Referat. Aalborg Byråd/Forvaltning. Byrådet. Mødet den , kl. 15:00. Medborgerhuset AALBORG BYRÅD/AALBORG KOMMUNE

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD/AALBORG KOMMUNE Aalborg Byråd/ Mødet den , Medborgerhuset

2 1. Kommuneplantillæg for den centrale del af Aalborg Midtby incl. Perspektivplan for Teaterkvarteret & Budolfi Plads (1. forelæggelse) Kommuneplantillæg for solfangeranlæg i Mou, Lokalplan og Redegørelse for Bæredygtighed vedr. Teknisk anlæg - Solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou, Landområde Sejlflod. (2. forelæggelse) Kommuneplantillæg H.024 for Universitetshospital 2. etape med VVMredegørelse, Lokalplan Universitetshospital Aalborg, Universitetsområdet samt redegørelse for bæredygtighed og miljørapport (VVM-redegørelse og Miljøvurdering) (2. forelæggelse) Kommuneplantillæg H.025 Vindmølleplan med miljøvurdering (1. forelæggelse) Boligselskabet Østparken, Odinsgade m.fl almene familieboliger - om finansieringsplan (tillæg til skema B) Himmerland Boligforening, Hvidkildevej - Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - 20 almene familieboliger. Endelig anskaffelsessum (skema C) Lejerbo Aalborg, Smedegårdsvej (Smedegården) - 3 almene ældreboliger med serviceareal. Endelig anskaffelsessum (skema C) Myrdal Kollegiet - Myrdalstræde 21-31, 9220 Aalborg Øst - Den selvejende almene ungdomsboliginstitution (skema C) Håndtering af muligheden for nye store udvalgsvarebutikker i byrådsperiode Ekspropriation af arealer til pumpestationer og regnvandsbassin samt rettigheder til etablering og sikring af kloakledninger mv., separatkloakering af Dokkedal Justeret beskæftigelsesplan for Bæredygtighedsstrategi

3 Referat AALBORG BYRÅD/AALBORG KOMMUNE Tid Mødet den , Sted Fraværende Medborgerhuset Arne Brøndum Schade (A) Mette Ekstrøm Jensen (A) Til stede Vibeke Merete Gamst forlod mødet efter behandlingen af punkt 2. Åben Punkt 1. Kommuneplantillæg for den centrale del af Aalborg Midtby incl. Perspektivplan for Teaterkvarteret & Budolfi Plads (1. forelæggelse) Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Formål Forslag til kommuneplantillæg for den centrale del af Aalborg Midtby, inkl. Perspektivplan for Teaterkvarteret & Budolfi Plads omfatter en central del af Aalborg, omkranset af gaderne Vesterbro, Bispensgade, Østerågade/Boulevarden og Danmarksgade. Møde den Side 1

4 Perspektivplanen beskriver de overordnede kvalitetsmål for kvarterets fremtidige omdannelse, herunder de kvalitetsmål, som skal indeholdes i et kommende udbud af den kommunalt ejede ejendom Budolfi Plads 2/Vingårdsgade 10. Særligt den centrale del af Teaterkvarteret rummer unikke kulturmiljøer og bygninger, hvis oprindelse strækker sig tilbage til middelalderens Aalborg omkring domkirken tilbage til Aalborgs vugge. Bebyggelsen omkring Budolfi Kirke og Gammel Torv har dermed en særstatus i byens historie, og det er målet, at kommuneplantillægget, inkl. perspektivplanen sikrer rammerne for opførelse af nybyggeri, herunder indpasning af nye offentlige tilgængelige byrum og passager i området, som vil medvirke til at styrke områdets særlige bebyggelsesmæssige kvaliteter og særpræg. Anvendelsen er som hidtil blandede bymæssige formål, samtidig gives der, jf planstrategiens introduktion af 4 nye store udvalgsbutikker mulighed for indpasning af én stor butik på op til m 2, på de 2 østlige matrikler i Budolfi-karréen. Med de nye muligheder for kvarterets udbygning er det ønsket at sætte rammerne for en endnu mere attraktiv og levende Aalborg midtby, med gode muligheder for et oplevelsesrigt byliv i kvalitetsfyldte grønne byrum. Sideløbende med udarbejdelse af forslag til plangrundlag er der foretaget en justering af Midtbyplanen for renovering af gade- og byrum. Planen indeholder bl.a. en forlængelse af Algade-gågaden til Gravensgade. Den vestligste strækning fra udmundingen af Adelgade udføres teknisk som shared space /sivegade med mulighed for bilkørsel, men hvor udførelse med hensyn til materialer, byinventar mv. vil være i slægt med gågade-delen og med hensyn til indretning og udformning tydeligt vil signalere at gående har 1. prioritet. Gaderummet Budolfi Plads omlægges ligeledes til shared space /sivegade, herudover omfatter Midtbyplanen renovering af en række tilgrænsende byrum og passager, samt forskønnelse og nødvendig omlægning af flere af kvarterets gaderum. Forslaget til kommuneplantillæg for kvarterets omdannelse efterfølger en indledende offentlig debat Ny Budolfi Plads, gennemført efteråret 2010, samt en kortlægning af Teaterkvarterets særlige kvaliteter og udviklingspotentialer Teaterkvarteret - analyse af bydelsrollen (godkendt i Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. december 2012, som afsæt for områdets videre planlægning). Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen I forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg 1.021, inkl. Perspektivplan for Teaterkvarteret & Budolfi Plads er der foretaget den nødvendige ajourføring og opdatering af Bydelsbeskrivelse for Aalborg Midtby samt gældende kommuneplanramme 1.1.C4. I tillægget er endvidere indarbejdet mulighed for indplacering af en stor udvalgsvarebutik i området, jf særskilt punkt på dagsordenen. Udnyttelsen af muligheden bringes således til debat i forbindelse med den kommende 8-ugers høring af kommuneplantillægget. Møde den Side 2

5 Bæredygtighedsstrategi Kommuneplantillægget fremmer temaerne Bæredygtigt By og Bolig og Bæredygtig mobilitet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi ved følgende visioner: At der ved byomdannelser skal lægges særlig vægt på at sikre grønne byrum. At bydelens byrum og rekreative anlæg skal fastholdes og videreudvikles til gavn for beboerne såvel som byens befolkning i øvrigt. At parkering i midtbyen primært skal ske i større parkeringsanlæg i og omkring midtbyen. At der sikres sammenhængende, trafiksikre cykelforbindelser i bydelen. At nye vejanlæg og trafikale ændringer skal fremme trafiksikkerheden og medvirke til at forbedre bymiljøet. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg er omfattet af loven. Kommunen har foretaget en screening med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, idet forslaget ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af ejendommen Budolfi Plads 2/ Vingårdsgade 10. Rev. nyt KP tillæg dat pdf til politisk behandling Teaterkvarteret - perspektivplan 3. udg.- pdf til politisk behandling Beslutning: Godkendt. Møde den Side 3

6 Punkt 2. Kommuneplantillæg for solfangeranlæg i Mou, Lokalplan og Redegørelse for Bæredygtighed vedr. Teknisk anlæg - Solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou, Landområde Sejlflod. (2. forelæggelse) Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender kommuneplantillæg og lokalplan endeligt. Tina Staun Sørensen og Jane Østergaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse s møde den 26. november 2012 (punkt 7). Forslagene har været offentliggjort i perioden 5. december januar Formål Kommuneplantillægget skal sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanen og det aktuelle projekt for byggeri af solfangeranlæg vest for Gl. Høstemarkvej. Desuden udlægges det eksisterende område ved Mou Kraftvarmeværk til teknisk anlæg. Tillægget omfatter således 2 nye kommuneplanrammer: 8.5.T1 Mou Varmeværk og 8.5.T2 Solvarmeanlæg. Kommuneplantillægget fastlægger de overordnede bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Lokalplanen er udarbejdet efter ønske fra Mou Kraftvarmeværk, om at skabe mulighed for, at udlægge området til solvarme. Formålet er at give mulighed for, at der kan etableres et solfangeranlæg i området vest for kraftvarmeværket i Mou, på den anden side af Gl. Høstemarkvej. Lokalplanen skal sikre, at solfangeranlægget opføres i god sammenhæng med de eksisterende omgivelser omkring lokalplanområdet. Planen er at opføre solfangeranlæg på et areal op til m 2 i rækker med op til 20 solfangere i hver række med en rækkeafstand på 5,0 m til 5,5m med en forventet højde på 2,5 m. I lokalplanen stilles bl.a. krav til plantning samt vejadgang til området. Lokalplanen omfatter et område på ca. 2,4 ha. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag, november 2012 er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Møde den Side 4

7 Kommuneplantillægget I redegørelsen til kommuneplantillægget er indføjet en planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for anlæggets placering. Samtidig er det beskrevet, at der vil blive udpeget et andet område til skovrejsning i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanens retningslinjer. I redegørelsen til kommuneplantillægget er afsnittet omhandlende skovbyggelinje fjernet, da det ved opdateringen af skovbyggelinjerne har vist sig, at arealet ikke længere er omfattet heraf. Lokalplanen I lokalplanens redegørelsesdel på side 8 under afsnittet: Planlægning i kystområderne er indføjet: Placeringen af anlægget er sket både ud fra ønsket om at placere anlægget så nær det eksisterende kraftvarmeanlæg som muligt, bl.a. for at mindske varmetabet mellem anlægget og akkumulatortanken, og da den valgte placering er afskærmet af eksisterende beplantning på 3 sider. Endelig ligger Mou by mellem anlægget og Limfjorden. På side 8 i redegørelsen er der tilføjet to afsnit med overskrifterne Natura 2000-områder og Artsbeskyttelse med følgende ordlyd: Lokalplanområdet er beliggende med 1,3 og 3,2 km til Natura2000-områderne (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov og Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). og Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet. De arter, der er omfattet af beskyttelsesordningen fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Lokalplanen ligger inden for udbredelsesområde for en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Arealet er intensivt dyrket landbrugsjord, og det vurderes derfor, at det ikke opfylder betingelserne som yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter. Det vurderes dog, at der vil kunne træffes fouragerende flagermus i området. Den aktuelle mark vurderes at være uden væsentlig betydning i den sammenhæng, da intensivt dyrket landbrugsjord er uden væsentlig forekomst af byttedyr. På side 8 i lokalplanens redegørelse er afsnittet Skovbyggelinje fjernet, da det ved opdateringen af skovbyggelinjerne har vist sig, at arealet ikke længere er omfattet heraf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) Kommunens beslutning om at projektet ikke er VVM-pligtigt er ikke blevet påklaget. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til afgørelsen om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi / Aalborg Kommunes Klimastrategi Lokalplanen er vurderet i forhold til de mål, der er opstillet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og klimastrategien. I lokalplanen er følgende bæredygtighedstemaer hovedsageligt i fokus: Klima og Natur. Møde den Side 5

8 Klima Solfangeranlæg er CO2-neutral i produktionen af varme. Natur Der etableres læbælte og der etableres græs. I dag er arealet udlagt til skovrejsningsområde, og arealet kan ikke beplantes med skov, hvis det skal anvendes til solvarmeanlæg. Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen Der er udarbejdet et kommuneplantillæg vedr. Solfangeranlæg, Mou, idet lokalplanområdet ligger uden for kommuneplanrammerne. Lokalplanområdet bliver omfattet af kommuneplanramme 8.5.T2. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelse: 1. Indsigelse fra Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø Henvendelsen er behandlet nedenfor. Naturstyrelsen fremsætter indsigelse mod forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg begrundet i en manglende planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære placering af anlægget muliggjort i planforslagene. Det bemærkes yderligere, at planforslagene ikke forholder sig til påvirkning af internationalt beskyttede områder eller påvirkning af visse arter arter oplistet på habitatdirektivets bilag IV. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at det er et krav, at der i redegørelsen til et planforslag redegøres for, at planforslaget ikke skader internationale beskyttelsesområder, og at der ikke sker ødelæggelse eller beskadigelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Såfremt planforslaget har disse virkninger, vil det ikke kunne vedtages endeligt. Derudover gør Naturstyrelsen opmærksom på, at det er en statslig interesse, at kommunerne udpeger erstatningsarealer til skovrejsning, når kommuneplanlægningen medfører, at et areal udpeget som skovrejsningsområde ikke længere vil være tilgængeligt til skovrejsning. Formålet er at sikre, at den samlede udstrækning af skovrejsningsarealerne som minimum fastholdes. Svar: Imødekommet. Møde den Side 6

9 Inden høringsfristens udløb blev der indgået aftale mellem Aalborg Kommune og Naturstyrelsen om, at der i planforslagene til endelig godkendelse er indføjet en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for anlæggets kystnære placering. Aftalen betyder, at Naturstyrelsen ikke fremsætter en statslig indsigelse. Begrundelsen er indføjet i lokalplanens redegørelsesdel og i redegørelsen til rammetillægget. Angående påvirkning af internationalt beskyttede områder eller påvirkning af visse arter er der i forbindelse med udarbejdelsen af den til lokalplanforslaget medfølgende Redegørelsen for bæredygtighed blevet foretaget en VVM-screening, hvoraf det fremgår, at der ikke er 3-områder eller andre fredninger inden for lokal-planområdet eller i umiddelbart nærhed af området. Nærmeste areal udpeget som Natura 2000 (Habitat og Fugle) er beliggende ca. 1,3 km syd for solfanger-arealet. Hvorfor det er vurderet, at anlægget ikke vil påvirke negativt. I forbindelse med screening i henhold til miljøvurderingsloven, er det vurderet, at hverken Natura områder eller Beskyttede bilag IV-arter påvirkes negativt i forbindelse med gennemførelse af planen. I lokalplanens redegørelse er der tilføjet to afsnit, som redegør for planens forhold til henholdsvis Natura 2000 og bilag IV-arterne. Lokalplanområdet ligger i et skovrejsningsområde. Set i lyset af lokalplanområdets størrelse vil der først i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanens retningslinjer blive justeret i de udlagte områder til skovrejsning. Dette er indskrevet i redegørelsen til kommuneplantillægget. Lokalplan Teknisk anlæg - Solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou LP Indsigelse - Naturstyrelsen - PDF Redegørelse for Bæredygtighed Lokalplan Teknisk anlæg - Solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Tillæg for solfangeranlæg i Mou Beslutning: Godkendt. Møde den Side 7

10 Punkt 3. Kommuneplantillæg H.024 for Universitetshospital 2. etape med VVMredegørelse, Lokalplan Universitetshospital Aalborg, Universitetsområdet samt redegørelse for bæredygtighed og miljørapport (VVM-redegørelse og Miljøvurdering) (2. forelæggelse) Teknik- og Miljøudvalget indstiller til byrådet, at kommuneplantillæg H.024 og lokalplan godkendes endeligt, og at udbygningsaftale mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune om etablering og finansiering af infrastrukturanlæg godkendes. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse s møde den 10. december 2012 (punkt 17). Forslagene har været offentliggjort i perioden 19. december februar Region Nordjylland og Aalborg Kommune har i samarbejde afholdt borgermøde mandag den 21. januar Formål Planerne omfatter et areal på cirka 92 ha øst for Selma Lagerløfs Vej i Universitetsområdet i Aalborg Øst. Planerne er en fortsættelse af arbejdet med at skabe plangrundlag for et nyt universitetshospital i Aalborg Øst. Planerne og den tilhørende VVM og MiljøVurdering bygger på det vinderforslag som Region Nordjylland udpegede den 26. juni 2012 efter at have gennemført en projektkonkurrence. Planerne udlægger området til offentlige formål i form af universitetshospital med tilhørende service- og erhvervsfunktioner med funktionsmæssig tilknytning til universitetshospitalet. Planerne sikrer en entydig hoveddisponering, som samtidig forventes at være rummelig og fleksibel til at imødekomme udbygningen over de næste 2 årtier. Hoveddisponeringen skaber også sammenhæng og koblingspunkter til Universitetsområdet. I forhold til det forestående nye hospitalsbyggeri er byggefelter, bygninger, infrastruktur, landskab m.m. mere detaljeret fastlagt i overensstemmelse med vinderprojektet. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (december 2012) er der, ud over redaktionelle ændringer, foretaget følgende justeringer: Kommuneplantillægget Der er ikke fortaget ændringer i kommuneplantillæggets redegørelse og i kommuneplantillæggets planbestemmelser. Møde den Side 8

11 Lokalplanen Udover redaktionelle ændringer er der foretaget en række konkrete ændringer i Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed. De enkelte ændringer er beskrevet under afsnittet Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) s endelige godkendelse af planerne betyder, at kommunen giver VVM-tilladelse til at opføre 1. etape af Nyt Aalborg Universitetshospital med et bygningskompleks på i alt etagem 2 i 1-8 etager. Tilladelsen gives på baggrund af godkendelse af Kommuneplantillæg H.024 for Universitetshospital 2. etape med VVM-redegørelse og Lokalplan samt Redegørelse for Bæredygtighed. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til Miljøvurderingen. Miljøvurderingen er udbygget med en sammenfattende redegørelse, som er indsat som kapitel 18 i Miljørapporten, jf. bilag. I den sammenfattende redegørelse er der på baggrund af ønske fra blandt andet det afholdte borgermøde gennemført en supplerende beregning af trafikbelastningen på vejnettet i Universitetsområdet. Herudover beskrives, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi/Aalborg Kommunes Klimastrategi Lokalplanen er vurderet i forhold til de mål, der er opstillet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og Klimastrategi. I lokalplanen er følgende bæredygtighedstemaer hovedsagligt i fokus: Klima, Ressourcer, Natur samt Miljø og sundhed. Planen er vurderet til at fremme alle bæredygtighedstemaer. Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen Planerne er i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplan Lokalplan blev vedtaget i 2011 som en del af grundlaget for den gennemførte projektkonkurrence for nyt universitetshospital i Aalborg Øst. Lokalplanen ophæves helt med godkendelsen af lokalplan Økonomi Hovedparten af lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug og gartneri. Da området ifølge lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, og da området udlægges til offentlige formål, kan Aalborg Kommune som planmyndighed blive mødt med et krav om overtagelse af de berørte arealer i medfør af Planlovens 47a og 48. Der foreligger en aftale med Region Nordjylland, der friholder Aalborg Kommune for alle økonomiske krav, der måtte blive rejst som en følge af kommuneplantillægget og lokalplanen. Møde den Side 9

12 Udbygningsaftale I forbindelse med vedtagelsen af forslaget til lokalplanen er der udarbejdet en udbygningsaftale mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune om etablering og finansiering af infrastrukturanlæg, herunder om etablering af de til planen knyttede tilslutninger til det overordnede vej- og stinet og anlæg af en del af den kollektive trafikkorridor. Udbygningsaftalen indeholder også aftale om etablering og finansiering af øvrige infrastrukturanlæg, som skal betales af grundejer i henhold til 70, stk. 3 i lov om offentlige veje. Udbygningsaftalen, der er betinget af byrådets godkendelse, er nu underskrevet af begge parter, jf. bilag. Formålet med udbygningsaftalen er at fastlægge hvilke infrastrukturanlæg, der skal etableres i forbindelse med virkeliggørelse af lokalplanen og udbygningen af lokalplanområdet samt fastlægge finansieringen heraf. Aftalen omfatter etablering af infrastrukturanlæg (punkt 1-6), som er en forudsætning for planlægningens realisering. Der henvises til bilaget med tilhørende kortbilag. Generelt gælder, at Regionen skal afholde samtlige udgifter forbundet med etableringen af infrastrukturanlæggene, herunder blandt andet alle former for udgifter til projektering, anlægsudgifter samt udgifter til matrikulær berigtigelse ved landinspektør mv. Generelt gælder desuden, at arealer til infrastrukturanlæggene afstås af Regionen vederlagsfrit (uden erstatning). Der er ikke gennemført projektering af de planlagte infrastrukturanlæg, og der er derfor ikke fastlagt et præcist anlægsbudget, ligesom tidspunktet for etableringen af dele af anlæggene afhænger af Universitetshospitalets udbygningstakt. Regionen skal være bygherre på alle anlæg med undtagelse af punkt 1 (tilslutning Egnsplanvej), og punkt 5 (ombygning af Selma Lagerløfs Vej). Vedrørende etablering af del af buskorridor (punkt 2, strækning A) og etablering af stikrydsninger ved Selma Lagerløfsvej (punkt 3, krydsning nr. 1 og nr. 2) er der aftalt en fordeling af udgifterne mellem Regionen og Aalborg Kommune. Endvidere er det aftalt, at Aalborg Kommune skal afholde udgifterne til punkt 2 D (busvendesløjfe og depot). Udgifterne til disse anlæg skal opgøres af Regionen som bygherre, således at Regionen fremsender krav om betaling og tilhørende dokumentation for udgifterne til Aalborg Kommune. Regionen skal i øvrigt forudgående orientere Aalborg Kommune om priser (ifølge tilbud) på de anlæg, som Aalborg Kommune skal medfinansiere. Detailprojekter for alle de enkelte anlæg skal forudgående godkendes af Politi og Vejmyndighed. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Mikkel Ventoux Kjær, Snekkerstenvej 81, 9270 Klarup 2. Nordjyllands Trafikselskab 3. Vejdirektoratet 4. Banedanmark 5. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 6. Forsyningsvirksomhederne Møde den Side 10

13 7. Anne Birk Frederiksen og Martin Thaarup, Gulnarevej 10, 9260 Gistrup (med underskrift fra 74 borgere) 8. Dansk Cyklist Forbund, Aalborg Afdeling v/mike White, Hellevangen 35, 9210 Aalborg SØ Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Indsigelse fra Mikkel Ventoux Kjær vedrørende sikring af fremtidig højere bygningshøjde Med henblik på at sikre optimale betingelser for fremtidige udvidelser af sengepladskapaciteten i Nyt Aalborg Universitetshospital foreslås at dimensionere soklerne under de 2+1 sengetårnskryds således, at et eventuelt voksende sengepladsbehov om 40+ år kan imødegås ved blot at lægge nye etager oven på de eksisterende. Såfremt soklerne dimensioneres til at kunne bære sengetårne, der er højere end de allerede foreslåede, vil man ved fremtidige udvidelser af sengepladskapaciteten (udover de med sengetårn nr. 3 allerede sikrede) kunne bevare en fortsat optimal sygehuslogistik. Det vil spare både tid, penge og ingeniørmæssige hovedbrud i forbindelse med en udvidelsesproces, hvis sengetårnenes sokler og funderinger "overdimensioneres" allerede helt fra starten af byggeriets 1. etape, så det til sin tid kun vil være et spørgsmål om nyt, ændret lokalplangrundlag mv. Svar: Ikke imødekommet Vinderprojektet har anvist en række muligheder for udvidelse af sengekapaciteten. Projektet har således en fleksibilitet, der gør det muligt at omdanne 2 kontoretager til sengeafsnit. Dette vil sammen med en eventuel etablering af et 3. sengekryds med 3 etager give en forøgelse af sengekapaciteten på 71%. På den baggrund er det vurderet, at der i tilstrækkelig grad er mulighed for senere udvidelser af sengekapaciteten, hvilket i øvrigt også skal ses i sammenhæng med de ikke ubetydelige omkostninger, der vil være forbundet med at skulle foretage yderligere fundering. 2. Indsigelse fra Nordjyllands Trafikselskab (NT) vedrørende kollektiv trafik Det er NTs opfattelse, at der er tale om en fyldestgørende og gennemarbejdet lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Illustrationen på side 15 i lokalplanforslaget Principper for trafikstrukturen i lokalplanområdet viser kun principperne for den interne trafikstruktur i området. Det bør fremgå af illustrationen, hvor depot og busvendesløjfe etableres. Depotfaciliteterne bør dimensioneres, så de kan håndtere en evt. fremtidig udbygning af den kollektive trafik. Det anbefales, at der etableres såvel veldimensionerede taxa ventepladser samt bekvemme indendørs patientventefaciliteter ved alle relevante behandlingssteder. Området bør planlægges, så der er så få krydsninger mellem det kollektive tracé og lokalveje, stier osv. i niveau. Omvendt skal tracéet ikke medføre en stor oplevet barriereeffekt. Svar: Taget til efterretning I en lokalplan skal der anvises principper for vej- og stibetjening til den overordnede vejstruktur. I lokalplanens bilag 2 er principperne for vej- og stibetjening fastlagt og her er også vist principplacering for depot og busvendesløjfe. Planlægning og dimensionering af det interne vej- og stinet hører hjemme i en efterfølgende skitseog detailprojektering, som skal godkendes af Vejmyndighed og Politi. De påtalte forhold fra NT vil blive vurderet i denne efterfølgende fase. Møde den Side 11

14 3. Indsigelse fra Vejdirektoratet (VD) vedrørende Hadsund Landevej, ny adgangsvej m.m. a) VD henviser til udtalelse fra marts 2011 vedr. én vejadgang og gør ikke indsigelse. b) VD bemærker, at bilag 3 fortsat indeholder 2 rundkørsler. c) etablering af vejadgang og midlertidig vejadgang kræver godkendelse efter konkret projekt. d) Det er en forudsætning for tilladelse til vejadgang til Hadsund Landevej, at der er tale om offentligt formål, hospital. e) uddybende bemærkninger vedrørende anvendelse af byggelinje ønskes medtaget som fodnote til f) VD bemærker, at lokalplanbestemmelser om refleksionsgener i 6.7 og ikke-blændende belysning i 6.9 tilgodeser hensyn til trafik på Hadsund Landevej, og bestemmelser kan ikke fraviges uden forhandling efter vejloven. g) VD bemærker, at bestemmelsen om terrænregulering er i overensstemmelse med Vejloven. h) VD bemærker, at støjafskærmning på statsvejens byggelinjeareal kræver VDs godkendelse. Det bør fremgå af lokalplanen som note til i) VD bemærker, at støjbelastede arealer ikke må anvendes til støjfølsomme formål og at eventuelle krav om støjdæmpning er VD uvedkommende. Svar: Imødekommet ad a) Ingen bemærkninger. ad b) Lokalplanens bilag 3 er som anført på bilaget kun til vejledning og inspiration og derfor ikke bindende. På bilag 2, som er det bindende arealanvendelseskort, er der kun vist én adgang fra Hadsund Landevej til lokalplanområdet. ad c og d) Ingen bemærkninger. ad e) Lokalplanens punkt 5.14 suppleres med om oplysning om at Byggelinjen har et højde- og passagetillæg. Højdetillægget er på 2 gange højdeforskellen mellem nærmeste kørebanekant og jordlinjen for et byggeri mv. Passagetillægget er på mindst 1 meter. ad f og g) Ingen bemærkninger. ad h) I lokalplanens punkt 7.12 tilføjes, at eventuelle støjdæmpende foranstaltninger på statsvejens byggelinjeareal vil kræve VDs godkendelse på vilkår i henhold til Vejlovens 42 efter konkret ansøgning for et konkret projekt. ad i) Ingen bemærkninger. 4. Indsigelse fra Banedanmark vedrørende jernbanespor Banedanmark gør opmærksom på, at lokalplan og kommuneplan skal være i overensstemmelse med Lov om Jernbane, og hvis lokalplanen medfører økonomiske omkostninger, er det Banedanmark uvedkommende. Svar: Taget til efterretning Banedanmarks bemærkninger vedrører stamsporet, som ligger mere end 400 meter fra lokalplanområdet, og derfor er der ingen konflikter eller nødvendige hensyn til stamsporet i forhold til Universitetshospitalet. Letbaner er ikke omfattet af lov om jernbane. Møde den Side 12

15 5. Indsigelse fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) vedrørende olieledning FBE gør opmærksom på, at en del af byggefeltet samt en del af korridoren for kollektiv trafik ønskes placeret henover den militære olieledningstracé, og at en eventuel udgift til omlægning med videre af den militære olieledningstracé vil være uden udgifter for forsvaret. Svar: Taget til efterretning I forbindelse med den videre projektering vil Region Nordjylland indgå i dialog med FBE om, hvordan olieledningen sikres i forbindelse med udbygningen af området. 6. Indsigelse fra Forsyningsvirksomhederne vedrørende forsyningsområdet a) afsnit i lokalplanen om tilslutning til kollektiv varmeforsyning foreslås flyttet. b) grundvandskøling og opvarmning. FV påpeger, at det ikke er tilladt, og at det kræver en konkret ansøgning om etablering af ATES anlæg. c) foreslår tilføjelse vedrørende grundvand i Redegørelsen for bæredygtighed og forslag til ændring vedrørende grundvand i lokalplanen. d) påpeger at forhold i forslaget ikke er i overensstemmelse med spildevandsplanen. e) foreslår tekst om renovation indsat i lokalplanen. Svar: Imødekommet ad a) Afsnittet Tilslutnings- og aftagepligt til kollektiv varmeforsyning på side 23 i redegørelsen flyttes fra afsnittet Tilladelser og dispensationer i medfør af anden lovgivning til afsnittet Øvrige krav i medfør af anden lovgivning da der er tale om lovkrav og ikke tilladelser og dispensationer. ad b) Ifølge reglerne om blokvarme må der ikke etableres supplerende varmeinstallationer, men det er tilladt at etablere grundvandskøling efter konkret ansøgning. Lokalplanen er i overensstemmelse med reglerne. ad c) I Redegørelse for bæredygtighed under afsnittet vedrørende grundvand på side 8 tilføjes, at Lokalplanområdet er beliggende udenfor område med særlige drikkevandsinteresser. Der er 3 boringer til indvinding af drikkevand inden for lokalplanområdet. Det skal sikres, at boringerne sløjfes. Afsnittet om grundvandsbeskyttelse i lokalplanens side 23 erstattes af Lokalplanområdet er beliggende udenfor område med særlige drikkevandsinteresser. Der er 3 boringer til indvinding af drikkevand inden for lokalplanområdet. Det skal sikres, at boringerne sløjfes. ad d) I lokalplanens pkt. 9.5 er det anført, at lokalplanområdet skal kloakeres i henhold til spildevandsplanens bestemmelser. Samtidig er der i lokalplanen anført en række bestemmelser, der skal realisere intentionerne om anvendelse af LAR-principper til håndtering af overfladevandet. Lokalplanens intentioner er ikke i overensstemmelse med spildevandsplanens intentioner for kloakeringen af området. Uoverensstemmelsen imellem planernes intentioner har ikke betydning for, om projektet kan realiseres efterfølgende, eller for planens påvirkning af miljøet. Uoverensstemmelsen har alene betydning for de økonomiske forhold ved realiseringen af lokalplanen. Betydningen viser sig ved dimensioneringen af de tekniske anlæg og ved størrelsen af bygherrens betaling ved tilslutning til offentlig kloak. Møde den Side 13

16 For at opnå en optimal økonomisk løsning for bygherren er det nødvendigt at ændre i spildevandsplanen. Ændringen af spildevandsplanen vil medføre, at et fælles-privat spildevandslaug skal varetage opgaven med at aflede overfladevandet ved at bringe LAR-principperne i anvendelse. Ændringen af spildevandsplanen betyder, at bygherren selv kan og skal varetage håndteringen af overfladevandet og derved kan få den fulde økonomiske gevinst ved ikke at skulle betale for tilslutningen til offentlig kloak. En ændring i spildevandsplanen forudsætter, at der er etableret et spildevandslaug med deltagelse af alle grundejere. Oprettelsen af et spildevandslaug samtidig med at der gennemføres en ekspropriationsproces, hvor ejerforholdene ændres, vurderes at ville komplicere både ekspropriationsproces og planproces. Derfor er ændringen af spildevandsplanen udskudt til ekspropriationsprocessen og de endelige ejerforhold er på plads. Indtil spildevandsplanen er ændret, skal lokalplanen gennemføres med den gældende spildevandsplan. Lokalplanen og det VVM-vurderede projekt er gennemgået i forhold til spildevandsplanen og det vurderes, at lokalplanen kan realiseres efter den gældende spildevandsplan. Lokalplanen er således i overensstemmelse med spildevandsplanen. ad e) I lokalplanens afsnit om Renovation indsættes følgende tekst: Da der er tale om et nyt byudviklingsområde, hvor der er mulighed for at indarbejde moderne affaldsløsninger, som eksempelvis underjordiske løsninger, vil det være hensigtsmæssigt at inddrage en affaldskonsulent fra Aalborg Forsyning, Renovation på et tidligt tidspunkt i projekteringsfasen, for at sikre optimale løsninger for affaldshåndtering. 7. Indsigelse fra Anne Birk Frederiksen og Martin Thaarup vedrørende Egnsplanvej/Hadsundvej Der gøres konkret indsigelse mod: a) at ændre trafikknudepunktet (Egnsplanvej/Hadsundvej) til lyskryds og afskaffe viadukten til cyklister. b) VVM-redegørelsen for Aalborg Universitetshospital dækker ikke det omtalte trafikknudepunkt, og der gøres derfor indsigelse mod, at VVM-redegørelsen for Universitetshospitalet anvendes som grundlag for at afskaffe rundkørsel og cykelviadukt. c) at beslutningen om at afskaffe rundkørslen og i særdeleshed cykelviadukten er truffet uden tillæg til VVM-redegørelsen for Egnsplanvejen. d) at ændringen ser ud til at være en kommunal spareøvelse. e) at det vil være til stor fare for cyklister, herunder særligt skolebørn, at passere gennem et stærkt trafikeret lyskryds, hvor der er risiko for højresvingsulykker. f) at et stort antal cyklister dagligt passerer en meget lignende og faktisk noget større omvej ved rundkørslen mellem Einsteins Boulevard og Universitetsboulevarden (ved Gigantium). Her er der så vidt vides ingen problemer med cyklister i rundkørslen. Svar: Ikke imødekommet Krydsningen mellem Egnsplanvej og Hadsundvej er ikke omfattet af nærværende lokalplan og ændringen af krydsets udformning er ikke sket i forbindelse med denne planlægning. VVMredegørelsen for et nyt universitetshospital er således ikke anvendt som grundlag for ændring i krydsets udformning. En ændring af et kryds udformning vurderes ikke at være så væsentlig, at det i sig selv udløser en ny VVM-pligt, da en sådan ændring ikke giver ændrede miljømæssige påvirkninger. Møde den Side 14

17 Udformningen af et vejprojekt har flere faser, som går fra planlægning, skitseprojektering og videre til en detailprojektering. Jo flere data der indsamles, jo flere ændringer kan der ske. Ændring af det omtalte kryds stammer tilbage fra Trafiksikkerhedsrevision september 2011, rapport dateret Ændringen er således ikke foretaget med baggrund i økonomiske overvejelser. Trafiksikkerhedsrevisionen blev foretaget af det projekterende firma for Aalborg Kommune. Under punktet rundkørsel Hadsundvej kommenteres det: Den dobbeltrettede sti syd for Sdr. Tranders Bygade har kort syd for krydset R=30 [R=radie], hvilket øger risikoen for, at cyklister i "forkert" retning på dobbeltrettet sti overses af trafik til og fra Sdr. Tranders Bygade. Hvis stiens forløb ikke kan ændres, bør der være stor fokus på krydsningspunktet, hvor cyklisterne evt. pålægges vigepligt og kommer til bump eller lignende. Stien gives en vis omvej og ledes bort fra Hadsundvej i vestlig retning dette kan give utryghed i kombination med tunnelløsning og længdeprofil over 50 o/oo giver risiko for, at stien ikke anvendes og cyklister derfor i et vist omfang færdes på kørebanen. Kommentering: Hele forløbet af Gistrupstien er under overvejelse. Ovenstående inddrages i det videre arbejde med udformningen [Egnsplanvej]. På baggrund af disse opmærksomhedspunkter blev andre alternativer vurderet og krydsets udformning blev derfor et signalreguleret kryds, der vurderedes til at være trafiksikkerhedsmæssigt mest forsvarligt. Der vil ikke være fare for højresvingsulykker ved den valgte udformning, idet cyklister krydser i egen fase sammen med ligeud-kørende, hvor højre- og venstresvingende holder tilbage for rødt, se bilag Tegning kryds Hadsundvej-Egnsplanvej, skitse 1 og 2. Ved en signalregulering undgås ligeledes generne ved rundkørsel og stitunnel som havde omvejskørsel og voldsomme fald/stigninger på grund af topografien på mere end 50 o/oo, hvilket er mere end det anbefalede i vejreglerne, se skitse 3. Den skitserede stiunderføring ved løsningen med en rundkørsel giver cyklisterne en del gener så som omvej og stejl underføring på grund af topografi og muligvis utryghed for nogle især om aftenen og natten da underføringen ligger væk fra anden trafik. Som Trafiksikkerhedsrevisionen kom frem til kan den også give en større risiko for uheld såfremt cyklisterne vælger at cykle i rundkørslen på grund af generne ved underføringen. Det er således vurderet, at den mest trafiksikre løsning er et signalreguleret kryds med krydsning af cyklister i egen fase sammen med de ligeud-kørende. Udformningen, der henvises til ved Einsteins Boulevard, er ikke helt sammenlignelig idet den væsentligste cykliststrøm kører mere øst-vest, hvorfor der ikke her er samme form for omvejskørsel. Møde den Side 15

18 8. Indsigelse fra Dansk Cyklist Forbund, Aalborg Afdeling vedrørende Egnsplanvej/Hadseundvej Der gøres konkret indsigelse mod: a) at ændre trafikknudepunktet (Egnsplanvej/Hadsundvej) til lyskryds og afskaffe viadukten til cyklister. b) VVM-redegørelsen for Aalborg Universitetshospital dækker ikke det omtalte trafikknudepunkt, og der gøres derfor indsigelse mod, at VVM-redegørelsen for Universitetshospitalet anvendes som grundlag for at afskaffe rundkørsel og cykelviadukt. c) at beslutningen om at afskaffe rundkørslen og i særdeleshed cykelviadukten er truffet uden tillæg til VVM-redegørelsen for Egnsplanvejen. d) at det vil være til stor fare for cyklister, herunder særligt skolebørn, at passere gennem et stærkt trafikeret lyskryds, hvor der er risiko for højresvingsulykker. e) at et stort antal cyklister dagligt passerer en meget lignende og faktisk noget større omvej ved rundkørslen mellem Einsteins Boulevard og Universitetsboulevarden (ved Gigantium). Her er der så vidt vides ingen problemer med cyklister i rundkørslen. f) at ændringen ser ud til at være en anlægsmæssig spareøvelse. Linjeføringen burde anlægges mere lineært på rundkørslen så omvej undgås. g) det er paradoksalt, at Aalborg Kommune gennem de senere år har promoveret og investeret i at gøre Aalborg til cykelby. Samtidig vælger Aalborg Kommune i forbindelse med etableringen af Aalborg Universitetssygehus og Egnsplanvejen at se fuldstændig bort fra alle de cyklister, herunder skolebørn, der anvender strækningen mellem Sønder Tranders og Gistrup. Svar: Ikke imødekommet For punkterne a-e henvises til svar på indsigelse nummer 7. ad f) Ændring af det omtalte kryds fra rundkørsel og stiunderføring til signalreguleret kryds stammer tilbage fra Trafiksikkerhedsrevision september Ændringen er således ikke foretaget med baggrund i økonomiske overvejelser, men med baggrund i trafiksikkerhedsmæssige overvejelser. Indsiger bemærker, at stiunderføring bør anlægges tættere på rundkørslen så stor omvej undgås. Med baggrund i de topografiske forhold i området er dette ikke anbefalelsesværdigt da underføringen i så fald vil blive meget længere end den oprindelig skitserede løsning og/eller meget stejlere. Området hvor krydsningen er placeret har alene et længdefald mod syd på 17 o/oo, se bilag Tegning kryds Hadsundvej-Egnsplanvej, skitse 3. ad g) Det væsentligste punkt for udformning af vejprojekter er trafiksikkerhed. Der søges altid anlagt den trafiksikkerhedsmæssige mest optimale løsning i en given situation. Cyklisternes krydsning af Egnsplanvej vil ske uden konflikter idet det sker i egen fase uden anden svingende trafik, se bilag Tegning kryds Hadsundvej-Egnsplanvej, skitse 1 og 2. Den eneste situation hvor der kan være køretøjer på tværs er ved ambulancekørsel. Denne situation er til stede mange steder i kommunen i dag og især ved krydsene på Hobrovej omkring Sygehus Syd. Så ambulanceførerne er vant til disse situationer. Det kan nævnes at omkring krydset Hobrovej/Østre Allé kører der godt køretøjer om dagen, og der krydser over cyklister. I den nye krydsning ved Egnsplanvej vil der køre cirka køretøjer på Egnsplanvej vest for krydset ved et fuldt udbygget universitetshospital og knap på Hadsundvej nord for krydset. Der vil krydse cirka 500 cyklister. Møde den Side 16

19 Den skitserede stiunderføring ved løsningen med en rundkørsel giver cyklisterne en del gener så som omvej og stejl underføring pga. topografi og muligvis utryghed for nogle især om aftenen og natten da underføringen ligger væk fra anden trafik. Som Trafiksikkerhedsrevisionen kom frem til kan den også give en større risiko for uheld såfremt cyklisterne vælge at cykle i rundkørslen på grund af generne ved underføringen. Det er således vurderet, at den mest trafiksikre løsning er et signalreguleret kryds med krydsning af cyklister i egen fase sammen med de ligeud-kørende. Kommuneplantillæg H.024 for Universitetshospital 2. etape med VVM-redegørelse Lokalplan , Nyt Aalborg Universitetshospital, Universitetsområdet Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering - Nyt Aalborg Universitetshospital Redegørelse for bæredygtighed i Lokalplan , Nyt Aalborg Universitetshospital, Universitetsområdet Samlet PDF af indsigelser - Lokalplan , 2. forelæggelse Tegning Kryds Hadsundvej-Egnsplanvej (svar til indsigelse 7 og 8) - Lokalplan Udbygningsaftale med Region Nordjylland vedrørende Lokalplan Beslutning: Godkendt. Det Konservative Folkeparti bemærkede, at de ønsker, at det foreslåede lyskryds Egnsplanvej/Hadsundvej med cykelføring i lyskrydset, erstattes af en separat cykelsti med viadukt under Egnsplanvej. Kun derved lever dette projekt op til ambitionen om at gøre Aalborg by til en trafiksikker cykelby. Møde den Side 17

20 Punkt 4. Kommuneplantillæg H.025 Vindmølleplan med miljøvurdering (1. forelæggelse) Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til kommuneplantillæg H John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tommy Eggers var fraværende. Sagsbeskrivelse Vindmølleplan Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 12. maj 2011 (punkt 10) igangsætning af fordebat om fremtidens vindmølleplanlægning i Aalborg Kommune, for at indkalde idéer, synspunkter og forslag til den videre planlægningsproces. Fordebatten forløb i perioden 18. maj juni Kommunen har modtaget i alt 65 indlæg i fordebatten, fordelt på 57 konkrete projektforslag fra projektudviklere og grundejere, 5 bemærkninger fra kommuner, stat og organisationer samt 3 bemærkninger fra borgere. Alle indkomne bemærkninger og forslag er taget med i betragtning i den analyse og vurdering, der ligger til grund for udpegningen af de konkrete vindmølleområder. På nationalt plan har Danmark en langsigtet vision om, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler kul, olie og naturgas og i stedet anvende vedvarende energi. I forhold til vindmøller er det senest i energiforliget fra maj 2012 fastslået, at der både skal opstilles vindmøller på land og på vand. Der skal således opstilles MW (Mega Watt nominel effekt) vindmøller på land frem mod Aalborg Kommune har en langsigtet målsætning om, at være uafhængig af fossile brændsler i En stor del af denne målsætning skal opfyldes ved el produceret af vindmøller. El produceret af vindmøller udgør i dag ca. 24% af det samlede elforbrug en andel som byrådet i kommunens klimastrategi har målsat til at skulle være 80% i Netop målsætningerne i klimastrategien, hvor der er konkrete mål for el produceret af vindmøller i henholdsvis 2020, 2030 og 2050, har været udgangspunktet for vindmølleplanen. Med dette udgangspunkt er det beregnet, hvilket mål der skal nås i 2025, som er den 12 års periode, der planlægges for i kommuneplanen. Dette er så omsat til konkrete områder i vindmølleplanen, så det dermed sikres, at de overordnede rammer for opstilling af vindmøller er til stede. Møde den Side 18

21 Fra starten af planlægningen har det været udgangspunktet at vende alle sten for, at se hvilke muligheder der er for at sætte vindmøller op i kommunen. Der er således undersøgt og vurderet 65 mulige områder fordelt over hele kommunen, der har udgjort en bruttoliste. Områderne er gennemgået ud fra en lang række planlægningsmæssige bindinger i forhold til naboer, natur og landskab, ligesom områdernes størrelse og potentiale til opstilling af vindmøller er indgået. Dette har ført til en udpegning af 9 konkrete vindmølleområder. De har samlet set et potentiale i forhold til produktionen af el, der med en relativ stor margin kan medvirke til at sikre, at målsætningen i klimastrategien kan nås. Udpegningen er sket ud fra følgende principper. Der skulle så vidt muligt ske en udskiftning/opgradering af vindmøller i eksisterende vindmølleparker. Dernæst skulle der tilføjes yderligere vindmøller i eksisterende vindmølleparker med store vindmøller eller områder med større tekniske anlæg og landskaber. Endelig ville det være udlæg af nye vindmølleområder, hvilket ikke har været nødvendigt for at nå målsætningen i Men i et længere tidsperspektiv vil det blive aktuelt. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en vurdering af vindmølleplanens indvirkning på miljøet, da den fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til opstilling af vindmøller. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og vurdering af planens sandsynlige virkning på miljøet, herunder 0-alternativets virkning på miljøet. De 9 områder, der er udpeget, er miljøvurderet. Kommunen har fundet, at de væsentligste forhold, der kan blive påvirket ved etablering af vindmøller i områderne er: Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, landskab, klimapåvirkning og luftkvalitet, samt befolkningens levevilkår. På den baggrund er de udpegede områder alle fundet egnede til placering af vindmøller. Dog således, at det vil være det konkrete projekt, der vil være afgørende for, om en vindmøllepark kan realiseres på en konkret lokalitet. Realiseringen forudsætter, for alle områder, udarbejdelse af VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillæg for områder til opstilling af vindmøller. Tillæg H.025 Vindmølleplan. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 19

22 Punkt 5. Boligselskabet Østparken, Odinsgade m.fl almene familieboliger - om finansieringsplan (tillæg til skema B) Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at den nødvendige kommunegaranti for det støttede realkreditlån til finansiering af renoveringen forhøjes i forhold til tidligere godkendt skema B. Tina Staun Sørensen og Jane Østergaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse Renoverings- og driftsstøtte samt kapitaltilførsel i Boligselskabet Østparken, Afdeling 5, nu Viva- Bolig, Afdeling 5 (skema B) er godkendt i byrådets møde den 30. april 2012 (punkt 5). Efter Aalborg Kommunes godkendelse modtager Boligselskabet Østparken tilsagn fra Landsbyggefonden med endelig finansieringsplan. Den endelige finansieringsplan danner grundlag for beregning af garantistillelsen for det godkendte realkreditlån på kr. Der fordres kommunal garantistillelse for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. På baggrund af endelig afklaring af arealfordelingen efter renoveringen samt på baggrund af den endelige finansieringsplan har realkreditinstituttet ændret deres beregning af den nødvendige kommunale garanti. Det støttede realkreditlån er ikke ændret, men den kommunale garanti er steget fra godt 90 mio. kr. ved det godkendte skema B til nu at udgøre ca. 117 mio. kr. Det bemærkes, at byrådet ved skema A godkendte en kommunal garanti på op til maks. 153 mio. kr. De eksakte beløb fremgår af skemaet. Endelig finansiering Renoveringsudgift Støttede Realkreditlån Ustøttede realkreditlån Egen finansiering og tilskud 3) Kapitaltilførsel til drift Kommunal garanti 1) 2) Kr Skema A maks Skema B (foreløbig) maks Ændring Skema B (endelig) Møde den Side 20

23 Forklaring til skema: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 2) Kommunen skal for de støttede lån garantere for den del af lånene, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab. Garantiforpligtelsen er endeligt beregnet af det långivende realkreditinstitut til 86,74% af lånets hovedstol. 3) Beløbet består af egenfinansiering i form af tilskud på 6 mio. kr. fra egen trækningsret, forbrug af henlæggelser på 4 mio. kr. og et fællespuljetilskud fra Landsdispositionsfonden på 4,3 mio. kr. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 21

24 Punkt 6. Himmerland Boligforening, Hvidkildevej - Ombygnings- og renoveringssag med driftsstøtte og kapitaltilførsel - 20 almene familieboliger. Endelig anskaffelsessum (skema C) Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, - en endelig støtteberettiget anskaffelsessum på kr., - et kommunalt grundkapitalindskud på kr., - en kommunal garanti på kr. for realkreditlån til finansiering af projektet og - en gennemsnitlig årlig starthusleje på 750 kr. pr. m 2. John G. Nielsen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tommy Eggers var fraværende. Sagsbeskrivelse Bygherre: Himmerland Boligforening, Afdeling 53. Afdelingen ligger på Hvidkildevej på hjørnet af Humlebakken og Grønlandsvej i Aalborg Øst. Bebyggelsen er opført i og består af 4 blokke omkring et gårdrum og har indeholdt 54 almene ungdomsboliger. Boligerne har hørt til de mindre attraktive ungdomsboliger i kommunen og afdelingen havde omkring 2009 udlejningsproblemer med stor ledighed og huslejetab til følge. Derfor besluttede boligforeningen at ombygge boligerne til tidssvarende familieboliger. Ombygnings- og renoveringsarbejderne kan finansieres som nybyggeri efter 115 i lov om almene boliger m.v. Hertil skal lægges almindelige driftsudgifter og ekstra kapitaludgifter til finansiering af den eksisterende belåning i ejendommen. Aalborg Kommune skal betale 7% af finansieringsudgiften (grundkapitalindskud) til ombygningen og skal sammen med de øvrige parter i sagen bidrage til driften med en kapitaltilførsel, ligesom kommunen skal stille garanti for realkreditlånene. Det samlede bruttoetageareal er på m 2. Skema A blev godkendt i byrådet den 14. september 2009 (punkt 8). Møde den Side 22