»Få styr på kemikalierne

Transkript

1 »Få styr på kemikalierne Gode råd og Best Practice I-BAR Arbejdsmiljø Topmøde, 21. oktober Gitte Lindhard, Alectia.

2 »Program Få styr på kemikalierne Hvorfor? Kemikalier i industrien. De farlige kemikalier Hvad betyder det? Få styr på kemikalierne Hvordan? Ryd op, sortér, smid ud og opbevar. Brugsanvisninger herunder nye faresymboler. Arbejdspladsens indretning. Brug værnemidler. Uddannelse, instruktion og oplæring.

3 »Få styr på kemikalierne Hvorfor? 1. Få styr på lovkravene Færre eller ingen bemærkninger fra Arbejdstilsynet og myndigheder. 2. Mindre risiko for ulykker og sygdomme Mindre sygefravær og bedre arbejdsmiljø. 3. Imødekomme kundekrav Fastholdelse af kunderne. 4. Økonomiske fordele Færre ulykker/mindre sygfravær; mindre tidsforbrug; rigtigt forbrug af kemikalier.

4 »Kemikalier i industrien Branchespecifikt. Ex. Plastindustrien: Styren, polyester.. Produktion. Værksted/Facility. Lager. Laboratorie. Hjælpestoffer, direkte i produktion, rengøring, analyse, reparation og vedligehold. Former: Fast/Flydende/Pulver/Gas.

5 Hud- og øjenkontakt. Indånding. Indtagelse. Forebygge ulykker og sygdomme»de farlige kemikalier Korttidsvirkning her og nu. Syre/Base: Ætsningsskader Organiske opløsningsmidler: Affedtning Langtidsvirkning måneder/år. Udvikling af kræft, nervesystemskader Nogle organiske opløsningsmidler

6 »Få styr på kemikalierne Hvordan? Ryd op, sortér, smid ud og opbevar: Gennemgå alle afdelinger kig i rum, skabe, skuffer, lagre - både ude og inde fx én gang om året. Sæt opgaven ind i årsplanen. Sortér i kemikalierne og smid ud: For gammelt og forældet. Ikke bruges mere. Indholdet er ukendt. Fundet uegnede ved tidligere brug.

7 »Hjælpeskema

8 »Opbevaring Udendørs: - Fast bund Beton eller cement. - Ikke afløb til offentligt kloak. - Sikring mod sammenløb. - Uvedkommende ikke adgang. - Sikkerhedskilte. - Sikring mod påkørsel. - Sollys og overdækning.

9 »Opbevaring Indendørs: - Skabe med udsugning. - Opbevaring under øjenhøjde. - Glasbeholdere i bunden. - Farligste stoffer og materialer i bunden. - Sikring mod sammenblanding. - Giftige stoffer og materialer aflåst og tilladelse. - Vær opmærksom på temperaturen.

10 »Eksempler på opbevaring

11 »Eksempler på opbevaring

12 »Brugsanvisninger Fremskaf sikkerhedsdatablade (SDS). 16. punkter. Dansk. Gratis. Udarbejd arbejdspladsbrugsanvisninger. Lokal tilpasning. Opdateres jævnligt fx én til to gange årligt. Mindst hver 3 år. Lav en liste over de kemikalier I har på virksomheden. Brug arbejdstilsynets tillægsskema i vejledningen.

13 »Arbejdstilsynets tillæg

14 »Arbejdstilsynets tillæg

15 »Tilgængelighed Forskellige elektroniske webbaserede værktøjer, som man kan abonnere på og udarbejde arbejdspladsbrugsanvisningerne. Brugsanvisningerne skal være tilgængelige for medarbejderne:

16 »CLP = Klassificering, mærkning og emballering Ens retningslinjer for klassificering, mærkning og emballering af kemikalier i FN. Gælder for rene kemiske stoffer og materialer/blandinger: Rene stoffer: Acetone, Mineralsk Terpentin, Rensebenzin, Klor, Sprit.. Materialer/blandinger: Flere rene stoffer i en blanding.

17 »CLP = Klassificering, mærkning og emballering Nye faresymboler. Signal-ord. Nye risikosætninger. Nye sikkerhedssætninger. Nye etiketter.

18 »Gamle og nye faresymboler

19 »Gamle og nye faresymboler

20 »Signal-ord og nye R- og S- sætninger FARE de farligste stoffer og blandinger. ADVARSEL de mindre farlige. R- sætninger ændres til H-sætninger (Hazard): H318: Forårsager alvorlige øjenskader. H336: Kan forårsage sløvhed eller svimmelhed. S- sætninger ændres til P-sætninger (Precautionary): P210: Holdes væk fra gnister/åben ild. P261: Undgå indånding af dampe.

21 CLP = Klassificering, mærkning og emballering I kraft Mærkning af stoffer Mærkning af blandinger

22 Rensevæske

23 Rensevæske

24 »Hvad skal vi gøre? Sælger, producere og/eller importere: Ny klassificering, mærkning og sikkerhedsdatablad. Markedsførte blandinger (produceret og emballeret) må sælges med gammel mærkning indtil den 1. juni Køber og anvender: 1. Få overblik over jeres kemikalier. 2. Opdatering af sikkerhedsdatablade. 3. Opdatering af arbejdspladsbrugsanvisninger. 4. Information om nye regler til medarbejdere fx emne på arbejdsmiljøorganisationsmøde, tavlemøder, personalemøder. 5. Skift etiketter. Blandinger må gerne have gammel mærkning frem til 1. juni 2017

25 »Om-hældninger Når der om-hældes fra en emballage til en anden skal det sikres, at emballagen kan holde til det pågældende kemikalie og at etiketten kommer med. Der må aldrig stå farlige kemikalier opbevaret, uden at der er en fareetiket på.

26 »Arbejdspladsens indretning Arbejdspladsen skal indrettes, så påvirkning af medarbejderne undgås: Etabler ventilation, hvor det er nødvendigt. Rumventilation suppleret med procesudsug. Suppleret med fx låg på tanke/beholdere eller udsugningsbokse omkring processen. Støvende processer tørre og/eller våde partikler. Afdampninger fra kemikalier. Svejseprocesser (1000 m3/ time, lavtryk) Rengøringsprocesser.

27 »Arbejdspladsens indretning Tilføres lige så meget erstatningsluft, som det der suges ud. Tilførte luft skal have en passende temperatur og ikke placeres i nærheden af afkastet. Ventilationen må ikke give anledning til træk: Lufthastigheden < o,15 m/sek. (stillesiddende) og <0,4 m/sek. (fysisk arbejde)

28 »Arbejdspladsens indretning Tunetanken tapning af forskellige kemikalier

29 »Arbejdspladsens indretning Skærerum hos Jupitergroup udsug i gulvet i forbindelse med slibning og skæring af topcoat

30 »Undgå unødig forurening Sæt låg og hætter på kemikalier, når de ikke bruges og sæt dem på deres rette plads. Transporter kemikalier i lukkede beholdere ikke i åbne bægre, spande eller kander. Tør kemikalie-spild op med det samme. Monter hældetude eller doseringspumper på dunke og palletanke. Placér dunke i vippestativer, der gør det sikkert at hælde. Placér altid kemikalierne forsvarligt, når I arbejder med dem.

31 »Låg på beholder Tunetanken låg på beholdere

32 »Eksempel på sikkerhedsskiltning Arbejdspladsen skal være afgrænset og afmærket med pasende advarsels- og sikkerhedsskilte.

33 »Brug værnemidler - Handsker Beskyttelse mod stænk og sprøjt og helkontakt. Vælg det rigtige materiale. Se punkt 8 i sikkerhedsdatabladet. Hvor lang tid skal handsken bruges? Gennembrudstid Kontakt leverandøren. Vælg den rigtige størrelse. Engangshandsker og flergangs -handsker. Brug kun handsker når der er nødvendigt. Handsker bruges på en tør og velplejet hud. Brug bomuldshandsker under kemikaliehandsken.

34 »Brug værnemidler - Åndedrætsværn Værn mod partikler og/eller afdampninger. Filtrerende- eller luftforsynet åndedrætsværn. Filtrerende: Helmaske, halvmaske og turboudstyr. Brugstid : 3 timer Forskellige filtre. P (1,2,3) filtre eller gasfiltre (farvekoder/bogstaver) Se punkt 8 i sikkerhedsdatabladet. Opmærksom på briller, skæg og rynker

35 »Brug værnemidler - Åndedrætsværn Luftforsynet åndedrætsværn: Frisk luft tilføres fra en kompressor. Kompressoren skal have sit luftindtag et sted, hvor der er ren luft. Mindst én gang om året skal luftens kvalitet kontrolleres. Brugstid for luftforsynet: Hel arbejdsdag. (Undtagelser for arbejde med kodenummererede produkter (MAL) og Asbestarbejde: 6 timer)

36 »Brug værnemidler Briller/Skærm Bruges hvis der er risiko for stænk og sprøjt. Skal sidde fast uden at klemme eller snærer. Tilstrækkeligt stort så det giver et klart udsyn. Plads til personlige briller. Kan fås med styrke. Ansigtsskærm.

37 »Værn om værnemidlerne Værnemidlerne skal rengøres efter brug, opbevares tørt og i emballagen. Gerne i lukkede skabe eller skuffer. Holdbarheden og sikkerheden øges.

38 »Uddannelse, instruktion og oplæring Nye medarbejdere skal instrueres og oplæres før arbejdet med de kemiske stoffer og blandinger begyndes. Erfarne medarbejdere skal også instrueres, hvis: De flyttes til nye arbejdsopgaver. Hvis der indføres nye arbejdsmetoder eller analyser. Hvis der skal arbejdes med nye stoffer og blandinger. Nogle stoffer og blandinger kræver en uddannelse fx styren-holdige produkter eller epoxy- og isocyanat-holdige produkter.

39 »Skema til instruktion

40 »Det kemiske årshjul

41 »Afslutning Hvad er jeres største udfordring med kemikalierne i hverdagen?