Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Transkript

1 Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige kernekapital med ca. 10 mia. kr. i perioden Det er disse stramninger, der først og fremmest begrunder den gennemførte bidragsforhøjelse i Totalkredit. Finanskrisen har medført meget store ændringer i betingelserne for at drive realkreditvirksomhed. Kravene fra myndighederne både på kapital- og likviditetsområdet er steget kraftigt, og samtidig stiller også ratingbureauer og investorer (tilsammen omtalt som markedet ) øgede krav og forventninger til. Fondsindtægterne, dvs. koncernens frie, investerbare midler, kan ikke længere generere den vækst i den egentlige kernekapital, har behov for. Dels er renterne lave og endda negative på korte obligationer med lav risiko, og dels er der kommet en række nye krav fra myndigheder og ratingbureauer. De nye krav medfører væsentlige renteudgifter, når udsteder hybrid kernekapital, supplerende kapital og særlige gældsinstrumenter, der sammen med egentlig kernekapital anvendes til at opfylde kravene. Desuden er det et gennemgående træk, at både myndigheder, ratingbureauer og investorer stiller krav om, at der skal være mere kapital, og at kapitalen primært skal bestå af egentlig kernekapital og i mindre grad af andre typer af kapital. Tidligere kunne kapitalen i højere grad bestå af kapitalinstrumenter af lavere kvalitet, typisk hybrid kernekapital og supplerende kapital. Dertil kommer, at myndighederne kræver, at finansielle virksomheder både i gode og mindre gode tider skal have betydelig afstand til de formelle krav. Det gælder især for systemisk vigtige koncerner som. Der er siden finanskrisen mere specifikt indført en lang række krav fra myndigheder og markedet, som i særdeleshed vedrører realkreditudlånet til private. Alt i alt betyder de nye tiltag, at der nu er højere kapitalkrav, behov for mere kapital af høj kvalitet (især egentlig kernekapital) og/eller særlige gældsinstrumenter, og at der skal være mulighed for hurtigt at kunne fremskaffe yderligere kapital. Der er tale om følgende elementer: - Finanstilsynet anvender i stigende grad muligheden for at stille ekstra kapitalkrav via det såkaldte individuelle solvensbehov, herunder krav til opgørelsesmetoder og hvilke risici, der eksplicit skal dækkes 1. koncernen havde ved udgangen af 2015 et samlet solvensbehov på 11,8% af risikoeksponeringerne, mens lovens mindstekrav var 8%. Solvensbehovet er kun en del af det samlede kapitalkrav, som derudover bl.a. også består af de lovpligtige bufferkrav herunder SIFI-kravet. - Systemisk vigtige koncerner som pålægges ekstra krav til størrelsen af den egentlige kernekapital, og jo større institut, desto højere krav om ekstra egentlig kernekapital. Kravet er pt. fastsat til 2% af Erhvervs-og Vækstministeren 2. 1 jf. bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov og tilhørende vejledning. 2 jf. 125 h i lov om finansiel virksomhed.

2 - Samtidig skal -koncernen fremover bruge mere egentlig kernekapital til at opfylde det individuelle solvenstillæg som følge af en anbefaling fra den europæiske tilsynsmyndighed (EBA). Anbefalingen er implementeret i dansk lovgivning med virkning fra 1. januar Tidligere kunne tillægget opfyldes med hybrid kernekapital og supplerende kapital med særlige vilkår. - Finanstilsynet og EBA kræver, at der foretages såkaldte stresstests. En stresstest er en fremskrivning af udlånet, risikovægtene, nedskrivningerne og egenkapitalen under antagelse om en hård lavkonjunktur, der rammer dansk økonomi. -koncernen skal være robust overfor disse stresstests og inddrage resultatet af disse i sin kapitalplanlægning. I de hårde stresstests forøges risikoeksponeringerne med ca. 100 mia. kr. Herved stiger behovet for kapital yderligere. For en ikke-børsnoteret finansiel virksomhed som koncernen stilles særlige krav til kapitalplanlægningen, fordi vi ikke har adgang til ny kapital via børsmarkedet. - Myndighederne har fået større fleksibilitet til administrativt at ændre kapitalkravene. Eksempelvis kan Finanstilsynet forhøje risikovægtene på boliglån 4, og EBA kan ændre tekniske standarder for opgørelse af kapitalkrav, og for hvilke kapitaltyper der skal anvendes for at opfylde kravene. Sådanne administrative ændringer kan påvirke /Totalkredits kapitalbehov markant. - Ud over at myndighederne stiller krav til -koncernen, stiller også ratingbureauerne øgede krav til kapitalforholdene, så ratingen kan fastholdes. Standard & Poors (S&P) indførte i slutningen af 2010 to krav: Et generelt kapitalkrav, kaldet RAC (Risk Adjusted Capital), og et krav om ekstra sikkerhedsstillelse på ca. 6% af udlånet, som instituttet skal opfylde for at kunne have en høj rating af realkreditobligationerne. RAC skal primært opfyldes med egentlig kernekapital, og kun i begrænset omfang kan instituttet anvende hybrid kernekapital og supplerende kapital. Ligeledes er der krav til kvaliteten af den ekstra sikkerhedsstillelse, som skal være placeret i særligt sikre obligationer. - Med indførelsen af krisestyringsdirektivet i Danmark i 2015 er der kommet flere krav fra ratingbureauet S&P. Det skyldes, at S&P vurderer, at der ikke længere kan forventes statsstøtte til de danske institutter. S&P kræver derfor, at institutterne skal have ekstra kapital og/eller seniorgæld med særlige vilkår (Additional Loss Absorbing Capacity, ALAC) for at modgå den mistede statsstøtte. har derfor givet tilsagn om, at der inden midten af 2017 foretages udstedelser for i alt mia. kr. i form af en særlig seniorgældstype, der kan nedskrives, eller supplerende kapital. - I forbindelse med vedtagelsen af krisestyringsdirektivet blev der i Danmark indført et krav om en gældsbuffer til realkreditinstitutter 5. -koncernen skal derfor have kapital eller seniorgæld svarende til 2% af realkreditudlånet, dvs. ca. 25 mia. kr. 3 jf. bekendtgørelse om kapital til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg for pengeinstitutter og realkreditinstitutter. 4 jf. bl.a. kapitalkravsforordningen (CRR) art. 458 og art jf. lov om finansiel virksomhed 125i. Side 2

3 Vurderingen er på den baggrund, at et minimumsniveau for en typisk finansiel koncern fremadrettet er en egentlig kernekapital i niveauet ca. 15% af risikoeksponeringerne. Hertil opererer -koncernen med en buffer på 2,5%, da vi ikke er børsnoteret og samtidig har en stor andel af uopsigelige realkreditlån med lang løbetid. Det samlede mål for egentlig kernekapital er derfor på 17,5% af risikoeksponeringerne. Uden bufferen vil der være for stor risiko for, at vi ikke i tide kan foretage de nødvendige tilpasninger af den egentlige kapitalmængde eller af udlånet. Dette skal i øvrigt ses i lyset af, at der også løbende stilles nye krav, som betyder nye eller øgede omkostninger, fx: - EU stiller via krisestyringsdirektivet krav om, at der i alle lande skal opbygges en national afviklingsfond. -koncernen skal bidrage til den danske afviklingsformue for realkreditinstitutter med mio. kr. årligt fra midten af 2015 og 8 år frem. - Samtidig stiller SDO-lovgivningen krav om, at der stilles ekstra sikkerhed i kapitalcentrene, hvis ejendomspriserne falder 6. Den ekstra sikkerhed stilles typisk ved at udstede seniorgæld eller obligationer 7. Derved får -koncernen højere omkostninger i lavkonjunktur - også selv om tabene ikke måtte stige. - Finanstilsynets har strammet fortolkningerne af nedskrivningsreglerne, og niveauet for nedskrivninger har siden finanskrisen været højere end tidligere. Figur: EU-Kommissionens præsentation af nuværende kapitalkrav ved ECOFIN møde, maj jf. realkreditlovens 33d. 7 Særlige lovhjemlede obligationer, der kan udstedes som supplerende sikkerhed i kapitalcentre ved faldende ejendomsprisfald eller for at forbedre likviditeten i kapitalcentrene, jf. realkreditlovens 15. Side 3

4 I figuren ser du en præsentation fra EU-Kommissionen fra 2012 af de vedtagne kapitalkrav, som påvirker og Totalkredit allerede i dag. Today udtrykker de krav, der var gældende frem til 31. december 2013, og Tomorrow udtrykker de vedtagne krav, der er under indfasning frem til 1. januar De grønne felter er kravene til egentlig kernekapital. Som det fremgår, er kravene til egentlig kernekapital mangedoblet. De tofarvede felter er særlige kapitalkrav, hvor de nationale myndigheder fastsætter kravet, fx kravet til systemisk vigtige institutter, hvor kravet til både -koncernen, Bank og Totalkredit er fastsat til 2% af Erhvervs- og Vækstministeren. Som det fremgår af figuren, er der også fra EU-Kommissionens side en klar forventning til, at instituttet skal have sin egen kapitalbuffer. Finanstilsynet påpegede eksplicit i maj 2015 det problematiske i -koncernens nuværende kapitalsituation både at det aktuelle kapitalniveau reelt er relativt lavt, og at den manglende adgang til kapital er et problem givet koncernens status som systemisk vigtigt institut. Finanstilsynet udtalte i forbindelse med et tilsynsbesøg: De fremtidige kapitalkrav og indfasningen af disse medfører stigende kapitalkrav for -koncernen frem til Det medfører behov for yderligere kapitalisering af -koncernen selv ved uændret udlånsomfang. Ved stigende udlån vil kapitalbehovet blive yderligere forøget. Det er her en udfordring, at som systemisk vigtigt institut ikke har samme adgang til at hente egenkapital på kapitalmarkederne som andre systemisk vigtige institutter. Totalkredit har besluttet at forhøje bidraget på realkreditlån til privatkunder. Det sker først og fremmest for at sikre den indtjening, der er nødvendig for at efterleve de allerede vedtagne højere kapitalkrav. Målsætningen om egentlig kernekapital på 17,5% af risikoeksponeringerne medfører, at -koncernen skal have 70 mia. kr. i egentlig kernekapital i Det skyldes, at risikoeksponeringerne forventes at udgøre ca. 400 mia. kr. i Ultimo 2015 udgjorde risikoeksponeringerne 311 mia. kr., men følgende forhold forventes at øge risikoeksponeringerne til ca. 400 mia. kr. i 2019: - har en række ændringer til IRB-modeller til godkendelse i Finanstilsynet. Ændringerne bunder i de lovmæssige krav til, at modellerne hele tiden skal være robuste og retvisende 8. Ændringerne vil forøge -koncernens risikoeksponeringer med ca. 35 mia. kr. til ca. 345 mia. kr. og vedrører primært realkreditudlånet. Ændringerne i risikoeksponeringerne vil slå igennem den dag, vi modtager Finanstilsynets godkendelse. - Desuden skal s modeller tilpasses på grund af udviklingen i de parametre, der indgår i beregningen af risikovægtene, herunder bl.a. udviklingen i tab. Disse modelændringer forventes at medføre en stigning i risikoeksponeringerne på ca. 25 mia. kr., der primært vedrører realkreditudlånet. - Risikoeksponeringerne forventes yderligere at stige med ca. 30 mia. kr. Det er bl.a. en følge af almindelig vækst i realkreditudlånet til både privat- og erhvervskunder svarende til den generelle forventede økonomiske vækst for de kommende år. 8 Det følger bl.a. af kapitalkravsforordningen (CRR) art. 143, at anvendelse af IRB-model kræver Finanstilsynets tilladelse, og med udgangspunkt heri har EBA og Finanstilsynet fastlagt forskellige krav hertil. Side 4

5 Ved udgangen af 2015 var -koncernens egentlige kernekapital på 60,5 mia. kr. s nuværende hybride kernekapital og supplerende kapital kan ikke indgå i denne opgørelse, da disse kapitaltyper ikke er egentlig kernekapital. -koncernen mangler således ca. 10 mia. kr. for at nå målet om egentlig kernekapital på 70 mia. kr. De penge skal tjenes i årene Forhøjelsen af bidragssatserne på Totalkredit-lån til privatkunder medfører - sammen med de seneste års løbende prisforhøjelser på bankudlån og realkreditudlånet til erhvervskunderne samt markante besparelser - en større sikkerhed for, at kapitalmålet på 70 mia. kr. kan nås til Side 5