Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Guldberg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Guldberg Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 945 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 43 Tosprogsprocent på skolen 22 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 39 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 24,3 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 3,6 % 4

6 Skolens beskrivelse Guldberg Skoles værdier Guldberg Skole er et fællesskab, hvor alle har en plads. Den enkelte styrkes og udvikles til at kunne bevæge sig uden for skolens trygge ramme med et fagligt, socialt og personligt afsæt for at bidrage til, værne om og sætte sit præg på den verden vi alle er en del af. Faglighed, trivsel, tryghed og kammeratskab kendetegner skolen. Skolen er synlig, attraktiv og netværksdannende for alle kvarterets børn, unge og deres forældre. Skolen vægter: o udvikling og forandring o Skolen har særligt fokus på demokratiske værdier som inddragelse, tolerance, ligeværd, dialog og ytringsfrihed o høj faglighed indenfor alle fagområder o tryghed og trivsel for alle Den foretrukne lokale skole Guldberg Skole er den foretrukne lokale skole. 2 ud af 3 børn i skolens område går på skolen. Børn og voksne mødes i og uden for skolen i lokalområdet. Et stærkt udgangspunkt for tryghed og genkendelighed. Udeskole På fire klassetrin er der udeskole med forskellige fokusområder. På 1-2. klassetrin er det naturen, der er i fokus. Klasserne tager hver uge hele året rundt ud i naturen for at lære i, med og om naturen. Udedagene foregår fx i skoven, på stranden og i den lokale park. Eleverne oplever naturen og årstidernes gang på tæt hold. Kulturen er i fokus på 4. klassetrin. Byen og dens forskellige kulturinstitutioner bruges som ramme for undervisningen. Kulturklasserne besøger på udedagene fx museer, teatre, lokale foreninger, byens besøgssteder, trossamfund mm. På 7. klassetrin bruges byen og dens forskellige kulturinstitutioner som ramme for undervisningen med samfundet som fokus. På udedagene besøges fx medieredaktioner, virksomheder, politiske institutioner og partier, foreninger mm. Medborgerskab og bæredygtighed Arbejdet med medborgerskab på skolen har bl.a. resulteret i, at vi har udviklet vores egen grundlov. Grundloven beskriver grundlæggende rettigheder for børn og voksne samt faglige og sociale rettigheder. Vi knytter skolens emner om medborgerskab sammen med bæredygtighed. At arbejde med bæredygtighed betyder, at eleverne arbejder med globale og lokale spørgsmål, der vedrører klima, klimaforandringer og global opvarmning, forbrug af el, vand og varme, miljø og genbrug. 5

7 Skolens fysiske rammer Guldberg Skole er en skole beliggende på 2 matrikler. Skolen fremstår gennemrenoveret såvel ude som inde, med lyse klasse- og faglokaler. Der er spændende legeområder på afdelingen, hvor indskoling og mellemtrin er. På udskolingsafdelingen er der et godt ungdomsmiljø i loungen. Her mødes de unge på tværs af klasserne. Folkeskolereformen på Guldberg Skole Hovedfokus for arbejdet med folkeskolereformen på Guldberg Skole er fokus på læring. Der bliver arbejdet med dette på mange forskellige måder. Lærerne opstiller mål for læringen - gerne sammen med eleverne - og elever og lærere vælger herefter aktiviteter. Der kan sagtens være forskellige aktiviteter, der for forskellige elever fører til samme læring. Det er ikke hele tiden og altid, da det er en ny måde, at arbejde på og derfor kræver en del mere af forberedelse, men det er den vej, vi bevæger os. Vi er organiseret i årgangsteam. Målet med teamsamarbejdet er, at fællesskabet skal understøtte mere læring og trivsel på skolen, end den enkelte lærer eller pædagog gør hver for sig. Vi er kommet et godt stykke vej og fortsætter udviklingen af teamene. Skolens vejledere har deltaget i et udviklingsforløb vedr. arbejdet med opstilling af mål. Vejlederne skal støtte teamene og den enkelte lærer i forhold til faglig udvikling gennem aktivering af nysgerrighed, samtale og refleksion om undervisning og læring. Sammen med skolens forældre udvikles forældresamarbejdet til et bedre og stærkere samarbejde. Dette gør vi ved blandt andet ved at sætte fokus på kommunikation. Faktuelle oplysninger Antal elever: 970 pr Antal medarbejdere: 100 Klassekvotient: 24 elever/klasse Organisering Skolen er delt i klasse på afdelingen i Sjællandsgade og klasse på afdelingen i Stevnsgade. Det pædagogiske personale er organiseret i team omkring en årgang. Ledelsesteamet består af skoleleder, tre afdelingsledere og en administrativ leder. Fritidsinstitutionen omkring skolen er placeret med en af de tre matrikler på skolen og de andre to tæt på skolen Fritidscenteret (klubben) har afdeling placeret på skolen 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 5,3 6,9 6,1 6,9 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 5,6 6,1 5,3 6,0 Dansk retskrivning 4,7 5,0 4,8 6,3 Dansk skriftlig 4,6 7,4 5,8 6,3 Dansk mundtlig 7,1 9,3 8,1 8,4 Matematiske færdigheder 4,4 6,3 6,4 7,1 Matematisk problemløsning 4,0 6,3 5,7 6,2 Engelsk mundtlig 5,5 7,8 7,3 7,0 Fysik/ kemi 6,6 8,1 5,1 7,6 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,3 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,5 Nej Guldberg Skole har over de sidste fire år haft svingende resultater ved 9.-klasseprøverne. Efter et dyk sidste år (2014) er skolen imidlertid med årets resultater tilbage på et samlet karakterniveau, der ligger lidt over det kommunale gennemsnit. Det samlede karaktergennemsnit er i 2015 på 6,9, og ser vi på de enkelte prøver er der med en enkelt undtagelse jævn fremgang i alle fag. Ser vi på skolens resultater over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende elevsammensætning havde, ligger Guldberg Skoles samlede resultater i perioden stort set på niveau med disse resultater. Der er en lille forskel på 0,2 karakterpoint, som imidlertid ikke er statistisk signifikant og kan skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Det er dog ikke desto mindre også i dette lys positivt, at skolen i år har haft en fremgang til 6,9. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis 8

10 præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Ja Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Nej Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Guldberg Skolens resultater i de nationale test er hverken entydigt positive eller negative. Skolen har i en af de seks test, læsning på 2. klassetrin, opnået det nationale mål, om at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Der er en positiv udvikling hen imod dette mål i 2 af de seks test, mens udviklingen i de resterende test er negativ. Ser vi på målet om at øge andelen af de dygtigste elever, er der en positiv udvikling i en af de seks test, mens der sidste år var en positiv udvikling i de fem resterende, hvor der så i år er negativ udvikling igen. Det samme gør sig gældende i forhold til målet om at reducere andelen af elever med dårlige resultater. Der er en positiv udvikling i to af de seks test, men det er netop de to test, hvor udviklingen var negativ sidste år, mens der i de test, hvor udviklingen sidste år gik i den rigtige retning, nu er dårligere resultater. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 79,2 % 80,0 % 82,2 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 85,1 % 2. klasse 80,0 % 3. klasse 79,8 % 4. klasse 76,9 % 5. klasse 76,3 % 6. klasse 76,6 % 7. klasse 88,1 % 8. klasse 88,7 % 9. klasse 93,3 % Guldberg Skoles kompetencedækning er steget i perioden fra 2013 til 2015, og ligger i år på 82,2 %. Det er en smule højere end gennemsnittet for alle byens skoler. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Det viser tallene om faglighed Guldberg Skole har over de sidste fire år haft svingende resultater ved 9.-klasseprøverne. Efter et dyk sidste år (2014) er skolen imidlertid med årets samlede resultat på 6,9 tilbage på et karakterniveau, der ligger lidt over det kommunale gennemsnit. Fremgangen fordeler sig med en enkelt undtagelse jævnt på alle de bundne prøver. Ser vi på skolens resultater over en treårig periode ( ) er de stort set på niveau med resultaterne for andre skoler med en sammenlignelig elevsammensætning. Den lille forskel, der er, er ikke statistisk signifikant og kan derfor skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen.. På de nationale test er skolens resultater hverken entydigt positive eller negative. Guldberg Skole har i en af de seks test opnået det nationale mål om, at mindst 80 % skal klare sig godt eller bedre end det og der er en positiv udvikling hen imod dette mål i to af de seks test. Når det gælder målene om henholdsvis at øge andelen af de dygtigste elever og reducere andelen af elever med dårlige resultater, er udviklingen fra 2014 til 2015 ikke nær så positiv, og det er gennemgående sådan, at har der været fremgang sidste år, så er der tilbagegang i år og omvendt. Kompetencedækningen er stigende til en smule over bygennemsnittet. Det er dog nationalt et mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. 11

13 Skolens vurdering og indsatser På baggrund af data og gennemgang af disse ovenfor er der behov for at følgende områder indgår med særligt fokus i skolens udviklingsarbejde med henblik på at løfte de faglige resultater: Videreudvikling af systematikken omkring brugen af nationale test på skolen Understøttelse af den faglige udvikling i dansk (læsning) og matematik Plan for kompetenceudvikling I kvalitetsrapporten for 2014 blev indsatserne for området bl.a. beskrevet således: Ift. prøveresultaterne for 9.-klasserne, så satser skolen på en jævn progression over de kommende år. Dansk: læsning Skolen har igennem en årrække arbejdet systematisk med testning og dataopsamling ift. dansk. Vi har i de sidste par år arbejdet med at udvikle skolens ressourcecenter. Der er etableret et læringsteam og et inklusionsteam under ressourcecenteret. Læringsteamet arbejder med fokus på arbejdet med læringsmål i samarbejde med forvaltningens faglige implementeringsteam. Skolen har den seneste del år arbejdet med tidlig indsats, som tilgang i forhold til læseindlæringen. Det betyder, at der på alle klassetrin i indskolingen er mulighed for holddeling med støtte fra skolens ressourcecenter. Skolen har to uddannede læsevejledere, der tester eleverne i indskolingen med OSprøver og står til rådighed for lærerne i forhold til råd og sparring. Derudover yder ressourcecentret støtte i dansk som andetsprog, særligt tilrettelagt undervisning og anden faglig støtte. Til elever med læsevanskeligheder tilbydes en bærbar computer til brug i undervisningen, som støtte til oplæsning og skrivning. Matematik Skolen arbejder ligeledes med at udvikle en systematik for testning og dataopsamling i matematik. Herudover: Deltagelse i Matematikbroen, hvor matematiklærere efteruddannes mhp. bedre at kunne forberede eleverne på de gymnasiale uddannelsers matematik Uddannelse af en matematikvejleder, så skolen har 2. Vedkommende er i gang med uddannelse. Deltagelse i områdets (Nørrebro-Bispebjergs) fælles satsning på udvikling af matematik Generelt fokus på faglighed I den kommende periode videreføres og udvikles følgende tiltag: Udvikling af vejledningen på skolen. Videreudvikling af brugen og effekten af de faglige vejledere (vejlederne i det hele taget). Læring der ses på mellemtrinnet Tidlig indsats Opfølgning på udviklingsprojekt med børnehaver, fritidshjem og skole 12

14 Rød tråd i overgangene Fokus på sprogarbejdet Mulighed for holddannelse i indskolingen i dansktimerne. Deltagelse i vejledernetværkene i området Brug af feedback Etablering af ramme/form ift. feedback/monitorering Uddannelse af yderligere 1 læsevejleder Udvikling af DSA-vejledningen Øge ressourcerne. DSA-vejleder uddannet sidste skoleår. Indsats for elever med særlige forudsætninger 2 faglige vejledere har udvikler denne indsats Øge fokus på hvordan udeskolen understøtter fagligheden Kompetencedækning Rekruttering og efteruddannelse Udarbejdelse af strategi Sikre at skolens it-strategi understøtter den faglige satsning 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Guldberg Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,9 6,1 6,9 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 3,3 2,1 3,2 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,9 6,1 6,9 Skolen - tosprogede elever 5,3 5,2 5,5 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 92,9 % 83,7 % 86,5 % 90,9 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Resultaterne har for de 20 % fagligt svageste været svingende over de sidste 3 år. Der har fra 2014 til 2015 været en stigning i de svageste elevers karaktergennemsnit på 1,1 karakterpoint, så gennemsnittet for denne gruppe nu er på 3,1. Ikke desto mindre er der fortsat en ret stor forskel på 3,7 karakterpoint imellem de svageste elevers resultater og skolens gennemsnit. Derfor er det fortsat et vigtigt udviklingsområde for skolen at arbejde med, hvordan man med undervisningsdifferentiering og andre tiltag både kan fastholde og fremme resultaterne for de fagligt svageste elever. Andelen af 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 afgangseleverne der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik har været svingende fra 2012 til I 2015 ligger denne andel igen på den gode side af 90 %. Der er dog stadig 9,1 % af eleverne, der får under 2 i dansk og matematik eller slet ikke går til prøverne. Resultaterne for de tosprogede elever har i lighed med skolens samlede resultater udviklet sig positivt fra 2014 til Fremgangen er dog ikke så stor som den er på skolen samlet set, og derfor er der stadig et vist præstationsgab imellem de et- og de tosprogede elever, som skolen fortsat bør arbejde med at udligne. Skolens vurdering og indsatser På baggrund af data og gennemgang af disse ovenfor er der behov for at følgende områder indgår med særligt fokus i skolens udviklingsarbejde: Øge karaktergennemsnittet for de 20 procent svagest præsterende elever, så de har en reel chance for at tage en ungdomsuddannelse. Fremgang for de tosprogede elever. I kvalitetsrapporten for 2014 blev indsatserne for området bl.a. beskrevet således: Ressourcecenteret har fokus på opgaven med at midske betydningen af social og etnisk baggrund. I dette skoleår arbejdes der med en styrkelse og fokusering af DSA-indsatsen og inklusionsindsatsen på skolen. I den kommende periode videreføres og udvikles følgende tiltag: Udvikling af vejledningen på skolen. Videreudvikling af brugen og effekten af de faglige vejledere (vejlederne i det hele taget). Læring der ses på mellemtrinnet Tidlig indsats Opfølgning på udviklingsprojekt med børnehaver, fritidshjem og skole Rød tråd i overgangene Fokus på sprogarbejdet Mulighed for holddannelse i indskolingen i dansktimerne. Skabe øget mulighed for holddannelse i fagtimerne Deltagelse i vejledernetværkene i området Øget forældresamarbejde Øget fokus på forældrearrangementer Brug af feedback Etablering af ramme/form ift. feedback/monitorering Uddannelse af en matematikvejleder, så skolen har 2. Vedkommende er i gang med uddannelse. Uddannelse af yderligere 1 læsevejleder Udvikling af DSA-vejledningen Øge ressourcerne. 16

18 DSA-vejleder uddannet sidste skoleår. Øge fokus på hvordan udeskolen understøtter chanceligheden Inklusionsteamets arbejde med inklusion og integration 17

19 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 18

20 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 66,3 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 28,3 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 3,3 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 29,7 % 31,8 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 2,7 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 4,5 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 32,4 % 36,4 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 62,2 % 54,5 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 2,7 % 9,1 % I ovenstående tabel indgår i alt 44 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 19

21 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 71,7 % 56,8 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 10,9 % 24,3 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 82,6 % 81,1 % I ovenstående tabel indgår i alt 37 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Guldberg Skole er der 66,3 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger omkring gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der et lille fald i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14 er 81,1 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Dette ligger under gennemsnittet for København. Det er primært faldet i andelen af elever, som er i gang med en gymnasial uddannelse, som har skabt det samlede fald. Der har været en positiv stigning i andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Det er fortsat en udviklingsopgave for skolen at sikre, at eleverne i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning på 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser På baggrund af data og gennemgang af disse ovenfor er der behov for at følgende områder indgår med særligt fokus i skolens udviklingsarbejde: At mindske andelen af elever, der ikke er parate til ungdomsuddannelse pga. faglige årsager. At sikre at eleverne i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning på 9. klasse. I kvalitetsrapporten for 2014 blev indsatserne for området bl.a. beskrevet således: 9 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 20

22 Skolen har i de sidste år haft en del skift af UU-vejledere. Der er brug for kontinuitet og opbygning af samarbejdet for at arbejde målrettet med området. Især på af erhvervsuddannelsesreformen, der stiller højere faglige krav til de unge ift. optagelse. Fremover vil der være en større vejledningsopgave mht. skolens uddannelsesparathedsvurderinger mv. Det er et område, vi har fokus på, som antallet af elever i afgangsklasserne stiger. I den kommende periode videreføres og udvikles følgende tiltag: Styrkelse af samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning gennem aftale om indsatser ift. udvikling af skolens indsats på området Samarbejde mellem klub (fritidscenter), UU og skole for at styrke vejledningsindsatsen. Fokus på anvendelse af præsentationskurser, erhvervspraktik, brobygning mv. Indsatser fra de andre områder understøtter også dette område. 21

23 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 2 % 25 % 73 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 22

24 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 2,6 % 8,4 % 33,5 % 55,6 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 1,9 % 10,5 % 57,9 % 29,8 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 5,1 % 34,0 % 51,5 % 9,3 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,6 % 18,0 % 55,7 % 24,6 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 23

25 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 11,9 12,5 13,5 Det viser tallene for trivsel Når det kommer til elevernes trivsel er tilbagemeldingerne fra eleverne gennemgående en anelse mere negative end i byen generelt. Det gælder dog ikke de yngste elever (0.-3. klasse), hvor lidt flere end i byen generelt angiver, at de er meget glade for deres skole. Ser vi på de ældre elever (4.-9. klasse) er de både når det gælder den faglige trivsel, den sociale trivsel og på spørgsmålene under ro og orden lidt mere negative i deres svar end eleverne i byen generelt. Når det gælder støtte og inspiration i undervisningen er der på byniveau 66 % af eleverne, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen, mens det på skolen er 60,9. Det er på byniveau i sig selv bekymrende, at så stor en del af svarene under kategorien støtte og inspiration i undervisningen placerer sig i den negative ende af svarskalaen. Derfor er det også et særligt opmærksomhedspunkt, når billedet er mere negativt, som på Guldberg Skolen, og det kan være hensigtsmæssigt både at afdække, hvor det især er at udfordringerne ligger, og hvad der skal til for at styrke læringsmiljøet på denne dimension. Guldberg Skoles elevfravær har været stigende fra skoleåret 2012/13 til skoleåret 2014/15. Ser vi på skoleåret 2014/15, er skolens elevfravær ca. på niveau med det gennemsnitlige fravær for alle skoler i København. Da byens gennemsnit er højt, både sammenlignet med landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med, må elevfraværet på Guldberg Skole samlet set betragtes som højt. Skolens vurdering og indsatser På baggrund af data og gennemgang af disse ovenfor er der behov for at følgende områder indgår med særligt fokus i skolens udviklingsarbejde: Afdækning af hvorfor eleverne vurderer den sociale trivsel og støtten og inspirationen i undervisningen forholdsvist lavt. Herudfra forslag til handleplan og indsats. Nedbringelse af elevfraværet I kvalitetsrapporten for 2014 blev indsatserne for området bl.a. beskrevet således: Vi er meget opmærksomme på, at forældre (og elever og lærere) lægger vægt på, at der er arbejdsro i timerne. Klasseledelse er et af de indsatsområder, som vi forsat har fokus på, og som vi også arbejder med i forbindelse med observationer i klasserne (både lærernes og ledernes indbyrdes observationer). I samarbejde med skolesocialrådgiveren arbejdes der systematisk med nedbringelse af elevfravær. Elevfravær ses også som indikator på trivslen på skolen. Andelen af elever, der trives er faldet en smule (Hvad synes du om at gå i skole for tiden?). Det er noget lærerne arbejder med dagligt, og en gang om året er trivsel i fokus i en temauge. Der arbejdes videre med skolens grundlov og medborgerskab samtidig med at tiltag. Den årlige medborgerskabstemauge videreføres. I den kommende periode videreføres og udvikles følgende tiltag: 24

26 Øget forældresamarbejde Udvikling af inklusionsteamet Konkrete redskaber ift. hvordan pædagogiske processer kan faciliteres Grundredskaber til hvordan konflikter håndteres Opbygning af tæt samspil med ledelsen. Vejledernetværkene (inklusionspædagoger, inklusionslærere/-vejledere, LKT-vejledere) Anvendelse af viden og erfaring med projekt Fri for mobberi Deltagelse i og anvendelse af tidligere erfaringer med Kærligt talt Anvendelse af skolepædagogernes kompetencer fx ift. understøttende undervisning Makkerskabsvejledere (matematikvejledere og inklusionsvejleder fra forskellige skoler) Arbejde med trivsel, medborgerskab og grundlov for skolen Samarbejdet med elevråd De fysiske rammer Samarbejde med fritidsinstitutionen og klubben - Stærkt samarbejde Fokus på overgange mellem børnehave og fritidsinstitution/skole 25

27 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 26

28 Tabel 22: Forældrenes valg af skole(resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 70,1 % 70,3 % 77,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 9,5 % 10,1 % 5,8 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 20,4 % 19,6 % 16,5 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever(resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 2,0 % 3,9 % 3,6 % Afgang 2,4 % 3,7 % 5,5 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 27

29 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (82 årsværk) Kort sygefravær 5,9 6,0 5,7 Langt sygefravær 3,1 4,6 7,2 Sygefravær i alt 9,0 10,6 12,9 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,1 4,6 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,7 4,8 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,7 3,8 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,2 5,7 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 4,5 5,3 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 3,8 3,4 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Andelen af forældre i grunddistriktet, der vælger at lade deres børn starte i børnehaveklasse på Guldberg Skole er steget. Der er 77,7 % af børnene fra grunddistriktet, der i 2015/16 er startet på skolen, hvilket er flere end i byen generelt. Der er sket et fald i andelen af forældre, der vælger en fri grundskole eller en skole uden for kommunen til 16,5%, hvilket er lavere end gennemsnittet i byen, Ser vi på til- og afgang af elever i løbet af skoleforløbet, er der en relativt lav andel af eleverne, 3,6 %, som i 2014/2015 flyttede skole uden samtidig at flytte adresse. 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 28

30 Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirkeforældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, har medarbejdernes trivsel med en enkelt undtagelse været faldende fra 2013 til Det er imidlertid tilfældet på langt de fleste af byens skoler, hvilket formodentlig skyldes den omstillingsproces, som medarbejderne har befundet sig i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne og folkeskolereformen. Hvad angår den overordnede tilfredshed og motivation ligger skolen i 2015 en smule under byniveau, hvilket også er tilfældet i to af de tre spørgsmål om samarbejde og feedback. Selvom tilfredsheden med feedback på kvaliteten af det arbejde, man udfører, generelt ikke er høj på tværs af byens skoler, er den med en samlet score på 3,4 særligt lav på Guldberg Skole. Omvendt er det værd at notere sig, at oplevelsen af samarbejde med nærmeste leder, er blevet bedre fra 2013 til Medarbejdernes sygefravær er steget fra 2012 til 2014, hvor skolen ligger på 12,9 sygedage i gennemsnit.. Dette er en smule mindre end det gennemsnitlige sygefravær i på skolerne i København, der i 2014 var på i alt 13,4 dage. Det er det lange sygefravær, der er steget. Skolens vurdering og indsatser På baggrund af data og gennemgang af disse ovenfor er der behov for at følgende områder indgår med særligt fokus i skolens udviklingsarbejde: Styrkelse af skole-hjemsamarbejdet Feedback til medarbejderne på kvaliteten af det arbejde, de udfører Udvikling af faglig ledelse Fokus på medarbejdernes sygefravær I kvalitetsrapporten for 2014 blev indsatserne for området bl.a. beskrevet således: Skolebestyrelsen er i gang med at udarbejde principper for skole/hjemsamarbejdet. Skolen lægger vægt på en god information gennem ugeplaner. Vi er i gang med at udvikle skolehjemsamarbejde bl.a. gennem en workshop for kontaktforældre, hvor opgaven og samarbejdet kvalificeres og rammesættes. Da elevtallet har været stigende de sidste 10 år, har skolen udfordringer i forhold til pladsen. Det betyder, at vi i dette skoleår har måttet nedlægge et it-lokale på afdelingen i Stevnsgade og lave det om til et klasselokale. Vi deler lokaler med fritidshjemmet ift. 0.-klasserne, og vi kan på sigt blive nødt til at nedlægge biblioteket på Stevnsgade for at få plads til flere klasselokaler hvilket ikke kan accepteres af skolebestyrelsen og personalet. Det er praktisk talt umuligt at holddele undervisningen. Udfordringerne har været drøftet med områdechefen. Skolen har fokus på medarbejdernes trivsel. Det forventes således, at den tidligere nævnte faglige ledelse vil betyde en bedre tilbagemelding til medarbejderen ift. det arbejde, de udfører. Skolen er i gang med systematisk opfølgning ift. sygefraværet. Tidligere tiltag ift. nærvær/fravær relanceres i smarbejde med MED-udvalget. På baggrund af organisationsændringerne i forbindelse med folkeskolereform og ny arbejdstidstilrettelæggelse oplever skolen en udfordring ift. at holde niveauet for sygefravær I den kommende periode videreføres og udvikles følgende tiltag: Arbejde med og udvikling af de vedtagne principper for forældresamarbejde 29