Målet med kurset er, at den studerende opnår:

Transkript

1 Fagmodulkursus 1: Hverdagslivets psykologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Fagmodul i Psykologi fagmodulkursus Dansk Der sker løbende opdatering af informationer omkring aktiviteten en frem til d. 30. maj, hvorfor der kan forekomme ændringer. Fra 1. juni kan du se den samlede og gældende beskrivelse/ engelsk version. Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. The information about the activity will be continuously updated until 30 May, changes may occur. The final description will be available ailable from 1 June Registration is happing through stads selvbetjening within the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Fremmedsproglige forudsætninger Anbefalet_faglige_forudsætninger Målbeskrivelse (bedømmelseskriterier) Der forudsættes læsefærdigheder i engelsk. Inden påbegyndelse af dette fagmodul anbefales den studerende at have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer svarende til kurset Subjektivitet og Læring fra basisdelen af Den Humanistiske Bacheloruddannelse. Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden: Viden om hvordan psykologiske teoridannelser anlægger forskellige perspektiver på individ/samfundsrelationen (subjektivitet), udvikling i barndom, ungdom, familie og hverdagsliv og magt. Kendskab til udvalgte overordnede linjer vedr. psykologien som videnskab og psykologiens historie. Indsigt i identifikation af overordnede videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger indenfor psykologien. Viden om og refleksion over ligheder og forskelle mellem udvalgte psykologiske teoridannelser og metodologier. Færdigheder: Færdighed i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivet. Færdighed i at anvende relevante almene psykologiske teoridannelser og metodologier som basis for analysen af udvalgte problemstillinger og for formning og diskussion af løsningsmodeller. Færdighed i at formidle analytiske perspektiver på subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivet. Færdighed i at vurdere og kommentere andre fagfællers faglige formidling og faglige præstationer ud fra faglige kriterier. Kompetencer: er:

2 Kompetence til at indgå i faglige og tværfaglige studiemæssige samarbejder der tager sigte mod behandling af psykologisk faglige emner. Kompetence til at diskutere og perspektivere teoretiske og praktiske problemstillinger relateret til subjektivitet, udvikling og magt i hverdagslivssammenhænge ud fra overordnet kendskab til teoridannelser og metodologier indenfor psykologien. Overordnet indhold Uddybende beskrivelse Undervisnings- og arbejdsform Kurset skal give deltagerne introduktion til vigtige områder inden for psykologiens centrale teorier, metoder og problemstillinger, sådan som de indgår i forskning og praksis. De overordnede emneområder er: Psykologien som videnskab, subjektivitet og udvikling/ læring samt subjektivitet og magt. De enkelte kursusgange indeholder uddybende beskrivelser. Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i hold. På holdene arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semestrets litteratur. De studerende får på holdene vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. På holdene er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forventet arbejdsindsats (ectsdeklaration) Pensum Forudsætninger for at gå til eksamen Antal undervisningsgange 7 Samlede forventede arbejdsindsats 135 timer - Undervisning pr. gang 3,75 timer - Forberedelsestid pr. gang 12,3 timer - Opgaveskrivning/eksamen 22,2 timer - Evaluering 15 minutter Der indgår tekster på dansk og engelsk på omkring 500 sider. Titler på litteratur findes på de enkelte kursusgange. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Lever den studerende ikke op til aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse vil omprøve være et skriftligt refleksionsnotat på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. Mellemrum, for hver kursusgang den studerende ikke har været til stede. Notaterne skal afspejle den enkelte kursusgangs tematik og inddrage den anvendte litteratur. Notaterne skal være afleveret senest 1 uger efter kursets afslutning og være godkendt 4 uger efter afsluttet kursus, hvorpå den studerende indstilles til en ordinær prøve og opgave udleveres. Denne prøve lægges uden hensyntagen til den studerendes øvrige studieaktiviteter. Prøveform Skriftlig hjemmeopgave og mundtlig evaluering. Ud fra opgave udleveret på sidste kursusgang skal de studerende gruppevis udarbejde en video af 3 til 5 minutters varighed og en tilhørende følgeskrivelse på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. med analytisk udredning. Videoen og den analytiske udredning i følgeskrivelsen skal afleveres 10 døgn (inkl. weekend og helligdage) efter udlevering af eksamensopgaven. Følgeskrivelse der afviger omfangskravet afvises for bedømmelse. Holdvis peer-review baseret mundtlig evaluering af video og følgeskrivelse. Den peer-review baseret mundtlig evaluering har varighed på ikke mere end 4 timer. Formålet med produktion af video og tilhørende følgeskrivelse er, at demonstrere aktiv deltagelse og kendskab til kursets emner, tematikker og debatter, herunder demonstrere, hvorfor og hvordan videoen viser psykologisk relevante hverdagsproblematikker, og hvordan gruppen udforsker dem igennem psykologiske teorier og begreber.

3 Omprøveform 7 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave (inkl. weekend og helligdage) på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Prøvetype Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Evaluering- og feedback former Undervisningsansvarlig Underviser Eksamensadministration Gruppeprøve Alle. Bestået / ikke-bestået Ingen (dvs. at underviser bedømmer) Løbende feedback på mundtlige oplæg. Løbende mundtlig evaluering på klyngen. Fokusgruppebaseret evaluering ved slut af kursus - følgende evalueringspraksis på psykologi. Tilbud om kollektiv feedback på peer-review eksamen. Maja Røn-Larsen(mrl@ruc.dk) Niklas Alexander Chimirri(chimirri@ruc.dk) Magnus Dahl(magnusd@ruc.dk) Peter Busch-Jensen(peterbj@ruc.dk) Charlotte Højholt(charh@ruc.dk) Jo Krøjer(jokr@ruc.dk) Niklas Alexander Chimirri(chimirri@ruc.dk) Sofie Pedersen(sofieped@ruc.dk) IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk) Kursusgange: Hold: klynge 10 - Klyngevejleder ejleder Stephan Sieland Psyk: introduktion til kurset og eksemplariske e problemstillinger :15 til :00 introduktion til kurset kursets hovedtemaer og forelæsninger bliver præsenteret, herunder intentionerne med opdelingen af kompendielitteraturen i forelæsningstekster og klyngetekster. vi informerer om eksamens- og evalueringsformerne og forskellige praktiske forhold. Dokumentet 'Beskrivelse af prøveformerne' & kursusgangbeskrivelser på Moodle Psyk: Psykologien som videnskab :15 til :00

4 psykologien som videnskab? vi skal foretage en lang rejse tilbage i tiden i form af nedslagspunkter i psykologiens historie, først som filosofisk psykologi og siden som de sidste ca. halvtandethundrede års videnskabelige psykologi. i disse nedslagspunkter skal vi især fokusere på en af hovedskillelinjerne i den teoretiske psykologi, nemlig forståelsen af menneskets omverdensforhold som enten et funktionelt eller et intentionelt forhold. ud fra den historiske gennemgang skal vi stille ontologiske og epistemologiske spørgsmål angående subjektivitet. spørgsmålene vil føre os til det skisma mellem natur og kultur, som til alle tider har splittet psykologien mellem på den ene side naturvidenskab og på den anden side samfunds- og humanvidenskab, således at mennesket har været forstået bl.a. som en reaktiv organisme, som et informationsbehandlende system, som et aktivt handlende subjekt i sin verden eller som en social/diskursiv konstruktion. ashworth, p. (2008). conceptual foundations of qualitative psychology. i j. a. smith (red.), qualitative psychology: a practical guide to research methods (s. 1-25). london: sage. engelsted, n. (1997). det intentionelle versus det funktionelle. bulletin fra forum for antropologisk psykologi, nr. 2, s brinkmann, s. (2008). to psykologier. psyke & logos, 29(1), Psyk: Hverdagspsykologiske metodologier til udforskningen af subjektivitetet _dvip :15 til :00 hverdagspsykologiske metodologier til udforskningen af subjektivitet hvordan forskes der inden for en hverdagslivets socialpsykologi? hvilke fænomener undersøges og hvordan? forelæsningen introducerer udvalgte teoretiske og metodologiske tilgange til at undersøge hverdagslivets fænomener og problemstillinger, og den diskuterer deres forskellige erkendelsesambitioner og forskningspraksisser. analytisk skelner forelæsningen mellem et tredjepersons og et første-persons-perspektiv i udforskningen af subjektivitet i hverdagslivet for at diskutere de forskellige tilganges forståelser af sammenhængen mellem individ og samfund såvel som mellem forskeren og de udforskede. schraube, e. (2010). første-persons perspektivet i psykologisk teori og forskningspraksis. nordiske udkast, 38 (1/2), hodgetts, d., rua, m. king, p., & te whetu, t. (2015). the ordinary in the extra-ordinary: everyday living textured by homelessness. in e. schraube & c. højholt (eds.), psychology and the conduct of everyday life (pp ). london: routledge. Psyk: The ought to be, how to be, or not to be - om udvikling i og af ungdom _dvip :15 til :00 ungdom, identitet, postmodernitet

5 der gennemgås først nogle hovedtræk i forskellige psykologiske teorier om ungdom, og der ses på, hvordan nyere empirisk forskning har bekræftet eller afkræftet disse teorier. derefter fokuseres der på eriksons teori om ungdomsidentitet. herefter gives der et overblik over det, der efter sigende kendetegner mennesket i det postmoderne samfund. der foretages en sammenligning af de to sæt af udsagn. denne sammenligning fører frem til sådanne spørgsmål som: er der overhovedet grundlag for en særlig psykologi om ungdomsidentitet? er begrebet om ungdomsidentitet forældet, eller er det tværtimod centralt for udviklingen af den postmoderne personlighed? Pensum: poulsen, a. (2010). ungdommen i udviklingspsykologien. psyke & logos, 31(1), keipi, t., & oksanen, a. (2014). self-exploration, anonymity and risks in the online setting: analysis of narratives by year olds. journal of youth studies, 17(8), Psyk: Børns udvikling af livsførelse _dvip :15 til :00 Børns udvikling af livsførelse Denne forelæsning vil på en gang diskutere en særlig teoretisk tilgang til at udforske menneskers hverdagsliv og diskutere hvordan børn udvikler deres måder at leve hverdagsliv på. børn lever (ligesom voksne) på tværs af forskellige steder og må udvikle deres måder at deltage forskelligt i forhold til forskellige krav, muligheder og udfordringer. det indebærer at de udvikler deres personlige præferencer, prioriteringer og engagementer og det ser de ud til at gøre gennem de fællesskaber, de deltager i gennem deres hverdagsliv. en psykologisk udforskning af denne udvikling må derfor interessere sig for hverdagslivets sociale kompleksitet samt for børnenes egne aktive måder at organisere sig på. forelæsning og tekster vil derfor beskæftige sig med måder at analysere hverdagsliv på, med forståelser af subjektivitet og med sociale betingelser. baggrunden er forskellige forskningsprojekter, hvor forskere har observeret og interviewet børn. Pensum: højholt, c. (2008). participation in communities: living and learning across different contexts. australian research in early childhood education, 15(1), kousholt, d. (2016). collaborative research with children: exploring contradictory conditions of conduct of everyday life. i e. schraube & c. højholt (red.), psychology and the conduct of everyday life (s ). london: routledge. Psyk: Subjektivitet et og magt _dvip :15 til :00 subjektivitet og magt ikke mindst sociologien har lært os at forstå udviklingen fra før-moderne til sen-moderne magt- og socialitetsformer som en udvikling, hvor magten på én gang bliver mere strukturel, massiv og allestedsnærværende, og samtidig mere kompleks, forgrenet, subtil og 'psykologisk. sociale magtforhold, deres virkemåder og legitimeringsformer ændres således på måder, der involverer særlige relationer mellem magtforhold og subjektivitet, magtudøvelse og psykologi.

6 Pensum: kvale, s. (2003). the church, the factory and the market: scenarios for psychology in a postmodern age. theory & psychology, 13(5), hansen, t. (2008). selvudviklingens opkomst i psykiatrien. i s. brinkmann & p. triantafillou (red.), psykens historier i danmark (s ). frederiksberg: samfundslitteratur. nielsen, k. (2008). skolepsykologiske teknologier: en skitse til en kritisk forståelse af den pædagogiske psykologi. i s. brinkmann & p. triantafillou (red.), psykens historier i danmark (s ). frederiksberg: samfundslitteratur. Psyk: Menneskers magt og afmagt i egne liv - Psykologiens bidrag fra positivisme til feminisme _dvip :15 til :00 menneskers magt og afmagt i egne liv - psykologiens bidrag fra positivisme til feminisme forelæsningen introducerer til en af psykologiens centrale diskussioner: hvad bør psykologiens opgave være? hvilke etiske forpligtelser har psykologien som videnskab? forelæsningen tager afsæt i et af de mest berømte og epokegørende psykologiske eksperimenter: milgrams forsøgsrække om obedience to authority. både den ene forelæsningstekst og teksten til klyngearbejdet er taget fra milgrams bog herom. milgram udtænkte og gennemførte eksperimentet, fordi han i lyset af den nyligt afsluttede verdenskrig var stærkt optaget af, hvilke psykologiske mekanismer, der havde muliggjort holocaust. milgrams eksperiment har lige siden været stærkt omdiskuteret, og forelæsningen introducerer til nogle af disse problematiseringer. forelæsningen introducerer efterfølgende til en psykologisk videnskabelighed, der ikke alene er meget anderledes end milgrams positivistiske, men faktisk kan ses som et opgør hermed. Pensum: milgram, s. (1977). lydighedens dilemma. munksgaard: socialpædagogisk bibliotek. kapitel 2: undersøgelsesmetode (s ), kapitel 14: metodeproblemer (s ) og kapitel 15: epilog (s ). haug, f. (1999). memory work: a research guide. krøjer, j., & hutters, c. (2006). metodehåndbog i fortælleværksteder. kapitel 1 og 2. Psyk: Peer - review eksamen i klynger :15 til :00