HJORTGYDE 2 SAMSØ KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R HJORTGYDE 2 SAMSØ KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Samsø Kommune Adresse: Hjortgyde 2, 8305 Samsø Betegnelse: Hjortgyde 2 Fredningsår: 1964 Omfang: Den vinkelformede bygning (stuehuset 1846, vestlængen 1870'erne). BYGNINGSBESKRIVELSE Hjortgyde 2 er en vinkelbygning, der ligger i Nordbys ældste bykerne med den nordre længe ud til Skræddertorvet - ikke langt fra byens gadekær. Den vestre længe ligger ind på grunden, der bagbygningen er udlagt som have. Den nordre længe er otte fag lang og er gennem en skråtstillet gavl sammenbygget med vestlængen, der er seks fag lang. Begge længer er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl i en etage. Bygningen hviler på en lav, hvidmalet sokkel af kampesten og bærer et stråtækt heltag med halmmønning, tagskægskvist og to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen over hver længe. Vestlængens skråtstillede gavl har sorttjæret bræddebeklædning med vindskeder og en revleluge, og den nederste del er i bindingsværk med skråbånd, mens sydgavlen er grundmuret. Den nordre længes østgavl er opført helt i bindingsværk med skråbånd i de øverste og nederste tavl. I nordlængens facade sidder hoveddøren i det femte fag fra øst. Det er en ældre, enfløjet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger. Døren har en kanneleret indfatning med konsolbåret overstykke og et påmalet, sort, fladbuet blændingsfelt på murværket henover. Over døren er en tagskægkvist med sorttjæret revleluge med et ældre, torammet vindue med fire ruder i hver ramme. Foran hoveddøren er en totrinstrappe. I den skråtstillede gavl er en ældre bræddedør. På begge sider af vestlængen ses to ældre, sorttjærede revledøre, hvoraf den ene mod øst har et tredelt overvindue, mens de to mod vest er udført som halvdøre. Nordlængen har en udbygget tofags lude, hvor de to længer møder hinanden. Vinduerne i nordlængen er fortrinsvis nyere, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, dog ses også en havedør, der er malet således, at den fremstår som et torammet vindue med en hvidkalket brystning under. Vestlængens vinduer er fortrinsvis ældre, enrammede vinduer i lavformat med tre ruder. Mod havesiden er der dog et ældre, torammet vindue med seks ruder i hver ramme. Her er den ene gående ramme hængt på lodposten, Den skråtstillede gavl, der sammenføjer de to længer

3 3 ligesom vinduet har ældre håndsmedede hjørnebånd og hængsler. Alle vinduer har brunmalede karme og gulmalede rammer, ligesom hoveddøren, der har samme farvesætning. I det indre er nordlængen indrettet til beboelse, og vestlængen fungerer fortrinsvis som udhus og opbevaring. Nordlængen har bevaret dele af en ældre grundplan med en forstue mod gaden og en gennemlyst vinkelstue samt et kammer mod østgavlen i en østlige del, mens den vestlige del er indrettet med køkken og fordelingsgang, der giver adgang til et kammer mod haven samt toilet og bad mod vest. Fra fordelingsgangen er der også udgang til gaden mod nord og passage ind til vestlængen. I fordelingsgangen er der gennem en luge i gulvet og via en ældre ligeløbstrappe adgang til et koldt kælderrum med støbt gulv og murede, hvidkalkede vægge. Nordlængen har en delvis traditionel materialeholdning med gulve af lakerede bræddegulve, klinker eller gulve beklædt med ældre vinyl, ydervægge med tapetseret, ældre pladebeklædning og synligt ældre bjælkelag med malede profilbrædder imellem. Der er bevaret ældre fyldingsdøre med ældre greb og gerichter, ligesom skorstenen er bevaret i det indre. Vestlængen er indrettet med mindre rum adskilt af ældre bræddevægge, hvoraf enkelte har et simpelt bræddeloft, ydervæggene er delvis pudsede og kalkede, og gulvene er lerstampede. Disse rum bruges til opbevaring, og herover er der åbent til kip, hvor de ældre spær og hanebånd er synlige, ligesom det bundne stråtags underside også er synlig. Tagrummet over vinklen, hvor de to længer er sammenbygget, er et enkelt loftrum med pladebeklædte vægge. Herfra er der udgang til loftet over nordlængen, der er uudnyttet, og her er den ældre og delvis forstærkede tagkonstruktion samt den fritstående skorsten synlig. Stråtagets underside er ligeledes synlig og er på traditionel vis bundet på lægterne. BYGNINGSHISTORIE Nordlængen i Hjortgyde 2 blev opført kort før 1846 og var på daværende tidspunkt syv fag langt og opført i bindingsværk med tavl af blandingsmur. Bygningen rummede da beboelse, fåre-, lo- og tørvehus. Få år efter var tavlene blevet opmuret i brændte sten, og der var blevet indrettet en vævestue i bygningen. I 1870 erne blev længen udvidet med et fag mod vest, og samtidig blev den da fritliggende staldlænge opført. Staldlængen erstattede eller inkorporerede muligvis en lille øst-vest orienteret udhuslænge, der tidligere lå ved nordlængens sydvestre hjørne. I 1922 blev den skråtstillede gavl opført, og de to længer blev forbundet. På et ældre foto sandsynligvis fra tidligt i 1870 erne eller før, var nordlængen endnu kun syv fag lang, og både nordlænge og vestlænge var fritliggende. Nordlængens østgavl var bræddebeklædt og Bindingsværksgavlen mod øst.

4 4 vinduerne var alle torammede med seks ruder i hver ramme. Vinduernes karme og rammer var malet i samme farve. KILDER Historiske huse i Nordby på Samsø. Nationalmuseet MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Hjortgyde 2 knytter sig til beliggenheden i Nordbys ældste bykerne, hvor bygningen indgår som en integreret del af Nordbys velbevarede landsbymiljø i kraft af den traditionelle byggeskik og materialeholdning. Hertil kommer bygningens placering ud til Skræddertorvet, hvilket sammen med de andre ældre bygninger omkring pladsen danner et særdeles helstøbt og værdifuldt kulturmiljø. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Hjortgyde 2 knytter sig bygningens beliggenhed nær gadekæret, der er et vidnesbyrd om Nordbys ældre bebyggelsesmønster og udvikling. Her sås tidligere et bælte bebygget med gårde lige inden for landsbyens omgivende veje, mens den tidligere forte i midten blev bebygget med mindre gårde og standsvendehuse omkring gadestævnet og gadekæret. Hertil kommer bygningens egnskarakteristiske bindingsværk med fodrem, gennemstukne bjælkehoveder, og en enkelt dok i hvert fag. Som et ret sjældent træk ved den lokale byggeskik ses der skråbånd i østgavlen. Den bræddebeklædte overgavl mod nord er ligeledes karakteristisk for Nordby, ligesom fordøren med fint forarbejdet indfatning. Hertil kommer den traditionelle tagskægskvist, der har fungeret som åbning til tagetagen, og som sammen med de ubrudte tagflader vidner om loftetagens tidligere primære funktion som oplagringsplads. Tagskægskvisten har tillige beskyttet udgangen imod nedfaldende tagmateriale i forbindelse med brand. Skorstenspiberne vidner endvidere om ildstedet som den eneste kilde til madlavning og opvarmning før i tiden. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de to længers forskelligartede udtryk, hvor nordlængen viser sig som beboelsesdelen gennem sine tætsiddende og store vinduer og hoveddøren overfor vestlængens mere lukkede karakter med få og små vinduer i lavformat, revledøre samt bindingsværkets større fagbredde. Fordøren med tagskægskvist henover. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til opdelingen med beboelse i nordlængen og udhus i vestlængen. I nordlængen knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til de bevarede dele af den

5 5 ældre grundplan med forstue med bagvedliggende skorsten, køkken og stue mod gaden, kammer i gavlen samt kammeret mod haven. Hertil kommer det ældre kælderrum, der vidner om tidligere tiders mulighed for opbevaring af kuldekrævende varer. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder lofternes synlige bjælkelag, skorstenene, fyldings- og revledøre med greb og gerichter, trappestigen til kælderen og vinduet, der kan ændres til havedør. I vestlængen knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre opdeling med bræddevægge, de kalkede ydervægge og de lerstampede gulve, der endnu tydeligt viser bygningens oprindelse som stald og udhus. Hertil kommer tagetagens åbne rum med synlig, ældre tagkonstruktion og den fritstående skorsten, der vidner om rummets tidligere anvendelse som opbevaringsplads. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til nordlængens facade, hvor det regelmæssige bindingsværk, bindingsværksgavlen, farvesætningen og de ubrudte, stråtækte tagflader giver bygningen et særdeles karakterfuldt og helstøbt udtryk. Udtrykket er enkelt og facadens dekoration begrænser sig til hoveddøren med fint forarbejdet indfatning. Hertil kommer den skråtstillede gavl og vestlængens mere simple bindingsværk og revledøre, der understreger længens solide og funktionsbetingede udtryk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Hjortgyde 2 knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af de to vinkelbyggede længer opført i sortopstolpet bindingsværk med alle detaljer, samt de stråtækte heltage med ubrudte tagflader, halmmønning og tagskægskvist. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hoveddør med indfatning, revledøre og vinduer samt den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af nordlængens ældre grundplan med forstue med bagvedliggende skorsten, køkken og stue mod gaden, kamrene i gavlen og mod haven, kælderrummet samt bad og toilet mod vest. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med greb og gerichter, skorstenene, kælderrummets trappe og vinduernes anverfere og stormkroge. I vestlængen knytter de bærende fredningsværdier sig til den endnu aflæselige udhusfunktion og opdelingen med bræddevægge i mindre rum, de kalkede ydervægge, lerstampede gulve, de små vinduer samt den enkle materialebehandling. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning i begge længer.

6 6 ANBEFALINGER Ingen angivet.