Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med ca m3 oprensningssediment årligt, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Transkript

1 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Anna L. S. Østergaard Tilladelse til bypass på søterritoriet ud for Rømø Havn, Tønder Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at foretage bypass med ca m3 oprensningssediment årligt, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVMredegørelse for projektet. Lovgrundlag Foretagelse af bypass på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 b, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Kystdirektoratet skal samtidig vurdere om projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet (VVM), jf. bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 579 af 29/05/2013). Det ansøgte projekt er omfattet af 3, stk. 1 nr. 10 i ovenstående bekendtgørelse. Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Tilladelsen gælder i 2 år fra datoen for udstedelsen af denne tilladelse 2. Placeringen af sedimentet skal ske i overensstemmelse med det ansøgte. 3. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages en forøgning af mængden, ændring af placeringen eller arbejdsmetoderne.

2 4. Der må årligt bypasses ca m3 på den ansøgte placering 5. Der må ikke ske dybdeforringelser i området, til under 1,5 DVR 90, som er begrundet i den foretagende bypass. 6. Der må kun foretages bypass med sediment fra de ansøgte bassinerne Færgehavn, Nordkaj, Nordre Bassin samt Mellem Bassin. 7. Tilladelsen til at foretage bypass må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre. 8. De fartøjer, der udfører oprensning og bypass, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det national overvågningssystem for skibsfarts: AIS. Senest 5 hverdage for bypass foretages skal der til Kystdirektoratet fremsendes oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI nummer). AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt så længe der bypasses. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret skal oprensning/bypass standses og Kystdirektoratet underrettes. 9. Der skal ske årlig indberetning af den bypassede mængde til både Kystdirektoratet og Naturstyrelsen. Indberetningen skal foretages ved hjælp af de kanaler og skemaer som myndighederne anviser. 10. Tilladelsen eller dele heraf kan af Kystdirektoratet inddrages, såfremt: Det er påkrævet af hensyn til miljøet vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager indehaveren af tilladelsen for et, i forbindelse med foretagelse af bypass, opstået civilretligt ansvar. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Begrundelse for tilladelsen Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt blandt andet med den begrundelse, at det sediment der ansøges om tilladelse til bypass af, anses for at være rent. Sedimentet er blevet miljømæssigt vurderet af Naturstyrelsen, som har oversendt sagen til behandling efter de nye regler om bypass. I forbindelse med behandling af bypass sager, foretager Naturstyrelsen først og fremmest en miljømæssig vurdering af, om sedimentet er egnet til at kunne blive placeret i de bølgeaktive zoner og dermed forblive så tæt på kysten, at det også fremover vil indgå i den naturlige sedimenttransport. Desuden er

3 området beliggende i vadehavet. Vadehavet er et meget dynamisk område, vor det essenstielle er, at der hele tiden tilføres sediment hertil. Vaderne er afhængige af denne kontinuerlige tilførsel af sediment. Videre er det også blevet tillagt vægt, at sedimentet blevet vurderet egnet til bypass. Dette gælder både i forhold til den kontinuerlige opbygning af vaderne samt miljømæssigt. I forbindelse med en ansøgning til bypass, nyttiggørelse eller klapning, bliver sedimentets miljømæssige indhold som første led i sagsbehandlingen, vurderet af Naturstyrelsen. Desuden har det haft stor betydning for sagens udfald, at der siden man begyndte at oprense i Rømø Havn, flere gange har været givet tilladelse til klapning af sediment på nogenlunde samme placeringssted, med sediment hentet fra det ansøgte område. Kystdirektoratet har derfor bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at beholde sedimentet inden for den bølgeaktive zone. Hvis man i modsat fald fjerne sedimentet fra den bølgeaktive zone, vurderes det at kystens generelle modstandsstyrke i forbindelse med storme, generelt vil kunne svækkes yderligere. Det tillægges derfor stor betydning for en sags udfald, at det så vidt muligt skal bestræbes at mængderne af sediment på kysten holdes i nærheden af status quo. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at stedet hvor sedimentet placeres som bypass stort set er identisk med det sted hvor materialet tidligere blev klappet. Grunden til at placeringerne er stort set identiske er, at et også tidligere var ønsket, at materialet ikke blev fjernet fuldstændigt fra området. Man har derfor fået godkendt en klapplads i området. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at foretage bypass med det ansøgte sediment. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-områder 89, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, som omfatter Habitatområde 78 samt fuglebeskyttelsesområde 57. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

4 Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arte. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af tidligere konsekvensrapporter i forbindelse med klapning i området. Rapporterne er blev udarbejdet siden 1990 erne og siden 2007 og siden, er der lavet uddybende konsekvenstillægsvurderinger som løbende bliver revurderet. Videre har vi lagt vægt på indkomne høringssvar. Det væsentligste for afgørelsen er, at sedimentet der er ansøgt benyttet til bypass, udelukkende er rent materiale. Sedimentet indeholder derfor ikke forurenede stoffer eller andet, som forudsætter at sedimentet i stedet skal klappes eller bortskaffes. I konsekvensrapporterne er det bl.a. vurderet, at de udpegede arter vil næppe ville blive påvirket af den forøgede koncentration af suspenderet materiale i forbindelse med klapningerne. Den del af det oprensede sediment der benyttes til bypass, er det reneste af det oprensede sediment. Af den årsag er sedimentet også blevet miljømæssigt godkendt af Naturstyrelsen til formålet. Konsekvensvurderingerne fra tidligere, vurderes at være væsentlig dækkende til at vise, at bypass af oprensningsmaterialer fra Rømø Havn ikke vil medføre væsentlige negative effekter for de arter og naturtyper, som naturbeskyttelsesområde nr. 89 Vadehavet er udpeget til at beskytte. Bypass af oprensningsmaterialerne fra Rømø Havn vurderes desuden ikke, at medføre en væsentlig øgning af forureningen med miljøfarlige stoffer og næringsstoffer i Vadehavet, da disse sedimenter anses for at være langt renere end sedimentet der tidligere er blevet klappet i området. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. at sedimentet er blevet miljømæssigt godkendt til formålet. Begrundelse for ikke at kræve en VVM-redegørelse Kystdirektoratet skal vurdere om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projekter omfattet af bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet.

5 Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 1 til bekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. I forbindelse med de tidligere konsekvensrapporter vedr. Natura2000 vurderingerne, er der også foretaget vurderinger om hvilken betydning det har for området, at oprensningssediment fjernes fra området, kontra hvilken betydning det har for området, at sedimentet videreføres/beholdes i området. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse endvidere lagt vægt på, at mængden af sediment der bypasses er ca m3 årligt, hvorimod den tidligere totale årlige klapmængde var op til m3 i gennemsnit årligt. Der er derfor lagt vægt på, at der både er tale om en mindre mængde, samt at sedimentet der benyttes til bypass udelukkende anses for at være rent sediment. Projektbeskrivelse Tilladelsen omfatter bypass af sediment der oprenses fra Rømø Havn. Sedimentet oprenses i Færgehavn, Nordkaj, Nordre Bassin samt mellem bassin. Mængden af sediment er ca m3 årligt.

6 Sedimentet placeres på den ansøgte placering og foretages ved, at fartøjet sejler til det tilladte område hvor fartøjet splitter, klapper, eller på anden vis placerer det. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Strandingsmuseum St. Georg, Tønder Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Søfartsstyrelsen skrev den 25. august 2015 bl.a. følgende: Søfartsstyrelsen ser intet sejladssikkerhedsmæssigt til hinder for det ansøgte. Vi skal anmode om, at følgende indgår i en eventuel tilladelse: Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i området til under 2,5 meter i forhold til Mean Low Water Spring (søkortets vertikale datum), hvilket svarer til 1,5 meter i forhold til middelvandstand (DVR 90).

7 Naturstyrelsen skrev den 9. juli 2015 i forbindelse med overførelse af sagen bl.a. følgende: Da materialet stammer fra oprensninger i et havnebassin er der foretaget analyser af materialet. For stofferne arcen cadmium, zink og krom ligger koncentrationerne på niveau med lidt over nedre aktionsniveau for klapvejledningen. Analyser fra det omgivende sediment viser samme koncentrationer, hvilket indikerer, at materialet svarer til de lokale baggrundsværdier. For de øvrige stoffer ses ikke overskridelser af nedre aktionsværdi. Materialets forureningsniveau vurderes derfor at svare til baggrund. Naturstyrelsen oversendte derfor sagen til Kystdirektoratets behandling som bypass, jf. kystbeskyttelseslovens 16 b, stk. 4, 1. pkt.. Danmarks Naturfredningsforening skrev den 12. september 2015 bl.a. følgende: Hvilke eventuelle miljøfarlige stoffer findes der i havnesedimentet fra Rømø Havn, og i hvor store mængder findes disse i? Er der for de evt. tilstedeværende miljøfarlige stoffers vedkommende overskredet tærskelværdier, som gør det problematisk at klappe/deponere/udlede havnesedimentet til Vadehavet? Baggrunden for vores bekymring er, at vi har kendskab til ukontrolleret omgang med bundmalingsrester i havnesedimentet siden ca. 1960, hvor der blev etableret en bedding uden opsamlingsmuligheder for afskrabet/sandblæst bundmaling fra bl.a. havnens hjemmehørende fiskefartøjer. Malingsrester kunne uhindret løbe direkte ud i havnebassinet, idet beddingen indtil 2013 ikke havde fast belægning eller opsamlingsmulighed for malingsrester. I 2013 blev beddingen gjort større, så den nu kan ophale større fartøjer end hidtil, men forhåbentlig på en mere miljøvenlig måde, så fremtidige malingsrester ikke kommer ud i havnebassinet. Under ombygningsprocessen udviste Tønder Kommune, der ejer Rømø Havn, uforsvarlig omgang med klart forurenet opgravet materiale fra beddingen, idet de uden varsel eller omtanke deponerede det på en nærliggende strandeng. Herfra blev det kun fjernet fordi DN i en dengang igangværende sag om inddragelse af strandengen til havneformål, bad kommunen om analyseresultater (som vi aldrig fik) af jorden fra beddingen. Jordbunken fra beddingsudvidelsen henlå herefter ubeskyttet for vind og vejr på havnearealet gennem i hvert fald et års tid, før det endeligt blev fjernet, men under hvilke omstændigheder og hvortil, er vi ikke bekendt med. Strandingsmuseum St. Georg skrev den 25. september 2015 bl.a. følgende: Da der ikke er registreret fund i umiddelbar nærhed, har De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Strandingsmuseum St. Georg ingen indsigelser mod det planlagte arbejde. Skulle der under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag, skal dette dog straks anmeldes til Strandingsmuseet i henhold til museumslovens 29 h.

8 Klagevejledning Tilladelse til at foretage bypass kan påklages til miljø- og fødevareministeren. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Kystdirektoratet skal modtage klagen inden for rimelig tid. Desuden indeholder dette dokument to øvrige afgørelser. afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse, og afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Begge afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For begge afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Med venlig hilsen Anna L. S. Østergaard aso@kyst.dk Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Strandingsmuseum St. Georg, Tønder Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.