LILLE MØLLE NYBORG KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R LILLE MØLLE NYBORG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Lillemøllevej 14, 5853 Ørbæk Betegnelse: Lille Mølle Fredningsår: Udvidet 2011 Omfang: Stuehuset med vandmøllen (1827) med to vandhjul, læsserampe og alt nagelfast mølleinventar, det vinkelbyggede udhus (tidligere stald og ladebygning 1827, senere ombygget), de markstensbelagte arealer langs bygningerne og den markstensbelagte gårdsplads, samt stemmeværk med stigbord, malekarm, sliskerne, den kampestenssatte rende ved møllehjulene samt det videre forløb i bagløbet til sammenløbet mod nord med friløbet, stemmeværk og overfaldskant mod frislusen, vejdæmningen, frislusen fra møllesøen til sammenløbet mod nord med bagløbet og møllesøen. Dertil kommer de rød- og hvidmalede rækværk med tilhørende granitpiller og standere langs vejen. BYGNINGSBESKRIVELSE Lille Mølle ligger i ådalen ved Ørbæk Å få kilometer inden åens udløb i Nyborg Fjord. Bygningsanlægget ligger nord for landevejen, der krydser åen, mens møllesøen, der forsyner møllen med vand, ligger syd for vejen. Møllegården er et trelænget anlæg med et fritliggende stuehus sammenbygget med møllebygningen placeret langs vejforløbet, mens den vinkelbyggede lade- og staldlænge ligger nord for. Bygningerne indrammer et pigstensbelagt gårdrum, der åbner sig mod øst. Stuehuset er mod øst sammenbygget med møllebygningen, der har en fri, grundmuret gavl mod syd ud til landevejen. Stuehuset og møllebygning, der hviler på en høj sokkel af granitsyld og marksten, er begge opført i rødbrunt opstreget bindingsværk med hvidkalkede tavl. Væggen bag møllehjulene er udført som en lodret bræddebeklædning, mens sydgavlen er grundmuret. I sydgavlen er en revledør med en lav trærampe foran. På østsiden ses møllens to overfaldshjul med tilhørende stigbord og malekarm. Avlslængerne er opført dels i grundmur og dels i bindingsværk kalket over stok og sten. Bygningerne bærer afvalmede stråtækte heltage med halmmønning og kragtræer. I stuehusets rygning sidder en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. Stuehusets ældre, tofløjede hovedør med fyldinger, opsprosset vinduesparti og

3 3 dekorativt udformet indfatning er malet blå. Over hovedøren ses en tagskægskvist hvor i der sidder et vindue. De øvrige er revledøre og - porte er malet samme farve som stuehusets bindingsværk. Foran anlæggets døre ligger store trædesten og på stuehusets gårdside en trappe af gamle møllesten. Vinduerne er ældre en- eller torammede vinduer med to eller tre ruder, de er primært malet hvide dog ses enkelte rødbrune og mørkegrønne vinduer. I staldlængen er enkelte støbejernstaldvinduer med fladbuet overkant. Stuehusets indre er præget af en ældre, traditionel planløsning med en langsgående midterskillevæg, der kun er brudt i én gennemlyst stue. Planløsningen præges af bryggers, bad og mindre værelser mod gårdsiden og i vestgavlen, mens dagligstue og møllestue, køkken og forstue ligger mod syd. I beboelsesafdelingen er der en ældre traditionel materialeholdning herunder ølandssten-, brædde- og teglgulve, bræddelofter med lister over samlingerne og synligt bjælkelag, pudsede og kalkede vægge, ildstedskappe, brændeovn, indbyggede skabe, tofyldingsdøre med bukkehornsbeslag, æggegreb, og gerichter. Gennem en luge i fadeburet er der adgang til en nyere kælder med støbte gulve og murede vægge. Tagetagen over stuehuset er uudnyttet. Gennem møllestuen findes udgang til møllens kværnloft, der rummer et velbevarede og funktionelle mølleinventar, herunder tre kværne, gangtøj, grynkværn, skallekværn og vifte. Fra kværnloftet er der via traditionelle ligeløbstrapper adgang til undermøllen og tagetagen. I undermøllen er korngulvet og møllens øvrige gangværk herunder gravhjul, vandhjulsaksler og vandhjulslejer, i møllens underste del er væggene stensatte. Laden og en del af staldlængen er indrettet med opbevaringsrum, fyrrum og værksted, i disse rum er der støbte gulve, hvidkalkede vægge og lofterne er beklædt med brandsikre plader. I den midterste del af staldlængen er en velbevaret ældre stald med originalt inventar herunder hestebåse med høhække. I stalddelen er der bræddelofter med synligt ældre bjælkelag, ældre bærende trækonstruktioner, hvidkalkede vægge, teglgulve samt pigstensbelagte gulve med grebning. I den østlige del af staldlængen er en separat lejlighed med delvis nyere og delvis ældre materialer, herunder bræddelofter med lister over samlingerne og synligt, ældre bjælkelag, pladebeklædte vægge og teglgulve samt nyere, traditionelt udførte revledøre. Tagetagen over lejligheden er indrettet som brandsikkert arkivrum og i gavlen er stuen delvis åben til kip, med en hems. Lejlighedens køkken og bad ligger mod gården, mens værelse og stue vender mod haven. Den øvrige tagetage over lade og staldlænge er uudnyttet, her ses den ældre tagkonstruktion, mens tagets indersider er beklædt med brandsikre plader.

4 4 BYGNINGSHISTORIE Møllestedets historie går tilbage til 1680, mens den nuværende Lille Mølle blev genopbygget i 1827 efter en brand. Møllen var tidligere fæstemølle under Hockenhavn. Men det må formodes at der har været anlagt vandmøller i den meget vandrige Ørbæk å siden tallet. Ejeren, der opførte den nuværende mølle hed Niels Andersen, hvilket også fremgår af vindfløjens initialer. Møllen var herefter i samme slægts eje, der drev møllen indtil I 1970 blev den købt af mølleeksperten Anders Jespersen, som på vegne af Nationalmuseet stod for en gennemgribende restaurering af møllekomplekset. Møllens forreste hjul, der havde været nedtaget siden 1918, blev siden opsat igen, og ved denne lejlighed fandt man det meste af det indvendige gangtøj i møllen. Hertil købte man et gammelt hjul fra den nærliggende Rolfsted Mølle. De nuværende ejere har omkring år 2000 nænsomt istandsat mølle, stuehus og størstedelen af avlslængerne. KILDER Søren Vadstrup: Lille Mølle, Nyborg Kommune. Restaurering af vandmøllen og dens omgivelser Møllebygninger i Danmark, Redegørelse og status, Miljøministeriet, Planstyrelsen 1993 Supplerende historisk materiale ved Østfyns Museer. MILJØMÆSSIG VÆRDI Møllen ligger karakteristisk ved Ørbæk Å og landevejen, som adskiller mølleanlægget fra møllesøen. Mølleanlægget udgør sammen med møllesø, fri- og bagløb, møllegrav og vandløb et særdeles stemningsfuldt og værdifuldt kulturmiljø. Afgrænsningen af vejen med rødmalet rækværk, som i den ene side er fæstet til granitpiller og på den anden side til hvidmalede støbejernsspir, er typisk for ældre vejbyggeri. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Lille Mølle knytter sig til det samlede mølleanlæg med bygninger, møllesø, vandtilførsel, fri- og bagløb som et repræsentativt eksempel på en større fynsk vandmølle fra tallets første halvdel.

5 5 I bygningernes ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningernes egnskarakteristiske udførelse i bindingsværk og grundmur med stråtækte tage, halmmønning og kragtræer. Her skal særligt stuehusets bindingsværk fremhæves som karakteristisk, blandt andet i kraft af de lange stormbånd, der støtter mod anden stolpe, hvilket er typisk for Fynsk bindingsværk. Stormbåndene er tillige udført af krumvokset træ, som ifølge traditionen skulle være ekstra stærkt. Bygningernes interne hierarki afspejler sig i udformningen, hvor stuehuset med sine mange og regelmæssigt placerede vinduer og den tofløjede fordør viser sig som beboelseslængen overfor staldlængernes mere prunkløse og lukkede karakter. Hertil kommer møllebygningen, der skiller sig ud ikke mindst gennem de to møllehjul, men også i den bræddebeklædte væg og den vinkelstillede placering, der orienterer bygningen mod vejen og vandløbet. Møllebygningens indgangsdør med læsserampe mod vejen har gjort, at møllen har været let tilgængelig for de lokale bønder, når de skulle have forarbejdet deres afgrøder i møllen. I møllebygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede mølleri i møllebygningen, hvor de to overfaldshjul driver tre kværne. Dette er karakteristisk for en speciel gruppe vandmøller på Fyn, der har to vandhjul og tre kværne i alt: to melkværne på det bageste hjul og en kornkværn på det forreste hjul. I det øvrige Danmark ses dette system slet ikke. Der findes dog lignende møller i Nordtyskland, ved Bremen og Osnabrück. Systemet har den fordel, at man har koncentreret alle de maskiner, der skulle køre og bruges i det daglige, på et relativt samlet sted i møllen, omkring én kraft fra det bageste hjul. Her sidder der nemlig to kværne mere: en skallekværn og en grynkværn. Ved spidsbelastninger, f.eks. når alle bønderne har høstet, kan man starte den tredje kornkværn, og formentlig hyre en ekstra mand til at passe denne. Hertil kommer de ældre overflader og bygningsdele, herunder de kalkede vægge, bræddegulve med lemme og ligeløbstrapperne. Mølleværket med alle tilhørende dele har således stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Møllebygningens dør med læsserampe, der vender ud til landevejen. I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, traditionelle planløsning med en langsgående midterskillevæg, der kun er brudt i en gennemlyst stue. Planløsningen præges af bryggers, bad og mindre værelser mod gårdsiden og i vestgavlen, mens dagligstue og møllestue, køkken og forstue ligger mod syd. Hertil kommer alle de ældre bygningsdele- og -detaljer, herunder bræddelofter med synligt bjælkelag, pudsede hvidkalkede vægge, ildstedskappe, brændeovn, indbyggede skabe, tofyldingsdøre med bukkehornsbeslag, æggegreb, og gerichter, klinkefald, brædde-, tegl-

6 6 og ølandsstengulve, fyldings- og revledøre med ældre beslagværk, der vidner om bygningens alder og opførelsestidspunkt. I avlsbygningernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig i særdeleshed til de ældre stalde med bræddelofter, hvidkalkede vægge og pigstensbelagte gulve samt det originale staldinventar. Hertil kommer de uudnyttede tagetager på alle længer, der vidner om denne etages tidligere anvendelse til opbevaring. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Lille Mølle knytter sig i det ydre til møllegårdens enkle, sluttede former, hvor bygningernes traditionelle konstruktion i bindingsværk, grundmur og bræddebeklædning samles til en harmonisk helhed af de stråtækte tage. Det traditionelle og primært funktionelt betingede udtryk er solidt og prunkløst, det eneste dekorative element er stuehusets tofløjede fordør, der er fremhævet med en fint forarbejdet indfatning. Hertil kommer de pigstenbelagte bælter omkring bygningerne og gårdspladsen, der sammenknytter anlægget det en helstøbt helhed. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier i Lille Mølle knytter sig til det samlede mølleanlæg bestående af møllegården med møllesø, stemmeværk med stigbord, malekarme, slisker, overfaldshjul, de kampestenssatte vægge ved vandhjulene, frislusen, stigborde, bagløbet til sammenløbet med friløbet mod nord. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til vejdæmningen, de rød- og hvidmalede rækværk med tilhørende granitpiller og standerne langs vejen. Stuehusets tofløjede fordør. For alle bygningernes ydre i møllegården knytter de bærende fredningsværdier sig endvidere til soklerne af kampesten, konstruktionen i pudset, hvidkalket grundmur, opstreget bindingsværk med kalkede tavl og de stråtækte tage med halmmønninger og kragtræer. Hertil kommer alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder overfaldshjul og gangtøj med alle detaljer, trapper, trappesten, tagskægskviste, rampe, døre og vinduer med alle detaljer samt den traditionelle materialeholdning. I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med stuer, forstue og møllestue mod gadesiden, mens mindre værelser, bryggers og fadebur vender mod gårdsiden og mod gavlen. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele, herunder bræddelofter med synligt bjælkelag, hvidkalkede vægge, ølandssten-, brædde- og teglgulve, køkkenets

7 7 ildstedskappe, døre med gerichter, beslagværk herunder bukkehornsbeslag, revledøre, vinduernes anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning. I møllebygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til inddelingen i lofter med undermølle, kværnloft og tagetage forbundet af ligeløbstrapper. Hertil kommer alt bevaret mølleinventar, herunder kværne, sigter og gangværk. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I avlslængernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med hvidkalkede vægge og ældre staldrum med bræddelofter, dragerkonstruktion, pigstensgulve og ældre staldinventar i form af hestebåd med høhække. Hertil kommer den separate lejlighed med arkivrum i tagetagen. Endelig komme den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.