BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1.

Transkript

1 BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB OG SAMFUNDSFAG, 2005-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2011, revideret 1. september 2013 Indhold 1. Præambel Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv Formål Kompetenceprofil Normering og studieaktivitetskrav Optagelseskrav Beståelseskrav og grad Uddannelsens indhold og faglige profil Bacheloruddannelsen i statskundskab (1-fags bacheloruddannelsen) Bacheloruddannelsen med studieretningen samfundsfag (2-fags bacheloruddannelsen) Uddannelsens enkelte fagelementer Undervisning Eksamen Generelt om eksamen Eksamenssnyd Eksamensklage Opgaveformer Eksamensformer Bachelorprojekt Udformningskrav og normalsideberegning Krav til litteraturvalg Øvrige bestemmelser Indskrivning Ophør af indskrivning Orlov Studieskift og overflytning Merit Dispensation Klageadgang Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Bachelorbevis Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser Politologisk grundkursus Politisk teori og idéhistorie Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik Sociologi Sociologi Almen og sammenlignende statskundskab Formidlingstemauge Metode National forvaltning

2 6.12 International forvaltning International politik Valgfag Offentlig ret Bachelorprojekt Ikrafttræden og overgangsordninger Ophævelse af 2000-studieordningen Ophævelse af 2005-studieordningen

3 1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Studienævnet ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Seneste revision er godkendt af dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og træder i kraft den 1. september Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 240 af 11. marts 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (Karakterbekendtgørelsen). 2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. 2.1 Formål Bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag er en uddannelse, der skal kvalificere de studerende bredt inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område ved at 1. give de studerende en bred indsigt i alle statskundskabens centrale discipliner, teorier og begreber samt lære dem anvendelse af relevante metodiske redskaber, 2. give de studerende færdigheder i selvstændig analyse af og kritisk stillingtagen til politologiske og tværfaglige samfundsvidenskabelige problemer under anvendelse af fagets teorier, begreber og metoder, samt 3. indføre de studerende i de praktiske vilkår for politik og administration i Danmark og internationalt. Bacheloruddannelsen er tilrettelagt som et afrundet forløb med et fagudbud, der kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse såvel som til ansættelse i akademiske jobfunktioner inden for både den private og offentlige sektor. 2.2 Kompetenceprofil Gennem uddannelsesforløbet, som finder sted i et forskningsmiljø, opnår den studerende grundig og grundlæggende indsigt i de centrale problemstillinger, processer og forhold, som behandles i politologi og samfundsvidenskab, samt i de teorier, metoder og det begrebsapparat, der anvendes inden for felterne. På baggrund af sin uddannelse skal bacheloren i statskundskab have erhvervet sig en række kompetencer, som tilsammen sætter ham eller hende i stand til på et videnskabeligt grundlag at analysere politiske og samfundsmæssige fænomener i en foranderlig verden. I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter. Bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i samfundsfag (2- fagsbacheloren) er samlet under én kompetenceprofil, idet de fleste kompetencer er fælles for de to studieretninger. I kompetenceprofilen er kompetencer, der kun indgår i studieretningen, der fører til en bachelorgrad i 3

4 statskundskab, markeret med *. Kompetencer, der er særegne for studieretningen, der fører til bacheloruddannelsen i samfundsfag, er markeret med **. Efter endt uddannelse skal bacheloren i statskundskab/samfundsfag kunne: Viden demonstrere omfattende og bred viden inden for politologiens kerneområder statskundskab, forvaltning* og international politik og deres respektive felt, teorier og begreber. demonstrere viden om og forståelse af internationale perspektiver og vinkler især inden for politologiens kerneområder. udtrykke grundlæggende og bred viden om samfundsvidenskabens øvrige discipliner og deres respektive felt, teorier og begreber herunder samfundsvidenskabelig metode, sociologi, økonomi* og samfundsvidenskabelig videnskabsteori. reflektere over anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af politologiske og samfundsvidenskabelige forhold og problemstillinger. Færdigheder foretage en kvalificeret udvælgelse og sammenligning af politologiske og samfundsvidenskabelige teorier og metoder. gennemføre selvstændige analyser af teoretiske arbejder og konkrete forhold inden for hver af politologiens kerneområder i studie- såvel som arbejdsmæssige sammenhænge. formidle problemstillinger, synspunkter og resultater i en faglig/professionel såvel som offentlig sammenhæng både mundtligt og skriftligt. reflektere over anvendelsen af faglig viden, metoder og teori i en undervisningssituation i gymnasieskolen**. anvende IT-redskaber og statistisk metode til behandlingen af datamateriale. gennemføre interviews med henblik på at anvende dem i en videnskabelig sammenhæng. anvende IT-redskaber i forbindelse med litteratur- og informationssøgning. Kompetencer arbejde og argumentere på baggrund af et overblik over samfundsvidenskaben som felt, herunder politologiens placering i dette felt. samarbejde fagligt og tværfagligt i løsning af konkrete problemstillinger inden for politik og administration i Danmark og internationalt. selvstændigt opsøge og udvælge metodisk og teoretisk viden i forbindelse med løsning af opgaver, projekter og lignende i studie- eller arbejdssammenhænge. anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde. deltage i kvalificerede diskussioner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk over egne og andres udsagn. optages på en relevant kandidatuddannelse og ansættes i akademiske jobfunktioner af administrativ, forvaltende, udviklende og formidlende karakter inden for både den offentlige og private sektor. tage ansvar for og strukturere egen læring. Studerende, der vælger en studieretning med tilvalg i et fag, der giver kompetence til at undervise i gymnasieskolen, opnår ikke de specifikke kompetencer i økonomi og forvaltning på bacheloruddannelsen. Til gengæld opnår de kompetencer inden for et tilvalg i et andet fag. Kompetenceprofilens forskellige elementer er beskrevet mere detaljeret i målbeskrivelserne for 4

5 de enkelte fag, der indgår i bacheloruddannelsen (kapitel 6). 2.3 Normering og studieaktivitetskrav Bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag er normeret til 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 11, stk. 1, svarende til 3 års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af et antal moduler/fagelementer, der har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det nærmere angivne emne. Nyoptagne studerende er omfattet af førsteårsprøvekravet, jf i eksamensbekendtgørelsen, hvorefter studerende, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, senest skal bestå de prøver, der indgår i førsteårsprøven, for at de kan fortsætte uddannelsen. Studerende, der 2 år efter indskrivning ikke opfylder førsteårsprøvekravet, kan udskrives, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 31, stk. 1. For studerende, der er indskrevet efter 1. september 2012 udgør førsteårsprøvekravet 60 ECTS. Med virkning fra 1. september 2013 skal studerende, der har bestået førsteårsprøven, bestå 35 ECTSpoint om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udmeldes, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 31, stk. 1. Fra 1. september 2014 kan studerende, der ikke har overholdt studieaktivitetskravet, udmeldes. Indtil 1. september 2014 gælder de hidtidige studieaktivitetskrav sideløbende med de nye regler. De hidtidige regler er: For uddannelsen er fastsat et aktivitetskrav, hvorefter alle studerende skal bestå mindst 30 ECTS om året. Studerende, der i en sammenhængende periode på to år ikke har opfyldt aktivitetskravet, kan blive udskrevet. Studerende er omfattet af 1. årsprøvekravet, som er beskrevet i 15 i eksamensbekendtgørelsen. Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne er fastsat. Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan. 2.4 Optagelseskrav Ifølge adgangsbekendtgørelsen er adgangskravet til bacheloruddannelsen i statskundskab/samfundsfag en adgangsgivende gymnasial eksamen. De specifikke adgangskrav kan findes på KU s hjemmeside om optagelseskrav på statskundskab Universitetet kan optage ansøgere på bacheloruddannelsen, selv om de specifikke adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse inden studiestarten eller umiddelbart derefter opfylder adgangskravene eller supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene, jf. 6 i adgangsbekendtgørelsen. 5

6 2.5 Beståelseskrav og grad For at bestå bacheloruddannelsen i statskundskab/samfundsfag kræves det, at alle karaktergivende eksamener er bestået med mindst 02 og at prøver, der bedømmes Bestået/Ikke bestået, skal være bestået. Bestået bacheloruddannelse i statskundskab giver ret til titlen Bachelor (BSc) i statskundskab, Bachelor of Science (BSc) in Political Science. Bestået bacheloruddannelse med tilvalg i et fag, der giver undervisningskompetence i gymnasieskolen, giver ret til titlen Bachelor (BSc) i samfundsfag, Bachelor of Science (BSc) in Social Science. 6

7 3. Uddannelsens indhold og faglige profil Det centrale fagområde i bacheloruddannelsen i statskundskab er politologi. Uddannelsen er opbygget af politologiske moduler/fagelementer og samfundsvidenskabelige fagelementer (støttefag) i form af ni konstituerende fagelementer (110 ECTS), fem obligatoriske tilvalgsfag (50 ECTS), samt to valgfag (20 ECTS). 3.1 Bacheloruddannelsen i statskundskab (1-fags bacheloruddannelsen) Studienævnet har opstillet en anbefalet studieplan for bacheloruddannelsen i statskundskab, der giver adgang til kandidatuddannelsen i statskundskab (Cand. Scient. Pol.). De kursiverede fag udgør førsteårs-prøven og skal være bestået inden for de to første studieår. Politisk teori og 1. semester Politologisk grundkursus* VUK* Sociologi 1 Idéhistorie* (10 ECTS) (5 ECTS) (5 ECTS) (10 ECTS) Almen og sammenlignende statskundskab* Sociologi 2 2. semester (20 ECTS) (10 ECTS) Metode 1 Temauge National forvaltning 3. semester (10 ECTS) Økonomi (5 ECTS) (10 ECTS) Metode 2 (15 ECTS) International forvaltning 4. semester (10 ECTS) (10 ECTS) Valgfag 1 International politik 5. semester (10 ECTS) (20 ECTS) Valgfag 2 Bachelorprojekt 6. semester (10 ECTS) (20 ECTS) *Politologisk grundkursus, Politisk teori og idehistorie, Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik indgår i førsteårsprøven (i alt 45 ECTS) **Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik (VUK) Ulige semestre er efterårssemestre og lige semestre er forårssemestre. Kurserne udbydes kun i de semestre, der fremgår af oversigten. Konstituerende fagelementer (i alt 110 ECTS alle obligatoriske): Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og kildekritik 5 ECTS Politologisk Grundkursus 10 ECTS Politisk teori og idéhistorie 10 ECTS Almen og sammenlignende statskundskab 20 ECTS Sociologi 1 5 ECTS Sociologi 2 10 ECTS Metode 1 10 ECTS International politik 20 ECTS Bachelorprojekt 20 ECTS Tilvalg ( i alt 50 ECTS alle obligatoriske) National forvaltning International forvaltning Økonomi Metode 2 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 7

8 Temauge Valgfag (to fag à 10 ECTS) 5 ECTS 20 ECTS 3.2 Bacheloruddannelsen med studieretningen samfundsfag (2-fags bacheloruddannelsen) Studerende kan, efter at have bestået første år på bacheloruddannelsen i statskundskab, skifte studieretning til bacheloruddannelsen i samfundsfag og et tilvalgsfag, der kan give undervisningskompetence i gymnasieskolen. Studerende, der ønsker at skifte studieordning efter at have gennemført mere end et år på bacheloruddannelsen, skal søge studienævnet om dispensation hertil, jf. kapitel 5.6. Bacheloruddannelsen i samfundsfag, kaldet 2-fags bacheloruddannelsen, er opbygget af de ni konstituerende moduler/fagelementer (110 ECTS), der indgår i 1-fagsbacheloruddannelsen, to obligatoriske tilvalgsfag (Metode 2 og Temauge - 15 ECTS) samt ét politologisk valgfag (10 ECTS). Disse 135 ECTS kombineres med et tilvalg på 45 ECTS i et gymnasierettet fag (evt. yderligere ECTS for fag, hvor propædeutik er en forudsætning for optag). For at opfylde kravene til gymnasiekompetence i to fag skal der tillægges 30 ECTS til tilvalgsfaget, så det samlede studieforløb for en 2-fags bacheloruddannelse og kandidatuddannelse er 330 ECTS, jf. 21. stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. De 30 ECTS tillægges kandidattilvalget. Studerende med erhvervsøkonomi eller psykologi som tilvalgsfag skal ikke tillægge 30 ECTS til deres tilvalgsuddannelse. Herunder har studienævnet opstillet en anbefalet studieplan for aflæggelse af 2-fags bacheloruddannelsen, der giver adgang til 2-fagskandidatuddannelsen i samfundsfag og et andet gymnasierettet fag (cand.soc. i samfundsfag og et andet fag). De kursiverede fag udgør førsteårsprøven, som skal være bestået inden for de to første studieår. 2-fags bacheloruddannelsen 1. semester Politisk teori og Politologisk grundkursus* VUK** Sociologi 1 Idéhistorie* (10 ECTS) (5 ECTS) (5 ECTS) (10 ECTS) 2. semester Almen og sammenlignende statskundskab Sociologi 2 (20 ECTS)* (10 ECTS) 3. semester Metode 1 Temauge (10 ECTS) (5 ECTS) Gymnasierettet tilvalg*** 4. semester (45 ECTS) Politologisk valgfag International politik 5. semester (10 ECTS) (20 ECTS) Metode 2 Bachelorprojekt 6. semester (10 ECTS) (20 ECTS) *Politologisk grundkursus, Politisk teori og idehistorie, Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik indgår i førsteårsprøven (i alt 45 ECTS) **Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik (VUK) ** *Der kræves eventuelt propædeutik for at blive optaget på tilvalgsfaget, hvis der er tale om et særligt sprog 8

9 3.3 Uddannelsens enkelte fagelementer Der henvises til kapitel 6, hvor indholdet i alle uddannelsens fag er beskrevet. Det er muligt at tage på studieophold i Danmark eller i udlandet som en del af bacheloruddannelsen. Eksamener aflagt på et udenlandsk eller dansk universitet kan maksimalt erstatte 20 ECTS på bacheloruddannelsen, svarende til afløsning af to valgfag. Se kapitel 5.5 om meritoverførsel, herunder meritoverførsel af udlandsophold. 3.4 Undervisning Undervisningsplan Der udarbejdes hvert semester en plan over, hvilken undervisning der bliver udbudt det følgende semester. I planlægningen medvirker repræsentanter for både undervisere og studerende. Undervisningsplanen godkendes af Studienævnet Undervisningsevaluering Der afholdes evaluering i alle fag på uddannelsen. Studienævnet forestår udmøntningen af evalueringen og fastlægger, hvorledes evalueringen skal finde sted. Undervisningsevalueringen indgår som led i kvalitetssikringen af undervisningen på Institut for Statskundskab, og evalueringsresultaterne indgår i grundlaget for Studienævnets og studielederens planlægning af undervisning, herunder ansættelser. Fokus i evalueringerne er på de studerendes læringsudbytte. 9

10 4. Eksamen 4.1 Generelt om eksamen Formålet med eksamen er at bedømme om og i hvilken grad, den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelses-bekendtgørelsen, studieordningen mv., jf. Eksamensbekendtgørelsen 2, stk. 1. Bedømmelse af præstationer sker på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag/fagelement, jf. Karakterbekendtgørelsens Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding Undervisningstilmelding foregår efter regler, der fastsættes af studienævnet. Det er den studerendes eget ansvar at tilmelde sig undervisning- og eksamen inden for de fastsatte tidsfrister i det semester, et fag afsluttes. Når en studerende tilmelder sig et fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne, jf. 14, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Undervisnings- og eksamenstilmelding foretages af studieadministrationen for de fag, der ligger på studiets første år. Der gælder særlige procedurer for eksamenstilmelding i nogle fag (udbud/valgfag). Eksamenstilmelding er en betingelse for at kunne gå til eksamen i alle fag. Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, medmindre eksamen afmeldes rettidigt eller den studerende sygemelder sig. Tidsfrister for undervisnings- og eksamenstilmeldinger offentliggøres af Studienævnet og er bindende. Hvert semester udarbejdes en eksamensplan, der bliver opslået på instituttets hjemmeside: Eksamensplanen indeholder: Datoer for afholdelse af mundtlige og skriftlige eksamener for den ordinære eksamen og for syge- og reeksamen. Afleveringsfrister for petitum. Afleveringsfrister for skriftlige opgaver og synopser. Tidsfrister for afmelding. Dato for opslag af bedømmelse. Oplysninger om antal eksemplarer der skal afleveres. Datoer for eksamenstilmeldingsperiode. Afmelding af og sygemelding til ordinær eksamen foregår skriftligt til studieadministrationen og skal finde sted forud for den i eksamensplanen offentliggjorte frist Syge- og reeksamen Sygeeksamen er forbeholdt de studerende, der har været sygemeldt til den ordinære eksamen. Reeksamen er forbeholdt de studerende, der til den ordinære eksamen: får karakteren 00, -3 eller 10

11 bedømmelsen Ikke bestået. Særlige forhold gør sig gældende vedr. førsteårsprøven, idet den studerende skal deltage i prøven i de fag, der indgår i førsteårsprøven inden udgangen af det første studieår, jf. 15 i Eksamensbekendtgørelsen. Studerende, der ikke har bestået, eller som har været syge til eksamen, skal tilbydes omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i henholdsvis februar og august, jf. 18 i eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan fastsætte i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve, jf. 18, i Eksamensbekendtgørelsen. Det gælder dog ikke for Bachelorprojektet. Sygeeksamen Der skal i forbindelse med sygeeksamen indgives en fornyet eksamenstilmelding til studieadministrationen. En sygemelding skal dokumenteres ved lægeerklæring gældende for det tidspunkt eksamen afholdes på eller for en længerevarende sygdomsperiode op til eksamensafholdelsen. Afmeldingsblanketter til sygeeksamen udleveres og afleveres i studieadministrationen. En sygemelding med gyldig lægeerklæring tæller ikke som et forsøg, selv om sygemeldingen finder sted efter afmeldingsfristen ifølge eksamensplanen. Lægeerklæring eller anden dokumentation for sygdom skal indleveres til studieadministrationen en uge efter afholdelse af eksamenen. Såfremt der er indleveret synopsis i forbindelse med den ordinære eksamen, skal denne genindleveres uændret. Reeksamen Der skal i forbindelse med reeksamen indgives en fornyet eksamenstilmelding til studieadministrationen. Der kan kun såfremt faglige hensyn taler for det, og kun efter aftale med underviser, foretages ændringer i det genindleverede synopsis. Såfremt der er indleveret synopsis i forbindelse med den ordinære eksamen, skal denne genindleveres uændret Bedømmelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. 13 i Eksamensbekendtgørelsen. Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der anvendes til den enkelte eksamen, se kapitel 6. Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes alene af undervisere ved universitetet, mens eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en beskikket censor, jf. 20 i Eksamensbekendtgørelsen Eksamenssprog Eksamenssproget er det samme som undervisningssproget, dvs. enten dansk eller engelsk jf. 6, i Eksamensbekendtgørelsen. Dansk, svensk og norsk sidestilles således, at eksamen kan aflægges på dansk, svensk eller norsk, hvis undervisningssproget har været dansk. Hvis undervisningssproget har været engelsk, kan den studerende efter aftale med underviseren og studieadministrationen aflægge eksamen på dansk, svensk eller norsk. Studienævnet kan dispensere for aflæggelse af op til 60 ECTS på fremmedsprog på bacheloruddannelsen, såfremt der er indgået aftale med underviser/vejleder og studieadministrationen 11

12 om dette, jf. 7 i Eksamensbekendtgørelsen Eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve, jf. 13, stk. 2, i Eksamensbekendtgørelsen. Universitet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Det betragtes som anvendelse af et eksamensforsøg, hvis den studerende udebliver fra eksamen uden rettidig afmelding, jf. 14, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen, eller hvis den studerende opnår resultatet Ikke bestået eller karaktererne 00 eller -3, jf. 13, stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen Førsteårsprøven Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, jf. 15 i Eksamensbekendtgørelsen. For studerende, der er indskrevet før 1. februar 2008, udgøres førsteårsprøven af fagene: Politologisk grundkursus og Politisk teori og idéhistorie (i alt 20 ECTS). For studerende der er indskrevet efter 31. januar 2008 udgøres førsteårsprøven desuden af fagene Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik samt Almen og sammenlignende statskundskab (i alt 45 ECTS). Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen, jf. 15, i Eksamensbekendtgørelsen. Består den studerende ikke prøverne inden denne frist, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, med mindre der dispenseres fra de fastsatte tidsfrister, jf. 15 og 17 i Eksamensbekendtgørelsen. Undtaget for førsteårsprøvekravet er studerende på bacheloruddannelsen, der er administrativt indskrevet, og som har fået godskrevet minimum 1 studenterårsværk (60 ECTS) til bacheloruddannelsen i statskundskab fra deres tidligere uddannelse Særlige prøvevilkår Studienævnet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når Studienævnet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille sådanne studerende med andre i prøve-situationen, jf. 7 i Eksamensbekendtgørelsen Mundtlige eksamener Mundtlige eksamener aflægges som individuelle prøver. Eksaminationen ved mundtlige prøver foregår som en samtale mellem den studerende og eksaminator. Censor har dog ret til at deltage i samtalen på lige fod med eksaminator. Lydoptagelse/billedoptagelse Lyd- og eller billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitet, jf. 5, stk. 5 i Eksamensbekendtgørelsen Skriftlige eksamener Skriftlige eksamensopgaver kan afleveres som individuel opgave eller som gruppeopgave. Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der anvendes til den enkelte eksamen. Se kapitel 6 for nærmere oplysninger. Ved gruppebesvarelser af skriftlige opgaver foretages der en individuel bedømmelse. Derfor skal det tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt studerende har skrevet, og at den enkelte studerende 12

13 har tegnet sig for så store og sammenhængende dele af opgaven, at det tillader en individuel bedømmelse, jf. 3, stk. 4 i Eksamensbekendtgørelsen. 4.2 Eksamenssnyd Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som gennemførte snyderier. Sager om snyd undersøges af studielederen, som, hvis der er tale om snyd, indberetter forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor. Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra universitetet i en bestemt periode eller uden tidsbegrænsning. 4.3 Eksamensklage Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. 32 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. 32, stk. 2 i Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august. Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen 33 klages over: 1. Retlige spørgsmål. 2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende). 3. Prøveforløbet. 4. Bedømmelsen. Hvis klageren ikke får medhold jf. 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat). Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med bedømmernes afgørelse, jf. 36 i Eksamensbekendtgørelsen. Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter både forhøjes og nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Se nærmere om reglerne i Eksamensbekendtgørelsens kapitel Opgaveformer Skriveøvelser Denne opgaveform anvendes i fagene: Politologisk grundkursus, Metode 1, Metode 2, Almen og sammenlignende statskundskab, National forvaltning samt International politik. For Politologisk grundkursus gælder, at omfanget af en skriveøvelse (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige - For én studerende: ord (8 normalsider) - For to studerende: ord (10 normalsider) - For tre studerende: ord (12 normalsider) For Metode 2 gælder, at omfanget af en skriveøvelse (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, 13

14 tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: ord (8 normalsider) - For to studerende: ord (12 normalsider) For tre studerende: ord (16 normalsider) For Almen og sammenlignende statskundskab, National forvaltning, og International politik gælder, at omfanget af skriveøvelsen (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige ord (8 normalsider), uanset om der afleveres som gruppe eller individuelt. Skriveøvelser er interne øvelser, der skal godkendes. Dette gælder dog ikke skriveøvelser i Metode 1, der blot skal indleveres. Godkendelse henholdsvis indlevering (Metode 1) af skriveøvelser er en forudsætning for at gå til afsluttende eksamen i de nævnte fag Økonomiopgaver Udarbejdelse og godkendelse af fem ud af syv økonomiopgaver, to i fagets første og tre i fagets andet semester, er en forudsætning for at deltage i eksamen i økonomi. Fagkoordinator stiller opgavespørgsmål inden for den gennemgåede del af pensum. Den studerende vil normalt have maksimalt én uge til at besvare opgaven. Omfanget af hver økonomiopgave (eksklusiv forside og figurer, tabeller, skemaer) må ikke overstige ord (3 normalsider). Økonomiopgaverne skal godkendes af den studerendes holdunderviser. Godkendes økonomiopgaverne ikke i første forsøg, kan de genindleveres i revideret form. Genindlevering sker inden for frister fastsat af studielederen Fornyet indlevering af ikke-godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver Studerende, der ikke får godkendt en skriveøvelse eller en økonomiopgave, har mulighed for at genindlevere en revideret skriveøvelse/økonomiopgave én gang til ny bedømmelse i følgende fag: Almen og sammenlignende statskundskab, Økonomi, National forvaltning, International politik, Metode 2 og Politologisk grundkursus. Godkendelse af skriveøvelser henholdsvis opgaver er en forudsætning for at deltage i eksamen i fagene: Politologisk grundkursus, Almen og sammenlignende statskundskab, Økonomi, Metode 2, National forvaltning og International politik. For Metode 1 gælder, som forudsætning for at gå til eksamen, at øvelserne skal være indleveret Overførsel af godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver Der kan én gang gives dispensation til overførsel af godkendte skriveøvelser eller opgaver til næste studieår, hvis der er særlige omstændigheder, der har forhindret den studerende i at gå til den afsluttende eksamen, selv om vedkommende har fået godkendt de skriveøvelser og opgaver, der kræves godkendt inden den endelige eksamen. Overførsel af godkendte skriveøvelser og opgaver kan kun ske, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer i pensum eller fagligt fokus i det pågældende fag. Der kan overføres skriveøvelser/opgaver i fagene Politologisk grundkursus, Almen og sammenlignende statskundskab, International politik, Metode 1, Metode 2 og Økonomi. Fra faget Økonomi kan der overføres to godkendte opgaver fra første semester og tre godkendte 14

15 opgaver fra andet semester. Overførsel af skriveøvelser eller økonomiopgaver skal godkendes af Studienævnet. Der skal være særlige omstændigheder, der gør, at den studerende ikke har deltaget i eksamen, hvis studienævnet skal kunne godkende en overførsel af godkendte skriveøvelser og økonomiopgaver. 4.5 Eksamensformer Hjemmeopgave Denne eksamensform anvendes i fagene Politologisk grundkursus og Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik. For Politologisk grundkursus tager hjemmeopgaven udgangspunkt i spørgsmål, som de studerende har mulighed for at vælge imellem. Omfanget af hjemmeopgaven (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: ord (10 normalsider) - For to studerende: ord (15 normalsider) - For tre studerende: ord (20 normalsider) Hjemmeopgaven er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. Hvis opgaven ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne genindleveres. For Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik offentliggøres i begyndelsen af semestret en problemstilling med bilag for opgaven, som afleveres i anden del af semestret. Omfanget af hjemmeopgaven (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: ord (10 normalsider) - For to studerende: ord (15 normalsider) - For tre studerende: ord (20 normalsider) Hjemmeopgaven er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. Hvis opgaven ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres to gange Synopsiseksamen Denne eksamensform anvendes i fagene: Sociologi 2, International politik, Offentlig ret og Valgfag. Synopsiseksamen har form af en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udformet oplæg (synopsis). En synopsis må maksimalt være på 1050 ord (3 normalsider). Hver studerende i en gruppe (maksimalt tre personer) eksamineres individuelt, og et medlem af en gruppe må ikke være til stede ved eksamination af de øvrige medlemmer af gruppen. Prøven omfatter desuden en bredere diskussion inden for pensum/petitum, da eksaminator er forpligtet til at eksaminere i hele pensum /petitum. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation, idet synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Ved eksaminationen må en disposition i stikordsform (max. 100 ord) og synopsis medbringes. Der 15

16 må ikke være tilføjet bemærkninger eller andet i synopsen. Eksaminationstiden er 30 minutter inklusiv censur, og der gives ikke forberedelsestid til eksaminationen. Eksamen er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen Fem-dages hjemmeopgave Denne eksamensform anvendes i fagene: Politisk teori og idéhistorie, Sociologi 1 (reeksamen), Almen og sammenlignende statskundskab, National forvaltning og International forvaltning Den/de studerende stilles ét spørgsmål eller vælger blandt et antal eksamensspørgsmål ét spørgsmål som udgangspunkt for besvarelsen. Denne skrives som en mindre, selvstændig opgave i løbet af en periode på fem dage. For Politisk teori og idéhistorie gælder, at omfanget af den fem-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: ord (10 normalsider) - For to studerende: ord (15 normalsider) - For tre studerende: ord (20 normalsider) Eksamen er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. For Sociologi 1 (reeksamen) gælder, at omfanget af den individuelle fem-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige ord (10 normalsider). Eksamen er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. For Almen og sammenlignende statskundskab gælder, at omfanget af den fem-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige: - For én studerende: ord (10 normalsider) - For to studerende: ord (15 normalsider) - For tre studerende: ord (20 normalsider) Eksamen er med ekstern censur og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. For National og International forvaltning gælder, at omfanget af den individuelle fem-dages hjemmeopgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) ikke må overstige ord (10 normalsider). Eksamen er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Hvis en fem-dages hjemmeopgave ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indlevere Seks-timers skriftlig eksamen Denne eksamensform anvendes i fagene Metode 1 og Økonomi. Der er tale om en bunden skriftlig opgave af seks timers varighed uden brug af medbragte elektroniske hjælpemidler. Prøven er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen Mundtlig eksamen Denne eksamensform anvendes i Metode 2. 16

17 Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i problemstillingerne fra skriveøvelsen, der er udarbejdet i forbindelse med faget. Der eksamineres i hele pensum. Ved eksaminationen må skriveøvelsen medbringes. Der må ikke være skrevet bemærkninger eller andet i skriveøvelsen. Eksaminationstiden er 30 minutter inklusiv censur, og der gives ikke forberedelsestid til eksaminationen. Eksamen er med ekstern censur, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen Portefolioeksamen Ved en portefolioeksamen vægtes både proces og resultat. Denne prøveform anvendes i Sociologi 1 og Formidlingstemaugen. For at bestå Sociologi 1 skal følgende tre betingelser være opfyldt: Den studerende skal have været til stede ved mindst 80 pct. af undervisningsgangene og tillige ved den afsluttende temadag. Den studerende skal give en mundtlig præsentation på holdet af et tema relateret til mindst enaf de læste tekster. Den studerende skal have udarbejdet et skriftligt oplæg på højst ord (3 normalsider) til brug for diskussion i grupper på temadagen. Delelementerne vurderes samlet og bedømmes internt med Bestået/Ikke bestået. Er betingelserne ikke opfyldt, bestås faget ved reeksamen gennem en fem-dageshjemmeopgave, jf. ovenfor pkt Betingelserne for at bestå Formidlingstemaugen fremgår af kapitel Fri Skriftlig opgave Denne eksamensform anvendes i valgfag. Frie opgaver har et omfang af 10 ECTS og gennemføres på baggrund af et pensum på 1200 sider, der er defineret af underviseren og godkendt af studienævnet. Indgår der litteratur i pensum, der er læst tidligere, skal den studerende opgive supplerende litteratur, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. Den frie opgave udarbejdes inden for et selvvalgt problemområde. Opgaven skal indeholde en litteraturliste, jf. kapitel 4.6 om udformningskrav til skriftlige arbejder. Omfanget af den frie opgave (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: (15 normalsider) - For to studerende: ord (25 normalsider) - For tre studerende: (35 normalsider) Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Bedømmes opgaven -3 eller 00 kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres. Vejledning i frie opgaver, som omfatter valg af litteratur samt gennemgang af problemformulering og 17

18 disposition, sker normalt i forbindelse med udbudt undervisning, hvor vejledningen sker inden for den afsatte undervisningstid. Der kan aflægges eksamener i frie opgaver uden for udbud og suppleringsopgaver i forbindelse med meritoverførsel. Se kandidatstudieordningen i statskundskab, 2012-studieordningen, kapitel for regler om frie opgaver uden for udbud og suppleringsopgaver i forbindelse med meritoverførsel. 4.6 Bachelorprojekt Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens tredje år, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 14, stk.5. Omfanget af bachelorprojektet med resumé (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og bilag) må ikke overstige: - For én studerende: ord (30 normalsider) - For to studerende: ord (50 normalsider) - For tre studerende: ord (65 normalsider) Bachelorprojektet skal indeholde: Et resumé på engelsk, jf. 24, stk. 2, i Eksamensbekendtgørelsen, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet skrives på dansk. Resuméet må maksimalt fylde 1 normalside. En litteraturliste affattet jf. kapitel 4.7 om udformningskrav til skriftlige arbejder. Emnet for bachelorprojektet skal godkendes af vejleder eller fagkoordinator. Godkendelsen skal fremgå af forsiden på bachelorprojektet ved aflevering. Afleveringsfristen for bachelorprojektet fremgår af eksamensplanen. Overskridelse af afleveringsfristen betyder, at opgaven ikke bedømmes, og at der registreres et eksamensforsøg. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, jf. 24, stk. 1, i Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Ved bedømmelsen vil der desuden blive lagt vægt på resuméet. Hvis bachelorprojektet ikke bestås i første forsøg, kan en ny/revideret opgave inden for det samme emne indleveres til reeksamen. 4.7 Udformningskrav og normalsideberegning Omfangskrav for skriftlige arbejder angives i antal ord, idet 350 ord betragtes som en normalside. Ved aflevering af skriftlige arbejder skal der angives, hvor mange ord arbejdet fylder. Skriftlige arbejder, der overskrider det maksimalt tilladte antal ord, vil blive afvist af studieadministrationen. Opgørelsen af antal ord er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, figurer, tabeller, skemaer, noter, litteraturliste og eventuelle bilag. Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Ved litteraturhenvisninger i skriftlige arbejder skal der som minimum angives: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og eventuelt sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter standarder, som fastsættes af studienævnet. 4.8 Krav til litteraturvalg For fag med delvist frit litteraturvalg skal den studerende i forbindelse med opgivelsen på tro og love underskrive, at oversigten over det selvvalgte litteratur som minimum indeholder oplysninger 18

19 om: Forfatter, titel, forlag, udgivelsesår og præcise sidetal. Ved henvisning til tidsskriftsartikler skal tidsskriftets navn, årgang og nummer desuden angives. Litteraturlister udformes efter standarder, som fastsættes af studienævnet. Underskriften bekræfter endvidere, at den studerende overholder kravet om, at litteratur, der allerede én gang er benyttet, ikke må genbruges ved eksamen i et kursus. Ved udarbejdelse af bachelorprojektet, er det tilladt at genbruge litteratur fra tidligere eksamener. Ved valgfag med synopsis eksamener og fri opgave eksamener gælder følgende krav til litteratur: Pensum består af 1200 sider og er bestemt af underviseren og godkendt af Studienævne for frie opgavefag, seminarer og fag med mundtlige eksamener. I fag med mundtlige eksamener må maksimum 25% af pensum være læst tidligere. Hvis yderligere pensum er læst tidligere, skal der opgives supplerende litteratur således at der i alt er opgivet 900 sider, der ikke er læst tidligere. I fag med fri opgave eksamener er reglen, at indgår der litteratur i det faste pensum, der er læst tidligere, i forbindelse med frie opgaver, skal den studerende opgive supplerende litteratur i litteraturlisten, således at der i alt er opgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Den studerende underskriver en tro og love erklæring på, at reglen om supplerende litteratur er overholdt. For frie opgaver eller suppleringsopgaver, der skrives uden tilknytning til et fag, skal den studerende selv sammensætte en litteraturliste og skrive en tro og loveerklæring på, at litteraturlisten omfatter litteratur, der ikke er læst tidligere, svarende til det foreskrevne antal siders pensum. Overholdelse af krav til pensum kontrolleres ved stikprøver. 19

20 5. Øvrige bestemmelser 5.1 Indskrivning Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, jf. 27, stk. 1, i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Der gælder dog visse undtagelser herfra, se nærmere i Ophør af indskrivning Indskrivning bringes til ophør, jf. 36 i Adgangsbekendtgørelsen: når den studerende har gennemført uddannelsen. når den studerende ikke kan fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for uddannelsen. når den studerende ikke har overholdt studieaktivitetskravene, jf. afsnit 2.3 og 38, stk. 1 i adgangsbekendtgørelsen. når den studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle eksamensforsøg er opbrugt. når den studerende melder sig ud af uddannelsen. når den studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. Universitetslovens 14, stk. 7. når den studerende ikke har overholdt regler om deltagelse i eller beståelse af førsteårsprøven. Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i 30, stk. 2-4 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. 30, stk. 4 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen. Det er studienævnet som vurderer, om en eksamen er forældet. Genindskrivning kan tidligst finde sted fem måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør i de tilfælde, hvor den studerende selv har meldt sig ud af uddannelsen. Studerende, der har været udmeldt i et semester, dele af et semester eller tilsvarende, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsens 32. Ved genindskrivning vil den studerende blive indskrevet på den studieordning, der er gældende på genindskrivningstidspunktet. Studerende, der er blevet udskrevet af universitetet på grund af manglende overholdelse af studieaktivitetskravet, eller førsteårsprøvekravet, jf. kapitel 2.3, har mulighed for at søge om genindskrivning. Der gives dog kun tilladelse til genindskrivning i tilfælde, hvor universitetet på grundlag af en konkret, faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret, jf. Bacheloradgangsbekendtgørelsen 30, stk. 2. Studerende, der udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny. 20

21 5.3 Orlov Studerende kan få orlov fra bacheloruddannelsen efter regler fastsat af Københavns Universitet i medfør af Adgangsbekendtgørelsens 40, stk. 1, samt i henhold til de regler, der følger af adgangsbekendtgørelsens 41. Studerende, der har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår (60 ECTS) og førsteårsprøven, kan få orlov i op til 12 måneder i løbet af bacheloruddannelsen. Orlov betyder, at uddannelsens tidsfrister og studieaktivitetskrav stilles i bero i orlovsperioden. Studerende kan i orlovsperioden ikke følge undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksamener eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et semester, hvor de har eller har haft orlov. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd, jf. 40, stk. 3 i Adgangsbekendtgørelsen Orlov, der er begrundet i barsel, adoption, værnepligt, FN-tjeneste og lignende meddeles til det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat uanset tidligere afholdt orlov i løbet af uddannelsen og uanset, om første studieår på bacheloruddannelsen er gennemført. Fakultetet kan dispensere fra orlovsreglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 41, stk. 4, i adgangsbekendtgørelsen og de af Københavns Universitets fastsatte regler. Oplysninger herom findes på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Studieskift og overflytning Skift til bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag, Københavns Universitet, kan kun ske gennem ny optagelse, jf. 42, stk. 1 i Adgangsbekendtgørelsen. Hvis studieelementer, der ækvivalerer første år på uddannelsen, er bestået, har ansøgeren dog mulighed for at søge om indskrivning, jf. 42, stk. 2 i Adgangsbekendtgørelsen. Indskrivningen forudsætter, at der er ledige pladser på det pågældende studietrin på uddannelsen. Indskrivning sker i øvrigt inden for rammerne af adgangsbekendtgørelsen efter universitetets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end der er ledige studiepladser. Overflytning fra bacheloruddannelserne i statskundskab ved Århus og Syddansk Universitet kan tidligst finde sted, når den studerende har bestået de studieelementer, der ækvivalerer første år på bacheloruddannelsen i Statskundskab på Københavns Universitet, jf. 42, stk. 2 i adgangsbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra kravet om bestået første år, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. 43, stk. 3 i adgangsbekendtgørelsen. Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin. Overflytning sker i øvrigt efter regler fastsat af Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 5.5 Merit På bacheloruddannelsen i statskundskab kan en studerende højst få meritoverført fag fra danske eller 21

22 udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til 30 ECTS. Undtaget herfra er studerende, der får meritoverført fagelementer i forbindelse med overflytning, studieskift eller administrativ indskrivning. Det er en betingelse for at få meritoverførsel, at de fagelementer, der ønskes overført, alle er bestået. Beståede fagelementer fra bacheloruddannelserne i statskundskab ved Århus Universitet og Syddansk Universitet træder i stedet for tilsvarende fagelementer på denne uddannelse, jf. 27 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Det er en forudsætning for meritoverførsel, at fagelementet, der ønskes overført, er taget ved en uddannelse, der er sammenlignelig, herunder niveaumæssigt, med bacheloruddannelsen i statskundskab ved Københavns Universitet, jf. 28, stk. 1 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. 28, stk. 3 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Meritoverførsel sker med bedømmelsen Bestået. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen overføres, når det er muligt ved overførsel af fagelementer fra andre danske universiteter, jf. eksamensbekendtgørelsen 30. Forhåndsgodkendelse Der søges om forhåndsgodkendelse af meritoverførsel hos studienævnet, hvis man ønsker at tage et fag uden for instituttet. Studienævnet vil på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, vurdere, hvorvidt faget på forhånd forventes at kunne afløse studiedele på ansøgerens uddannelse. Forhåndsgodkendelsen har vejledende status. Studienævnet kan, hvis det pågældende fag viser sig ikke at leve op til de ved forhåndsgodkendelsen opstillede forventninger, ændre sin vurdering ved den endelige meritoverførsel. Endelig meritoverførsel Endelig meritoverførsel af fag taget uden for instituttet bevilges af studienævnet. Studienævnet træffer sin afgørelse på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Endelig meritoverførsel gives normalt kun, når der foreligger dokumentation for, at faget er bestået og at fagets niveau, ECTS-vægt og faglige indhold svarer til de fagelementer, der ønskes afløst. Hvis ECTS-vægten af det fagelement, der ønskes overført, ikke er deleligt med 10 ECTS point, kan den studerende skrive en supplerende opgave, sådan at den samlede ECTS-vægt stemmer overens med det fagelement/er der ønskes afløst. Der kan skrives supplerende opgaver på 12,5 eller 15 ECTS. Ved udarbejdelse af supplerende opgaver, skal den studerende selv finde en vejleder / eksaminator til opgaven. Studerende opfordres til at skrive en opgave i tilknytning til et fag. Såfremt der ikke udarbejdes supplerende opgaver, vil fag der er aflagt uden for instituttet maksimalt overføres til fag, der har en ECTS vægt, der er er deleligt med 10. Er der f.eks. aflagt eksamen udenfor instituttet til 7,5 ECTS, er det nødvendigt at supplere med en opgave på 12,5 ECTS for at denne kan godkendes og meritoverføres. For yderligere oplysninger om suppleringsopgaver, herunder omfang, henvises der til kapitel og kapitel 6.2 i kandidatstudieordningen i statskundskab af 1. september

23 5.6 Dispensation Universitetet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet, når de er begrundet i usædvanlige forhold. Herunder kan Studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i denne studieordning, der alene er fastsat af studienævnet. Det drejer sig bl.a. om: Fagindhold og pensum for de enkelte fag. Eksamensformer, regler om eksamen, herunder udformningskrav. Tilmeldings- og afmeldingsfrister til eksamen. Regler for meritoverførsel. Overgangsordninger. Af ansøgningen skal det fremgå, hvilke regler der søges dispensation fra, og der skal være en redegørelse for de særlige grunde, der gør sig gældende i den specifikke situation. Afgørelse om dispensation træffes på baggrund af en individuel vurdering af den enkelte ansøgning. 5.7 Klageadgang Generel klageadgang Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for Universitets og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af denne, jf. 34 i Universitetsloven. Regler om klager vedrørende retlige spørgsmål er fastsat i 31 i uddannelsesbekendtgørelsen, i 38 i Bacheloradgangsbekendtgørelsen og i 33 i Eksamensbekendtgørelsen Klageadgang i forbindelse med merit for udenlandske studieelementer Ved endelige afslag på ansøgninger om godkendelse af merit for udenlandske studieelementer kan afgørelsen indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lovbekendtgørelsen nr. 371 af 13. april 2007 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagefristen er fire uger fra klager har modtaget meddelelse om afgørelsen. En eventuel klage stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Klageadgangen gælder kun endelige afslag og kun for udenlandsk meritoverførsel Klageadgang i forbindelse med merit for dansk uddannelse eller forhåndsgodkendelse af uddannelsesforløb i udlandet eller i Danmark Hvis klagen omhandler merit for dansk uddannelse, forhåndsmerit for et kommende uddannelsesforløb i udlandet eller forhåndsmerit for et kommende uddannelsesforløb ved en anden dansk uddannelsesinstitution kan afgørelsen indbringes for Ankenævnet for afgørelser om merit i universitetsuddannelser, jf. 3 i bekendtgørelse. nr 102 af 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen) Klageren indgiver anken til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Anken skal være skriftlig og begrundet. 23

24 Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med Studienævnets afgørelse, jf. 4 i Meritankenævnsbekendtgørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen i stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 5.8 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt(pligtmæssig elektronisk kommunikation). Der henvises til bekendtgørelse nr af 4. november 2010 om elektronisk kommunikation for universiteterne. Hvis der træffes beslutning om pligtmæssig digital kommunikation, vil de studerende blive orienteret herom. 5.9 Bachelorbevis Bestået 1-fags bacheloruddannelse i statskundskab giver ret til titlen Bachelor (BSc) i statskundskab Bachelor of Science (BSc) in Political Science. Bestået 2-fags bacheloruddannelse giver ret til titlen Bachelor (BSc) i samfundsfag, Bachelor of Science (BSc) in Social Science. Fakultetet udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse. I beviset angives bl.a. resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver. Beviset udfærdiges på dansk og på engelsk. Beviset skal være den færdiguddannede bachelor i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke, jf. 29 stk. 1 i Eksamensbekendtgørelsen. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point, jf. 29 i Eksamensbekendtgørelsen. 6. Uddannelsens indhold og fagbeskrivelser I det følgende gennemgås de fagelementer, der udbydes på bacheloruddannelsen i statskundskab/samfundsfag. Størrelsen af fag og eksamener er angivet i ECTS-point (European Credit Transfer System). Et års heltidsstudier i dette system er normeret til 60 ECTS. Vægter et fag 10 ECTS, svarer det til 1/6 af ét års normeret fuldtidsstudium. Oversigt over de enkelte fags semesterplacering og normerede timetal for undervisning Tabellen herunder er semesterplacering ved gennemførelse af bacheloruddannelsen i statskundskab i den anbefalede rækkefølge. Der henvises til kapitel 3.2. for at se den anbefalede semesterplacering af fag for 2-fagsbacheloruddannelsen i samfundsfag ECTS Fag/Semester Timer i alt 10 Politologisk grundkursus Politisk teori og idéhistorie 56 24

25 5 Videnskabsteori, 40 undersøgelsesdesign og kildekritik 5 Sociologi I Sociologi II Almen og sammenlignende statskundskab Metode Formidlingstemaugen Økonomi National forvaltning Metode International forvaltning Valgfag International politik Valgfag Valgfag Bachelorprojekt 56 25

26 6.1 Politologisk grundkursus Fagelement: Politologisk Indhold Faget giver en bred introduktion til politologiens discipliner og område og indfører de studerende i centrale politologiske problemer og teorier. Faget har et specifikt fokus på danske forhold, herunder politiske og forvaltningsmæssige institutioner i Danmark og deres udvikling, og på Danmarks placering og rolle i en international kontekst. Som en del af faget gives der også en grundig introduktion til de formelle og metodiske krav, der stilles til en universitetsopgave, og en introduktion til faglig informations- og litteratursøgning. Målbeskrivelse Politologisk grundkursus giver den studerende: en bred introduktion til politologiens centrale begreber og problemstillinger og derved et grundlæggende teoretisk fundament for studiet af demokratiske samfund. en bred indføring i den danske politiske tradition og historie, både i et samfundsmæssigt, politisk og forvaltningsmæssigt perspektiv. et grundlæggende kendskab til de primære aktører og institutioner i dansk politik. et grundlæggende kendskab til den konkrete opbygning af den danske forvaltning og det danske demokrati. et grundlæggende kendskab til den konkrete opbygning af samt de centrale aktører og institutioner i EU. et grundlæggende kendskab til de primære sammenhænge, Danmark indgår i internationalt, samt indsigt i de muligheder og begrænsninger, der er for Danmark som international aktør. basale analytiske kompetencer og træning i at anvende politologiske teorier i konkrete studier af omverdenen. metodiske og praktiske færdigheder i at skrive en opgave på akademisk niveau. en introduktion til faglig litteratur- og informationssøgning. Kriterier for målopfyldelse Politologisk grundkursus målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning generelt at kunne: redegøre for hovedtræk i dansk statsbygning og dansk demokratihistorie, centrale træk ved Folketing, vælgere, politiske partier, interesseorganisationer, politisk kommunikation, statslig og kommunal forvaltning, EU, dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik og Danmarks forhold til omverdenen. redegøre for grundlæggende teorier om demokrati, Folketing, vælgere, politiske partier, interesseorganisationer, politisk kommunikation, statslig og kommunal forvaltning, beslutninger, EU og internationale relationer. anvende og vurdere de tilegnede teorielementer selvstændigt i relation til empiriske problemstillinger knyttet til Danmarks historie og aktuelle problemstillinger. specifikt i relation til den skriftlige opgave (jf. eksamensform nedenfor): o vise, at opgavespørgsmålet er læst, forstået og fortolket o inddrage og anvende relevant pensumlitteratur og relevante teoretiske elementer fra pensum. disponere og strukturere besvarelsen, argumentere for fremgangmåde og til- og fravalg, 26

27 Omfang Faget udgør 10 ECTS. samt komme til en konklusion på opgavespørgsmålet. Litteratur Pensum udgør 1000 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 56 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og forelæsninger. I Politologisk grundkursus indgår et obligatorisk kursus i litteratur- informationssøgning. Eksamensform Faget bestås gennem udarbejdelse af en afsluttende hjemmeopgave. Det er en forudsætning for at aflevere hjemmeopgaven, at den obligatoriske skriveøvelse er godkendt. Det obligatoriske kursus i litteratur- og informationssøgning skal ligeledes skal være gennemført som forudsætning for at gå til den afsluttende eksamen. Hjemmeopgaven er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. Bemærkninger Faget udgør sammen med Politisk teori og idéhistorie førsteårsprøven for studerende, der er indskrevet før 1. februar For studerende, der er indskrevet efter 31. januar 2008, udgøres førsteårsprøven desuden af Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik samt Almen og sammenlignende statskundskab. 27

28 6.2 Politisk teori og idéhistorie Fagelement: Statskundskab og Politisk Teori (politologisk fagelement) Indhold Undervisningen omfatter studiet af den politiske idéhistories vigtigste tænkere, traditioner, begreber og problemstillinger i deres social- og begrebshistoriske kontekst, herunder også en kort indledning til idéhistoriens metoder. Undervisningen tilsigter at give de studerende en historisk og tematisk indsigt i klassisk og moderne politisk teori og et kendskab til forskellige former for politiske regimer før og nu. Undervisningen giver indsigt i den historiske udvikling inden for feltet, særligt i den vestlige tradition, og i normative politiske teorier og politiske ideologier. Undervisningen giver desuden grundlag for forståelsen af den nuværende teoriudvikling inden for det politologiske område og tilstræber at give de studerende et selvstændigt fundament for videre analyser af politiske teorier og positioner. Målbeskrivelse Politisk teori og idéhistorie giver den studerende: et bredt kendskab til forskellige politiske tænkere, positioner, ideologier og teorier og deres historiske baggrund, herunder hvordan centrale begreber såsom stat, fællesskab, samfund, frihed, lighed, politik, styring og legitimitet er blevet forstået og behandlet af tænkerne. et bredt kendskab til den politiske tænknings forhold til den historiske udvikling og forskellige styreformer og samfundstyper, primært i relation til den vestlige verden. kompetence til at læse før-moderne og ikke-akademiske tekster med henblik på at uddrage: a)deres politiske og teoretiske indhold og/eller implikationer; b) deres betydning i forhold til deres historiske tidsalder. kompetence til at forstå og diskutere svært tilgængelige tekster på et akademisk niveau, herunder relatere dem til en nutidig kontekst. indsigt og træning i at analysere nutidige ytringer, politiske tiltag og spørgsmål med henblik på: a) at uddrage deres værdimæssige indhold/grundlag. b) at relatere dem til den politiske teori og idéhistorie. Kriterier for målopfyldelse Politisk teori og idéhistories målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning generelt at kunne: demonstrere bredt kendskab til forskellige politiske tænkere, positioner, ideologier og teorier. forstå og anvende nogle af den politiske tænknings centrale begreber. demonstrere indsigt i historiske forskelligheder i politisk tænkning. vise forståelse af forskellige teksters politiske og/eller teoretiske indhold og/eller implikationer. demonstrere forståelse af forskellige politiske og/eller teoretiske spørgsmåls indhold og/eller implikationer og specifikt i relation til den skriftlige opgave (jf. eksamensform nedenfor): o Besvarelsen skal vise, at opgavespørgsmålet er læst, forstået og fortolket. o Den studerende skal: disponere og strukturere opgavebesvarelsen klart. inddrage relevant pensumlitteratur og anvende relevante teoretiske elementer fra pensum i opgaven. fremlægge en given teksts opbygning og argumentation. 28

29 Omfang Faget udgør 10 ECTS. sammenligne og sætte en given teksts argumentation i sammenhæng med nogle af pensums tænkere og deres forskellige tilgange til fælles politiske spørgsmål. diskutere de(t) givne spørgsmål, herunder de værdimæssige aspekter, og argumentere - imodsætning til fx kun at postulere - for sin egen stillingtagen til dem/det. o Besvarelsen skal indeholde et korrekt noteapparat og en korrekt litteraturliste efter de retningslinjer, som Studienævnet har udarbejdet; der kan anvendes et andet anerkendt notesystem, hvis det anvendes konsekvent. Litteratur Pensum udgør 800 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 56 timer. Undervisningen består en kombination af holdundervisning og forelæsninger. Der indgår en ikke-obligatorisk skriveøvelse som led i undervisningen. Eksamensform Faget afsluttes med en fem-dages hjemmeopgave. Eksamen er en intern prøve, der bedømmes Bestået/Ikke bestået. Bemærkninger Faget udgør sammen med Politologisk grundkursus førsteårsprøven for studerende, der er indskrevet før 1. februar For studerende, der er indskrevet efter 31. januar 2008, udgøres førsteårsprøven desuden af Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik samt Almen og sammenlignende statskundskab. 29

30 6.3 Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik Fagelement: Politologisk fagelement Indhold Faget giver de studerende en indføring i samfundsvidenskabelig videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik. Med vægten lagt på forskellige videnskabsteoretiske retninger sigter faget imod at give de studerende viden om, hvordan viden skabes. Faget giver et fundament til kritisk at kunne vurdere de anvendte undersøgelsesdesigns, metoder og kilder i samfundsvidenskabelig forskning, til kritisk stillingtagen til politologisk relevante kilder og argumenter samt til, at de studerende bliver i stand til at argumentere på et akademisk niveau. Målbeskrivelse Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik giver de studerende: en grundlæggende forståelse for forskellige videnskabsteoretiske retninger og deres betydning i en samfundsvidenskabelig forskningsproces. et grundlæggende indblik i de kvantitative og kvalitative metoder, der anvendes inden for de forskellige videnskabsteoretiske retninger samt viden om kritisk stillingtagen til disse metoders styrker og svagheder. træning i kildekritisk at kunne analysere og vurdere forskellige former for primære og sekundære kilder og vurdere hvilke typer af viden, de kan skabe. et grundlæggende indblik i undersøgelsesdesigns anvendelse og deres opbygning inden for de forskellige videnskabsteoretiske retninger. en grundlæggende indsigt i akademisk diskussion med internt konsistente argumenter gennem argumentationsanalyse. Kriterier for målopfyldelse Målsætningen for Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at kunne: demonstrere indsigt i og evne til at reflektere over forskellige videnskabsteoretiske retninger og deres betydning i en samfundsvidenskabelig forskningsproces. demonstrere grundlæggende evne til kritisk stillingtagen til kvantitative og kvalitative metoders styrker og svagheder. bruge kildekritik til kritisk at analysere og vurdere forskellige former for primære og sekundære kilder og vurdere hvilke typer af viden, de kan skabe. demonstrere grundlæggende viden om undersøgelsesdesigns anvendelse og deres opbygning. demonstrere indsigt i principper for argumentationsanalyse af akademisk diskussion. Omfang Faget udgør 5 ECTS. Litteratur Pensum udgør 600 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 40 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og forelæsninger. Eksamensform Faget bestås gennem udarbejdelse af en hjemmeopgave, som ved intern censur bedømmes 30

31 Bestået/Ikke bestået. Bemærkninger Faget udgør sammen med Politologisk grundkursus, Politisk teori og idéhistorie samt Almen og sammenlignende statskundskab førsteårsprøven for studerende, der er indskrevet efter 31. januar

32 6.4 Sociologi 1 Fagelement: Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhold Sociologien opstod i det 19. århundrede i England, Frankrig og Tyskland som en videnskab, der stræber efter at forstå det moderne samfund og dets problemer. Sociologi 1 introducerer de tre klassiske sociologer, der kom til at betyde mest for sociologien, Karl Marx, Émile Durkheim og Max Weber, og deres samfundsforståelse og samfundskritik. I forlængelse heraf rummer Sociologi 1 en indføring i de tre væsentligste nutidige sociologer, Michel Foucault, Pierre Bourdieu og Jürgen Habermas, som på forskelligvis har fornyet diagnosen og kritikken af det moderne samfund. Det drejer sig blandt andet om deres forskellige opfattelser af, hvordan samfundsstrukturer, social ulighed, magtforhold og disciplineringsformer opretholdes. Sociologi 1 bygger på tekster om og af de seks nævnte store sociologer. Målbeskrivelse Sociologi 1 giver den studerende: en forståelse af de udvalgte sociologers opfattelser af det moderne samfunds udvikling og problemer og et indblik i sociologernes forskellige videnskabsteoretiske grundlag. et grundlag for at diskutere og vurdere de udvalgte sociologers samfundsopfattelser og disses relevans i dag. en indsigt i, hvad det vil sige, at samfundet danner strukturer, og at mennesker ikke blot bestemmer over eller styrer deres eget liv, det økonomiske system eller den kulturelle struktur. Kriterier for målopfyldelse Sociologi 1 s målsætning er at sætte den studerende i stand til efter endt undervisning generelt at kunne: demonstrere en forståelse af de seks udvalgte sociologers opfattelser af det moderne samfunds udvikling og problemer og et indblik i deres forskellige videnskabsteoretiske grundlag. diskutere og vurdere samfundsopfattelserne hos de seks udvalgte sociologer og deres relevans i dag. vise indsigt i samfundsstrukturer og deres betydning. Omfang Faget udgør 5 ECTS. Litteratur Pensum udgør 250 sider. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 24 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og en afsluttende temadag med bl.a. gruppediskussioner af skriftlige oplæg udarbejdet af den studerende. Eksamensform Eksamen er en portefolioeksamen, hvor faget bestås ved aktiv deltagelse, dvs.: tilstedeværelse og aktiv deltagelse ved mindst 80 pct. af undervisningsgangene og tillige ved den afsluttende temadag. en mundtlig præsentation på holdet af et tema relateret til mindst en af de læste tekster. 32

33 udarbejdelse af et skriftligt oplæg på højst ord (3 normalsider) til brug for diskussion i grupper på temadagen. Bestås faget ikke gennem aktiv deltagelse, udarbejder den studerende en besvarelse af et spørgsmål i form af en fem-dages hjemmeopgave. Besvarelsen, der maximalt må fylde ord (10 normalsider), bedømmes Bestået/Ikke bestået ved intern censur. 33

34 6.5 Sociologi 2 Fagelement: Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhold Sociologi 2 uddyber kendskabet til de store sociologer (jf. Sociologi 1) og inddrager tillige tekster af en række andre sociologer. Forholdet mellem strukturer og aktører er sammen med den samfundsmæssige udviklingsdynamik et centralt tema. Andre centrale temaer er værdien af sociologiske tilgange til empirisk analyse, social ulighed, velfærdstat, arbejdsliv samt kønsidentitet og forholdet mellem kønnene. Endvidere behandles det senmoderne samfunds forandringer, herunder individualisering og økonomisk, politisk og kulturel globalisering samt forandringer i politik og offentlig debat. Målbeskrivelse Sociologi 2 giver den studerende: et bredt og alsidigt kendskab til sociologiske teorier, deres historiske og videnskabsteoretiske forudsætninger samt til sociologiske tilgange til empiriske analyser. indsigt i forskellige begrebsliggørelser af samfundet og af relationerne mellem samfund, sociale grupper og individer. indsigt i hvordan forskellige begrebsliggørelser af samfundet får betydning for organiseringen af det sociale liv. færdighed i at analysere og vurdere samfundsmæssige fænomener i lyset af forskellige sociologiske samtidsdiagnoser og udviklingsscenarier. evne til at formidle sociologisk tænkning, dvs. opøve evnen til at tale sociologisk i såvel fagligtprofessionelle som i offentlige sammenhænge. en kritisk- konstruktiv problemløsningstilgang gennem undervisningens fokus på stadige sammenligninger af betydninger og konsekvenser af forskellige forståelser af sociale fænomener. kompetence til at undervise i samfundsfags sociologi-del i gymnasiet. Kriterier for målopfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål. 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af faget mål med en del mangler. Med udgangspunkt i et dybtgående og bredt kendskab til klassiske og moderne sociologiske teorier og indsigt i deres historiske og videnskabsteoretiske forudsætninger demonstreres evne til at analysere og diskutere sociologiske begrebsliggørelser af forholdet mellem samfund, sociale grupper og individer. Der demonstreres evne til selvstændigt at reflektere over og bruge sociologiske begreber til at diskutere såvel den samfundsmæssige udvikling som aktuelle sociale fænomener samt en kritisk stillingtagen til deres anvendelsesmuligheder. Med udgangspunkt i et præcist og grundlæggende kendskab til klassiske og moderne sociologiske teorier og indblik i deres historiske og videnskabsteoretiske forudsætninger demonstreres evne til at diskutere centrale sociologiske begrebsliggørelser af forholdet mellem samfund, sociale grupper og individer. Teorier og begreber anvendes i 34

35 . noget omfang systematisk og aktivt i diskussionen af den samfundsmæssige udvikling og af aktuelle sociale fænomener.. 02 Tilstrækkelig præstation, der Med udgangspunkt i en grundlæggende viden om klassiske og moderne sociologiske teorier og nogen viden om deres historiske og demonstrerer videnskabsteoretiske forudsætninger demonstreres kendskab til den minimalt sociologiske begrebsliggørelser af forholdet mellem samfund, sociale grupper og individer. Teorier og begreber anvendes kun i mindre acceptable grad omfang i diskussionen af den samfundsmæssige udvikling og af af opfyldelse af aktuelle sociale fænomener. fagets mål. Omfang Faget udgør 10 ECTS. Litteratur Pensum udgør 950 sider. Heraf er de 650 sider fælles obligatorisk pensum for alle studerende, mens 300 sider vælges frit inden for en særskilt ramme på 1600 sider. Obligatorisk pensum og rammepensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i forårssemestre og udgør i alt 60 timer. Undervisningen er en kombination af holdundervisning og årgangsforelæsninger. Eksamensform Faget afsluttes med en karakterbedømt synopsiseksamen med ekstern censur. En forudsætning for at gå til eksamen i Sociologi 2 er, at Sociologi 1 er bestået. 35

36 6.6 Almen og sammenlignende statskundskab Fagelement: Statskundskab og Politisk Teori (politologisk fagelement) Indhold Faget fokuserer på statskundskabens emneområder og teorier og giver et samlet overblik over de politiske normer, strukturer, processer og aktører i Danmark sammenlignet med andre nationale systemer samt EU. Der bliver lagt særlig vægt på de centrale emneområder inden for komparativ politik såsom regeringsdannelse og regeringsførelse, parlamentsarbejde, politiske partier og partisystemer, interesseorganisationer, valgsystemer og vælgeradfærd, politisk deltagelse og politisk identitet, magtfordelingen og det politiske systems udformning i Danmark sammenlignet med andre lande, EU s politiske system og samspillet med de nationale politiske systemer. Faget omfatter i særlig grad problemstillinger, begrebsudvikling og teoridannelse vedrørende politisk magt og demokrati samt politikkens medialisering og europæisering. Målbeskrivelse Almen og sammenlignende statskundskab giver den studerende omfattende indsigt i fagets emneområder, begreber, teorier og metoder. kendskab til statskundskabens teorier og metoder med særlig vægt på problemstillinger vedrørende magt og demokrati. kendskab til komparativ metode og anvendelse af komparativ metode på konkret materiale. kompetence til selvstændig stillingtagen til de enkelte problemstillinger og teorier og til anvendelse af teorierne i konkrete analyser af empirisk materiale. Kriterier for målopfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål. Med udgangspunkt i selvstændig refleksion over og anvendelse af almen og sammenlignende statskundskabs begreber, teorier og metoder demonstreres evnen til systematisk at analysere politiske strukturer, aktører, processer og normer samt konsekvenser i Danmark såvel som i andre lande. Der demonstreres en forståelse for forudsætninger og udviklingsmuligheder for begreber, teorier eller metoder inden for almen og sammenlignende statskundskab. Der er sikker faktuel viden. 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. Med udgangspunkt i en sikker viden om almen og sammenlignende statskundskabs begreber, teorier og metoder demonstreres evnen til at analysere og diskutere politiske strukturer, aktører, processer og normer i Danmark såvel som i andre lande. Begreber og teorier anvendes med en del mangler systematisk og aktivt. Der er grundlæggende faktuel viden. 36

37 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Med udgangspunkt i en basal viden om almen og sammenlignende statskundskabs begreber, teorier og metoder demonstreres evnen til at analysere udvalgte politiske normer, strukturer, processer og aktører i Danmark og/eller i andre lande. Teorier og begreber anvendes i ringe omfang aktivt og systematisk i diskussionen. Der er begrænset faktuel viden. Omfang Faget udgør 20 ECTS. Litteratur Pensum udgør 1800 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i forårssemestre og udgør i alt 60 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og årgangsforelæsninger. Eksamensform Faget bestås gennem en karakterbedømt fem-dages hjemmeopgave med ekstern censur. En forudsætning for at aflevere hjemmeopgaven er, at den obligatoriske skriveøvelse er godkendt. Bemærkninger Faget udgør sammen med Politologisk grundkursus, Politisk teori og idéhistorie samt Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik førsteårsprøven for studerende indskrevet efter den 31. januar Formidlingstemauge Fagelement: Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhold Faget rummer en introduktion til et område med relation til praktisk formidling. I temaugen oprettes et antal workshopper, hvoraf den studerende følger én. Fælles for alle workshopper er, at de indfører den studerende i teori og praksis vedrørende formidling. Emnerne for de forskellige workshopper kan være mundtlig formidling, skriftlig formidling, forvaltning i praksis, feedback, innovation, tekstlæsning og lignende. Der lægges i alle workshopper vægt på praktiske øvelser for alle studerende. Målbeskrivelse Formidlingstemaugen giver den studerende: kompetence til at formidle akademisk stof til modtagere med akademisk og ikke-akademisk baggrund. bevidsthed om formidlings betydning i behandling af akademisk stof og viden. specifik kompetence inden for workshoppens emneområde. praktisk erfaring med formidling. Kriterier for målopfyldelse Aktiv deltagelse i undervisningen, herunder: 37

38 o tilstedeværelse i alle timer. o aflevering af de produkter, der er påkrævet i workshoppen, og som for den enkelte workshop fremgår af fagets hjemmeside. Demonstration af grundlæggende viden om faglig formidling, herunder om formidling i en politologisk kontekst. Demonstration af viden om det fagområde, der er emne for workshoppen. Der er desuden yderligere specifikke krav for de enkelte workshopper. Kravene fremgår af fagets hjemmeside. Omfang Faget udgør 5 ECTS. Litteratur Pensum udgør 300 sider. Pensum fastsættes af den enkelte underviser og godkendes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i en uge i efterårssemestre og udgør i alt 16 timer. Undervisningen består af holdundervisning. Der oprettes cirka 10 workshopper. Eksamensform Eksamen er en portefolioeksamen. Den bestås gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder aflevering af de i undervisningen krævede produkter. Faget bedømmes internt med Bestået/Ikke bestået. Bemærkninger Der er tilmelding til Formidlingstemaugen. 6.8 Økonomi Fagelement: Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhold Faget giver de studerende bred indsigt i moderne nationaløkonomi og dennes anvendelse. Heri indgår mikroteori, makroteori samt anvendelse af økonomisk metode og inddragelse af faktuelle økonomiske forhold. Mikroteori omfatter beskrivende og i mindre omfang normative analyser. Følgende områder indgår: Husholdningers, virksomheders og offentlige institutioners adfærd. Prisdannelsen på vare- og faktormarkeder under forskellige markedsformer. Generel ligevægtsteori, velfærdsteori samt de centrale dele af teorien om markedssvigt, herunder med særlig vægt på eksternaliteter. Makroteori omfatter analyser, hvis hovedformål er at vurdere statens rolle med hensyn til stabilisering og styring af produktion og beskæftigelse. Makroteorien rummer en række divergerende og modsatrettede teorier, som er dannet ud fra forskellige antagelser om menneskelig og markedsmæssig adfærd. I makroteorien indgår: Nationalregnskaberne, økonomisk ligevægt i den samlede økonomi, økonomisk vækst, konjunkturteori, monetære forhold, pris- og løndannelse, forbrugsteori, investeringsteori. Udover de nævnte basale teorielementer foretages en omfattende analyse af et konkret økonomiskpolitisk emne. Det kan være konsekvenserne ved indgåelse af møntunioner, offentlig sektors økonomi eller lignende. Økonomisk metode omfatter bl.a. anvendelse af optimeringsanalyser og spilteori, hovedsagelig ved mikroøkonomiske problemstillinger, samt anvendelse af samlede ligevægtsanalyser ved makroøkonomiske problemstillinger. Anvendelsen af økonomisk metode omfatter endvidere 38

39 håndtering af økonomiske nøglebegreber som nominelle og reale størrelser, trade-off, effektivitet, eksternalitet, tidshorisont, strøm/beholdning med videre. Kendskab til faktuelle forhold: Det økonomiske pensum omfatter i nogen grad faktuelle forhold. Det forventes, at de studerende selv supplerer denne viden gennem et godt kendskab til den løbende økonomiske debat, udviklingen i økonomisk politik både i Danmark og udlandet samt hovedtal for den økonomiske udvikling. Målbeskrivelse Økonomi giver de studerende en grundlæggende viden om udvalgte dele af økonomisk teori og økonomisk samfundsbeskrivelse. kompetence til at anvende økonomiske begreber og modeller. kompetence til at forstå og analysere aspekter af positiv og normativ økonomi på mikro- og makroniveau herunder særlige problemstillinger i økonomisk politik. indblik i hvorledes en argumentation kan opbygges ud fra et økonomisk teoretisk grundlag kompetence til at fortolke velafgrænsede økonomiske problemstillinger. evne til at foretage grundige analyser af især aktuelle økonomiske problemstillinger under brug af økonomisk metode.. Kriterier for målopfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål. Besvarelsen inddrager alle relevante teorier i analysen af opgavens problemstillinger. Analysen udføres både med tekst og geometri. Analysen gennemføres med konsekvent anvendelse af økonomisk metode. De relevante teorier anvendes med præcision. Der foretages herunder en forudsætningsdiskussion som er specifik i forhold til opgavens problemstilling. Udvælgelsen af de anvendte teoriers relevans er baseret på en selvstændig vurdering. I det omfang, der anvendes forskellige teorier, sammenholdes de opnåede analyseresultater. Der foretages en sammenligning med analyseresultater og 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. faktuelle forhold. Besvarelsen inddrager relevante økonomiske teorier Analysen udføres både med tekst og geometri. Opgavebesvarelsen er i højere grad teori-refererende end analytisk. Der foretages en elementær sammenligning mellem analyseresultat og faktuelle forhold 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Besvarelsen udviser kendskab til basale dele af økonomisk teori og metode. Analysen udføres både med tekst og geometri. Teorier og begreber anvendes, men i mangelfuldt og omfang og er hovedsageligt refererende.. 39

40 Omfang Faget udgør 15 ECTS. Litteratur Pensum udgør 1100 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårs- og forårssemestre og udgør i alt 112 timer. Der afholdes eksamen efter forårssemestre. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og opgaver. Eksamensform Faget bestås gennem en individuel 6-timers universitetsopgave med hjælpemidler. Der stilles tre opgaver i fagets første semester og fire opgaver i løbet af fagets andet semester, dvs. i alt 7 opgaver. En forudsætning for at gå til den afsluttende eksamen er, at fem ud af syv opgaver er godkendt, heraf to i fagets første og tre i fagets andet semester. Opgaverne skal godkendes og kan genindleveres én gang. Den seks-timers universitetsopgave karakterbedømmes med ekstern censur. Bemærkninger Faget kan vælges som tilvalgsfag på 2-fags bacheloruddannelsen. 6.9 Metode 1 Fagelement: Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhold Metode 1 giver en introduktion til og træning i grundlæggende redskaber inden for kvalitativ og kvantitativ metode, herunder indsigt i problemformulering og videnskabelige vurderingskriterier, eksempelvis reliabilitet og validitet. Faget giver en indføring i statistik med hovedvægt på bivariate analyser og anvendelsesorienterede statistiske analyser med brug af statistisk software. Indsamling, behandling, fremstilling og vurdering af forskellige former for data, herunder kritisk anvendelse af sekundærkilder, er gennemgående temaer i faget. Som led i undervisningen får de studerende en indføring i praktiske analyser af kvalitativ såvel som kvantitativ karakter. Målbeskrivelse Metode 1 giver de studerende et grundlæggende og bredt kendskab til kvalitative og kvantitative teorier og metoder og deres respektive anvendelsesmuligheder og begrænsninger. en introduktion til metodeanvendelse og forskningsstrategier i politologi og den øvrige samfundsvidenskab og de dertilhørende overvejelser vedrørende problemformulering, metodevalg, planlægning, dataindsamling og analyse. teoretisk indsigt i og praktisk erfaring med at planlægge, gennemføre og anvende interview i forbindelse med en samfundsvidenskabelig problemformulering. redskaber til at gennemføre mindre undersøgelser af konkrete samfundsforhold på et metodisk bevidst grundlag. teoretisk indsigt i og praktisk erfaring med at planlægge spørgeskemaundersøgelser og konstruere spørgeskemaer på baggrund af en samfundsvidenskabelig problemformulering, samt at 40

41 anvende og bearbejde statistisk materiale i forbindelse med konkrete opgaver. et grundlæggende kendskab til statistisk metode og anvendelsen deraf. grundlag for kritisk at vurdere egne og andres undersøgelsesresultater. Kriterier for målopfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.. Omfang Faget udgør 10 ECTS. Besvarelsen er systematisk og stringent struktureret og disponeret. Besvarelsen er udtømmende med præcis brug af fagets metoder og metodiske begreber i teori såvel som praksis. Der vises en høj grad af selvstændig refleksion, hvor forståelsen for de metodiske problematikker kommer til udtryk aktivt, sammenhængende og systematisk. Besvarelsen er struktureret og disponeret, således at fagets grundlæggende og væsentlige metoder og metodiske begreber anvendes i teori såvel som praksis. Metoder og begreber anvendes i noget omfang systematisk, sammenhængende og aktivt. Besvarelsen er løst struktureret og disponeret, men med flere af fagets metodiske begreber, der anvendes i teori såvel som praksis. Metoder og begreber anvendes i ringe omfang aktivt og systematisk Litteratur Pensum udgør 700 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. 34 Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 52 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning, øvelsestimer og årgangsforelæsninger. Eksamensform Faget bestås gennem besvarelse af en 6-timers universitetsopgave. Indlevering af et antal obligatoriske skriveøvelser er en forudsætning for at opnå adgang til den afsluttende eksamen. Universitetsopgaven karakterbedømmes med ekstern censur Metode 2 Fagelement: Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhold Faget indeholder, i forlængelse af Metode 1, en bredere og mere nuanceret gennemgang af samfundsvidenskabelig metode i teori og praksis, herunder især med henblik på, at de studerende bliver i stand til at give velfunderede og konsistente analyser af forskellige former for data. Faget går i dybden med præmisserne for og teorierne bag kvalitative og kvantitative metoder og belyser, hvordan disse 41

42 tilgange kan kombineres i gennemførelsen af komplicerede analyser inden for større eller mindre forskningsdesigns. I forlængelse af Metode 1 giver faget desuden en indføring i statistik og anvendelse af kvantitative analyseredskaber med særlig henblik på multivariate analyser (fx regressionsanalyse). En indføring i komparativ metode og caseudvælgelse er en del af Metode 2. Målbeskrivelse Metode 2 giver de studerende et grundigt og nuanceret kendskab til kvalitative og kvantitative metoder samt muligheder og begrænsninger i forbindelse med at kombinere kvalitative og kvantitative tilgange. kendskab til forskellige former for metodeanvendelse og forskningsstrategier, hvorved de studerende opnår teoretiske og praktiske færdigheder i relation til centrale overvejelser i forskningsprocessen. indsigt i og praktisk erfaring med at gennemføre politologiske og andre samfundsvidenskabelige analyser af konkrete forhold på baggrund af kvalitativt og kvantitativt datamateriale og under hensyn til krav om videnskabelighed. en grundig indføring i anvendelsen og behandlingen af statistisk materiale via statistisk software. en grundig indføring i metoden bag komparative casestudier. grundlag for kritisk at vurdere egne og andres forskningsresultater. Kriterier for målopfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål. Besvarelsen er systematisk og stringent struktureret og disponeret. Besvarelsen er udtømmende med præcis brug af fagets metoder og metodiske begreber i teori såvel som praksis. Der vises en høj grad af selvstændig refleksion, hvor forståelsen for de metodiske problematikker kommer 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. til udtryk aktivt, sammenhængende og systematisk. Besvarelsen er struktureret og disponeret således, at fagets grundlæggende og væsentlige metoder og metodiske begreber anvendes i teori såvel som praksis. Metoder og begreber anvendes i noget omfang systematisk, sammenhængende og aktivt. Besvarelsen er løst struktureret og disponeret, men med flere af fagets metodiske begreber, der anvendes i teori såvel som praksis. Metoder og begreber anvendes i ringe omfang aktivt og systematisk. Omfang Faget udgør 10 ECTS. Litteratur Pensum udgør 700 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform 42

43 Undervisningen finder sted i forårssemestre og udgør i alt 52 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning, øvelsestimer og årgangsforelæsninger. Eksamensform Faget bestås gennem en karakterbedømt mundtlig eksamen med ekstern censur. Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at skriveøvelsen er godkendt. Bemærkninger Det er en forudsætning for at deltage i eksamen i Metode 2, at man har bestået Metode 1. 43

44 6.11 National forvaltning Fagelement: Forvaltning (politologisk fagelement) Indhold Undervisningen i forvaltning er opdelt i to fag National forvaltning og International forvaltning. Samlet er det de to fags formål at gøre de studerende i stand til at analysere lokal, national og international forvaltning samt relationerne herimellem ved hjælp af fagets centrale teorier, begreber og metoder. Udgangspunktet er forvaltningens placering og indflydelse i det politiske system. Faget retter sig derfor mod at forstå, hvordan offentlig forvaltning indgår i politiske beslutningsprocesser, og hvordan forvaltningen legitimeres, reguleres, udøves og reformeres i samspil med omgivelserne i en foranderlig verden. Samtidig opfattes forvaltningen som et resultat af historiske processer og kampe om de politiskadministrative institutioners opbygning og virkemåde. Forvaltningen ses altså på samme tid som aktør og institution. Der sættes i faget National forvaltning fokus på den nationale, regionale og lokale forvaltnings opbygning, rolle og relationer i et demokratisk system; på forvaltningens organisering og samspillet med omgivelserne samt på forvaltningens rolle i politikdannelse, herunder i beslutningsforberedelse, budgettering, implementering, evaluering og iværksættelse af forandringsprocesser og forvaltningspolitiske reformer. Faget afsluttes med besvarelse af en fem-dages skriftlig hjemmeopgave, der ud fra et stillet spørgsmål og et ekstemporalt casemateriale afprøver den studerendes grundlæggende viden om dansk forvaltning og de analytiske færdigheder, herunder evnen til at udvælge, kombinere, anvende og diskutere fagets teorier og metoder. Målbeskrivelse National forvaltning giver den studerende grundlæggende kendskab til den danske forvaltnings opbygning og funktionsmåde og kompetence til at: analysere og vurdere forvaltningens rolle i et demokratisk politisk system. analysere forvaltningens organisering og rolle i politiske og administrative processer på lokalt og nationalt niveau samt samspillet herimellem. tilegne sig forskellige teoretiske perspektiver, diskutere deres styrker og svagheder og vurdere deres anvendelighed. analysere og vurdere konkrete organisatoriske og forvaltningsmæssige problemstillinger med afsæt i teoretiske perspektiver. analysere en ekstemporal empirisk problemstilling inden for et afgrænset tidsrum, hvorved der trænes et beredskab til hurtig tilegnelse og analytisk håndtering af komplekse problemstillinger såvel som struktureret formidling af analysens resultater. Kriterier for målopfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål. På basis af en grundlæggende viden om den danske forvaltnings opbygning og funktionsmåde og med udgangspunkt i selvstændig refleksion over og anvendelse af fagets begreber og teorier demonstreres fremragende evner til systematisk at analysere centrale forvaltningsmæssige problemstillinger. Analysen fremstår velstruktureret og formidles klart. Der demonstreres en fyldestgørende forståelse af den rejste problemstilling og 44

45 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.. Omfang Faget udgør 10 ECTS. en selvstændig og reflekteret brug af relevant teori. På basis af en grundlæggende viden om den danske forvaltnings opbygning og funktionsmåde og med udgangspunkt i en sikker viden om og anvendelse af fagets begreber og teorier demonstreres gode evner til at analysere forvaltningsmæssige problemstillinger. Analysen fremstår struktureret og formidles klart. Der demonstreres en god forståelse af den rejste problemstilling og en sikker brug af relevant teori. På basis af en grundlæggende viden om den danske forvaltnings opbygning og funktionsmåde og med udgangspunkt i viden om og anvendelse af fagets begreber og teorier demonstreres en vis evne til at analysere forvaltningsmæssige problemstillinger. Analysen formidles på en forståelig måde. Den samlede besvarelse af den rejste problemstilling er dog usikker. Litteratur Pensum udgør 900 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårssemesteret og udgør i alt 40 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og årgangsforelæsninger. Eksamensform Faget afsluttes med en karakterbedømt, individuel fem-dages hjemmeopgave med ekstern censur. Det er en forudsætning for at aflevere hjemmeopgaven, at den obligatoriske skriveøvelse er godkendt Bemærkninger National forvaltning kan tages som frivilligt valgfag på 2-fags bacheloruddannelsen eller tilvalgsuddannelsen i samfundsfag International forvaltning Fagelement: Forvaltning (politologisk faglement) Indhold Undervisningen i forvaltning er opdelt i to fag National forvaltning og International forvaltning. Samlet er det de to fags formål at gøre de studerende i stand til at analysere lokal, national og international forvaltning samt relationerne herimellem ved hjælp af fagets centrale teorier, begreber og metoder. Faget retter sig derfor mod at forstå, hvordan offentlig forvaltning indgår i politiske beslutningsprocesser, og hvordan forvaltningen legitimeres, reguleres, udøves og reformeres i samspil med omgivelserne i en foranderlig verden. Samtidig opfattes forvaltningen som et resultat af historiske processer og kampe om de politisk-administrative institutioners opbygning og virkemåde. Forvaltningen ses altså på samme tid som aktør og institution. Der sættes i International forvaltning fokus på EU's og andre internationale organisationers forvaltningsmæssige opbygning, rolle og processer, samt europæiseringens og globaliseringens 45

46 indflydelse på dansk forvaltning og politikdannelse. Der lægges vægt på at analysere det danske EUkoordinationssystem og internationaliseringens konsekvenser for forvaltningens rolle i et nationalt demokratisk system og for dens organisering og samspil med omgivelserne samt på forvaltningens rolle i politikdannelse, herunder i beslutningsforberedelse, implementering og iværksættelse af forandringsprocesser og forvaltningspolitiske reformer. Faget afsluttes med besvarelse af en fem-dages skriftlig hjemmeopgave, der ud fra et stillet spørgsmål og et ekstemporalt casemateriale prøver den studerendes grundlæggende viden om internationale organisationer og deres indvirkning på dansk forvaltning samt de analytiske færdigheder, herunder evnen til at udvælge, kombinere, anvende og diskutere fagets teorier og metoder. Målbeskrivelse International forvaltning giver den studerende grundlæggende kendskab til EU's og andre internationale organisationers opbygning og funktionsmåde samt til internationaliseringens indflydelse på dansk forvaltning. På denne baggrund opbygges kompetence til at: analysere og vurdere forvaltningers rolle i et internationaliseret demokratisk politisk system. analysere internationale forvaltningers organisering, rolle og betydning i forhold til nationale forvaltninger. tilegne sig forskellige teoretiske perspektiver, diskutere deres styrker og svagheder og vurdere deres anvendelighed. identificere og analysere konkrete organisatoriske og forvaltningsmæssige problemer og foreslå mulige løsninger. analysere og vurdere konkrete empiriske problemstillinger, såvel historiske som aktuelle med afsæt i teoretiske perspektiver. analysere en ekstemporal, empirisk problemstilling inden for et afgrænset tidsrum, hvorved der trænes et beredskab til hurtig tilegnelse og analytisk håndtering af komplekse problemstillinger såvel som struktureret formidling af analysens resultater. Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål. På basis af en grundlæggende viden om internationale organisationers opbygning og funktionsmåde og disses indvirkning på dansk forvaltning og med udgangspunkt i selvstændig refleksion over og anvendelse af fagets begreber og teorier demonstreres fremragende evner til systematisk at analysere centrale forvaltningsmæssige problemstillinger. Analysen fremstår velstruktureret og formidles klart. Besvarelsen afspejler en fyldestgørende forståelse af den rejste problemstilling og en selvstændig og reflekteret brug af relevant teori. 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. På basis af en grundlæggende viden om internationale organisationers opbygning og funktionsmåde og disses indvirkning på dansk forvaltning og med udgangspunkt i en sikker viden om og anvendelse af fagets begreber og teorier demonstreres gode evner til at analysere forvaltningsmæssige problemstillinger. Analysen fremstår struktureret og formidles klart. Besvarelsen afspejler en god forståelse af den rejste problemstilling og en sikker brug af relevant teori. 02 Tilstrækkelig præstation, der På basis af en grundlæggende viden om internationale 46

47 demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. organisationers opbygning og funktionsmåde og disses indvirkning på dansk forvaltning og med udgangspunkt i viden om og anvendelse af fagets begreber og teorier demonstreres en vis evne til at analysere forvaltningsmæssige problemstillinger. Analysen formidles på en forståelig måde. Den samlede besvarelse af den rejste problemstilling er dog usikker. Omfang Faget udgør 10 ECTS. Litteratur Pensum udgør 900 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i forårssemestre og udgør i alt 40 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning og årgangsforelæsninger. Eksamensform Faget afsluttes med en karakterbedømt, individuel fem-dages hjemmeopgave med ekstern censur. Bemærkninger International forvaltning kan tages som frivilligt valgfag på 2-fags bacheloruddannelsen eller tilvalgsuddannelsen i samfundsfag International politik Fagelement: Politologisk fagelement med fokus på International Politik Indhold Faget fokuserer på at give den studerende indsigt og metoder til at analysere, hvordan det internationale systems strukturer og processer sætter rammen om den samfundsmæssige udvikling, og under hvilke betingelser samfundsmæssige aktører handler i det internationale system. Faget giver et overblik over international politiks centrale teorier, begreber og politikområder, der giver den studerende redskaber til at analysere internationale strukturer, institutioner, processer og aktører. Målbeskrivelse International politik giver den studerende indsigt i den politiske betydning af centrale begreber og evne til at analysere centrale politikområder inden for international politik. forståelse af de historiske forudsætninger for og fremtidige udviklingsmuligheder af teorier, begreber og politikker inden for international politik. indsigt i og metoder til at analysere, hvordan det internationale systems strukturer og processer sætter rammen om den samfundsmæssige udvikling og under hvilke betingelser samfundsmæssige aktører handler i det internationale system. kompetence til at opstille et videnskabeligt argument på basis af solid faglig indsigt. Desuden opøver faget den studerendes evne til at præsentere et sådant argument både mundtligt og skriftligt. En del af denne kompetence er evnen til selv at formulere problemstillinger og udvikle en analyse heraf, såvel som evnen til at analysere givne problemer inden for kort tid. 47

48 Kriterier for målopfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål. Med udgangspunkt i selvstændig og kritisk refleksion over, anvendelse af og sikker viden om international politiks teorier, begreber og metoder demonstreres evnen til systematisk at analysere centrale politikområder inden for international politik, internationale forholds påvirkning af nationale samfundsmæssige og politiske spørgsmål samt de handlemuligheder en given aktør har internationalt. Der demonstreres en forståelse af de historiske forudsætninger og fremtidige udviklingsmuligheder af teorier, begreber, og politikker inden for international politik. Der er sikker 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del mangler. 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. faktuel viden. Med udgangspunkt i en sikker viden om international politiks teorier, begreber og metoder demonstreres evnen til at analysere og diskutere centrale politikområder inden for international politik, internationale forholds påvirkning af nationale samfundsmæssige og politiske spørgsmål samt de handlemuligheder en given aktør har internationalt. Teorier og begreber anvendes i et vist omfang systematisk og aktivt i diskussionen. Der er grundlæggende faktuel viden. Med udgangspunkt i en basal viden om international politiks centrale teorier, begreber og metoder demonstreres evnen til at analysere udvalgte politikområder inden for international politik, internationale forholds påvirkning af nationale samfundsmæssige og politiske spørgsmål samt de handlemuligheder en given aktør har internationalt. Teorier og begreber anvendes kun i ringe omfang aktivt og systematisk i diskussionen. Der er begrænset faktuel viden. Omfang Faget udgør 20 ECTS. Litteratur Pensum udgør 1800 sider. Heraf er 1400 sider obligatorisk pensum fælles for alle studerende, mens 400 sider vælges frit indenfor en særskilt ramme på 2000 sider. Obligatorisk pensum og rammepensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i efterårssemestre og udgør i alt 80 timer. Undervisningen består af en kombination af holdundervisning, seminarer og årgangsforelæsninger. Eksamensform Faget bestås gennem en karakterbedømt synopsiseksamen med ekstern censur. En forudsætning for at deltage i synopsiseksamen er, at den obligatoriske skriveøvelse er godkendt. 48

49 6.14 Valgfag Fagelement: Politologisk eller samfundsvidenskabeligt fagelement På 1-fagsbacheloruddannnelsen i statskundskab indgår der to valgfag, der hver udgør 10 ECTS point,. På 2-fags bacheloruddannelsen indgår et politologisk valgfag, der udgør 10 ECTS point. Indhold Da valgfag sigter mod, at den studerende selvstændigt kan uddybe og udbygge sine kundskaber inden for det politologiske eller samfundsvidenskabeligt relevante område, afhænger indholdet af hvilke fag, den studerende vælger. De studerende kan vælge valgfag blandt udbudte fag på kandidatniveau, herunder Offentlig ret, med undtagelse af seminarer. Undervisningen finder sted i forårs- og efterårssemestre og udgør i alt 28 timer i ét semester. Hvis Offentlig ret vælges som valgfag er målbeskrivelse, litteratur, eksamensform m.m. som fastsat for faget Offentlig ret (se 6.15 herunder). 2-fags bachelorstuderende, der vælger national eller international forvaltning som valgfag, følger målbeskrivelse, litteratur, eksamensform m.m. for disse fag. Hvis valgfagene vælges blandt kandidatuddannelsens udbud, følges reglerne for udbud med synopsiseksamen eller fri opgave (10 ECTS). Målbeskrivelsen varierer fra udbud til udbud, og udbuddene varierer fra semester til semester. Det enkelte udbuds målbeskrivelse skal derfor findes i lektionskataloget ( for det pågældende semester. Målbeskrivelsen herunder og kriterier for målopfyldelse er generelle mål og kriterier, der gælder for alle udbud med synopsiseksamen. Målbeskrivelse for synopsis Gennem arbejdet med det faglige felt skal den studerende kunne: vise et uddybende kendskab til udbuddets emneområder, herunder centrale teoretiske, metodiske samt empiriske problemstillinger. diskutere fremtidige udviklingsmuligheder for teorier, begreber og metoder inden for udbuddets emneområde. formulere sig præcist og med korrekt brug af faglig terminologi inden for udbuddets emnefelt. Kriterier for målopfyldelse for valgfag (10 ECTS) Karakteren 12 gives for en fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af udbuddets mål ved en demonstration af evnen til at vise uddybende kendskab til emneområdet på et højt akademisk niveau. selvstændigt og kritisk at diskutere og reflektere over anvendelsen af teorier, begreber og metoder i en analyse af centrale problemstillinger inden for udbuddet. diskutere fremtidige udviklingsmuligheder for teorier, begreber og metode inden for udbuddets emneområde. formulere sig præcist og med korrekt brug af faglig terminologi inden for udbuddets emnefelt på et højt akademisk niveau. Karakteren 7 gives for den gode præstation, hvor den mundtlige eksamen, med en del mangler, lever op til kriterierne for målopfyldelse, f.eks. med en vis uselvstændighed og manglende systematik i diskussionen af teorier, begreber og metoder og et manglende kendskab til dele af fagområdet. 49

50 Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, hvor den mundtlige eksamen kun lever op til den minimalt acceptable grad af opfyldelse af kriterierne for målopfyldelse, f.eks. en lav grad af selvstændighed i diskussionen af teorier, begreber og metoder og et meget begrænset kendskab til fagområdet. Omfang Ét valgfag udgør 10 ECTS. Litteratur Petitum udgør 1200 sider pr. valgfag ved synopsiseksamen og opstilles efter aftale mellem studerende og underviser. Vælges Offentlig ret som valgfag er litteraturen som fastlagt for dette fag. Eksamensform Hvert valgfag afsluttes med en karakterbedømt synopsiseksamen eller fri opgave med ekstern censur. Vælges Offentlig ret som valgfag, bestås faget som en selvstændig eksamen efter de regler, der gælder for Offentlig ret. Det er en betingelse for at deltage i eksamen, at den studerende afleverer en synopsis Offentlig ret Fagelement: Samfundsvidenskabeligt fagelement Indhold Faget giver kendskab til grundlæggende juridiske principper og regler inden for Offentlig ret, samt indsigt i deres anvendelse og fortolkning i praksis. Faget dækker områderne forvaltningsret og statsforfatningsret og mere oversigtligt principper i EU-ret og folkeret, inkl. menneskerettigheder. Gennem undervisningen i disse områder sigter faget mod at sætte de studerende i stand til at studere forvaltningsmæssige emner ud fra et retligt perspektiv, samt at give dem viden om og forståelse for de juridiske rammer for det konkrete arbejde i den offentlige forvaltning. Målbeskrivelse Offentlig ret giver den studerende et grundigt kendskab til forvaltningsretten, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven. en grundlæggende viden om statsforfatningsret, herunder forholdet mellem national ret, EU-ret og folkeret, inkl. menneskerettigheder. juridisk viden, der kvalificerer den studerende til at kunne indgå i den offentlige forvaltning. Kriterier for målopfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål. Med udgangspunkt i et sikkert og reflekteret kendskab til grundlæggende juridiske principper og regler inden for forvaltningsret, statsforfatningsret og EU-ret demonstreres fremragende evner til selvstændigt at analysere centrale juridiske aspekter ved en forvaltningsmæssig 7 God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med en del problemstilling. Med udgangspunkt i et sikkert kendskab til grundlæggende juridiske principper og regler inden for forvaltningsret, statsforfatningsret og EU-ret, demonstreres gode evner til 50

51 mangler. 02 Tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. at analysere centrale juridiske aspekter ved en forvaltningsmæssig problemstilling. Med udgangspunkt i et basalt kendskab til juridiske principper og regler inden for forvaltningsret, statsforfatningsret og EU-ret demonstreres netop fornødne evner til at analysere centrale juridiske aspekter ved en forvaltningsmæssig problemstilling. Omfang Faget udgør 10 ECTS. Litteratur Pensum udgør 900 sider og er fælles for alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i forårs- og efterårssemestre og udgør i alt 28 timer i ét semester. Eksamensform Faget afsluttes med en karakterbedømt synopsiseksamen med ekstern censur. Det er en betingelse for at deltage i eksamen, at den studerende afleverer en synopsis. Bemærkninger Offentlig ret kan kun vælges som valgfag. Det er en forudsætning for at blive cand.scient.pol., at Offentlig ret er bestået enten på bachelor- eller kandidatuddannelsen Bachelorprojekt Indhold Bachelorprojektet indebærer, at den studerende under anvendelse af fagets teorier og metoder udarbejder en opgave, der analyserer en selvvalgt problemstilling, som retter sig mod konkrete samfundsforhold. Bachelorprojektet skal have et politologisk sigte. Målbeskrivelse Bachelorprojektet giver den studerende færdighed i at formulere, afgrænse og operationalisere et analytisk problem i forbindelse med konkrete samfundsforhold. at udvælge, diskutere og anvende relevante metodiske tilgange til analysen samt at udvælge, afgrænse, indsamle og bearbejde primært eller sekundært empirisk materiale af relevans for analysen. at analysere empirisk materiale med henblik på besvarelse af problemstillingen. at dokumentere analysen og diskutere dens styrker og svagheder. at udvælge, diskutere og anvende relevante teoretiske begreber og begrebsbygninger i forbindelse med analysen samt at koble empirisk analyse med teoretisk indsigt og perspektiv. skriftlig fremstilling af analysen, med logisk struktur og sproglig klarhed. at give konstruktiv feedback og læse andres arbejde på de relevante præmisser, samt selv at modtage og anvende konstruktiv feedback på eget arbejde. 51

52 Kriterier for målopfyldelse Karakteren 12 gives, når bacheloropgaven på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler, lever op til følgende kriterier: Opgaven behandler selvstændigt og kritisk et selvvalgt problem, der vedrører konkrete samfundsforhold, som har politologisk relevans. Der er sammenhæng i opgaven, dvs.: o opgaven styres af behandlingen af et klart afgrænset og formuleret analytisk problem, og der er konsistens mellem problemformulering, problembehandling og konklusion. o problemformuleringen er styrende for og begrunder metodevalg, valg af kilder, teoretiske valg og refleksioner samt analyse. o opgavens delelementer og argumenter er relevante, nødvendige og tilstrækkelige for behandlingen af problemformuleringen. o der er sammenhæng mellem teoretiske refleksioner og empirisk analyse, eksempelvis sådan, at de valgte teoretiske elementer finder anvendelse i analysen, reflekteres i analysen, eller omvendt reflekterer/ perspektiverer analysen. o det formulerede problem besvares i opgaven. Opgaven bygger på selvstændig empirisk analyse baseret på primær- og/eller sekundærkilder. Der indgår selvstændig anvendelse af teori/ teoretisk refleksion/ teoretisk perspektivering. Opgaven rummer en redegørelse og begrundelse for samt diskussion af den metodiske tilgang, og anvendelsen af empiriske og teoretiske kilder er tillige kritisk-refleksiv, dvs.: o Opgaven udviser kildekritisk opmærksomhed i forhold til anvendt empirisk materiale. o Opgaven demonstrerer kritisk metodebevidsthed i forhold til indsamling, oparbejdning og analyse af empirisk materiale. o Opgaven udviser en kritisk-refleksiv tilgang til og anvendelse af teoretiske kilder. Alle væsentlige valg er begrundede. Alle nøglebegreber er defineret og diskuteret. Alle væsentlige påstande er dokumenterede og/eller begrundede. Karakteren 7 gives, når opgaven lever op til målkriterierne, men indeholder en del mangler og/ eller udviser en mindre grad af selvstændighed i analysen. Karakteren 02 gives, hvor opgaven lever minimalt op til målkriterierne, men er præget af uselvstændigt og/eller overfladisk gennemført analyse og/eller ukritisk og/eller referatpræget anvendelse af teoretiske og/eller empiriske kilder. Omfang Bachelorprojektet udgør 20 ECTS. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen finder sted i forårs- og efterårssemestre og udgør i alt 56 timer. Undervisningen foregår som holdundervisning og bygger på fremlæggelser, vejledning, og opponering på de studerendes oplæg til bachelorprojekt. I undervisningen inddrages metodiske overvejelser i forbindelse med en forskningsproces systematisk. Litteratur Litteraturen udgør sider og fastlægges efter aftale mellem studerende og underviser. Det er som eneste undtagelse fra de generelle regler for eksamensopgivelser på bacheloruddannelsen tilladt at opgive litteratur, som har været anvendt ved andre eksamener på bacheloruddannelsen. 52

53 Eksamen Faget afsluttes med aflevering af et bachelorprojekt, der bedømmes med karakter og med ekstern censur. Bemærkninger Emnet for bachelorprojektet skal godkendes af underviser eller fagkoordinator. Afleveringsfristen fremgår af eksamensplanen. Bachelorprojektet skal aflægges på tredje studieår. Bachelorstuderende vil ved at rette henvendelse til eksaminator efter bedømmelsen af bachelorprojektet kunne få en kort, mundtlig feedback på projektet inden semestrets udløb. 53

54 7. Ikrafttræden og overgangsordninger Denne revision af 2005-studieordningen træder i kraft den 1. september 2011 og har virkning for alle studerende, der er optaget på bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag pr. 1.september 2005 og derefter. 7.1 Ophævelse af 2000-studieordningen 2000-studieordningen for bacheloruddannelsen i statskundskab er ophævet pr. 1. januar Studerende, der ikke inden udgangen af 2008 søgte Studienævnet om overflytning til den gældende studieordning, er blevet udskrevet af bacheloruddannelsen studieordningen for hovedfagsuddannelsen i samfundsfag blev ophævet ved udgangen af Studerende på ordningens hovedfagsuddannelse i samfundsfag, der ikke afleverede speciale senest 30. november 2009 eller inden udgangen af 2009 søgte Studienævnet om dispensation eller overflytning til den gældende studieordning, er blevet udskrevet. Denne studieordning har virkning for alle studerende, der er optaget på bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag pr. 1.september 2012 og derefter samt studerende, der er overflyttet til denne studieordning. 7.1 Ophævelse af 2005-studieordningen Studerende der er er indskrevet på 2005-studieordningen forbliver på denne ordning, hvor fag vil blive udbudt i et omfang svarende til, at studiet gennemføres på normeret tid. I tilfælde af, at den normerede studietid overskrides, kan der søges om overflytning til 2012-studieordningen. Det vil således være muligt for studerende på 2005-studieordningen at gennemføre studiet uden at overgangen til 2012-studieordningen medfører studietidsforlængelse. Udfasningen af 2005-studieordningen tager højde for, at alle studerende har ret til tre eksamensforsøg på hvert enkelt fag. Herunder er angivet datoer for de sidste eksamensforsøg. Studerende, der mangler at aflægge andre fag, end de nedenfor nævnte, skal aflægge disse under reglerne på studieordningen. Hvis der ønskes en overflytning til 2012-uddannelsen i den forbindelse, er dette muligt ved ansøgning til studienævnet. Fag Sidste undervisningsforløb Sidste ordinær eksamen Reeksamen Tredje eksamen Almen og Sammenlignende Statskundskab Efter år 2012 (komprimeret. forløb) Vinter 2012/13 Vinter 2013 Sommer 2013 SOCIOLOGI 1 Efterår 2011 Vinter 2011 Vinter 2012 Vinter 2012 SOCIOLOGI 2 Forår 2012 Sommer 2012 Sommer Sommer

55 National Forvaltning Efterår 2012 Vinter 2012 Vinter 2012 Vinter Økonomi Efterår 2012 /Forår 2013 Sommer 2013 Sommer 2013 Sommer 2014 Formidlingstemauge Efter 2012 Vinter 2012/13 Vinter 2012/13 Sommer 2013 Videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik Forår 2012 Sommer 2012 Sommer 2012 Vinter 2012/13 Studerende på 2005-ordningens bacheloruddannelse i statskundskab, der ikke ved sommereksamen i 2015 har afslutter deres uddannelse under 2005-studieordningen eller inden udgangen af 2015 har søgt Studienævnet om dispensation eller overflytning til den gældende studieordning, vil blive udskrevet af bacheloruddannelsen. 55