Introduktion til dagtilbudsområdet

Transkript

1 BFU Introduktion til dagtilbudsområdet Dagtilbudsstruktur Personaleressourcer Tildelingsmodel Økonomi Styrelsesvedtægt Strategi for pædagogisk praksis KVALid SUS - status og udviklingssamtaler med forældre Bevægelsesstrategi Medielæringsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Professionelle læringsfællesskaber

2 Dagtilbudsstruktur Dagtilbud I Hjørring består af tre områder med i alt 28 børnehuse + ca 95 dagplejere i Hjørring, Hirtshals, Sindal og Vrå. Hver områdeinstitution + dagplejen har èn ledelse, én bestyrelse og én personalestab og ét budget. Områdeinstitutionerne består af henholdsvis 9, 6 og 13 børnehuse. NOR D VEST ØST

3 Dagtilbudsstruktur I figurerne herunder fremgår det, hvor mange børn der går i henholdsvis kommunal vuggestue, privat vuggestue, privat pasning, kommunal dagpleje og andet. Andet dækker primært over de helt små børn, der stadig er hjemme med en af forældrene på barselsorlov og/eller forældreorlov. Den venstre cirkel viser andelene i tal, den højre i procent. I figurerne herunder fremgår det hvor mange børn der går i henholdsvis kommunal børnehave, privat børnehave, privat pasning eller andet. Den venstre cirkel viser andelene i tal, den højre i procent.

4 Personaleressourcer ,03 4,60 Barn/voksenratio i børnehaver Barn/voksenratio i vuggestuer 2017 Pædagoger Pædagogiske assistenter Pædagogmedhjælpere I alt Antal (omregnet til Procent fuldtidsstillinger) % 8 3% Fuldtidsstillinger 22% Antal Ressourcepædagoger 7,5 8 Indsatspædagoger Dagplejere Dobbeltpladser i dagplejen ca. 95 6

5 Tildelingsmodel 5 % af budgettet udgør ramme til indsatspædagogerne. Budgetrammen disponeres af områdelederne. 12 % tildeles til ledelse og administration efter grundtildeling svarende til en ½ faglig leder pr. børnehus samt børnetalsafhængig norm 17 % tildeles til øvrige driftsudgifter samt bygninger. Øvrige driftsudgifter tildeles pr. barn mens bygningsrelaterede udgifter tildeles efter m2 samt fremskrevet rammebudget til forbrugsafgifter og forsikringer 63 % består af løn til pædagogisk personale, der tildeles med baggrund i en børnetalsafhængig norm for børnehaver og vuggestuer. Det forudsættes, at 1/3 af medarbejderne er pædagogmedhjælpere og 2/3 uddannede pædagoger. 2 % fordeles af områdelederne til mere pædagogisk personale 1 % fordeles til institutioner med færre end 60 børn.

6 Økonomi På kortet vises kommunernes nettoudgift pr. barn (0-5 år). Udgift pr. barn i kr. Hjørring kommune 62,6 Landsgennesnit Laveste udgift Højeste udgift 68,6 53,7 92,6 Fra KL s Kend din kommune 2018 Opgørelsen er fra 2016

7 Styrelsesvedtægt pr I henhold til dagtilbudsloven 16, stk. 1 skal byrådet efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne fastsætte en vedtægt for styrelsen af de kommunale dagtilbud. Afsnit 1 Generelt om forældrebestyrelser og forældreråd Formål med forældrebestyrelser og forældreråd Afsnit 2 Forældrebestyrelsen Valgperiode og sammensætning af forældrebestyrelse. Valg af forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter Afsnit 3 Forældrebestyrelsens kompetencer Forældrebestyrelsen udøver sin pædagogiske og økonomiske kompetence indenfor de mål og rammer, der er fastsat i dagtilbudsloven og af byrådet, medvirker ved ansættelse af ledere. Afsnit 4 Forældrebestyrelsens mødevirksomhed stemmeret, afholdelse af møder, afstemninger og beslutninger, forretningsorden Afsnit 5 Forældreråd Valgperiode og sammensætning af forældreråd. Valg af forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter Afsnit 6 Forældrerådets kompetencer Fastsættelse af principper for pædagogisk læreplan, forældresamarbejde, samarbejde med andre institutioner,, dagplejen, skoler og lokalområdet i øvrigt Afsnit 7 Forældrerådets mødevirksomhed stemmeret, afholdelse af møder, afstemninger og beslutninger, forretningsorden Afsnit 8 Valgbestyrelse Valgbestyrelsens sammensætning og opgaver Afsnit 9 Andre bestemmelser

8 Strategi for Pædagogisk Praksis

9 SUS status- og udviklingssamtaler med forældre Formålet er at gøre status over barnets kompetencer og dets muligheder for fortsat udvikling. Materialet har en særlig betydning i samarbejdet mellem forældrene og personalet om deres forskellige mål, muligheder og indsatser. Informationerne i planlægning samt evaluering af det pædagogiske arbejde. Når skemaerne udfyldes tages udgangspunkt i målene. Med støtte fra og henvisning til indikatorerne samt ved hjælp af egne eksempler fra hverdagen tages stilling til, hvorvidt barnet kan ikke endnu kan med hjælp kan næsten selv kan Når barnet enten er på vej mod tre år og skifter til børnehave, er på vej mod seks år og begynder i skole udfyldes i en dialog et fælles overgangshjul. Ved overgangene sikrer forældrene, at barnets kommende pædagoger eller børnehaveklasseledere modtager et fælles opdateret overgangshjul med kommentarer og anbefalinger.

10 Bevægelsesstrategi Dagtilbuddene 0-6 år skal i arbejde på at fastholde og styrke organiseret bevægelse i dagligdagen. For hvert indsatsområde skal dagtilbuddene udarbejde handle- og evalueringsplaner for bevægelsesindsatsen. Helt konkret skal dagtilbuddene fokusere på følgende fire indsatsområder: 1. Den daglige bevægelse 2. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere 3. Samarbejdet med forældrene 4. Tværfagligt samarbejde

11 Medielæringsstrategi Skole og Dagtilbud Vision: Fra teknologibegejstring til teknologiforståelse, fordi det understøtter læring, trivsel og udvikling Fire forudsætninger for at børn og unge kan begå sig i en Kompetencer Læremidler Platforme Organisering Læringsteknologier digital fremtid: I en tidlig alder at blive rustet til at leve og arbejde i et samfund, hvor de skal være kritisk tænkende, innovative og undersøgende samt aktivt bruge teknologi til at løse komplekse og virkelighedsnære problemstillinger. At se muligheder i og anvende relevante teknologier, deltage socialt online og være i stand til at forholde sig kritiske i arbejdet med it og medier. At kunne begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt, når de anvender it og medier og deltager socialt online. At kunne begå sig trygt og sikkert på nettet i den digitale kontakt og kommunikation med det offentlige. Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Handlinger Vi lægger vægt på at tilbyde børnene adgang til et bredt udvalg af læringsteknologier. Vi lægger særlig vægt værktøjer, der fremmer kreative og innovative læringsprocesser ved dels at have adgang til gadgetkasser (dagtilbud) samt oprettelse af et nyt makerspace (skoleområdet).

12 Kompetenceudviklingsstrategi Indsatser for kompetenceudvikling for pædagogiske medarbejdere: Professionelle læringsfællesskaber (PLF) - kompetencer indenfor: forpligtende teamsamarbejde med høj relationel koordinering dataanvendelse og databaserede læringssamtaler systematisk evaluering og videndeling Specialistkompetencer indenfor: tosprogsområdet, inklusion, ICDP, ECERS, pædagogisk IT, eksperimenterende og æstetiske læreprocesser, forældresamarbejde Øvrig faglig opdatering Indsatser for kompetenceudvikling for ledere: Ledelse af professionelle læringsfællesskaber (PLF) - kompetencer indenfor: Ledelse af dagtilbudsudvikling gennem fælles retning, klare rammer og høje forventninger Ledelse af forpligtende teamsamarbejde gennem høj grad af relationel koordinering Ledelse af fagligt sprog og pædagogisk udvikling gennem dataanvendelse og databaserede læringssamtaler Ledelse af forandring og læring gennem systematisk evaluering og videndeling på tværs af team og dagtilbud Ledelse af strategi, forandringsprocesser og kompetenceudvikling Principper for, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling er forsknings- og aktionslæringsbaseret Kompetenceudvikling har fokus på god transfer før, under, efter ( ) Kompetence er både uddannelse og læring på jobbet Ledelsen skaber rum for anvendelse, følger op og evaluerer indsatser

13 Professionelle læringsfællesskaber