MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

Transkript

1 Til Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni, 2017 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

2 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Revision 1 Dato Udarbejdet af Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af Line Eltved (LINE) Godkendt af Brian Guldmann (BGH) Beskrivelse Notat som beskriver geologi, grundvandsforhold, forureningsforhold i Høje-Taastrup C Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. INDLEDING 1 2. DATAINDSAMLING 1 3. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Geologi Grundvand og nærliggende drikkevandsindvinding Jord og grundvandsforurening 7 4. ANBEFALINGER TIL YDERLIGERE UNDERSØGELSER 8 5. PRISOVERSLAG FOR ETABLERING AF BORINGER Første Fase 11 FIGURLISTE Figur 3-1: Jordartskort for projektområdet Figur 3-2: oversigtskort, som viser placering af geologiske profilsnit. De røde prikker er boringer i Jupiter-databasen, de lyseblå er geotekniske boringer og mod vest fremgår en mørkeblå prik, som er aktiv indvindingsboring til Høje Thorstrup Vandværk a.m.b.a Figur 3-3:- Geologisk profil fra vest mod øst. Det lysegrønne lag er kalken og det grå lag er ler. Mod øst kan anes et lysegult lag, som er det eneste sandlag, som er kortlagt i området (Sand 2). Placering af profilsnittet fremgår af Figur Figur 3-4:- Geologisk profil fra nord mod syd. Det lysegrønne lag er kalken og det grå lag er ler. Placering af profilsnittet fremgår af Figur Figur 3-5:- Geologisk profil fra Høje Thorstrups aktive indvindingsboring (DGUnr ) mod projektområdet vest mod øst. Det lysegrønne lag er kalken og det grå lag er ler. Mod vest ses et lysegult lag, som er det eneste sandlag, som er kortlagt i området (Sand 2). Placering af profilsnittet fremgår af Figur Figur 3-6: Samlet lertykkelse over kalken (det primære grundvandsmagasin, som anvendes til drikkevandsindvinding) Figur 3-7: Dybden til det førstkommende sandlag (Sand 2), hvor laget findes. 5 Figur 3-8: Figur, som viser nærliggende drikkevandsboring, udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og følsomme indvindingsområder. 6 Figur 3-9: Figur som viser oplysninger om det førstkommende, som findes i leraflejringerne, grundvandspotentialet i det primære magasin og beliggenheden af indvindingsoplande Figur 3-10: Figur som viser kortlagte forureninger i området [Kort indhold: Placer cursor HER og indsæt fra menuen. Slet ovenstående TOC + sideskift.]

4 [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]

5 Error No text 1. INDLEDING Følgende notat beskriver de eksisterende forhold vedrørende geologi, grundvand og forurening i området, som skal byudvikles i projektet Høje Taastrup C. 2. DATAINDSAMLING Data er indhentet fra følgende kilder: Danmarks arealinfo, Jupiter-databasen Rapportdatabasen, Modeldatabasen Rapporter modtaget fra Høje-Taastrup Kommune vedrørende geologi, grundvand og forurening. Data er efterfølgende digitaliseret, hvis disse har vist sig relevante. 3. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Til beskrivelse af de eksisterende forhold er udarbejdet en række GIS-kort og geologiske profilsnit, som er vist i de følgende afsnit. 3.1 Geologi På Figur 3-1 er vist jordartskortet for området. Dette viser, at det øverste jordlag primært består af moræneler, men der centralt også findes ferskvandsler. Figur 3-1: Jordartskort indenfor projektområdet.

6 Error No text Der er ikke inden for det område, hvor der skal foretages anlægsarbejder registreret sætningsgivende aflejringer som tørv eller gytje. På Figur 3-2 ses et oversigtskort, som viser placering af 3 geologiske profilsnit, der fremgår af hhv. Figur 3-3, Figur 3-4 og Figur 3-5. De røde prikker er boringer i Jupiter-databasen, de lyseblå er geotekniske boringer og mod vest fremgår en mørkeblå prik, som er aktiv indvindingsboring til Høje Thorstrup Vandværk a.m.b.a. Figur 3-2: Oversigtskort, som viser placering af geologiske profilsnit. De røde prikker er boringer i Jupiter-databasen, de lyseblå er geotekniske boringer og mod vest fremgår en mørkeblå prik, som er aktiv indvindingsboring til Høje Thorstrup Vandværk a.m.b.a. Figur 3-3: Geologisk profil fra vest mod øst. Det lysegrønne lag er kalken og det grå lag er ler. Mod øst kan anes et lysegult lag, som er det eneste sandlag, som er kortlagt i området (Sand 2). Placering af profilsnittet fremgår af Figur 3-2.

7 Error No text Figur 3-4: Geologisk profil fra nord mod syd. Det lysegrønne lag er kalken og det grå lag er ler. Placering af profilsnittet fremgår af Figur 3-2. Figur 3-5: Geologisk profil fra Høje Thorstrups Vandværks aktive indvindingsboring (DGU-nr ) mod projektområdet vest mod øst. Det lysegrønne lag er kalken og det grå lag er ler. Mod vest ses et lysegult lag, som er det eneste sandlag, der er kortlagt i området (Sand 2). Placering af profilsnittet fremgår af Figur 3-2. Som det fremgår af de geologiske profilsnit består geologien overordet af ler fra terræn og ned til kalken. Enkelte steder findes der et sandlag, men det ligger ikke terrænnært. De geotekniske boringer i området, som går ned til en dybde af 3-5 m u.t. viser samme opbygning med et tyndt muldlag efterfulgt af moræneler. Den samlede lertykkelse over kalken fremgår af Figur 3-6. Det ses at tykkelsen generelt er mellem 10 og 15 m ler over kalkmagasinet, enkelte steder tykkere og mod nord lidt tyndere. Den samlede lertykkelse over kalken indikerer, hvor godt kalken som anvendes til drikkevandsindvinding, er beskyttet. Kalkmagasinet er mere sårbart overfor f.eks. forurening i områder med en samlet lertykkelse på 5-10 m, mens magasinet er velbeskyttet i områder, hvor der er mere end 15 m ler.

8 Error No text Figur 3-6: Samlet lertykkelse over kalken (det primære grundvandsmagasin, som anvendes til drikkevandsindvinding). Af Figur 3-7 er vist, hvor langt ned der er til det førstkommende sandlag (Sand 2), som findes i området. Dybden til laget er kun vist der, hvor laget er kortlagt. Det fremgår af figuren, at der stort set ikke findes noget sand inden for projektområdet, men at området primært består af ler, hvilket også fremgår af de tre profilsnit.

9 Error No text Figur 3-7: Dybden til det førstkommende sandlag (Sand 2), hvor laget findes. I områder, hvor Sand 2 ikke findes, er ingen dybde angivet. 3.2 Grundvand og nærliggende drikkevandsindvinding Projektområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og på Figur 3-8 ses hvilke andre udpegninger, der findes i området (udpegning af boringsnærer beskyttelsesområder (BNBO)) og følsomme indvindingsområder). Figuren viser et større område end projektområdet, da disse udpegninger ikke ligger inden for selve området, hvor de fremtidige anlægsarbejder skal foregå. Den nærmeste drikkevandsindvinding tilhører Høje Thorstrup Vandværk, der er et mindre, privat vandværk med 1 aktiv indvindingsboring. Vandværket er muligvis inaktivt (indvindingstilladelsen på m³/år er udløbet 31/ ), men kan også have status af at der ikke er givet ny indvindingstilladelse endnu.

10 Error No text Figur 3-8: Figur, som viser nærliggende drikkevandsboring, udpegning af boringsnærer beskyttelsesområder (BNBO) og følsomme indvindingsområder. Data om beliggenheden af et er dels hentet fra Jupiter-databasen men også fra geotekniske boringer fra området. På Figur 3-9 ses data om beliggenheden af det førstkommende grundvandspejl, som i området findes i ler. Det ses af tallene ved trekanterne, som viser dybden til et fra terræn, at et varierer en del i området og at det nogle steder kan være tæt på terræn. Grundvandsspejl i terrænnært ler er meget præget af årstidsvariationer og vil om sommeren kunne stå 2 m dybere end om vinteren. Det forventes på baggrund af de eksisterende data, at grundvandet kan stå så højt, at der i forbindelse med anlægsarbejder skal håndtere mindre mængder grundvand. Det kan derfor være en fordel at udføre arbejderne om sommeren, da nedbør kun langsomt kan trænge ned gennem lerlaget. På figur 3-9 er vist grundvandspotentialet i det primære magasin (kalken) og indvindingsoplande for de nærmeste regionale indvindinger, hvor Taastrup Valby i 2014 var under nedlukning og sandsynligvis ikke længere er aktuel. Indvindingsoplandet til HOFORs kildeplads Thorsbro er derimod en aktuel, eksisterende regional indvinding. Det fremgår at strømningsretningen i det primære magasin er fra nordvest mod sydøst og på baggrund af både de geologiske profilsnit(de blå pile på boringerne viser beliggenheden af grundvandspejlet) og figur 3-9 ses det, at grundvandspotentialet findes ca10-15 m u.t. og at der er nedadrettet gradient mellem det førstkommende og grundvandspotentialet i kalken.

11 Error No text Figur 3-9: Oplysninger om det førstkommende, som findes i leraflejringerne, grundvandspotentialet i det primære magasin og beliggenheden af indvindingsoplande. 3.3 Jord og grundvandsforurening Oplysninger om forurening er dels hentet fra arealinfo dels fra arkivsøgning. Arkivsøgningen gav ikke nogen information om forurening indenfor området og derfor er kun anvendt data fra DKjord, som er hentet fra arealinfo. Inden for området findes 2 kortlagte lokaliteter; og Lokalitet på Blekinge Boulevard 4, matrikel 5z, er kortlagt for olie-benzin, som både er fundet i jord og grundvand. Der en servicestation på området og matriklen er ikke fritaget for analysepligt ved jordflytning. Lokalitet på Cederlunden 48-88, , matrikel 5h, er kortlagt for olie-benzin i grundvand. Der har tidligere været autoreparationsværksted i området og matriklen er ikke fritaget for analysepligt ved jordflytning.

12 Error No text Figur 3-10: Kortlagte forureninger i området. Oplysninger hentet fra arealinfo. 4. ANBEFALINGER TIL YDERLIGERE UNDERSØGELSER Der findes ikke mange oplysninger om den terrænnærer geologi, det førstkommende samt forureningsgraden i jord og grundvand i projektområdet, men der findes få oplysninger fra geotekniske boringer nordvest for området. Det forventes at geologien i de øvre lag består af ler inden for projektområdet, men dette vil kunne blive konfirmeret ved etablering af korte boringer. Endvidere bør forureningsgraden i jord og terrænnært grundvand også undersøges udvalgte steder, f.eks. i nærheden af lokalitet Mulighederne for nedsivning vil også afhænge af geologien i de terrænnære lag og beliggenheden af det øverste og disse forhold vil også kunne klarlægges ved etablering af korte boringer. Det anbefales derfor, at der udføres et antal korte boringer. Den nærmere placering af disse skal planlægges, så de bedst muligt dækker behovet ved de fremtidige anlægsarbejder, men det foreslås som udgangspunkt at hvert byggefelt undersøges med 1 max 2 boringer. Nogle byggefelter planlægges at kunne have dobbelte parkeringskældre og der vil muligvis skulle bygges kælder under det nye rådhus. Det foreslås at boringer på disse

13 Error No text byggefelter bores dybere i screeningen af byggefelterne. Der findes endvidere en forurenet lokalitet inden for området og derfor foreslås der undersøgelser af forureningsgrad i jord og grundvand i udvalgte boringer i nærheden af denne lokalitet. 5. PRISOVERSLAG FOR ETABLERING AF BORINGER I Tabel 5-1 er angivet forslag til boringer. Forslag til placering af boringerne er illustreret i kortbilag og på baggrund af Rambølls aftale med Aarsleff er angivet et ca. overslag for, hvad det vil koste at etablere boringerne i første fase. Etablering af boringerne kan udføres i faser og som udgangspunkt er der kun angivet et økonomisk overslag for den første, jf. Tabel 5-1. Den nærmere placering af boringer vil ske på baggrund af LER-søgning og praktiske forhold. Alle boringer foreslås etableret som 6 boringer. Kalken forventes at ligge mellem 12 og 16 m u.t. og derfor vil nogle af de dybe boringer evt. nå kalken. Grundvandspotentialet i kalken ligger som nævnt ca. 10 m u.t., og derfor er det muligt, at der skal håndteres grundvand ved borearbejderne for de dybe boringer. For de resterende korte boringer forventes ikke grundvand i større mængder, da der kun forventes at være ler i de øvre lag. Alle boringer i Fase 1 er korte med undtagelse af boring 1 og 2 som etableres på areal, hvor der muligvis skal etableres kælder. Boring 1 og 2 foreslås etableret til 10 m u.t. og det forventes som udgangspunkt ikke at der i denne dybde vil være større mængder grundvand, som skal håndteres. Tabel 5-1: Forslag til korte boringer med angivelse af formålet for hver boring. De røde markeringer angiver de boringer som bør etableres først. Fase Område og navn for boring Dybde m u.t. Formål 1 A08 Boring 1 10 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 1 A08 Boring 2 10 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 1 A07 Boring 3 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 1 A09 Boring 4 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 1 A11 Boring 6 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 1 A14 Boring 15 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 1 A16 Boring 16 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A10 Boring 5 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A12 Boring 7 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A01 Boring 8 14 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A02 Boring 9 14 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A03 Boring Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A15 Boring 11 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og samt forureningsgrad i jord og grundvand 2 A17 Boring 12 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og

14 Error No text samt forureningsgrad i jord og grundvand 2 A22 Boring 13 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og samt forureningsgrad i jord og grundvand 2 A25 Boring Undersøgelse af geologi, geoteknik og samt forureningsgrad i jord og grundvand 2 A21 Boring 17 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A24 Boring Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A13 - Boring Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A20 Boring 20 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A23 Boring Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A19 - Boring 22 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A18 - Boring 23 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A04 Boring 24 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og 2 A05 Boring 25 6 Undersøgelse af geologi, geoteknik og

15 Error No text 5.1 Første Fase Overslag for etablering af boringer i første fase er angivet i nedestående tabel. Det er forudsat at alle arealer er offentlige, og at boringerne kan etableres som B-boringer, som kun skal anmeldes. Evt. boreudbud er ikke inkluderet i prisen. Ydelse Rambøll Honorar Boreentreprenør og andre udlæg I alt LER-søgning Aftale med entreprenør Afsætning af boringer i felten sammen med Høje-Taastrup Kommune Anmeldelse af boringer og søgning om gravetilladelser til Høje-Taastrup Kommune Etablering af 5 stk geotekniske boring til 6 m u.t. og 2 stk. til 10 m u.t., inkl. vingeforsøg og vandindhold, 100mm betondæksel og ø63mm pejlerør, afrapportering Pejlerunde I alt ex moms Evt. trafikspærring Leje af skiltevogn koster ca kr. pr. dag Ekstra boremeter i kvartære aflejringer og blød kalk. I den hårde del af kalken vil prisen være højere /- 300 kr. pr m Forbehold for prisoverslag: - Fri adgang til alle borepositioner, ingen køreplader eller specielle mobiliseringer - Ventetid pga. 3. part samt fræsning - Specielle krav ved myndighedsbehandling - Opboret jord spredes ud på grunden og efterlades på grunden

16 B23-A18 B22-A19 D B8-A01 B9-A02 B10-A03 D D B24-A04 B25-A05 B3-A07 B1-A08 D B2-A08 B4-A09 B5-A10 D B19-A13 B20-A20 B6-A11 B15-A14 B16-A16 D B21-A23 B18-A24 B17-A21 D B14-A25 B11-A15 B12-A17 B13-A22 B7-A12 D Foreslåede boringsplaceringer ( Boringsnummer - Byggefelt Boringer første fase Boringer senere fase Meter 0 62, D Dobbelt parkeringskælder D Uafklaret kælder V2 kortlagt