NYT FRA DANSK FJERNVARME

Transkript

1 Halmgruppen Fællesmøde for Flis- og brændselspillegruppen samt Halmgruppen NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 10. oktober 2017

2 FJERNVARMENS HUS Fjernvarmens Hus Dansk Fjernvarme Grøn Energi Dansk Fjernvarmes Handelsselskab Dansk Kraftvarme Kapacitet FIF Marketing DFF-EDB DFP 102 faste arbejdspladser besøgende Samt kontor i København

3 DANSK FJERNVARME ORGANISATION 17 Medlemmer Generalforsamling Bestyrelse Andelshavere Medlemmer og Partnere Direktion Bestyrelse Bestyrelse Lone Brodersen Kim Mortensen Kim Behnke Politisk økonomisk sekretariat Kommunikations afdeling International afdeling Økonomi og sekretariat Faglig afdeling og energibesparelser Analyseafdeling Rune Moesgaard Kim Vejrup Birger Laursen Kirsten W. Christiansen Louise Overvad Jensen Jesper Koch Team Økonomi Team Arrangementer og salg Team Intern service Lars Busk Lisbeth Aagaard Mountfield Henny B. Thomsen

4 MORGENDAGENS FJERNVARME Fastholde forbrugerdemokratiet Fjernvarme, vand og anden forsyning skal være tæt på forbrugerne med engagement. Dansk Energi og analysehuset Quartz arbejder for store multiforsyningsselskaber 15 store for hele landet. Fjernvarmen skal være integreret i energisystemerne, men prisen værnes mod flytning af penge. Fjernvarmeselskaberne skal selv indgå samarbejder, fusioner eller have flere forsyningsarter ud fra lokale ønsker. Politisk regulering vil få konsekvenser. Mange års opbygning kan hurtigt nedbrydes.

5 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden mod Fjernvarme skal komme fra el-til-varme løsninger og overskudsvarme (genbrugsvarme). Brændselsfri varme er nøgleordet. Lokal produktion af energi (el og varme) vil stige. Skævvridninger fra nuværende afgifter skal fjernes. Elafgiften er for høj og biomasseafgiften fraværende. Eltarifferne skal gøres omkostningsbaseret. Der er intet om fjernkøling. Energispareindsatsen skal åbnes for andre end forsyningsselskaber. Støtten til VE skal konkurrenceudsættes. Største trussel er mangel på politisk handling!

6 STØTTEN TIL VEDVARENDE ENERGI Opmærksomhed på at biomassen ikke pålægges nye afgifter, eller mister nuværende støtte, til skade for fjernvarmeprisen.

7 HVORFRA SKAL VARMEN KOMME? Solvarme vil i 2020 kunne levere 1,6 TWh varme ~ 4 % af fjernvarmen. Eldrevne varmepumper (550 MW t ) vil i 2020 kunne levere 2,7 TWh varme ~ 7 % af fjernvarmen. Elpatroner (900 MW el ) vil i 2020 kunne levere 0,4 TWh varme ~ 1 % af fjernvarmen. Der er fortsat meget stort behov for centrale og decentrale kraftvarmeværker og store kedler. De små teknologier bidrager med 15 % i 2020!

8 FJERNVARMEN OG FREMTIDEN Urbanisering er en global tendens. Større byer kræver effektive sammenhængende og integrerede forsyningssystemer målsætning om vedvarende energi kræver tværgående intelligente energiløsninger. I alle scenarier er fjernvarmen en forudsætning. Fjernvarme og fjernkøling er nøgleinfrastruktur. Fjernvarmesystemet kan som intet anden lagre og omsætte energi.

9 FOLKETINGET ARBEJDER Lovkatalog fra Regeringen 20 lovforslag på forsyningsområdet 12 lovforslag med relevans for energi 6 konkrete emner for fjernvarmesektoren Standardisering af regnskaber og data Energitilsynet skal have ny organisering VE-loven ændres, biogas, solceller og vind Gassektoren konsolideres Energinet/DGD køber Gebyrer til Energitilsynet og Energistyrelsen stiger bl.a. for energispareordningen på nu 11 mio. kr. Nye regler for udlevering af data om ledningsoplysninger fra LER. Største trussel er mangel på politisk handling!

10 BIOMASSEOMRÅDET Opmærksomhed Øget opmærksomhed på bæredygtig biomasse Flot arbejde til nu ros for indsatsen. Kravene vil gradvis vokse derfor godt med en brancheaftale. Der udestår dog at få fælles EU regler på niveau med de danske. Støtten på 15 øre/kwh for el fra store kraftvarme værker udløber i maj 2019 Energistyrelsen, DE og Dansk Fjernvarme forhandler. Største trussel er mangel på politisk handling!

11 RAMMEVILKÅR FOR FJERNVARMEN Mange udspil meget få faktiske ændringer i love og regler Oktober Analyse af fjernvarmens fremtid. Opgave fra marts 2012 energiaftalen. Oktober Oplæg til ny regulering og effektivisering. Opgave fra marts 2000 aftale. April Aftale om benchmarking og 500 mio. kr. effektivisering mod September Udspil fra daværende regering for hele forsyningssektoren efter Juni Aftale om forrentning og 2,3 mia. effektivisering mod Fjernvarmen får central rolle i grøn omstilling og øges fra 54 til 62 % af varmen i Ny reguleringen af fjernvarmen gennem benchmarking. Forslag om 500 mio. kr. effektivisering i Politisk stemmeaftale, der ikke er omsat til lovgivning endnu. Processen er foreløbigt udsat mindst et år. Bygger på McKinsey rapport, med ønske om 2,3 mia. kr. effektivisering for fjernvarmen i Politisk stemmeaftale, der delvist er omsat til lovgivning (forrentning og harmonisering).

12 VI VENTER PÅ NY REGULERING Opfølgning på de politiske aftaler er begyndt Lovforslag omkring regnskabsperioder og om harmonisering af data. Stop for hensættelser. 500 mio. kr. effektiviseringen i 2020 er sendt til delvis udmøntning o 115 mio. kr. til de centrale kraftværker vil koste 100 mio. i bureaukrati. o 385 mio. kr. til fjernvarme transmission, distribution, decentral kraftvarme og affaldsforbrænding afventer. Embedsværket arbejder videre ud fra 2,3 mia. kr. effektivisering i 2025 Konkurrenceudsættelse-rapport er forsinket, men skal nok komme. Kæmpe udfordring omkring Kommune Kredit lån.

13 EFFEKTIVISERING! Regeringen arbejder efter en Forsyningsstrategi Fjernvarmesektoren skal effektiviseres for 2,3 milliarder kroner mod Det er urealistisk! Stor binding af udgifterne. 72 % er produktion af varme. 12 % er net og distribution. 11 % er net tab i kroner. 5 % er administration. Fjernvarmens omkostninger Vi skal arbejde med alle punkter.

14 EMBEDSVÆRKET ARBEJDER Løfte til borgerne om lavere varmepriser Energispareindsatsen koster 1,3-1,5 mia. kr. om året. Bortfald af grundbeløbet koster kr. på varmeregningen i berørte områder. Effektivisering kan vise sig at betyde højere priser! Benchmarking for visse selskaber og individuelle krav. Generelle effektiviseringskrav for øvrige. Målet er at indføre indtægtsrammeregulering i stedet for hvile-i-sig-selv regulering. Forrentning efter WACC, POLKA lister, kalenderår som indberetnings år, afskrivninger harmoniseres og slut for henlæggelser. Måske gælder bagatelgrænsen fortsat (50 TJ varmesalg).

15 FOLKETINGET SNAKKER MEGET Fjernvarmen er på dagsordenen Selskaberne skal tænke langsigtet. Politikerne tænker kortsigtet. Fjernvarmen skal være konkurrencedygtig. Der er alternativer for kunderne. Der skal være styr på forretningen, god ledelse, optimering af anlæggene og sikker grøn omstilling. Samarbejde mellem forsyningsområder er med til at styrke selskaberne og kundernes muligheder. Vi skal skynde os men langsomt med den nye økonomisk regulering.

16 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Den politiske scene Udspil til ny energiaftale kommer først i Mange analyser fra Energistyrelsen mangler. Risiko for at politikerne glemmer at løse de mange udeståender fra 2012-aftalen. Afgifter, tariffer og forældet regulering spænder ben for hele sektoren. Uløste udfordringer med garantiprovision på kommunegaranterede lån. Beslutning om stop for kommunegaranterede lån kan gøre langsigtet skade. Kilde: Jyllands Posten Behov for løsninger for overskudsvarme, varmepumper og elafgiften Plan for kraftvarmeværker, når grundbeløbet bortfalder rådgivning er ikke nok. Brændselsfrihed og ophør af kraftvarmebindingen skal besluttes. Politikerne er altid interesseret i vækst, arbejdspladser og eksport.

17 FJERNVARME ER OGSÅ JOBS Begrænsninger på investeringer og grøn omstilling af fjernvarmesektoren vil have betydning for beskæftigelse og vækst særligt blandt håndværkere og rådgivere med afhængighed af det danske marked.

18 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Dansk Fjernvarme Fjernvarmens Hus Merkurvej Kolding Tlf mail@danskfjernvarme.dk