Forslag til Natura 2000-plan Vadehavet Natura 2000-område nr. 89

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Habitatområde H86 Brede Å Habitatområde H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet Delplan for: Habitatområde H78, H86 og H90 Fuglebeskyttelsesområde F57 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Ribe Sorsigvej Ribe Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr. ISBN nr. Dato: Forsidefoto: Forstrand og nedbrudte klitter på Fanø. Fotograf: Anne-Vibe Jensen/Miljøcenter Ribe Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Vadehavet (nr. 89) delområderne H78, H86, H90 og F57. Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse.

3 n Indhold Forord 4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...6 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: Figur 1. Opbygning af en Natura BASISANALYSEN 2000-plan. Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdering Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. 5

6 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for Hovedopland Vadehavet samt Det Internationale Vanddistrikt Kruså/Vidå, og bliver ligesom disse revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-område N89 Vadehavet har et areal på ha og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområderne nr. H78, H86, H90 og H239 og Fuglebeskyttelsesområderne nr. F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67. Staten ejer godt 10 % af landområdet. Natura 2000-området omfatter ud over selve Vadehavet således også de inddigede marskområder fra Tjæreborg i nord til grænsen i syd, de nederste dele af de større å-systemer med udløb i Vadehavet (Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å) samt de udpegede habitatområder ved Brede Å, Vidå og Alslev Ådal. Det skal bemærkes, at fuglebeskyttelsesområderne F49, F52, F53, F55 og F65 er beliggende i H78, og at F60 er delvist beliggende i H78, og at der for disse fuglebeskyttelsesområder er udarbejdet særskilte Natura 2000-planer. Det samme gælder for habitatområde H239 Alslev Ådal og fuglebeskyttelsesområderne F51 og F67, som er beliggende uden for H78. Nærværende delplan omfatter habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde; habitatområde H86 Brede Å; habitatområde H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen samt fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet. Arealmæssigt udgør H ha, H86 36 ha, H ha og F57 6

7 ha. Hele F57 er indeholdt i afgrænsningen for H78. I bilag 1a findes et kort over habitatområderne H78, H86 og H90 samt fuglebeskyttelsesområde nr. F57. Delområdet omfatter ud over selve Vadehavet også de nedre dele af de større å-systemer med udløb i Vadehavet (Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å) samt de udpegede habitatområder ved Brede Å og Vidå-systemet. Desuden indgår Varde Ådal, strandengsområder langs fastlandskysten, klit-, strand- og marsklandskaber på Skallingen og på øerne Rømø, Mandø, Fanø og Langli, samt tilstødende havområder. Delområdet ligger i Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner og indenfor vandplanområderne Hoveddopland Vadehavet og Det Internationale Vanddistrikt Kruså/Vidå. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Vadehavsområdet. Luftfoto over Fanø s sydspids Hønen, Keldssand og Sønderho, med Esbjerg i baggrunden. Foto: John Frikke. Generelt om området Vadehavet er et næringsrigt og lavvandet vådområde på overgangen mellem hav og land. Med dets tidevand, meget store biologiske produktion og særlige naturtyper er det bl.a. et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute, og er samtidig levested for store bestande af spættet sæl. Vadehavet rummer verdens største sammenhængende tidevandsflader, og er med dets biologiske rigdom og særlige dynamik et unikt naturområde, der på globalt plan nyder stor bevågenhed. Dette har 7

8 bl.a. medført at de tre vadehavslande siden 1978 har haft et regeringssamarbejde om beskyttelsen af Vadehavet, hvor områdets økologiske sammenhæng og helhed er udgangspunktet for den fælles forvaltningspolitik for området. Dette er bl.a. udtrykt i den fælles vadehavsplan (under revision i 2009). Vadehavsområdet er et værdifuldt levested for flere millioner vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. Samlet set er dette særlige kystområde, der strækker sig fra Blåvandshuk i nord til Den Helder i Holland i syd, levested for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden, og Vadehavet har også en særlig betydning som opvækstområde for en del af Nordsøens fiskearter. I området findes en del fredninger (bl.a. på Skallingen) og områder underlagt særlige bestemmelser (bl.a. Tøndermarskloven), men den overordnede beskyttelse af vandarealerne og dele af strandengs- og klitarealerne er hidtil varetaget gennem bestemmelserne i Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen). Desuden eksisterer som nævnt et dansk, tysk, hollandsk regeringssamarbejde omkring beskyttelsen af Vadehavet. Vadehavsområdets særlige karakter, store udstrækning og dynamiske naturforhold skaber grundlaget for en lang række naturtyper og arter, som er omfattet af EF-habitat- eller EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Flere er såkaldt prioriterede naturtyper og arter. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Naturtyper: Sandbanke (1110) Flodmunding (1130) Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Enårig strandengsvegetation (1310) Vadegræssamfund (1320) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Klithede (2140) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Skovklit (2180) Klitlavning (2190) Arter: Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Stavsild (1103) Laks (1106) Visse-indlandsklit (2310) Græs-indlandsklit (2330) Søbred med småurter (3130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Tørvelavning (7150) Rigkær (7230) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose (91D0) Snæbel (1113) Marsvin (1351) Odder (1355) Gråsæl (1364) Spættet sæl (1365) 8

9 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 86 Brede Å Naturtyper: Vandløb (3260) Arter: Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Snæbel (1113) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen Naturtyper: Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Arter: Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Snæbel (1113) Dyndsmerling (1145) Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 57 Vadehavet Ynglefugle: Trækfugle: Klyde Hvidbrystet præstekrave Almindelig ryle Sandterne Bramgås Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Gravand Pibeand Krikand Spidsand Skeand Ederfugl Sortand Strandskade Klyde Fjordterne Havterne Dværgterne Splitterne Hjejle Strandhjejle Hvidbrystet præstekrave Lille kobbersneppe Stor regnspove Rødben Hvidklire Islandsk ryle Sandløber Almindelig ryle Dværgmåge Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Naturtyper For naturtypernes vedkommende indgår 32 forskellige i udpegningsgrundlaget for H78, og blandt de mest karakteristiske er marine naturtyper som lavvandede bugter og vige, rev, sandbanker og vadeflader, samt kystnaturtyperne strandeng, grå/grøn klit, klithede, klitlavning og tidvis våd eng. Hertil kommer som noget ganske særligt naturtypen flodmunding i området, hvor Varde Å løber ud i Vadehavet. 9

10 Kveller eller salturt koloniserer nye vadeflader og er karakterart for naturtypen enårig strandengsvegetation. Foto: Miljøcenter Ribe. Arter Blandt de beskyttede arter findes havlampret, bæklampret, flodlampret, stavsild, laks og snæbel, men også for pattedyr som odder, og i særdeleshed for havpattedyrene spættet sæl, gråsæl og marsvin, er Vadehavsområdet et uhyre vigtigt levested. Desuden har de forskellige naturtyper i Vadehavsområdet hver især en helt specifik og stor betydning for ynglende og trækkende fugle, og det internationale Vadehavsområde udnyttes således årligt af millioner trækkende vandfugle af flere end 50 forskellige bestande, ligesom næsten par vandfugle yngler i dette unikke kystområde. I alt indgår 19 ynglefuglearter og 27 trækfuglearter i udpegningsgrundlagene for de ni fuglebeskyttelsesområder i den danske del. Flere stærkt truede danske ynglefuglearter bl.a. eng- og kystfuglearter som brushane, alm. ryle, hvidbrystet præstekrave, sandterne og dværgterne findes i Vadehavsområdet i små, og i visse tilfælde betydelige bestande. Også meget fåtallige eller fåtallige ynglefugle tilknyttet ferske vådområder som hvid stork, rørdrum, plettet rørvagtel, engsnarre, rørhøg, hedehøg, sortterne og mosehornugle yngler eller har ynglet i Vadehavsområdet. For flere af disse ynglefugle ser det endog meget kritisk ud, og arter som hvid stork, engsnarre og brushane er måske uddøde mens hedehøgen i de seneste årtier i stigende grad har ynglet i dyrkede marker (afgrøder som hvede og raps især) frem for i rørsumpe, som tidligere var artens fortrukne ynglehabitat. Til gengæld er den sydlige race af blåhalsen indvandret til området inden for de seneste 15 år, og bestanden af denne nyindvandrede danske ynglefugl er fortsat i vækst

11 For trækkende vandfugle er Vadehavet den ubetinget vigtigste enkelt-lokalitet i Danmark, og området er af både national og international betydning for en lang række arter. Det gælder bl.a. kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, spidsand, ederfugl, sortand, hjejle, strandhjejle, stor regnspove, lille kobbersneppe, Islandsk ryle og almindelig ryle. Vadehavet er leve- og rasteområde for mange forskellige arter af vandfugle, her en flok af almindelig ryle. Foto: John Frikke. I bl.a. Varde Ådal og ved Ribe Å er der registreret flere arter af flagermus i nyere tid bl.a. vandflagermus, sydflagermus, troldflagermus og skimmelflagermus, pipistrelflagermus og dværgflagermus. Grøn mosaikguldsmed, som kun findes få steder i Danmark, har en god forekomst i Gl. Frederikskogs kanaler og vandhuller, mens den i digegraven ved Ribediget vurderes at være særdeles trængt, da dens levested er under tilgroning med tagrør og pilekrat. Grøn kølleguldsmed forekommer enkelte steder i Varde Ådal. Strandtudse er registreret på Vadehavsøerne Rømø, Mandø og Fanø samt på Skallingen. Arten også fundet i et enkelt vandhul i Tarp Enge i Varde Ådal samt i flere råstofgraveområder umiddelbart uden for Natura 2000-området. Grøn frø forekommer i vandhuller og kanaler på fastlandet i den sydlige del af området, mens løgfrø forekommer på tilstødende bakkeø-arealer i den sydlige del og spidssnudet frø forekommer bla. på Fanø og Rømø. Snog forekommer spredt i området bl.a. på Fanø og Rømø, og hugorm er registreret på Skallingen og på Langli. Vandløb med status som habitatområder Habitatområde H86 omfatter hele Brede Å fra sammenløbet af Lobæk og Smedebæk til Ballum Sluse. De nederste ca. 3,6 km løber 11 11

12 gennem fuglebeskyttelsesområde F67. Habitatområdet omfatter kun selve vandløbet, som er levested for havlampret, flodlampret, bæklampret og snæbel. Brede Å blev kraftigt reguleret i 1919 og igen i midten af 1950'erne, hvorved især den nederste del, der løber gennem Ballum Enge, blev anlagt som en snorlige kanal. Rester af gamle ådiger og åslynger ses stadig i engene. Strækningen mellem Løgumkloster og Bredebro blev genslynget i flere etaper fra Brede Å er levested for snæbel, som er påvist ind til Løgumgårde. Vandløbet er antagelig også gydeplads for havlampret og flodlampret, som er påvist i det meste af vandløbssystemet. Bæklampret forekommer overalt i åen. Habitatområde H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen omfatter hele Vidå, Grønå, Vintved Kanal og Sønderå samt Arnå til Lundsgårde. Området overlapper med to fuglebeskyttelsesområder - F60 og med F63, der som Natura 2000-område nr. 101 Sønder Ådal har sin egen plan. Rudbøl Sø er beliggende i den nedre del af Vidå-systemet, og har nærmest karakter af en udposning på Vidåen. Søen er lavvandet og det omgivende terræn er flad marsk og eng, der er blevet inddiget og kunstigt afvandet. Store dele af de omgivende arealer ligger i vedvarende græs, også i de øvre dele af vandløbssystemet, som ligger i mere eller mindre markante ådale. Udpegningsgrundlaget omfatter naturtyperne næringsrige søer og vandhuller samt vandløb med vandplanter og arterne snæbel, flodlampret, bæklampret, dyndsmerling og odder. Desuden er området levested for havlampretten. Dyndsmerling er fundet i et tilløb til Vidåen udenfor habitatområdet. De vestlige dele af H90 indgår i de beskyttede dele af Tøndermarsken (Tøndermarskloven fra 1988). I basisanalyserne for Natura 2000-området nr. 89 Vadehavet findes der en mere detaljeret gennemgang af områderne By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans 12 12

13 indsatsprogram. Arealreduktion og fragmentering af naturtyper er i flere sammenhænge et problemfelt i Vadehavsområdet. En række terrestriske naturtyper som rigkær og overdrev findes i små spredte forekomster og er derfor truet af fragmentering, det samme gælder sø-naturtyper som søbred med småurter og kransnålalgesøer. Marine naturtyper som områdets biogene rev (muslingebanker) er fortsat påvirket af de arealreduktioner og den fragmentering, som en voldsom befiskning af blåmuslingerne i 1980 erne medførte. Noget tyder dog på, at bestandene af blåmuslinger atter er i langsom vækst. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af sandbanker, rev eller større lavvandede bugter og vige, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, kan være en trussel mod områdets marine naturtyper. Bortset fra muslingefiskeri er påvirkningen af det aktuelle fiskeri på sandbanker ukendt. Reduktion og fragmentering af egnede levesteder er et problem for terrestriske ynglefuglearter som almindelig ryle og klyde, hvor især reduktionen af arealet af fugtige strandenge og vådområder igennem de seneste årtier er et stort problem for de små tilbageværende bestande af disse arter. De få og små tilbageblevne, egnede arealer med levesteder er desuden spredt beliggende i det store beskyttelsesområde. Også bestandene af trækfugle som lysbuget knortegås, ederfugl og hvidbrystet præstekrave vurderes at være delvist begrænsede af en mangel på egnede fouragerings- og rasteområder. Levesteder i vandløb for fisk på udpegningsgrundlaget er fragmenterede, bl.a. på grund af vandløbsspærringer og en omfattende vedligeholdelse (oprensninger, grødeskæring, m.v.). Den manglende reproduktion skyldes primært mangelen på opvækstpladser bl.a. lave, vinteroversvømmede arealer, hvor larverne kan vokse op. Næringsstofbelastning: Højt næringsindhold i åvandet medfører en øget tilgroning af vådområderne i bl.a. Magisterkog/Rudbøl Sø og i ådalene. Ved vandstandshævning i vandløbene i områdets ådale kan der forekomme oversvømmelse af rigkær, hængesæk og kilder med næringsrigt overfladevand, der kan føre til eutrofiering af disse naturtyper. De fleste naturtyper i Natura 2000-området er eller kan være negativt påvirket af luftbåren kvælstof. I H78 ser det værst ser det ud for naturtyperne grårisklit, skovklit og tørvelavning, hvor den høje ende af tålegrænseintervallerne for kvælstofpåvirkning er overskredet. Også for en mindre del af klitheden er den høje ende af intervallet overskredet, mens den lave ende af intervallet er overskredet for forklit, hvid klit, grå/grøn klit, klitlavning, visse-indlandsklit, græsindlandsklit, tør hede, surt overdrev og kildevæld. På tidvis våd eng og rigkær er den lave ende af tålegrænseintervallet overskredet på hhv. en fjerdedel og godt halvdelen af arealet. For resten af naturty

14 perne i H78 er tålegrænserne ikke overskredet på kortlagte forekomster. De naturarealer, der grænser direkte op til dyrkede marker, kan være udsat for en randeffekt i form af jord- og sandflugt med næringsrigt materiale samt fordampning af ammoniak ved udspredning af husdyrgødning. Natura 2000-områdets småsøer og vandhuller er truet af udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjord og luftbåren kvælstofbelastning. Belastning med organisk stof: Udledningerne af organisk stof i form af spildevand og andre iltforbrugende stoffer til vandløb kan reducere vandets iltindhold så meget, at det får indflydelse på de arter af fisk, invertebrater og planter, der kan leve i vandløbene. Kilder til påvirkning af vandløbene med organiske stoffer er f.eks. regnvandsbetingede udløb og spildevand fra spredt bebyggelse, forurening fra dambrug og andre virksomheder. I vandløb, der ligger nedstrøms søer, kan udledningen af alger fra søer medføre kraftig reduktion i vandets iltindhold i forbindelse med nedbrydningen af algerne. Pesticider og miljøfarlige stoffer: Undersøgelser tyder på, at miljøfremmede stoffer fra landbrug, dambrug, belastede udløb fra renseanlæg og regnvandsbetingede udledninger fortsat kan spores i vandløbene med tilløb til Vadehavet. Olieforureninger skyldes hovedsageligt uheld og udledninger af olierester fra skibe i Nordsøen. Listen over naturtyper, der er særligt sårbare overfor olieforureninger, omfatter alle de marine (sandbanker, flodmundinger, vadeflader m.v.), de mest eksponerede strandog klittyper samt strandengene inde i Vadehavet. Blandt arterne hører gråsæl, ederfugl, sandløber og dværgmåge til de mest udsatte. De marine områder belastes af miljøfarlige stoffer, der stammer fra skibsfart, havneaktiviteter samt fra Nordsøen via fjerntransport fra de store europæiske floder og i mindre grad lokale vandløb. Koncentrationerne af visse miljøfarlige stoffer er på et problematisk niveau og udgør en trussel mod det marine miljø, fugle og sæler. At visse tungmetaller, klorerede pesticider og enkelte PAH er i muslinger i Vadehavet er til stede i koncentrationer, hvor skader på økosystemet, kan ikke udelukkes. Antibegroningsmidlet TBT, der har været forbudt i en årrække, er stadig til stede i problematiske koncentrationer, men viser faldende tendens. Tilgroning med træer, buske og høje urter er en trussel for samtlige lysåbne naturtyper i området og for områdets sø-naturtyper. Hovedparten af levestederne for yngle- og trækfuglene tilknyttet lysåbne naturtyper påvirkes af tilgroning. Tilgroning af enge og strandenge forringer livsbetingelserne for bl.a. hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, klyde, sandterne og fjordterne

15 Tilgroning af strandenge, som her på Langli, påvirker strandengens værdi som levested for flere ynglende fuglearter. Foto John Frikke. Uhensigtsmæssig hydrologi som følge af afvanding, dræning og udgrøftning udgør en trussel mod de fugtige naturtyper strandeng, klitlavning, tidvis våd eng, tørvelavning, kildevæld og rigkær. De fleste vandløb med udløb til Vadehavet er kraftigt regulerede hvilket påvirker vandløbenes fysiske forhold, vandstand og vandkvalitet. Reguleringen fremmer sandvandringen ned gennem vandløbene og giver anledning til tilsanding af de nederste dele. Visse fuglearter trues af forskellige former for afvandinger af deres levesteder i lysåbne naturtyper (rørsumpe, enge og strandenge). Det gælder bl.a. en art som almindelig ryle. Uhensigtsmæssig drift: I visse vandløb med f.eks. høje okkerkoncentrationer og vandløb, der ofte vedligeholdes maskinelt, kan en af de største hindringer mod opnåelse af god tilstand for naturtypen vandløb være grødeskæring eller opgravning af sediment. Desuden er naturtypen vandløb påvirket af tidligere tiders reguleringer samt hårdhændet vedligeholdelse. Overgræsning eller for lidt eller manglende græsning med husdyr er en trussel mod naturindholdet på en række lysåbne naturtyper som overdrev, rigkær, tidvis våd eng og strandenge. På strandengene trues både den botaniske artsdiversitet og strandengenes funktion som levested for ynglefugle (bl.a. klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, havterne og fjordterne) og trækfugle (bl.a. lysbuget knortegås og klyde). En meget intensiv drift på vedvarende græsarealer og omdriftsarea

16 ler i beskyttelsesområdet er en trussel mod arealernes funktion som levested for engfugle og truer bl.a. bestandene af almindelig ryle. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges, f.eks. ved fjernelse af dødt træ, jordbearbejdning eller kørsel i skovbunden. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper mod bl.a. konvertering til andre træarter. Anlæg og anlægsaktiviteter: Den største trussel for fisk på udpegningsgrundlaget (snæbel, laks, havlampret, flodlampret og stavsild) er spærringer af vandløbene, så arterne ikke kan komme op til gydepladserne. Derudover udgør stuvezoner i forbindelse med dambrug en trussel mod naturtilstanden i vandløb. Luftledningerne mellem Esbjerg og Fanø og mellem fastlandet og Rømø er på grund af kollisionsfaren en trussel mod nogle af de vandfuglearter, der bevæger sig meget rundt i Vadehavet. Hindring af landskabsdynamik bl.a. som følge af tilgroninger, udgør flere steder en trussel dels mod klitnaturtyperne, der er under konstant forandring som følge af påvirkninger af vind og vand og dels mod strandengene i området. Vandløbsreguleringer kan forhindre vandløbene i at finde et naturligt slynget forløb. Et mere naturligt forløb vil forbedre de fysiske forhold, vandkvaliteten og vandløbskvaliteten. Blandt arterne medfører et mindre dynamisk kystlandskab færre egnede ynglesteder for ynglefugle som hvidbrystet præstekrave og dværgterne, der foretrækker vegetationsfrie flyvesandsflader. Invasive arter: I Vadehavsområdet er der flere invasive arter der truer den oprindelige flora og fauna. De naturtyper, som i første række trues af invasive arter er strandeng, grå/grønne klit, klithede, klitlavning, visse-indlandsklit, græsindlandsklit, tør hede, surt overdrev, tidvis våd eng, tørvelavning og rigkær. Et særligt problem har vist sig i form af stillehavsøsters, hvor den accelererende spredning på tidevandsfladerne er et problem for flere hjemmehørende arter og naturtyper (bl.a. blåmusling og biogene rev). Den japanske gracilariatang (Gracilaria vermiculaphylla), der stammer fra det vestlige Stillehav, blev fundet i Vadehavet vest for Mandø i Arten er også fundet i det tyske Vadehav og den er tilsyneladende under spredning. Mosset stjerne-bredribbe (Campylopus introflexus) er under spredning i klitter på Rømø, Fanø og Skallingen. Arten koloniserer de åbne klit- og klithedepartier, hvor den udkonkurrerer den naturlige lavflora. Derudover er stjernebredribbe under spredning på indlandsklitter i området. Rynket rose findes mange steder i klitterne i Vadehavsområdet. På Rømø og Fanø er bestandene p.t. forholdsvis begrænsede på de arealer, der ligger indenfor habitatområdet, men på grund af sit store 16 16

17 spredningspotentiale, kan den på indenfor en kort årrække blive en reel trussel mod naturtyperne hvid klit og grå/grøn klit. I sommerhusområderne på begge øer og omkring Blåvand, er rynket rose under kraftig spredning i den hvide klit, grå/grøn klit og klithede. Der er konstateret både klitfyr og bjergfyr samt glansbladet hæg i området. Disse arter udgør en betydelig trussel for områdets lysåbne naturtyper og skovnaturtyperne. De invasive nåletræsarter er også problematiske i forhold til tilgroningen af lysåbne naturtyper. Invasive arter af nåletræer spreder sig fra plantagerne ind i de lysåbne naturtyper. Foto Miljøcenter Ribe. Prædation forårsaget af undslupne mink og i nyere tid måske også mårhunde - er mange steder en begrænsende faktor for ynglefugle, og især for de kolonirugende arter. Nilgåsen er ved at etablere sig, og kan med en voksende bestand og dens aggressive adfærd i yngletiden muligvis fortrænge nogle af de hjemmehørende fuglearter på udpegningsgrundlagene. Forstyrrelser: Småhvaler som marsvin, er særligt sårbare overfor sejlads med hurtiggående motorbåde eller andre former for højhastighedsfartøjer. Særligt sårbart er marsvinet i den tid hvor ungerne fødes (juni juli) og tiden herefter, hvor de er helt afhængige af at die og få beskyttelse af moderen. Sæler er især følsomme overfor sejlads, vade- og højsandsvandringer og overflyvninger med fly, og kommer disse aktiviteter for tæt på deres yngle- og liggepladser (især i juni/juli), tvinges de i vandet og ungerne får ikke får nok tid til at die. Forstyrrelser kan lokalt være problematiske for sælerne, men trods en generel øgning af det forstyrrelsesmæssige pres på sælerne er bestanden dog i vækst og spredning. Konflikten mellem forskellige rekreative aktiviteter og ynglefugle spiller især en rolle for de arter, som yngler på strande, sandbanker 17 17

18 og i klitområder samt på lokaliteter, der grænser op til områder med megen menneskelig aktivitet. Det er især arter som hvidbrystet præstekrave og dværgterne, men til en vis grad også arter som klyde, almindelig ryle, sandterne, splitterne, fjordterne og havterne, der kan være pressede af de rekreative aktiviteter i forårs- og sommermånederne. Forstyrrelserne reducerer og forringer kvaliteten af de områder, hvor fuglene foretrækker at yngle, ligesom de også afstedkommer nedsat ynglesucces, når forstyrrelsestrykket øges i området. Menneskeskabte forstyrrelser er også én af de mest betydende faktorer, der regulerer antallet af vandfugle på højvandsrastepladserne i Vadehavet, og som ofte også påvirker fuglenes hårfine energibalance og stramme tidsplan under trækket. Undersøgelser har vist, at rekreative aktiviteter er blandt de hyppigst registrerede årsager til forstyrrelser og at hen ved halvdelen af de vigtigste rastepladser for trækfuglene er påvirket af et moderat til stort pres fra én eller flere fritidsrelaterede aktiviteter. Prædation: Naturlig prædation - rovdyrs efterstræbelse af andre dyr - har altid været en begrænsende faktor for f.eks. udviklingen af ynglefuglebestandene i Vadehavsområdet. Ræv, brun rotte, forskellige mårdyr, rovfugle som tårnfalk og rørhøg samt krage er at finde blandt de naturlige fjender for Vadehavets ynglefugle, men i tidens løb har menneskelige tiltag på forskellig vis ændret (forbedret) livsbetingelserne for nogle af disse prædatorer, ligesom de også gennem tilvænning er blevet mindre sårbare overfor forstyrrelser og mindre sky overfor mennesker. Invasive arter som mink og mårhund, hvis bestande i naturen består af eller stammer fra undslupne farmdyr, udgør i dag betydelig prædatorer for især kolonirugende ynglefugle i Vadehavsområdet. Prædation vurderes især at være en trussel for arter som klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, brushane, sandterne, splitterne, havterne, fjordterne og dværgterne. Jagt: Jagt på vandfugle er fortsat den mest direkte form for forstyrrelse af trækfuglene, og aktiviteterne forbundet med jagt kan forårsage forstyrrelser af store mængder fugle. Den såkaldte trækjagt efter vandfugle, der fortrinsvis udøves morgen og aften på strandenge (forlande) og i inddigede marskområder, har vist sig at have indflydelse på vandfuglenes udnyttelse af landskabet og føderessourcerne i store områder. Hertil kommer, at landjagt efter andre dyr som for eksempel hare og ræv, også kan have forstyrrende effekter, hvis den udøves i nærheden af vigtige raste- og fødesøgningsområder for trækkende vandfugle. Fiskeri: Fiskeri med stående redskaber i Vadehavet og nedgarn vest for øerne kan være en trussel mod bestandene af snæbel og laks, men omfanget af fiskeriet kendes ikke på nuværende tidspunkt. Fiskeri er vurderet som en trussel mod marsvin, idet dyrene kan blive fanget og drukne i garnene

19 For nogle fuglearter er fiskeri vurderet som en trussel mod artens levested og fødegrundlag. Fiskeri kan udøve et betydeligt tryk på miljøet ved fjernelse af en del af fiskepopulationerne og ved fysiske påvirkninger ved anvendelse af slæbende redskaber, ligesom forstyrrelser af fældende og fouragerende fugle kan forekomme. Muslingefiskeri vurderes at reducere den marine fauna og bundvegetation og kan derved udgøre en trussel for fødegrundlaget for visse yngle- og trækfuglearter. Fiskeri med bundslæbende redskaber kan være en trussel mod flere af områdets marine naturtyper. Kendskabet til den konkrete afgrænsning af de biogene rev er dog endnu begrænset. Igangværende pleje og genopretning I tidens løb er flere naturforvaltningsprojekter gennemført i beskyttelsesområdet. De største tiltag i nyere tid er Landbrugs- og miljøprojektet i Varde Ådal og Ho Bugt Enge ("Operation Engsnarre", etableret ), omfattende vandstands- og driftsændringer for mere end ha eng og strandeng, og de dele af det nationale LIFE-projekt for klitheder, som blev gennemført på Rømø og på Fanø i årene Fisken snæbel er en af EU's mest truede fiskearter. Den er faretruende tæt på at blive udryddet, og kun en hurtig indsats kan redde den. Derfor har Danmark opnået støtte fra EUs LIFE-fond til et naturgenopretningsprojekt, som skal redde snæblen. Naturprojektet omfatter en lang række delprojekter i de fire sydvestjyske vandløb med forbindelse til Vadehavet (Varde Å, Sneum Å, Ribe Å og Vidå), og har også betydelige positive effekter på naturtyper og andre arter. Flere projekter er så langt fremme, at de er inde i en afslutningsfase og i 2009 er en gensnoning og retablering af Varde Å igangsat. Der er gennemført VMP II-projekter i flere vandløbsoplande til Vadehavet, ligesom en mindre del af engarealerne langs vandløbene og i marsken er omfattet af MVJ-aftaler. Desuden forvaltes en række statsligt ejede strandengsområder på bl.a. Skallingen, Mandø og Rømø Nordspids med kreatur- og fåregræsning og andre tiltag, som forbedrer grundlaget for en række vigtige naturtyper og arter i Vadehavsområdet. I store dele af Tøndermarsken er den landbrugsmæssige drift og naturplejen fastlagt gennem bestemmelser i Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. I et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet er der udarbejdet en drifts- og plejeplan for skydeområdet på det nordlige Rømø. I Brede Å foregår vedligeholdelsen af vandløbet under hensyn til fiskearterne på udpegningsgrundlaget. I den nationale handlingsplan for Snæbel er der ikke forudsat plejearbejder i Brede Å

20 Også i Vidåsystemet vedligeholdes vandløbene under hensyn til naturværdierne. Flere strækninger i vandløbssystemet er genslynget og vandstanden er hævet i engene omkring vandløbene. I forbindelse med LIFE-projektet for Snæbel er der gennemført yderligere tiltag, såsom sikring af passage for vandrefisk, udlægning af større vinteroversvømmede arealer og ekstensivering af driften af de tilstødende arealer. Konkret er der i 2009 åbnet for passage for snæbel ved Rens Dambrug og til hele Arnåen ved Bachmanns Mølle i Tønder. Nedstrøms Tønder er der i 2009 etableret et vådområde på 100 ha, kaldet henholdsvis Ubjerg Nørresø og Hestholm Sø (øst for jernbanen). Engarealerne i Magisterkogen udlejes på særlige vilkår for at sikre afgræsning, og der er gravet vandhuller til sortternen i Magisterkog i slutningen af 1990'erne, ligesom der i den danske del af Hasbjerg Sø er gennemført vandstandshævninger med meget positiv effekt for sortternen. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. For skovnaturtyperne i området gælder, at det kun er fredskovpligtige arealer, som på nuværende tidspunkt er kortlagt. Således er tilstanden nedenfor kun vurderet for fredskovspligtige skovnaturtyper. Vurdering af tilstand I H86 og H90 er der ikke kortlagt terrestriske naturtyper. Områderne er derfor ikke omtalt nedenfor. For H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde gælder: Der er foretaget en vurdering af tilstanden af 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper i habitatområderne. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager

21 Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasse for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4a-b er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun godt 30 af områdets knap 500 småsøer er kortlagt og tilstandsvurderet. Småsøerne er derfor udeladt i dette afsnit

22 Natur-/ skovtilstand: E j vurderet Strandeng Grå/grøn klit Klithede Skovklit Klitlavning Visse-indlandsklit Græs-indlandsklit Tør hede Surt overdrev Tidvis våd eng Areal (hektar) Tørvelavning Rigkær Figur 4a. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. 22

23 n Areal (hektar) Skovklit Visseindlandsklit Græsindlandsklit Tør hede Surt overdrev Tørvelavning Rigkær Natur-/skovtilstand: Ej vurderet Figur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. De arealmæssigt mest udbredte naturtyper er udeladt (Strandeng, grå/grøn klit, Klithede, Klitlavning og tidvis våd eng). Strandeng er registreret på hektar på langs fastlandskysten (forland) og på øerne. Langt størstedelen af de registrerede strandenge er i god-høj naturtilstand. På de fleste forekomster er artsindekset forholdsvist højt, men især på forlandsarealerne og på arealer langs Ho bugt er strukturindekset lavt pga. afvandingsgrøfter og mulig påvirkning af gødskning. På godt hektar strandeng er naturtilstanden moderat ringe. Den lavere naturtilstand skyldes både fraværet af karakteristiske arter for naturtypen og dårlig struktur på arealerne. De kortlagte strandengsarealer omfatter ikke det betydelige areal med enårig strandengsvegetation og vadegræssamfund. Kllitnaturtyperne er især kortlagt på Langli, Fanø og Rømø. Naturtyperne optræder ofte i store mosaikforekomster i området. Dele af klitterne på Skallingen er udeladt i kortlægningen pga. igangværende minerydning. Kortlagt grå/grøn klit omfatter knap hektar. Godt halvdelen er i god naturtilstand, og generelt er både strukturindeks og artsindeks forholdsvist højt. Den resterende halvdel af arealet er i moderat ringe naturtilstand. Den lavere naturtilstand skyldes især et lavt 23

24 n strukturindeks pga. tilgroning med højere urter og vedplanter (primært bjerg- og klit-fyr) samt hindring af landskabsdynamik. Klithede er kortlagt på hektar i området. Hele 84% af arealet er i god naturtilstand, mens resten er i moderat naturtilstand. Strukturindekset er på stort set hele arealet forholdsvist højt, hvilket bl.a. kan skyldes, at klithederne i vidt omfang har været en del af det omtalte EU-LIFE-naturplejeprojekt indenfor de senere år. Artsindekset er generelt lidt lavere end strukturindekset, hvilket indikerer, at de karakteristiske arter er ikke så udbredte, som de kunne være. Skovklit er kortlagt på ca. 9 ha. Struktur- og artklasse er god (klasse II) og samlet set er skovklittens tilstand god (klasse II). Lidt over halvdelen af de kortlagte Klitlavninger (363 hektar) er i god naturtilstand, mens de resterende arealer er i moderat ringe naturtilstand. Arealerne i lavere naturtilstand er typisk påvirket af tilgroning med højere urter eller vedplanter. Naturtypen klitlavning er karakteriseret ved at være en mosaik af fugtige lavninger og mere tørre partier med dværgbuske. Foto: John Frikke. Indlandsklitter er udelukkende registreret og kortlagt i Tange Bakker ved Ribe. Både forekomster med visse-indlandsklit og græsindlandsklit er i god naturtilstand. Tør hede i moderat tilstand er registreret på et ca. 2 hektar stort areal syd for udløbet af Varde Å. De karakteristiske arter for naturtypen 24

25 n er registreret i området, men forekomsterne er præget af kraftig tilgroning. Der er kortlagt enkelte forekomster af surt overdrev i området på i alt 18 hektar, næsten hele arealet er i god naturtilstand De knap 100 hektar tidvis våd eng er registreret spredt i habitatområdet, ofte på arealer umiddelbart ovenfor, men i tilknytning til strandengsarealer. To tredjedele af arealet er i god-høj naturtilstand, mens den sidste tredjedel er i moderat naturtilstand. Tørvelavning er registreret på ca. 2 hektar i moderat god naturtilstand. Artsindekset er generelt forholdsvis højere end strukturindekset, hvilket bl.a. skyldes at arealerne er påvirket af begyndende tilgroning med vedplanter og høje urter. Der er kortlagt i alt 18 hektar rigkær dels i Varde Ådal og langs Ribe Østerå, dels kystnært på Fanø og Rømø. Knap en tredjedel af arealet er i god naturtilstand, mens de to tredjedele er i moderat naturtilstand. For arealerne i moderat naturtilstand gælder, at strukturindekset er lavere end artsindekset, hvilket indikerer, at de karakteristiske arter er tilstede, men strukturen på arealerne er præget af tilgroning med vedplanter og høje urter. Våd hede og kalkoverdrev er på udpegningsgrundlaget, men er ikke registreret i området. Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves derfor på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. 25

26 n Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Arterne bæklampret og spættet sæl, som forekommer med stabile eller voksende bestande i området. Trækfuglene kortnæbbet gås, mørkbuget knortegås, bramgås, gravand, krikand, pibeand, spidsand, skeand, sort-and, strandskade, strandhjejle, hjejle, stor regnspove, lille kobbersneppe, hvidklire, rødben, almindelig ryle og islandsk ryle, som raster i stabile eller stigende bestand i Vadehavsområdet. 26

27 n Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: De marine naturtyper sandbanker, vadeflader, bugter, flodmundinger og rev, da den økologiske tilstand i vandområderne i Vandplan Vadehavet vurderes at være moderat eller dårligere, og god økologisk tilstand ikke vurderes at kunne opnås i Strandeng, primært pga. unaturlige vandstandsforhold, tilgroning og ikke afpasset naturpleje. Grå/grøn klit og klitlavning, på grund af tilgroning, invasive arter, hindring af landskabsdynamik og næringsstofbelastning. Klithede, visse-indlandsklit, revling-indlandsklit og græsindlandsklit grundet næringsstofbelastning og hindring af landskabsdynamik. Våd hede og tidvis våd eng på grund af tilgroning, invasive arter, uhensigtsmæssige vandstandsforhold og næringsstofbelastning. Tør hede, tørvelavning og surt overdrev grundet tilgroning, arealreduktion og fragmentering, invasive arter og næringsstofbelastning. Skovklit på grund af uhensigtsmæssig drift, luftbåren N- belastning og invasive arter. Rigkær på grund af næringsstofbelastning, tilgroning, uhensigtsmæssige vandstandsforhold, invasive arter og arealreduktion/fragmentering. Vandløb på grund af dårlige fysiske forhold som resultat af regulering og vandløbsvedligeholdelse. Snæbel og laks på grund af spærringer, manglende gyde/opvækstområder samt forringet vandkvalitet p.g.a belastning med organisk stof. Laks er endvidere truet af fiskeri med garn i de vestlige dele af Vadehavet. Ynglende klyde på grund af tilgroning med græs og høje urter, arealreduktion/fragmentering, forstyrrelser og prædation. Ynglende hvidbrystet præstekrave på grund af tilgroning med græs og høje urter, utilstrækkelig beskyttelse, forstyrrelser og prædation. Ynglende almindelig ryle på grund af tilgroning med græs og høje urter, tilgroning med vedplanter, arealreduktion/fragmentering, uhensigtsmæssig hydrologi, uhensigtsmæssig drift, forstyrrelser og prædation. Ynglefuglen sandterne på grund af uhensigtsmæssig drift, mangel på egnede fouragerings- og rasteområder, tilgroning med græs og høje urter, forstyrrelser og prædation. Ynglefuglene splitterne, havterne og fjordterne på grund af tilgroning med græs og høje urter, forstyrrelser og prædation. Dværgterne som ynglefugl på grund af utilstrækkelig beskyttelse, forstyrrelse og prædation. Trækfuglen lysbuget knortegås på grund af mangel på egnede fouragerings-/rasteområder, tilgroning med græs og høje urter og forstyrrelser. 27

28 n Trækfuglen ederfugl på grund af fiskeri efter blåmuslinger med slæbende redskaber ved bunden, mangel på egnede fouragerings- og rasteområder, invasive arter, olieforurening og forstyrrelser. Trækfuglene hvidbrystet præstekrave og klyde på grund af mangel på egnede fouragerings- og rasteområder og forstyrrelser. Prognosen er ukendt for: Laguner på grund af manglende kendskab til naturtypen. Enårig strandengsvegetation, vadegræssamfund, forklit og hvid klit på grund af manglende kortlægning. Stilkege-krat og skovbevokset tørvemose er på udpegningsgrundlaget, men er ikke kortlagt i området. Næringsrig sø, søbred med småurter, kransnålalgesøer og brunvandede søer på grund af manglende kortlægning. Havlampret og flodlampret, p.g.a. manglende viden om arternes bestandsstørrelse og bevaringsstatus. Dyndsmerling, og stavsild da arternes krav til gydeområder, bestandsstørrelse og bevaringsstatus er ukendt. Marsvin, gråsæl og trækfuglene sandløber og dværgmåge på grund af manglende kendskab til arternes forekomst og krav til levesteder. Prognosen for spættet sæl er gunstig mens den for gråsæl er ukendt på grund af manglende kendskab til artens udbredelse og krav til levested. Foto: John Frikke. 28

29 n Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Målsætningen er, at hele Vadehavsområdet med dets mange beskyttelsesområder er kendetegnet ved en god naturtilstand. I området er der fokus på de marine naturtyper, Varde Ådals brakvandsprægede miljø, Tøndermarsken og andre inddigede marskområder og åer med udløb til vadehavet samt hele områdets funktion som levested og rasteplads for en lang række ynglende og trækkende fugle og andre arter. Dette forudsætter bl.a., at den store, marine del af området med dets dyb, render, revdannelser, sandbanker og vidtstrakte vadeflader 29

30 n samt de tilstødende vandløb præges af en god vandkvalitet, som én af forudsætningerne for ideelle livsbetingelser for det helt unikke pante- og dyreliv, som kendetegner det store tidevandsområde og dets karakteristiske landskaber. De betydelige, marint tilknyttede naturtyper i klitter og strandenge genoprettes og beskyttes, så de sikres en god naturtilstand. De store områder med uforstyrrede tidevandspåvirkede naturtyper er det helt særlige ved Vadehavsområdet, og det afspejles i den overordnede målsætning. Strandeng på Skallingen. Foto: John Frikke. De overordnede mål er: At områdets økologiske integritet sikres bedst muligt i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje, samt en lav næringsstofbelastning, ringe forureningspåvirkning, bekæmpelse af invasive arter, gode spredningsmuligheder for flora og fauna, forstyrrelsesfrie områder og naturlig dynamik. At Vadehavet fastholdes som et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for havpattedyr, fugle og fisk knyttet til kystområder med bl.a. tidevandspåvirkede strandenge og lavvandede havområder. At de marine naturtyper er præget af en god vandkvalitet og en rig bundvegetation og fauna, som bl.a. skal sikre fødegrundlaget for de mange dyre- og fuglearter, der har deres levesteder her. 30

31 n At de mange dynamiske naturtyper prioriteres højt og fastholdes som typiske for området. De lysåbne naturtyper og skovnaturtypernes sikres en god naturtilstand, og forekomsterne gøres mere sammenhængende. At naturtypernes funktion som bl.a. levesteder for træk- og ynglefugle og øvrige arter på udpegningsgrundlaget sikres. Naturtyperne flodmunding, rigkær, våd hede og surt overdrev er truede på nationalt biogeografisk niveau eller forekommer kun i få Natura 2000-områder. Disse naturtyper prioriteres derfor højt i området. Vadehavsområdets forekomster af strandenge, grå/grøn klit, klithede, klitlavning, tidvis våd eng, og skovklit udgør mere end 5 % af det samlede kortlagte areal i den atlantiske region, og skal derfor prioriteres højt. Det samme gælder for naturtyperne vadeflade og enårig strandengsvegetation, der ikke er systematisk kortlagt men alligevel vurderes at udgøre en meget væsentlig andel af det samlede danske areal for hver af naturtyperne. Rigkær prioriteres højt, da naturtyperne er truede nationalt eller prioriteret i EU. Naturtypens areal øges, og der skabes økologisk sammenhæng mellem de fragmenterede forekomster. At levestederne for arterne er tilstrækkeligt store og rummer gode og uforstyrrede fourageringsmuligheder og uforstyrrede yngleområder med god struktur og hydrologi. En høj prioritering og styrket beskyttelse af gråsæl, marsvin, snæbel, majsild og stavsild og deres levesteder. Arterne er truede på nationalt biogeografisk niveau eller fåtallige (forekommer kun i 1 3 beskyttelsesområder i Danmark). Snæblen er tilmed en såkaldt prioriteret art i EU-sammenhæng. At sikre vandløbene som egnede levesteder for snæbel. For snæbel forudsætter dette fri passage og en selvreproducerende gydebestand i vandløbet. Da snæblen er akut truet af udryddelse prioriteres forbedrede forhold for snæblen over genetableringen af de mest hensigtsmæssige hydrologiske forhold for de våde naturtyper. En høj prioritering af ynglefuglearter, der er truede på nationalt biogeografisk niveau: Almindelig ryle, sandterne, splitterne og dværgterne. En høj prioritering af ederfuglen, som en trækfugleart, der er truede på nationalt biogeografisk niveau. Hertil hører også beskyttelse af artens levesteder og de tilknyttede naturtyper. En høj prioritering og styrket beskyttelse af ynglefuglearter, som er fåtallige og kun forekommer i 1 3 beskyttelsesområder i Danmark: Hvidbrystet præstekrave og sandterne. En høj prioritering og styrket beskyttelse af trækfuglearter, som er fåtallige og kun forekommer i internationalt betydelige antal i 1 3 beskyttelsesområder i Danmark: Gravand, hvidbrystet præstekrave, strandskade, strandhjejle, sandløber, islandsk ryle, stor regnspove, rødben og hvidklire og dværgmåge. 31

32 n En høj prioritering af ansvarsarterne (trækfugle) lysbuget knortegås, mørkbuget knortegås, gravand, pibeand, krikand og spidsand. Knortegås er en ansvarsart og derfor højt prioriteret i området. Foto: John Frikke. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i delområdet: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes 32

33 n ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende ynglefugle med vurderet ugunstig bevaringsprognose skal være i fremgang, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder i mindst 4 delområder for hvidbrystet præstekrave, 5 delområder for klyde, 3 delområder for almindelig ryle, 5 delområder for havterne, 4 delområder for fjordterne, 2 delområder for sandterne, 2 delområder for splitterne og 3 delområder for dværgterne. Specifikt for delområdet gælder: Arealet med rigkær øges, og hvor det er muligt sammenkædes, så det samlede areal kommer til at udgøre i størrelsesordenen 40 ha. Udvidelsen skal primært ske i områdets ådale og i tilknytning til forekomster af rigkær på øerne. De sure overdrev i området udvides og sammenkædes, så det samlede areal kommer til at udgøre omkring 30 ha. Arealet med våd hede udvides og sammenkædes, så det samlede areal øges. Der skabes grundlag for en bevaring eller en genopretning af gunstig bevaringsstatus for følgende arter med en ukendt bevaringsprognose: Havlampret, flodlampret, dyndsmerling, stavsild, odder, marsvin, gråsæl. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende arter med vurderet gunstig bevaringsprognose skal være stabil eller i fremgang: Spættet sæl og bæklampret. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende arter med vurderet ugunstig bevaringsprognose skal være i fremgang: Snæbel og laks. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende ynglefugle med vurderet ugunstig bevaringsprognose er i fremgang, så der er grundlag for bestande på mindst par hvidbrystet præstekrave, 700 par klyde, 15 par almindelig ryle, 320 par havterne, 35 par fjordterne, 2 par sandterne, 100 par splitterne og 20 par dværgterne. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle med vurderet gunstig bevaringsprognose skal være stabil eller i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst mørkbuget knortegås, bramgås, gravand, krikand, pibeand, spidsand, skeand, sortand, strandskade, strandhjejle, hjejle, stor regnspove, lille kobbersneppe, hvidklire, rødben, almindelig ryle og islandsk ryle. 33

34 n Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle med vurderet ugunstig bevaringsprognose skal være i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst lysbugede knortegås, ederfugl og Klyde. Forekomst og målsætning for hvidbrystede præstekrave som trækfugl er ukendt. Der skal skabes grundlag for en bevaring eller en genopretning af gunstig bevaringsstatus for følgende trækfuglearter med en ukendt bevaringsprognose: Sandløber (mindst individer) og dværgmåge. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for splitterne skal danne grundlag for en bestand på ca. 100 par. Foto: John Frikke. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art på udpegningsgrundlaget, og det er nødvendigt at foretage et valg. Indsatsen for at redde snæblen handler bl.a. om at etablere fri passage i vandløbet ved at nedlægge stemmeværker. Desuden forsøger man at øge snæbellarvernes overlevelse ved at etablere mere eller mindre permanent oversvømmede arealer langs åstrækninger i ådalene. Der kan på konkrete lokaliteter opstå modstridende interesser mellem ønsket om at gennemføre disse tiltag af hensyn til snæbel og ønsket om at etablere de mest hensigtsmæssige hydrologiske forhold for naturtyperne tidvis våd eng, kildevæld og rigkær. Oversvømmelse af ånære arealer, skal hvis de naturgivne forhold gør det muligt, foretages på arealer, hvor det ikke får negativ indflydelse på naturtyper- 34

35 n ne eller arealer, der med indførelse af naturpleje indenfor overskuelig tid vil kunne udvikle sig til disse naturtyper. Da snæblen er akut truet af udryddelse prioriteres forbedrede forhold for snæblen over genetableringen af de mest hensigtsmæssige hydrologiske forhold for de våde naturtyper. Flere naturtyper i Vadehavsområdet er traditionelt set blevet udnyttet landbrugsmæssigt på forskellig vis, og naturindholdet på f.eks. en strandeng og i en eng afhænger i høj grad af omfanget af den landbrugsmæssige drift og/eller plejeindsats. Heri kan der ligge et element af modsatrettede naturinteresser, idet udpegningsgrundlagene for beskyttelsesområderne ved Vadehavet både omfatter fuglearter, som yngler og fouragerer i høj og lukket strandengs- og engvegetation (f.eks. engsnarre, plettet rørvagtel, rørhøg og hedehøg) og arter, som er tilknyttet lavere vegetation (f.eks. mange af de ynglende vadefugle og hvid stork samt fødesøgende flokke af svømmeænder og gæs). Afgræsning af disse lysåbne naturtyper kan således påvirke nogle arter fra udpegningsgrundlaget negativt og andre positivt. Samtidig er der f.eks. også stor forskel på karakteren af en afgræsset strandeng og en uafgræsset strandeng. Som konsekvens heraf bør arealer med forskellige afgræsningsintensiteter indgå i en mosaik i beskyttelsesområderne. Overvågningen af f.eks. almindelig ryle viser, at dens yngleområder er for tørre. Hvis arealerne gøres vådere hele sommer-halvåret, er der til gengæld risiko for, at de fugtige strandenge og enge underafgræsses i en sådan grad, at vegetationen efter nogle år bliver for høj og tæt for de nævnte arter. Da mange af ynglefuglene tilknyttet de lysåbne naturtyper i Vadehavsområdet er i tilbagegang eller direkte truede, er det fuglenes foretrukne levesteder, der har den højeste prioritet. Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. 35

36 n Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanerne. 1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi på strandeng, klitlavninger, våd hede, tidvis våd eng, hængesæk, kildevæld og rigkær. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. 1.4 I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.5 Tilgroningen af de lysåbne naturtyper reduceres. 1.6 De karakteristiske, dynamiske naturtyper prioriteres højt og fastholdes som typiske for området. 1.7 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for alle arter på udpegningsgrundlaget. 1.8 Der sikres velegnede levesteder for følgende arter med vurderet gunstig eller ukendt bevaringsprognose: Havlampret, flodlampret, bæklampret, dyndsmerling og stavsild sikre 36

37 n vandløb med god vandkvalitet, egnede leve- og gydesteder samt fri passage. Marsvin - sikre god vandkvalitet og gode fødeforhold i Vadehavet samt uforstyrrede fødesøgnings- og yngleområder. Spættet sæl og gråsæl sikre god vandkvalitet og gode fødeforhold i Vadehavet samt uforstyrrede raste- og ynglepladser på højsandene. Odder sikre egnede og uforstyrrede levesteder i og ved vandløb. Trækfuglene bramgås og mørkbuget knortegås sikre egnede uforstyrrede fødesøgnings- og rastepladser af tilstrækkelig størrelse på strandenge. Trækfuglene gravand, krikand, pibeand, spidsand og skeand sikre egnede og uforstyrrede raste- og fourageringsområder på højsande, tidevandsflader, strandenge og i marskområder. Trækfuglen sortand sikre egnede og uforstyrrede raste- og fourageringsområder i havområderne i de vestligste dele af beskyttelsesområdet. Trækfuglene strandskade, strandhjejle, hjejle, stor regnspove, lille kobbersneppe, hvidklire, rødben, almindelig ryle og islandsk ryle - sikre egnede og uforstyrrede raste- og fourageringsområder på højsande, tidevandsflader, strandenge og i marskområder. Trækfuglene sandløber og dværgmåge - sikre egnede og uforstyrrede raste- og fourageringsområder på højsande og i havområderne i de vestligste dele af beskyttelsesområdet. Der sikres og forbedres velegnede levesteder for følgende arter med vurderet ugunstig bevaringsprognose: Laks og snæbel skabe passage til egnede levesteder i vandløbene og genskabe egnede gyde- og levesteder. Ynglende klyde og hvidbrystet præstekrave sikre og genskabe egnede og uforstyrrede yngleområder på strande, strandenge, øer og holme med lav eller ingen vegetation og med et lavt prædationstryk. Ynglefuglen almindelig ryle - sikre og genskabe egnede yngleområder med høj vandstand og lav vegetation på strandenge og i marskområder, samt sikre et antal tilstrækkeligt store ynglesteder med et lavt prædationstryk. Ynglefuglen sandterne sikre og forøge antallet af kolonier af ynglende hættemåger på uforstyrrede og prædationsfrie strandenge, øer og holme. Ynglende splitterne, havterne og fjordterne sikre og udvide antallet af egnede, tilstrækkeligt store og uforstyrrede ynglesteder og mindske prædation i yngleområderne. Ynglende dværgterne - sikre og genskabe egnede og uforstyrrede yngleområder på strande, strandenge, øer og holme med lav eller ingen vegetation og med et lavt prædationstryk. 37

38 n Trækfuglen lysbuget knortegås sikre og udvide arealet med egnede raste og forurageringsområder. Trækfuglen ederfugl - sikre gode og uforstyrrede raste- og fourageringsområder i de marine dele af området. Trækfuglene hvidbrystet præstekrave og klyde - sikre og udvide arealet med egnede raste- og forurageringsområder. 1.9 Invasive arter som stillehavsøsters, bjergfyr og rynket rose bekæmpes og deres spredning forebygges. Den invasive art rynket rose spreder sig i mange klitområder. Den bekæmpes og dens spredning forebygges. Foto: Miljøcenter Ribe Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Forekomster af sure overdrev, tørvelavninger, kildevæld og rigkær sammenbindes hvor det er muligt (se også sigtelinje 4). 2.2 Forholdene for truede, ynglende kystfugle som hvidbrystet præstekrave, klyde, sandterne og dværgterne sikres gennem et antal tilstrækkeligt store ynglesteder uden forstyrrelser og med mindst mulig prædation. 38

39 n 2.3 Ynglende klyde at prædation og forstyrrelse begrænses, og at mindst 100 ha strandenge, øer og holme i beskyttelsesområdet plejes målrettet. 2.4 At forstyrrelse og prædation begrænses i omkring 10 ha yngleområde (kolonier) for dværgterne. Forholdene for truede ynglende kystfugle, som eks. klyde, sikres mod forstyrrelser og så vidt muligt mod prædation. Foto: Naturgrafik/Niels Lisborg. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 3.2 Slid begrænses på forstrande og i begyndende klitdannelser. 3.3 Skovnaturtyper sikres mod konvertering til andre træarter. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.4 Arter, hvis levesteder ikke er beskyttede af den eksisterende lovgivning, sikres. 3.5 Sikre velegnede levesteder på søterritoriet for marsvin, gråsæl og spættet sæl. 3.6 Flere af de truede og fåtallige ynglefugles levesteder er ikke beskyttede som helhed (hverken i forhold til fysiske ændringer eller forstyrrelser), hvorfor der beskyttelsesmæssigt bør sættes særligt ind i forhold til bl.a. strande og 39

40 n ferske enge, der udgør væsentlige yngle- og fourageringsområder for arter som hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, klyde, sandterne og dværgterne. 3.7 Ynglende sandterne - gennem målrettet pleje og regulering af prædatorer sikres ca. 50 ha egnede ynglelokaliteter på strandenge, øer og holme, ligesom de vigtigste ca. 20 ha omkring redesteder og kolonier sikres mod forstyrrelse i selve yngletiden. 3.8 Mange truede og ansvarskrævende bestande af trækfugle er store dele af året afhængige af levesteder, der ikke er omfattet af beskyttelse hverken i forhold til fysiske ændringer eller forstyrrelser. Der gennemføres tiltag som kan sikre gode raste- og fødesøgningsforhold for arter som lysbuget knortegås, ederfugl og spidsand. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Våd hede søges i første planperiode sammenbundet og udvidet med omkring 3 ha. 4.2 Arealet med surt overdrev udvides i første planperiode med 5-7 hektar, primært i forbindelse med eksisterende overdrev i ådalene og på kystskrænter. 4.3 Rigkær udvides i første planperiode med i størrelsesordenen 3 hektar, primært i områdets ådale samt i tilknytning til eksisterende forekomster på Fanø og Rømø. 4.4 Flodmundinger, rev og vadegræssamfund udbredelsen og tilstanden sikres, og den karakteristiske, naturlige dynamik fastholdes. 4.5 Gennem en begrænsning af færdsel sikres der tilstrækkeligt store og egnede levesteder for Marsvin. 4.6 Gennem en begrænsning af færdslen sikres der tilstrækkeligt store og egnede levesteder for gråsæl. 4.7 Der sikres tilstrækkeligt store og egnede levesteder for snæbel i vandløb, der afvander til Vadehavet. 4.8 Forholdene for ynglende almindelig ryle sikres gennem etablering af forbedret hydrologi og begrænsning af forstyrrelser på ca. 100 ha strandeng. Desuden retableres 400 ha våde strandenge med ekstensiv drift og pleje (løftes af kravene til strandeng) og reguleringen af prædatorer i yngleområder. 4.9 Yngleforholdene for splitterne og sandterne skal sikres, bl.a. ved at retablere våde strandenge med ekstensiv drift på i størrelsesordenen 50 ha omkring de traditionelle yngleområder (løftes af strandeng og almindelig ryle), samt at begrænse færdsel og regulere prædation i nærheden af redesteder. 40

41 n 4.10 For dværgterne sikres et antal tilstrækkeligt store og uforstyrrede ynglesteder med mindsket prædation (samlet set i størrelsesordenen 35 ha) Der sikres tilstrækkeligt store og uforstyrrede levesteder for trækfuglen ederfugl. Varde Å s udløb i Ho Bugt er Vadehavets eneste uregulerede flodmunding. Den naturlige dynamik fastholdes.foto: John Frikke. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med de vandplaner, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslagene. 41

42 n Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. N89 Vadehavet. 42

43 n Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-område N89 VAdehavet består af habitatområderne H78, H86, H90 og H239 (rød skravering/afgrænsning) og fuglebeskyttelsesområderne F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67 (blå skravering). Andre Natura områder er vist med sort afgrænsning. Nærværende delplan omhandler H78, H86, H90 og F57. 43

44 n Udbredelse og beliggenhed af Habitatområde nr. H86 Brede Å. Afgrænsning og beliggenhed af Habitatområde nr. H86 Brede Å. Afgrænsning og beliggenhed af Habitatområde nr. H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen. 44