Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Skolen på Islands Brygge KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Skolen på Islands Brygge giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 1086 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 81 Tosprogsprocent på skolen 10 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 43 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 25,3 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -1,5 % 4

6 Skolens beskrivelse Fakta om skolen Vi har 1140 dejlige elever fordelt på 46 klasser med en klassekvotient på 24,7. Vores KKFO Skibet har plads til ca. 350 børn, og der er desuden tilknyttet en selvejende institution beliggende på tre matrikler på Artillerivej. Vi har ca. 130 fastansatte lærere, pædagoger og teknisk/administrativt personale. Organisering Skolen er organiseret i afdelinger og årgangsteam. Vores yngste årgange er på 6 spor her er samarbejdet organiseret i mindre team, som skaber nærhed og overskuelighed for børn og personale. Vi har et tæt samarbejde med fritidsdelen om at skabe sammenhæng i børnenes skole- og fritidsliv. Fysiske rammer Skolen står overfor en yderligere udvidelse til en syvsporet skole på to matrikler. Vi har til huse i nye bygninger, attraktivt beliggende mellem København K og Amager Fælled med gode pædagogiske muligheder for at bruge såvel natur som kulturtilbud. Den kommende skole vil komme til at ligge på to matrikler med henh klasse på den nuværende placering og med udskolingen i en nybygget afdeling på Artillerivej 126. Skolebyggeriet og ombygning af vores nuværende afdeling forventes at stå klar i Pædagogisk grundlag og praksis Vores pædagogiske grundlag bygger på værdierne fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde. Vi lægger bl.a. vægt på tema- og projektorienteret undervisning, demokratisk dannelse og formidling som en del af skolens evalueringskultur. I forbindelse med den nye folkeskolelov arbejder vi med at skabe en dagstruktur og teamstruktur, som skaber mulighed for helhed og fordybelse. Vi arbejder målrettet med teamudvikling og synlig læring og har i skoleåret 14/15 uddannet vores teamkoordinatorer med fokus på teamet som udviklingsbase for børnenes læring. Vi er demonstrationsskole for undervisningsministeriets projekt om udvikling af udeskoleundervisningen. Udeundervisning i enten natur eller kultur styrker børnenes hukommelse omkring det lærte og virker motiverende. Det understøtter reformens ideer om bevægelse, praktisk anvendelse og forbindelse til omverdenen. 4 af vores årgange deltager i projektet, og alle skolens lærere vil få mulighed for at trække på deres kollegers erfaringer på området. I forbindelse med udeskoleprojektet har vi oprettet en forældrebank, så vi kan inddrage forældrenes ressourcer og netværk udenfor skolen. Derudover har skolen fået midler fra Friluftsrådet til at købe klatreudstyr og dermed kunne facilitere en anderledes undervisning. Vi har fokus på børnenes medbestemmelse i hele skoleforløbet. Hvert skoleår begynder med teamlærerdage, hvor eleverne inddrages i planerne for det nye skoleår. Vores elevdemokrati er aktivt og 5

7 levende elevrådet står for den årlige demokratidag og arbejder løbende med at forbedre skolens læringsmiljø. Vi prioriterer at eleverne i løbet af deres skoletid kommer på lejrskole for at styrke det faglige og sociale fællesskab og relationerne mellem børn og voksne. Se hele vores pædagogiske grundlag på Forældresamarbejde Eleven er central i skole-hjem samarbejdet. Vi organiserer fra i år skole-hjem samtaler på en ny måde, som i højere grad involverer eleverne og deres læring gennem året. Vores principper for det øvrige samarbejde er under revision, så de i højere grad lever op til reformens nye krav og rammer. Vi bruger skolens kontaktforældre aktivt i skolebestyrelsesarbejdet. Kontaktforældrene inddrages i forandringsprocesserne gennem kontaktforældremøder med Skolebestyrelsen. Der er i samarbejde mellem Skolebestyrelse, kontaktforældre og skolen udarbejdet en folder som beskriver kontaktforældrenes og aktivitetsforældrenes rolle i samarbejdet. Hvert år inviteres forældrene til lørdagsskole for at deltage i en af skolens temauger. Her er der mulighed for at få et indblik i børnenes læreprocesser, selv prøve nogle af elementerne og få et uformelt samvær med børn, lærere og andre forældre. Faglige resultater Vi arbejder gennem hele skoleforløbet med at forbedre elevernes faglige resultater. I indskolingen prioriterer vi ekstra lærerkræfter, så undervisningen i nogle timer kan tilrettelægges i mindre hold. Vi tilrettelægger faste indsatser for at styrke læseindlæringen, og vi arbejder med en fast evalueringsplan så eleverne følges hvert år i deres udvikling. Vi har i de senere år haft et særligt fokus på matematikundervisningen, og har derfor fået uddannet flere lærere i linjefag og vejledning, ligesom evalueringsindsatsen i faget er styrket. Der gennemføres turboforløb i matematik på 8. klassetrin og alle vores matematiklærere deltager i år i Område Amagers matematikindsats. Vi er optaget af hvordan fokus på læringsmål og synlig læring kan være med til at løfte alle elevers resultater og mindste betydningen af social baggrund. Trivsel Skolens ressourcecenter er et team af særligt uddannede lærere og pædagoger som vejleder kollegerne indenfor læsning, matematik og LKT (Læring, Kontakt, Trivsel). Ressourcecentret tilrettelægger desuden forløb for klasser, grupper og enkeltelever og samarbejder med skolens pædagogiske læringscenter om at udvikle undervisningen på alle klassetrin. Som et led i skolereformen, har skolen ansat 13 skolepædagoger, der arbejder med understøttende undervisning, klassernes læringsmiljø og organiserer et bredt spektrum af pauseaktiviteter midt på dagen. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 6,1 6,9 6,3 7,1 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 6,0 7,5 5,8 6,6 Dansk retskrivning 5,9 6,6 4,5 6,6 Dansk skriftlig 7,6 6,1 6,5 7,3 Dansk mundtlig 7,9 7,5 7,8 7,7 Matematiske færdigheder 4,5 5,8 6,0 6,6 Matematisk problemløsning 4,9 5,8 5,3 6,3 Engelsk mundtlig 6,9 8,6 7,0 8,1 Fysik/ kemi 4,9 7,0 7,5 7,6 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,5 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 6,8 Nej Skolen på Islands Brygge har over de sidste fire år haft svingende resultater ved folkeskolens 9.- klasseprøver, men er fra 2014 til 2015 steget markant, så det samlede gennemsnit blev 7,1. Det er et spring på 0,8 karakterpoint. Der er med en enkelt undtagelse fremgang i alle de bundne prøver, hvor især retskrivning, matematisk problemløsning og mundtlig engelsk springer i øjnene med en forbedring på et helt karakterpoint eller mere fra sidste år. Ser vi på gennemsnittet for skolens 9.-klasseprøver over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning havde, ligger Skolen på Islands Brygges resultater på niveau med resultaterne for de sammenlignelige skoler. Der er en mindre forskel på 0,3 karakterpoint, som imidlertid ikke er statistisk signifikant og derfor kan skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis 8

10 præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Ja Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Ja Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test er hverken entydigt positive eller negative. I en af de seks test, læsning 8. klasse, har skolen nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det. Der er samtidig en positiv udvikling i forhold til dette mål i to af de seks test, mens niveauet er det samme i tre af testene og gået ned i en enkelt test, matematik 6. klasse. Ser vi på målet om at øge andelen af de allerdygtigste elever, er der en positiv udvikling i tre af de seks test, og i læsning 4. klasse, følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Skolen har ligeledes en positiv udvikling i tre af de seks test, når det gælder om at reducere andelen af elever, der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt i testene, og alle tre test, læsning 2. klasse samt matematik 3. og 6. klasse, følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen Ingen data 72,8 % 73,9 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 76,6 % 2. klasse 80,5 % 3. klasse 72,1 % 4. klasse 82,0 % 5. klasse 73,7 % 6. klasse 55,4 % 7. klasse 75,2 % 8. klasse 72,6 % 9. klasse 79,3 % Skolen på Islands Brygge har en samlet kompetencedækning i undervisningen på 73,9 %. Det er både ud fra en generel betragtning og sammenlignet med byens niveau lavt. Den lave kompetencedækning har i 2015 haft til konsekvens, at eleverne på 6. klassetrin i næsten halvdelen af undervisningen (44,6 %) blev undervist af lærere, der ikke havde det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål.. Det viser tallene om faglighed Skolen på Islands Brygge har haft en markant fremgang ved 9.-klasseprøverne i sommeren 2015, hvor det samlede gennemsnit lå på 7,1. Skolens resultater er over en treårig periode ( ) på niveau med de resultater, andre skoler med en sammenlignelig elevsammensætning har haft. Ser man på resultaterne i år (som der dog ikke er foretaget socioøkonomisk korrektion på) ligger de noget over niveauet fra de forrige tre år. Ser vi på resultaterne i de nationale test, er der positive tendenser, men dog også nogle negative resultater. Kompetencedækningen i undervisningen er et vigtigt udviklingsområde for skolen. Med en samlet kompetencedækning på 73,9 %, er der ¼ af undervisningen, der er blevet varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer.da det nationalt er målet, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, er der en udviklingsopgave for skolen såvel som for resten af byens skoler i forhold til at nå dette mål. 11

13 Skolens vurdering og indsatser Karakterer ved folkeskolens 9.- klasseprøve: Det svingende resultat over de sidste 4 skoleår skal ses i lyset af at antallet af elever til afgangsprøve har varieret fra år til år, fra 27 elever i 2012 til 84 i De store forskelle kan gøre det svært at sammenligne resultaterne. Den gode udvikling i afgangsresultaterne i 2015 afspejler en målrettet indsats for at skabe en udskolingskultur, hvor høj faglighed vægtes. Flg. tiltag har styrket udskolingsarbejdet Øget specialisering i lærergruppen omkring udskolingselever, flere lærere har arbejdet i afdelingen i en årrække Styrkelse af teamsamarbejdet på årgangen og i afdelingen mere fælles tilgang til læring og trivsel Kompetenceudvikling af lærerne m.h.p. afgangsprøver gennem kurser og videndeling Styrket kultur omkring forventning og krav til prøverne i personalegruppen Særligt for matematikfaget gælder Uddannelse af en vejleder mere på området Alle matematiklærere har deltaget i Områdets matematikindsats Tuboforløb på 9. årgang med fokus på matematik i praktisk anvendelse Nuværende og fremtidige tiltag Pædagogisk center afholder workshop for elever og lærere omkring prøveafvikling Turboforløb i 8. klasse matematik på baggrund af erfaringerne fra 9. klasse Fokus på synlig læring og læringsmål samt brug af kommunens implementeringsteam Elevernes præstationer i de nationale test Skolen er som helhed ikke tilfreds resultaterne i de nationale test, og test resultaterne viser et tilfældigt billede. Skolen ønsker fremadrettet at arbejde systematisk med testning og dataopsamling ift de nationale test. Vi har tidligere efterspurgt hjælp i Support samtalen til at implementere værktøjet Beregneren, og efterspørger stadig hjælp til dette område. Vi ønsker, at bruge de data som de nationale test viser aktivt i undervisning, og her er Beregneren et værktøj, der netop kan vise os elevernes progression eller manglende progression, og på den måde kan vi bedre lave indsatser på tværs af klasserne, og dermed fange op på en evt. manglende faglig progression. Som noget nyt i år, spiller PLC en aktiv rolle i selve afviklingen i de nationale test og er med til klæde personalet på til at varetage opgaven. Vi skal dog som skole have udarbejdet retningslinjer omkring 12

14 tilladte hjælpemidler. Pt. bruger skolen CD ord samt elevernes egne notater, der er taget i løbet af året men vi overvejer, om vi på 8. årgang skal åbne op for muligheden til at bruge andre hjælpemidler, således at de nationale test også afspejler de nye muligheder i afgangsprøverne. Samtidig ønsker vi som skole, at fremadrettet at have fokus på en evalueringskultur både blandt eleverne men ligeledes blandt personalet. Det centrale for os, er dog at de nationale tests resultater bliver aktivt brugt i undervisningen. Samtidig har vi en ambition om i højere grad at inddrage elevernes test resultater i forbindelse med afviklingen af TUS samtalerne, hvor vi sidste år og i år har haft fokus på implementeringen af læringsmål. Vi ønsker dog stadigvæk at bibeholde et helhedsorienteret syn på undervisningen, således at vi ikke underviser ud fra testkravene. Kompetencedækning Skolen har ikke i skoleåret 2014/15 fået registreret korrekt for uddannelsesfag for nyansatte og for kompetencer svarende til uddannelsesfag. Dette er årsag til det lave tal for den daværende 6. årgang. Korrigeret for dette, ligger årgangen på 92,8 procent. Ved gennemregning for 1. årgang findes at 89,9 % af timerne læses af lærere med undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer opgjort ud fra skolens timetal. Det kan antages at der for de øvrige årgange kan gøre sig lignende forhold gældende. Korrigeret med tal for disse to årgange alene bliver skolens samlede dækning 79,7. Det har ikke været muligt at gennemregne for alle årgange, men det kan forventes at kompetencedækningen med en korrekt registrering vil nærme sig de 85 % som er målet for Skolen er opmærksom på fremover at få registreret korrekt. Skolen tilrettelægger teamdannelse og fagfordeling med udgangspunkt i teamets muligheder for at dække årgangens fag fagligt forsvarligt. Samtidig ser vi på sammenhængen i børnenes læring, så klasserne ikke har mange forskellige lærere der skal samarbejde om klassen. Dette fålærerprincip iagttages især i indskolingen, men også på de ældre klassetrin er vi opmærksomme på at danne kompetente årgangsteam, så der forsat er en gruppe kendte voksne omkring børnene. Beregningen af kompetencedækningen baserer sig på den vejledende timetal. Da vi nogle steder afviger fra dette, kan det give skævheder og en upræcis opgørelse. Desuden var skoleåret 14/15 et overgangsår, hvor f.eks. tysk havde færre timer end det vil have fremover. Vi har fokus på faget kristendomskundskabs kompetencedækning generelt på skolen. Faget læses ofte i sammenhæng med andre humanistiske fag, og for at tilgodese helhed i undervisningen og kendte lærere, er det ofte dansk og historielæreren der læser faget. Det er en pædagogisk vurdering at især de yngre børns udbytte af faget bliver højere ved at have faget i sammenhæng med andre fag eller have det indlagt i en fleksibel planlægning af fagene. Den fleksible planlægning på årgangsteamet er en del af strategien i at sikre høj kompetencedækning af de enkelte fag. Dette gælder især for mindre fag som kristendomskundskab. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Skolen på Islands Brygge i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,9 6,3 7,1 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 3,6 3,6 3,0 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,9 6,3 7,1 Skolen - tosprogede elever 6,2 6,1 5,7 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 81,5 % 94,4 % 91,1 % 92,6 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Mens Skolen på Islands Brygges afgangselever samlet set har fået væsentligt bedre resultater i 2015 end i 2014, har de 20 % fagligt svageste klaret sig dårligere end denne gruppe gjorde året før. Det kunne tyde på, at det ikke er de svageste elever, der er blevet dygtigere, men at en gruppe meget dygtige elever på skolen har trukket det samlede gennemsnit op. Forskellen mellem gennemsnittet og de 20 % fagligt svageste (afgangs)elever er i 2015 på 4 karakterpoint, hvilket er en ganske stor forskel. Andelen af elever, der har fået minimum karakteren 2 eller derover i dansk og matematik er steget en anelse fra 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 2014 til 2015, så den nu ligger på 92,6 %. Ser vi på de tosprogede afgangselever, har der været faldende resultater for denne gruppe i de sidste tre år. I 2015 er gennemsnittet for de tosprogede elever på 5,7. Det ligger over byniveauet for denne gruppe på 5,4, men præstationsgabet imellem tosprogede og alle afgangseleverne er stigende på skolen, hvorfor det må være et særligt opmærksomhedspunkt for skolen at sikre et fagligt løft for alle skolens elever. Skolens vurdering og indsatser Indikatorer på chancelighed Som kvalitetsrapporten påpeger, har de 20 % fagligt svageste elever i skoleåret 2015 klaret sig dårligere end året tidligere. Generelt er det svært at påpege mønstre omkring grundene til denne udvikling. Vi har fra skolens side fokus på i indeværende skoleår at i PLC regi at afvikle FSA kursus for 9 årgang, hvor vi hjælper og klæder dem på til opgaven. Præstationsgabet imellem tosprogede elever og alle afgangseleverne er ligeledes stort og vi skal som skole have større fokus på DSA 2 i udskolingen. Generelt har vi som skole haft fokus på DSA 2 i indskolingen, men vi mangler samme fokus i udskolingen. Det kræver dog en langsigtet indsats, som vil tage tid inden den kan ses i afgangsresultaterne, og her spiller de to centre en aktiv rolle men samtidig tyder præstationsgabet på, at lærerne skal klædes på til at have en almen viden om DSA 2 i deres normale undervisning. Samtidig er det vigtigt at understrege, at ingen elever fik under 02 i afgangsprøverne og dermed har de mulighed for at søge optagelse på en ungdomsuddannelse. Tallene skal dog også ses i lyset af at de tosprogede elever udgør en meget lille gruppe på skolen og derfor kan være svær at sammenligne med resten af elevgruppen. Skolen er dog generelt kendt for, at tage imod mange elever med store faglige udfordringer på mellemtrinnet samt udskolingen, og vi ønsker stadig at have dette fokus. 16

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 57,7 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 20,5 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 17,9 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 23,3 % 39,7 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 11,6 % 5,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 2,3 % 1,4 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 37,2 % 46,6 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 53,5 % 38,4 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 9,3 % 13,7 % I ovenstående tabel indgår i alt 73 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 8 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 74,0 % 73,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 8,0 % 14,6 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 2,4 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 82,0 % 90,2 % I ovenstående tabel indgår i alt 41 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Skolen på Islands Brygge er der 57,7 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger under gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Der er en stor andel af elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate både grundet faglige og personlige/sociale årsager, hvormed der er en udviklingsopgave i at gøre disse elever uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Stigningen skyldes, at en større andel elever, er i gang med en gymnasial uddannelse, og at en mindre andel elever er i gang med 10. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der en stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 90,2 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger omkring gennemsnittet for København. Det er positivt, at der er sket en stigning i andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, men andelen er stadig lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Skolen anser tallene på foreløbig uddannelsesparathed som et øjebliksbillede på skolen. Det var første gang at lærerne skulle foretage disse vurderinger og der var tvivl om hvor andelen af elever, der fortsatte i 10 klasse skulle sættes. Derudover har der været et stort skift af UU vejledere på skolen og inden for de sidste 3 år har skolen haft tre forskellige vejledere. Derfor har det været vanskeligt at skabe en kontinuitet og opbygning af samarbejdet mellem UU København og skolen. Vi har dog fået en fast vejleder tilknyttet skolen nu, og vi er i gang med at skabe et samarbejde blandt udskolingen og vores vejleder. Derudover har vi haft primært 8. årgang af sted på BUF kursus i forbindelse med uddannelsesparathed og flere af vores udskolingslærere har været af sted på forløb, for at klæde dem på 9 Der er 4 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 til opgaven. Derudover har vi besøgt Ørestads Gymnasium for at kunne skabe en bedre overgang fra 9. årgang til fx gymnasium. Generelt er en UU vejledere dog ikke meget til en skole på 1100 elever. Dette har medført at vi primært har fokus på udskolingen og ikke mellemtrinnet som er et udviklingsønske på skolen. I forbindelse med udvidelsen af skolen begynder vi allerede nu at gøre os overvejelser omkring hvordan 6. klasse kan komme til at hænge sammen med udskolingen. Vi oplever, at der i forældregruppen på skolen generelt er en holdning til, at gymnasiet er det bedste valg af ungdomsuddannelse. Dette skærper behovet for et større fokus på erhvervsuddannelserne. 20

22 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 1 % 27 % 72 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 21

23 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,2 % 7,7 % 36,6 % 55,4 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0,2 % 9,2 % 65,7 % 24,9 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 4,8 % 28,9 % 56,3 % 10,0 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,0 % 16,5 % 60,0 % 22,4 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 22

24 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 13,1 12,5 13,9 Det viser tallene for trivsel På Skolen på Islands Brygge giver eleverne udtryk for, at trives altovervejende ligeså godt som eleverne på alle byens skoler. Det gælder for de yngste elever (0.-3. klasse), hvor 72 % af eleverne svarer ja meget på spørgsmålet om de er glade for deres skole, mens blot 1 % svarer decideret nej. Og det gælder for de ældste elever (4.-9. klasse), som gennemgående er på linje med resten af byen og en anelse mere positive, når det gælder social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden. Det er på skolen, såvel som i byen generelt, bekymrende, at så stor en andel af eleverne (35 % på byniveau og 33,7 % på skolen) placerer sig i den negative ende af skalaen, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen. Det bør give anledning til nærmere analyser på de enkelte skoler af, hvor problemerne især ligger og hvad der kan gøres for at imødekomme dem. Ser vi på elevfraværet, er det steget fra 12,5 dage i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2013/14 til 13,9 dage i gennemsnit pr. elev. Det er højt. Derfor er der også på Skolen på Islands Brygge behov for både at undersøge årsagerne til det høje elevfravær og sætte indsatser i værk, der kan nedbringe det. Skolens vurdering og indsatser Elevernes trivsel For at styrke sammenhold og elevtrivslen generelt på skolen er der iværksat frikvartersaktiviteter, hvor pædagoger fra KKFO Skibet tilbyder forskellige aktiviteter for eleverne. IT-kidz for mellemtrinnet og Klima-kidz for 7. årgang er andre tiltag, hvor elever kan ansøge om at deltage i undervisningsforløb forestået af engagerede og inspirerende lærere i PLC-regi. Skolen er opmærksom på udfordringen omkring støtte og inspiration i undervisningen. Vi ser arbejdet med synlig læring og læringsmål som et omdrejningspunkt for at forbedre området. Skolen samarbejder med fagligt implementerings team for at opkvalificere lærerteamene på området. Elevfravær Vi har på skolen undersøgt fraværstallene nærmere, og de viser en svag stigning på sygdom og ekstraordinær frihed fra (beregnet) 4,5 dage i snit per barn sidste skoleår til 5,6 for sygdom og 3,3 dage i snit til nu 3,7 for ekstraordinær frihed. Begge tal er fortsat lavere end tallene for 12/13, hvor skolen generelt lå over gennemsnit for kommunen, og hvor vi derefter igangsatte en systematisk fraværsindsat, der har haft en effekt. Tallene for ulovligt fravær viser dog en bekymrende stigning fra 2,4 dage i snit i 12/13, 3,5 dage i 13/14 og nu (beregnet) 4,6. Udregningen fremgår ikke af rapporten. Vi er opmærksomme på at noget af stigningen skyldes, at en del enkeltsager, på trods af skolens størrelse, har en reel effekt på det samlede gennemsnit. Fx var der på en udskolingsårgang 3 elever, hvis fravær samlet set udgjorde over næsten 3 23

25 % af hele skolens samlede elevfravær. Skolens procedurer involverer også tidlig kontakt med SOF om bekymrende fravær, men vi mangler at se resultater i samarbejdet omkring de sværeste sager. Tallene er dog fortsat ikke tilfredsstillende og indsatsen skal revurderes, også med kig på fravær i indskolingen, der ligger noget over mellemtrinnets. 24

26 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 25

27 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 89,8 % 87,1 % 89,0 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 4,8 % 3,7 % 3,2 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 5,4 % 9,2 % 7,8 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen)) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 2,0 % 2,3 % 2,6 % Afgang 3,0 % 4,2 % 4,5 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 26