F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R LYDINGE MØLLE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår: Omfang: Faaborg-Midtfyn Kommune Lydinge Møllevej 17, 5750 Ringe Lydinge Mølle 1959 (Fredningen af Lydinge Vindmølle ophævet 2002, svinehuse og garage ophævet 2014) Den firelængede møllegård og vandmøllen samt den nord for liggende bindingsværkslænge med tilbygning (ældste del af vandmøllen ca. 1790). BYGNINGSBESKRIVELSE Lydinge Mølle er en møllegård med vandmølle, der ligger ved landevejen, hvor den krydses af Hågerup Å. Lydinge Mølle er en firlænget gård med en kort udløberlænge samt et tilbygget svinehus mod syd, der ikke er omfattet af fredningen. Nord for anlægget ligger en ladebygning. Vest for ejendommen er endvidere en nyere ladebygning, der ikke er omfattet af fredningen. På den modsatte side af vejen ligger Lydinge vindmølle, der ikke er omfattet af fredningen. Hågerup Å løber ikke lænegere forbi møllen men har sit løb nord om den nordlige ladebygning hvor den ældste mølle på stedet havde sin placering. Den firlængede møllegård er opført i en etage, på nær møllebygningen, der er to etager høj. Øst-, syd- og vestlængen er grundmuret, mens nordlængen og møllebygningen, der forbinder østog nordlænge, er delvist grundmuret og delvist opført i bindingsværk. De grundmurede bygninger hviler på lave sortmalede sokler, mens bindingsværket ud mod den tidligere møllestrøm hviler på høje sokler af marksten. Alle længer er stråtækte og har halmmønning og kragtræer. Taget er halvvalmet over gavlene. Øst- og sydlængen har frontkviste over midterfagene, heraf er den mod vejen gennemgående mod gården, ligesom der er to ældre skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. På disse længer afsluttes stråtagene forneden af et skifte af røde vingetegl. Murværket er pudset og hvidmalet og afsluttes under tagskægget af en aftrappet gesims. Midtfor sydlængen er portgennemkørslen, der adskiller længen i beboelse mod øst og stalddel mod vest. Møllebygningen er træbeklædt mod møllestrømmen og har et teglhængt halvtag, et såkaldt vandhjulsskur, over møllens to vandhjul. Møllens vandhjul har yderst et brystfaldshjul af træ og inderst et brystfaldshjul med jernkrans og skråtstillede skovle. Der er indgang til møllen gennem en dør i gavlen Syd- og østlænge indrettet til beboelse.

3 3 mod vejen og en revledør på gårdsiden. På gårdsiden er der to nyere bræddebeklædte indgangsdøre til østlængen, ligesom indgangene til staldlængerne lukkes med nyere revledøre. Murværket i beboelsesdelen i øst- og sydlænge afsluttes med en smal savsnitgesims under tagskægget. Nordlængens vinduer sidder i fladbuede muråbninger. Der er ligeledes flere høgab i staldlængernes tagskæg, disse lukkes af sortmalede revlelåger. Vinduerne i beboelsesdelen og den nordlige staldlænge er både nyere og ældre torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. De er henholdsvis hvide eller rødmalede. Staldbygningernes vinduer mod syd og vest er ældre staldvinduer af støbejern Møllebygningen med vandhjulsskur. I det indre er øst- og halvdelen af sydlængen indrettet til beboelse, interiøret er præget af en ældre grundplan med stuer i østlængen, der vender ud mod landevejen, entre, køkken og bryggers vender mod gården. Sydlængen er indrettet med værelser, fordelingsgang og bad. Længerne er indrettet og istandsat i nyere tid og er derfor præget af nyere men traditionelt udførte overflader. Der er nyere, traditionelt udførte bræddegulve, lofternes ældre bjælkelag er synligt med et nyt, bemalet bræddeloft imellem. Der er bevaret enkelte ældre fyldingsdøre med ældre beslagværk og der er nyere gerichter og fodpaneler. Der er indvendig isolering og væggene er pudsede og malede. Vinduerne har koblede rammer. De ældre skorstene er ligeledes bevaret i det indre. Lofterne er uudnyttede og anvendes til opbevaring. Stalddelen af den sydlige længe er indrettet til mælkerum i midten af 1900-tallet og har overvejende en flisebeklædning på vægge og gulve samt glat loft fra denne periode. Herfra er der indgang til vestlængen, der er den tidligere kostald. Den har et ældre staldinventar med båse, fodergange og grebning, gulvene er støbte og lofterne ligeledes støbte imellem ældre loftbjælker. Den nordlige staldlænge, der er tidligere grisestald, har med støbte gulve, synligt bjælkelag og med bræddeloft imellem, hertil kommer at det ældre staldinventar af træ er bevaret. Denne længe er sammenbygget med vandmøllen, der er indrettet med undermølle, kværnloft og kornloft. Møllen har bevaret det ældre mølleværk, herunder melkværn, grynkværn, skallekværn, hejseværk, sigter og gangtøj. Væggene er af overkalket bindingsværk ind til øst- og nordfløj mens væggen mod møllehjulene er bræddebeklædt. Der er bræddegulve og bræddelofter med synligt kopbåndsbårent, synligt bjælkelag. Nord for den tidligere møllestrøm ligger laden, der er en 26 1/2 fag lang bindingsværksbygning, tømmeret er malet i en brun rød nuance og tavlene er hvidkalkede. Fodremmen hviler på en lav sokkel af marksten og bygningen bærer et afvalmet stråtag med halmmønning og kragtræer. Bindingsværket udmærker sig ved for hvert fag at have to løsholter og to dokker i de øverste og nederste tavl. Laden set fra Lydinge Møllevej.

4 4 Bindingsværket er derfor særdeles tæt og rigt. Begge gavle er grundmurede og har en portåbning i hver ende, og lagerbygningen kan således betegnes som en agerumslade. I det indre har laden med støbte gulve og er gennem sin ældre, åbne konstruktion inddelt gulve med et en køregang i den ene side. En ældre tagkonstruktion er bevaret og dele af laden er åben til kip, mens den østlige del har et høloft i bjælkelagshøjde. Undersiden af stråtaget er synligt. BYGNINGSHISTORIE Lydinge mølle er opført omkring 1800 og erstattede en tidligere mølle, der brændte omkring Denne mølle blev opført i 1587 og hed frem til 1682 Røde Mølle. Den nuværende vandmølle bestod oprindelig af øst- og sydlænge og møllebygningen, nord- og vestlænge blev tilføjet omkring Hågerup Å delte sig på dette sted i to løb, hvoraf den nuværende vandmølle blev drevet af det sydligste løb. I 1832 blev der opført en vindmølle på den modsatte side af landevejen. Denne mølle havde tidligere stået på Fanø. Den fungerede fortrinsvis som hjælpemølle i sommerperioden, hvor vandtilstrømningen i Hågerup Å var for lille til at drive vandmøllen. I 1850 var der blevet opført en lade nord for møllestrømmen og yderligere nord herfor lå en fritliggende, toetages vandmølle af bindingsværk, der blev drevet af det nordlige (nuværende) åløb. Omkring 1857 blev vestlængen erstattet af en bredere vestlænge og samtidig sammenbygget med de ældre syd- og nordlænger. I 1955 fremstod Lydinge Mølle med et tilbygget svinehus i delvis forlængelse af vestlængen og en ny garage tilbygget den nuværende lade på det sted, hvor den nordlige vandmølle lå. På ældre fotografier ses det, at denne vandmølle blev nedrevet imellem 1939 og Møllen var i funktion indtil 1950 erne. I dag er vandtilførslen til det sydlige åløb langs vandmøllen lukket af og derfor står vandhjulene tørre. Beboelsesdelen i øst- og sydlængen blev stærkt ombygget i tallets anden halvdel og er siden blevet nyindrettet med traditionelle materialer i begyndelsen af 2000-tallet. Vindmøllen var i 2002 i så dårlig stand, at fredningen blev ophævet. Fredningen af svinehuset og garagebygningnen, er siden blevet ophævet i 2013/2014. KILDER Møllebygninger i Danmark, redegørelse og status Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen.

5 5 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Lydinge Mølle knytter sig til møllens beliggenhed ud til landevejen, hvor møllebygningerne følger det bløde sving som Lydinge Møllevej slår ved Hågerup Å. Længernes lange forløb og deres hvide gavle får bygningerne til at stå markant frem i det åbne landskab langs landevejen. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Lydinge Mølle knytter sig i det ydre til møllegårdens beliggenhed ved Hågerup Å, hvor åens vand blev dæmmet op i en mølledam øst for landevejen og således dannede kraft til at drive vandmøllen. Hertil kommer det samlede møllegårdsanlæg, der med stuehus, stalde, lade og møllebygning vidner om anlæggets oprindelige funktion som mølle med tilhørende landbrug. Møllebygningens beliggenhed ved vejen har gjort, at møllen har været let tilgængelig for de lokale bønder. Tidligere lå vejen lavere, således at møllens kunder kunne læsse deres afgrøder af gennem døren i øst gavlen til forarbejdning inde i møllen. Lydinge Mølle var en såkaldt vintermølle eller græsmølle, hvilket betyder, at mølledammen om sommeren tørrede ud og blev til en eng, der anvendtes til græsning. Således var vandmøllen ude af funktion over sommeren, hvor man i stedet kunne betjene kunderne ved at bruge vindmøllen. Den tidligere mølledam er stadig aflæselig i den lavtliggende eng på den anden side af landevejen, ligesom dele af den ældre vindmølle kan ses overfor gårdanlægget. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til bindingsværket i lade, og vestlængens nordgavl, der med sine to rækker af løsholter og rigelige mængde af fyldtømmer i form af dokker i over- og undertavl, giver et meget rigt bindingsværk, hvoraf den øverste kaldes en dokkefrise. Hertil kommer de lange stormbånd, der er regelmæssigt indsat i bindingsværket henad ladens langsider, hvoraf de yderste på karakteristisk fynsk vis løber nederst fra den yderste stolpe til øverst på den anden stolpe, for at afhjælpe vindtrykket på de yderste fag. Med denne opbygning af bindingsværket og den rødbrune (dodenkop) opstolpning, fremstår disse dele af Lydinge Mølle som et repræsentativt og egnskarakteristisk eksempel på fynsk bindingsværk. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til det bevarede mølleri i møllebygningen, hvor kværnene drives ved overtræk, hvilket er karakteristisk for vandmøllerne i denne del af Danmark. Hertil

6 6 kommer de ældre overflader og bygningsdele, herunder de kalkede vægge, bræddegulve med lemme og ligeløbstrapperne. Endelig har mølleværket med alle tilhørende dele stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Opretholdelsen af de store brystfaldshjul af henholdsvis træ og træ samt metal og alle funktionsmæssige udvendige og indvendige dele af mølleriet rummer både stor teknisk og kulturhistorisk værdi. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til beboelsesdelen i øst- og sydfløjen, hvor en traditionel grundplan i store træk er opretholdt. Her er stuerne placeret mod vejen, mens køkkenet, bryggers og bad ligger mod gårdsiden. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til de bevarede ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre karme og skorstene. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de uudnyttede loftrum, der udelukkende bruges til opbevaring. I den store lade knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til den bevarede tag- og stolpekonstruktion. Ladens tidligere funktion er tillige tydelig aflæselig i den bevarede køregang i ladens nordlige side med revleporte i hver ende og inddelingen i gulve, hvor man har kunne køre vogne med afgrøder til opbevaring på ladens gulve. I avlsbygningerne vidner den ældre, enkle materialeholdning med brædde- eller støbte lofter, kalkede vægge og støbte gulve sammen med det bevarede ældre staldinventar bestående af båse, bokse, fodergange og grebning om staldenes tidligere funktion. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Lydinge Mølle knytter sig i det ydre til det samlede anlæg, hvor den enkle materialeholdning i bindingsværk, murværk, tegl og de store, udbrudte stråtækte tagflader udgør et samlet og harmonisk hele. Gavle og frontkviste gør tillige, at de hvide murflader langs landevejen opbrydes og dermed får Lydinge Mølle til at fremstå som en markant og vigtig bygning i landskabet. Hertil kommer laden hvis imponerende størrelse og klart afgrænsede form fremhæves af det regelmæssige og rige bindingsværk samt de store, ubrudte tagflader. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Lydinge Mølle knytter sig i det ydre til det samlede firlængede, sammenbyggede gårdanlæg med møllebygning og den fritliggende lade mod nord, til det hvidkalkede murværk, det rødbrunt opstolpede bindingsværk, stråtagene med halmmønning med kragtræer og ubrudte tagflader. Hertil kommer

7 7 alle ældre og traditionelle detaljer, herunder, tagdryppet af et skifte røde vingetegl, de afvalmede gavle, høgab med luger, skorstenene med sokkel og krave, frontkvistene, hovedgesimserne, ladens murværksdetaljer på gavlene, granittrappetrinene, de traditionelt udførte torammede vinduer, fyldingsdøre, revledøre, revleporte, staldvinduerne af støbejern, møllebygningens vandhjulskur og møllehjulene. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig i beboelsesdelen til de bevarede dele af den ældre grundplan med et gennemgående midterskillerum, der opdeler bygningen i stuer mod gaden og mindre værelser, køkken, bryggers og bad mod gårdsiden. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder gerichter og fyldingsdøre med ældre beslagværk samt den traditionelle materialeholdning. I avlslængerne knytter de bærende fredningsværdier sig til de hvidkalkede vægge, lofternes synlige bjælkelag, de bærende konstruktioner, bræddelofterne og de store, åbne rumforløb. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I møllebygningen knytter de bærende fredningsværdier sig i det indre til inddelingen i lofter med undermølle, kværnloft og loftetage forbundet af ligeløbstrapper. Hertil kommer alt bevaret mølleinventar, herunder kværne, sigter og gangværk. I laden knytter de bærende fredningsværdier sig til den ældre bevarede indretning med køregang, og gulve, de synlige konstruktioner mellem gulvene og den bærende konstruktion. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.