regionsudvalg Nationalt Repræsentantskab Hovedbestyrelse Vedtægter 5

7 Repræsentantskabet - mødet afholdes i ulige år Lokalforeninger 107 Regionale udvalg 5 Børnefamilie- og ungegrupper 10 Hovedbestyrelsen 9 I alt 131 vælger en Hovedbestyrelse 4 Foreningens organisation

8 Delegeretmøde - afholdes i lige år Dette møde afholdes hvert andet år - senest 31. maj i lige år. På Delegeretmødet godkendes foreningens regnskab, mens mødet samtidig fungerer som en temadag for de delegerede. Deltagerne har stemmeret og er samme forsamling, som deltager på Repræsentantskabsmødet. Hovedbestyrelsen kan desuden invitere andre deltagere uden stemmeret til Delegeretmødet.

9 Hovedbestyrelsen Formand Truels Schultz Ebberup Mette D. Jensen Holte Thomas Skjellerup København Anja Østergren Nielsen - København Næstformand Jørgen Andersen Skive Konstitueret Næstformand Torben Wied Odense Henning Nielsen Aalborg John Arne Sørensen Kolding Thomas Elgaard Larsen Fredensborg

10 Diabetesforeningens Regionsudvalg Jan Madsen Annette Dippel Larsen Winni Bering Pedersen Poul Harkjær Michael Korsbakke Lissi Rasmussen Lars Klim Per Borch Kristensen Inger Kristensen Julie Gade Jan Erik Christensen John Arne Sørensen Anja Jespersen Mogens Sandbæk Solveig Gajda Birgitte Langebæk Betty Krorby Kate Møbjerg Nielsen Knud Erik Kristiansen Torkild Pedersen Henning Nielsen Conni Steffensen Henning Michael Thygesen Tove Brix Steen Jørgensen Alice Hansen David Rasmussen Kurt Damsted Einar Eriksen Jesper Wibrand Elsa Bergenholz Lars Hermann Einar Bolt Per Slot Jytte Thesbjerg Sophie Hindkjær Inge Mynster-Nielsen Anne Petersen Kim Lidholm Karl Hansen Kirsten Halech John Flügge Jens T. Gammelgaard Nielsen Susanne Johansen Svenning Ravn Jensen Elizabeth Rønskov Ture V. Knutson Devantie 9 Regionsudvalg

11 2 årlige regionsmøder 1. I første kvartal arrangeres regionsmøder med 2 deltagere fra hver Lokalforening, Børnefamilie- og Ungegruppe. 2. Inden påbegyndelsen af fjerde kvartal afholdes et åbent for alle møde.

12 Diabetesforeningens permanente råd Forskningsrådet understøtter Diabetesforeningen fagligt i forskningsrelaterede emner inden for diabetes og diabetikeres livsvilkår. Forskningsrådet sammensættes tværfagligt så såvel lægefaglige som pleje- og kostfaglige samt psykosociale kompetencer er til rådighed. Diabetesrådet understøtter Diabetesforeningen fagligt i forhold til at skabe gode rammer og vilkår for diabetikeres tilværelse på tværs af diabetestype, livsvilkår og alder. Endvidere støtter Diabetesrådet Diabetesforeningen i forhold til aktiviteter relateret til forebyggelse i diabetes i bred forstand, herunder også omfattende forebyggelse af diabetiske følgesygdomme.

13 Diabetesforeningen har også Motivationsgrupper 12 ugers forløb for T2 og pårørende om kost og motion én gang/ugen Mentorordninger Mentor og mentee, sammen deler de fifs og drøfte tanker om, hvordan livet med diabetes kan gøres bedre Roadshowet Ung med diabetes tager rundt på skoler og gymnasier og fortæller om type 1-diabetes Netværksgrupper for voksne med type 1 diabetes Fællesskab og socialt netværk på Facebook Diabeteslinjen Erfarne diabetikere, der støtter og vejleder andre i livet med diabetes For blot at nævne nogle eksempler

14 Diabetesforeningens Hovedkontor Direktion Ledelsessekretariatet Strategisk planlægning og HR Faglig Enhed Kommunikation og kampagner Forretningssupport og marketing

15 Spørgsmål til Spørgsmål til Diabetesforeningens organisation?

16 Sammen om et godt liv med diabetes - og en fremtid uden (vision) Diabetesforeningen skal virke for (mission): - at forebygge diabetes og dens følgesygdomme - at forbedre livskvaliteten for diabetikere - at øge helbredelsesmulighederne for diabetes

17 Strategiske målsætninger POLITISK INDFLYDELSE Stærk faglig, saglig og konstruktiv og derved troværdig aktør, der taler medlemmernes sag ANTAL MEDLEMMER 2018: ca : ca : ca : ca KENDSKAB OG SYMPATI Kendskabsgrad: 2,50 Sympati: 5 %

18 Politiske fokusområder National handleplan for diabetes Rettigheder og rette hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme (primær forebyggelse)

19 Foreningens mærkesager 1. Alle med diabetes skal have adgang til psykologbehandling 2. Alle med diabetes skal have lige adgang til rette hjælpemidler 3. Unge med diabetes skal tilbydes en mere målrettet indsats - så overgangen fra barn til voksen bliver optimal 4. Danskere i risikogrupper skal testes for diabetes 5. Alle med diabetes skal tilbydes relevant patientuddannelse 6. Diabetespatienters rettigheder skal anerkendes

20 Spørgsmål til Diabetesforeningens strategi og mærkesager?

21 Så er de Lene Olsens tur

22 Rådighedsbeløb og anvendelse af lokalforeningens midler

23 Dagsorden 1. Rådighedsbeløb 2. Anvendelse af midlerne Praktisk information om anvendelse af midlerne 3. Roller 4. Kassererens rolle og opgaver 5. Årsregnskab 6. Forsikringsforhold 7. Praktisk information 23

24 (1) Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb grundbeløb Beregningsgrundlag: kr. i fast beløb pr. delegeret. 16 kr. fast beløb pr. medlem. et lille arealtillæg i ydreområder. 24

25 (1) Rådighedsbeløb Bonusmuligheder 15 % af det lokalforeningen indsamler til landsindsamling. 10 kr. pr netto tilgået medlem. 25

26 Rådighedsbeløb lokalforeninger 2017 antal Adm. medlem Beløb mer 1/ pr delegeret Medlems beløb 16 kr. pr. medl. 26 Udligningsbeløb Afdeling Lokalf.Nr. Kommune Arealbeløb I alt Brønderslev Lokalforening , Frederikshavn Lokalforening , Hjørring Lokalforening , Jammerbugt Lokalforening , Læsø Lokalforening , Mariagerfjord Lokalforening , Morsø Lokalforening , Rebild Lokalforening , Thisted Lokalforening , Vesthimmerland Lokalforening , Aalborg Lokalforening , Favrskov Lokalforening , Hedensted Lokalforening , Herning Lokalforening , Holstebro Lokalforening , Horsens Lokalforening , Ikast-Brande Lokalforening , Lemvig Lokalforening , Norddjurs Lokalforening , Odder Lokalforening , Randers Lokalforening , Ringkøbing-Skjern Lokalforening , Samsø Lokalforening , Silkeborg Lokalforening , Skanderborg Lokalforening , Skive Lokalforening , Struer Lokalforening , Syddjurs Lokalforening , Viborg Lokalforening , Århus Lokalforening , Assens Lokalforening , Billund Lokalforening , Esbjerg Lokalforening , Fanø Lokalforening ,00

27 (1) Rådighedsbeløb Udbetalingen af rådighedsbeløbet Rådighedsbeløbet overføres 4 gange årligt til lokalforeningens bankkonto. Evt. bonus udbetales samtidig med rådighedsbeløb i henholdsvis 3. og 4. kvartal. Udbetaling af rådighedsbeløb forudsætter, at der er afholdt generelforsamling i henhold til vedtægterne, samt at der forelægges godkendt regnskab. Dvs. at referat og regnskab er fremsendt til hovedkontoret. Hovedkontoret har mulighed for at modregne følgende i rådighedsbeløbet: Á conto udlæg, honorarudlæg og forfaldne fakturaer udstedt af hovedkontoret eller betalt af hovedkontoret. 27

28 (2) Anvendelse af midlerne Anvendelse af midler Lokalforeningen / gruppen skal benytte sine midler i henhold til Diabetesforeningens vedtægter og retningslinjer. Vedtægter og retningslinjer findes på frivilligportalen. Både formand og kasserer skal underskrive alle udgiftsbilag. Ved deltagelse i lukkede arrangementer med forplejning, skal navne på deltagere fremgå af bilag, jf. skattelovgivningen. Indtægts- og udgiftsbilag kan hentes på frivilligportalen. Blanketter til indtægts- og udgiftsbilag hentes på Frivillig.diabetes.dk under Økonomi > Bogføring og regnskab > indtægts- og udgiftsbilag 28

29 (2) Anvendelse af midlerne Kørsel og telefon Lokalforeningen / gruppen afregner selv kørsels- og telefonudgifter. Ved udbetaling benyttes Diabetesforeningens blanketter, som er udarbejdet iht. skattelovgivningen, og alle felter udfyldes. Derved risikerer modtageren ikke skattepligt. Diabetesforeningen følger Ligningsrådets satser. Telefonrefusion udbetales ud fra en vurdering af faktisk forbrug. Der kan maksimalt udbetales kr. i telefonrefusion til en person pr. år. Blanketter til kørsels- og telefonrefusion hentes på Frivillig.diabetes.dk under Økonomi > Bogføring og regnskab > Kørsel eller telefon 29

30

31 (2) Anvendelse af midlerne Kørsel Blanketten ser således ud. Når I udbetaler kørsel, er det vigtigt, at alle de felter der er markeret med gul bliver udfyldt for at opnå skattefrihed. Ydermere skal modtager og kasserer eller anden fra bestyrelsen underskrive blanketten. 31

32 (2) Anvendelse af midlerne Telefon Blanketten ser således ud. Når I udbetaler Telefontilskud, er det vigtigt, at alle de felter der er markeret med gul bliver udfyldt for at opnå skattefrihed. Også her skal modtager og kasserer eller anden fra bestyrelsen underskrive blanketten. 32

33 (2) Anvendelse af midlerne Honorarer eller gaver Honorar udbetales af Hovedkontoret, så det bliver lønanmeldt. Honorarblanket benyttes. Vi anbefaler at I har udfyldt blanketten inden arrangementet. Honorar er alle udbetalinger til foredragsholdere, musikere mm. En kontant udbetaling eller et gavekort regnes også, som et honorar og skal lønanmeldes. Foredragsholder kan modtage en gave. Værdien bør ikke overstige 300 kr. Navn og anledning på modtager skal skrives på bilaget. Foruden honorar eller gave kan kørselsudgifter dækkes. Foredragsholder kan selvfølgelig også sende en regning, hvis denne har et firma, og der er CVR.nr på regningen. Honorarskema kan hentes på frivillig.diabetes.dk under fanen Økonomi > Bogføring og regnskab >Honorar 33

34 (2) Anvendelse af midlerne Honorarer Blanketten ser således ud. Når I udbetaler Honorar, er det vigtigt, at alle de felter der er markeret med gul bliver udfyldt, så Hovedkontoret har alle oplysninger til den efterfølgende lønkørsel. Husk at navn på modtager skal fremgå af bilag, jf. skattelovgivningen. Normalen er, at I ikke udbetaler honoraret, da det vil blive udbetalt via den efterfølgende lønbehandling. Hvis foredragsholderen forlanger betaling på dagen, er det derfor meget vigtigt, at det tydeligt fremgår, at det er betalt, for at I ikke kommer til at betale dobbelt for foredraget. Også her skal modtager og kasserer eller anden fra bestyrelsen underskrive blanketten. 34

35 (2) Anvendelse af midlerne 18-midler Det er lokalforeningen selv, der har mulighed for at søge 18-midler og har ansvar for afrapportering overfor kommunen (det kan selvfølgelig godt være motivationsgruppeinstruktøren der søger, men i lokalforeningen navn). 18-midler skal bogføres i lokalforeningens regnskab også når der er søgt til motivationsgrupperne. Dette gælde såvel indtægter som udgifter. Forlanger kommunen originalfakturaer, beholder lokalforeningen/gruppen kopi og skriver notat herom. Dette lægges ved bevillingen. Såfremt tilskudsgiver tillader det, kan overskydende midler hensættes til næste regnskabsår. 35

36 (2) Anvendelse af midlerne Mellemregning (tidligere særkonto) Bevægelserne på kontoen er: 18-midler og tilskud fra andre offentlige institutioner. Rådighedsbeløb. Opsparede midler. Andet som afregnes af Hovedkontoret. Bogkøb og honorar, hvis ikke lokalforeningen betaler regningen inden udløb af kvartalet. Der kan på anmodning sendes opgørelse over posteringer til kassereren i løbet af året. Når året er gået fremsendes en oversigt over udbetalte rådighedsbeløb. 36

37 (2) Anvendelse af midlerne Bankbeholdning og kontantbeholdning Kassereren har enefuldmagt til bankkonto. Formanden kan få kiggeadgang til kontoen. Hvis foreningen har mere end kr. anbefales det at foreningen har nogle af midlerne stående på deres mellemregning. kontantbeholdning bør kun består af vekselpenge til køb af småting, idet Diabetesforeningens forsikring ikke dækker bortkomst af disse midler ved eksempelvis indbrud. Arrangementer, kurser og lignende bør afregnes på regning. Det anbefales, at kassebeholdningen opgøres af kassereren sammen med en anden fra lokalforeningen efter hver aktivitet. 37

38 (3) Roller Rollefordeling Formand, kasserer og den kritiske revisor har hver en række opgaver og ansvar i forhold til lokalforeningens / gruppens økonomi. Revisoren vælges for en periode og kan kun udskiftes på generalforsamlingen. Formanden, kassereren og den kritiske revisor skal være tre forskellige personer og må ikke tilhøre samme husstand. Den kritiske revisor kan kun vælges på en generalforsamling og er ikke en del af bestyrelsen. 38

39 (3) Roller Rollefordeling Formanden Har det overordnede ansvar for lokalforeningens / gruppens økonomi og regnskabsaflæggelse. Kassereren Varetager lokalforeningens / gruppens bogføring og betaler regninger løbende. Kassereren udarbejder og fremlægger regnskabet ved bestyrelsesmøder og på generelforsamlingen. Den kritiske revisor Er ansvarlig for revision af regnskabet ved årsafslutningen. 39

40 (3) Roller Rollefordeling To måder at være kasserer: 1. Diabetesforeningens hovedkontor bogfører for dig. 2. Lokalforeningen/gruppen bogfører selv. 40

41 (3) Roller Rollefordeling To måder at være kasserer fortsat: Det er op til lokalforeningen at vælge hvilken der passer jer bedst. Ønsker man at skifte, vil hovedkontoret hjælpe med dette skift. NB! Skifter man fra at bogføre selv til at hovedkontoret bogføre, vil et evt. indestående i banken blive overført til mellemregningen. Herefter vil kasseren have mulighed for at få en likvid beholdning på kr. til småudgifter. Større udgifter betales af hovedkontoret. 41

42 (4) Kassererens rolle og opgaver Diabetesforeningens hovedkontor bogfører for dig Kassererens opgaver: Skal benytte Diabetesforeningens afregningsark til afregning. Samler bilag på udgifter og indtægter, samt får dem godkendt (med 2 underskrifter). Kan betale mindre udlæg fra bank beholdning på kr. Sørger for at lokalforeningen/gruppen lever op til foreningens regnskabsregler. Indsender afregning løbende, med ikke for store intervaller. Godkender kontoudtog først i januar i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab. Fremlægge ajourført regnskab på bestyrelsesmøderne samt på generalforsamling. 42

43 Diabetesforeningens hovedkontor bogfører for dig hovedkontorets opgaver: 4) Kassererens rolle og opgaver Sender Diabetesforeningens elektroniske afregningsark. Bogfører fremsendte bilag. Opretter en evt. konto i Danske Bank eller ændrer fuldmagter, opretter netbank-adgang (Business Online) samt bestiller evt. MasterDirect betalingskort. Udsender kvartalsvise kontoudtog. Gennemgår årsregnskabet inden generalforsamling. 43

44 4) Kassererens rolle og opgaver Selvbogførende Kassererens opgaver: Skal benytte Diabetesforeningens elektroniske regnskabsmodel til bogføring. Samler bilag på udgifter og indtægter, samt får dem godkendt (med 2 underskrifter). Sørger for at lokalforeningen/gruppen lever op til foreningens regnskabsregler. Bogfører alle lokalforeningens bilag (herunder også rådighedsbeløb og bonus, som vi ikke sender bilag på undervejs). 44

45 4) Kassererens rolle og opgaver Selvbogførende Kassererens opgaver (fortsat): Fremlægge ajourført regnskab på bestyrelsesmøderne. Kassereren sender årsregnskabet til gennemgang til Diabetesforeningens hovedkontor senest 14 dage før, der skal afholdes generalforsamling i lf/gruppen. Hovedkontoret bestræber sig på at ekspedere regnskabet inden for 10 dage, men vi har mange regnskaber til gennemgang og vil være nødt til at prioritere ud fra, hvornår regnskabet er modtaget og hvornår man har generalforsamling. Fremlægge årsregnskabet på generalforsamlingen. 45

46 (4) Kassererens rolle og opgaver Selvbogførende hovedkontorets opgaver: Sender Diabetesforeningens elektroniske regnskabsmodel, regnskabsregler mv. på mail til kassereren (nyt skema ved årets start). Opretter en konto i Danske Bank eller ændre fuldmagter. Netbank-adgang (Business Online). Bestiller MasterDirect betalingskort. Gennemgår årsregnskabet inden generalforsamling. 46

47 (5) Årsregnskab Årsregnskab Til gennemgang skal Hovedkontoret bruge: 1. Regnskabet i Diabetesforeningens elektroniske regnskabsmodel sendes på mail til bogholderiet@diabetes.dk. 2. Kasseoptælling pr. 31/12 (regnskabsåret). Ark til optælling findes som en fane i regnskabsarket. Ved beløb under 100 kr. er en mail ok. 3. Revisorerklæring fra regnskabsarket med underskrift. 4. Et bankudtog med posteringer for perioden 1/1-31/12 (kun hvis anden bank end Danske Bank) og en udskrift omkring fuldmagtsforhold, hvis I benytter anden bank. 47

48 (5) Årsregnskab Årsregnskab - hovedkontorets gennemgang Gennemgår at rådighedsbeløbet svarer til det udbetalte inkl. bonus. Tjekker, at likviderne stemmer iht. bankudtog, kasseoptælling og mellemregnings udtog. hovedkontoret tjekker at likviditetsændringen svarer til årets resultat. Ud over det, vil vi se på lokalforeningens indtægter og udgifter samlet set. 48

49 (5) Årsregnskab Årsregnskab og generalforsamling Efter hovedkontorets gennemgang sendes årsregnskabet retur til lokalforeningen/gruppen pr. mail med hovedkontorets godkendelse. Regnskabsgennemgangen er nu afsluttet fra hovedkontorets side, med mindre Diabetesforeningens eksterne revisor udvælger det til gennemgang. 49

50 (5) Årsregnskab Årsregnskab og generalforsamling for alle Opgaver i lf/gruppen inden generalforsamlingen: Efterfølgende skal formand og kasserer godkende og underskrive regnskabet. Revisoren skal underskrive revisorerklæring (kun ved rettelser i regnskabet, efter revisors gennemgang). 50

51 (5) Årsregnskab Generalforsamlingen Det underskrevne regnskab samt kopi af revisorerklæring fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen, notat om godkendelsen i beslutningsreferat. Såfremt årsregnskabet har anmærkninger fra hovedkontoret, der ikke kan løses inden generalforsamlingen, fremlægges årsregnskabet med hovedkontorets bemærkninger. Generalforsamlingen beslutter, om man skal mødes igen for godkendelse af regnskab. Beslutningsreferat fra generalforsamling, konstituering, samt det godkendte og underskrevne regnskab, indsendes til Hovedkontoret senest den 7. marts. Først når dette er indsendt betragtes regnskabet som godkendt. 51

52 (6) Forsikringsforhold Forsikringsforhold Som frivillig i Diabetesforeningen er du dækket af en erhvervsansvarsforsikring og en arbejdsskadeforsikring (herunder ulykkesforsikring). Du er dækket i alle de timer, du udfører frivilligt arbejde for os - uanset hvilken type arbejde, der er tale om. Det vil sige uanset, om du er frivillig i en lokalforening, motivationsgruppe mv., eller blot hjælper os et par timer en gang i mellem, f.eks. i forbindelse med et foredrag eller Landsindsamling. 52

53 (6) Forsikringsforhold Forsikringsforhold Erhvervsansvarsforsikringen Forsikringen dækker, hvis du kommer til at forvolde skade på andres ting, f.eks. spilder kaffe på et tæppe mv. eller ved tilskadekomst under arbejdets udførelse. Arbejdsskadeforsikring (herunder ulykke) F.eks. betaling af udgifter til sygebehandling, genoptræning, tab af erhvervsevne mv. Har du været ude for et uheld, har du spørgsmål til evt. dækning eller andet, kan du kontakte Susanne B. Jørgensen i hovedkontoret på sj@diabetes.dk eller på telefon

54 (7) Praktisk information Praktisk information Skulle du have spørgsmål til regnskab, er du velkommen til at kontakte hovedkontoret: Midt- og Nordjylland: Regnskabsassistent Tina Haugstrup Nawrocki - tlf Fyn og Sønderjylland: Regnskabsassistent Christina Christensen - tlf Hovedstaden: Regnskabsassistent Jørn K. Jacobsen - tlf Sjælland : Kaja Nørgaard Rasmussen - tlf Regnskabschef Lene Olsen - tlf Fælles bogholderiet@diabetes.dk. 54

55 Tak til Lene Kassererne følger Lene Resten bliver siddende

56 Formandens rolle(r), fx Lede bestyrelsens arbejde og uddelegere Biddrage til et godt arbejdsmiljø Dele information og viden Sørge for dagsorden og referat i.f.m. møder Gå foran og sørge for at LF/GRP er aktiv det gode eksempel Synliggøre og øge kendskabet til LF/GRP = DBF lokalt/regionalt Skabe netværk, fx Motivationsgrupper, type-1 netværk, regionsudvalg, børnefamilie- og ungegrupper, kommune, sundhedshuse, frivilligcenter osv. Støtte op omkring vedtagne strategier, aktiviteter og mærkesager Kender og bruger foreningens værdier

57 Frokost

58 Om det frivillige arbejde i Diabetesforeningen

59 Hvad forstås der ved frivilligt arbejde? Center for frivilligt socialt arbejde Ved frivilligt arbejde forstås den indsats der er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. Arbejdet er ulønnet, til gengæld skal den frivillige ikke have udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Arbejdet udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. Indsatsen er til gavn for andre end én selv og ens familie. Indsatsen er formelt organiseret. Det betyder, at det at følge en ældre dame over gaden ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Indsatsen er aktiv. Alene medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde.

60 Hvorfor bliver man frivillig? Berørthed Nærhed ressourcer Det er lysten, der driver Værket! Sagen Indflydelse Identitet Karriere

61 Diabetesforeningens værdier Troværdighed Åbenhed Respekt Empati Værdierne afspejler hele organisationens arbejde både internt og eksternt, samt enkeltpersoner lige fra fastansatte på Sekretariatet via medlemmer af Hovedbestyrelsen til de frivillige i lokalforeningerne, regionsudvalgene, unge- og børnefamiliegrupperne Værdierne udtrykker de tanker, følelser og handlinger, som alle i foreningen ønsker at efterleve

62 Bestyrelsesarbejde De 3 vigtigste ting er: samarbejde, samarbejde og atter samarbejde bl.a.: Fordele opgaverne (udnytte ressourcer/kompetencer) Respektere rollerettigheder (formand, kasserer o.a.) Bruge dagsorden og skrive referat (fx beslutnings) Være demokratiske og praktisk gennemførlige Lytte til andre og anerkende forskelle Være gode kommunikatører og dele information og viden Holde sig til sagen i stedet for person(er) Nyde succeserne Vi to ska slaa Hammel, saa møj kan a mærk

63 Årshjul 2017 januar generalforsamlinger februar generalforsamlinger 1. halvår marts regionsmøder skrabelodssalg april Kursus for bestyrelser skrabelodssalg MGI kursus maj juni repræsentantskabsmøde skrabelodssalg ERFA-møder landsindsamling Folkemøde Bornholm skrabelodsssalg

64 Årshjul 2017 juli SOMMERFERIE august politikkursus september regionsmøder skrabelodssalg Frivillig fredag 2. halvår oktober MGI-kursus skrabelodssalg november skrabelodssalg Kursus for bestyrelse Verdens Diabetes Dag december skrabelodssalg

65 Prioritering Da tid ofte er en knaphedsressource vil en prioritering af lokalforeningens aktiviteter trænge sig på, så der kan i bestyrelsen skelnes mellem: Der er noget, vi skal gøre. Der er noget, vi kan gøre, hvis vi har tid. Det handler ikke kun om, at gøre tingene rigtigt det handler også om at gøre de rigtige ting!

66 Eksempler på mulige samarbejdsrelationer Medierne Behandlere Andre foreninger Diabetiker/ pårørende Apoteker Lokalforeningen Kommunen Biblioteker DH Sygehus Handicap råd

67 Værktøjer Vedtægter for Diabetesforeningen (Skabelon til) standard vedtægter (Skabelon til) forretningsorden Diabetesforeningens konkrete retningslinjer Regnskabsregler for lokalforeninger/grupper Brugervejledninger/-manualer, grafisk designmaterialer, fx PowerPoint skabelon Lokalforeningens egen hjemmeside

68 Fra alle os til alle jer Diabetesforeningens frivilligpolitik (folder) Planlæg med OMTANKE (skema) Mødeforberedelse rammerne (skema) Beslutningsreferat (skema)

69 Kender du bestyrelsen? Den autoritære Laissez faire Den demokratiske

70

71

72

73 Kender du typen? - lidt karikeret Hvem er du?

74 Type: Den hjælpsomme Den hjælpsomme er det medlem, der har fokus på gruppen. Han eller hun giver gerne en hjælpende hånd, når det er påkrævet. Den hjælpsomme er meget social og kan godt lide at snakke for lige høre, hvordan det går. Den hjælpsomme går ikke ret meget op i reglerne og er utrolig fleksibel at arbejde sammen med om opgaverne i foreningen. Den hjælpsomme er stolt af sin kunnen og kommer gerne med gode råd til de øvrige i bestyrelsen om stort og småt.

75 Typer: Den usynlige Den usynlige er det bestyrelsesmedlem, man sjældent lægger mærke til. Den usynlige deltager sjældent eller aldrig i foreningens aktiviteter. Omvendt stiller han eller hun heller ingen krav til bestyrelsen og brokker sig næsten aldrig over noget. Den usynlige har i det hele taget en udviklet nærmest strategisk evne til at gå i ét med tapetet. På den måde slipper den usynlige også for pludselig at blive involveret i et arrangement eller arbejdsgruppe.

76 Typer: Ildsjælen Ildsjælen udviser brændende entusiasme eller stor begejstring eller med andre ord brænder for sagen. Ildsjælen kaster sig ofte over alle mulige projekter og tiltag. Nogle bliver ført ud i livet andre ikke. Bureaukrati, negativitet og jantelov kan være vand på ildsjælens flamme. Ildsjælen er ofte en kæmpe ressource, men skal passe på ikke at brænde andre omkring sig og også selv brænde ud, fx ved at ville det hele selv.

77 Typer: Regelrytteren Regelrytteren har altid snuden i vedtægterne. Regelrytteren går meget op i formalia, og aftenen er ødelagt, hvis dirigenten ikke har fulgt dagsorden slavisk fra punkt til punkt på den årlige generalforsamling. Er der først truffet en beslutning, kan den ikke omstødes, selvom en ny og bedre løsning viser sig. Regelrytteren holder bestyrelsen op på beslutningerne, men løfter sjældent selv opgaver.

78 Pause Kaffe, kage, videndeling og foto

79 Hvad er det bedste, du tager med hjem fra kurset? Hvad er det bedste, du tager med hjem fra kurset? 1 min. refleksion alene 1 min. refleksion alene 2-3 min. drøft med sidemanden 2-3 min. drøft med sidemanden 2-3 fortæller i plenum Spørgsmål? 2-3 fortæller i plenum Spørgsmål?

80 Tak for i dag og kom godt hjem!