Aktuelle sager om lugt

Transkript

1 Aktuelle sager om lugt Af Arne Grønkjær Hansen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner

2 Udbredelse af lugt Kilde: FarmTestrapport Bygninger nr 2, 2002

3 Flere klager over lugt Landbrug Større enheder Nye systemer Lukkede produktionsanlæg Gylle Spaltegulve Omgivende samfund Lavere acceptgrænse Mindre kendskab til landbrug Mere fritid Byboere på landet Spekulerer i husvurderinger

4 Godt naboskab Vis hensyn (transport, støj, fodringstidspunkt) Vis åbenhed (planer, besøg) Vælg nye systemer (stald, eventuelt biogas + gylleseparering) Beplantning omkring stalde og gylletanke Udvidelse i åbent land? Ryd op! (specielt døde grise) Tag klager alvorligt. Notér tidspunkter/analyser Hold effektivt flydelag på gylletanke

5 Afstande der udløser krav om vurdering af lugtgener Mindsteafstand, m DE (slagtesvin) Byzone Nabo i landzone Kilde: Efter Miljøstyrelsens vejledning, 1997 (tegnet af Peter Kai, Kongres for svineproducenter 2002 )

6 Husdyrgødningsbekendtgørelse Samlet bebyggelse i landzone

7 Geneafstande jf. FMK-vejledning Mindsteafstand fra kilde, m Stipladser til slagtesvin (stk.) v/150 LE/s/1000 kg og 60 kg gns.vægt områdetype I II III

8 Lugtemission fra tyske stalde Dyreart og -kategori Lugtemission: LE/s kg FMK vejledning Oldenburg (1989) Drægtige søer og goldsøer Diegivende søer (+/- halm) Smågrise (klimastald, fuldspaltegulv) (5-20 kg) Slagtesvin (alle staldtyper) (5-25 kg)

9 Slagtesvin i landsby Produktion slagtesvin er placeret bynært, det vil sige 65 meter til nærmeste hus. Flere naboer klager over lugten. Kommunen har beregnet: 100 LE/m 3 ved naboer i 100 meters afstand målt som minutmiddelværdi. Kommunen kræver Maksimum ved naboer i 100 meters afstand: 50 LE/m 3. Driftsjournal med optegnelser over antal dyr med videre. Årlig redegørelse, for muligheder for ændret drift og tekniske forbedringer. Landmand klager over afgørelsen

10 Skov og Naturstyrelsen Kommunens krav om driftsjournal er ok. Kommunens krav om årlig redegørelse er ok. Krav om halvering af lugtgener strider ikke mod krav om proportionalitet (med økonomi). Skov- og Naturstyrelsen finder, at kommunen ikke kan meddele påbud om overholdelse af en grænseværdi målt i lugtenheder, men er enig i et krav om en halvering af lugtgenerne. Fast krav vil udløse mange dyre målinger og spredningsberegninger. Brug penge på begrænsning i stedet for målinger. FMK s tal + OML kan ikke alene bruges til at stille vilkår ud fra beregnede lugtenheder, men er redskaber til grundlag for vurdering.

11 Udtagelse af lugtprøver Poser fyldes ved ventilationsafkast over kort periode. Dyrenes aktivitet påvirker resultat. Ventilationsgrad skønnes.

12 Ændring fra søer til slagtesvin (lovliggørelse) Lokalisering meter fra huse og kirkegård. Krav om maksimum samme lugt som før. Dette fordrer mere end en halvering af lugt => luftrensning eller reduktion af produktion Luftrensning med halmfilter ønskes afprøvet.

13

14 Tysk biofilter Støvfjernelse og opfugtning af luft i kammer Størrelse: 250 m 3 luft pr. m 2 filteroverflade Filtermedium: 20 cm halm + 2 cm træflis Filtermediet skiftes én gang om året Kilde: J. Oldenburg, 2002

15 Smågrise i landsby Landmand ønsker ny stald inden for 300 meters grænse Nuværende produktion smågrise pr. år Udvidelse til smågrise pr. år Teoretisk lugtemission før: LE/s Teoretisk lugemission efter udvidelse: Ca, LE/s Forslag: Køling af gylle i kanaler: Målet er reduktion til LE/s

16 Effekt af temperatur Lugtkoncentration, LE/m grader 20 grader 30 grader Svinegylle Kvæggylle Kilde: Hügle & Andree, 2001

17 Nye stalde hollandske forsøg NB! Tabel kan bruges relativt. Ikke samme lugtenhed som vejledning! Dyregrupper LugtemissionVariations- koeffient pr. dyr OU/s OU/s Minimum OU/s Maksimu m OU/s Slagtesvin, delvist spaltegulv, kontrol 22,4 57 % 8 85 Slagtesvin, reduceret gylleoverflade Slagtesvin, gyllekøling 9,6 10,8 25 % 36 % Slagtesvin, udslusning to gange dagligt 10,9 49 % 5 23 Fravænnede grise, fuldspalte 16,3 53 % 8 35 Kilde:Oglink og Koerkamp 2001

18 Køling af gylle Investering ved producerede smågrise: kr. Forrentning og afdrag (6 % i 10 år => 0,80 kr. pr. produceret smågris. Bør kombineres med hyppig udslusning og andre kanaludformninger. Under afprøvning (LUS).

19 Samlet konklusion om lugtsager Afgørelser i lugtsager er meget forskellige fra kommune til kommune. Stor risiko for fejlinvesteringer i teknik, der reducerer lugten. Hurtig afprøvning af teknik og økonomiske analyser skal foretages. Der mangler viden om lugtspredning og sikre modeller, der er valideret på landbrugsbygninger (mange afkast og lav højde). Lugtprøver og lugtpaneler er dyre og usikre. Der er derfor stor risiko for fejlmålinger. Der bør udvikles målemetoder, der baseres på måling af enkeltstoffer eventuelt en elektronisk næse.