Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Dato 3. april 2014 Tid 15:00 Sted Nordstjerneskolen, Rimmens Alle 75, Frederikshavn NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Hanne Bøgsted Flemming Rasmussen (O) Christina Lykke Eriksen (F) - Formand Pia Karlsen (V) Hanne Bøgsted (O) Kristina Lilly Frandsen (V) Mette Hardam (V) Ida Skov (Ø) Brian Kjær (A) Bahram Dehghan (A) Bent H. Pedersen (A)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Børne- og Ungdomsudvalgets besøg på Nordstjerneskolen Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab Ændring af takster på Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde Frigivelse af bevilling til etablering af træningstilbud Forslag til udmøntning af pulje til styrkelse af udsatte børn og unges fritidsliv i overslagsårene Ansøgning om oprettelse af specialskoletilbud i Bødkergården, Østervrå Værdier og pejlemærker for Børne- og Ungepolitik Specialklasser og folkeskolereform Mobil Familieklasse Skagen Skole - sikker skolevej April Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets regi Orientering om organisationsændring i området Børn og Kultur Nordstjerneskolen i finalen i skolefodbold Underskrifter: Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 2 af 26

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Sammenfatning BUU 2013 regnskab /14 Åben Ansøgning fra Bødkergården om at oprette et specialundervisningstilbud /14 Åben Endelig: Mission-Vision intern folder SMALL.pdf /14 Åben Oplæg til Mobil Familieklasse /14 Åben Skagen Skole - sikker skoleveje - tidsplan (svar på henvendelse fra Børne- og Ungdomsudvalget) _v1_Tidsplan_skolevejsanalyse(1).PDF /14 Åben Invitation til kommunesamarbejde om at realisere en ny folkeskole pdf Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 3 af 26

4 1. Børne- og Ungdomsudvalgets besøg på Nordstjerneskolen Sagsfremstilling I marts 2014 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget tidspunkter for besøg hos enheder i udvalgets regi. Udover besøgsrunder afholdes udvalgets møder i de kommende måneder på andre steder end Frederikshavn Rådhus. I forbindelse med møderne vil der være en præsentation af stedet. Åben sag Sagsnr: 13/12956 Forvaltning: BK Sbh: hera Besl. komp: BUU Den 3. april 2014 kl besøger udvalget Nordstjerneskolen, Rimmens Alle 75, Frederikshavn. Efter en rundvisning på skolen vil skoleleder Lene Burchardt orientere om Nordstjerneskolens forsøg med reformen. Lene Burchardt viser en lille film på 12 minutter, og orienterer om arbejdet med at starte en ny og spændende skole op, der er klar til reformstart 1. august Efterfølgende afholder udvalget ordinært møde på skolen. Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Taget til efterretning Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 4 af 26

5 2. Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab 2013 Sagsfremstilling Det korrigerede budget for Børne- og Ungdomsudvalgets bevillingsområde er på i alt 905,9 mio. kr. Det faktiske forbrug er opgjort til 897,4 mio. kr. Årsresultatet er således et overskud på 8,5 mio. kr., der svarer til en budgetafvigelse på 0,9 %. Åben sag Sagsnr: 13/25226 Forvaltning: ØKC Sbh: sskr Besl. komp: BUU/ØU/BR I budgetrevision pr. 31. august 2013 blev angivet et forventet overskud på 5,0 mio. kr. og regnskabsoverskuddet for 2013 er således forøget med 3,5 mio. kr. For hvert enkelt omkostningssted er der udarbejdet en overførselsopgørelse vedrørende over/underskud samt en specificeret årsberetning. Materialet er tilknyttet dagsordenen elektronisk og ses via politikerportal eller kommunens hjemmeside. Årsberetningerne omfatter: Kort præsentation af institutionen Ressourceforbrug og regnskabsresultat Det konstaterede regnskabsoverskud/underskud i 2013 agtes anvendt/afviklet således? Hvilke konkrete aktiviteter og mål er der opnået i 2013? Økonomicentret har udarbejdet en økonomisk og tekstmæssig sammenfatning samt en teknisk regnskabsforklaring, hvor årsresultatet forklares. Desuden har direktøren formuleret sin vurdering af regnskabsresultatet. Anlæg Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsområde har i regnskab 2013 haft et budget til en samlet sum af 14,1 mio. kr. Regnskabsresultatet viser et samlet overskud på 2,6 mio. kr. Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. Godkender den forelagte årsberetning 2013 for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde. Årsberetningen videresendes via Økonomiudvalget til byrådets behandling. 2. Godkender, at en andel på 0,7 mio. kr. af det opgjorte overskud på Børneog Ungdomsudvalgets driftsbudget overføres til Børne- og Ungdomsudvalgets driftsbudget i 2014, og at direktøren med ansvar for Børn og Kultur sikrer en tilsvarende opsparing andetsteds på Børne- og Ungdomsudvalgets driftsbudget i Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 5 af 26

6 Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april Godkendt. 2. Godkendt. Bilag Sammenfatning BUU 2013 regnskab (dok.nr.26139/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 6 af 26

7 3. Ændring af takster på Børne- og Ungdomsudvalgets budgetområde Sagsfremstilling Folkeskolereformen, der træder i kraft den 1. august 2014, indebærer at eleverne skal have flere timer i skolen, og derved tilbringe mindre tid i SFO og Fritidscentre. Åben sag Sagsnr: 13/2133 Forvaltning: ØKC Sbh: sskr Besl. komp: BUU/ØU/BR På den baggrund ændres taksterne for SFO og Fritidscentre som følge af en nedsat åbningstid i SFO og Fritidscentre. Når taksterne ændres midt i et budgetår er det er ikke lovpligtigt, men god forvaltningsskik, at informere forældre om takstændringer 3 måneder før de nye takster træder i kraft. Taksterne pr. den 1. august 2014 for SFO og Fritidscentre er følgende: Budget 2014 ( ) Nye takster ( ) Skolefritidsordning (SFO) Fra 0 3 klasse (SFO I): - Morgenplads pr. måned 430,00 300,00 - Eftermiddagsplads pr. måned 1.360,00 945,00 - Fuldtidsplads pr. måned 1.790, ,00 Fra 4. klasse (SFO II): - Morgenplads pr. måned 260,00 150,00 - Eftermiddagsplads pr. måned 650,00 360,00 - Fuldtidsplads pr. måned 910,00 510,00 Fritidshjem/klubber (ændres til SFO I pr ) - Morgenplads (0. 3. klasse) 200,00 Ændres til SFO I - Eftermiddagsplads (0. 3. klasse) 635,00 Ændres til SFO I - Fuldtidsplads (0. 3. klasse) 835,00 Ændres til SFO I Fritidshjem/klubber (ændres til SFO II pr ) - Morgenplads (4. 6. klasse) 200,00 Ændres til SFO II - Eftermiddagsplads (4. 6. klasse) 500,00 Ændres til SFO II - Fuldtidsplads ( klasse) 700,00 Ændres til SFO II Fritidscentre - Klubpladser (fra 4. klasse) 500,00 360,00 Ålbæk eftermiddagsklub (ændres til SFO II pr ) 30,00 Ændres til SFO II Indstilling Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 7 af 26

8 Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og byrådet at godkende nye takster for SFO og Fritidscentre pr Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Godkendt. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 8 af 26

9 4. Frigivelse af bevilling til etablering af træningstilbud 44 Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 er der en anlægsbevilling på investeringsoversigten for Børne- og Ungdomsudvalget til anlægsprojektet Etablering af fysioterapeutisk træning af børn efter Servicelovens 44. Åben sag Sagsnr: 14/5085 Forvaltning: CFA Sbh: sskr Besl. komp: BUU/ØU/BR Bevillingen skal finansiere indkøb af træningsudstyr i forbindelse med den fysioterapeutiske træning af børn. Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2014 på kr. til dækning af indkøb af træningsredskaber i forbindelse med etablering af træningstilbuddet. Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og byrådet at frigive kr. for 2014 til etablering af fysioterapeutisk træning af børn Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og byrådet at frigive kr.. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 9 af 26

10 5. Forslag til udmøntning af pulje til styrkelse af udsatte børn og unges fritidsliv i overslagsårene Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelse af budget 2014 er der afsat en pulje på kr. årligt i 2014 og budgetoverslagsårene frem til 2017 til styrkelse af udsatte børn og unges fritidsliv i Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 13/24352 Forvaltning: BK Sbh: injn Besl. komp: BUU Det foreslås, at puljen anvendes til udsatte børn, med bopæl i Frederikshavn Kommune i alderen 8 12 år, som ikke er tilknyttet en fritidsaktivitet, og hvor der ikke er overskud og ressourcer i barnets nære netværk til at støtte op om deltagelse i fritidsaktiviteter. Barnet og forældrene skal være motiveret for at deltage, og barnet skal kunne deltage på lige fod med andre børn med hjælp fra mentor/juniorkorps. Begrundelsen for at vælge aldersgruppen 8-12 år er, at det er en relativ homogen gruppe, hvor tilbuddet tænkes at få en større forebyggende effekt, idet børnene kommer tidligt i gang med sunde fritidsaktiviteter og får mulighed for at skabe nære sociale kontakter inden puberteten, hvor det kan være sværere at nå børnene. Undersøgelser viser, at udsatte børn er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter end børn generelt er i Danmark. Dårlige økonomiske forhold i familien, såvel som manglende praktisk støtte og opbakning er med til at begrænse både det organiserede og det uorganiserede fritidsliv sammen med kammerater. Fritidsaktiviteter kan fungere som vigtige åndehuller for børn med svære opvækstvilkår, og give mulighed for at møde rollemodeller, få venner og netværk til voksne, som barnet kan søge hjælp hos, hvis det er svært at få det derhjemme. Det forslås, at et af elementerne i projektet er en aftale med Pulsskolen om et idrætsstilbud til 30 udsatte børn imellem 8 12 år i en af de første sommerferieuger. Pulsskolen er et idrætstilbud til børn og unge mellem 8-16 år. Ideen med pulsskolen er, at børnene får mulighed for at prøve mindst 9 forskellige idrætsaktiviteter i løbet af en uge i sommerferien. Deltagerne inddeles i hold med jævnaldrende, som man følger hele ugen, hvor der også er fælleaktiviteter for alle. De tre første dage foregår i et idrætscenter, mens de sidste 2 dage foregår med friluftsaktiviteter, hvor børnene har mulighed for at overnatte. Alle aktiviteter er tilpasset børnenes formåen. Det vigtigste er, at børnene oplever glæde ved idræt og finder ud af, at idræt er meget andet end fodbold, håndbold og gymnastik, og på sigt får lyst til at fortsætte med at dyrke idræt, måske sammen med venner fra sommerholdet. Pulsskolen fanger erfaringsmæssigt også de børn og unge, der ikke nødvendigvis bruger foreningslivet i forvejen, og har instruktører med en pædagogisk baggrund, der også kan håndtere børn, som er udsatte på den ene eller anden måde. Indsatsen skal primært ses som en forebyggende indsats og skal tilgodese de børn og unge, der ikke kommer på sommerferie, og som ikke er en del af foreningslivet. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 10 af 26

11 For at understøtte og fastholde de 30 børn i fritidsaktiviteter efter Pulsskolens tilbud sluses børnene i sommerferieugerne ind i kommunens fritidsklubber via en form for mentorordning. Ideen er, at mentoren sammen med barnet skal bygge videre på de erfaringer og oplevelser fra pulsskolen, som barnet har vist interesse for/fået lyst til, og hjælpe med at skabe kontakt til foreningslivet - også efter sommerferien, samt deltage i det praktiske og hjælpe til med at sikre, at barnet møder op til fritidsaktiviteten. Projektet forankres i skolernes SFO og fritidsklubberne i både Skagen, Frederikshavn og Sæby, idet en af klubbernes kerneydelser netop er at støtte de børn, der har svære betingelser for at indgå i sociale fællesskaber med andre børn. Samtidig åbner den kommende skolereform gode og oplagte muligheder for at samarbejde med skolerne om at støtte op omkring børnene. Efter sommerferien påbegyndes uddannelse og etablering af et juniorkorps bestående af både piger og drenge i alderen år, der tænkes rekrutteret i Ungdomsskolens regi, hvor de skal gennemgå et teambuildings - og undervisningsforløb. Umiddelbart før børnene starter i Pulsskolen arrangeres et kick off/get togethermøde med mentorer (personale fra fritidsklubberne) og juniorkorpset (fra 2015) for at introducere til forløbet i pulsskolen og den efterfølgende indslusning i en fritidsklub, der skal sikre, at barnet føler sig trygt ved de voksne, der skal hjælpe dem ind i fritidsaktiviteter i både sommerferieperioden og tiden derefter frem til foråret /sommerferien. Et vigtigt succeskriterie er, at der arbejdes på tværs, og at de tilbud der allerede er i kommunen bruges, samt at der indgås samarbejde med relevante foreninger og frivillige. For at sikre sammenhæng og fremdrift i projektet, er det nødvendigt, at der udpeges en koordinator/tovholder, da rigtigt mange samarbejdspartnere er i spil, både indenfor kommunen, i foreningslivet og blandt frivillige. Økonomien tænkes fordelt mellem pulsskolens tilbud med kick off/get-together, koordinator/tovholder samt uddannelse af juniorkorps og endelig som tilskud til børnenes fritidsaktiviteter, transport, udstyr osv. Budget for overslagsårene Pulsskolen børn Mentor og juniorkorps Tilskud til barnet I alt Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 11 af 26

12 De fagpersoner der møder børnene og konstaterer, at der er et behov, kan henvise børnene til tilbuddet, eks. lærere/pædagoger, socialrådgivere, personale i fritidsklubber, sundhedsplejersker, AKT-lærere, SSP osv. Det foreslås, at der oprettes et udvalg, der modtager ansøgningerne og forestår udvælgelsen af børnene efter fastlagte kriterier. Bl.a. bør der tages højde for, at tilbuddet kommer til geografisk at dække hele kommunen. Visitationsudvalget kan f.eks. bestå af: Lærer/pædagog, mentor fra fritidsklub, repræsentant fra ungdomsskolen/ssp, socialrådgiver. Indstilling Direktøren med ansvar for Familieområdet indstiller, at Børne-og Ungdomsudvalget godkender forslaget til udmøntning af pulje til styrkelse af udsatte børn og unges fritidsliv. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Godkendt. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 12 af 26

13 6. Ansøgning om oprettelse af specialskoletilbud i Bødkergården, Østervrå Sagsfremstilling Den aldersintegrerede institution Bødkergården søger om, at oprette/bibeholde et heldags specialundervisningstilbud på Bødkergården svarende til det tilbud, de har haft siden Åben sag Sagsnr: 14/5184 Forvaltning: BK Sbh: piso Besl. komp: BUU Ansøgningen beskriver grundigt, hvilket indhold og hvilke kvaliteter et heldags specialundervisningstilbud i Bødkergården kan tilbyde eleverne. Målgruppen for ansøgningen er elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Bødkergården havde fra 2002 en aftale med Sæby Kommune om at drive et specialundervisningstilbud. Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev tilbuddet videreført for de indskrevne børn. Derfor blev skoletilbuddet indskrevet i Bødkergårdens nye driftsoverenskomst med Frederikshavn Kommune i Bødkergården har fået ressourcer tildelt ud fra samme tildelingskriterier som øvrige kommunale specialklassetilbud til elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Der er ikke visiteret nye børn til skoletilbuddet i Bødkergården siden Der har administrativt været en aftale om at tilbuddet skulle opretholdes så længe de indskrevne børn fra før 2007 stadig gik i Bødkergårdens heldagstilbud. Der er pt. et barn tilbage i heldagstilbuddet. Bødkergården har nu ansøgt om at blive oprettet på ny, for igen at kunne få nye elever visiteret til deres heldags skoletilbud. Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats er bekendt med, at der er mindst 2 børn, hvor forældrene har efterspurgt denne mulighed. Økonomiske konsekvenser Bødkergården tilbyder at drive tilbuddet til samme udgift som sammenlignelige tilbud i kommunen får budget til. Indstilling Direktør med ansvar for Undervisning og Tværgående Ungeindsats indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager principiel stilling til, om der skal åbnes for nyt optag til heldagstilbuddet i Bødkergården. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 13 af 26

14 Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at der oprettes specialskoletilbud på Bødkergården, med den betingelse at udgiften ikke må overstige sammenlignelige tilbud i kommunen. Børne- og Ungdomsudvalget giver mulighed for, at der oprettes plads til 3 elever, med mulighed for efterfølgende at revurdere antallet af pladser. Bilag Ansøgning fra Bødkergården om at oprette et specialundervisningstilbud (dok.nr.55223/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 14 af 26

15 7. Værdier og pejlemærker for Børne- og Ungepolitik Sagsfremstilling Ifølge tidsplanen skal Børne- og Ungdomsudvalget i april fastsætte værdier og pejlemærker for Børne- og Ungepolitikken. I det følgende præsenteres et ambitiøst forslag, der tager afsæt i de tendenser, værdier, strategier og strømninger, der aktuelt rører sig på børne-, unge- og familieområdet i kommunen. Forslaget har også afsæt i den mission og vision, der arbejdes efter på børne- og kulturområdet. Tidligere politikker har haft stort fokus på værdier som anerkendelse og helhedsorientering som mål for arbejdet med børn, unge og familier. Det nye forslag lægger op til, at disse værdier ikke skal betragtes som mål men som forudsætninger for arbejdet. Åben sag Sagsnr: 13/25532 Forvaltning: BK Sbh: beto Besl. komp: BUU Børne- og Ungepolitikken skal sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken skal udtrykke kommunens grundlæggende tilgang til arbejdet med børn, unge og familier. Den skal danne grundlag for en ensartet tilgang til og sammenhæng i indsatsen. Den skal indeholde kommunens ambitioner på området. Den skal være så tydelig og rummelig, at hvert fagområde kan formulere konkrete strategier, målsætninger og delpolitikker. Politikken udtrykker overfor borgerne, hvad kommunen står for, vil kendes for og bestræber sig på i arbejdet med børn, unge og familier. Værdier og pejlemærker Børn og unge i Frederikshavn Kommune er kommunens fremtid. Vi skal derfor som kommune sikre fundamentet for et godt liv. Vi skal give barnet og den unge mulighed for at udvikle sig. Barnet og den unge skal opnå sit fulde potentiale. Vi skal vende os mod barnets og den unges omgivende netværk hver gang, vi søger efter løsninger. Løsninger, der skal gøre barnet og den unge klar til den verden, der venter. Alle børn og unge i Frederikshavn Kommune skal opleve mening i livet. Oplægget er, at Børne- og Ungepolitikken baserer sig på følgende 4 værdier/pejlemærker: 1. Robusthed Robusthed er en central værdi indenfor børne- og ungeområdet. Vi vil have robuste børn og unge, der kan klare livets udfordringer. Det gælder også, når livet indimellem er svært. Robusthed handler om at barnet og den unge: har et solidt fundament bygget på tryghed og omsorg i de nære omgivelser er i trivsel og oplever sammenhæng er sunde fysisk, psykisk og socialt er livsduelige og kan håndtere de begivenheder, de udsættes for kan mestre nye, svære og truende situationer oplever livsglæde og kan smitte af på omgivelserne og verdenen Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 15 af 26

16 kan træffe gode beslutninger og forebygge stress og konflikter 2. Potentiale Alle børn og unge har potentialer, der endnu ikke er kommet til udtryk. Det kan være anlæg, evner eller kompetencer, der kan udvikle sig til noget bestemt. Det er Børne- og Kulturområdets mission, at være nysgerrig på det enkelte menneskes potentiale. Potentiale handler om at børn og unge oplever: nysgerrighed fra omgivelserne i forhold til, hvad de kan udvikle udfordringer tilpasset deres alder og udvikling udvikling og læring igennem meningsfulde aktiviteter og samspil 3. Fællesskab At indgå i og være en del af et fællesskab rykker. Mennesket er et socialt væsen, der udvikler sig i samspil med andre. Derfor skal alle børn og unge opleve at være en del af et fællesskab: vi skal skabe rammerne for dette fællesskab vi skal kontinuerligt skubbe til grænserne for fællesskabet vi skal sætte demokratiet og et fælles ansvar i centrum ingen rettigheder uden pligter og ansvar al udvikling foregår i samspil 4. Verden venter Børn og unge udvikler sig i samspil med den verden, der er omkring dem. De skal lære at bruge den. Derfor åbner vi os mod natur, kultur, erhvervsliv, samfund og verden. Kommunens fire vækstspor skal også være en del af børn og unges bevidsthed. Børn og unge er på vej og fremtiden står åben. Vi skal styrke børn og unges evne til at mestre livet og deres fremtid. Vi skal gøre børn og unge: digitale åbne for mangfoldighed offensive i eget liv og i den verden, der venter. klar til at gribe og begribe verden realistiske i forhold til muligheder, potentiale og mål Indstilling Direktør med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter værdier og pejlemærker for Børne- og Ungepolitikken med inspiration fra sagsfremstillingen 2. fastsætter værdier og pejlemærker for Børne- og Ungepolitikken 3. videresender første udkast til Børne- og Ungepolitik til Sundhedsudvalget, som har ansvar for dele af børne- og ungeområdet. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 16 af 26

17 Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april Drøftet. 2. Godkendt de forslåede værdier og pejlemærker tilrettet efter drøftelserne. 3. Første udkast sendes til Sundhedsudvalget. Bilag Endelig: Mission-Vision intern folder SMALL.pdf (dok.nr.49491/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 17 af 26

18 8. Specialklasser og folkeskolereform Sagsfremstilling Folkeskolereformens tiltag om mere undervisningstid og understøttende undervisning gælder også for elever i specialklasser. Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats har planlagt overgangen på det specialpædagogiske område ud fra disse principper: Åben sag Sagsnr: 13/2133 Forvaltning: CUTU Sbh: vimd Besl. komp: BUU Specialklasserækker med heldagstilbud eller egen speciel SFO inkluderer folkeskolereformen i deres tilbud på skolen. Børnene kan få interne ændringer i sammensætningen af tilbuddet, men det bliver ændringer efter folkeskolereformens intentioner, som fastlægges lokalt i skolen. Til specialklasserækker med et supplerende fritidstilbud udenfor skolen, vil der blive to modeller. Modellerne tager udgangspunkt i den nuværende sammensætning af børnenes undervisnings- og fritidstilbud samt erfaringerne med netop disse elevers særlige behov: a. Børn i specialklasser for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder på Frydenstrandskolen undervises i skolen og går i fritidstilbud på skolen til og med 4. klasse. I klasse er børnenes fritidstilbud udenfor skolen. Skolerne og specialfritidstilbuddene laver en forpligtende samarbejdsaftale om, at den understøttende undervisning foregår i fritidstilbuddene under skolelederens ansvar. b. Børn i specialklasser for elever med ADHD lignende problematikker og for elever med svære kontaktvanskeligheder undervises i skolen og går i fritidstilbud på skolen til og med 3. klasse. Fra 4. klasse ligger fritidstilbuddet udenfor skolen og der laves forpligtende samarbejdsaftaler mellem skole og fritidstilbud for at sikre bedst mulig helhed i børnenes hverdag. Det foreslås, at Børne-og Ungdomsudvalget lægger op til at give dispensation til, at den understøttende undervisning i disse 2 specialklasserækker lægges ind i den fagdelte undervisning. En dispensation kræver jf. Folkeskolelovens 16 b, at der indhentes udtalelse fra skolebestyrelsen, og at skolelederen søger om at få dispensation. En dispensation kan højst gives for et år ad gangen. Dispensationen medfører at børnenes ugentlige skoledag afkortes med tiden til den understøttende undervisning. Det er tilbuddenes erfaring, at børnene ikke får tilstrækkeligt udbytte af deres undervisning, når skoledagen gøres længere. Tildelingen gives som pædagogmedhjælpertimer, da der i forvejen er lærer- eller pædagogtimer tilknyttet eleverne. Oversigt over ændringer for de forskellige specialklasser: Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 18 af 26

19 Specialklasse Fritidstilbud Ændringer Elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Nordstjerneskolen, Sæbygaardskolen og Skagen Skole Foregår på skolen i SFO som en integreret del af det samlede skoletilbud eller i fritidsklub i Sæby Fritids- og Ungdomsklub Sammensætningen af tilbuddet tilpasses lokalt efter folkeskolereformens intentioner. Børnene vil på grund af den længere skoledag få kortere tid i deres fritidstilbud. Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder på Frydenstrandskolen. Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder på Skagen Skole Elever med svære kontaktvanskeligheder (Aspergers syndrom) i Nordstjerneskolen Elever med autisme (infantil autisme) på Nordstjerneskolen heldags skoletilbud Elever med ADHD på Frydenstrandskolen Elever med adfærd-, kontakt og trivselsvanskeligheder på Heldagsskolen i Frederikshavn, Sæbygaardskolens heldagsklasser, på Skagen Skole og Tranåsskolen i Sæby Foregår for klasse på skolen og fra 5. klasse i Fritidshjemmet Solsikken, Frederikshavn. 4 børn har pt. fritidstilbud på Bødkergården, Østervrå. Foregår på skolen i SFO som en integreret del af det samlede skoletilbud Foregår på skolen i SFO. Er en integreret del af dette heldags skoletilbud Foregår på skolen i klasse og fra 4. klasse i Oasen på Kaj Bundvad Fritidscenter og i Sæby Fritids- og Ungdomsklub. Er en integreret del af disse heldags skoletilbud Børnene får en lidt længere skoledag, men modtager den understøttende undervisning i deres fritidstilbud. NB! Afventer aftale med Bødkergården. Sammensætningen af tilbuddet tilpasses lokalt efter folkeskolereformens intentioner. Sammensætningen af tilbuddet tilpasses lokalt efter folkeskolereformens intentioner. Hvis der gives dispensation, får børnene en kortere skoledag end reformens overordnede rammer lægger op til. Ingen - udover at folkeskolereformens intentioner inddrages i praksis. Sammensætningen af tilbuddet tilpasses lokalt efter folkeskolereformens intentioner. Hvis der gives dispensation, får børnene en kortere skoledag end reformens overordnede rammer lægger op til. Ingen udover fokus på integration af folkeskolereformens intentioner i tilbuddene. Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 19 af 26

20 Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser, idet de beskrevne ændringer ligger inden for den ramme, som allerede er afsat til folkeskolereformens indførelse og skoleårets planlægning. Indstilling Direktør med ansvar for Undervisning og Tværgående Ungeindsats indstiller, 1. at Børne- og Ungdomsudvalget giver skolerne adgang til at søge om dispensation i forhold til placeringen af den understøttende undervisning for elever i specialklasserækker for børn med ADHD og for børn med svære kontaktvanskeligheder. 2. at Frydenstrandskolen og Nordstjerneskolen skal lave forpligtende samarbejdsaftaler med specialfritidstilbuddene for elever i - specialklasser for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder, - specialklasser for elever med ADHD lignende problematikker samt - specialklasser for elever med svære kontaktvanskeligheder. 3. at de øvrige principper i forhold til specialklasserne tages til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april Taget til efterretning 2. Taget til efterretning 3. Taget til efterretning Fraværende Pia Karlsen (V) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 20 af 26

21 9. Mobil Familieklasse Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at Frederikshavn Kommune igen skulle have et Familieklassetilbud. Åben sag Sagsnr: 13/24354 Forvaltning: BK Sbh: bitu Besl. komp: BUU En Familieklasser er et forebyggende tilbud, der kan være med til at fremme inklusionen i folkeskolen. Målgruppen er elever, der har problemer af ikke faglig art i forhold til at være elev i folkeskolen. Et familieklasseforløb kan ændre på dette og dermed i flere tilfælde være med til at forhindre udskillelse til et dyrere specialklassetilbud. Det er frivilligt for forældre og børn at benytte tilbuddet. Vi ønsker at etablere et Familieklassetilbud, hvor nøgleordene er: kvalitet, fleksibilitet og mobilitet Det kommende Familieklassetilbud skal være mobilt. Det betyder, at tilbuddet skal placeres der hvor behovet er. En mere detaljeret beskrivelse af det tænkte tilbud er beskrevet i vedhæftede bilag Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter beskrivelse af Mobil Familieklasse 2. godkender den beskrevne model for Mobil Familieklasse. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april Drøftet 2. Godkendt. Tilbuddet evalueres om et år. Bilag Oplæg til Mobil Familieklasse (dok.nr.55583/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 21 af 26

22 10. Skagen Skole - sikker skolevej Sagsfremstilling På mødet den 4. februar 2014 drøftede Børne- og Ungdomsudvalget situationen omkring sikre skoleveje i Skagen. Efter den seneste tids drøftelse i pressen, blev beslutningen at udvalget ønsker en tidsplan for de skolevejsanalyser, der er påtænkt, herunder et konkret tidspunkt for afslutning af analysen om skolevejen i Skagen. Teknisk Udvalg har sendt en tidsplan. Åben sag Sagsnr: 13/6728 Forvaltning: CUTU Sbh: hera Besl. komp: BUU Tidsplan for udarbejdelse af trafikpolitikker for skolerne i Frederikshavn Kommune Der er udarbejdet en tidsplan for Målet er at få lavet trafikpolitikker på de fire første skoler. Den enkelte trafikpolitik skal efter udarbejdelsen behandles i Trafiksikkerhedsudvalget, og derefter skal den godkendes af Tekniks Udvalg. I henhold til planen bliver trafikpolitikken for Nordstjerneskolen klar til godkendelse i maj, og politikkerne for Sæbygaardskole og Skagen Skole skal være færdige til godkendelse i august. I samme måned starter samarbejdet med Bangsbostrand Skole, og det forventes, at den kan behandles i Trafiksikkerhedsudvalget i december, og efterfølgende blive godkendt i Teknisk Udvalg i januar Udarbejdelsen af trafikpolitikkerne er tidskrævende, og for at opnå det bedste resultat, kræver det et tæt samarbejde mellem skole og kommune. Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at tidsplanen tages til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Taget til efterretning. Fraværende Pia Karlsen Bilag Skagen Skole - sikker skoleveje - tidsplan (svar på henvendelse fra Børne- og Ungdomsudvalget) _v1_Tidsplan_skolevejsanalyse(1).PDF (dok.nr.48798/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 22 af 26

23 11. April Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets regi Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets regi, herunder Åben sag Sagsnr: 13/25358 Forvaltning: BK Sbh: hera Besl. komp: BUU - Orientering om invitation fra KL til kommunesamarbejde om at realisere en ny folkeskole Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Taget til efterretning. Formanden samt 1 mere deltager i mødet med KL den 27. maj Der indkaldes til et ekstraordinært møde vedrørende budget den 14. maj 2014 kl Den planlagte besøgsrunde tages efter sommerferien. Den 8. maj 2014 holdes der dialogmøde med Handicaprådet i forbindelse med det ordinære møde. Fraværende Pia Karlsen (V) Bilag Invitation til kommunesamarbejde om at realisere en ny folkeskole pdf (dok.nr.58965/14) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 23 af 26

24 12. Orientering om organisationsændring i området Børn og Kultur Sagsfremstilling Med virkning fra 1. maj 2014 og som følge af etablering af Ungeenheden skilles Tværgående Ungeindsats ud fra Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats. Åben sag Sagsnr: 14/3490 Forvaltning: BK Sbh: hera Besl. komp: BUU/ØU Ungeenheden omdøbes således til Center for Unge (CU) og samtidig omdøbes Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats til Center for Skole (CS). Begge Centre refererer fortsat til Direktøren med ansvar for Børn og Kultur Heidi Becker-Rasmussen. Baggrunden for at Ungeenheden overgår til at blive et selvstændigt center er, Ungeenhedens størrelse, budget og faglige kompleksitet. Medarbejderne i de to områder er orienteret om den nye centerstruktur, og sagen er drøftet i de respektive MED-udvalg. Ledelsessekretariatet tilknyttes organisatorisk direktørområdet for Social og Sundhed pr. 1. april. Ledelsessekretariatets medarbejdere er blevet informeret om, at der sker en overflytning fra direktørområdet for Børn og Kultur til direktørområdet for Social og Sundhed, og har ingen bemærkninger hertil. Indstilling Direktøren med ansvar for Børn og Kultur indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Taget til efterretning. Fraværende Pia Karlsen (V) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 24 af 26

25 13. Nordstjerneskolen i finalen i skolefodbold. Sagsfremstilling Nordstjerneskolens fodboldhold er gået videre i finalen i ekstra bladets fodbold turnering. Åben sag Sagsnr: 14/6156 Forvaltning: BK Sbh: hahe Besl. komp: BUU Kampen spilles i Farum, og der arbejdes nu på at skaffe midler til at få så mange elever som muligt med til Farum. Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 3. april 2014 Børne- og Ungdomsudvalget var enige om, at give et bidrag til Nordstjerneskolens fodboldhold på kr. Pengene tages fra Børne- og Ungdomsudvalgets dispositionskonto. Fraværende Pia Karlsen (V) Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 25 af 26

26 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Christina Lykke Eriksen Pia Karlsen Flemming Rasmussen Kristina Lilly Frandsen Mette Hardam Ida Skov Brian Kjær Bahram Dehghan Bent H. Pedersen Børne- og Ungdomsudvalget - Referat april 2014 Side 26 af 26

27 Bilag: 2.1. Sammenfatning BUU 2013 regnskab Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 03. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26139/14

28 Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalget Årsberetninger samt overførselsopgørelser til regnskab

29 Børne- og Ungdomsudvalgets regnskabstal 2013 "-" = overskud "+" = underskud Beløb i kr. Forbrug 2013 Korrigeret budget 2013 Resultat før Bankbog Bankbog Årets resultat Heraf overførsels udgifter Center for Undervisning Ungeenhed / Ungeindsats Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Familie Drift i alt Børne- og Ungdomsudvalgets anlæg 2013 "-" = overskud "+" = underskud Beløb i kr. Forbrug 2013 Korrigeret budget 2013 Årets resultat Center for Undervisning Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Familie Anlæg i alt

30 * Bankbogen udgøres af de enkelte institutioners over-/underskud i tidligere regnskabsår

31 Sammenfatning af over/underskud samt årsberetninger for Børne- og ungdomsudvalgets budgetområde. 1. Indledning 2. Direktørens vurdering af Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab for Sammenfatning - Center for Undervisning 4. Sammenfatning - Ungeenhed 5. Sammenfatning - Center for Dag- og Fritidstilbud 6. Sammenfatning - Center for Familie 7. Anlæg 1. Indledning I sammenfatningsmaterialet er fokus primært rettet mod det regnskabsmæssige og økonomiske resultat. Da der er tale om mange og meget forskellige omkostningssteder og derfor også rigtig mange indsatsområder, henvises til de enkelte årsberetninger, såfremt der ønskes et indblik i de faktisk opnåede resultater i For hvert enkelt omkostningssted er der udarbejdet en overførselsopgørelse vedrørende over/underskud samt en specificeret årsberetning. Årsberetningerne omfatter: Kort præsentation af institutionen Orientering om regnskabsresultatet Gennemgang af opnåede resultater i Direktørens vurdering af Børne- og ungdomsudvalget regnskab for De decentrale enheder under Børne- og Ungdomsudvalget har udarbejdet årsberetninger for de enkelte omkostningssteder. Økonomicentret har udarbejdet centervise sammenfatninger og en teknisk regnskabsforklaring med opsummering af det økonomiske årsresultat. Direktørens vurdering af regnskabet skal ses som et supplement til det øvrige materiale. Børne- og Ungdomsudvalgets korrigerede budget i 2013 er på 906,0 mio. kr., og regnskabsresultatet for 2013 er på 897,4 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. eller et mindreforbrug på budgetrammen på 0,9 % har på Børne- og Ungdomsudvalgets ressort været præget af en stram økonomisk styring. Der er gennemført to budgetrevisioner den seneste pr Her forventedes et samlet mindreforbrug på 5 mio. kr. Det faktiske regnskabsresultat for 2013 viser et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. På den baggrund må jeg betragte årets resultat som tilfredsstillende, men samtidig noterer jeg med tilfredshed, at det samlet set er lykkedes at fastholde et årsresultat på linje med forventningen ved budgetrevisionen pr Heidi Becker-Rasmussen Direktør

32 3. Sammenfatning - Center for Undervisning Undervisningsområdets budgetramme 2013 er på 431,4 mio. kr., og regnskabsresultatet udviser et overskud på 5,4 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,26 %. Der er følgende omkostningssteder på undervisningsområdet: Folkeskoler inklusiv heldagsskolen og skolebibliotek Skole - Fællesområde SFO - Fællesområde Specialskole - Fællesområde Tilskud til private skoler Tilskud til efterskoler Syge- og hjemmeundervisning Sprogstimulering for tosprogede børn i førskoleområdet Elevbefordring til og med , hvor området overgik til kørselskontoret Resursepædagoger 6 16 år Konsulenter (it, skolebibliotek og pædagogisk / administrativ) Skole fælleskonto Fællesområderne under skole udviser et samlet overskud på 8,4 mio. kr. Heraf udgør lockoutmidler 4,1 mio. kr. Det resterende overskud er primært generet af færre bidrag til privatskoler og efterskoler samt til betaling for undervisning i andre kommuner. Specialområdet Fælleskonto Rammen til fælleskontoen finansierer støttetimer til elever i løbet af året, betaling til og fra andre kommuner. Regnskab 2013 udviser et overskud på 3,9 mio. kr. Heraf udgør lockout 1,7 mio. kr. Desuden har der været øgede indtægter pga. flere elever fra andre kommuner end indarbejdet i budget Samtidig er betaling for undervisning i andre kommuner faldet i forhold til budgetgrundlaget. SFO Fælleskonto Rammen finansierer bl.a. justering af børnetal i løbet af året, betaling til og fra andre kommuner, økonomisk friplads og søskendetilskud. Regnskab 2013 udviser et overskud på 1,5 mio. kr., som er fremkommet ved, at tilskud til økonomisk friplads har et underskud på 0,5 mio. kr., søskendetilskud har et overskud på 0,5 mio. kr., betaling til og fra andre kommuner har et overskud på 0,8 mio. kr. samt at regulering af børnetal i SFOen udviser et overskud på 0,7 mio. kr. Tilskud til efterskoler Budgetrammen, hvorfra der udbetales tilskud til efterskoler, udviser et underskud på 0,6 mio. kr. Underskuddet kan delvis finansieres via overskud på tilskud til privatskoler på 0,2 mio. samt overskud på bankbogen på 0,3 mio. kr. til privatskoler. I budgetforudsætningerne for 2013 var der indregnet tilskud til 259 elever ud fra en takst på kr., Det faktiske elevtal blev 269 elever med en takst på kr. Enhedsprisen ved budgetlægningen kan variere fra den endelige afregningspris, som fastsættes af staten. Herudover er der i 2013 ydet særskilt tilskud til 8 elever med i alt kr. Tilskud til privatskoler Budgetrammen tilskud til privatskoler udviser et overskud på 0,2 mio. kr. Når regnskabsresultatet for 2013 korrigeres med overskuddet på bankbogssaldoen fra 2012 på 0,3 mio. kr., fremkommer der et samlet overskud på 0,5 mio. kr

33 Overskuddet på 0,5 mio. kr. indgår i finansiering af merforbruget på efterskoler på 0,6 mio. kr. I budgetforudsætningen for 2013 var der indregnet tilskud til 804 elever og 305 SFO-børn. De faktiske tal blev 813 elever og 298 SFO-børn, en difference på 9 flere elever og 7 færre i SFO. I budgetforudsætningen til skoleelever var der indarbejdet en takst på kr., men den reelle takst ved afregningen blev kr. pr. skoleelev og kr. pr. SFO-barn. Folkeskoler inklusiv heldagsskolen og skolebiblioteket Folkeskolerne, inklusiv heldagsskolen og skolebiblioteket, udviser i 2013 et underskud på 2,8 mio. kr. Indarbejdes folkeskolernes samlede underskud på bankbøgerne på 2,1 mio., kommer området ved udgangen af regnskabsår 2013 ud med et underskud på 3,9 mio. kr. Regnskabsmæssig fordeling af skoler og SFOer Byrådet vedtog i forbindelse med regnskabsoverførslen for 2012 at overføre henholdsvis underskud og overskud på kr. fra bankbogen til driftsrammen for Tre skoler, heldagsklassen samt to SFOer, som ikke havde noget på bankbogen, har oparbejdet et overskud i Tilsvarende har svær generel indlæring og to SFOer oparbejdet et underskud i En skole, strukturklasser og to SFOer har vendt et overskud på bankbogen fra 2012 til et underskud på bankbogen for Tilsvarende har Autister, kontaktklasser og to SFOer brugt af opsparede midler fra Seks skoler og en SFO har forøget overskuddet fra 2012 til 2013, hvorimod seks skoler og en SFO har forøget deres underskud. Det samlede resultat pr. skole i 2013 uden bankbog er som følger: Skoler med overskud Bangsbostrand skole 0,05 % Elling Skole 0,86 % Heldagsskolen 1,66 % Ravnshøj skole 0,03 % Torslev skole 1,10 % Sæby skole 2,38 % Stensnæsskolen 5,20 % Strandby Skole 0,14 % Skoler med underskud Frydenstrandskolen 3,31 % Gærum skole 0,27 % Jerup Skole 1,44 % Hørby-Dybvad skole 3,23 % Nordstjerneskolen 0,35 % Skagen Skole 2,22 % Sæbygaardskolen 2,34 % Aalbæk skole 3,05 %

34 4. Sammenfatning Ungeenhed / Tværgående ungeindsats Budgetrammen for Ungeenheden og den tværgående ungeindsats er 57,4 mio. kr., og regnskabsresultatet for 2013 viser et overskud på 4,3 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 7,5 % Der er følgende omkostningssteder på området for den tværgående ungeindsats: SSP konsulent Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederikshavn (UU) Erhvervs Grund Uddannelse (EGU) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Produktionsskole Tilskud højskoler Sygebefordring ungdomsuddannelse Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsskole og Ungdomsmødested Tranåsskolen og Garagen 10. klassecenter Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) På budgetrammen for STU er der i 2013 et overskud på 1,1 mio. kr. og bankbogssaldoen fra 2013 et underskud på 1,1 mio. kr. Budgetrammen til STU blev fra 2012 til 2013 reduceret med 3,0 mio. kr. og yderligere 3,0 mio. kr. fra 2013 til Der er forsat en stigning i antallet af unge elever, som starter på undervisning i STU-regi i Frederikshavn Kommune. Dog er der stadig en del, som vælger pause eller stopper i løbet af året. I 2011 var der 73 elever, i elever og i elever. Omregnet til årsværk svarede det i 2011 til 59, i og i årsværk. Med hensyn til STU var forventningen pr. 31. august 2013 at budget og forbrug ville balancere. Området kommer imidlertid ud med et overskud, hvilket skyldes, at der ikke rettidigt er modtaget regninger for alle STU ydelser. Specialpædagogisk bistand til voksne Budgetrammen for specialpædagogisk bistand til voksne viser et overskud på 3,4 mio. kr. Personer med behov for specialpædagogisk bistand til voksne henvises og visiteres af Frederikshavn Kommune til konkrete undervisningstilbud: Taleinstituttet i Aalborg Institut for Syn og Hørelse i Aalborg Specialskolen for Voksne BORN, Specialskolen for syn Lille-skolen for Voksne Fra 1. januar 2014 overtager Aalborg Kommune den samlede opgaveportefølje, som Taleinstituttet hidtil har varetaget, hvorved den nuværende specialiserede viden fastholdes i Nordjylland

35 5. Sammenfatning Center for Dag- og Fritidstilbud: Center for Dag- og Fritidstilbuds budgetramme er 221,2 mio. kr., og regnskabsresultatet for 2013 viser et overskud på 7,5 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,4 %. Der er følgende omkostningssteder på Dag- og Fritidstilbudsområdet: Fælleskonto Dagplejen/pladsanvisning Dagtilbudsområder Specialgrupper Selvejende daginstitutioner Daginstitutioner i samdrift med skoler Puljeinstitution Fritidscentre og Aftenklubber Dagplejen Dagplejens overskud i 2013 er på 2,9 mio. kr. Overskuddet skyldes primært, at der er tilført budget til hver dagplejer, der indeholder udgifter til gæsteplejevederlag, fratrædelsesgodtgørelse, jubilæer m.v. En medvirkende faktor er også, at dagplejen er normeret til 750 dagplejepladser i 2013, men det markante fald i antallet af børn gør, at det gennemsnitlige antal børn er 566 ved årets udgang. Endelig har afskedigelser, som er foretaget i 2012, fået fuld økonomisk gennemslagskraft i Dagplejen har ved regnskabsafslutningen for 2013 således nedbragt saldoen på bankbogen med 2,9 mio. kr. til et underskud på i alt 7,9 mio. kr. ved indgangen til Der arbejdes kontinuerligt med at tilpasse driften af dagplejen til et faldende børnetal og deraf afledte afskedigelser af dagplejere. Helt konkret gøres der en indsats for at tilpasse kapaciteten hurtigere og der arbejdes mere systematisk med udnyttelse af gratis gæstepladser i dagplejen. Dagtilbudsområder/daginstitutioner Dagtilbudsområder/daginstitutioner har et samlet overskud på 1,8 mio. kr. i Ud af de 6 dagtilbudsområder 3 dagtilbudsområder (Fyrtårnet, Sæby og Opland og Bødkergaarden) vendt et underskud fra 2012 til et overskud i De resterende 3 dagtilbudsområder har fastholdt et overskud. Fælleskonto Regnskabet for 2013 udviser et overskud på 1,5 mio. kr., hvilket primært skyldes følgende: et mindreforbrug på puljen til regulering af ekstra børn i dagtilbudsområder/daginstitutioner. Puljen anvendes til økonomisk buffer i det tilfælde, at der i løbet af året er en større tilgang af børn i vuggestuer og børnehaver end normeret ved årets begyndelse. Den budgetterede normering for antal børnehavepladser i 2013 var 1.809, og det faktiske antal pladser var For vuggestuepladser var normeringen 248 pladser og det faktiske antal pladser var 236, for fritidshjemspladser/klubpladser var normeringen 254 pladser og det faktiske antal pladser var 235 pladser. Der er generelt udvist økonomisk tilbageholdenhed på fælleskontoen i forhold til overholdelse af den kommunale serviceramme. Fritidscentre og Aftenklubber Budgetrammen til Fritidscentre og Aftenklubber er 27,0 mio. kr., og regnskabsresultatet for 2013 viser et overskud på 1,3 mio. kr., hvilket svarer til et mindre forbrug på 4,8 %

36 Ved budgetrevisionen pr. 31. august 2013 var der et forventet overskud på 1,1 mio. kr. Specialtilbuddet Solsikken, som tidligere har haft til huse i en afdeling i Sæby og en afdeling i Frederikshavn, blev i sommeren 2013 samlet i nye lokaler i Frederikshavn. Et medarbejderhold på tværs af fritidstilbuddene har arbejdet med Fritidstilbud på tværs i Kommunen. Processen er blevet understøttet af realiseringsværksted, hvor der er arbejdet med processen fra idé til handling. Mere kvalitet i dagtilbud Frederikshavn Kommune modtog i mio. kr. til mere kvalitet i dagtilbud (bedre normeringer) som en del af en samlet bevilling på 500 mio. kr. Bevillingen er givet til børn i alderen 0 5 år. De 4,5 mio. kr. er i Frederikshavn Kommune fordelt efter samme princip som det øvrige budget på dagtilbudsområdet (indekseringsmodellen). Indekseringsmodellen er en taxameterstyringsmodel, hvor der tildeles det enkelte dagtilbudsområde et fast beløb pr. barn, som er ens for hele kommunen. Indekseringstakst i 2013 (indekseringsmodellen): Vuggestue: kr. (dobbelt op af en børnehaveplads) Børnehave: kr. Konkret er taksten vedrørende mere kvalitet i dagtilbud i budget 2013 følgende: Vuggestue: kr. (dobbelt op af en børnehaveplads) Børnehave: kr. Dagtilbudsområderne har, i forbindelse med regnskab 2013, beskrevet hvordan de har udmøntet den tildelte økonomiske ramme på følgende måde: Opnormering af deltidsansatte for derved at kunne gennemføre planlagte projekter Vikardækning i forbindelse med sygdom og kurser Ansættelse af kvalitetsmedarbejder i Fyrtårnet til at arbejde med bekymringsbørn ICDP uddannelse af medarbejdere (relationspædagogik) og deraf vikarudgifter. Oprettelse af sproggruppe Afsat ekstra timer til børn i grå-zonen, børn der har brug for støtte, men som ikke udløser en bevilling fra støtteressourceteamet. Projekter for børn, som f.eks. teater- og naturgrupper, samt ekstra hænder i dagligdagen. Procentoversigt for over/underskud i regnskab 2013 Regnskabsmæssig fordeling af dag- og fritidstilbudsområder/institutioner med underskud: Områder med overskud: Fælleskonto Dagtilbud 15,86 % Dagtilbudsområde Nord 2,78 % Dagtilbudsområde Vest 1,48 % Dagtilbudsområde Syd 5,96 % Dagtilbudsområde Sæby 0,32 % Dagtilbudsområde Østervrå 5,47 % Børnehaven Humlebien 0,83 % Fælleskonto Fritid 39,24 % Kaj Bundvad Fritidscenter 4,89 % Ravnshøj Ungdomsklub 31,74 % Srandby Fritidscenter 3,50 % Bangsboklubben 3,94 % Hans Åbelsvej Fritidscenter 19,59 % Ungdomsh. Sct. Laurentius 18,98 % Ålbæk Ungdomsklub 6,18 % Østervrå Ungdomsklub 35,88 %

37 Voerså Ungdomsklub 8,01 % Solsikken 3,83 % Dagplejen 13,73 % Oasen 11,43 % Områder med underskud: Ressourceteam 0 6 årige 17,20 % Dagtilbudsområde Fyrtårnet 4,29 % Dansk Røde Kors 10,78 % Idrætsbørnehave Bispevang 1,46 % Kernehuset 5,10 % Voerså Børnehave 3,55 % Ungdomsgården Hånbæk 0,65 % Hørby Ungdomsklub 0,79 %

38 7. Sammenfatning Center for Familie Budgetrammen for Center for Familie er 196,1 mio. kr. og regnskabsresultatet for 2013 viser et underskud på 8,7 mio. kr., hvilket svarer til en budgetoverskridelse på 4,4 %. Der er følgende omkostningssteder i center for familie: Familierådgivningen / dag & døgn Tandplejen Pædagogisk Psykologisk Afdeling (PPA) Sundhedsplejen Center for Familie har i 2013 haft et samlet forbrug på 204,8 mio. kr., hvilket betyder et merforbrug på 8,7 mio. kr. Budgetrammen til overførselsudgifter, der primært er tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som passer eget barn, udviser et merforbrug på 1,2 mio. kr. Overførselsudgifter er ikke omfattet af overførselsadgangen (ØKD), hvorfor regnskabsresultatet i henhold til ØKD er opgjort til et underskud på 7,5 mio. kr. Saldoen fra ØKD 2012 er et underskud på 8,0 mio. kr., hvilket betyder en ny saldo på bankbogen ved regnskabsafslutningen for 2013 på et underskud på 15,5 mio. kr. I budgetopfølgningen pr forventedes der et underskud på Center for Families budgetområde på 8,1 mio. kr., hvilket ikke er langt fra det endelige regnskabsresultat på 8,7 mio. kr. Pr. 1. oktober blev der overdraget ca. 350 sager vedr. unge mellem 15 og 23 år til Ungeenheden. I samme forbindelse blev der ligeledes overdraget 12,23 fuldtidsstillinger. Dette har dog ikke haft indflydelse på konto 5 (tilbud til børn og unge), idet økonomien først er flyttet pr. 1. januar Bo-hjemme støtte, som er et tilbud målrettet til unge, der har så omfattende støttebehov, at der ellers ville være iværksat en anbringelse, er overført til Ungeenheden sammen med Støttekontaktpersonsordningen, der løser socialpædagogiske støtteopgaver til Børn/unge. Familierådgivningen / dag & døgn I forhold til 2012 er budgetrammen på dag- og døgnområdet reduceret med 6,0 mio. kr. som følge af omlægningen af refusion til særligt dyre enkeltsager. Ændringen har medført en større indtægt på ca. 1,5 mio. kr., men samlet set har refusionsomlægningen medført et økonomisk tab på ca. 4,5 mio. kr. vedr. refusion til særligt dyre enkeltsager. I familierådgivningen har der været en større efterspørgsel på støttepersoner end forventet fra forældre til anbragte børn. Endvidere har det været nødvendigt i seks sager at anbringe mor og barn/børn på en familieobservationsinstitution. Der har været sager, hvor det ikke har været forsvarligt, at barnet/børnene boede sammen med mødrene. Udgiften har i 2013 været på ca. 2,3 mio. kr. Børne- og Ungeudvalgets linje har været denne løsning frem for ufrivillig anbringelse i f.eks. plejefamilie. Området for sikrede institutioner er både objektivt- og takstfinansieret. Der er et merforbrug på 1,3 mio. kr. I hele 2013 har Frederikshavn Kommune haft en ung boende på en sikret døgninstitution. Udover denne anbringelse har der været tre andre anbringelser af kortere varighed. De tidligere år har der været ingen eller kun ganske kortvarige anbringelser i varetægtssurrogat på sikret institution. Det er politi og kriminalforsorgen, der beslutter ophold på sikrede institutioner i disse sager. En del af områderne inden for Center for Familie har et overskud i 2013 som de enten helt eller delvis bidrager med til finansiering af merforbruget i familierådgivningen / dag- og døgnområdet. Alt i alt betyder det, at merforbruget på familierådgivningen forebyggelse og anbringelse på 14,1 mio. kr. på den vis kan nedbringes med 5,1 mio. kr. Køb og salg af pladser på anbringelsesområdet I budgetforudsætningerne for 2013 er der budgetlagt med et netto køb af 221 pladser til en gennemsnitspris

39 på 0,35 mio. kr. Den endelige opgørelse af køb og salg af døgntilbud og til brug for anbringelser, viser eksklusiv egne døgninstitutioner et forbrug på 223 pladser til en gennemsnitspris på 0,37 mio. kr. Frederikshavn Døgncenter Døgncentres regnskabsresultat for 2013 viser et overskud på 1,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 8,1 %. Frederikshavn Døgncenter omfatter Granly, Minibo og Gården. Mindreforbruget er primært relateret til ikke disponerede lønmidler i forbindelse med, at der i perioder med afvigende belægning ikke er genbesat / vikarbesat stillinger og funktioner. I løbet af 2013 har der været 32 børn og unge, som har haft ophold i Døgncentrets afdelinger med en belægningsprocent på 94. Pr. 1. marts 2014 flytter Minibo og Gården ind på ny institution på Suensonsvej 1, Frederikshavn. Tandplejen Tandplejens regnskabsresultat for 2013 viser et overskud på 0,1 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,8 %. Mindreforbruget skyldes bl.a. en vakant stilling som specialtandlæge ved tandreguleringsafdelingen i perioden 1. august til 1. december Opgaven blev dækket ind med konsulentansatte specialister og stillingen er genbesat fra 1. december I Tandplejens budget for 2013 blev der indarbejdet en driftsbesparelse på 0,8 mio. kr., hvoraf en del skulle findes via udlejning af Skagensklinikken. Denne indtægt har dog mod forventning ikke kunnet indtjenes. Sundhedsplejen Budgetrammen til Sundhedstjenesten indeholder midler til projekt Ung Mor og Børnegrupper. Det samlede regnskabsresultat for 2013 er et overskud på 0,2 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 1,0 %. I det konstaterede regnskabsresultat er der balance mellem budget og forbrug på selve Sundhedstjenesten. Projekt Ung Mor og Børnegrupper har hver især 0,1 mio. kr. i mindreforbrug. Overskuddet på projekt Ung Mor og Børnegrupper fremkommer ved tildelte donationer i 2013 samt overført overskud fra En gruppeleder har holdt pause, og i en gruppe har der været få fremmødte børn, og derfor kun en gruppeleder. Regnskabsresultatet for Sundhedstjenesten er fremkommet ved et overført underskud fra 2012 samt endnu ikke udbetalt barselsrefusioner. Derudover er der fratrådt en tjenestemand og ufinansieret løn til 2 specialstuderende i alt 6 mdr. Endelig har der været en merudgift ved udskiftning af IT-udstyr. Budgettet er tilrettet udfordringerne ift. løn til specialstuderende med virkning fra 1. august 2013 med i alt 14 timer pr. uge i personalereduktioner. Ændring af styrelsesvedtægt I december 2013 blev Frederikshavn Kommunes styrelsesvedtægt justeret i forhold til de enkelte fagudvalgs kompetenceområder. Ændringen betød blandt andet at Tandplejen og Sundhedsplejen med virkning fra 2014 overflyttes fra Børne- og Ungdomsudvalgets regi til Sundhedsudvalgets regi. I den forbindelse gøres det opmærksom på, at årets resultat vedrørende Tandplejen og Sundhedsplejen skal overføres til ØKD Sundhedsudvalget

40 Pædagogisk psykologisk afdeling (PPA) PPA s regnskabsresultat for 2013 viser et overskud på 1,9 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 9,2 %. Regnskabsresultatet ses samlet for PPA, særlige dagtilbud 32 samt køb af ydelser hos institutter i Regionen. PPA s budget er altovervejende knyttet til løn og de med arbejdet forbundne udgifter, herunder udgifter til opkvalificering af medarbejdere, efter- og videreuddannelse, testmaterialer samt transport efter Servicelovens 32. Behovet herfor kan være uforudsigeligt. I 2013 har der ikke været udgifter til køb af pladser udenfor kommunen, hvilket tegner sig for det største overskud. Derudover har PPA i sidste halve år af 2013 været igennem en ændring af organiseringen, hvilket har medvirket til at der er blevet skåret ned på ledelsesniveauet, hvilket ikke er kompenseret fuldt igennem etableringen af koordinatorfunktioner. Regnskabsmæssig fordeling af over- og underskud: Områder med overskud Tandplejen 0,83 % PPA 9,20 % Projekt Unge Mødre 66,43 % Børnegrupper 34,96 % Familiehusene 12,87 % Bo-Hjemme støtte 3,71 % Frederikshavn Døgncenter 8,10 % Frederikshavn Krisecenter 2,89 % Andre Krisecentre 85,21 % Tværgående samarbejde 143,44 % Områder med underskud Sundhedsplejen 1,68 % Familierådgivningen forebyggelse og anbringelse 23,50 % Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste 8,46 %

41 8. Anlæg Anlægsbevillingen for Børne- og Ungdomsudvalget er på 14,1 mio. kr., og regnskabsresultatet for 2013 viser et samlet overskud på 2,6 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 18,2 %. Overskuddet skyldes primært færre udgifter til digitalisering af skoleområdet og opgradering af eksisterende skoler

42 Bilag: 6.1. Ansøgning fra Bødkergården om at oprette et specialundervisningstilbud Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 03. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55223/14

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64 Bilag: 7.1. Endelig: Mission-Vision intern folder SMALL.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 03. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49491/14

65 ION ISION 1 Børne- og Kulturområdet MISSION+VISION Introduktion Mission og Vision Refleksion Hverdagsværktøj Forventninger

66 2

67 3 Arbejdet med Vision/ Mission begyndte februar Siden da har direktøren og centerchefeerne ladet sig udfordre af blandt andre de tre vise mænd : Ove Kaj Pedersen / CBS, Johannes Andersen / AAU, Knud Aarup / Socialstyrelsen. Desuden har Tværgående Lederforum været trykkammer og medskabere undervejs. Frederikshavn, marts 2014 Du er leder/medarbejder i Børne- og Kulturområdet i Frederikshavn Kommune. Området har fået en ny mission og vision. Dem får du her. Vi har suppleret med nogle forklaringer og hjælpeværktøjer, der skal gøre det lettere for dig og dine kolleger i dagligdagen, at forstå og realisere de tanker, der ligger bag. Uden dig, sker det nemlig ikke. Uden det fælleskab, du indgår i, sker det ikke. Uden din faglighed, sker det ikke. Uden din lyst til at være med, sker det ikke. Uden din kreativitet, sker det ikke. Uden din evne til at stille spørgsmål, sker det ikke. Venlig hilsen Heidi Becker Rasmussen, Direktør samt centerchefgruppen på Børne- og Kulturområdet Børne- og Kulturområdet

68 4 Definition: Missionen skal udtrykke:... det virksomheden vil udbrede- eller tilbyde til omverdenen. Formuleringen af en mission er altid i nutid. At beskrive en virksomheds mission er stort set det samme som at fortælle en fremmed person, hvad virksomheden beskæftiger sig med - i løbet af en elevatortur. Missionen er fundamentet for virksomhedens eksistens. BK missionens enkeltdele kan fx foldes ud på denne måde: Børne- og Kulturområdet Vi er nysgerrige Som medarbejder og leder er du opmærksom og du tilstræber at få et helt billede af den, du står overfor. Din faglighed og din menneskelighed er dine værktøjer, og du har en ægte interesse i at forstå og formidle, når du møder verden. på det enkelte menneskes potentiale Du går efter at finde styrker i relationen. At finde ind til det, der skaber motivation og lyst hos den enkelte. At finde det, den enkelte er god til og som er relevant ift. den udfordring, som skal løses. Alle har noget at byde på. Sammen skaber vi grundlag Fællesskabet er en styrke: fagfællesskabet, lokalfællesskabet, fællesskabet mellem dig og borgeren samskabelsen sker i dette felt. Du skal være der for din kollega og for opgaven. Du skal turde bruge dig selv sammen med dine kolleger og sammen med borgeren - og insistere på kvalitet. for trivsel, sundhed, udvikling og læring Trivsel er det tætte, relationsbårne fællesskab, hvor du føler dig værdsat // Sundhed er den mentale og fysiske styrke - der bærer dig igennem // Udvikling er motivationen til at flytte sig og bygge ovenpå // Læring er din evne og lyst til at tilegne dig ny viden og færdigheder og opnå ny erkendelse.

69 5 MISSION Vi er nysgerrige på det enkelte menneskes potentiale. Sammen skaber vi grundlag for trivsel, sundhed, udvikling og læring

70 6 Definition: En vision tager ofte form af en kort sætning, hvor organisationen kort har skitseret et bredt, forventeligt men samtidigt ambitiøst billede af sig selv. En vision er et billede, der indeholder den rolle, organisationen ser sig selv spille i fremtiden. Samtidigt indeholder visionen en ambition, som organisationen har for sig selv over en lang tidshorisont. Den er et forsøg på at angive den retning, organisationen skal bevæge sig. BKs tanker bag visionen: Intet menneske er en ø. Vi er altid nogen i relation til andre. Det er her,vi oplever os selv - i samtalen, i mødet, i aktiviteten, i samspillet. Vi har brug for mål og mening, en tro på fremtiden og egne evner. Som mennesker vokser vi, når nogen har brug for os - når vi bliver værdsat, når vi finder frem til det, der giver os en indre følelse af tilfredshed og glæde. Børne- og Kulturområdet

71 7 VISION At enhver oplever mening i livet

72 8 Livets flod Antonovsky har gjort sig overvejelser omkring, hvordan mennesker oplever mening med livet. Han bruger floden som et billede på vores dagligliv og hvordan vi takler det. Floden er livets flod, som vi mennesker befinder os i. Vi fødes i floden, lever i floden og dør i floden. Floden er således selve livet og livets strøm, om man vil. At forsøge at komme op på land, betyder i denne sammenhæng forsøg på at undgå livet, undgå at leve. Nogle mennesker leger og boltrer sig i vandet og svømmer derudad; andre mennesker tager det stille og roligt inde på det lave vand og tager måske en enkelt strejftur ud i dybere vand i ny og næ; andre igen lærer aldrig at svømme, er bange for vandet og vil allerhelst op på land. Andre igen overraskes af strømhvirvler eller af undersøiske klipper. Det er bestemt ikke helt ufarligt at være i floden og en af Antonovskys væsentligste pointer er, at livet handler om at lære at svømme - og at vi må være opmærksomme på, hvad der gør os hver især til gode svømmere. Som professionelle i BK er vi ofte svømmelærere for andre mennesker i livets flod. Vi har ansvaret for at vores borgere lærer at svømme og klare de forskellige overraskelser undervejs. Mennesker skal opleve det, som Antonovsky kalder sammenhæng. Det vil med andre ord sige, at mennesker skal opleve tilværelsen som meningsfuld, til at forstå og til at håndtere. På den måde vil de opleve mening med livet!

73 Mening i livet - fra filosofi til hverdagsliv 9 Livet må forståes baglæns - men leves forlæns. Med visionen er der et klart signal i ikke at tilstræbe meningen med livet. Meningen med livet er en højere dimension som hvert menneske på et givent tidspunkt i livet kan stoppe op og forholde sig til, jf. Kierkegaards baglæns metafor. Men meningen i livet skal ses som momenter i det levede liv - den forlæns metafor. I BK har vi en vision om at understøtte at de borgere vi er i berøring med momentvis oplever mening I livet - det kan være via den gode relation, det nyopdagede talent, den litterære oplevelse, den gode kontakt, følelsen af at kunne noget, at der er brug for en, at andre vil en og ser ens potentiale.

74 10 Refleksionsspørgsmål Missionen Hvordan skal borgeren * mærke, at jeg/vi er nysgerrig på det enkelte menneskes potentiale? På hvilken måde skaber jeg/vi grundlag for trivsel, sundhed, udvikling og læring? Hvad får mig/os til at føle, at vi har bidraget til missionen? *Borgeren skal her forstås som barnet, den unge eller den voksne, som dit arbejde retter sig mod

75 11 Visionen Hvad forstår jeg/vi ved: mening i livet? Hvilke tanker sætter det igang omkring samspil med borgeren? Hvad skal der til for, at jeg/vi kan understøtte visionen? Børne- og Kulturområdet

76 12 Børne- og Kulturområdet

77 Hverdagsværktøj 13

78 14 Inddrag borgerne Stafetten Der er mange måder at involvere borgeren i missions- og visionsarbejdet. Du kan diskutere nøgleord som mening, potentiale og trivsel, sundhed, udvikling og læring i de dialogfora, hvor du møder borgeren. På den måde får du et indtryk af borgerens oplevelse af missionen og visionen og ikke mindst hvordan du kan arbejde borgerorienteret. Rammen kan fx være en borgercafé, der anvendes til at dele synspunkter og viden i forhold til emner, man vælger at sætte fokus på. Borgercaféen er velegnet til en aften, hvor du mødes med flere borgere (forældreaftener, bestyrelsesmøder, borgermøder mv.). Rummet er indrettet med en række caféborde. På hvert cafébord er der placeret ét eller flere spørgsmål, der skal hjælpe dialogen på vej. Borgere og medarbejdere deltager i dialogen omkring cafébordene. Der kan med fordel udpeges en vært ved bordene, der leder drøftelserne og inviterer så mange som muligt ind i dialogen. For at holde gang i missions- og visionsarbejdet kan I arbejde med en metode kaldet stafetten. I stafetten betragtes jeres arbejdsplads som et hold, hvor den enkelte medarbejder - efter at have tilbagelagt en vis distance - afløses af den næste medarbejder på holdet. Når du har stafetten, har du ansvaret for at holde gang i missions- og visionsarbejdet. Det kan du gøre på mange måder. Du kan fx. hænge små sedler på personalestuen, i garderoben eller på toilettet omhandlende missionen/visionen. Du kan give et lille oplæg på personalemøder, eller bare stille spørgsmål til dine kolleger i dagligdagen. Overvej som arbejdsplads, hvad stafetten skal være. Er det en fysisk- eller mundtlig depeche, der overdrages?

79 Skab opmærksomhed 15 Snak med hinanden om, hvordan i får spredt budskabet om mission/ vision i jeres afdeling/institution/skole/center: - tryk plakater, der kan hænge i fællesrum, garderober, kontorer - læg kopier af fysisk materiale i venteværelser, på toiletter, i omklædningsrum - hav fast dagsordenspunkt i perioder, der inviterer til at snakke om vision/mission - lav interessante mailsignaturer, der tager fat om grundtankerne i vision/ mission

80 16 Organisationens ord Vision og mission i B&K hænger sammen med andre vigtige målsætninger og strategier for hele Frederikshavn Kommune. B&K - Vision B&K - Mission Vækstspor for hele Kommunen Maritim Fødevarer Oplevelse og turisme Energi At enhver oplever mening i livet Vi er nysgerrige på det enkelte menneskes potentiale. Sammen skaber vi grundlag for trivsel, sundhed, udvikling og læring Politikker/strategier/værdigrundlag Fx: Børne- og Ungepolitik / Kulturpolitik / Sundhedspolitik...

81 17 8 strategiske udfordringer for Frederikshavn Kommune Skabe et robust lokalsamfund Robuste mennesker At sætte borgernes selvhjulpenhed i centrum, og sætte deres netværk i spil Mere for mindre Effektiv værdiskabelse Udsyn, nysgerrighed og nysyn Kommunen som garant for de svage og umælende Styrken ligger i evnen til at opbygge relationer

82 18 Sprog skaber virkelighed Øv dig i at bruge mission og vision sprogligt i din kommunikation - brug begreber, som fx mening - så det giver mening! Vær opmærksom på ordene nysgerrig - potentiale - sundhed - udvikling - trivsel - læring. Brug sproget til at folde begreberne ud. Både når du kommunikerer internt og ud af huset. Gør det du siger og sig det du gør - sæt handling bag ordene - så får mission/vision liv. Detektiv-opgaven For at kunne udleve missionen og visionen er det nødvendigt med noget forarbejde. Sæt dig selv, dine normer, værdier, forforståelser og holdninger under lup. Skab din forståelse af: mening i livet, nysgerrig og potentiale hos andre mennesker. Sæt også luppen på, om I som kolleger forstår det samme? Og hvordan hænger jeres forståelse sammen med verden omkring jer? Forhold dig kritisk til dig selv og din omverden og vær parat til at lade dig udfordre.

83 Egne noter 19

84 20 Implementering med et smil Lav et reality-tjek. Scorekortet er en invitation til praktisk og afvæbnende at snakke sammen om missionen - altså, vores måde at arbejde på i dagligdagen. Her er et par spørgsmål til inspiration. Du kan score alene - eller sammen med kollegerne :-) Find selv på flere spørgsmål. Skriv spørgsmålene i scorekortet. Kopier - del ud - snak - og hav det sjovt samtidigt. Eksempel: Scorekort Lidt Meget Har du været nysgerrig i denne uge? Har du fået øje på noget potentiale? Har du gjort en forskel? Har du lært/lært andre noget? Har du rykket, sammen med kollegerne? Har du skabt udvikling?

85 Fyld ud med egne spørgsmål, kopiér og del fx ud til kollegerne på næste møde Scorekort Lidt Meget

86 22 Brug jeres møder I formelle møderegi såsom personalemøder, temadage, faggruppemøder, tværfaglige møder mv. med andre fra BKs regi kan du være med til at sætte mission og vision på dagsorden. Eks. ved at drøfte: Hvad gør du i det daglige, som kan være med til at skabe mening i livet for din målgruppe? Har du eksempler på det? Hvordan kan du sammen med dine kolleger tilrettelægge praksis, så I lever op til missionen? Giver det anledning til at tænke at noget skal håndteres anderledes? Hvordan kommer din nysgerrighed til udtryk? Forstår du det samme ved trivsel, sundhed, udvikling og læring som dine kolleger? Er der noget særligt der karakteriserer Jeres område og lokalsamfund som I kan bygge videre på? Vær nysgerrig og hent inspiration til arbejdet i beslægtede områder. Hvordan hænger det sammen med Jeres værdigrundlag? Uformelle møder, over kaffen med en kollega, i ventetiden mellem møder, på vej ud på p-pladsen til fyraften: snak med din kollega om, hvordan mission og vision bliver en del af Jeres hverdag.

87 Læg en plan Når I går igang med at arbejde med missionen og visionen kan I med fordel lægge en plan. Bliv enige om jeres ambition. Planlæg derefter de forskellige trin i arbejdet med visionen og missionen. Et eksempel på planlægning: 1. Vores ambition for implementeringen af mission og vision (mål/formål) 2. Definition af målgruppe (hvem henvender vi os til) 3. Bestemmelse af arbejdsmetoder (hent inspiration i kataloget) 4. Fordeling af arbejdsopgaver og roller 5. Tidsperspektiv 6. Kommunikationsstrategi (hvordan formidler vi internt/eksternt) 7. Milepæle (delmål) 8. Succeskriterier (hvornår er vi lykkes). Egne noter 23

88 24 ION ISION MISSION+VISION Forventninger til dig Missionen skal udgøre fundamentet i det arbejde, du dagligt præsterer i vores organisation. Visionen er den retning, vi ønsker organisationen skal bevæge sig i. Du sidder med et katalog, der giver dig mulighed for at sætte fokus på både missionen og visionen på din arbejdsplads. Om du er leder eller medarbejder forventer vi, at du lader dig inspirere, og går i gang. Det kan du gøre igennem de forslag, vi præsenterer i dette katalog - eller på anden måde. Vi har tillid til, at du kan omsætte ordene til praksis, så de giver mening for dig, dine kolleger og ikke mindst de borgere, jeres arbejde retter sig mod. Rigtig god arbejdslyst! Børne- og Kulturområdet

89 Bilag: 9.1. Oplæg til Mobil Familieklasse Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 03. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55583/14

90 Forslag til etablering af Mobile Familieklasser Direktørområdet Børn og Kultur, Direktør Heidi Becker- Rasmussen april 2014

91 Indledning I august 2008 blev der startet familieprojekter i Frederikshavn Kommune. På tre af kommunens folkeskoler, Skagen Skole, Torslev Skole og Heldagsskolen, blev der etableret Familieklasser. Familieklasser, der er et forebyggende tilbud, var mellem et permanent tilbud. Familieklasser er med til at fremme inklusionen i folkeskolen. Målgruppen var elever, der har problemer af ikke faglig art i forhold til at være elev i folkeskolen. Et familieklasseforløb kan ændre på dette og dermed i flere tilfælde være med til at forhindre udskillelse til et dyrere specialklassetilbud eller familietilbud Det er frivilligt for forældre og børn at benytte tilbuddet. Der er et omdrejningspunkt i arbejdet at inddrage familiens egne ressourcer I periode har 124 familier benyttet sig af tilbuddet i en Familieklasse. Af budgetmæssige årsager blev det besluttet at nedlægge Familieklasserne pr. 1. august

92 I forbindelse med behandlingen af Budget 2014 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at genetablere et Familieklassetilbud i form af et mobilt tilbud. Udvalget har derfor besluttet, at der årligt skal afsættes kr. til formålet. Vi ønsker at etablere et Mobilt Familieklassetilbud, hvor nøgleordene er - Kvalitet - Fleksibilitet - Mobilitet Beskrivelse af Et mobilt Familieklassetilbud :: Team: - Der etableres et rejsehold på 3 personer. Rejseholdet er det væsentlige fundament for at få kvalitet og fleksibilitet i tilbuddet. - Teammedlemmerne findes blandt de lærere og pædagoger, der blev uddannede i forbindelse med etableringen af Familieklasserne i Teammedlemmerne arbejder delvist i familieklassen og delvist på en af kommunens skoler - Teamet refererer i forhold til Familieklassearbejdet til den skoleleder, som har ansvaret for Familieklassen Fysiske placering: - Der etableres tre baser, hvor det vil være muligt at køre et familieklasseforløb. - De tre baser fordeles spredt i kommunen. - Det er ikke nødvendigvis på de samme skoler, der er base hvert år, dette kan varieres alt efter, hvor behovet er i den pågældende periode. Organisering: - Forløbet vil som hovedregel køre over en periode på 12 uger med mulighed for at både afkorte og forlænge perioden. 2

93 - De første 8 uger gennemføres med to personaler fra det etablerede team. - I de sidste 4 uger vil det blive mulighed for at gennemføre forløbet med en af teampersonerne samt en person fra den/de deltagende skoler(følordning). Udgiften til de lokale medarbejdere afholdes i så fald af skolerne. Begrundelsen for denne konstruktion er bl.a. at der på denne måde vil ske en videndeling på området, samt at de to sidste familieterapeuter fra rejseholdet, kan fortsætte til næste base. En forudsætning for denne konstruktion er, at personen fra skolen forinden har fulgt Familieklassen som observant i en aftalt periode - Der regnes med, at anvende to ugentlige dage a 4-5 timer i hele perioden. Skematisk overblik over planlægningen: August September Oktober November December januar februar marts April Maj Juni 1. forløb, uge forløb 3. forløb 4. forløb Økonomi: Der er som udgangspunkt afsat kr. i budgettet til at gennemføre projektet. Omregnes der kr. til løntimer, vil det svare til, at der ca. kan anvendes 1200 løntimer i projektet. Timerne skal anvendes til såvel forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af forløbene. Herunder tænkes også, at det er vigtigt at der bliver mulighed for kollegial supervision, ajourføring, uddannelse m.m. Midlerne skal desuden dække kørsel, øvrig drift m.m. 3

94 Målgruppen: Den mobile Familieklasse er et tilbud til familier med børn, der ikke trives i deres klasse. Et familieklasseforløb kan ændre på dette og dermed i flere tilfælde være med til at forhindre udskillelse til et dyrere specialklasse- eller familietilbud Som udgangspunkt vil det være det pædagogiske personale, der dagligt er i kontakt med barnet, der anbefaler, hvem der kunne profitere af et Familieklassetilbud. Det er frivilligt for forældre og børn om de ønsker at benytte tilbuddet. Initiativet kan også komme fra forældrene, men et forløb skal efterfølgende altid anbefales af skolen. Erfaringer fra det tidligere arbejde med Familieklasser Erfaringerne fra de tidligere Familieklasser viser, at det var vigtigt for forældrene, at et Familieklassetilbud : - er et skoletilbud og ikke en del af det etablerede støttesystem - er et neutralt tilbud i forhold til barnets lærere og skolen - at jo yngre børnene er, jo højere er succesraten Det er desuden afgørende for succes, at - det er de samme medarbejdere der står for forløbet, da det giver bedre mulighed for at fordybe sig i opgaven. - der er en hurtig ekspeditionstid - det er et skoletilbud og ikke en del af systemet - det er et neutralt tilbud i forhold til barnets lærere og til skolen - der er et tæt samarbejde mellem hjemklassens og familieklassens personale Afslutning. Den model, som er beskrevet ovenover, er en måde at etablere et Mobilt Familieklassetilbud på. 4

95 Der vil også være andre måder at løse opgaven på, men vi mener ikke de kan holdes indenfor den givne økonomiske ramme. Som eksempel kan nævnes: Familiebus. Der bliver anskaffet en bus, som bliver indrettet til et Familieklasse tilbud. Bussen bevæger sig til den skole/det område der har familier, der ønsker, at få et forløb i en Familieklasse. 5

96 Bilag: Skagen Skole - sikker skoleveje - tidsplan (svar på henvendelse fr a Børne- og Ungdomsudvalget) _v1_Tidsplan_skolevejsanalyse(1).PDF Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 03. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48798/14

97 TIDSPLAN 2014 SKOLEVEJSANALYSE Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole Februar Marts Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole April Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole Maj Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole Juni Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole Juli Aug Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole Sep JAOL/

98 Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole Oktober Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole November Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole December Nordstjerneskolen Sæbygård skole Skagen Skole Bangsbostrand Skole Opstartsmøde med skolen 2. møde med skolen Forelæggelse for TSU Forelæggelse for TU I de mellemliggende tider arbejder administrationen med skolevejsanalysen og sammenskrivning af skolernes materiale til trafikpolitikken JAOL/

99 Bilag: Invitation til kommunesamarbejde om at realisere en ny folkeskole pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 03. april Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58965/14

100 Til borgmesteren og udvalget med ansvar for folkeskolen Invitation til kommunesamarbejde om at realisere en ny folkeskole KL inviterer til et fælles kommunesamarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med kommunesamarbejdet er at udvikle politisk og faglig viden om ledelse, mål og resultatstyring i folkeskolen. Formålet er endvidere at tydeliggøre kommunernes implementering af folkeskolereformen over for regering og Folketing og andre centrale interessenter. Folkeskolereformen betyder en markant omstilling af folkeskolen. Kommunalpolitikerne har som skoleejere en helt afgørende rolle i forhold til at lede og understøtte denne omstilling. Samtidig er der fra mange kommuner opfordringer til og efterspørgsel efter, at kommunerne i denne proces udnytter og bistår hinanden med gensidig inspiration. KL ønsker at understøtte det fælleskommunale samarbejde med henblik på, at kommunerne kan fastholde fokus, retning og nytænkning i forandringsarbejdet med skolevæsenet og de enkelte skoler. Den 19. marts 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2 Kommunesamarbejdet består af en politisk del, hvor udvalgsformanden og et medlem af udvalget med ansvar for folkeskolen samt en repræsentant fra forvaltningen drøfter status på omstillingen og de nødvendige indsatser. KL håber, at alle kommuner vil deltage i kommunesamarbejdet. Hvis man siger ja til at deltage i den politiske del, siger man ja til at deltage i to møder om året på hver tre timer. Deltagelse i de politiske møder er gratis. KL s Børneog Kulturudvalg er værter for den politiske del af kommunesamarbejdet. Kommunesamarbejdet omfatter også en række faglige samarbejder, som udvikler, nytænker og bearbejder konkrete ledelsesmæssige og faglige temaer, der understøtter udviklingen af folkeskolen, så alle elever blive så dygtige som de kan, samtidig med at de trives. Det er ikke tanken, at alle kommuner skal tilmelde sig de faglige samarbejder. Kommunerne kan naturligvis tilmelde sig efter behov og efter, hvor man selv er i processen med at realisere

101 en ny skole. De faglige samarbejder har forskelligt indhold og forskellige processer. Prisen afhænger af mødernes omfang mv. De faglige samarbejder vil også levere temaer til drøftelse på de politiske møder. De skal spille ind med problemstillinger og nye ideer om kommunernes arbejde med elevernes læring og trivsel. Mellem møderne vil KL udsende et nyhedsbrev om temaer og begivenheder, der har betydning for kommunernes realisering af en ny folkeskole. Det er første gang, at KL inviterer til et løbende samarbejde med alle kommuners fagudvalg på skoleområdet. I første omgang omfatter samarbejdet de nævnte to møder i Ved udgangen af året tages der stilling til, hvordan samarbejdet skal forme sig i Status på kommunernes forberedelse af reformen På kort sigt vil der være stor efterspørgsel efter viden om kommunernes forberedelse af reformen frem mod august Det er hensigtsmæssigt, at KL til brug for videndeling mellem kommunerne, indhenter en status på, hvilke beslutninger kommunerne har truffet i forbindelse med reformen. Denne information vil også kunne anvendes i dialogen med staten om reformarbejdet. KL vil samtidig med denne invitation udsende et spørgeskema til forvaltningen om status på kommunernes arbejde med reformen. Resultatet af undersøgelsen vil bl.a. blive drøftet på det første politiske møde i kommunesamarbejdet. Møder og invitationer i 2014 Det første politiske møde i kommunesamarbejdet finder sted den 27. maj 2014 kl på Hotel Nyborg Strand. Det andet møde afholdes sidst i november Samtidig med denne invitation udsendes der til forvaltningen en invitation til de første tre faglige samarbejder om udvikling af folkeskolen. Det er om økonomi og ressourcestyring, målstyring, progression og resultatopfølgning samt om kommunikation. Sidst i april 2014 vil der blive udsendt invitationer til de næste faglige samarbejder, fx om faglig ledelse og it i læring og undervisning. Tilmelding Tilmelding til de politiske møder foretages senest den 9. maj 2014 på Med venlig hilsen Erik Nielsen Kristian Wendelboe 2