Til dig som vil have et indblik i computeren

Transkript

1 Til dig som vil have et indblik i computeren

2 CPU RAM Netkort Lydkort Grafikkort Harddisk Optisk drev Bundkort Køling Strømforsyning Skærm Mus Tastatur Indholdsfortegnelse Fra polfoto.dk

3 Indledning I denne brochure kan du læse om de forskellige dele som en computer er bygget op af. Fra polfoto.dk

4 Det indre af computeren CPU Central Processing Unit forkortet CPU er en computers centralenhed eller dens processor. Det er her alle beregningerne foretages og dens hastighed regnes i Hz (i dag GHz). CPU findes i dag med 1-8 kerner hvor det mest normale er en dual (2 kerner)core processor. Fordelen med flere kerner er at en programkode dermed kan komme ind flere steder, eks. Ved en dual er der to indgange. Dette gør at der kommer et større flow i ens computer og man dermed kan køre flere processer på en gang. De to største producenter i dag er AMD og intel, hvor intel nok skal fremhæves som den med de bedste CPU er. CPU (pakket godt ind) fra en stationær PC, med egen blæser.

5 RAM RAM står for Random Access Memory. Det er computerens korttidshukommelse. Her bliver alle de programmer og dokumenter der er åbne gemt. Fordelen ved RAM i forhold til en harddisk er at det går meget hurtigere at læse og skrive på den. Derimod bliver alt hvad der er på RAM en slettet når computeren slukkes. RAM-blok Netkort Netkort er et indstikskort, der tillader computeren at kommunikere med netværket dette kan ske enten ved hjælp af et kabel eller trådløs netværk. Det kan også fremkomme integreret i selve motherboardet. Den mest anvendte teknologi er Ethernet, hvor hvert netværkskort har en unik 48 cifret nummer, der gør at det kan spores tilbage til forhandleren. Lydkort Lydkortet generer lyd-input og -output fra et computer program. Lydkortet bruges typisk ved musik komponering, videoredigering, og underholdning (herunder spil og film). Lydkortet findes normalt integreret i bundkortet, men kan også fås som et indstikskort. Netkort fra stationær PC Lydkort fra stationær PC

6 Grafikkort Grafikkortes funktion er at generere et output til en skærm. De er derfor særligt tiltænkt gaming og billede/videoredigering, der kræver en høj opløsning og billede opdateringshastighed. Det placeres i et slot på motherboardet. Et grafikkort består af: GPU (graphic processing unit), dette er grafikkortets CPU det er her den lave 3D beregninger samt oversætter det til et 2D billede i pixels. Grafik bios, dette er et stykke software der laver computeren og software samarbejde med grafikkortet. Det kan også indsamle informationer om GPU temperatur, core clock, og andre informationer fra GPU en og ram et. Desuden kan GPU ens arbejdshastighed sættes op for bedre performancen (overclocking) Grafik hukommelse, hvis grafikkortet er integreret i matherboardet kan det benytte computerens ram, hvis ikke bliver det nødt til at have sit eget ram. Ram et bruges til at gemme data og skærmbilleder som GPU en skal bruge. Mængden af ram svinger 128 mb til 4 GB i modernet grafikort. Desuden en eller form for køling enten passiv, vindkøling eller vandkøling, der er monteret direkte på grafikkortet. De to største chipset producenter er nvidia og AMD, og de skiftes indbyrdes med at levere den kraftigste GPU Selve grafikkorts fabrikskanter kan der nævnes Asus, leadtek, gigabyte, evga og Sapphire. Grafikkort fra producenten ATI

7 Harddisk Harddisken er den del af en computer hvor man installerer alle sine programmer og gemmer sine dokumenter. Man vurderer harddiske ud fra deres størrelse og deres fart. Størrelsen bliver målt i GB (Giga Byte) og den er ligger for det meste på 60 og 160 GB, men de kan sagtens fås større. Der findes to former for harddiske, HDD og SSD. HDD Hard Disk Drive HDD er den ældste form for harddisk, og den består af en rund umagnetisk metalskive som er betrukket med et tyndt lag magnetisk film. Denne skive roterer med flere tusinde omdrejninger i minuttet, ofte omkring Få mikrometer over denne skive sidder et læse/skrivehoved på en bevægelig arm. Det er dette hoved som skriver alle informationer ned i skiven, og på denne måde bliver der gemt programmer og filer på harddisken. Metalskiverne består af små magnetiske områder, og ved at skabe et magnetfelt over disse områder bliver der indkodet et binært tal. Det binære tal opfanger computeren som de informationer der skal gemmes som f.eks. et program. Informationerne på metalskiven bliver læst ved at hovedet frembringer en induktionsstrøm Da læse/skrivehovedet er placeret så tæt på metalskiven, kan der let ske et head crash, hvor læse/skrivehovedet rammer metalpladen og skraber det magnetiske film af. Et sådant head crash kan skyldes flere ting, blandt andet elektriske fejl, en pludselig strømafbrydelse, stød, slitage eller dårlig kvalitet. For at undgå disse head crash kan de fleste moderne harddiske hurtigt trække armen tilbage eller stoppe metalpladens rotation hurtigt.

8 SSD Solid State Drive En SSD harddisk er en nyere form for harddisk. I stedet for en metalskive og et læse/skrivehovede, består den af en chip, hvor den gemmer alle informationer. En af fordelene ved dette er at den ikke er ligeså følsom som en HDD, da chippen er meget mere holdbar end læse/skrivehovedet og metalskiven i HDD en. HDD fra stationær PC Optisk drev For at computeren skal kunnen læse Cd er eller Dvd er skal computeren være udstyret med et Dvd-drev. Fordelen ved at have et Dvd-drev i stedet for et Cd-drev er at Dvd-drevet både kan læse Cd er og Dvd er. Dette gør det muligt at spille spil og se film, som for det meste bliver lavet på Dvd er i stedet for på Cd er fordi at der er mere plads på Dvd erne. Det nyeste fortiden er drev der kan afspille Blu-ray som er et nyt format. Disse drev gør det muligt at læse blu-ray-film og spil.

9 Optisk drev Bundkort Bundkortet, eller motherboardet som det hedder på engelsk, er den vigtigste del i computeren. Bundkortet er den centrale enhed i alle computere som forbinder de enkelte dele som CPUen, harddisken(e), RAM, grafikkort, lydkort osv. Så alt hvad du foretager dig på computeren bliver koordineret af bundkortet. Bundkort fra en almindelig stationær PC, uden RAM, CPU, grafikkort osv.

10 Køling Der findes efterhånden mange forskellige måder at køle sin computer på, bl.a. vandkøling, oliekøling, og nogen bruger ligefrem flydende nitrogen eller helium. Men den mest almindelige metode er luftkøling. Luftkøling kommer fra blæsere som sidder i kabinettet og sørger for luftgennemstrømning i kabinettet. På den måde er luften i kabinettet hele tiden koldere end computerens dele, og den optager derfor noget af varmen fra de forskellige komponenter før den igen bliver blæst ud af kabinettet. Det kan variere meget fra computer til computer hvor mange blæsere der er og hvordan de er placeret, men der er normalt altid integreret en blæser i strømforsyningen. Derudover sidder der også noget køling på bundkortet. Blæserne er ikke nødvendigvis særligt avancerede, men er alligevel en vigtig del af computeren fordi de sørger for at den ikke overopheder. Når computerens komponenter bliver holdt kølige yder de også bedre og man får mere ud af sin computer. Almindelig blæser fra en stationær PC

11 Strømforsyning Først og fremmest fungerer en computers strømforsyning som transformer. Den tager de 220V som den får fra stikkontakten og transformere dem ned til det som de enkelte dele af computeren skal bruge. Fordi de forskellige dele af computeren skal have forskellige spændinger, er der også flere forskellige udtag /stik ud af strømforsyningen. Bl.a. til harddisken(e), til bundkortet, til det/de optiske drev osv. Strømforsyning med egen blæser

12 Det ydre af computeren Skærm Skærmen gør det muligt at se hvad man fortager sig på computeren. For at vise informationerne som går fra computeren til skærmen, går informationerne først igennem et grafikkort som behandler informationerne som derefter bliver sendt op til skærmen hvor der kommer et billede op på skærmen så man kan se hvad man fortager sig med sin computer. Man kan få skærme i forskellige størrelser som bliver målt i tommer og måles fra det ene hjørne til det modsatte hjørne af skærmen. Der også forskellige opløsninger på skærme efter hvor mange billedpunkter der er på skærmen også kaldet pixel. Fladskærm til PC

13 Mus Ideen ved musen er at brugeren skal kunnen påvirke systemet med sin krop. Mest af alt, er det markøren der bliver rykket rundet på skærmen. Den første optiske mus fungerede kun på en musemåtte med grå og blå linjer. Efter hånden kunne man anvende kraftigere chips til behandling af dataene den optiske sensor opfangede og den optiske mus kunne bruges uden den særlige musemåtte. I dag findes der en række forskellige trådløse mus, der benytter sig af enten radiobølger, infarøde stråler eller bluetooth til at kommunikere med computeren. Klassisk ikke-trådløs mus. Tastatur Tastaturet er et redskab til indtastning af tekst på en computer. Tastaturer findes i forskellige sprogvarianter og forskellig placering af tasterne. QWERTY-udgaven er den mest bugte. Ved dette tastatur har man med vilje placeret meget anvendte bogstaver et stykke fra hvilepositionen, så man ikke skal komme til at taste for hurtigt. Dvorak-tastaturet er skabt til at man skal kunne skrive hurtigt. Der findes også tastaturer der kan knækkes på midten så hænderne kan arbejde på en mere naturlig form. Tastatur

14 Vi håber du nu har fået indblik i computerens hardware. Brochuren er skrevet af Anders Bøge Paulsen, Betina Kopp Pedersen, Frederik Hejgaard Andersen og Oscar Helmersen.