1. Roskilde Kommunes afgørelse

Transkript

1 HOFOR VAND KØBENHAVN A/S Ørestads Boulevard København S Miljø og Byggesag Miljø Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Tilladelse til oppumpning og udledning fra afværgeboring på Lavringe Kildeplads til Lavringe Å. 1. Roskilde Kommunes afgørelse Roskilde Kommune meddeler hermed, i henhold til Vandforsyningslovens 20, HOFOR endelig vandindvindingstilladelse til oppumpning af m 3 pr. kalenderår fra, Lavringe Kildeplads tilknyttede afværgeboring. Der meddeles tilladelse til udledning af iltet råvand fra afværgeanlæg på Lavringe Kildeplads til Lavringe Å efter Miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1. Der udover godkendes HOFORs nuværende indvindings- og behandlingsanlæg i henhold til Vandforsyningslovens juni 2018 Sagsnr Brevid Ref. MAAS Dir. tlf Mariaas@roskilde.dk Nærværende tilladelse erstatter tidligere meddelte indvindingstilladelser, anlægstilladelser samt udledningstilladelser. Tilladelse er vedtaget på Roskilde Kommunes Klima- og Miljøudvalg den 12. juni Vilkår Nærværende tilladelse meddeles på følgende vilkår: Gyldighed 1. Nærværende tilladelse er tidsbegrænset og er således gyldig i perioden 19. juni 2018 til 19. juni jf. Vandforsyningslovens 22. Formål 2. Formålet med indvindingen er at afværge forurenet vand for at sikre almen vandforsyning. Indvinding 3. Der må samlet indvindes op til m 3 pr. kalenderår fra afværgeboring, DGU nr T. (Se bilag 1) 4. Der må højst indvindes 10 m 3 /time fra boringen. Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Telefontider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 08-14

2 Måling af vandmængder 5. Den oppumpede vandmængde skal registreres med måler på boringsniveau. Bestemmelserne om registrering kan til enhver tid ændres af kommunalbestyrelsen. Jf. Vandforsyningslovens 58, stk. 2. Side2/14 6. Den anvendte vandmængde afgang boring til vandløb skal registreres med måler. Vandmåleren på boringen skal kontrolleres minimum én gang årligt. Hvis måleren er udskiftet i årets løb, skal det fremgå af årsrapporteringen se vilkår 20. Vandmåleren renses og justeres efter behov, dog mindst hvert 5. år. Pejling 7. Afværgeboring DGU nr T skal pejles i ro og i drift mindst 4 gange om året. På følgende datoer skal der som minimum pejles første uge af: januar, april, juli, oktober. Vandkvalitet 8. Kontrol af råvand skal udføres efter til enhver tid gældende regler i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Der skal som minimum udtages en kontrolprøve af råvandet 2 gange om året første uge af: april og oktober. Prøverne skal udtages og analyseres af akkrediteret laboratorium. Der skal som minimum analyseres for dichloprop, 2,6- DCPP, 4-CPP, ammomium+ammomiak-n, total-jern, ferro-jern, ilt, og ph. Indretning af boringer 9. Boringen skal være markeret med synlig angivelse af borearkiv-nr. (DGU-nr.), koordinat- og kotesætning af boringen og tilhørende pejlepunkt. 10. Afværgeboringen skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning på land, nr af 28. oktober Boringens overbygning skal være indrettet i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land nr af 28. oktober Boringen skal sikres imod indbrud i form af en automatisk indbrudssikring. 13. Der skal være installeret en prøvehane til udtagning af råvandsprøver fra hver boring. Hanen skal være af en type, der ikke indeholder smøre- eller silikonefedt for ikke at forurene vandet. Hanen skal placeres, så det er muligt at tage prøver, dvs. med en fri afstand på min. 0,5 meter under denne. Beskyttelseszoner 14. I medfør af Miljøbeskyttelseslovens 24, etableres der omkring hver af vandværkets boringer et fredningsbælte med en radius på 10 meter. Inden for fredningsbæltet må der ikke gødes, anvendes bekæmpelsesmidler eller i det hele taget anbringes eller anvendes stoffer på en sådan måde at grundvandet udsættes for forurening. Fredningsbælterne bør være indhegnet og aflukket, men skal som minimum være markeret i terrænet ved buskbeplantning, kampesten eller lignende (gælder ikke vejareal).

3 Udledning fra afværgeanlæg til Lavringe Å 15. Udledning af råvand til Lavringe Å skal udføres i overensstemmelser med det fremsendte materiale. Side3/ Udledningen skal foregår med en jævn afstrømning og den udledte vandmængde må ikke overstiger 2,8 liter pr. sekund. 17. Vandet skal iltes inden udledning af hensyn til vandløbsmiljøet, og må ikke give anledning til erosion, stofaflejringer (herunder okker), oliefilm eller anden synlig forurening i vandløbet. 18. Hvis den samlede forureningskoncentration af dichlorprop, 2,6-DCPP og 4-CPP i det udledte vand overstiger 1 µg/l, kan vilkårene i nærværende tilladelse blive taget op til revision. 19. Der skal udtages en kontrolprøve af det udledte vand 2 gange om året første uge af: april og oktober, for at sikre at ovennævnte krav er overholdt. Prøverne skal udtages og analyseres af akkrediteret laboratorium. Der skal som minimum analyseres for dichloprop, 2,6-DCPP, 4-CPP, ammomium+ammomiak- N, total-jern, ferro-jern, ilt, og ph. Resultaterne fremsendes løbende efter hver prøvetagning til Roskilde Kommune med cc. til Lejre Kommune. Indberetning 20. HOFOR udarbejder hvert år en årsrapportering, som indsendes til tilsynskommunen inden 1. februar det efterfølgende år. Årsrapporteringen skal som minimum indeholde: a. Pejleresultater jf. vilkår 7. Pejledata skal opbevares i mindst 10 år. Jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 24. b. Registrering af den årlige vandindvinding på boringsniveau, Jf. Vandforsyningslovens 58, stk. 3. c. Oversigt over resultater af kontrolanalyser, samt sammenligning med tidligere års resultater. 3. Lovgrundlag Nærværende tilladelse er meddelt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Lov om vandforsyning mv., LBK nr. 118 af 22. februar 2018, med senere ændringer. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, BEK nr af 28. oktober Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, BEK nr. 832 af 27. juni 2016.

4 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr af 24. oktober 2017 Side4/14 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., BEK nr af 24. oktober Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 966 af 23. juni 2017 med senere ændringer. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK. nr. 121 af. 26. januar Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvand, kystvande, og grundvand. BEK nr af 19. december Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. BEK nr af 21. november HOFOR skal til enhver tid overholde gældende bestemmelse i henhold til vandforsyningsloven samt anden relevant lovgivning. 4. Sagsfremstilling Baggrund for ansøgningen HOFOR har pr. mail den 24. januar 2017 søgt om fornyet indvindings- og udledningstilladelse til afværgeboringen DGU. nr T på Lavringe Kildeplads, idet den gældende tilladelse er udløbet i henholdsvis 1. juli 2017 og 3. august Supplerende materiale HOFOR har i løbet af juni 2017 fremsendt supplerende materiale i form af mails, for at belyse spørgsmål til ansøgningen. Tidligere/nuværende tilladelse HOFORs tidligere tilladelse for afværgeboringen på Lavringe Kildeplads var indbefattet i den samlede landvæsenskommissionskendelse til værket ved Lejre på 16 mio. m 3 /år, meddelt i tillægskendelsen XI af 8. juni Lejre Kommune har den 1. juli 2017 meddelt indvindingstilladelse til HOFOR på Lavringe Kildeplads på m 3 /år. Efter at Lavringe Kildeplads er blevet renoveret til dykpumpe kildeplads, ligger kildepladsen nu udelukket i Lejre Kommune. Afværgeboringen er beliggende i Roskilde Kommune, og derfor er indvindingstilladelsen til afværgeboringen ikke medtaget i Lejre kommunes tilladelse, til trods for, at afværgeboringen er en forudsætning for at den egentlige vandindvinding kan overholde grænseværdierne. Roskilde Amt meddelte i 2005 en 5 årig udledningstilladelse til, at HOFOR kunne udlede pesticidforurenet grundvand fra afværgeanlægget på Lavringe Kildeplads til Lavringe Å. Siden 2006 er der fra den sydlige del af Lavringe kildeplads foregået afværgepumpning. Det sker fra boring DGU nr T pga. en pesticid-forurening

5 med stofferne 2,6-DCPP, 4-CPP, dichlorprop og mechlorprop (phenoxysyrer) i et sekundært sandmagasin. Side5/14 Grundvand Til Lavringe Kildeplads er der tilknyttet en afværgeboring DGU nr T. Der har før været to, men den sidste boring DGU nr O blev stoppet i 2011 da indholdet af de uønskede stoffer i boringen i en årrække havde været under detektionsgrænsen. Afværgeboring DGU nr T er filtersat i det sekundære sandmagasin, da det er her forureningen forefindes. Boringen er 24 meter dyb og den samlede lerlagstykkelse er under 10 meter. Lavringe Kildeplads er nyrenoveret og består af 7 aktive indvindingsboringer, hvoraf de fleste er filtersat i Lellinge grønsandskalk og/eller Danien Kalk. Geologien i området Landskabet fremstår meget varieret med store bakkestrøg i vest, og med store sletteområder samt områder med mere småbakket landskab i den øvrige del. Dertil ses en række markante ådale. Som i hovedparten af Danmark er landskabet i Osted kortlægningsområde hovedsageligt skabt af istidens gletsjere. Under terrænoverfladen ses sand- og lerlag fra istiderne og i større dybde også lag fra før istiderne, hvor Danmark var helt dækket af hav. Danien kalk og Lellinge grønsandskalk udgør langt det vigtigste grundvandsmagasin i området. I den vestlige del af kortlægningsområdet sker der dog ligeledes indvinding fra kvartære sandlag. Centralt på Lavringe kildeplads forekommer en 400 meter bred dal, der skærer sig ned i de prækvartære aflejringer og er fyldt med sandede og grusede kvartære aflejringer med en tykkelse på op til 45 meter. Dette sandlag fortsætter mod syd på kildepladsen i et tyndere (3-15 meter)sammenhængende lag. Det kvartære sandlag udgøres af moræneler af varierende tykkelse fra ca meter. På sit tyndeste sted har dæklaget 9 meter sand som et geologisk vindue i terræn, efterfulgt af 3 meter moræneler og derefter 48 meter kvartært sand, der fylder den dal, der er skåret ned i de prækvartære aflejringer. Sandlaget er meget sårbart overfor ovenfra kommende forureningskilder. Det kvartære sand i den nedskårede dal er i direkte kontakt grønsandskalken, hvilket vil sige, at der ikke er noget dæklag i form af Kerteminde Mergel over de prækvartære aflejringer. Samlet set bevirker dette, at hele Lavringe Kildeplads må betegnes som meget sårbar, da forurening kan transporteres lateralt i både sandet og kalken. Hvorfor afværgeboringen er en forudsætning for at den egentlige vandindvinding kan overholde grænseværdierne. Hydrogeologi. I størstedelen af Osted kortlægningsområde sker der grundvandsdannelse til de øverste terrænnære magasiner. Især omkring områdets vandløb findes der dog områder med opadrettet grundvandsstrømning, og dermed ingen grundvandsdannelse. Grundvandsdannelsen til kalken er generelt mindre end til sandmagasinerne. Grundvandsstanden (potentialet) i kalkmagasinet ligger lokalt ved indvindingsboringerne mellem kote 22 til kote 17, med faldende potentiale mod nord.

6 Der er tale om spændte magasinforhold, hvor potentialet står over oversiden af magasinet, men under terræn. Strømningsretningen er overordnet set mod nordøst, men indvindingen bevirker, at der også sket tilstrømning til kildepladsen fra andre retninger. I Statens udførte grundvandskortlægning er der beregnet indvindingsopland for Lavringe Kildeplads. Side6/14 Grundvandskvaliteten Grundvandskvaliteten inden for Osted kortlægningsområde er geografisk afhængig samt afhængig af magasinforholdene. Jf. den udførte kortlægning er grundvandet i det primære kalkmagasin i store dele af kortlægningsområdet karakteriseret som svagt til stærk reduceret. I den vestlige del af kortlægningsområdet er grundvandet i kalkmagasinet svagt til stærkt reduceret og uden forhøjet indhold af nitrat. Der er gjort enkelte fund af pesticider, alle under grænseværdien. Lavringe Kildeplads er ikke velbeskyttet pga. den sandfyldte dal, der skærer ned i de prækvartære aflejringer. Sammensætningen af grundvandet på kildepladsen indikerer, at der hovedsagligt indvindes ældre grundvand, hvor nitratindholdet er under 0,3 mg/l og sulfatindholdet generelt er lavt. Afværgepumpning DGU nr T på den sydlige del af kildepladsen sker pga. en pesticidforurening med stofferne 2,6-DCPP, 4-CPP, dichlorprop og mechlorprop (phenoxysyrer). Stofferne 2,6-DCPP, 4-CPP og mechlorprop er fundet i det sekundære sandmagasin i moniteringsboring DGU nr , og mechlorprop er ligeledes fundet i kalkmagasinet i samme boring. Der er tale om lave koncentrationer, alle med undtagelse af 4-CPP er under grænseværdien for enkeltstoffer på 0,1 μg/l. 4-CPP ligger på omkring 0,47μg/l. Grænseværdien for summen af pesticider på 0,5 μg/l er overholdt. Det bemærkes således, at pesticidforureningen er fundet i kalkmagasinet, hvilket viser at der er tale om et sårbart magasin, og at afværgeboringen er nødvendig for at HOFOR kan overholde grænseværdierne på Kildepladsen. Kilden til forureningen er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Idet der er tale om fund af forskellige phenoxysyrer, der findes eller har været fundet i koncentrationer over grænseværdien, vurderes det, at der er tale om en punktkilde. Der eksisterer ikke umiddelbart indikationer af, i hvilken retning kilden skal findes. Nærliggende vandindvindinger Afværgeboringen er formentlig påvirket af indvindingen fra Lavringe Kildeplads, og derfor de kildepladser der ligger i nærheden; Ramsø, Ledreborg og Hule Mølle Kildepladser. Afværgeanlæg ved Lavringe Kildeplads skønnes ikke, at ville påvirke de andre indvindingsanlæg, da afværgeanlægget har eksisteret sammen med kildepladsen i flere år, og da der i lange perioder har foregået en væsentlig større indvinding på Lavringe kildepladsen end den tilladelse Lejre Kommune har meddelt. Derfor skønnes der at være plads til at der fortsat indvindes fra og udledes afværgeboring DGU nr T.

7 Grundvandsbeskyttelse Som vilkår ovenfor er anført et fredningsbælte (fysisk sikringszone) på 10 meter omkring afværgeboringen. Side7/14 Forureningskilder Øst for afværgeboringen og Lavringe Kildeplads ved Rorup findes et areal, der er V1 kortlagt. Grunden er beliggende i en afstand af ca. 600 meter fra kildepladsen. Derudover findes der en V2 kortlægning af en tankstation i Rorup, hvor der er påvist olier og BTEX er. De øvrige kortlagt lokaliteter ligger mere end 1 km væk og vurderes ikke til at udgøre nogen væsentlig trussel mod indvindingen på Lavringe Kildeplads. Siden 2006 er der fra den sydlige del af Lavringe kildeplads foregået afværgepumpning. Det skete fra boringerne DGU nr T (14A) og DGU nr O (14) pga. en pesticid-forurening med stofferne 2,6-DCPP, 4-CPP, dichlorprop og mechlorprop (phenoxysyrer) i et sekundært sandmagasin, se nedenstående graf. Koncentration af 4-CPP i afværgeboring 14A (DGU nr T) og ved udløb til å. Derudover er koncentration af 4-CPP i den gamle afværgeboring 14 (DGU nr O) også vist. I 2011 blev afværgepumpningen i boring DGU nr O (14) stoppet og boringen overgik til drift, da indholdet af de uønskede stoffer i boringen i en årrække havde været under detektionsgrænsen. Boring DGU nr O (14) blev sløjfet den 11. april 2016 da HOFOR renoverede Lavringe Kildeplads. Af ovenstående graf ses det, at koncentrationen af 4-CPP igennem en lang årrække har jf. drikkevandsbekendtgørelsen ligget over grænseværdien på 0,1 µg/l for enkeltstoffer i afværgeboring DGU nr T (14A). Grænseværdien for summen af pesticider på 0,5 μg/l er overholdt jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Koncentration af 4- CPP er ved udløbet ved lavringe å det samme som ovenstående. Kilden til forureningen er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Idet der er tale om fund af forskellige phenoxysyrer, der findes eller har været fundet i koncentrationer over

8 grænseværdien, vurderes det, at der er tale om en punktkilde. Der eksisterer ikke umiddelbart indikationer af, i hvilken retning kilden skal findes. Roskilde Kommune anbefaler, at HOFOR prøver at finde kilden til forureningen, så denne kan afgrænses samt forhåbentlig bortrenses frem for at man fortsat afværger. Side8/14 Koncentration af 4-CPP i afværgeboring 14A (DGU nr T) og ved udløb til å. HOFOR på eget initiativ, har valgt at nedsætte analysefrekvensen fra 2011 af, til 2 årlige analyser. Roskilde Kommune antager, at HOFOR har valgt, at nedsætte analysefrekvensen, på baggrund af, at to årlige analyser fra hhv. afværgeboring og udløb til åen vil være dækkende for, at følge udviklingen, da analyseresultaterne fra de foregående år har ligget stabilt mellem 0,175 og 0,45 µg/l, se ovenstående graf. Tilladelsen tidsbegrænse til 10 år, da Roskilde Kommune vurderer, at forureningen er aftagende og indenfor en årrække vil være nede på et niveau der gør det muligt, at stoppe indvindingen fra afværgeboringen samt udledningen til Lavringe Å. Dette underbygges af, at der tidligere var to afværgeboringer, hvoraf den ene nu er under detektionsgrænsen. Tilladelsen gøres derfor tidsbegrænset og såfremt der er behov for varighed over de 10 år skal der ansøges om fornyet tilladelse. Behandlingsanlægget Det oppumpede grundvand fra boring DGU nr T ledes til et iltningsanlæg, hvorfra det via en 90 mm PEH-ledning udledes til Lavringe Å. Den maximale afværge fra boringen vil være 10 m 3 /time således at max. udledningen bliver på højest 2,8 l/s. Se bilag 1 for oversigt over afværgeanlægget og dets opbygning.

9 Side9/14 Påvirkning af natur og vådområder Vandindvindingens relation til vandløb Selve afværgeboringen er en lille del af indvindingen langs det beskyttede vandløb Lavringe Å, som er en del af Langvad Å-systemet. Langvad Å-systemet er et vidt forgrenet vandløbssystem, som har sit udløb i Kattinge Vig. På den nedre strækning fra Lejre til udløbet hedder vandløbet Kornerup Å. Kornerup Å deler sig i et hovedløb og et biløb. Langs med selve Langvad Å har HOFOR, udover Lavringe Kildeplads, to andre kildepladser til Værket ved Lejre; nemlig Ramsø og Kornerup Kildepladser. Desuden er der en del lokale vandværker beliggende i oplandet. Den samlede grundvandsindvinding i området har medført reduceret grundvandstilstrømning til Langvad Å-systemet og deraf følgende reduceret vandføring siden opstarten af indvindingen i 1930 erne. Igennem de senere år er indvindingen dog reduceret væsentligt, og medianminimumsvandføringen i Langvad Å-systemet er øget betydeligt de seneste år. Grundvandet der afværges fra afværgeboringen er pesticidforurenet, med et påvist indhold af dichlorprop, 2,6-DCPP samt nedbrydningsproduktet 4-CPP. Koncentrationsniveauet af 4-CPP er ca. 10 gange højere end moderstoffet dichlorprop, hvilket tyder på, at der sker en væsentlig nedbrydning af dichlorprop i det aktuelle miljø. Dichlorprop, 2,6-DCPP og 4-CPP er alle omfattet af bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (Bek. nr af 19. december 2017). Der er fastsat et nationalt gældende miljøkvalitetskrav for dichlorprop på 41 µg/l. For stofferne 2,6-DCPP og 4-CPP er der endnu ikke fastsat et nationalt gældende miljøkvalitetskrav. Eventuelle skadelige/toksiske effekter på vandløbsorganismer ved det aktuelle koncentrationsniveau for 2,6-DCPP og 4-CPP, vurderes derfor ud fra tilgængelig viden. (L/E)C50 angiver det koncentrationsniveau af det givne stof, hvor det har en skadelig effekt E på testorganismen eller direkte dødeligt (L). Ud fra diverse miljøtoksiske databaser, kan man konkludere at stoffernes aktuelle koncentrationsniveau ligger en faktor under (L/E)C50 for fisk. Tilsvarende effektkoncentrationer på alger, krebsdyr og daphnia ligger alle langt over stoffernes (2,6-DCPP og 4-CPP) aktuelle koncentrationsniveau. Dichlorprop anses for at være et ikke flygtigt stof, der potentielt kan bioakkumulerer i det akvatiske miljø og stoffet anses ikke for at være letnedbrydeligt. Miljøkvalitetskravet for dichlorprop er på 41 µg/l. 2,6-DCPP er en urenhed i produktet dichlorprop og det må forventes, at de miljøkemiske egenskaber for 2,6-DCPP ligner dichlorprop, hvorfor miljøkvalitetskravet for dichlorprop finder anvendelse. 4-CPP er et nedbrydningsprodukt af dichlorprop, og det vurderes at de skadelige/toksiske effekter (bl.a. evnen til at bioakkumulere) af stoffet er mindre end dichlorprop, hvorfor miljøkvalitetskravet for dichlorprop finder anvendelse.

10 Udledningskravet sættes lavere end vandkvalitetskriteriet, eftersom at udledningen af dichlorprop, 2,6-DCPP og 4-CPP som udgangspunkt skal begrænses mest muligt. Koncentrationsniveauet i afværgevandet ligger væsentligt under det gældende miljøkvalitetskrav for dichlorprop og udledningen af dichlorprop, 2,6-DCPP og 4-CPP vurderes derfor ikke, at medføre skadelige/toksiske effekter på vandløbsorganismer i Lavringe Å. Det vurderes generelt, at udpumpningen af råvand fra afværgeforanstaltningen fra boring DGU nr T i en periode på 10 år, ikke vil være en hindring for opfyldelse af målsætningen for Lavringe Å. Udpumpningsmængden på max 2,8 l/s vurderes ikke at give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet, og vil formentlig være til gavn i sommerperioden. Side10/14 Konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen Ansøgningen er konsekvensvurderet efter habitatbekendtgørelsen (BEK nr.1828 af 16. december 2015) til ikke at påvirke Natura 2000 områder eller medfører beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter som fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. Besigtigelse Den 24. juli 2015, i forbindelse med besigtigelse af renovering Lavringe Kildeplads. Høring Udkast til tilladelsen har været i høring hos HOFOR fra den 4. juli 2017 til den 4. august HOFOR bad om udsættelse af sagen den 9. august Udkastet har derfor været i høring igen fra 20. marts 6. april HOFOR bad den 6. april om udsættelse af høringsperioden, da HOFOR ville overveje hvorvidt at ansøgningen skulle opretholdes. Den 24. april meddelte HOFOR Roskilde Kommune, at ansøgningen skulle opretholdes. HOFOR har indgivet nogle få bemærkninger. Det har drejet sig om en faktuel rettelse til tilladelsen ift. en tidligere afværgeboring, som nu er sløjfet. Dette er tilføjet tilladelsen. Derudover har HOFOR bemærket, at analysefrekvensen skal nedsættes fra 4 til 2 årlige analyser. HOFOR argumentere med, at to årlige analyser fra hhv. afværgeboring og udløb til åen vil være dækkende for, at følge udviklingen, da analyseresultaterne ligger stabilt. Roskilde Kommune bemærker, at HOFOR på eget initiativ, har valgt at nedsætte analysefrekvensen fra 2011 af, til 2 årlige analyser. Roskilde kommune medgiver HOFOR, at HOFOR har argumenteret for, at det vil være tilstrækkeligt med 2 årlige analyser, dog skal Roskilde Kommune henstille til, at HOFOR fremadrettet kontakter Roskilde Kommune, hvis HOFOR ønsker at regulere analysefrekvenser. HOFOR har derudover kommet med en bemærkning ift. hvad der skal ske hvis indholdet af pesticider overstiger 1,0 µg/l. Roskilde kommune har valgt at se bort fra denne bemærkning, da Roskilde Kommune mener, at bemærkningen ikke er relevant, da det allerede indgår i vilkåret, at hvis indholdet af pesticid overstiger 1,0 µg/l, kan vilkårene i nærværende tilladelse tages op til revision.

11 Roskilde Kommune har vurderet, at de enkelte rettelser der er sket i tilladelsen, ikke udløser en ny høring, da Roskilde Kommune har imødekommet HOFORs bemærkninger. Side11/14 Vurdering Lavringe Kildeplads betegnes geologisk set som meget sårbar, da forurening kan transporteres lateralt i både sandet og kalken. Afværgeboringen bidrager til, at pesticid-forurening med stofferne 2,6-DCPP, 4-CPP, dichlorprop og mechlorprop (phenoxysyrer) i det sekundære sandmagasin, ikke spredes til indvindingsboringerne på Lavringe Kildeplads. Hvorfor afværgeboringen er en forudsætning for, at den egentlige vandindvinding kan overholde grænseværdierne. Kilden til forureningen er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Idet der er tale om fund af forskellige phenoxysyrer, der findes eller har været fundet i koncentrationer over grænseværdien, vurderes det, at der er tale om en punktkilde. Der eksisterer ikke umiddelbart indikationer af, i hvilken retning kilden skal findes. Roskilde Kommune anbefaler, at HOFOR prøver at finde kilden til forureningen, så denne kan afgrænses samt forhåbentlig bortrenses frem for at man fortsat afværger. Afværgeanlæg ved Lavringe Kildeplads vurderes ikke, at ville påvirke de lokale indvindingsanlæg, da afværgeanlægget har eksisteret sammen med kildepladsen i flere år, og da der i lange perioder har foregået en væsentlig større indvinding på Lavringe kildepladsen end den tilladelse Lejre Kommune har meddelt. Derfor vurderes der at være plads til at der fortsat indvindes fra og udledes afværgeboring DGU nr T. Det er en forudsætning for tilladelsen, at forureningskoncentrationerne holdes under tærskelværdien på 1,0 µg/l for summen af henholdsvis Dichlorprop, 2,6-DCPP og 4- CPP. Til at sikre dette er der stillet vilkår til løbende monitering og analyse af det oppumpede vand fra afværgeboring DGU nr T samt det herfra udledte vand til Lavringe Å. Ligeledes er der stillet vilkår af hensyn til fornyet vurdering af udledningen ved konstatering af en væsentlig stigning i udløbskoncentrationen. Såfremt der efterfølgende viser sig, at opstå belastning af vandløbet af enten hydraulisk eller stofmæssig karakter (herunder okker), kan der påbydes etablering af yderligere afhjælpende foranstaltninger. Såfremt der forekommer nye oplysninger angående Dichlorprop, 2,6-DCPP og 4-CPP s skadelige/økotoksikologiske virkninger, vil tilladelsens vilkår blive revurderet. Tilladelsen tidsbegrænse til 10 år, da Roskilde Kommune vurdere, at forureningen er aftagende, og indenfor en årrække vil være nede på et niveau der gør det muligt, at stoppe indvindingen fra afværgeboringen samt udledningen til Lavringe Å. Hvilket underbygges af at der tidligere var to afværgeboringer, hvoraf den ene nu er under detektionsgrænsen. Tilladelsen gøres derfor tidsbegrænset og såfremt der er behov for varighed over de 10 år skal der ansøges om fornyet tilladelse.

12 Roskilde Kommune vurdere på baggrund af ovenstående, samt de vilkår der er stillet i den samlede indvindings- og udledningstilladelse, vil sikre at vandmiljø og natur ikke vil påvirkes væsentligt. Roskilde Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at tilladelsen kan meddeles. Side12/14 6. Erstatningsregler Ejer af vandværket er i henhold til Vandforsyningslovens 23 erstatningspligtig for skader, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. under anlæggets udførelse og drift. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndigheden. Det er den som søger erstatning som skal indbringe sagen for taksationsmyndigheden. 7. Ibrugtagning Da der i forbindelse med denne tilladelse ikke er tale om bygge- og anlægsarbejde kan tilladelsen udnyttes med det samme, jf. Vandforsyningslovens 78, stk Annoncering Afgørelsen vil blive offentligt bekendtgjort ved annoncering på kommunens hjemmeside. Kopi af denne tilladelse er sendt til: Styrelsen for Patientsikkerhed (stps@stps.dk) Miljøstyrelsen (mst@mst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk, dnlejre-sager@dn.dk, roskilde@dn.dk ) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Forbrugerrådet (fbr@fbr.dk) 9. Klagevejledning, aktindsigt og søgsmål Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet indtil 4 uger efter at afgørelsen er offentliggjort jf. vandforsyningslovens 0F og miljøbeskyttelseslovens 1F 93, hvilket vil sige tirsdag den 17. juli Afgørelsen kan påklages af afgørelsens adressat, enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, jf. vandforsyningslovens 80 og miljøbeskyttelseslovens 98, 99 og 100. Ønsker du at klage over afgørelsen, skal det ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet via klageportalen som du finder via Her kan du også finde vejledning til, hvordan du klager. 1 Vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse 118 af Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse 966 af

13 Søgsmål og aktindsigt Afgørelsen kan afprøves ved domstolen, jf. 81 i vandforsyningsloven og miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Søgsmål skal være anlagt inden 6 måneder fra afgørelsen er meddelt, hvilket vil sige senest onsdag den 19. december Side13/14 Roskilde Kommune gør opmærksom på, at alle har mulighed for at få aktindsigt i denne sag2f3. Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at rette henvendelse til Anders Cold på tlf eller pr. andersmc@roskilde.dk eller Maria Ammentorp Sørensen på tlf eller pr. mariaas@roskilde.dk. Venlig hilsen Anders Cold Biolog Maria Ammentorp Sørensen Hydrogeolog 3 Offentlighedsloven (Lov nr. 606 af ), Forvaltningsloven (Lovbek. nr 433 af ) og Lov om aktindsigt i Miljøoplysninger (Lovbek. nr. 980 af )

14 Bilag 1: Kort over ejendom med angivet placering af afværgeboring DGU nr T. Samt oversigt over afværgeanlægget og dets opbygning. Side14/1 Afværgeanlæg er placeret ved boring DGU nr T