Notat 1 BAGGRUND. Figur 1-1: Placering af geotekniske boringer og moniteringsboringer samt lokalitet til bygværk for underføring af Mastrup Bæk.

Transkript

1 Notat Rebild Kommune STØVRING ÅDALE, VEJUNDERFØRING VED MASTRUP BÆK Grundvandsforhold Ansøgning om midlertidig grundvandssænkning samt midlertidig udledningstilladelse 28. marts 2018 Projekt nr Dokument nr Version 1 1 BAGGRUND I forbindelse med udbygningen af vejanlæg ved Støvring Ådale ønskes der en omlægning/genslyngning af Mastrup Bæk. Med henblik på arbejdet med opførelsen af Udarbejdet af ELD/TEMO/JATH bygværk for underføring af Mastrup Bæk umiddelbart sydøst for Kærvejs krydsning Kontrolleret af MOW af jernbanen, dvs. ved den nordlige del af Ny Kærvej (se byggelokalitet på figur 1-1). Dette dokument beskriver de grundvandsmæssige forhold på lokaliteten, herunder det forventede behov for grundvandssænkning på op til m³, samt mulighed afledning af oppumpet grundvand. Der ansøges hermed om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med opførelsen af vejbroen, samt tilladelse til udledning af oppumpet grundvand. Figur 1-1: Placering af geotekniske boringer og moniteringsboringer samt lokalitet til bygværk for underføring af Mastrup Bæk. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: M: Postboks E: niras@niras.dk E: mow@niras.dk 9100 Aalborg

2 Byggeriets forventes, at have fundamentunderkant i kote + 6,9 m, DVR90. Grundvandssænkningen forventes at ske ned til kote Byggeriet anlægges på matr. nr. 8he og 11r, Støvring By, Buderup. Ansøgningsskemaet er vedlagt i bilag 1. Ansøger/bygherre er: Rebild Kommune, Hobrovej 110, 9530 Støvring. Kontaktperson/rådgiver er: Niras A/S, Østre Havnegade 12, Janni Thomsen, jath@niras.dk, tlf TIDSPLAN Arbejdet med bortgravning af fyld/overjord, samt etablering af byggeriets fundament, forventes at have en varighed på omkring 1 måned. Der påregnes indledende sænkning, for at opnå den ønskede grundvandssænkning til omkring kote +6,1 inden gravarbejdet påbegyndes. Den midlertidige grundvandssænkning og efterfølgende udledning til Mastrup Bæk forventes foretaget i perioden fra den 1. maj 2018 til den 1. juni GEOLOGISKE FORHOLD PÅ BORINGENS LOKALITET Der er i december 2017 udført en geoteknisk undersøgelse på lokaliteten /1/. Boringerne B1, B2, B4 og B5 afspejler dannelsesmiljø tæt på Mastrup Bæk, idet der øverst er truffet muld eller fyld, efterfuldt af tørv og gytje til mellem 3,3 og 4,3 m u.t., svarende til kote 6,3-7,6 m. I boring B1 er der truffet tørv fra terræn. I boring B2 og B4 er der under tørvelaget truffet postglacialt ferskvandssand til hhv. 3,7 m u.t. og 6 m u.t. (svarende bunden af boringen i B4). I B1, B2, og B5 er der under fyldlag og eventuelle tørvelag og ferskvandssand truffet moræneler. Under moræneleret træffes glaciale lag af smeltevandssand, -silt og ler til boringens bund. I boring B1 og B2, som er placeret tæt ved byggegruben til vejføringen ved Mastrup Bæk, er der overvejende tale om fin-mellemkornet smeltevandssand. I B3 og B6 er der i den øverste meter konstateret indhold af muld eller fyld, og der træffes ikke tørvelag. Under fyldlaget træffes moræneler og herunder glaciale lag af smeltevandssand, -silt og ler til boringens bund. Af bilag 2 og 3 ses geologiske profilsnit visualiseret via boringer gennem lokaliteten og de omkringliggende områder. Der er lavet et nord-syd gående og et vest-øst gående profil, se figur

3 Nord-syd Vest-øst Figur 3-1: Profillinjer til geologiske profilsnit i bilag 2 og 3. Vandførende lag Boring B1 og B2 er placeret tæt på byggegruben til vejbroen. I B1 træffes smeltevandssand i kote 6 m, svarende til 4,2 m u.t., til bunden af boringen (15 m u.t.) I B2 træffes et 1,5 m tykt postglacialt sandlag i B2 i kote 7,5 m, svarende til 3,7 m u.t. Herunder træffes moræneler indtil kote 3 m, svarende til 7,3 m u.t. Herunder træffes smeltevandssand til bunden af boringen (10 m u.t.). Boreprofiler for de geotekniske boringer B1 B6 ses af /1/ og boreprofilerne for pejleboringerne P1-P2 er vedlagt som bilag 4. 4 JORDFORURENING Der er ikke registreret jordforureninger indenfor projektområdet, og det forventes ikke at der træffes forurening i jorden. I forbindelse med den geotekniske undersøgelse er der undersøgt for oliekomponenter, PAH er og metaller i den øverste meter i hver boring. Der er ikke konstateret indhold over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og jorden klassificeres som ren jord. 3

4 Nærmeste jordforureningskortlægninger er 210 meter mod vest, hvor der findes en lokalitet, som er kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven (lokalitet ), hvor der er konstateret indhold af Olie-benzin og tjæreprodukter. Ca. 180 meter mod nord er en del af banestrækningen kortlagt på vidensniveau 1 ( ), hvor der har været/er stations, -oplags og omlægningsplads. Derudover er det meste af Støvring by områdeklassificeret. 5 GRUNDVANDSSTAND Pejlinger fra geotekniske boringer i januar 2018 viser, at der er artesisk grundvandsspejl, og grundvandsspejlet er vurderet til at være mellem 0,32-0,89 meter over terræn i boringerne B1, B2 og B4. I B3 er grundvandsspejlet i terræn, mens det i B6 er 1,5 m u.t. I boringerne B1 og B2 som er udført tæt ved byggegruben er grundvandsspejlet således over terræn som er i kote 10,3 m. Grundvandsstanden varierer naturligt hen over året, som følge af naturlig variation i nedbør og fordampning. Grundvandsstanden når typisk maksimum omkring april måned og minimum omkring oktober. Ved pejling i de to pejleboringer vest for lokaliteten i marts 2018 ses igen artetisk grundvandsspejl i P1. Der vurderes ikke at være hydraulisk kontakt mellem det terrænnære tørv/sand magasin og det nedre artetiske grundvandsmagasin pga. pejlingerne fra pejleboringerne. 6 ETABLERING AF GRUNDVANDSSÆNKNING Der er artesiske grundvandsforhold, og der er tale om et såkaldt udstrømningsområde med opadrettet strømning fra grundvand mod vandløb. Der udgraves til overside bæredygtigt lag (OSBL), hvorefter der indbygges sandfyld til underside af terrændæk. /1/ Der etableres spuns omkring hele byggegruben for at tilbageholde grundvandets tilstrømning fra siderne. Ifølge den geotekniske rapport er OSBL ca. i kote +7 m (3,4 m u.t.), mens grundvandsstanden i området er dokumenteret til at ligge over terræn. Det vurderes derfor, at det er nødvendigt at sænke grundvandspotentialet min. 4,5 m for at tørholde byggegruben under anlæggelsen af brofundamentet. Grundvandsspejlet ønskes sænket til kote 6,1 m. Det vurderes, at tørholdelse af byggegruben kræver: 1. Aflastning af grundvandets trykniveau i sand 2. Bortledning af nedbør fra bunden af byggegruben. 4

5 Aflastningen af trykniveauet i sandmagasinet kan udføres ved at etablere sugespidser langs spunsen til 5,5 m u.t., svarende til ca. 2 meter under udgravningens bund og foretage indvinding herfra. På strækninger med sandaflejringer kan der forventes etableret enkeltsidet og filterkastede sugespidser pr. 1-2 meter. Strækninger med ler og siltaflejringer eller aflejringer indeholdende silt må der forventes dobbeltsidet forborede filterkastede spidser pr. 1 m i 2 niveauer. Jf. geoteknisk undersøgelse forventes det, at grundvandet er vanskeligst at sænke i den vestlige ende af projektområdet, og det kan således være nødvendigt med sugespidser i 2 niveauer, hvor der udover sugespidser omkring 5,5 m u.t. også etableres sugespidser over moræneleret omkring 3 m u.t. Der er artesiske forhold og vandspejlet er pejlet til 0,32-0,89 m over terræn. For at aflaste trykket fra det dybereliggende artetiske grundvandsmagasin kan der være nødvendigt at etableres filterboring/boringer i grundvandsmagasinet. Bortledning af nedbør og evt. tilstrømmende vand kan foretages ved lænsning af byggegruben. 7 VANDAFLEDNING OG VANDKVALITET Projektet omfatter både aflastning af grundvandets trykniveau i sandet, samt bortledning (lænsning) af nedbør. Afledningen af de oppumpede vandmængder ønskes foretaget til Mastrup Bæk. Efter oppumpning ledes vandet via slanger til udledning øst for byggegruben, hvor vandet overrisler nærliggende 3 beskyttede engarealer inden det når vandløbet nedstrøms byggegruben, se figur

6 Figur 7-1: Område for afledning af vand er markeret med orange kasse. Grundvandsænkning i nærhed af vandløb kan medvirke til en evt. forurening af grundvand og vandløb ved forsuring og okkerudledning. Der er ikke registreret jordforureninger inden for projektområdet og området er ikke omfattet af områdeklassificering. Vandløbet er langs projektområdet okkerklasse IV, og der er umiddelbart ingen risiko for okkerudledning. Der ud tages en vandprøve fra sugespidsanlægget når grundvandssænkningen igangsættes, denne vil blive hasteanalyseret. Det afledte vand forventes, at overholde udledningskravene til Mastrup Bæk. Alternativt ledes vandet til renseforanstaltning inden afledning til Mastrup Bæk. Ved oppumpning af sand eller slam ledes vandet gennem et sandfang inden udledning for at undgå aflejringer på engarealet og i vandløbet. 8 ESTIMAT AF VANDMÆNGDER Der er i forbindelse med ansøgningen opsat en lokal grundvandsmodel i FEFLOW. Modellen er baseret på informationer fra tilgængelige boreprofiler i lokalområdet, samt pejlinger udført i forbindelse med den geotekniske rapport /1/. Der er ikke udført prøvepumpning i området og de hydrauliske parametre er derfor blevet skønnet ud fra nærliggende boringsprofiler. 6

7 Indenfor byggegruben er der i modellen sænket grundvand ned til omkring kote +5,0 m, som svarer til midt eller under lerlaget beliggende over sandmagasinet. Når en ligevægt under grundvandssænkningen indfinder sig, vil der fra byggegruben skulle oppumpes ca m 3 /t, svarende til l/s. Ved en varighed på 1 måneder, vil den totale oppumpningsmængde løbe op i m 3. Der ansøges om en oppumpningsmængde og udledningsmængde på m³ for at medtage eventuelle forsinkelser og en kort pumpeperiode inden påbegyndelse af gravearbejdet. Da der ikke er udført et pumpeforsøg, vil de anvendte hydrauliske parameterværider være konservative bud. Således vil både oppumpningsmængder og sænkninger være forventede maksimumsscenarier. For sandet er der anvendt en hydraulisk ledningsevne på 2 x 10-4 m/s, for leret en værdi på 1 x 10-7 m/s og for tørve/sandlaget en værdi på 5 x 10-5 m/s. 9 MONITERING AF VANDKVALITET, VANDMÆNGDE OG GRUNDVANDSSTAND Vandkvalitet Der ud tages en vandprøve fra sugespidsanlægget når grundvandssænkningen igangsættes, denne vil blive hasteanalyseret. Det oppumpede vand forventes at overholde udledningskravene til Mastrup Bæk. Viser vandprøven en tilfredsstillende vandkvalitet, vil gravearbejde påbegyndes. Konstateres der i udledningsperioden ændringer i vandets sammensætning, farve eller lugt, som tyder på risiko for forurening, vil udledningen standses og kommunen underrettes. Vandprøver sendes til analyse hos et akkrediteret firma/laboratorium. Kopi af analyseresultater fremsendes, når de foreligger, til Rebild Kommune. Vandmængde Sugespidseanlægget påmonteres vandur, så den indvundne vandmængde kan moniteres. Grundvandsstand En grundvandsænkning kan give negative følgevirkninger da det kan resultere i sætninger af nabokonstruktioner. På grund af jernbanens beliggenhed ca. 100 m vest for anlægsområdet er der risiko for at en grundvandsænkning vil medføre skader. Der er lavet en geoteknisk 7

8 risikovurdering for jernbanen. Aktive foranstaltninger der iværksættes for at minimere grundvandsænkningens udbredelse og hertil påvirkning på jernbanen er reinfiltrering og tæt spuns omkring anlægget. En tæt væg vil afskære grundvandsænkningens udbredelse. Reinfiltreringen vil foregå med sugespidser ned til nivauet hvor der indvindes fra. Der anbefales at der foretages en løbende monitering af grundvandstanden i moniteringsboringer ved jernbanen. Den løbende kontrol af vandstanden i pejleboringer sikrer, at grundvandssænkningen ikke har en uventet påvirkning af sårbare lokaliteter. Al prøveudtagning og kontakt til Rebild Kommune forestås af NIRAS A/S. 10 PÅVIRKNING Grundvandssænkningens påvirkning af grundvandsstanden i nærområdet er beregnet på baggrund af en maksimal påvirkning ved grundvandssænkning i tørv/sandmagasinet, se figur Figur 10-1: Påvirkning af grundvandsstand i tørv/sand (lag 2) og kendte forureningslokaliteter. Lokalt ved byggegruben ses der en større påvirkning af vandspejlet. Da arbejdet skal udføres for at omlægge/genslynge Mastrup Bæk ligger byggegruben langs 8

9 vandløbet og her er der simuleret en påvirkning på maksimalt 0,5 m i tørve/sandlaget og i dele af 3 beskyttede engarealer. Der sættes en spuns væg lang byggegruben for at minimere denne påvirkning. Afledningen af de oppumpede vandmængder ønskes foretaget til Mastrup Bæk øst for byggegruben, hvor vandet overrisler nærliggende 3 beskyttede engarealer inden det når vandløbet nedstrøms byggegruben. Ved boringerne B4 og B5 er der simuleret en maksimal sænkning på 1-1,5 m. Ved en afstand af ca. 250 meter nord fra byggegruben er sænkning på maksimalt 0,5 m og her vurderes årstidsvariationen at overstige vandstandsændringen fra grundvandssænkningen. Nærmeste jordforureningskortlægninger er 210 meter mod vest, hvor der findes en lokalitet, som er kortlagt på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven (lokalitet ), hvor der er konstateret indhold af Olie-benzin og tjæreprodukter. Ca. 180 meter mod nord er en del af banestrækningen kortlagt på vidensniveau 1 ( ), hvor der har været/er stations, -oplags og omlægningsplads. Derudover er det meste af Støvring by områdeklassificeret. I modellen er der anvendt konservative parameterværdier og herved er de beregnede oppumpningsmængder og sænkninger være maksimumsværdier. Grundvandssænkningen og påvirkningerne vil formentlig blive mindre end vist i Figur 10-1, og derfor ikke vil påvirke forurenede lokaliteter med mere end 50 cm. Da grundvandssænkningsperioden kun er 1 måned forventes dette ikke at være et problem, da de 0,5 m er indenfor normal udsving i vandstanden i løbet af året. Langs jernbanen ses en sænkning på nul i Figur 10-1, dette skyldes at der i modellen er reinfiltreret vand. Der ønskes ingen sænkning af grundvandsspejlet i det det øvre tørve/sandlag beliggende i ådalen. Der må derfor reinfiltreres grundvand i en bræmme beliggende i en afstand af ca. 10 m langs banelegemet, se Figur For at opretholde et initial grundvandsspejl i tørve/sandlaget ved banelegemet, skal der reinfiltreres i omegnen af 1 m 3 /t langs bræmmen. 9

10 Figur 10-2: Område hvor der reinfiltreres ved jernbanen er markeret med orange. Figur 10-3: Påvirkning af grundvandsstand i artetisk grundvandsmagasin (lag 4) og kendte forureningslokaliteter. 10

11 Dele af byggegruben er beliggende inden for en afstand af 300 m fra indvindingsboring DGU nr og Boringerne tilhører Støvring Vandværk, Nord (Anlægsid 70499) og vandværket har en indvindingstilladelse på m³/år. Der er ingen oplysninger om boringsopbygning, geologi eller pejlinger i Jupiter databasen for DGU nr , så der er ingen oplysninger om boringen er filtersat i de artetiske grundvandsmagasin eller i kalken. Boringen med DGU nr er oplyst til at være en opsamlingsbrønd til kildevæld under terræn. Påvirkningen fra grundvandssænkningen vil maksimalt være 0,5 m i det artetiske sandmagasin, se Figur 10-3, og vurderes ikke at have en betydning for boringerne i den korte grundvandssænkningsperiode. 11 VARSLING Byggelovens 12, siger blandt andet, at når der skal funderes, udgraves eller ændres terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund, skal ejerne af omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art, orienteres. Denne orientering skal ske med mindst 14 dages varsel, inden arbejdets påbegyndelse. 12 YDERLIGERE RENSEFORANSTALTNINGER Der udtages en vandprøve fra sugespidsanlægget når grundvandssænkningen igangsættes, denne vil blive hasteanalyseret. Der vil som udgangspunkt ikke blive anvendt foranstaltninger til det oppumpede vand, da det oppumpede grundvand, forventes at overholde udledningskravene. Konstateres der i udledningsperioden ændringer i vandets sammensætning, farve eller lugt, som tyder på risiko for forurening, vil udledningen standses og kommunen underrettes. 13 REFERENCER /1/ Rebild Kommune. Støvring Ådale. Geoteknisk undersøgelsesrapport. 18. januar NIRAS. 14 BILAG Bilag 1: Ansøgningsskema Bilag 2: Geologisk profil, nord-syd Bilag 3: Geologisk profil, øst-vest Bilag 4: Boreprofiler for pejleboringerne P1-P2 11