Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Peter Vedels Gade KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved 9. klasseprøverne... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning... 9 Skolens samlede vurdering af resultaterne inden for faglighed... 9 Chancelighed Skolens samlede vurdering og indsatser inden for chancelighed Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Skolens samlede vurdering og indsatser inden for ungdomsuddannelse Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Skolens samlede vurdering og indsatser inden for trivsel Tillid og attraktivitet Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Skolens samlede vurdering og indsatser inden for tillid og attraktivitet

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Skolen i Peter Vedels Gade giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 62 Heraf specialklasseelever 62 Heraf afgangselever 8 Tosprogsprocent på skolen 6 % Antal klassetrin på skolen Antal almenklasser 0 Antal specialklasser 8 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 8,0 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014),5 % 4

6 Skolens beskrivelse Skolen i Peter Vedels Gade er en specialskole med tilhørende fritidsordning (KKFO) for børn/unge i den skolepligtige alder med ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse) som hoveddiagnose. Derudover kan der optræde tillægsdiagnoser så som ADHD, ADD, OCD. Der tilbydes individuelt tilrettelagt specialundervisning og fritidstilbud i hele skoleforløbet, som er fra 0. til 10. klasse. Det er muligt, at afslutte grundskoleforløbet med FolkeSkolens Afgangsprøver, FolkeSkolens Afgangsprøver for 10. klasse og/eller alternativ individuel evaluering. Skolen i Peter Vedels Gade er tilrettelagt som et helhedstilbud. Siden skolen blev etableret i 2005 med ansvar for børnenes undervisning og fritid, har ledelsen og personalet i fællesskab søgt at skabe et sammenhængende Helhedstilbud. Da børn med autisme har svært ved selv at skabe helhed i dagligdagen, er det tanken, at skole og fritid i fællesskab søger at skabe denne sammenhæng for børnene. Visionen for Helhedstilbuddet er: - At eleverne undervises, så de bliver så kompetente som muligt i forhold til at mestre fremtiden - At give eleverne et skole- og fritidstilbud med udvikling og læring - At give eleverne en sammenhængende hverdag, hvor mål og krav er afstemt - At understøtte elevernes faglige og sociale udvikling i fællesskab med andre - At understøtte personalet som et samarbejdsteam omkring eleverne - At give forældrene et samlet forum for forældresamarbejdet, hvor de inddrages og mødes i samarbejdet omkring deres barn - At være en god arbejdsplads med mulighed for trivsel og faglig udvikling med gensidig respekt for alle ansattes forskellige fagligheder Det pædagogiske afsæt for helhedstilbuddet: - I vores pædagogik lægger vi vægt på at strukturere dagligdagen både for gruppen af elever og for den enkelte elev - Vi tilstræber at skabe situationer, der fører eleverne mod bevidste fællesskaber og udvikling af faglige og sociale kompetencer. - Menneskesynet er præget af respekt for individ og accept af elevernes vanskeligheder og særlige behov - Udgangspunkt tages i muligheder - Lærere og pædagoger arbejder ud fra en fælles forståelse af elevernes vanskeligheder/diagnose og særlige behov Med Helhedstilbud forstås: - Lærere og pædagoger udgør et team omkring en klasse 5

7 - Lærere og pædagoger afklarer, uddelegerer og udfører i fællesskab elevplan med mål og handleplan for den enkelte elev - Lærere og pædagoger er sammen om forældresamarbejdet I skoleåret er der 62 elever fordelt på 8 klasser. Undervisning og fritidstilbud foregår i samme lokaler. Skoledagen startes af lærerne og i løbet af formiddagen, oftest kl møder pædagogerne ind i klasserne, og lærere og pædagoger varetager i samarbejde tilbuddet til klassernes elever. I skoleåret er der 26 lærere, 16 pædagoger og TAP personale, rengøring og ledelse ansat i organisationen. Dette skoleår har som fokusområder følgende: - Læring der ses (A.P. Møller projekt til mellemtrin) - Afprøvning af læringsplatformen MinUddannelse - Matematikindsats faciliteret af Område Amager v/ Michael Wahl - IT-strategi, ipads til indskolingen og delvist til mellemtrin, bærbare computere til udskolingen bl.a til forberedelse af FSA - Læringsmålstyret undervisning - Åben skole, undervisning på det Maritime ungdomshus - Globalt udsyn i samarbejde med undervisningsministeriet og Charlottegården - Fælles analysemodel i teams - Ekstra linjefag (eng, DK og mat) 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved 9. klasseprøverne Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens afsluttende prøver Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøvefag. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 9,1 7,3 6,8 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 9,7 11,0 6,3 6,2 Dansk retskrivning 7,0 8,5 4,6 5,8 Dansk skriftlig 7,0 7,0 6,5 Dansk mundtlig 5,5 10,0 7,6 4,3 Matematiske færdigheder 8,0 5,3 9,0 8,5 Matematisk problemløsning 7,0 5,3 6,8 Engelsk mundtlig 10,0 9,0 8,8 8,7 Fysik/ kemi 9,7 11,0 11,5 12,0 Det er meget forskelligt fra år til år hvor mange elever vi har, der går op til folkeskolens afsluttende prøver. Det antal elever, der ligger bag tallene ovenfor er meget få. Skolen er bekymret i forhold til om elevernes anonymitet kan garanteres i ovenstående tabel. Vi havde dette år ingen elever, der tog en fuld afgangsprøve. De fleste af skolens elever går videre til efterskole, hvor det er muligt at tage afgangsprøvefag og på den måde gøre sig klar til ungdomsuddannelser. Elevernes præstationer i de nationale test Som udgangspunkt deltager alle skolens elever i de nationale test. Ved den årlige klasse konference drøftes den enkelte elevs resultat samt frem- eller tilbagegang. Det drøftes ligeledes om vejlederne skal inddrages. Da tallene ikke er sammenlignelige idet det er forskellige elever, der deltager de forskellige år og fordi der deltager så få elever på de forskellige klassetrin at anonymiteten ikke kan garanteres har skolen valgt ikke at bringe tabellerne over resultaterne for de nationale test. Men det er vigtigt at understrege, at resultaterne fra de nationale test anvendes af lærerne i undervisningen af eleverne. 8

10 Kompetencedækning Skolen ønsker og arbejder på fuld kompetencedækning men skolen er udfordret i forhold til at undervisningsopgaverne er fordelt på 26 lærere til at dække alle fag. Skolen har i år valgt at have tre lærere på uddannelse i ekstra linjefag (dansk, engelsk og matematik). Skolens samlede vurdering af resultaterne inden for faglighed Med så få elever som vi har i udskolingen vil resultaterne fra folkeskolens afsluttende prøver kunne svinge meget fra år til år. I udskolingen gør de ansatte sammen med forældrene en stor indsats i forhold til at få den enkelte elev til at gå op til folkeskolens afsluttende prøver men det er ikke altid det lykkes. Hver enkelt elev støttes i forhold til at deltage i nationale tests. Nogle gange lykkes det ikke grundet elevens faglige niveau, der kan ligge langt under alder eller der kan være en angstproblematik, som afgør deltagelse i de nationale test. I forhold til fuld kompetencedækning er skolen udfordret i forhold til sin størrelse. Skolen har desværre ingen matematikvejleder i dag. Skolen har en tildelt plads på vejlederuddannelsen med start til september Det er en prioritering, hvor mange fastansatte skolen kan undvære i dagligdagen for at deltage i videre- efteruddannelse. 9

11 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Skolen i Peter Vedels Gade i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der for de almene folkeskoler data fra 9. klasseprøverne men dog i en chancelighedskontekst. Her sammenlignes de samlede resultater for de fagligt svageste afgangselever og for de tosprogede elever med gennemsnittet. Skolen i Peter Vedels Gade har ikke resultater af en karakter, der gør disse beregninger mulige. Men chancelighed er naturligvis et væsentligt indsatsområde også for denne skole. Beskrivelsen og vurderingen af indsatsen for at styrke chanceligheden fokuserer i det følgende på det, der i denne sammenhæng giver mening på Skolen i Peter Vedels Gade. Skolens samlede vurdering og indsatser inden for chancelighed Det er skolens oplevelse, at det mere er autismen end den enkelte elevs sociale og etniske baggrund, der har betydning for hvordan eleven klarer sig. De ansatte er meget opmærksomme på hvordan autismen påvirker eleven og hvorledes eleven bedst kan støttes således at eleven trives og udvikler sig mest mulig. Socialfag er et skemalagt fag på alle klassetrin fra klasse. Undervisningen i socialfag varetages af både pædagoger og lærere, idet relationen til eleven kan være afgørende. Faget handler om at den enkelte elev får forståelse for hvad det vil sige at have autisme og hvordan autismen kan påvirke eleven og dennes relation til andre. Et eksempel på socialfag i indskolingen kunne være et forløb med Fri for Mobberi kufferten, som børnene i indskolingen har omdøbt til Gode venner kufferten. Der skrives hvert år en elevplan. Eleverne inddrages i målsætning. Målopfyldelsen evalueres i samarbejde med eleverne og nye mål sættes. Forældresamarbejdet sker ud fra en anerkendende tilgang og forældrene inddrages altid og samarbejdet intensiveres hvis en elev i en periode er særligt udfordret. 10

12 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 4 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle skoler forventer, at eleverne vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. I Tabel 5 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 6 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 5 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 6 er tale om afgangselever fra sidste år. Tabel 4: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 0 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 100 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 100 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. 11

13 Tabel 5: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 1 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 18,2 % 0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 9,1 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 27,3 % 0 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 72,7 % 100,0 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 2 0 % 0 % I ovenstående tabel indgår i alt 8 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. Tabel 6: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 3 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 14,3 % 25,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 28,6 % 16,7 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 42,9 % 41,7 % I ovenstående tabel indgår i alt 12 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Skolens samlede vurdering og indsatser inden for ungdomsuddannelse Alle elever følges tæt og vejledes løbende af Uddannelsesvejleder og efterfølgende af STU vejleder (særlig tilrettelagt uddannelse) frem til deres 26. år. De fleste af skolens elever tager 10. klasse på efterskole. Det er oftest efterskolen under Plads til alle hvor viden om og forståelse for elevernes autisme er på plads. Her er det muligt at supplere den afgangsprøve med de fag, som ikke blev færdiggjort på Peter Vedels Gade. 1 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 2 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 3 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 12

14 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Skolen havde 46 elever ud af 62 elever, der deltog i trivselsundersøgelsen. Da der deltog tre elever eller derunder pr klasse i indskolingen kan resultaterne ikke tilgås. For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. 13

15 Tabel 7: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 10,5 % 44,7 % 44,7 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 8: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 5,3 % 15,8 % 52,6 % 26,3 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 9: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 8,1 % 18,9 % 62,2 % 10,8 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 10: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 2,7 % 16,2 % 37,8 % 43,2 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 11 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. Tabel 11: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 13,8 14,0 17,8 14

16 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for trivsel Hvis en elev udtrykker utilfredshed med skolen holder skolen samtaler med eleven og dennes forældre for straks at søge at øge trivslen hos eleven. Nogle elever har behov for et pusterum i løbet af skoleugen. Dette kunne fx være en onsdagsfridag til at kunne lade op og finde overskud til igen at deltage i undervisningen. Sådanne pusterum etableres altid i samarbejde med forældrene og altid i en meget afgrænset periode. Enkelte elever har i perioder store trivselsmæssige udfordringer. Her og nu konflikter kan fylde rigtig meget for den enkelte elev. Ansatte og forældrene samarbejder løbende for at øge den enkelte elevs trivsel. Et samtaleforløb hos skolens psykolog kan tilbydes. Forældrenes ansøgning om selvforståelseskursus til deres søn/datter gennem SOF kan støttes af skolen. 15

17 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. For de almene folkeskoler belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet dels igennem forældres aktive tilvalg af skolen og skolens evne til at fastholde eleverne, når de går på skolen. Dels belyses det igennem lærernes sygefravær, tilfredshed og motivation, fordi disse også er vigtige parametre for den oplevelse af og tillid til skolen, som elever og forældre kan have. Da elever visiteres til Skolen i Peter Vedelsgade på baggrund af de specifikke udfordringer, de har, giver det ikke mening at belyse tillid og attraktivitet med denne type data. Derfor beskriver skolen selv, hvordan der arbejdes med at fastholde og styrke forældrenes tillid til og samarbejde med skolen samt hvilke resultater, man har. Dernæst præsenteres data for medarbejdernes tilfredshed, motivation og sygefravær, og endelig foretager skolen en samlet vurdering af indsats og resultater under dette pejlemærke. Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Skolen har i langt de fleste tilfælde et godt forældresamarbejde. Der kan selvfølgelig opstå problemer i samarbejdet men dem søger vi altid at løse med respekt. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 12 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejderes langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 13 og Tabel 14 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. 16

18 Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 12: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 4 Opgjort i dagsværk (BUF) (34 årsværk) Kort sygefravær 7,9 9,7 7,4 Langt sygefravær 6,4 7,8 16,6 Sygefravær i alt 14,3 17,5 23,9 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 13: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 5 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,4 4,8 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,6 4,9 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,7 4,3 Tabel 14: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,2 5,7 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 4,8 4,9 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,0 4,1 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for tillid og attraktivitet Skolen oplevede et øget fravær ved start af skoleår Langtidsfraværet var relateret til lov 409 og de berørte medarbejdere blev tilbudt, og kom i forløb under Tidlig Indsats. Skolen kom med i et Taskforce forløb. Den afsluttende tilbagemelding vedr. Taskforce forløbet indeholder både en gennemgang af fraværets udvikling under Taskforce forløbet, aftalte indsatser, evaluering af de aftalte indsatser samt fremadrettede anbefalinger. 4 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 5 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 17

19 Sygefraværet er heldigvis i dag væsentligt reduceret. Prognosen for 2015 er 8,3 fraværsdage et meget glædeligt fald i fraværet. Udledt af resultaterne fra trivselsmålingen 2015 har arbejdsmiljøgruppen under MED sat indsatspunkter på MED udvalgets møder samt på lærermøder. Disse punkter/indsater har været: Solistelever Engagement og opgaveløsning. Hvordan gør vi mindre attraktive opgaver attraktive? Solistlignende opgaver Der har nyligt været en pædagogisk dag med temaet psykisk robusthed. Hvilke åndehuller kan personalet tilbydes i løbet af en almindelig arbejdsdag? Hvordan styrker vi robustheden? Ud over det overfor nævnte vil det fysiske og psykiske arbejdsmiljø vedvarende være at finde på MED dagsorden og på fagmøderne. 18