Induflex A/S. Laserskæring akryl Måling af emissioner til luften og spredningsberegning med OML modellen. Akkrediteret rapport nr.

Transkript

1 úonrunx fégf Rog,n 5l FORCE TECHNOLOGY Induflex A/S Laserskæring akryl Måling af emissioner til luften og spredningsberegning med OML modellen Akkrediteret rapport nr. : l-f Målinger udføft ijanuar 2015 fulsfu^/^ Boje Ole Schleicher ProjeKleder kunden. Den hos FORCE Technology lagrede or ginal har fonang som dokumentation for rapportens indhold og gyldighed. Prøvn ngsrapporten må kun gengives i uddrag med tilladelse fra FORCE Technology. De 'Generelle betingelser" på s dste s de i dette dokument er en integreret del af ydelsen. A.t.r*, Kontakt: FORCE Technology '.i:rotaü{.qt,t' Metrolog og Luftm ljø park Allé 345 Projektleder ole Schleicher 2605 Brøndby, Danmark Direkte tlf Mobil: Q tl osc@force.dk nfo@forcetechnology.dk ww.forcetechnology.com

2 Resumé Ved samtidig drift af 3 laserskæremaskiner er der målt emission af lugt, MMA og luftflow, og ved forholdsregning i forhold til lasernes effekt, er emissionerne også omregnet til emission ved samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner. Den nye fælles skorsten på 20 m har en indvendig diameter på 1 m, hvilket giver en relativ lav hastighed, så der er også udført OML beregninger med en fiktiv diameter på 0,6 m, hvilket giver en bedre spredning pga. den højere hastighed, som giver et større hastighedsløft. OML beregningerne viser at: B-værdien for MMA overholdes med en pæn margen i alle beregningerne, idet den højeste maksimale 99 % fraktil på 0,017 mg/m³ ved samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner er ca. halvdelen af B-værdien på 0,3 mg/m³. B-værdien for lugt i industriområder på 10 LE/m³ overholdes også i alle beregningerne, idet den højeste maksimale 99 % fraktil på 6 LE/m³ ved samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner er mindre eller lig med B-værdien på 10 LE/m³. B-værdien for lugt i boligområder på 5 LE/m³ er overholdt i alle beregninger, idet det værste tilfælde med samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner med den nuværende afkastdiameter i skorstenen på 1 m giver en maksimal 99 % fraktil på 5 LE/m³ i boligområdet, hvilket er en overholdelse af B-værdien på 5 LE/m³. Samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner forekommer dog meget sjældent. Det skal dog bemærkes, at der er stor usikkerhed på lugtbestemmelser, og der kan være ukendte faktorer, som påvirker lugtemissionen ved skæring i andre akrylplader. F.eks. kan pladernes farve måske påvirke lugtemissionen, da farvestofferne også fordamper i skæreprocessen. På grund af den store usikkerhed på lugtbestemmelsen og ukendskab til andre faktorer i produktionen, der måske kan påvirke lutemissionen, er det meget problematisk at afgøre endeligt, om B-værdien er overholdt, når OML beregningerne viser maksimale 99 % fraktiler, der er så tæt på B-værdien for boligområder på 5 LE/m³. Derfor anbefales det at afvente, om det samlede 20 m afkast har løst problemer med lugtgenerne i omgivelserne, inden der foretages yderligere. Akkrediteret rapport nr.: Side 2 af 32

3 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Formål Resultater Resultatoversigt for måling af lugt Kommentarer til måleresultaterne for lugt Resultatoversigt for måling af TOC og luftflow Kommentarer til resultaterne for MMA og luftflow Anlægsbeskrivelse Driftsforhold under målingerne Målingernes udførelse Målemetoder Forhold af betydning for måleusikkerheden Spredningsberegning med OML modellen Grundlag for OML-beregningerne Beregningsresultater Kommentarer til resultaterne af spredningsberegningerne Bilag A Målemetoder og usikkerheder Bilag B Beskrivelse af OML modellen Bilag C Udskrift af OML beregninger Side 3 af 32

4 1 Indledning FORCE Technology har i perioden januar 2015 udført måling af emissioner til luften på virksomheden Induflex A/S anlæg til laserskæring af akrylplader. Adresse: Hagensvej 25, 9530 Støvring Rekvirent: Induflex A/S ved Robert Bøgekær Målingerne er udført af: Claus Degn Rapporten er udarbejdet af: Ole Schleicher Måleparametre og målingernes varighed fremgår af resultatoversigten i kapitel 2.1. Følgende er ikke omfattet af akkrediteringen: oplysninger om drifts- og produktionsforhold spredningsberegning med OML modellen Kommentarer til måleresultater og beregninger, herunder resume. Resultatet af målingerne gælder kun for det aktuelle anlæg, i de aktuelle måleperioder og for de aktuelle driftssituationer. 1.1 Formål Efter påbud fra Rebild Kommune skal målingerne dokumentere emissionen af lugt fra laserskæringen i akrylplast, og beregninger med OML modellen skal dokumentere den resulterende påvirkning i omgivelserne efter etablering af en fælles skorsten med afkast i 20 m højde. For at dokumentere emissionen af lugt afhængigt af, hvor mange laserskæremaskiner, der kører, er der udført kontinuert måling af TOC over knap 4 dages produktion. TOC er omregnet til MMA, da de tidligere målinger fra 2013 viste, at den målte TOC næsten udelukkende består af MMA. Side 4 af 32

5 2 Resultater 2.1 Resultatoversigt for måling af lugt Tabel 1 Resultater af de udførte målinger i perioderne for prøvetagning for lugt. Dato Enhed Middel Måleperiode tt:mm 10:34-10:38 11:40-11:45 12:49-12:54 10:34-12:54 Temperatur C m³/h(drift) Volumenstrøm (3 lasere i drift) m³/h(n,f) m³/s 3,00 3,06 2,67 2,91 Volumenstrøm (6 lasere i drift) m³/s 4,5 4,58 4,00 4,36 Koncentrationer TOC beregnet som MMA mg/m³(n,f) Lugt (3 lasere i drift) Le/m³(20,f) Emissioner TOC beregnet som MMA g/h (3 lasere i drift) g/s 0,114 0,116 0,108 0,113 (6 lasere i drift) g/s 0,171 0,173 0,163 0,169 Lugt (3 lasere i drift) LE/s Lugt (3 lasere i drift) til OML-beregning (dvs. * 60) Lugt (6 lasere i drift) til OML-beregning (dvs. * 60) mio. LE/s 0,0372 0,0284 0,0269 0,0308 mio. LE/s 0,056 0,043 0,040 0, Kommentarer til måleresultaterne for lugt Emissionen af lugt er målt med 3 laserskæremaskiner i drift, og den emission er omregnet til drift med alle 6 laserskæremaskiner i drift ved at gange emissionen med forholdet mellem laserskæremaskinernes effekt. De tre maskiner har hver en laser på 400 W, dvs. i alt W, og de tre resterende maskiner har en laser på henholdsvis 400, 100 og 100 W, i alt 600 W. Under antagelsen af, at lugt og MMA emission er proportional med lasernes effekt, skal emissionen med 3 lasere i drift ganges med forholdet mellem effekterne, dvs. (1.200W + 600W)/1.200W = 1,5, for at få emissionen med alle 6 lasere i drift. Kildestyrken for MMA ved samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner er beregnet på samme måde, ved at gange den målte emission med 1, Resultatoversigt for måling af TOC og luftflow Resultaterne af de kontinuerte målinger af TOC og luftflow er vist i de følgende fire figurer. Koncentrationen af TOC er omregnet til MMS (Methylmetakrylat), da målingerne i 2013 viste, at den målte TOC næsten udelukkende bestod af MMA. Koncentrationerne af MMA er desuden omregnet til masseemission ved at gange koncentrationen med luftflowet. Side 5 af 32

6 Figur 1. MMA og luftflow tirsdag den 6/1-14 g/h mg/m³ Tirsdag den 6/1-14 MMA mg/m³(n,f) MMA g/h Flow m³/h 10:04 11:16 12:28 13:40 14:52 16:04 m³/h Figur 2. MMA og luftflow onsdag den 7/1-14 g/h mg/m³ Onsdag den 7/1-14 MMA mg/m³(n,f) MMA g/h Flow m³/h 0 05:31 07:55 10:19 12:43 15:07 m³/h Side 6 af 32

7 Figur 3. MMA og luftflow torsdag den 8/1-14 g/h mg/m³ Torsdag den 8/1-14 MMA mg/m³(n,f) MMA g/h Flow m³/h 0 06:28 07:40 08:52 10:04 11:16 12:28 13:40 14:52 16:04 m³/h Figur 4. MMA og luftflow fredag den 9/1-14 g/h mg/m³ Fredag den 9/1-14 MMA mg/m³(n,f) MMA g/h Flow m³/h 0 04:48 06:00 07:12 08:24 09:36 10:48 12:00 m³/h Kommentarer til resultaterne for MMA og luftflow Generelt følges kurverne for luftflow og emission af MMA i g/h pænt ad, hvilket underbygger antagelsen om, at der er en nogenlunde konstant emission fra laserne, når de er i drift, uanset hvad de laver. Under prøvetagningen for lugt, er emissionen af MMA målt til at være mellem 390 og 416 g/h, og kurverne viser, at i en stor del af tiden er den målte emissionen i det niveau, men der er andre perioder, hvor emissionen er i størrelsen g/h, hvilket meget godt passer med den på side 10 beregnede emission med alle 6 laserskæremaskiner i drift samtidig (600 g MMA/h). Der dog også nogle korte periode tirsdag eftermiddag, hvor den målte emission kortvarigt er helt oppe over 800 g/h. Årsagen kendes ikke, og fejl i målingen af flowet kan ikke udelukkes. Side 7 af 32

8 3 Anlægsbeskrivelse Induflex har 6 laserskæremaskiner af mærket Eurolaser, som fordeler sig på 2 stk. M 1600, 2 stk. XL 1600 og 2 stk. XL Tallene refererer til, hvor store akrylplader, der kan skæres på maskinerne. De 4 maskiner mærket med XL har hver en laserskærer på 400 Watt, mens de to sidste har en på 100 Watt. Skæringen sker ved, at laserstrålen opvarmer og fordamper akrylplasten i et smalt spor, ca. ½ millimeter. Den fordampede akrylplast fjernes med udsugningen, som dels sker ved laserskærehovedet og dels fra undersiden, hvor udsugningen samtidig suger pladen fast mod underlaget, så den ikke kan flytter sig under skæringen. Den udsugede luft renses for partikler (kondenseret akrylplast) i Hi-flo XLS posefiltre, som angiveligt renser luften for partikler med 99 % effektivitet. Der er separat udsugning fra hver af de 6 maskiner, men afkastene er samlet i en ny fælles skorsten med en højde på 20 m. De 6 laserskæremaskiner er normalt i varierende drift hele dagen. Afhængigt af omfanget af skæreopgaven og akrylpladens tykkelse, tager det ½ til 2 timer at skære den akrylplade, der kan være på maskinen. Når skæringen er færdig, tager det 10 til 30 minutter at gøre klar til næste skæring, dvs. fjerne det der er skåret ud samt resterne af pladen, lægge nye akrylplader op, og evt. indstille maskinen til et nyt skæremønster. Alle 6 maskiner kan i princippet være i drift samtidigt, men i praksis sker det meget sjældent. 3.1 Driftsforhold under målingerne Induflex har udleveret et regneark med data på 5 minutters basis for, hvor stor den samlede lasereffekt er, der har kørt i periode fra tirsdag den 6. januar kl. 10 til fredag den 9. januar kl. 13, hvor der er udført måling af TOC / MMA. Der er 4 lasere med en effekt på 400 W og 2 maskiner med en effekt på 100 W, dvs. en samlet installeret effekt på W. Resultaterne er vist på diagramform i Figur 5. Bemærk, at der kun er medtaget data for produktionsperioderne, som normalt er fra ca. kl. 6 til 16. Side 8 af 32

9 Akkrediteret rapport nr.: Figur 5. Samlet lasereffekt i drift i produktionsperioderne i perioden den 6/1 til 9/ Samlet lasereffekt i drift fra tirsdag den 6/1 kl. 10 til fredag den 9/1 kl. 13 Målingerne viser, at der i perioden kun sjældent og kortvarigt er 4 eller 5 maskiner i drift samtidig, og alle 6 ikke har været i drift samtidig. I det meste af den daglige driftstid er der 2 eller 3 maskiner i drift samtidig. 4 Målingernes udførelse 4.1 Målemetoder De anvendte målemetoder og deres tilhørende usikkerhed er beskrevet i Bilag A. 4.2 Forhold af betydning for måleusikkerheden Målestedets indretning Målestedets er indrettet i det vandrette lige stykke rør lige før indgangen til skorstenen, som ses i Figur 6. Her er der boret de nødvendige huller i røret, som her har en diameter på 0,8 meter. Målestedet opfylder ikke afstandskravene til bøjninger og andre forhindringer i Vejledning nr. 2/2001 fra Miljøstyrelsen, idet der før målestedet kun er et lige rørstykke på ca. 2 gange rørdiameteren, hvor der bør være en afstand på 5 gange rørdiameteren. Dette har kun betydning for målestedets egnethed til traverseringsmålinger (volumenstrøm, partikler og partikelbundne stoffer, der kræver isokinetisk prøvetagning) og ikke for måling af gasformige komponenter, som TOC og lugt, der måles her. Det betyder, at der er en forøget usikkerhed på målingen af luftflowet, som dog imødegås ved, at antallet af målepunkter ved spotmåling er øget, som angivet i luftvejledningen på side 96. Da luftflowet måles kontinuert i et punkt i midten af kanalen over flere dage, er der en forøget usikkerhed på denne bestemmelse. Side 9 af 32

10 Figur 6. Målested i det lige stykke rør lige før, det går ind i skorstenen 5 Spredningsberegning med OML modellen Spredningsberegningerne med OML-modellen i dette kapitel er ikke omfattet af akkrediteringen. 5.1 Grundlag for OML-beregningerne En uddybende beskrivelse af grundlaget for OML-beregningerne er vedlagt som Bilag C. Middelværdierne for kildestyrken for emission af lugt og MMA fra tabel 2 på side 5 for samtidig drift af 3 og 6 lasere er anvendt til OML beregningerne. 5.2 Beregningsresultater I Bilag C har vi vedlagt udskrifter af de to beregninger med inddata og resultater. Resultaterne er i g/m 3 svarende til LE/m³, idet enheden for den indtastede lugtemissionen (Kildestyrken Q1) er g/s, hvilket er en forskel på 1 million. Da den i beregningerne anvendte lugtemissionen på 0,21 mio. LE/s er indtastet som 0,21 g/s, svarer resultatet i µg/m³ til LE/m³. Stregerne på udskrifterne viser den omtrentlige placering af virksomhedens skel. Boligområdet mod NV er i området noget længere ude end skellet i retning fra ca. 300 til 350 grader. Den nye skorsten med samlet afkast fra de 6 laserskæremaskiner er placeret ca. 4 meter syd for bygningen ud for rækken af de oprindelige afkast. Skorstenen er 20 m høj og har en indvendig diameter på 1 m, hvilket giver en relativ lav afkasthastighed. Der er derfor også lavet OML beregninger med en indsnævring af afkastet til 0,6 m, hvilket giver en bedre spredning pga. den højere hastighed, som kaster røgfanen højere op. Afstanden til skel hos den nærmeste nabo er udmålt til ca. 70 m i retningen 320. Side 10 af 32

11 Resultatet af OML beregningerne med henholdsvis de målte emissioner med henholdsvis 3 og 6 laserskæremaskiner i drift, hver med en afkastdiameter på 1 og 0,6 meter er vist i de to følgende tabeller for henholdsvis lugt og MMA. Tabel 2 Antal lasere i drift 3 6 Resultater af OML beregninger for lugt ved drift af 3 lasermaskiner Afkast diameter Maksimal 99% fraktil udenfor virksomhedens skel Maksimal 99 % fraktil i boligområde mod NV 99% fraktil Afstand Retning 99% fraktil B-værdier angivet i påbud fra Rebild Kommunen m LE/m³ m grader LE/m³ LE/m³ , , i boligområde 10 i industriområde Tabel 3 Antal lasere i drift 3 6 Resultater af OML beregninger for MMA ved drift af 3 lasermaskiner Afkast diameter Maksimal 99% fraktil udenfor virksomhedens skel Maksimal 99 % fraktil i boligområde mod NV 99% fraktil Afstand Retning 99% fraktil B-værdi m mg/m³ m grader mg/m³ mg/m³ 1 0, ,013 0,6 0, , , ,018 0,6 0, ,013 0, Kommentarer til resultaterne af spredningsberegningerne B-værdien for MMA overholdes med en pæn margen i alle beregningerne, idet den højeste maksimale 99 % fraktil på 0,017 mg/m³ ved samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner, er ca. halvdelen af B- værdien på 0,3 mg/m³. B-værdien for lugt i industriområder på 10 LE/m³ overholdes også i alle beregningerne, idet den højeste maksimale 99 % fraktil på 6 LE/m³ ved samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner er mindre end eller lig med B-værdien på 10 LE/m³. B-værdien for lugt i boligområder på 5 LE/m³ er overholdt i alle beregninger, idet det værste tilfælde med samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner med den nuværende afkastdiameter i skorstenen på 1 m giver en maksimal 99 % fraktil på 5 LE/m³ i boligområdet, hvilket er en overholdelse af B-værdien på 5 LE/m³. Samtidig drift af alle 6 laserskæremaskiner forekommer dog meget sjældent. Ved at indsnævre skorstenens indvendige diameter fra 1 m til f.eks. 0,6 m, forbedres spredningen så meget, at den maksimale 99 % fraktil reduceres med %. Det skal dog bemærkes, at der er stor usikkerhed på lugtbestemmelser, og der kan være ukendte faktorer, som påvirker at lugtemissionen ved skæring i andre akrylplader. F.eks. kan pladernes farve måske påvirke lugtemissionen, da farvestofferne også fordamper i skæreprocessen. Side 11 af 32

12 På grund af den store usikkerhed på lugtbestemmelsen og ukendskab til andre faktorer i produktionen, der måske kan påvirke lutemissionen, er det meget problematisk at afgøre endeligt, om B-værdien er overholdt, når OML beregningerne viser maksimale 99 % fraktiler, der er så tæt på B-værdien for boligområder på 5 LE/m³. Derfor anbefales det at afvente, om det samlede 20 m afkast har løst problemer med lugtgenerne i omgivelserne, inden der foretages yderligere. Side 12 af 32

13 Bilag A Målemetoder og usikkerheder Generelt vedr. detektionsgrænser og usikkerheder: Kontinuerte metoder (monitorer, følere etc.): Detektionsgrænsen er opgivet som den normalt opnåelige ved en normal præstationskontrol. Detektionsgrænsen er defineret som middelværdien plus 3 gange spredningen på målerens drift i spanpunktet ved gentagne feltmålinger. Lavere detektionsgrænser kan f.eks. opnås, ved optimeret valg af kalibreringsgas og hyppig kalibrering. Usikkerheden er beregnet som den normalt opnåelige usikkerhed ved måling i en homogen gasstrøm, som angivet i DS/EN Ved måling i inhomogene gasser kan usikkerheden være betydelig, men det er ikke muligt at vurdere dens størrelse. Usikkerheden opgives i % af målt værdi (95 % konfidensinterval svarende til 2 gange RSD). Ved måleværdier mellem 5 og 1 gange detektionsgrænsen stiger usikkerheden fra den angivne %-værdi til 100 % ved detektionsgrænsen. Manuelle metoder: Detektionsgrænsen er opgivet som den normalt opnåelige ved en normal præstationskontrol, dvs. ved 60 minutters måletid, normal sugehastighed og akkrediteret analyse. Detektionsgrænsen kan i det enkelte tilfælde være lavere eller højere end den angivne værdi. Lavere detektionsgrænser kan f.eks. opnås ved højere sugehastighed og ved længere prøvetagningstid. Metoder, der omfatter flere stoffer (f.eks. spormetaller), kan have forskellig detektionsgrænse for de forskellige stoffer; den laveste værdi er opgivet. Detektionsgrænsen defineres som middelværdien af gentagne blindprøver plus tre gange spredningen på samme. Usikkerheden er beregnet som den normalt opnåelige usikkerhed ved et målested, der opfylder kravene til traverseringsmålinger i DS/EN Ved afvigelse fra krav til målestedet kan usikkerheden være betydelig, men det er ikke muligt at vurdere dens størrelse. Usikkerheden opgives i % af målt værdi (95 % konfidensinterval svarende til 2 gange RSD). Ved måleværdier mellem 5 og 1 gange detektionsgrænsen stiger usikkerheden fra den angivne %-værdi til % ved detektionsgrænsen. Målemetoder: Gastemperatur: Måles med en pt100-termoføler eller en NiCr/NiAl-termoføler tilsluttet et digitaltermometer eller datalogger. Visningen aflæses med korte intervaller, og/eller signalet opsamles på datalogger. Måleområde: C Usikkerhed: 4 C (absolut) FORCE Technology metode: EM Reference/standard: VDI 3511 bl. 1-5, DS/IEC 584-2, DS/IEC amd. 1 Volumenstrøm: Gashastigheden måles ved hjælp af et pitotrør i forbindelse med et skrårørsmanometer eller mikromanometer, hvormed det dynamiske tryk måles. Hastigheden bestemmes i et antal målepunkter over kanaltværsnittet. Ud fra hastigheden og måleplanets areal beregnes volumenstrømmen. Ud over volumenstrømsmåling udføres der altid en test af målestedets egnethed til flowmåling og isokinetisk prøveudtagning (de såkaldte gridmålinger). Testen udføres i henhold til DS/EN 15259, som i afsnit 6.2 opstiller en række krav, som skal være opfyldt før målestedet betegnes som egnet. Måleområde: 0-40 m/s Metodens detektionsgrænse: 2,3 m/s Usikkerhed: 10 % af målt værdi (95 % konfidensinterval). FORCE Technology metode: EM Reference/standard: DS/ISO 10780, pren , Miljøstyrelsens vejledning 2/2001 Side 13 af 32

14 Lugtkoncentration: Udtagning af luft-/gasprøve i velegnet plastmateriale (teflonslange og Tedlar-poser) ved hjælp af evakueret beholder. Ved prøveudtagning af ikke fugtig luft (dugpunkt <20 C) udtages prøven direkte i posen. Ved prøvetagning af fugtig luft (dugpunkt >20 C) fortyndes prøveluften med nitrogen, der blandes med prøveluften, for at undgå kondensation. Mængden af nitrogen doseres skønsmæssigt ud fra oplysninger om vandindholdet i prøveluften. På laboratoriet bestemmes indholdet af enten ilt og/eller kuldioxid til fastlæggelse af prøvens fortyndingsgrad. Luftprøverne analyseres ved olfaktometri i henhold til den danske Miljøstyrelses vejledning nr. 4/1985. Måleområde: LE/m³(20 C,f) Metodens detektionsgrænse: 50 LE/m³(20 C,f) Usikkerhed / Variation: En faktor 1,8 til hver side for målt værdi (95 % konfidensinterval). FORCE Technology metode: LU Reference/standard: DS/EN , MEL-13 TOC/VOC-koncentration (totalkulbrintekoncentration): På en partikelfri og opvarmet (120 C) delgasstrøm bestemmes TOC-koncentrationen ved kontinuert registrering med en flammeionisationsdetektor (FID) af mærket Bernath Atomic. Detektoren er kalibreret med propan kalibreringsgas. Korrektion for responsfaktor: Detektorens visning korrigeres med en responsfaktor, som er specifik for den enkelte detektor og det enkelte opløsningsmiddel. Detektorens responsfaktorer kan for opløsningsmidler variere fra ca. 0,5-1,2. Ved måling på røggasser benyttes normalt en responsfaktor på 1,0. Visningen på detektoren deles med responsfaktoren for at få korrekt værdi. Omregning fra ppm propan til mg C/m³(n): Værdier i ppm propan ganges med 3 (antallet af kulstofatomer i propan) for at få værdier i ppm C. Værdier i ppm C ganges med molvægten af kulstof (MC=12,01 g/mol) og deles med molvoluminet af idealgasser ved 0 C og 1013 mbar (V= 22,41 l/mol) for at opnå værdier i mg C/m³(n). Omregning fra mg C/m³(n) til mg opløsningsmiddel/m³(n): Værdier i mg C/m³(n) ganges med molvægten af stoffet og deles med antallet af kulstofatomer i stoffet ganget med molvægten af kulstof. Omregningsfaktoren for acetone er således: (Macetone = 58 og 3 kulstofatomer) 58/(12*3) = 1,6. Ved måling på blandinger af opløsningsmidler er det nødvendigt at kende opløsningsmiddelsammensætningen i gassen med henblik på at beregne en resulterende responsfaktor og en resulterende omregningsfaktor. Måleområder: 0-30, 0-300, , ppm C Metodens detektionsgrænse: 1 mg C/m³ Usikkerhed: 5 % af målt værdi (95 % konfidensinterval). FORCE Technology metode: EM Reference/standard: DS/EN 12619, VDI 3481 bl.3, MEL-07 Side 14 af 32

15 Bilag B Beskrivelse af OML modellen FORCE Technology har ved de spredningsmeteorologiske beregninger anvendt den såkaldte OML-multikildemodel, version Ved beregningerne bruger modellen standardmeteorologiske datasæt for en ét års periode fra Kastrup i år Modellen regner på en tidsserie, timevis over et helt år. Resultatet er månedsvis opgjorte 99-percentiler på timebasis. Det er den største 99-percentil, der skal sammenlignes med de vejledende immissionsgrænseværdier (B værdier). Modellen beregner virksomhedens bidrag i omgivelserne i op til 540 receptorpunkter fordelt langs 36 radier (0, 10,..., 350 ) i op til 15 afstande. Receptornettet er udlagt, så retningen angiver, hvor receptoren befinder sig. En påvirkning ved 0 betyder, at luften fra afkastet udbreder sig mod nord. Det vil sige, at vinden er sydlig. Beregningen bygger på en gaussisk fordeling, hvor modellen antager, at emissionen er normalfordelt. Modellen gennemregner anlæggene for drift i alle årets timer. Ved beregningerne med OML-multi indlægger vi et koordinatsystem, så vi kan placere de enkelte kilder i forhold til dette. Koordinatsystemet er udlagt med orientering nord/syd for y-aksen og vest/øst for x-aksen. Vi udregner de angivne receptorafstande fra koordinatsystemets nulpunkt. Bygningshøjder Modellen korrigerer i beregninger for de bygninger, der har indflydelse på spredning af luften fra det pågældende afkast. Bygningseffekt medfører, at spredningen forøges som følge af turbulens fra bygningen, og at der kan forekomme nedsug af de udsendte luftmængde på bygningens læside. Modellen korrigerer med en generel bygningshøjde og en retningsafhængig bygningseffekt. Begge korrektioner resulterer i andre koncentrationer tættere ved kilden i forhold til modelberegninger uden bygningsindflydelse. I den generelle bygningshøjde indgår bygningseffekt for alle vindretninger, mens der i den retningsafhængige bygningshøjde indgår indflydelse fra bygninger i relevante retninger. Korrektionen afhænger af afstanden til bygningerne fra afkastet og bygningernes bredde set fra afkastet. Bygningerne bliver ikke medtaget i beregningerne som bygningskorrektion, hvis de er placeret længere væk fra afkastet end to gange bygningshøjden. Bygningerne medtages heller ikke i beregningerne, såfremt bygningshøjden er under en tredjedel af afkasthøjden. Terrænhøjder Det omkringliggende terræn har indflydelse på spredningen af luft fra et afkast. Terræneffektens indflydelse på den maksimale 99 %-fraktil er ofte kun 5-10 %. Terrænets forløb i større afstande end ca. 20 gange afkasthøjden er normalt uinteressant for de maksimalt forekommende koncentrationer. Hvis der er væsentlige variationer i terrænet inden for de beregnede afstande, medtager vi dem i beregningerne. Det er også af betydning, om virksomheden er placeret i by, på land eller ved vand. Den parameter, der tager hensyn til dette, kaldes ruhedsparameteren i beregningerne. Denne parameter beskriver terrænets aerodynamiske ruhed for beregningsområdet. I forbindelse med skorstenshøjdeberegninger i Danmark bruges typisk værdierne 0,1 m for landområde, henholdsvis 0,3 m for byområde. Side 15 af 32

16 Receptorhøjder Vi fastlægger receptorhøjderne på baggrund af områdets karakter, herunder om der er bygninger inden for beregningsområdet, hvori der opholder sig mennesker gennem længere tid. Dette kunne eksempelvis være kontorbygninger eller etageboliger. Ved sådanne bygninger anvendes den højde, hvor det største bidrag forekommer som receptorhøjde. Ellers anvender vi normalt en receptorhøjde på 1,5 meter. Beregningsresultater Beregningsresultaterne er vist som en side med de størst fundne værdier i hele året i de op til 540 receptorpunkter. Resultatet af beregningen er værdier, der overskrides kortvarigt i 1% af timerne i den mest belastede måned i et år med meteorologi som i standardåret Det kan ikke udelukkes, at der ved bestemte vejrsituationer forekommer hyppigere overskridelser. De beregnede værdier skal sammenlignes med grænseværdierne i omgivelserne. Disse grænseværdier er normalt B-værdierne, som er anført i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen eller Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 B-værdivejledningen, Miljøstyrelsens supplement til B-værdivejledningen Miljøprojekt nr. 1252/2008 eller lugtgrænser som anført i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Vedrørende lugt er emissionerne ved punktkilderne multipliceret med 60 (faktor 7,75). Tallene bliver dermed 99- percentiler af minutværdierne på månedsbasis. Korrektionen skyldes at lugt vurderes i forhold til en midlingstid på 1 minut mod timemiddelværdier for de øvrige stoffer. Til de anvendte beregninger har vi brugt de forudsætninger, der er vist i nedenstående tabel. ANVENDTE DATA TIL BEREGNINGERNE Receptornettet er udlagt i et polært koordinatsystem med centrum i skorstenen. Parameter Enhed Værdi OML-model Version 5.03 Ruhedsparameter [m] 0,3 Kote for virksomhed [m over DNN] - Generel bygningshøjde [m] 4 Retningsafhængig bygningshøjde Retning [ o ] Afstand [m] Bygningshøjde [m] Generel receptorhøjde [m] 1,5 Individuelle receptorhøjder Retning [ o ] Afstand [m] Receptorhøjde [m] Terrænvariationer - Nej Ækvivalente kilder - Nej Nedadrettede afkast - Nej Vandrette afkast - Nej Ventilationshætte afkast - Nej Side 16 af 32

17 Bilag C Udskrift af OML beregninger Side 17 af 32

18 Side 18 af 32

19 Side 19 af 32

20 Side 20 af 32

21 Side 21 af 32

22 Side 22 af 32

23 Side 23 af 32

24 Side 24 af 32

25 Side 25 af 32

26 Side 26 af 32

27 Side 27 af 32

28 Side 28 af 32

29 Side 29 af 32

30 Side 30 af 32

31 Side 31 af 32

32 Side 32 af 32