Nr Juli-August årgang

Transkript

1 Nr Juli-August årgang 89

2 90 Sneglerup Møllevej 6-10 B 4571 Grevinge Tlf Fax Mobil

3 Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Bestyrelse Jens Søndergaard (formand), Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved tlf jensmsj@mail.dk Søren Hansen, (næstformand) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf shh.louisevej@hansen.mail.dk Per Gliese (sekretær), Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, tlf gliese@c.dk Kirsten Jervelund (kasserer) Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg Tlf grubbemoelle@gmail.com Susanne Jervelund Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Peter Castberg Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf k_pcastberg@hotmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188,Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, Tlf: , mail: lumbsaas@teliamail.dk Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese Korrekturlæsning: Kirsten Jervelund Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 350 kr. Henvendelse til Kasserer Kirsten Jervelund Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, Tlf grubbemoelle@gmail.com Jyske Bank, Giro SE nr.: Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 800 kr. 3/4 side: 600 kr. 1/2 side: 475 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg Bestilling af ekstra blade. Medlemmer som ønsker ekstra blade til møllelaugsmedlemmer, f.eks. er prisen for ekstra numre af Møllen 200 kr. pr år. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Fra formanden En travl juni måned, for bestyrelsen og medlemmerne i Dansk Møllerforening, samt møllelaug, er overstået. Først var der årsmødet i Haderslev, hvor mange både i bestyrelsen og blandt foreningens medlemmer, har været i gang i lang tid, for at gøre dette møde til en god oplevelse. Det syntes jeg var lykkedes fuldt ud, og vi oplevede et godt møde og en dejlig tur i det sønderjyske område, hvor vi så møller i både øst og vest. En stor tak til alle for det arbejde de udførte. Det næste på programmet var Dansk Mølledag, som jo var ugen efter årsmødet. Her var der også gjort et stort arbejde af dem, der tager sig af disse møller, møllelaugene, mølleejerne, museerne og flere andre. Jeg besøgte fire møller på mølledagen, Eskilstrup Mølle på Falster, Ladby Mølle ved Næstved, Ringsted Mølle og Ølsemagle Mølle ved Køge. Alle disse steder var fantasien taget i brug, for at publikum kunne få en god oplevelse. Der var udstillinger, loppemarked, noget for børnene, musik og ikke at forglemme, hyggen ved kaffebordene. Jo det var så sandelig en god mølledag, dog manglede der vind til vindmøllerne på dagen. Der skal derfor lyde en stor tak til dem, der over hele landet, var med til at gøre denne dag til en festdag. Jeg ønsker jer alle en fortsat god sommer. Jens Søndergaard Nye medlemmer Vi siger velkommen til: Jan Hansen, 4420 Regstrup Vagn Østergaard Christensen, 8270 Højbjerg Hans Rasmussen, 4490 Jerslev. Fra kassereren.. Dansk Møllerforening får ny bankforbindelse og dermed nyt kontonummer - se det i kolofonen på denne side. Det er en stor fornøjelse at være kasserer i Dansk Møllerforening, men jeg vil venligst bede om at alle oplyser korrekt navn og adresse. Jeg har eksempler på, at postvæsenet returnerer blade og breve hvis der er selv den mindste fejl i navn eller adresse. Det kan for eksempel være at Petersen er stavet Pedersen eller at et vejnavn mangler et bogstav! Det er naturligvis generende for modtagerne, der ikke modtager blade og post rettidigt, men det er også dyrt for Dansk Møllerforening at skulle sende blade og post flere gange. Derfor hvis der er fejl i navn og adresseoplysninger vil jeg meget gerne have besked om det. Det gælder også ved flytning HUSK at meddele oplysning om ny adresse til Dansk Møllerforening. Ved indbetalinger SKAL der oplyses enten medlemsnummer eller navn og adresse, ellers kan vi ikke registrere indbetalingen rigtigt. Indholdsfortegnelse Fra formanden...91 Fra kassereren...91 Årsmøde Stenøgård Mølle...99 Husk at holde øje med vandplanerne Mølledagen Vandmølleanlæg på Tadre Mølle Hollandsturen! To nye møllehjul på Børkop Mølle Møllenoter Fra Møllelaugene Fra Læserne Billederne på for- og bagside: Forsidefoto: Brundlund Mølle eller Åbenrå Slotsvandmølle, som den også kaldes, ligger smuk ved siden af Brundlund Slot. Foto: Susanne Jervelund Bagsidefoto: Stenøgård Mølle og dens ejer, Jørgen Dahl Andersen, spejder begge efter en redning for møllen. Læs mere om denne specielle paltrokmølle inde i bladet.. 91

4 Af: Per Gliese Dansk Møllerforenings 126. årsmøde Haderslev Vandrerhjem juni 2010 Haderslev Vandrerhjem dannede i år rammen om et veltilrettelagt og spændende årsmøde i det sønderjyske. Efter endt bestyrelsesmøde om eftermiddagen, var der indkvartering af deltagerne i hytter og på værelser. Efter aftensmaden startede generalforsamlingen hvor formand Jens Søndergaard bød velkommen. Møller Jørgen Hansen, Rødovre blev foreslået som dirigent og fik hvervet. Formanden gik herefter over til sin beretning (trykt andetsteds i bladet) hvorefter programmet bød på fremlæggelse af regnskab og fastlæggelse af kontingent. Regnskabet blev gennemgået punkt for punkt af kasserer Kirsten Jervelund, og blev godkendt af forsamlingen. Kontingentet er uændret 350 kr. pr. år. Herefter var der valg til bestyrelsen. På valg var, Per Gliese, Kirsten Jervelund, Peter Castberg og Niels Christoffersen (Niels Christoffersen var indtrådt i bestyrelsen tidligere, da Eva Carlsen valgte at udtræde) Alle modtog genvalg og blev valgt. Næste punkt var valg af suppleanter til bestyrelsen. Jørgen Brøndlund Nielsen, modtog genvalg og blev valgt. Niels Christoffersen var som før nævnt indtrådt i bestyrelsen, så en ny suppleant skulle vælges. Hans Gert Jacobsen fra Rødekro blev foreslået af bestyrelsen og sagde ja til hvervet. Han blev valgt som den anden suppleant. Vores to revisorer Otto Rasmussen og Lars M. Rasmussen var også på valg. Lars M. Rasmussen modtog ikke genvalg. Otto Rasmussen modtog genvalg og valgtes sammen med vores revisor Aksel West Hansen. Otto Rasmussen mente dog at valget af Aksel West Hansen ikke var i overensstemmelse med foreningens Aftenens generalforsamling samlede de fleste af deltagerne. Foto: Susanne Jervelund vedtægter. Bestyrelsen havde ellers en accept fra Aksel West Hansen på at denne konstellation var ok. Vi undersøger sagen til næste bestyrelsesmøde. Der var ingen indkomne forslag og vi gik straks videre til punktet, eventuelt. Under eventuelt var der korte indlæg fra Jens Søndergaard, Otto Rasmussen og Verner Nielsen. Formanden sluttede herefter generalforsamlingen med at takke for god ro og orden. Nye og kendte ansigter mødes. De trofaste medlemmer er stadig med. Formandens Beretning Medlemsstatus Sidste år oplyste jeg at vi her i foreningen var 453 medlemmer, det var det antal vi sendte bladet Møllen til. Men ser man i regnskabet, så vil man opdage at kun 290 af disse har betalt kontingent. Hvordan er det gået til? Jo, det er nemt at forklare. Mange indbetalinger var uden navn og adresse, og så er det jo umuligt at se hvem der har betalt og hvem der ikke har. Derfor vidste vi ikke hvem vi skulle rykke. Derfor blev det besluttet, at fra 1. januar 2010 skulle alle indbetalinger være med navn og eller medlemsnummer, ellers blev man ikke registreret som medlem. Det er sket her fra januar 2010, og nu kan foreningens kasserer Kirsten Jervelund, som i øvrigt har haft et kæmpearbejde med at få disse ting på plads, nu se hvem der ikke har betalt, de bliver herefter rykket og bliver kontingentet ikke betalt inden for en fast afsat dato, bliver de slettet som medlem og modtager ikke længere vores blad Møllen. Vi er i dag 370 medlemmer (heraf 92

5 4 æresmedlemmer) 14 møllelaug/ foreninger, altså alt i alt 384. Vi har i år fået 15 nye medlemmer, som også her ønskes hjertelig velkommen i foreningen. Årsmødet 2009 Sidste år holdt vi årsmøde i Odense, og det var jo et særligt møde, nemlig vores 125 års jubilæum. Vi boede på Næsbylund Kro og Hotel. Et godt sted at være, med god betjening og god mad. Om lørdagen kørte vi rundt i det fynske landskab og besøgte forskellige møller bl. a. Viby Mølle, Svanemøllen i Kerteminde, Stenløse Mølle og Uggerslev Mølle. Om aftenen var der jubilæumsmiddag. Om søndagen var der 125 års jubilæumsreception på Lumby Mølle, hvor folkene fra Lumby Mølle havde stillet lokaler til rådighed ligesom de var værter ved receptionen. En stor tak til dem for dette fine arrangement. Her var det tillige, at vi præsenterede vores nye jubilæumsbog, som blev udgivet i anledning af jubilæet. Den kan stadig købes her i foreningen, og den har jo den store fordel, at det der står i denne bog, altid vil være lige aktuelt, uanset hvor gammel den bliver. Bestyrelsesmøder Vi har siden sidste årsmøde holdt 3 bestyrelsesmøder, 2 på Lumby Mølle den 7. Nov og den 7. marts 2010, og det sidste møde har vi haft her i eftermiddag. Det var på mødet i november vi hovedsagelig drøftede medlemskartoteket og den videre fremgangsmåde for at få styr på tingene. På mødet i marts måned var det selvfølgelig årsmødet her, der var på dagsordenen, men også Dansk Mølledag, som vi jo har på næste søndag blev debatteret. På sidste års generalforsamling i Odense var der en af deltagerne der spurgte hvorfor vi ikke mere arrangerede mølleture til udlandet, som vi tidligere har gjort. Vi forsøgte også i 2008 at lave en tur, men tilmeldingen til turen var meget lille, og med så lille et deltager antal, bliver turen alt for dyr, derfor måtte vi opgive. Men som I kan se i majnummeret af Møllen, forsøger vi igen, og jeg vil håbe at mange vil finde en sådan tur så interessant, at de får lyst til at tage med. Vi ser hvad der sker Dansk Mølledag Her er vi sammen med Møllepuljen om dette arrangement, og jeg vil gerne sige en stor tak til alle dem der har været involveret. Især en stor tak til Bente Christoffersen, der har et stort arbejde med at holde styr på de møller der deltager, og Per Gliese har sørget for at søge fonde og aftale med trykkeren om trykning af plakater. Der skulle tillige tegnes kort med de deltagende møller, skrives adresselister og laves pressemeddelelse, og sidst og ikke mindst skulle det hele jo sendes ud til de deltagende møller, så alle har haft nok at se til. Vores sponsorer er i år Oticon fonden, Augustinus Fonden og Danfoss, Mads Clausens fond, og dem vil jeg også her sige en stor tak, for uden deres hjælp til økonomien, kunne vi slet ikke holde Dansk Mølledag. Vi er også her på det sidste blevet kontaktet, angående TIMS møde. TIMS er en international sammenslutning af mølleinteresserede, bestående af museumsfolk, teknikere, møllefolk og ligeledes ganske almindelige mennesker, der interesserer sig for møller. Navnet TIMS står for The International Molinological Society. De afholder deres møde hvert 4. år, rundt omkring i de forskellige lande, der er tilsluttet organisationen. I 2011 skal mødet holdes i Danmark og varer en 4-5 dage. I den danske komité holdt man et møde i Aalborg den 22. april 2010, men vi fik først underretning om dette møde så sent, at vi ikke kunne deltage. Næste møde afholdes igen den 15. september 2010 på Bornholm, og her vil vi prøve på at komme tilstede. Det var så nogenlunde hvad der er foregået siden vi sidst var samlet i Odense. TADRE MØLLE Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a. x se udstillingen Elverdamsdalen og møllerne og opleve 1800-tals møllen i funktion x nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier x bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen x bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi x overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille) x forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille) Åbningstider 2010: april, påskeåbent. 1/5-30/6: Lørdage, søn,- og helligdage 1/7-15/8: Lørdage og søndage. 16/8-31/10: Lørdage og søndage, samt /10 (efterårsferie) Åbningstider alle dage: Entrépriser: 25 kr, unge under 18 år gratis Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser, mølleforening m.m. på Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : / tadremoelle@post.tele.dk 93

6 Anna Marie Lebech-Sørensen Vindmøller og Vandmøller i Danmark Møllerne beskrives indgående udfra tekniske, historiske herunder personalhistoriske samt bygnings- og landskabsmæssige særpræg. Hvem byggede møllen, munkene, kongen, greven eller en bondemand, hvornår blev møllen købt eller solgt. Møllerne er illustreret med mange farvefotos. Forord ved H.K.H. Prinsgemalen. Bind 1 indeholder 240 sider, indbundet 298 kr. Bind 2 indeholder 228 sider, indbundet 298 kr. Bind 3 indeholder 248 sider, indbundet 298 kr. Bind 4 indeholder 352 sider, indbundet 298 kr. Mølleturen Nu var både bestyrelsesmøde og generalforsamling overstået om fredagen og vi havde hele lørdagen til at se på egnens vand og vindmøller. Et nyt koncept som vi prøvede for første gang i år. Bussen var på pletten præcis klokken ni lørdag morgen og dagens tur kunne tage sin begyndelse. Første stop på turen gennem det sønderjyske landskab, var Sillerup Mølle, lidt nord for Haderslev. Vejret var rigtig møllevejr god vind, lidt sol og ikke for varmt. Så med disse ting på plads, var det da også en Sillerup Mølle med drejende vinger som modtog de ca. 40 deltagere på turen. Formand Willy Freese samt to medlemmer af Sillerup Mølles Venner bød velkommen i den tilhørende lade. Willy Freese startede med kort at fortælle lidt om møllens historie, dens redning og efterfølgende restaurering. Herefter blev vi delt op i hold og gik over i møllen. Ud over selve møllen er der en tilbygning med en stor dieselmotor samt et ovnhus, hvor der bages brød. Den gamle dieselmotor af mærket Deutz fra 1914, var genstand for megen opmærksomhed. Vi fik set Sillerup Mølle standses af Mølleren den i funktion og hørte hvor lydløs den var. Møllens fine inventar som er helt intakt, fik vi også set. Dog var der ikke korn på kværnen ved vores besøg. Møllehatten var også åben og blev ivrigt studeret. Et tema som i øvrigt hang ved resten af dagen på de to øvrige vindmøller vi skulle se. Disse møllehatte er også meget spændende at komme op i. Hattehjul, krondrev, perse og det øvrige Skib Forlag 5771 Stenstrup Tlf Willy Freese demonstrerer den gamle dieselmotor. 94

7 træværk i nogle kæmpe dimensioner er et fascinerende syn i sig selv. I laden var der også smagsprøver på brød fra det tilhørende ovnhus, med en varm kop kaffe til. Vi takkede pænt farvel med gaver til møllevennerne og turen gik videre mod Damgård Mølle, hvor boghvede var temaet. Undervejs kørte vi et lille stykke på den gamle hærvej og passerede bl.a. den gamle Immervad bro. Den gamle hærvejsbro er Hærvejens mest velkendte bro. Broen over det nu udtørrede vandløb blev bygget tilbage i 1786, og dermed er Immervad Bro en af de første rigtige hærvejsbroer. Damgård Mølle er den eneste bevarede vindmølle i Danmark, som kan vise et komplet boghvedemølleri i funktion. Mølleriet var da også i funktion da vi kom, trukket af møllens tilhørende 15 HK dieselmotor, som blev installeret engang i 1920 erne, hentet fra en tysk biograf, hvor den havde stået og produceret strøm til biografens drift. Møllen stoppede driften i 1974 og ejes i dag af Foreningen Til Bevarelse af Damgård Mølle. Efter dens restaurering fungerer den i dag som museumsmølle. Efter besøget i møllen gik vi over i kostalden, som i dag er ombygget til en lille hyggelig cafe. Her var dækket op til hele selskabet, og middagsmaden skulle serveres. Den nu pensionerede læge og primus motor i møllens restaurering, Hans Gert Jacobsen, bød selskabet velkommen og fortalte lidt om boghvede, inden vi gik i gang med dagens menukort. Sild og snaps var første ret, herefter var det boghvedegrød, med tilhørende sirup, smørklat, kanel og mørkt øl. Herefter sluttede vi af med boghvedevafler og kaffe. Et arrangement som virkelig tog kegler og vi sluttede da også med at takke personalet i cafeen, for deres flotte arrangement. Damgård Mølle flager også ved vores ankomst. Foto: Susanne Jervelund Turen gik nu over Rødekro og videre mod Åbenrå, hvor Slotsvandmøllen, eller Brundlund Mølle som den også kaldes, var næste mål. Møllen ligger ved Brundlund Slot, langs mølleåen der løber ud i Åbenrå Fjord. Møllens historie går helt tilbage til omkring år 1550, hvor både Brundlund Slot og den tilhørende vandmølle opførtes. I møllens mure kan man stadig se de gamle skydeskår. Møllens position som et fremskudt portforsvar er ikke blot unik i dansk, men også i europæisk sammenhæng. Nationalmuseet startede restaurering af møllen i perioden ved arkitekt Rolf Graae og Anders Jespersen. Senere, i perioden fra gik læge Hans Gert Jacobsen, som også havde været initiativtager til restaureringen af Damgård Mølle, sammen med Åbenrå Byhistoriske Forening og en gruppe interesserede møllevenner, i gang med at søge fonde til at gøre møllen helt færdig, så gangtøj og kværne kunne komme til at fungere igen. Ved besøget fortalte Hans Gert Jacobsen om denne proces og om dagen hvor møllen endelig stod færdig og man kunne holde en længe ventet genindvielse. Anders Jespersen som var med til at redde møllen fra starten af, Snakken gik livlig på Damgård Mølle. Den blå kværn og gangtøjet på Slotsvandmøllen i Åbenrå. Foto: Jens Søndergaard 95

8 nåede inden sin død at være med til genindvielsen, hvilket man blandt Slotsmøllens Venner, var meget glade for. Møllen har nyligt fået lavet nogle reparationer og fungerer stadig og kan male, hvilket den gør ved særlige lejligheder. I møllen drives der også en lille cafe, hvor selskaber kan leje sig ind. Salget fra denne cafe er bl.a. med til at bevare og vedligeholde driften af møllen. Efter dette spændende besøg på den maleriske vandmølle i Åbenrå, kørte vi nu mod vest og næste mål var Højer, hvor vi skulle kigge, både på den nye sluse ved det fremskudte dige og møllen. Vi kører igennem Møgeltønder, på vejen med de toppede brosten, forbi de meget smukke huse i byen, som hver især har deres særprægede og smukke dørpartier. Vi passerer Schackenborg Slot og det flade marskland inden vi stopper ved Højer Sluse. Her er der den flotteste udsigt over marsken, og med den gode blæst vi havde denne dag, fik vi alle masser af friskt luft, inden vi skulle besøge møllen inde i Højer. Højer Mølle er opført i 1857 og en af landets højeste vindmøller med 7 etager og 22 m i højden. Samtidig ligger den ca. 30. meter over havet. Museumsinspektør Anne Mette Overgaard, indledte vort besøg med at kalde os sammen i undermøllen, og fortalte lidt om møllens historie og den nylige restaurering. Anne Mette Overgaard opdagede hurtigt at hun var blandt møllekyndige folk, og fik under rundvisningen en del detaljer og ny viden om nogle af Højer Mølles mange spændende detaljer, fortalt af de gamle møllere og møllepassere, som ivrigt delte ud af deres viden. Møllen var ikke i gang ved besøget, da man endnu ikke har nogle folk som har viden nok til at køre med møllen. Det er dog en af de ting som Anne Mette Overgaard arbejder ihærdigt med at få sat i værk, men som museumsinspektør er der jo en masse opgaver ud over at Højer Mølle i strålende sol. passe møllen, som også skal klares. Sidste møllebesøg på turen var de to pumpemøller i Ballum enge. Om disse møller fortælles der at 48 gårdmænd i Ballum i1842 gik sammen om at opføre to pumpemøller og vedligeholde engene. Bønderne ansatte hvert år en møllepasser. Han skulle sørge for, at vandet fra pumpemøllerne blev ledt gennem et åbent grøftesystem ud til hver enkelt mark. I 1890 blev de gamle møller skiftet ud med nye jernmøller. I 1972 blev der nedsat et udvalg til bevarelse af møllerne. Sammen med møllerne ligger et lille museum. Møllerne ligger frit midt i den flotte natur, hvor man også kan se en Anne Mette Overgaard fortæller lidt om Højer Mølles historie. Foto: Susanne Jervelund 96

9 lille udstilling om stormfloder, samt en imponerende stormflodspæl. Man fornemmede virkelig vindes kræfter her på det åbne marskland. Bussen bakkede nu tilbage af den meget smalle markvej til hovedvejen og turen gik mod vandrerhjemmet i Haderslev. Under hele turen gennem det smukke Sønderjylland, blev oplevelserne kædet sammen af fortællinger fra vores lokale guide, Chresten Poder, som bor på Damgård Mølle. En stor tak skal lyde til Chresten for hans store viden om lokalområdet, og for at han ville dele den med os. Festaftenen En spændende mølleudflugt var slut og vores nye koncept med at inddrage hele lørdagen til møllebesøg, viste sig at være en succes. Der var længere tid til de enkelte besøg og det gav mere ro på hele arrangementet. Efter et forfriskende bad og iklædt festtøj, var vi alle klar til at starte Styreruller - en del af krøjesystemet på Højer Mølle. Foto: Susanne Jervelund festaftenen. Middagen udviklede sig til en hyggelig aften med god mad og vin, samt taler og godt socialt samvær mellem de mange møllefolk. Igen i år var der en del nye ansigter til årsmødet, hvilket er rigtig positivt. Vi lærer meget af hinanden og jo flere der kæmper for, at vores møller skal bevares for eftertiden, jo mere mening giver det. Otto Rasmussen holder en spændende tale, hvor han opfriskede mange sjove minder fra foreningens mange møllerejser, gennem årene. Den ene af de 2 pumpemøller i Ballum. 97

10 Søndag Søndag er afrejsedag, og efter morgenkaffen var der for dem der havde lyst, arrangeret en tur til Jels Mølle inden det for alvor gik hjemad. Efter vi havde sagt farvel og tak for denne gang, drog en 15 stykker af selskabet, mod Jels Mølle. Møllens vinger drejede smukt i vinden da vi ankom. Formanden for Foreningen til bevarelse af Jels Mølle Ole Ravn, fortalte om møllelaugets opbygning. Foreningen til bevarelse af Jels Mølle har godt 250 medlemmer. Ca.60 af medlemmerne er med i et af de 10 møllevingedrejelaug. Disse laug er forpligtigede til at mødes hver tiende uge, således at vingerne kører mindst en gang om ugen. Mindst et medlem fra hvert laug deltager i den årlige aktivitetsdag, hvor mølleforeningens medlemmer udfører ind- og udvendig vedligeholdelse og reparationsarbejde på den gamle bygning. En god måde at organisere møllelauget på, var der mange af os der syntes og det gav inspiration hos flere af os, så også her fik vi noget nyt med hjem. En fin afslutning på et godt årsmøde blandt møllefolk og deres møller. Kilder: Elsemarie Dam-Jensen Cand.mag. i historie fra Aarhus Universitet, (1001 fortællinger fra Danmark) Otto Rasmussen Egne optegnelser Vores guide på hele turen, Chresten Poder og frue, til festaftenen. Mølleejerne fra Grubbe Mølle og Viemose Mølle hygger sig til festaftenen. Formanden på Jels Mølle, Ole Ravn fortæller om møllelaugets virke. Foto: Jens Søndergaard Ejerne af Bøstrup Vandmølle lytter til en af de mange taler. 98

11 STENØGÅRD MØLLE - en Paltrokmølle på Møn Stenøgård Mølle knejser fra sin lille bakketop på marken, ud mod Ulvsund, med Farøbroen i baggrunden. Af: Per Gliese Tæt ved byen Torstenæs på øen Møn, ligger i dag en lille mølle som fortjener at få noget mere opmærksomhed, end den har fået de sidste mange år. Møllen kaldes for Stenøgård Mølle og den har navn efter gården, på hvis jorder møllen ligger. Møllen kaldes også for Torstenæs Udflytter Gård Mølle, et navn som Anders Jespersen kalder møllen i 1966, hvor han første gang besøger møllen. Møllen er den eneste tilbageværende af sin art her i Danmark. En såkaldt Paltrokmølle (1) af udseende som en stubmølle ved første øjekast, men ved nærmere øjesyn opdager man at møllen ikke står på en krydsfod, men at den står på et stenfundament, hvorpå der er lagt en jernskinne som møllen drejes på. Stenøgård Mølle er ikke særlig høj, ca. tre en halv mands højde, så derfor kunne den krøjes på denne måde. De store paltrokmøller kørte som regel på ruller. Stenøgård Mølle blev i 1978 underlagt en bevaringsdeklaration, af selskabet, Danske Møllers Venner, med Anders Jespersen som underskriver. I deklarationen skriver Anders Jespersen bl.a. Baggrunden for udvælgelsen af Stenøgårds Mølle til bevaring: Det har fra starten for 25 år siden været Nationalmuseets Mølleudvalgs politik fra 1963 støttet af selskabet - Danske Møllers Venner - at udvælge et repræsentativt minimum af vand- og vindmøller, dækkende tiden fra 1600 frem til dato, og desuden visende hver landsdels særpræg. I Møns kommune er nu sikret 3 møller: Koxeby Stubmølle, Bogø Mølle og Stenøgård Mølle som menes opført omkring århundredeskiftet. Møllen har et krøjesystem som vi må bruge et hollandsk udtryk til at beskrive møllen med: Paltrok Molen, idet hele møllen drejes i jordhøjde, så møllen er hverken en stubmølle eller en hattemølle eller også kan man sige at den har elementer fra begge type møller i sig. Der findes (i 1978) endnu en af denne type på Møn, men Stenøgård Mølle var langt den smukkest beliggende, derfor valgtes den til bevaring. Møllen er privatejet, og for at sikre de investerede penge, er møllen underlagt en bevaringsdeklaration, som ejeren har underskrevet, og som efterfølgende blev tinglyst. Lidt historie Møllen menes opført omkring århundredeskiftet. De lokale folk mener at det var en møllebygger ved navn, Hans Jacob Hansen, Torstenæs der opførte møllen. Møllen blev ved opførelsen bygget oppe på gårdens tag, men blev senere flyttet ud på marken, hvor den står den dag 99

12 Møllen ses her omkring år Med helt intakte vinger og dengang med tagpap som beklædning. Foto: Privatfoto Møllens kampestensfundament, hvor selve møllekroppen er placeret ovenpå en jernring. Denne jernring blev smurt med olie, for at gøre det lettere at krøje møllen. i dag. Formentlig er det kun få dele af den første mølle på taget som er brugt til den som findes på Stenøgårds mark i dag. Møllen havde Møllen er så småt ved at gå i forfald. Billedet er fra engang i 1950-erne. Foto: Privatfoto sejlførende vinger og var dengang beklædt med tagpap på møllekroppen. Fru Dahl Andersen, som bor på Stenøgård i dag, er datter af den sidste møller som har malet på gårdens mølle. Det var i 1940-erne husker hun, og erindrer at hendes far som regel spændte en hest for til at krøje møllen. Han havde også en kraftig jernstang, som ind imellem blev brugt til krøjning. Far elskede at køre med møllen og male skråning (Sjællandsk ord for grutning) til dyrene på gården. I 1976 startede de første restaureringsarbejder på møllen, da møllebygger Frede Dahl lavede de første opmålinger af møllen, til brug for dens restaurering. I februar 1977 blev den før omtalte fredningsdeklaration underskrevet af møllens ejer, Jørgen Andersen og nu var møllen fredet og sikret for eftertiden, forlød det. I august samme år gik restaureringen i gang, det var dog noget halvfærdigt klamphuggeri der blev lavet af ukyndige folk i et såkaldt beskæftigelsesprojekt. Et års tid senere fik Anders Jespersen engageret tømrermester Kurt Schierup, som fik sat hat på møllen, beklædning på møllekroppen så den var tæt for vinteren. I

13 stoppede restaureringen brat da der ikke var flere penge og de planlagte vinger til møllen, blev aldrig til noget. Den gamle mølleaksel blev for en del år siden taget ud af hatten af møllebygger Jens Jørgensen. Han skulle lave en ny aksel til de efterfølgende nye vinger. Siden dette skete er der intet sket med Stenøgård Mølle. Ejeren Jørgen Andersen, har intet hørt om møllens aksel siden, selvom han har henvendt sig flere steder, bl.a. hos Nationalmuseet. (Akslen er dog stadig intakt og ligger på møllebygger Jens Jørgensens værksted i Fakse Ladeplads, hvilket han har bekræftet overfor undertegnede (juni 2010). Fremtiden Møllens nuværende ejere, Jørgen Andersen og frue er meget nervøse for at deres lille klenodie af en mølle, nu er gået ind i den elvte time. Ved et nyligt besøg hos ejerne, drøftede vi møllens fremtid og hvad muligheder der var for at sikre den for yderligere forfald. Da møllen ligger i et meget tyndt befolket område, skal der arbejdes hårdt for at starte et møllelaug eller en støtteforening til møllens bevarelse. Dette er dog forudsætningen for at der kan skaffes midler til at få møllen gjort færdig, inden dens forfald bliver endnu mere omfattende end det er nu. Møllens inventar er dog stort set intakt, og møllens størrelse taget i betragtning, kunne den gøres funktionsdygtig for en rimelig sum. I den tidligere nævnte fredningsdeklaration står der som det første, - at den er lavet for at sikre denne lille gårdmølles kulturhistoriske og landskabelige værdi for eftertiden. Så er det man kan undre sig en smule over, hvad og hvor det gik galt med møllen her. Møllen har en bevaringsdeklaration, den er dog ikke bygningsfredet (det burde den være) den er den eneste tilbageværende af sin art i Danmark, beliggenheden er unik og møllen ligeså. Vi ved godt at det kræver en plan for møllens fremtid, et møllelaug der kan tage vare på møllen, køre med den og skabe interesse for den i lokal området. Disse ting halter det med lige pt. Men der burde kunne laves en redningsplan for denne specielle mølle, som er den eneste af sin art i Danmark. Vi håber at vi med denne artikel kan skabe øget interesse for møllen og dens fremtid. Ejerne af møllen håber meget, at der et eller andet sted sidder en redningsmand som har øje for møllen og dens originalitet, så en ny plan for møllens restaurering, kan blive sat i værk. Stenøgård Mølle var i øvrigt blandt de møller som blev drøftet til TV2`s program Udfordring med Henriette Honoré i 1995, det blev dog som de fleste nok husker, Pibe Mølle i Nordsjælland der fik æren og nye vinger på, i denne udsendelse. Note (1) Paltrok af Hollandsk - betyder Pilgrimsskjorte = en let overfrakke. Kilder: Jørgen Dahl Andersen og frue Ø-bladet dec. jan Nationalmuseet Møllebygger Jens Jørgensen Anna Marie Lebech-Sørensen Vindmøller og Vandmøller i Danmark BIND 4 1. På billedet her kan jernringen som møllen krøjer på, skimtes i hjørnet både foroven og forneden i billedet. Jernringen er ikke fastgjort direkte på kampestenene, men på en ring lavet af træ. 2. Hattehjul og krondrev er stadig intakt. 3. Møllens kværnsten, er også intakte. Men ringkaret mangler

14 Smuk idyl ved faunapassagen på Moesgaard Skovmølle ved Århus. Foto: Susanne Jervelund Husk at holde øje med vandplanerne Af Susanne Jervelund Vi har efterhånden lært, at Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande. Til hvert hovedvandopland knytter sig en statslig vandplan, som her i foråret 2010 har været i høring hos landets kommuner. På baggrund af de indkomne svar fra kommunerne er alle planerne nu under tilretning og forventes offentliggjort i september i en 6 måneders offentlig høringsperiode. Kommunerne skal udarbejde forslag til handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne senest 6 måneder efter vandplanerne er offentliggjort. Handleplanerne skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan vedtages endeligt. Kommunerne skal vedtage sine handleplaner senest 1 år efter at vandplanerne er offentliggjort. Herefter skal kommunerne sætte handling bag planerne. Vandplanerne er hjørnestenen i vandrammedirektivet og en væ- 102 sentlig forudsætning for EUs målsætning om at sørge for god tilstand i Europas vandløb, søer og havområder inden Det er et stort arbejde for de europæiske lande at udarbejde vandplaner og endnu mangler der planer for en fjerdedel af Europas areal. Derfor har EU-Kommissionen sendt en første advarsel til tolv medlemsstater, som endnu ikke har indsendt deres vandplaner til EU-Kommissionen. De lande, der endnu ikke har vedtaget og indsendt deres vandplaner er, foruden Danmark: Belgien, Cypern, Grækenland, Irland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Spanien. Vandplanerne skulle i følge EUreglerne have været vedtaget senest 22. december Halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90 % af fjordene og kystområderne er på nuværende tidspunkt under den vedtagne miljømæssige standard. Der er derfor brug for en markant indsats. Næste mål er blandt andet at forbedre kvaliteten i km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Men det drejer sig også om at forbedre miljøtilstanden i de danske fjorde og kystområder ved at reducere udledningen af kvælstof med 1/3 i alt tons og at sikre god miljøtilstand i danske søer ved at reducere udledningen af fosfor med 210 tons. Indsatsen vil kræve betydeligt stærkere virkemidler end ved de tidligere vandmiljøplaner, skriver Byog Landskabsstyrelsen. De nemme redskaber er opbrugt i de sidste 20 års forbedringer. Der lægges endvidere vægt på et større perspektiv i indsatsen. Derfor er der store forskelle på de nye vandplaner og de tidligere vandmiljøplaner. Vandplanerne omfatter hele vandets kredsløb og sætter ind på alle typer vand søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Vandplanerne er designet til at opfylde de enkelte vandområders miljømæssige behov.

15 Planerne har bindende mål og en klar tidsramme for deres opfyldelse i første omgang årene frem til Planerne stiller konkrete mål for hvert område og giver opskriften på, hvordan målene kan nås og med hvilke redskaber. Planerne forlanger mest miljø for pengene og kommunen skal vælge den billigste måde at løse problemerne på. Staten kan holde alle myndigheder fast på en indsats, fordi den kan gøre indsigelse mod kommunernes handleplaner. Det er enighed om at det vil blive dyrt at realisere vandplanerne. Men der er skabt et forbedret finansieringsgrundlag, med midler fra EU s landdistriktsprogram, miljømilliard II mm. Læs allerede nu vandplanerne på By- og landskabsstyrelsens webside. (her følger vejledning fra Byog Landskabsstyrelsen): Vær opmærksom på, at By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside er blevet omstruktureret. Derved er der blevet lidt længere ned i systemet for at finde de enkelte vandplaner. Man finder de enkelte planer under : Nu er man på en side, hvor der står (yderst til højre i en grå bjælke) : Mere information. Her dobbeltklikkes på: Materiale til brug i forhøringen (fx. retningslinjer og kortbilag). Derefter kommer man ind på en helt ny hjemmeside, hvor alt det materiale, der blev brugt ved den kommunale tekniske forhøring ligger. Hvis man dobbeltklikker på det ønskede vandområde, kan man finde pdf-udgaven af planen samt alle kortbilagene. Kulturhistoriske forhold er ikke er særskilt aspekt i Miljømålsloven og derfor bliver der som udgangspunkt IKKE taget hensyn til kulturhistoriske værdier i vandplanerne. Derfor er det yderst vigtigt at alle der har interesse i bevaring af tilstrækkelig vandføring til vandmøller og stemmeværker følger med i hele proceduren med vandplanlægningen. Indsend høringssvar og forklar at det er vigtigt at der er tilstrækkelig vandføring til vandmøllen. Tro ikke at andre gør det! Kun de færreste vandmølleanlæg er fredet. De fleste steder er det udelukkende bygninger der er fredet, og selve omgivelserne er derfor ikke beskyttet. Kommunens ansatte der arbejder med vandplanerne har ikke vandmøller som deres arbejdsområde. Ofte har de lokale kulturhistoriske museer ikke kendskab til vandmøllernes særligt problemer ved mistet vandføring, eller de har for få ressourcer til at beskæftige sig med emnet. Tag derfor evt. kontakt til den lokale kommune allerede nu og forklar dem om problemstillingen. Kontakt også det lokale kulturhistoriske museum som også bør kende til vandmøllernes vanskelige stilling i vandplanlægningen. Det vil også være en idé at opfordre museernes ansatte til at kontakte planlæggerne i kommunerne og orientere dem om problematikken omkring bevaring af de kulturhistoriske værdier Vandets rislen fornemmes på dette foto af den enorme fisketrappe på Brende Mølle, Fyn. Foto Arne Rasmussen 103

16 omkring vandmøller. Og hvis de på det lokale museum ikke kender noget til vandmøller, kunne de måske kontakte Kulturarvsstyrelsen for yderligere information. Her arbejdes der på projektet Vandkraftens kulturarv. Projektet skal anvise gode eksempler på sikring af kulturhistoriske værdier i kombination med vandløbsrestaurering, som kan give kommuner et bedre grundlag for at prioritere vandmiljøindsatsen under hensyn til kulturarven. Hvordan disse anbefalinger bliver, er der endnu ikke offentliggjort noget konkret om. Jeg håber at man vil kigge på de hollandske erfaringer, hvor det anbefales at der skal være en vandføring så vandmøllerne kan være i drift mindst to timer hver dag. I kommunerne arbejder langt over 100 ansatte med naturdelen af vandplanerne. I statens institutioner et lignende antal og i Kulturarvsstyrelsen arbejder kun få ansatte med at varetage vandmøllernes interesser! Hvis man har noget på hjerte for bevaring af vandføring til de sidste danske vandmøller, så er det vigtigt at være aktiv og støtte de vandmøllepositive argumenter. Husk det nu og gør det nu. Læs om de enkelte vandplaner: Nørholm Mølle er lige blevet færdig efter en større restaurering. Dog er genopretningen af Varde Å ikke helt gennemført, men midt i juli 2010 skulle den tilladte vandmængde komme tilbage til møllerenden ved Nørholm Mølle. 104

17 Mølledagen 2010 Kunsthåndværk og spillemænd på Lumby Mølle Af: Søren Hørslev Hansen Igennem mange år har Dansk Mølledag været en af de fire store dage på Lumby Mølle. Og Dansk Mølledag blev også i 2010 en stor dag for Lumby Mølle, hvor mere end 2000 mennesker brugte søndagen i smukt solskinsvejr ved møllen. Mere end 40 frivillige hjælpere stod klar med kaffe, møllekringle, kræmmerpølser, fadøl og meget mere, som blev solgt til fordel for møllen. Udover møllen, kunne de besøgende også opleve spillemandsmusik, folkedans, kunsthåndværk, og et anderledes kræmmermarked. Desværre var der ikke vind nok til at køre med kværnene i møllen. Der kom dog i løbet af dagen, lige vind nok til at vingerne kunne dreje. Heldigvis havde vores nye møllelærling Klaus Mortensen, sammen med vores erfarende møllersvend Johannes Jensen, om onsdagen, sørget for at der var mere end 150 kg mel at sælge til de mange besøgende og det gik som varmt brød. Der var næsten udsolgt da dagen sluttede kl. 17. Det var, som sædvanligt, også en stor oplevelse at møde de mange mennesker, der havde lyst til at se møllen indefra. Specielt var det også, at have besøg af tre gæve møllefolk fra Holland, der var kommet den lange vej fra Eindhoven for at se på møller i Danmark. Det var en stor oplevelse at høre om deres erfaringer med møller fra Holland, og vi tror da også de blev inspireret lidt af vores måde at gribe tingene an på. Efter en grundig rundvisning, var der tid til en hyggestund i storstuen sammen med konerne, der havde handlet ind på markedet i møllehaven. En vellykket Mølledag sluttede for alle de frivillige, med en hyggestund omkring fadølsanlægget. Hygge er jo drivkraften for frivilligt arbejde! Lumby Mølle. Fire gæve møllere på række, foran Lumby Mølle. Fra venstre: Søren Hansen, Lumby Mølle, Gerard Sturkenboom, fra Holland, hvilket ikke fornægter sig på hans fodtøj. De to øvrige personer Hans og Frans er begge møllere på en mølle i Geldrop, tæt på byen Heeze i Holland hvor Gerard Sturkenboom er møller. Mølledag 2010 på Kelddal Mølle - et brag af en mølledag Af: Karen Tejlmand Med et besøgstal der nåede op på omkring 250, kunne vi igen i år give de mange interesserede og forventningsfulde gæster en god oplevelse. En historisk og håndværksmæssig oplevelse, som fortæller om tidligere generationers evne til at udnytte vandkraftens energi. Og for os møllefolk, vil det altid være forbundet med glæde, men samtidig også en vis spænding at kunne åbne for vandkraften og opleve lyden af kværnen på møllens loft, der sindigt går i gang med sit arbejde. Det var vores 10. mølledag. Denne gang dog ikke helt uden dramatik, da det gamle bæst af en mølle, allerede ved opstarten kl mistede 2 tænder i kronhjulet (gravhjulet) med et temmelig voldsomt brag, der nok kunne ryste såvel møllens konstruktion samt de mange besøgende. For slet ikke at nævne mølleren. De 2 møllesvende gik dog hurtigt i gang med at erstatte de ødelagte tænder. Hvilket gav publikum mulighed for på nærmeste hold at opleve, hvor vigtig det er, at gangtøjet nøje er tilpasset, for at kunne fungere perfekt. Men også, hvor stor ekspertise det kæver at vedligeholde og køre et mølleri. Det lykkedes på forunderlig vis og efter nogen tids arbejde, at få de nye tænder anbragt i kronhjulet, og samtidig omhyggeligt at få justeret gangtøjet, så vi igen kunne åbne for vandet. Hvilken lettelse og fryd da møllen igen kørte, og duften af nymalet mel bredte sig over pladsen. De tålmodigste af gæsterne opnåede lige netop at opleve møllen i drift. I mellemtiden var der nok at gøre i cafeèn på gårdpladsen. Der blev fremtryllet ekstra stole og borde og den efterhånden velkendte møllelagkage blev alt for hurtigt udsolgt. Endnu en dejlig dag på Kelddal Mølle. 105

18 Mølledag 2010 på Skenkelsø Mølle Af: Peder R. Iversen Søndag d. 20. juni var Dansk Mølledag. På Skenkelsø Mølle havde vi som sædvanligt arrangeret andre aktiviteter, så der var noget at se på. Selvfølgelig var selve møllen det vigtigste, men når man også har et museum i forbindelse med møllen tænker vi altid på de af vore gæster der ikke ved så meget om møller. Vi havde fået fat på en konservator og en billedskærer som fremviste deres fag. Konservatoren havde medbragt et maleri der var temmelig snavset, så hun stod og rensede billedet medens hun besvarede spørgsmål fra publikum. Vi havde medbragt et snavset maleri, så hun beskrev for os hvordan vi skulle gribe det an. Billedskæreren tegnede og udskar et stempel til at lave motiver på brød. Det var meget brugt i gamle dage, hvor man især ved juletid stemplede hjerter eller dyremotiver i dejen inden den blev bagt. Det færdige brød ville så have motivet i skorpen til stor beundring af især børnene. Desuden havde en af vore faste museums gæster medbragt powersupply og syrer så han kunne demonstrere hvordan man forsølver og også hvordan man kan rense rustne jerndele som kakkelovnslåger ved hjælp af elektrolyse. Møllen stod med sejl, men den kørte kun en gang imellem, der var simpelthen ikke vind nok. Vi havde vel ca. 200 besøgende, heraf flere møllefolk fra andre møller. Mølledag på Højsager Mølle 2010 Af: Elton Seierø og Niels Erik Bølling Sådan oplevede 2 af de yngste medlemmer af Højsager Møllegruppe mølledagen: Fra mølledagen på Højsager Mølle, hvor Tom McEwan underholder. Foto: Niels Erik Bølling På mølledagen sidste år var der mange af de besøgende der kom styrtende op af bakken for at tage en hurtig runde i møllen og skynde sig væk igen med en bemærkning om at det var svært at nå flere møller på den korte tid, møllerne holdt åbent. Vore to nærmeste naboer, Hørsholm Mølle og Karlebo Mølle holdt begge åben kl , så vi besluttede at forskyde åbningstiden til kl Det gav os mulighed for at besøge Karlebo Mølle, der også ligger i Fredensborg Kommune. Da vi startede klargøringen ved Højsager Mølle ved middagstid, var vejret bestemt ikke med os, men kl. 14 kom solen, samtidig med at vi startede. Der er bænke og borde rundt på området, og i mølleporten blev der serveret kaffe og fødselsdagslagkage, som vores madmor Anni havde lagt sammen. Vi blev også nødt til at afsætte en mand til trafikregulering og parkering, da vi i dagens løb havde knap 200 gæster. Heldigvis havde kommunen velvilligt lånt os det fornødne skiltemateriel så vi undgik kaos på offentlig vej. Højsager Mølle er i år 140 år gammel og møllegruppen har virket i 25 år. Dette blev markeret på mølledagen, men hovedattraktionen var selvfølgelig selve møllen, som er en hollandsk bakkemølle med udgravet kælder og rækværk omkring jordomgangen. Formanden for Møllegruppen var forhindret på dagen, så den ene af lærlingene på prøve, Niels Erik Bølling, påtog sig opgaven med omvisning i, og gennemgang af mølleværket og lidt historisk omkring møllen. Der blev også demonstreret forskellige ting som hejseværk, decimalvægt, sækkevogn, sækkeløfter og møllestenskran. Hillerød og Omegns Folkedansere var med til at skabe stemning ved møllen, idet dansere og musikanter, alle i skønne folkedragter, dels viste os nogle typiske folkedanse, og dels bød publikum op til dans. Et virkeligt festligt indslag, der klædte den gamle mølle. Efter dansen optrådte tusindkunstneren Tom McEwan med sange og sjove indslag. Her var der virkelig mulighed for at få brugt lattermusklerne og ville man opleve mere, blev der opfordret til at se egnsspillet 106

19 Sangen har vinger, som spiller på Asminderød Kro fra 7.august. Efter lukketid blev der tændt op i grillen og Anni havde igen sørget godt for os, der var nakkekorteletter og flere slags salater og brød, til folkedanserne og Højsager Møllegruppe. Højsager Mølle er opført af gårdejer Jørgen Pedersen på Lundegård i 1870, lagt på en af egnens mange morænebakker, med en storslået udsigt over landskabet. Mølledriften fortsatte helt til 1973 selv om den blev fredet i Da mølledriften stoppede frasolgte man beboelsen og høkerforretningen, så nu mangler vi plads til lager og til udstilling af de ting der har været brugt i høkerforretningen og i landbrug rundt om møllen. Højsager Mølle er nu kommunalt ejet, idet den i 1978 blev overdraget til den daværende Fredensborg- Humlebæk kommune, så vedligeholdelsen afhænger af hvad kulturudvalget kan finde i kommunekassen. I 1999 blev der i landets 275 kommuner plantet egetræer for at markerer grundlovens 150 år. Fredensborg-Humlebæk kommune valgte at plante deres eksemplar ved Højsager Mølle. Møllen kørte desværre ikke på mølledagen da der er knækket et støbejerns tandhjul under vindrosen på krøjeværket. Møllearealet besøges jævnligt af børnehaver og skoleklasser samt borgere og turister, der ønsker at nyde deres medbragte madkurv i skønne omgivelser. Alle er velkomne til at kontakte os for nærmere oplysning om åbningstider og arrangementer eller møllegruppens arbejde: mail: kontakt@hojsager-molle.dk hjemmeside: Folkedanserne var et af de store trækplastre på mølledagen. Foto: Niels Erik Bølling Leveringsdygtige i træ af høj kvalitet til blandt andet byggeri, møller, skibs- og bådebygning, og havnebyggeri. Opskæring af stammer i ønskede kvalitet og dimmensioner, i længder op til 25,5 meter. Vores speciale er træ og tømmer hvor der stilles specifikke krav til trækvalitet og besavning, f.eks. svært tømmer i specielle dimmensioner. Savværket har mere en 75 års erfaring og vi kan også tilbyde os som sparringspartner til såvel rådgivere, projekterende og udførende og er til rådighed med tekniske informationer og vejledning. Foto: Baunehøj Mølle i Grenaa. Følgende til møllen er leveret af Hans Larsens Savværk & Trælast: Egetræs tagspån, møllevinger i lærk samt lærkestolper til rundgang og de bærende konstruktioner. Hans Larsens Savværk & Trælast A/S Grundlagt 1931 Lillevang 3, 3650 Ølstykke Tlf Fax post@savvaerket.dk 107

20 Vandmølleanlæg på Tadre Vandmølle Tadre Vandmølle har nu fået tre nye små vandhjul. Overfaldshjulet ses bagerst i billedet, og nederst skimtes kassen hvor turbinen ligger. Foto: Jens Søndergaard Af: Jens Søndergaard Tadre Vandmølle ved Tølløse har fået Danmarks første vandenergianlæg til brug i undervisning af skoleelever. Ideen til dette anlæg opstod allerede i 2004 i forbindelse med Roskilde Museums skoletjeneste på Tadre Mølle. Anlægget består af tre vandhjul, et overfaldshjul, et brystfaldshjul, et strømhjul/underfaldshjul og en mikro turbine. Disse fire elementer viser forskellige principper for vandenergiudnyttelse. Via tekniske indretninger er det muligt at aflæse effekten af vandkraften direkte på anlæggets forskellige møller. Da det er forskellige møller, er det muligt for skoleelever og alle andre at lære nyt om vandenergi før og nu. Anlægget kan give skoleelever en forståelse for energi og klima spørgsmål. Det er tillige et visuelt og praktisk pædagogisk redskab inden for vandkraft igennem tiderne. Museet havde også i tankerne, at producere CO2-neutral energi til møllegården med mikro turbinen om vinteren, hvor der er vand nok i mølledammen, men her sagde kommunen nej. Det mente de ikke, at kunne imødekomme, da vandet i bækken i vinter-halvåret først og fremmest skal være for de havørreder, der gyder i bækken. Forstå det hvem der kan, men det er jo ikke ukendt at lystfiskere og vandmøllefolk har et forskelligt syn på dette problem. Vandet der trækker møllerne i anlægget er det samme som trækker vandhjulet på Tadre Mølle. Omkostningerne ved dette projekt er støttet af Friluftsrådet, Region Sjælland, Marie Hansens Fond m.fl. Arbejdet er udført af mange bl.a. møllebygger Jens Jørgensen, Fakse, ingeniør Jørgen Krogsgaard og mølle-manden Arne Johansen fra Independent Windpower i Glim. At vandenergi-anlægget placeres på Tadre Mølle er ikke nogen tilfældighed, siger museumsdirektør Søren Moses. Tadre Mølle, der skriver sin historie tilbage til Middelalderen, er en af landets sidste fungerende vandmøller på Sjælland og drives i dag som museum, undervisningssted og naturcenter under Roskilde Museum. Hollandsturen! Turen gennemføres og der er stadig få ledige pladser. Så derfor skynd dig/jer at tilmelde 108 jer turen, det kan stadig nåes! (inden den. 20. juli) Ring til vores kasserer, Kirsten Jervelund på tlf eller send en mail til adressen: grubbemoelle@gmail.com Redaktionen

21 To nye møllehjul på Børkop Mølle En ganske særlig dag Børkop Vandmølle, onsdag den 12. maj 2010 Af: Henning Jeppesen De første dage i ugen havde været ret så hektiske. Der var indkaldt ekstra mandskab fra Møllens Venner til at hjælpe med at rydde op efter håndværkerne, som havde monteret de to nye møllehjul. Alt skulle være klar til den store mølledag, Kristi Himmelfartsdag. Onsdag midt på formiddagen skete så det, som alle havde set frem til det sidste halve år. De nye møllehjul skulle bestå sin første prøve. Alt var gjort klar til at kværnen kunne sættes i gang og det skete. Det fineste rugmel væltede stille og roligt ud af kværnen. Der opstår en ganske særlig stemning i mølleriet. Især var det interessant at følge den gamle møllers bevægelser og kropssprog. Hans hænder og fingre hvilede på kværnen, så man fik en fornemmelse af, at han stod og kærtegnede kværnen. Alt sammen skete det i en rytme, som var i overensstemmelse med kværnen, ligesom hans ansigtsudtryk var et studie helt for sig selv. Ord var ganske overflødige. Senere på dagen blev kværnen stillet om til at male hvedemel. Det samme billede gentog sig. Der bredte sig nu stille og roligt en ro i mølleriet. De folk der var til stede gik rundt og snakkede og begyndte langsomt at vænne sig til de nye lyde fra de nye møllehjul og sammen med den duft der langsomt havde spredt sig i mølleriet af nymalet korn, var dagen ved at være omme. En rigtig god dag præget af masser af nostalgi. Et forsigtigt spørgsmål til den gamle møller, Viggo Therkelsen, om de to nye møllehjul havde bestået deres prøve. Først kom der et nik og så et stort smil, som var meget mere værd end ord. Møllehjulene havde bestået. Det var en dag præget af oplevelser og masser af nostalgi, som jeg har meget svært ved at sætte ord på. Jeg var bare heldig at få lov til at være med. En dag jeg sent vil glemme. Børkop Mølle er et besøg værd Af: Kirsten Jervelund Den 6. juni 2010 tog vi en tur til Børkop Mølle. Vejret var solrigt og Et af Børkop Mølles nye vandhjul, under opbygning på værkstedet. Foto: Kurt Hansen vi kunne nyde området i fulde drag. Det nye anlæg med faunapassage falder smukt ind i det eksisterende anlæg, og stien rundt om mølledammen er en ren fornøjelse at spadsere på. På turen rundt om mølledammen fortalte Kurt og Viggo om området og det arbejde der er gjort. Tilbage på møllen var det selvfølgelig vandhjulene der tiltrak sig mest opmærksomhed. De er genialt konstrueret således at de holder vandet inde i skovlene længst muligt og på den måde udnytter vandkraften maksimalt. Vandhjulene er bygget af tømrer Villy Ravn Nielsen fra Fredericia, som også beskæftiger sig med restaurering af bindingsværkshuse og kirker. Da de gamle vandhjul skulle fornyes blev det besluttet at vandhjulene skulle udformes ligesom de helt gamle hjul. På Børkop Mølle havde man gemt et bræt fra de gamle vandhjul, og det viste sig at skovlene var lidt anderledes udformet end de vandhjul der var. Hældningen er lidt anderledes og det er det der gør at skovlene beholder vandet lidt længere tid og derfor udnytter vandet bedre. Der var 24 skovle på de tidligere vandhjul og der er 26 skovle på de nuværende vandhjul. Resultatet er meget tilfredsstillende og hjulene har en god jævn gang, og ikke mindst er vandforbruget reduceret. De tidligere vandhjul med 24 skovle brugte ca. 330 liter vand pr. sekund i drift. Møller Kurt Hansen fra Børkop Mølle skønner at de nye vandhjul bruger lidt mindre vand, men det er ikke målt. Vandhjulene er lavet af egetræ og lærketræ. Egetræet stammer fra træer der har stået i en af Vejle Kommunes skove og blev fælder under overværelse af viceborgmester Leif Skov. Skovlene er lavet af lærketræ, som er en olieholdig træart og derfor velegnet til våde konstruktioner. Akslerne af egetræ fra de tidligere vandhjul er blevet genbrugt, således at man har vendt akslerne. Akseltapperen har også måttet vendes, men det er lykkedes godt. De gamle stenlejer er blevet genbrugt. 109

22 De nye vandhjul er kommet op som del af det store faunapassageprojekt der er gennemført omkring Børkop Mølle. Heldigvis er resultatet blevet sådan, at vandet forlods løber ind i mølledammen og dernæst i faunapassagen. Der er rigeligt vandføring, men det kan alligevel mærkes at der er en reduceret vandmængde til rådighed for vandmøllen. Efter en 3-4 timers drift af vandmøllen mangler der vand. I undermøllen er der også renoveret en del på gravhjul og drev, alt i alt er Børkop Mølle en mølle, der altid er et besøg værd. Kurt Hansen er en værdig efterfølger for Viggo Therkelsen, og da Kurt nu er fyldt 70 år den 17. juni 2010 er han nået den alder, hvor børnene kan spørge: Har du levet i gamle dage?, så levende er hans måde at fortælle og vise rundt på Børkop Mølle. Et forsinket hjertelig til lykke med fødselsdagen. Det ene af de nye vandhjul løftes på plads. Foto: Kurt Hansen 110 Møllenoter Uldum Mølle fik hat og vinger igen Ni måneder efter at vingerne og hatten på Uldum Mølle blev taget ned for at blive udskiftet og restaureret, får Uldum nu sit fuldstændige vartegn igen. Møller Torben Olsen glæder sig meget til at få en hel mølle igen. - Vi har godt kunnet mærke på besøgstallet, at hatten ikke har været på, og jeg har endnu ikke prøvet at male med vindkraft, så det glæder jeg mig også til, fortæller Torben Olsen, der blev ansat som møller i Uldum, et par måneder inden vingerne blev taget ned. Arbejdet med møllens hat og vinger er blevet forsinket af flere omgange. Dels fordi, møllebyggeren, der har stået for restaureringen havde gang i flere andre projekter, da han overtog møllehatten, og dels, fordi møllehatten viste sig at være mere rådden end først antaget. Torsdag den 15. april mødte omkring 50 lokale op ved Uldum Mølle for at se, da to kraner langt om længe kunne løfte de nyistandsatte vinger og møllens hat tilbage på toppen af møllen. Det var en glædens dag for både møller Torben Olsen og byens borgere, der nu igen kan nyde synet af møllen. - Jeg talte med en lokal landmand, der hver dag plejer at kigge efter møllen for at se vindretningen, han har i hvert fald savnet hatten og vingerne det sidste års tid. Arbejdet med at løfte hatten på plads, tog ikke mere end 10 minutter. I løbet af formiddagen kom også vingerne op, og blev rigget til. Den officielle indvielse og sæsonåbning af Uldum Mølle bliver den 1. maj kl. 14. Møllen er åben for alle fra kl. 13 til 17. Kilde: Horsens Folkeblad den april 2010 Ny lov styrker bygget kulturarv Lovændring styrker den byggede kulturarv i Danmark. Ejere af historiske huse vil nu få fuld klarhed over, hvilke kvaliteter deres unikke ejendomme har, og som ligger til grund for, at de kan betegnes som enten fredede eller bevaringsværdige. Det er glædeligt, siger Kulturarvsstyrelsens direktør Steen Hvass. Folketinget har vedtaget en ændring af bygningsfredningsloven, som vil betyde en styrket indsats for de fredede og bevaringsværdige bygninger i hele landet.med loven lægges der blandt andet op til en systematisk gennemgang af alle fredede bygninger i Danmark, så der kan skabes et overblik over de i alt ca fredede bygningers tilstand og deres fredningsværdier. Overblik Regeringen har derfor på Finansloven for 2010 afsat 16,5 mio. kr. til at foretage den systematiske gennemgang af de fredede bygninger. Kulturminister Per Stig Møller er glad for, at der nu kommer overblik over den byggede kulturarv: Overalt i landet er der spændende bygninger, der bærer et stykke dansk kulturarv der fortæller en

23 historie om en bestemt periode eller en bestemt tradition. Det er godt, at vi nu får overblik over denne del af vores fælles kulturarv og dens tilstand. Det vil give os et godt grundlag for at sikre, at den bliver bevaret også for vores eftertid. Samarbejde Med lovændringen lægges der op til en intensivering af samarbejdet mellem staten, kommunerne og andre relevante aktører på området. Gennemgangen af de fredede bygninger vil blive suppleret af det storstilede projekt Bygningskultur 2015, hvor Kulturarvsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og fonden Realdania går sammen om en særlig indsats for bygningskulturen. Ejere af historiske huse vil nu få fuld klarhed over, hvilke kvaliteter deres unikke ejendomme har, og som ligger til grund for, at de kan betegnes som enten fredede eller bevaringsværdige. Det er glædeligt, siger Kulturarvsstyrelsens direktør Steen Hvass. Kilde: Kulturarvsstyrelsens nyhedsbrev. Lumsås Mølle. En møllevinge er på vej i Lumsås. Foto Niels Christoffersen Lumsås Mølle har fået nye vinger Efter havari den 18. november 2009 har møllen stået uden vinger i et halvt år. Træet var til alt held indkøbt i foråret 2008, således at forarbejdningen kunne ske i maj Vingerne er udført af Jørn Nilsson, Løve og kranarbejdet af L. Anton Petersen, Slagelse den 18. maj På Dansk Mølledag gik de nye vinger for fulde sejl - 4 omdrejninger i minuttet - ved den helt svage vind - dog uden kværnen tilkoblet. Efterfølgende har de dog vist deres værd. Tirsdag før Sct. Hans, blev der malet mel til glæde for os og de besøgende. Kilde: Niels Christoffersen, - Lumsås Mølle- & Bylaug til egetræ på Elstrup Mølle DONATION: Tilskud til renovering af fredet mølle udgør kun et lille beløb i forhold til behovet på 13 millioner kr. men det er et moralsk rygstød for ejeren og kan blive startskud til udskiftning af møllehatten. De kroner fra den lokale aktionsgruppe, LAG Sønderborg, til Elstrup Mølle forslår som en skrædder et vist sted, men ejeren af møllen, Ernst Linow, håber, det kan blive startskuddet til en udskiftning af møllehatten, som alene beløber sig til 4,5 mio. kroner. Får jeg skaffet i alt en halv million kroner, betyder det, at den sjællandske møllebygger kan begynde at fælde de egetræer, der skal i møllehatten. Træerne skal tørre meget længe, og det er nogle meget store egestammer på en meter i diameter, som sikkert vil blive fældet i en dansk statsskov, siger Ernst Linow, der håber, Kulturarvsstyrelsen vil være behjælpelig med den kvarte million, der skal udløse træfældningen, så det delprojekt kan blive realiseret. Ernst Linow overtog møllen fra sin far, Hans Linow, da han gik på pension i 1969, og samtidig ophørte den PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI SKRIFT PÅ PRESENNINGER EGET SKILTEVÆRKSTED a.g. poulsens eftf. I/S Havnø Mølle GRØNTTORVET VALBY TLF FAX Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over 60 sejl til følgende møller: Fuglevad Havnø Mølle Holbæk Stubmølle Karlstrup Stubmølle Kolby Kås Lindau, Tyskland Lumsås Maderup Nr. Jernløse Peine, Tyskland Sillerup Trente Mølle Vennebjerg Øster Klit Stokmølle Pibe Stubmølle Ulsted mølle m. fl. 111

24 med at fungere som landsbymølle. Jeg er ingeniør og har aldrig kunnet leve af mølledriften, siger Ernst Linow, der har stukket mange timer, ansøgninger og private penge i den havemølle, han arvede. Den fredede mølle er overgået til at være museum, men entreindtægterne fra de årligt besøgende forslår ikke engang til dækningen af stormskadeforsikringen. Ingen af de ansøgte fonde har hidtil bevilget penge til restaurering af Elstrup Mølle, der har måttet lade vingerne falde, fordi de var tæret af råd. Jeg har en søn, men han hverken kan eller vil overtage videreførelsen af møllen, siger Ernst Linow, der bliver folkepensionist om et par år og håber, der kan stiftes en fond til at drive Elstrups vartegn videre, så familien Linow måske i 2013 kan fejre 100 året på Elstrup Mølle med at overdrage ansvaret til stærke lokale kræfter. Kilde: Jydske Vestkysten den. 7. maj 2010 Mejnerts Mølle vil sælge mere mel Man kan ikke både blæse og have mel i munden, siger et gammelt dansk ordsprog, så det lader den 44 årige Tom Pedersen være med. Så når han går i gang med at sælge mel for den økologiske Mejnerts Mølle i Forsinge ved Viskinge, stopper han i sit gamle job, som uddeler i Dagli`Brugsen i Havnsø. Mejnerts Mølle som er en del af Viskingegården, producerer stenkværnet økologisk mel på et fuldautomatisk møllerianlæg, som det eneste sted på Sjælland. Tom Pedersen startede i maj måned med at producere og sælge de nok efterhånden ganske kendte melblandinger, der er lige til at hælde i bagemaskinen, og wupti, er der velduftende frisk brød ved næste dags morgenbord. Melet bliver solgt i detailleddet og til store cateringfirmaer. Produktionsmæssigt er Mejnerts Mølle klar med et fordoblet dyrkningsareal til korn og aftaler med fem andre sjællandske landmænd om levering af korn, så derfor er ejerne og ægteparret Niels og Anne Mejnertsen klar til at satse. Kilde: Nordvestnyt den.10. april 2010 Vandmøllen bliver klar til mølle dagen To nye møllehjul blev i går monteret på Børkop Vandmølle under overvågning af både møllens venner og nysgerrige forbipasserende. Den store, gule kran ser underlig malplaceret ud, som den står der side om side med den flere hundrede år gamle, fredede vandmølle og behændigt løfter de tonstunge møllehjul på plads. Børkop Vandmølle har endelig fået to nye møllehjul, og produktion og fastgørelse af dem er en videnskab for sig. Men møllebygger Villy Ravn Nielsen og hans svend, Bitten, ved, hvad de laver. De er ud over at være mester og svend også far og datter, og Bitten er fjerde generation i firmaet, der ud over almindeligt tømrerarbejde har specialiseret sig i renovering af gamle bindingsværkshuse, kirker, præstegårde og så altså: Møller. Deres arbejde overvåges af flere medlemmer af Børkop Vandmølles Venner - heriblandt Per Andersen, der selv er udlært tømrer og som i 18 år underviste i det gode håndværk på Vejle Tekniske Skole. - Det er gedigent håndværk, de laver, siger han med respekt. Det meste på de to nye møllehjul er håndlavet, og møllebyggeren forventer, at de nu kan holde endnu 50 år. En anden interesseret tilskuer til arbejdet er overmøller Viggo Therkelsen. Han kom første gang til Børkop Vandmølle for over 75 år siden, da hans far forpagtede den, og han husker mange spændende ting fra de gode gamle dage, da møllen var en rigtig kornmølle: Men det stærkeste minde er dog fra de barske vintre i : Vandløbet frøs til, og de første to timer hver dag gik med at afise møl- 112 Bundsbæk Mølle Skjern Vindmølle På Bundsbæk Mølle kan du nyde hjemmebagt kringle i de hyggelige møllestuer, hilse på møllelauget, se udstillinger og husflidsdemonstrationer. Mange aktiviteter for store og små året rundt. Både Bundsbæk Mølle og Skjern Vindmølle er åbne på Dansk Mølledag. Læs mere, se åbningstider og download møllehistorie som mp3 fil på: RINGKØBING-SKJERN MUSEUM levendehistorie.dk

25 lehjulene, siger han. Men den dag, jeg husker bedst, var den 5. april Den dag gik en stor isblok gennem dæmningen og væltede svinehuset, siger han og vender sig om mod den nærmeste bygning. Huset er af kampesten, men hjørnet af huset er hvidkalket, og man kan tydeligt forestille sig den dag, hjørnet af huset manglede. Dagen efter kunne vi stå inde i huset og kigge gennem hullet ud på møllen, siger han. Også formanden for Børkop Vandmølles Venner, Michael Mikkelsen, har travlt med at fotografere og forevige begivenheden. Han og resten af foreningen har været lidt nervøse for, om det hele kunne nås, for om bare ni dage - på Kristi himmelfartsdag - holder Børkop Vandmølle sin traditionsrige mølledag - Og til den tid skal møllen gerne tage sig godt ud for de mange gæster, der forventes på besøg. Kilde: Vejle Amts Folkeblad den 4. maj 2010 Fra Møllelaugene Restaurering af vandmøllebygningen på Grubbe Mølle Af: Susanne Jervelund Vandmøllen på Grubbe Mølle ligger ved Horne Mølle Å og blev bygningsfredet i Selve vandmøllebygningen er i løbet af 2009 blevet gennemgribende restaureret. Af årsager, der ikke var helt klare var bindingsværksbygningen ved at synke. Der var usikkerhed om hvorvidt det var hele undergrunden der arbejdede eller der måske løb vand under bygningen. Det viste sig dog, at det primært var forårsaget af at der var støbt beton op omkring grunden i slutningen af tallet eller begyndelsen af tallet. Dels var der støbt et betongulv i undermøllen, dels var der støbt beton op omkring grunden ud mod vandløbet. Dette skulle vise sig at have særdeles uheldige følger, idet bygningen er funderet på egestolper, der går helt på i 1. sals højde. De bærende facadestolper i eg var rådnet væk i en højde umiddelbart omkring vandlinie i vandløbet op til niveau af den støbte betongrund. Facadestolperne i eg er af en meget kraftig dimension. Vi håber at en undersøgelse på Nationalmuseet kan være med til at fortælle hvor gamle de er. Da fodremmen også samtidigt var mørnet, var det ikke noget at sige til at bygningen ikke stod stabilt. I ydervæggen mod åløbet blev der derfor lagt en kraftig fodrem som leje for facadestolperne oven på den gamle kampestensgrund. Det blev af Kulturarvsstyrelsen besluttet at der ikke skulle indsættes nye egstolper i grunden mellem kampestensfelterne men i stedet for støbes betonstolper under bindingsværket, som en mere holdbar løsning. Betonstolper er armeret med rustfri stål, som er forankret i de egestolper der stadig står i undergrunden. De armerede betonstolper er yderligere forankret i grunden under møllen med et wiretræk i store betonankre. Mølleejer Niels Erik Jervelund, fortæller om vandmøllens restaurering til de mange gæster på genindvielsesdagen. Restaureringsprojektet blev hurtigt en lidt større omgang end først antaget. Allerede i marts 2009 blev vinduer taget ud og der blev sat stillads op omkring bygningen. Mod syd vidner de klinklagte beklædningsbrædder på gavlen om, at der oprindeligt har været to store vandhjul på vandmøllen. En turbine erstattede vandhjul som drivkraft i Flere af beklædningsbrædderne var savet ud af gamle vingearme fra vindmøllen. Det kunne man se af hullerne fra hækskederne. Næsten alle brædder var i forskellige dimensioner et særligt element som er videreført i de nye beklædningsbrædder. Så meget som muligt af det oprindelige bindingsværk på sydsiden er bevaret, mens det var nødvendigt at udskifte næsten hele vestgavlen. Oprindeligt var det ikke planen at taget skulle omlægges. Men det viste sig, at det blev nødvendigt at nedtage skifertaget på vandmøllebygningen mod nord, vest og syd. Der blev oplagt nye taglægter. De eksisterende skifersten blev genbrugt mod syd og vest, mens der måtte nye op på nordsiden. Der er nye skotrender, inddækninger og tagrender. På grund af betonlaget i undermøllen og den følgende råd, var det også nødvendigt at forny bærende stolper og kværnes brostolper. Betongulvet er erstattet af et pigstensgulv, hvor den gamle grundsten fra den ældste vandmøllebygning er synlig. Når den store omgang var i gang blev der også set på vandmøllens kværnloft, hvor trægulve er fornyet i det omfang det var påkrævet. Der blev holdt genindvielse af vandmøllen fredag den 28. maj 2010, hvor mange var mødt op for at se den smukke vandmøllebygning, der var blevet restaureret for over 2 mio. kr. Byggeprojektet er gennemført af lokale håndværkere under kyndig ledelse af arkitekt Bent Longmose fra C & W arkitekter, Svendborg. Økonomisk har projektet kunnet realiseres med tilskud fra Augustinus Fonden, Realdania og fra Kulturarvsstyrelsen. Nørholm Vandmøllelaug genindvier Nørholm Mølle Søndag den. 15. august holdes der genindvielse af Nørholm Vandmølle ved Varde. Vandmøllen har altid været tilknyttet herregården Nørholm, som i tidligere tid har været et befæstet 113

26 borganlæg. Nørholm Vandmølle ligger ca. 200 meter øst for gården. Hvornår møllen er opført, vides ikke, men den er antagelig fra den tidlige middelalder. Den nævnes første gang i 1406 i en retssag sammen med borgen, hvor borgen tildømtes kronen ved dronning Margrethe I, mens vandmøllen dømtes dels til kirken og dels til skattejord til kronen. Møllens opland var ganske stort, idet den malede for 215 gårde og 41 huse omfattende i alt tdr. land. I møllen er bevaret en bjælke med inskriptionen opbygt Møllen har nu igennem knapt to år været under en omfattende restaurering. Møllebygningens facader og gavle er renoveret, bl.a. med specielle mursten hentet fra Tyskland, inventar og gangtøj er gennemgået og dele af det udskiftet og genetableret. Og ikke mindst de to flotte nye vandhjul er et særsyn i sig selv. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen og mød op til genindvielsen af denne flotte vandmølle, som nu er kommet på landkortet igen. Formanden for møllelauget, Magne Andersen og hans medhjælpere glæder sig allerede til at se jer på dagen. Fra Læserne Efterlysning Oplysninger om møllere og møller: I forbindelse med et projekt om mølleord, hvor der bruges oplysninger fra en række danske møller og møllere, søger jeg oplysninger om følgende møller og møllere, herunder også meget gerne fotos. Strøby Mølle: Anna Pedersen og Chr. Dahl. Ubberud Mølle: V. Sørensen. Udstrup Mølle: Laurits Hansen. Landsled Mølle: H.P. Christensen. Melløse Mølle: Thorvald Lynge Ørsted Mølle: Hans Petersen. Udby Mølle: Thomsen. Thuesbøl Mølle, Andreas P. S. Nørgaard. Serup Mølle: A. P. Andersen. Nygårds Mølle (Hørnested): Chr. Mortensen. Rør Mølle: Anton Hald. Lemvig Mølle: Anton Christian Lilleri Sø Mølle: Jens Riis. Bale Mølle: Pedersen. Alslev Mølle: Aksel Schaek Der er også et par spørgsmål om nogle mølleord: er der forskel på vindbrædder og stormbrædder? Hvad er kulissesejl? Blev der brugt kæder i hejseværk i møller? eller var det oftest reb? kunne det være en kombination af kæde og reb? Hvad kaldes den svære bjælke der er underlag for kongevellen? Oplysninger om møllere, møller eller ord sendes til redaktionen, og vi håber at kunne bringe svar i det kommende nummer af Møllen. 114

27 Familie virksomhed gennem 180 år - vi hjælper med din restaurering Fa. Karl D. Petersen Aps er en familievirksomhed som har eksisteret i mere end 180 år. Firmaet spænder over 6 generationer. Fa Karl D. Petersen har i alle årene udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for private, amt, kommune og stat. Referencer inden for de sidste 3 år: Dybbøl mølle i Sønderborg, restaurering af svikstilling, møllehat og vinger. Nybøl mølle, vinger og ny svikstilling. Slotsmøllen i Sønderborg, ny svikstilling og tandkrans. KDP forestår også den løbende vedligeholdelse af møllen. KDP har udviklet et centralsmørrings system samt en beredskabsplan i forbindelse med brand. Vi hjælper gerne med at udarbejde materiale til ansøgning af midler til en eventuel restaurering af din mølle. Desuden vil vi gerne uforpligtende fremvise nogle udvalgte projekter hvor vi har udført noget af det håndværk som er vigtigt når der udføres restaureringsarbejde på gamle møller. Kontakt os og aftal et tidspunkt for en fremvisning. 115

28 Dansk Møllerforening Kirsten Jervelund Grubbemøllegyden Faaborg Returneres Returneres ved varig ved adresseændring varig adresseændring B 116