Referat fra 4. MC8-koordineringsmøde

Transkript

1 Referat fra 4. MC8-koordineringsmøde Dato: Vor ref.: Dato: Torsdag den 14. marts 2013 Sted: Deltagere: Odense Kommune Jesper Lykkegaard, praktiserende læge Helle Schade Sørensen, Digitaliseringsstyrelsen Sven Rasmussen, Digitaliseringsstyrelsen Karen von Påhlman, Region Nordjylland Thomas Koldkur Bitsch, Region Midtjylland Tove Lehrmann, Region Syddanmark Gitte Sønderby Jensen, Region Syddanmark Morten Lyhne Thuesen, Region Syddanmark Conni Christiansen, Region Hovedstaden Judith Rindum, Region Hovedstaden Poul Martin Christensen, Aarhus Kommune Henriette Jakobsen, Odense Kommune Kirsten Bek Pedersen, Holbæk Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Tine Ohm Laursen, NSI Finn Roth Hansen, RH, Datakonsulentrepræsentant Jens Parker, PLO Bente Jensen, KMD, VANS-leverandørrepræsentant Stig T. Kristensen, CSC, EOJ-leverandørrepræsentant Jacob Boye Hansen, CareCom, EPJ-leverandørrepræsentant Erik Jacobsen, MultiMed, Lægesystemleverandørrepræsentant Kristian Foged, MultiMed Jan Petersen, MedCom Casper Dahl Marcussen, MedCom Jens Rahbek Nørgaard, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Henrik Bjerregaard Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Ib Johansen, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Lone Kaalund Thiel, Region Nordjylland Jens Henning Rasmussen, Region Sjælland Annette Lyneborg Nielsen, Region Hovedstaden Peter Jan Pedersen, Region Hovedstaden Bettina Winstén, Region Hovedstaden Peter Breum, Aalborg Kommune

2 Mette Grønholt Harbo, Danske Regioner Jens Rastrup Andersen, sundhed.dk Rikke Viggers, MedCom Alice Kristensen, MedCom Referat: 1. Referat fra sidst Henriette bød velkommen til den gamle amtsrådssal i Odense Kommune og kom med praktiske oplysninger. Velkomst ved Lars Hulbæk. Kort gennemgang af dagsordenen. Referatet fra sidste møde blev godkendt. 2. Meddelelser NSI: Sidder i øjeblikket og skriver digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsnet (fungerer som sekretariat). Startede op sidste forår, og 9. møde har netop været afholdt i styregruppen. Oplæg skal være færdig til økonomiforhandlingerne i maj måned. Den fællesregionale strategi er netop kommet, og den vil man selvfølgelig prøve at lægge sig op imod. Regner med offentliggørelse til sommer. MedCom: Den 5. februar gik praksisjournalen i luften en udvidelse af e-journal med data fra praksis. Data kommer fra DAK-E ydelser, ICPC-diagnoser (ICD10 for speciallæger), medicinordinationer, laboratoriesvar og årskontroller. Der kommer ikke notater med over. Der kommer data fra 1/1-13. Der er 14 dages forsinkelse for borgere lige som på e-journal. Der er udarbejdet postkort til udlevering til borgere, og der er uddelt 1 til hver deltager i dagens møde til orientering. Flere kan bestilles hos MedCom på e-journal@medcom.dk. Det er både relevant for hospitaler og praksis at udlevere postkortene. Jens præsenterede eksempel på visning af praksisdata. Præsenterede ligeledes e-journalstatistik for PLO-formatet er ved at blive udviklet i XML (kaldet FNUX), som lægesystemerne er ved at udvikle og teste. Lægesystemerne bakker meget op omkring det, og det forventes færdigtestet til august. 3. Tema: Barrierer for optimal behandling af KOL v. Jesper Lykkegaard, SDU Jesper har været medforfatter på et af kapitlerne i Barrierer for optimal behandling af KOL, sektorovergange i sundhedsvæsenet. KOL er en langsom opløsning af lungerne, som medfører hoste og åndenød og til sidst død. Hyppigste årsag til indlæggelser 10 % af alle danskere. Ledsages af en overhyppighed af alle andre sygdomme. Patienterne bruger hele social- og sundhedsvæsnet. Jesper gav et eksempel på en patient med mange sektorovergange, flere unødvendige indlæggelser og forskellige undersøgelser i øst og vest. Der mangler viden på rette tid og sted. Man kender ikke hinanden og egen rolle i forhold til de andre. Får ikke og giver ikke den rette information. Givet information når ikke frem. Væsentlig information drukner, da det ikke er fokuseret til den enkelte behandler. Ekstra information er ikke tilgængelig. Der bør være adgang til at læse i hinandens journaler. Der bør være flere journalintegrerede vidensbanker så som FMK fælles laboratoriekort, fælles røntgenbeskrivelseskort, fælles patologikort. Og måske et KOL-kort, men det kan blive svært at overskue, for så skal der også være et diabeteskort, et demenskort, et knogleskørhedskort m.m. Det bliver svært at overskue. Lægen har ikke tid til at slå op i en masse forskellige eksterne systemer, så får han aldrig tid til at tale med patienten. Opslagsmulighederne skal være integrerede med lægesystemet. Jens foreslog, at Jesper retrospektivt prøvede at slå patienten op i e-journal for at se, om han kunne have fået de oplysninger, han havde brug for. Jens er dog opmærksom på, at det tager 1 min. at logge på med digital signatur. Ib spurgte, hvem der skal afgøre, hvilke oplysninger der er relevante for den enkelte modtager. Merete foreslog et fælles overbliksbillede over de forskellige forløb, patienten er i, 2

3 og så kunne man udvælge de forløb, man var interesseret i at vide noget om. Tove mener, det er et organisatorisk problem. 4. Teknologisk fremtidssikring På de sidste par møder har vi talt om teknologisk fremtidssikring, og Deloitte har udarbejdet en rapport, som tidligere er sendt ud til gruppen. Henrik ridsede de vigtigste resultater fra rapporten op. a. NemHandel v. Digitaliseringsstyrelsen Helle Schade Sørensen: NemHandel er gået fra VANS-baseret kommunikation til internetbaseret infrastruktur i forbindelse med fakturering i det offentlige. Fra 1. februar 2005 skulle alle fakturaer til offentlige myndigheder sendes elektronisk, og der er ca. 1,5 mio. pr. måned. Formatet var OIOXML. I løbet af et år nåede de op på, at 99 % af fakturaerne blev sendt elektronisk (selvfølgelig vha. lovgivning). Helle oplistede nogle forhold, der dog ikke blev løst med løsningen. Det gjorde, at man indførte NemHandel som løsning. Komponenterne i NemHandel er fælles infrastruktur, software-komponenter og juridisk ramme. Helle oplistede de gode og de dårlige erfaringer. Merete spurgte, om der er stillet krav til ensartethed i opbygningen af registreringen i NemHandelsregisteret, så man nemt kan finde sin modtager? Registeret kan indeholde oplysningerne, men data er ikke gode nok, men det arbejdes der på. Bente oplyste, at det er en overgang til en ny arkitektur, som VANS-leverandørerne også kan. Sven Rasmussen fortalte om et europæisk projekt PEPPOL, hvor man kan sende fx fakturaer imellem lande. b. NemInfo forslag til genbrug af NemHandelsløsningen i sundhedssektoren v. Henrik Bjerregaard Jensen Henrik kom med et oplæg om genbrug af NemHandelsløsningen kaldet NemInfo, hvor man vil gå fra VANS- til SOA-infrastruktur. Fra proprietær meddelelseskæde til serviceorienteret internetkommunikation direkte mellem mange knudepunkter. Der vil dog også være behov for et meddelelseshotel. Her kunne man arbejde videre på henvisningshotellet. Herudover er der hele den interne kommunikation i fx regionerne, som man skal have undersøgt nærmere. Henrik præsenterede forslag til tidsplan strækkende sig over både MedCom9- og MedCom10-perioden. Fordelene ved NemInfo ville være fleksibel, hurtig, direkte og konkurrenceudsat SOA-arkitektur. Overvågning, fejlsøgning og support. Gennemprøvede og driftssikre løsninger. Certificering af endpoints 24/7 og adresseopdatering. Fleksibel adgang til meddelelser for 3. part og borgere. 1-årigt standardhjul og effektiv, flerstrenget national udrulning. Nemt. c. Kvalitet i EDI-kommunikationen v. Ib Johansen Der er hele tiden eksempler på, at parterne dels ikke har styr på lokationsnumrene, dels ikke har implementeret procedurer, som forebygger fejl i kommunikationen. Det er aftalt, at der skal laves et basiskatalog over fejlsituationer. Forslag til løsning, herunder fastlæggelse af regler for EDI-kommunikationen. Forslag kan være input til NSI s SOR-arbejde. MedCom har i sin tid udgivet Syntaks- og kommunikationsregler, men mange kender dem ikke. Ib gav eksempler på meddelelser med forkert kvalificerede oplysninger. Der kommer input til basiskataloget fra regioner og kommuner samt PL. Oplysningerne 3

4 bliver bearbejdet i MedCom inkl. løsningsforslag. Gruppe anbefaler løsningsforslag. Den endelige udgave forelægges MedComs styregruppe. Ib orienterede ligeledes om forsendelsestider. Listede regionernes indsamlingsfrekvens. Ligeledes er lægesystemernes sendefrekvens samt VANS-gennemløbstid blevet undersøgt. d. Diskussion v. alle Jacob: Interessant, at Digitaliseringsstyrelsen har kigget på internationale standarder. Det bør vi også gøre i sundhedsvæsnet. Kig på EPSOS! Prioriter det! Thomas: Af Deloitte-rapporten fremkom nogle små veje og nogle store veje. Synes, MedCom lægger op til den store vej med NemInfo-idéen. Bente: Med NemInfo får vi én transportprotokol fremfor mange. Mener, der er nogle ting, vi skal have ryddet op i forinden fx har vi 2 formater, vi konverterer imellem. Erik: På PL s vegne vil han hilse enhver videreudvikling velkommen. Det giver nye muligheder. Kan sagtens se lægesystemernes forretningsmæssige interesser på driftssiden tilgodeset i en ny infrastruktur. Kan dog være betænkelig på udviklingsbudgettet, hvor lægesystemerne sædvanen tro har været noget overset. Lægesystemerne deltager selvfølgelig gerne i de faglige fora, som nødvendigvis opstår i denne proces. Jacob: Vi bør standardisere noget mere. Fx bruger nogen ICD10-koder, mens andre bruger ICPC-koder etc. Og vi mangler et politi. Henriette: Kommunerne arbejder gennem KL s arkitekturråd med standarder, åbne platforme og opbrud af monopoler. NemInfo lyder til at være i tråd med denne tankegang. Vi bør også være opmærksomme på den meget store organisatoriske opgave og de mange områder, vi alle kan optimere på jf. Ibs oplæg og udsagn fra flere i løbet af dagen. Lars: Mange af de ting, Henrik nævner i sin løsning, kunne vi jo sagtens tage fat på i den eksisterende løsning. Har ikke hørt nogen sige noget imod at lave en gateway. Thomas: Synes meget hurtigt, at vi er kommet til den konklusion, at NemInfo nu er det eneste rigtige. Tove: Synes, vi skal tage fat i de ting, Ib listede op under punkt 4.c. Derfor er det jo o.k. at se efter en vej at gå. Jacob: Det er ikke vejen, men indholdet. Merete: Vi skal få det ud at rulle, som er i gang. Skal vi flytte data rundt mellem hinanden eller blot tilgå data hos hinanden? Kristian: Hvorfor skifte en motor ud med en ny motor. I dag kommer oplysningerne frem, men de er svære at overskue (Jespers indlæg). Thomas: Relevans (Jespers indlæg). Organisation. Kendskab til hinanden i sektorerne, så man får skrevet det rigtige i sin henvisning, epikrise etc. Manglende SLA. Karen: Store udfordringer i versionsstyring. Det tager 2 år at få ændringer i en hjemmepleje-sygehusstandard. Erik: Deloittes rolle i processen omkring teknologisk fremtidssikring har mest været referent. De har ikke påpeget kvantespring i udviklingen, men mest påpeget de problematikker, der er i den nuværende kommunikation. Rapporten indeholder fejlagtige oplysninger om fx VANS. Der er ting fra diskussionerne/gruppearbejderne, som ikke er nævnt i rapporten med et ord. Synes, der skal nedsættes en teknisk arbejdsgruppe, som evaluerer Deloittes rapport og finder ud af, hvad man kan gøre ved det. Merete: Vi skal ikke have fragmenteret kommunikation, men forløb. Sømløshed. Binde sammen. Overblik. Lars: Det er svært af rapporten at se, hvem der har sagt hvad. Jesper: Kan være bange for et dikteret format, da man hele tiden ændrer ønsker til format. For 10 år siden vidste man stort set ikke, hvad KOL var og vidste dermed ikke, hvad man 4

5 havde brug for til sådanne patienter. Mener fx ikke, at man kan slå ICD10 og ICPC sammen. Bente: Kunne godt tænke sig at høre, hvordan Henrik relaterer meddelelseshotellet til NSI s referencearkitektur. Merete: Vi skal være rigtig gode til at bruge samme sprog. Karen: Hotelløsningen er meget efterspurgt. Det ville være lettere at få privathospitalerne og det sociale område på. Henrik: NemInfo kører på motoren. Mange efterlyser mere ensartede datamodeller. Forløbsbetragtningen skal med. Organisationen skal styrkes omkring SLA. Henrik mener, den nye motor vil hjælpe på de ting. Der er nogle udfordringer i Deloitte-rapporten, som vi bør løse. Man har overvågning i sin egen ende, men man har ikke overvågning på tværs. Jens Parker: Kan det betale sig at skifte motor i sådan en gammel bil? 5. MedCom8-status (bilag: MC8-monitorering februar RSI-statusnotat) a. Overordnet monitorering v. Lars Hulbæk Lars præsenterede overordnet status på MC8-projekterne. Fælles kronikerdata har problemer. Manglende tilslutning til afprøvning af standarden. Tine bemærker, at NSI undrer sig lidt over formuleringen om, at man venter på den nationale infrastruktur, men det mener NSI ikke, at der foreligger nogen aftale om. b. Udbredelse af MedCom-standarderne på sygehusene v. Ib Johansen og Dorthe Skou Lassen Der er flot implementering af hjemmepleje-sygehusstandarderne. Ca. 55 kommuner i samarbejde med 3 regioner har implementeret standarderne. Region Syddanmark er i gang med at implementere på sygehusene. Region Midtjylland er i fuld gang med at teste, og der er aftalt implementeringsplaner med kommunerne. Der har efterhånden været testrunde med alle leverandørerne. Er i gang med at teste med Systematic. Thomas tilføjer, at kommunerne er i udbud, så måske kommer regionen nu til at vente på kommunerne. Bente kunne fortælle, at KMD Sygehusophold og KFS nu bliver hændelsesorienteret i stedet for at køre batsch-kørsler. Der bliver sendt breve ud til itdirektørerne i kommunerne. MedCom rapporterer til RSI i forhold til de pejlemærker, MedCom er involveret i. Man kan godt mærke det ude i regionen, at der presses på fra RSI, selv om man kommunikerer meddelelserne blot via korrespondancemeddelelsen (Region Syddanmark). Ib præsenterede statistik for henvisninger og epikriser, som har en flot stigning i antal. Der har været problemer med at få røntgenhenvisningerne ind over henvisningshotellet, da sygehusene efterfølgende sender epikrisen til henvisningshotellet og ikke til afsender. Derfor blev røntgenhenvisningen udsat og skulle gå via henvisningshotellet nu pr. 4/3-13, men der var stadig mange, der ikke havde fået løst problemet. Bilag: Region Hovestaden har anskaffet eget CSC-system, og det er ikke klarmeldt og ikke testet. Region Sjælland har anskaffet eget CSC-system, og det er ikke klarmeldt og ikke testet. Ib præsenterede statistik for bookingsvar. Der er plads til forbedringer. MedCom mangler at teste nogle systemer. Ib præsenterede status for test i henholdsvis sygehussystemer og lægesystemer. Ib præsenterede ligeledes status på lægesystemernes udbredelse af pakkehenvisningen. Præsenterede ligeledes statistik på rekvisitioner til rekvisitionshotellet. Region Hovedstaden har slet ikke taget denne løsning i brug. Alle laboratorier i Danmark biokemi, mikrobiologi og patologi ligger nu i laboratoriesvarportalen. 5

6 Kan koordinationsgruppen gøre noget for lukning af udeståender? Gøre noget for at deadlines nås? Påvirke regioner/leverandører, så mål nås? Sikre konkurrence? Tove: Problemet er ofte, at regioners og kommuners årshjul nødvendigvis ikke passer ind i MedComs årshjul. Det første halve år af en MedCom-periode går med at finde ud af, hvad perioden skal indeholde. Den proces kunne godt starte noget før. Thomas: De her år, hvor regionerne får mange store opgaver, overtrumfer måske opgaverne fra MedCom. Bl.a. konsolidering af EPJ. Karen: Det er nogle lange processer, og det er de nok nødt til at være. Men lidt mere komprimerede forløb kunne være en fordel. Merete: Regioner og kommuner burde komme med en plan, hvis de ikke kan holde den aftalte plan. 6. MedCom-standarder og psykiatrien (bilag: kortlægningsnotat) v. MedCom Det har været en del af MedCom8, at der skulle laves en kortlægning af psykiatriområdet i forhold til MedCom-standarder. Psykiatrien er en del af sundhedsaftalerne. Der har været et team i MedCom bestående af Jeanette Jensen og Lone Høiberg, og Dorthe har været med på sidelinjen. MedCom har været så heldige at få noget af det materiale, man i forvejen havde udarbejdet i bl.a. Region Nordjylland og Region Syddanmark. Man har brugt fakta fra kommunestatistikken og indsamlet offentligt tilgængelige rapporter. Der er blevet afholdt 3 workshops med deltagere fra regioner, psykiatrien og kommuner. Der er en række opmærksomhedspunkter: Forsendelsesflow, fremtidssikring, lovgivning samt indhold i eksisterende standarder og psykiatriens behov. Har de overhovedet et it-system? Der er et mix af fagsystemer og ESDH-systemer. Man har kigget på lovgivning i forhold til adviskommunikationen. Det er lovligt at anvende adviser langt hen ad vejen, men der er nogle få områder, hvor det ikke er. KL og Socialstyrelsen har haft et arbejde i gang med at digitalisere området. Der er rigtig mange aktører og talrige kommunikationsveje. I rapporten er der 3 anbefalinger: Implementering af nuværende standarder, især adviser, receptfornyelse og korrespondance. Tilpasning af hjemmepleje-sygehusstandarder. Udvikling af nye standarder (koordinationsplan og udskrivningsaftale). Adviset er en udfordring, da det skal ud til flere forskellige områder i kommunen, men det er ikke regionens problem. Det er noget, der skal håndteres i kommunen. KOMBIT er ved at kigge på en fordelingsmotor. Dorthe præsenterede de indstillinger, der ud fra rapporten er lavet til MedComs styregruppe, som holdt møde den 28/2. Præsenterede ligeledes styregruppens holdning til indstillingerne. 7. FMK og DDV v. Ib Johansen Der er lavet et projekt, der hedder FMK-primær 2013, som handler om at få alle almen- og speciallæger på FMK i Ib præsenterede statistik for henholdsvis regioner og lægesystemer. Det er aftalt, at MedCom igennem PLO og FAPS anmoder om, at alle læger bestiller FMK hos deres leverandør til installation efter aftale i Der afholdes møder/informationsrunder til lægesystemer om opgaven. Leverandører udarbejder regional leverings- og implementeringsplan med antal/uge. Der afholdes regionale systemspecifikke intromøder eller andet efter ønske i samarbejde mellem leverandører, regioner og MedCom. MedCom er ved at etablere et team af faste regionale undervisere/konsulenter til FMK-indsats i Der ansættes/udpeges 4 implementeringspersoner i regionerne til opgaven. Der etableres en service-/hjælpefunktion af de regionale konsulenter og en intern MedCom-medicinkonsulent. Udbredelse i samarbejde med datakonsulenter og regionale FMK-konsulenter. Der afholdes kvartalsmøder med de enkelte lægesystemleverandører til opfølgning af 6

7 implementeringsforløbet. MedCom laver månedlig oversigt over lægepraksis, der er på FMK/fuld ibrugtagning af FMK/lægepraksis der har bestilt FMK/leveringsuge for FMK. Disse oplysninger offentliggøres på MedComs hjemmeside. DDV Det danske vaccinationsregister er nu tilgængeligt for borgere på sundhed.dk. Det er meningen, at lægesystemerne også skal kunne det det er dog frivilligt, men MedCom indgår samarbejdsaftaler med de enkelte leverandører og 1-2 lægepraksis fra hver leverandør om brug af systemet. Der forventes afholdelse af testcamp i efteråret Deltagende lægesystemleverandører forpligtiger sig til at udrulle det færdige system til deres kunder i henhold til almindelige forretningsmæssige vilkår og i øvrigt i henhold til gældende overenskomst/bekendtgørelse. Ib præsenterede status på lægesystemernes udvikling af DDV. Ny bekendtgørelse er ikke klar endnu. Testlægesystem skal afvente denne inden endelig godkendelse. 8. Eventuelt Næste møde 30/5: Næste møde i denne gruppe er planlagt til den 30. maj. MedCom vil gerne fortsætte snakken om teknologisk fremtidssikring. 14 dage forinden er der MedComstyregruppemøde. Allerede i starten af MC8-perioden blev LÆ-blanketter på sygehusene sat på dagsordenen, og det blev aftalt, at det skulle vendes i MC8-koordineringsgruppen. MedCom vil gerne have input til dette punkt fra gruppen til næste møde. Vi skal også til at snakke om, hvad MedCom9-programmet skal indeholde. Det kunne vi meget vel tale om på næste møde. Der har tidligere været input til MedComs styregruppe omkring rehabiliteringsplaner, men den er ikke endeligt afklaret, men kunne meget vel diskuteres nærmere i MC8-koordineringsgruppen. MedCom overvejer at holde næste møde på ARoS i Aarhus med efterfølgende spisning et sted i Aarhus. Det var der stemning for, så MedCom arbejder videre på det. 7