STUDIEORDNING 2007 Fransk ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG
|
|
|
- Arnold Winther
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING 2007 Fransk KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR FREMMEDSPROG, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
2 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelserne i fransk A. Mål og forudsætninger... 3 Kandidatuddannelsen i fransk... 3 Tilvalg i fransk... 7 Adgangskrav... 8 Titel... 9 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel, kandidatuddannelsen i fransk Forløbsmodel, tilvalg i fransk Eksamensoversigt, kandidatuddannelsen i fransk Eksamensoversigt, tilvalg i fransk C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget II. Beskrivelse af uddannelsens discipliner A. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Fransk kultur (særfag 1) Fransk sprog (særfag 2) Åbne fag Åbent fag 1: Historie og samfundsforhold Åbne fag 2: Iværksætterfag Speciale B. Beskrivelse af tilvalgets discipliner (på kandidatuddannelsen) Interkulturel kommunikation Version Grammatik Skriftlig sprogproduktion og grammatik Valgfag projekt Særfag (kultur) III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser
3
4 Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelserne i fransk I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk (70 ECTS) og kandidatuddannelsen med tilvalg i fransk (50 ECTS). A. Mål og forudsætninger 1. Kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk Kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk er et fuldtidsstudium på 120 ECTS, heraf udgør det centrale fag i fransk 70 ECTS og tilvalget i et andet fag 50 ECTS. Formålet med uddannelsen er at uddybe de faglige kompetencer, som den studerende har erhvervet i BA-uddannelsen (centralt fag fransk). Disse kompetencer skal tilgodese dels det centrale fags tre dimensioner: sproglig, kulturel og historisk-samfundsfaglig, dels en yderligere metodisk forankring, der sætter en kandidat i stand til selvstændigt at kunne anvende videnskabelig teori og metode i såvel akademisk sammenhæng som i anden erhvervsmæssig sammenhæng, at vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse og faglige problemløsning, og at indgå i forskningsarbejde. s Formålet er endvidere at erhverve en række generelle, akademiske og specifikke (faglige, intellektuelle og praktiske kompetencer) i fransk. Generelle, akademiske kompetencemål (intellektuelle kompetencer): 1. evne til tilegnelse af ny viden og formålsbestemt anvendelse heraf 3
5 2. evne til søgning, analyse og forståelse af informationer og kritisk vurdering (udvælgelse og prioritering) heraf 3. evne til at arbejde med større informationsmængder og evne til at uddrage essensen heraf 4. evne til at systematisere og strukturere kompleks viden 5. evne til at indkredse og formulere udvalgte problemstillinger med henblik på løsning af faglige problemer 6. fortrolighed med forskningsarbejde, dvs. evne til opstilling af en kvalificeret problemstilling og gennemførelse af en metodisk analyse på baggrund af relevante data og teorier, herunder kritisk stillingtagen til andres arbejder, 7. evne til læsning af akademiske tekster på fransk og dansk (skandinavisk) samt et europæisk hovedsprog (engelsk, tysk eller et andet romansk sprog). 8. evne til skriftlig og mundtlig argumentation på fransk og dansk 9. evne til formidling på akademisk niveau, herunder præcis og konsekvent anvendelse af begreber 10. evne til formidling af fagspecifikt stof til forskellige målgrupper 11. evne til at indgå i og organisere samarbejde, herunder evne til at modtage og give konstruktiv kritik af egne og andres arbejder 12. evne til at tilrettelægge og styre arbejdsforløb af længere varighed 13. evne til selvstændig tilrettelæggelse af arbejdstid og prioritering af arbejdsopgaver, herunder overholdelse af tidsfrister og formalia Fagspecifikke kompetencemål Faglige kompetencer Uddannelsen giver systematisk viden på meget højt niveau om sproglige, kulturelle og historisk/samfundsmæssige aspekter af den fransktalende verden. Det kontrastive aspekt i uddannelsens sproglige dimension samt det gennemgående fokus på sammenhængen mellem sprog og kultur og på kulturforskelle giver kandidaterne stærke interkulturelle kompetencer (kulturformidling). Sproglige kompetencer: a) sikker mundtlig og skriftlig udtryksevne i fransk på et højt niveau b) oversættelse mellem fransk og dansk under hensyntagen til sproglig korrekthed, stilniveau og situation c) fortrolighed med fonetiske aspekter af det franske sprog, herunder kendskab til lokale varianter 4
6 d) fortrolighed med grammatiske discipliner (syntaks, semantik, pragmatik) e) fortrolighed med tilegnelse af og undervisning i fremmedsprog Historisk/samfundsmæssige kompetencer: a) sikkerhed i analyse af historiske/samfundsmæssige fænomener b) fortrolighed med historiske teorier og metoder c) fortrolighed med kontekstualisering af kulturelle fænomener Kulturelle kompetencer: a) sikkerhed i analyse og fortolkning af kulturelle udtryk (genrer) b) sikkerhed i perspektivering af kulturelle fænomener i forhold til den fransktalende verden c) fortrolighed med interkulturel analyse i selve den fransktalende verden samt den fransktalende verden i forhold til Danmark d) fortrolighed med kulturelle og interkulturelle teorier og metoder Intellektuelle kompetencer se generelle kompetencemål Praktiske kompetencer a) varetagelse af erhvervsfunktioner, der indbefatter fransk sprog og kultur og historie b) undervisning i faget fransk på gymnasialt niveau c) deltagelse i forskningsarbejde inden for fagets discipliner d) præsentation af stof på en måde, der er tilpasset målgrupper og under inddragelse af egnede medier e) kommunikation med specialister og almenkyndige om faglige problemer Specialet giver praktiske kompetencer, herunder: a) selvstændig beslutningstagning på grundlag af gennemførte undersøgelser, der tilvejebringer det nødvendige beslutningsgrundlag b) gennemførelse af udviklingsarbejde på baggrund af videnskabelige og teoretiske metoder c) mod til at gå nye veje med hensyn til eksperimentelle metoder og anvendelse af samme i nye sammenhænge 5
7 Opbygning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen består af det centrale fag i fransk Konstituerende fag på 40 ECTS; heraf udgør særfag 20 ECTS og åbne fag 20 ECTS. Kandidatspeciale på 30 ECTS. Hertil kommer et tilvalg på 50 ECTS i et andet fag. Kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk (70 ECTS) repræsenterer i kombination med tilvalg (50 ECTS) den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Det kvalificerer en kandidat, dels til undervisning (gymnasiale uddannelser), dels til kulturel formidling mellem Danmark og den fransktalende verden, herunder som kulturel iværksætter. Den fulde faglige udbygning består af 205 ECTS i fransk (sammensat af 135 ECTS på BA-niveau og 70 ECTS på kandidatniveau) og af 95 ECTS i et andet fag (tilvalg) (sammensat af 45 ECTS på BA-niveau og 50 ECTS på kandidatniveau). En sådan kombination giver kandidaten undervisningskompetence i begge fag til uddannelser på gymnasialt niveau. Kandidatuddannelsen giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse. Åbne fag og særfag I kandidatuddannelsen indgår som konstituerende fag både såkaldte særfag og åbne fag. Særfag er undervisningsfag, hvis faglige indhold er nærmere bestemt i studieordningen. Åbne fag er undervisningsfag, som Studienævn for Fremmedsprog kan godkende som understøttende den faglige profil, og/eller som kan give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en særlig toning. Studienævnet vurderer ved godkendelse af semesterets udbud af åbne fag, om faget er konstituerende. Særfag og åbne fag skal tilsammen dække uddannelsens tre dimensioner. For at sikre tilstrækkelig bredde og kvalitet i uddannelsen skal særfag dække den sproglige og den kulturelle dimension. Et åbent fag skal dække den tredje, jf Såfremt den studerende sigter på en karriere som kulturel iværksætter, skal minimum 1 åbent fag vælges fra det dertil hørende fagudbud. Det fagansvarlige studienævn kan efter ansøgning godkende dispensation fra denne fordeling. 6
8 Særfag udbydes i varierende emner 2 pr. semester af det fagansvarlige studienævn for kandidatuddannelsen i fransk (Studienævn for Fremmedsprog). Det tilstræbes, at der undervises på tværs af dimensioner, fx ved at flere undervisere samarbejder om kursusudbud. 2. Kandidatuddannelsen med tilvalg i fransk Tilvalg i fransk er et fuldtidsstudium på i alt 95 ECTS (sammensat af 45 ECTS på BA-niveau og 50 ECTS på kandidatniveau). Sammen med et kandidatstudium i et undervisningsfag i gymnasiet giver tilvalg i fransk undervisningskompetence på gymnasialt niveau. I forening med ikke-gymnasiefag giver tilvalg i fransk adgang til en bred vifte af erhvervsfunktioner med henblik på beskæftigelse inden for fx internationale organisationer, formidling og oversættelse mellem Danmark og den fransktalende verden. Fagspecifikke kompetencemål Uddannelsen giver systematisk viden på højt niveau om sproglige, kulturelle og historisk/samfundsmæssige aspekter af den fransktalende verden. Det kontrastive aspekt i uddannelsens sproglige dimension samt det gennemgående fokus på sammenhængen mellem sprog og kultur og på kulturforskelle giver kandidaterne stærke interkulturelle kompetencer (kulturformidling). Hvad angår de i studieordningen nævnte Generelle kompetencer, henvises til 1. Faglige kompetencer: 1. mundtlig og skriftlig udtryksevne i fransk på et højt niveau 2. oversættelse mellem fransk og dansk under hensyntagen til sproglig korrekthed, stilniveau og situation 3. fortrolighed med fonetiske aspekter af det franske sprog, herunder kendskab til lokale varianter 4. fortrolighed med grammatiske discipliner (syntaks, semantik, pragmatik) 5. fortrolighed med tilegnelse af og undervisning i fremmedsprog 6. sikkerhed i analyse af historiske/samfundsmæssige fænomener 7. fortrolighed med historiske teorier og metoder 7
9 8. fortrolighed med kontekstualisering af kulturelle fænomener, herunder litterære 9. sikkerhed i analyse og fortolkning af kulturelle udtryk (genrer) 10. sikkerhed i perspektivering af kulturelle fænomener i forhold til den fransktalende verden 11. fortrolighed med kulturelle og interkulturelle teorier og metoder Intellektuelle kompetencer 1. evne til at kunne forstå og anvende akademiske tekster skrevet på fransk, engelsk og på de skandinaviske sprog 2. evne til skriftlig og mundtlig argumentation på fransk og dansk på højt niveau Praksiskompetencer 1. varetagelse af erhvervsfunktioner, der indbefatter fransk sprog og kultur og historie 2. undervisning i faget fransk på gymnasialt niveau 3. deltagelse i forskningsarbejde inden for fagets discipliner 4. præsentation af stof på en måde, der er tilpasset målgrupper og under inddragelse af egnede medier 5. kommunikation med specialister og almenkyndige om faglige problemer Tilvalget (50 ECTS) er placeret på kandidatuddannelsens 1. og 2. semester og består af Konstituerende fag (særfag) på 40 ECTS, Valgfag (åbne fag) på 10 ECTS. Tilvalgets valgfag, der godkendes af studienævnet, giver den studerende mulighed for at uddybe sit kendskab til områder med relevans for fransk og/eller opnå en bredere kompetence. 3. Adgangskrav: Retskrav En bestået bacheloruddannelse ved universitetet giver ret til optagelse på det kandidatstudium, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttende bacheloruddannelse. 8
10 For kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk omfatter dette følgende bacheloruddannelser: En bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i fransk fra Syddansk Universitet. For kandidatuddannelsen med tilvalg i fransk omfatter dette følgende bacheloruddannelser: En bacheloruddannelse med tilvalg i fransk (45 ECTS) fra Syddansk Universitet. Adgang i øvrigt Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i fransk: a) bacheloruddannelse med centralt fag (135 ECTS) i fransk fra et dansk universitet b) bacheloruddannelse i international erhvervskommunikation eller negot med fransk fra Syddansk Universitet c) bacheloruddannelse i fransk erhvervssprog fra et andet dansk universitet d) bacheloruddannelse fra ethvert udenlandsk universitet med en sammenlignelig studiestruktur og et tilsvarende fagligt niveau I tilfælde b)-d) sker optagelse efter ansøgning. Studienævnet kan dispensere fra disse regler og optage studerende på kandidatuddannelsen, der ikke formelt opfylder ovennævnte krav, men alligevel kan godtgøre at besidde kvalifikationer svarende til BA-uddannelsen med et væsentligt franskfagligt indhold. 4. Titel Kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk giver ret til betegnelsen: cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) efterfulgt af angivelse af fagbetegnelse (fransk) og efterfulgt af den engelske betegnelse Master of Arts (French Studies). 9
11 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 5. Kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk (70 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Særfag Projektorienteret forløb (praktik) ECTSvægt Titel Beskr. i Disciplinansvar 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. Efter semester Særfag 1: 12 ILKM 2 2. X 10 Fransk kultur Særfag 2: 13 ISK 4 3. X 10 Fransk sprog 30 ECTS 20 ECTS Åbent fag 1: ILKM (3. semester) (4. semester) af 2-4 (vejl.) IHKS af tilvalget 3. X X 10 Åbent fag 2: 14, 16 Varierende tilvalget 2-4 (vejl.) 2. X X 10 Speciale 17 X 30 Studieophold i udlandet anbefales henlagt til 2. eller 3. semester. Praktikophold/Valgfag kan fx være gymnasiepraktik eller relevant form for erhvervspraktik 10
12 6. Kandidatuddannelsen med tilvalg i fransk (50 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering Eksamens placering Åbne fag Sær fag Projektorienteret forløb (praktik) ECTSvægt Titel Beskr. i Disciplinansvar 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. Efter semester X Interkulturel kommunikation 18 ISK 2 1. X 10 Version 19 ISK 2 2. X 5 Grammatik 20 ISK X 10 Skriftlig sprogproduktion og grammatik 3 Valgfag (projekt) 22 Varierende 21 ISK 2 Afsat til Afsat til 1. X 5 det centrale fag trale det cen- fag 2-4 (afhænger af det valgte fag) Fransk kultur 23 ILKM 4 2. X 10 11
13 7. Kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk (70 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Særfag 1: Fransk Kultur Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Intern 30 min. 7-trinsskala Særfag 2: Fransk Sprog skriftlig + mundtlig eksamen Ekstern Ekstern 6 timer (skr.) 30 min. (mdtl.) 7-trinsskala 7-trinsskala Åbent fag 1: Åbent fag 2: Speciale Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Intern 30 min. 7-trinsskala Intern 30 min. 7-trinsskala Ekstern 6 mdr. 7-trinsskala ECTS-points i alt: 70 12
14 8. Kandidatuddannelsen med tilvalg i fransk (50 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Interkulturel Kommunikation Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Ekstern 1 uge (7 døgn) 7-trinsskala Version + Grammatik Skriftlig Ekstern 6 timer 7-trinsskala Skriftlig Sprogproduktion og Grammatik 3 Skriftlig Ekstern 5 timer 7-trinsskala 5 21 Valgfag (projekt) Synopsis + mundtlig Ekstern 30 min. 7-trinsskala Fransk Kultur Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Intern 30 min. 7-trinsskala ECTS-points i alt: 50 13
15 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 9a. I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS. (Det europæiske meritoverførselssystem, der er oprettet under ERASMUS-programmet). ECTS-point er en værdi, der tillægges kursusenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats, som kræves fra de studerende for at gennemføre dem. 60 ECTSpoints svarer til 1 årsværk, 30 ECTS-points svarer til 0,5 årsværk etc. ( 26) Normalsider. 1 normalside = 2100 typeenheder ( 27) Typeenheder. Herved forstås ethvert typografisk element, d.v.s. ikke blot bogstaver og tal, men også interpunktionstegn og blanke. ( 28) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Individuelle prøver ( 10) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Kandidatspeciale ( 16) Resumé i forbindelse med kandidatspeciale ( 17) Regler om studieaktivitet ( 31) 9b. Øvrige definitioner og bestemmelser: Hjælpemidler. Udtrykket alle hjælpemidler, som anvendes i eksamensbestemmelserne for visse discipliner, inkluderer trykt materiale (incl. den studerendes egne noter) af enhver art, som den studerende medbringer til eksamen, eller som stilles til rådighed ved eksamen. Hjemmeopgaver kan være bundne eller frie hjemmeopgaver. Bundne hjemmeopgaver betyder, at opgaveformuleringen udarbejdes af underviseren, og at formuleringen tager udgangspunkt i semestrets pensum. Frie hjemmeopgaver betyder, at den studerende med udgangspunkt i semestrets 14
16 pensum skriftligt og/eller mundtligt fremlægger et selvstuderet emne med inddragelse af selvlæst litteratur. Opgaveformuleringen skal godkendes af underviseren. Se de nærmere beskrivelser for hjemmeopgaverne under de pågældende discipliner. En synopsis er en»udvidet disposition«over et selvvalgt af underviseren godkendt emne, der skal ligge inden for rammerne af det i undervisningen behandlede stof.»udvidet disposition«betyder, at der må være tilføjet vigtige citater og stikord til de enkelte punkter i dispositionen, som den studerende ved eksaminationen kan tage udgangspunkt i. Synopsis skal inddrage selvstuderet litteratur (fra flere kilder), som skal fremgå af en litteraturliste, der afleveres sammen med synopsen. Det er tilladt derudover at inddrage læst (dvs. i løbet af året i undervisningen gennemgået) litteratur. Disse sider skal også være opført på litteraturlisten. Der skal være tale om en realistisk synopsis, dvs. den fremsatte disposition skal kunne behandles inden for det antal minutter, som eksaminationen totalt varer. Underviseren meddeler, hvilke dokumentationskrav der gælder for selvstuderet materiale. Synopsis afleveres i to eksemplarer på sekretariatet inden det tidspunkt, der for hver eksamen fastsættes af studienævnet. 10. Projektorienteret forløb (praktik) På kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk er der mulighed for at få merit for følgende fag på baggrund af et praktikophold: Åbne fag. Reglerne for meritoverførsel af projektorienteret forløb (praktikophold) er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført praktikopholdet. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Der indgås en praktikaftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en praktikvejleder, som er fagligt tilsynsførende. Praktikvejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med praktikforløbet. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. 15
17 Den studerende skal ved praktikforløbets slutning aflevere en rapport på fransk til studienævnet af et omfang på 8-10 normalsider. Opgaven skal dokumentere, at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om praktikforløbet, har været tilfredsstillende. Studienævnet udpeger en eksaminator (typisk praktikvejlederen) til at bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke-bestået, kan praktikopholdet ikke meritoverføres. 11. For skriftlige eksaminer, hvor der kan anvendes computer, gælder Det Humanistiske Fakultets regelsæt for skriftlige eksaminer med anvendelse af de studerendes egne computere, (pt.) egnecomp.pdf 16
18 II. Beskrivelse af discipliner på kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk eller med tilvalg i fransk A. Beskrivelse af discipliner på kandidatuddannelsen med centralt fag i fransk (70 ECTS) 12. Fransk kultur (særfag 1) (Francophone culture; Culture francophone) a) Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 10 ECTS Undervisningen kan efter nærmere aftale med studienævnet afvikles i seminarform (over kortere tid) eller delvis som individuel vejledning. Faget udbydes af Studienævn for fremmedsprog. b) Målbeskrivelse: Den studerende skal opnå et dybtgående, metodisk baseret kendskab til aspekter af fransk kultur, såvel i Frankrig som den øvrige fransktalende verden demonstrere kendskab til kulturanalyse og kulturteori være i stand til at formidle viden om fransk kultur til et dansk publikum dokumentere evne til kritisk stillingtagen til videnskabelige data c) Undervisningsfagets indhold: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i fagets metoder og hjælpemidler med særlig vægt på centrale aspekter af fransk kultur. Undervisningen indeholder således et historisk aspekt (fransk kulturs opståen), et typologisk aspekt (kulturens forskellige udtryksformer, fx tekst, lyd, billede) og et flerdimensionalt aspekt i form af dialektikken og interaktionen mellem fransk-fransk og fransk-frankofon kultur. 17
19 National identitet, interkulturel og international interaktion indgår som centrale begreber. Historiske og samfundsfaglige aspekter kan indgå i særfaget. Det tilstræbes endvidere, at undervisningen fokuserer på formidling mellem Danmark og den fransktalende verden. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisning foregår kollaborativt mellem underviser og studerende. Underviserens andel består i forelæsninger og/eller øvelser mhp. gennemgang af materiale, fortrinsvis i kursets første del. De studerendes andel består i mundtlige oplæg, fortrinsvis i kursets sidste del. Forud for et oplæg fra max. 3 studerende fremlægger den/de studerende en kort skriftlig synopsis til de øvrige deltagere. De øvrige deltagere bidrager efterfølgende med en diskussion af oplægget. Undervisning foregår på fransk med henblik på vedligeholdelse og styrkelse af mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Informationsteknologi (audiovisuelt materiale, e-læring, elektronisk præsentation) inddrages med henblik på formidling, hvor og når det er muligt og skønnes relevant. e) Pensum: Pensum omfatter 10 værker, herunder tidsskriftsartikler, hvori behandles centrale problemstillinger og forskningsbidrag inden for det (de) valgte emne(r). f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår mål 1-9 samt de sammesteds anførte kulturelle kompetencer. g) Eksamensbestemmelser: Eksamen består dels af en hjemmeopgave på max. 15 sider, dels af et efterfølgende mundtligt forsvar. Opgaven skrives på fransk. Senest 1. juni (forårssemester)/2. januar (efterårssemester) afleveres en skriftlig hjemmeopgave på fransk, der danner grundlag for det mundtlige forsvar, der foregår på fransk. Det mundtlige forsvar finder sted tidligst 14 dage efter aflevering af hjemmeopgaven. Den indledes med en kort præsentation af emnet 18
20 (max. 10 minutter), der efterfølges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. I forbindelse med præsentationen anbefales det at anvende præsentationsværktøjer (på computer). Prøveform: Hjemmeopgave: Omfang: Hjælpemidler: Flere studerende kan bidrage til opgaven: Mundtlig prøve: Varighed: Forberedelse: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Max. 15 normalsider pr. studerende Alle. Ja. Max. 2 studerende pr. opgave. Det skal nøje fremgå af besvarelsen hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle - karakterer. 30 minutter inkl. censur. Nej Intern Én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. Såvel indhold som form (sprogfærdighed) skal vurderes som bestået. 10 ECTS 13. Fransk sprog (særfag 2) (French Linguistics; Linguistique française) a) Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS Undervisningen kan efter nærmere aftale med studienævnet afvikles i seminarform (over kortere tid) eller delvis som individuel vejledning. Faget udbydes af Studienævn for fremmedsprog. b) Målbeskrivelse: Den studerende skal opnå et dybtgående, metodisk baseret kendskab til aspekter af fransk sprog, såvel i Frankrig som den øvrige fransktalende verden være i stand til at formidle fransk sprog til et dansk publikum dokumentere evne til kritisk stillingtagen til videnskabelige data. 19
21 c) Undervisningsfagets indhold: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i fagets metoder og hjælpemidler med særlig vægt på centrale aspekter af fransk sprog. Undervisningen indeholder såvel en immanent dimension som en komparativ dimension (forskelle og ligheder i forhold til dansk). I fornødent omfang kan indgå en historisk dimension (fransk sprogs udvikling) eller en kontrastiv dimension (sammenligning med andre, fortrinsvis romanske, sprog). I den immanente dimension studeres mindst to aspekter af fransk sprog, fx en lingvistisk teori eller retning, eller et emne inden for fransk fonetik, morfologi, syntaks, semantik eller pragmatik. I emnet indgår såvel fransk-fransk som fransk-frankofont sprog. I den komparative dimension studeres mindst to emner med henblik på forskelle og ligheder mellem dansk og fransk, fx leksikalske, fonetiske eller syntaktiske forskelle, evt. med geolingvistisk (regionalt) perspektiv. Oversættelse eller studier af oversatte tekster (fortrinsvis franskdansk) indgår i denne dimension. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisning foregår kollaborativt mellem underviser og studerende. Underviserens andel består i forelæsninger og/eller øvelser med henblik på gennemgang af materiale, fortrinsvis i kursets første del. De studerendes andel består i mundtlige oplæg, fortrinsvis i kursets sidste del. Forud for et oplæg fra max. 3 studerende fremlægger den/de studerende en kort skriftlig synopsis til de øvrige deltagere. De øvrige deltagere bidrager efterfølgende med en diskussion af oplægget. Undervisning i den immanente dimension foregår på fransk med henblik på vedligeholdelse og styrkelse af mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Undervisning i den komparative dimension foregår på fransk og dansk. Moderne teknologi (audiovisuelt materiale, e-læring, elektronisk præsentation) inddrages med henblik på formidling, hvor og når det er muligt og skønnes relevant. e) Pensum: Pensum omfatter 10 værker, herunder tidsskriftsartikler, hvori behandles centrale problemstillinger og forskningsbidrag inden for de valgte emner. 20
22 f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår mål 1-9 samt de sammesteds anførte sproglige kompetencer. g) Eksamensbestemmelser: Eksamen består af en skriftlig prøve og af en mundtlig prøve. I den skriftlige prøve behandles aspekter af et immanent sprogligt emne på grundlag af vedlagt dokumentation. I den mundtlige prøve behandles et komparativt sprogligt emne. Eksaminanden vælger i begge tilfælde, om prøven besvares på fransk eller dansk. Skriftlig prøve Prøveform: Varighed: Hjælpemidler: Computer: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Mundtlig prøve: Prøveform: Varighed: Forberedelse: Hjælpemidler: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn 6 timer. Alle Tilladt Ekstern 7-trinsskala 5 ECTS Mundtlig prøve 30 minutter inkl. censur Nej Ingen. Ekstern 7-trinsskalaen. 5 ECTS 14. Åbne fag Åbne fag hentes fra fællesudbudet på de disciplinansvarlige institutter. Ved valg af åbne fag, der udbydes inden for et andet fag/studium, skal studienævnet sikre, at der via vejledning indgår aspekter (synsvinkler og materiale), der er relevante for kandidatuddannelsen i fransk. 21
23 Eksempler: Ved valg af et åbent fag om en historisk metode (fx New History) eller om en historisk periode (fx korstogene) udbudt af (et studienævn under) IHKS sikres gennem vejledning til den studerende, at pensum og eksamen også omfatter Annales-skolen (École des Annales) eller franske korstog. Ved valg af et åbent fag om en litterær periode (fx romantikken) eller om kulturteori udbudt af (et studienævn under) ILKM sikres gennem vejledning til den studerende, at pensum og eksamen også omfatter specifikke aspekter af fransk romantik eller af kulturteori. Ved valg af et åbent fag om et sprogligt emne (fx modus) eller om en lingvistisk teori udbudt af (et studienævn under) ISK sikres gennem vejledning til den studerende, at pensum og eksamen også omfatter modus på fransk eller hvordan den pågældende teori kan appliceres på og har relevans for fransk. Såfremt en studerende efter studienævnets afgørelse ikke kan godtgøre, at historie- og samfundsmæssige aspekter er dækket inden for de to særfag, skal mindst et åbent fag ligge inden for dette område, sådan som beskrevet i 15. Såfremt en studerende ønsker at tilrettelægge uddannelsen med henblik på iværksætteri (entrepreneuriat), skal mindst et åbent fag ligge inden for dette område, sådan som beskrevet i 16. Beskrivelserne i de to følgende paragraffer tager sigte på disse to situationer. I alle øvrige tilfælde vælger den studerende i øvrigt åbne fag fra fællesudbudet under forudsætning af studienævnets godkendelse. 15. Åbent fag 1: Historie og samfundsforhold (Francophone History and Society; Histoire et civilisation francophones) a) Undervisningens omfang: Undervisningens omfang fremgår af emnekataloget for fællesudbudet af åbne fag. Der vil normalt være tale om 2-4 ugentlige timer i 3. semester. Undervisningen kan efter nærmere aftale med studienævnet afvikles i seminarform (over kortere tid) eller delvis som individuel vejledning. Vægtning 10 ECTS. Undervisningen kan foregå som samdrift/samlæsning med kan indgå delkursus 2 Kultur og identitet (studieordning for Kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation). 22
24 b) Målbeskrivelse: Den studerende skal opnå et dybtgående, metodisk baseret kendskab til aspekter af historie og samfundsforhold, såvel i Frankrig som den øvrige fransktalende verden være i stand til at formidle viden om historie og samfundsforhold i den fransktalende verden til et dansk publikum dokumentere evne til kritisk stillingtagen til videnskabelige data. c) Undervisningsfagets indhold: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i fagets metoder og hjælpemidler med særlig vægt på centrale aspekter af historie og samfundsforhold i den fransktalende verden. Såfremt undervisningen i faget ikke udbydes på fransk eller om et fransk emne, finder bestemmelserne i 14 anvendelse (om åbne fag og vejledning). I emnet indgår såvel fransk-franske som fransk-frankofone aspekter. Faget skal være godkendt af studienævnet. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Såfremt ikke andet er bestemt af det udbydende studienævn, gælder følgende: Undervisning foregår kollaborativt mellem underviser og studerende. Underviserens andel består i forelæsninger og/eller øvelser med henblik på gennemgang af materiale, fortrinsvis i kursets første del. De studerendes andel består i mundtlige oplæg, fortrinsvis i kursets sidste del. Forud for et oplæg fra max. 3 studerende fremlægger den/de studerende en kort skriftlig synopsis til de øvrige deltagere. De øvrige deltagere bidrager efterfølgende med en diskussion af oplægget. Moderne teknologi (audiovisuelt materiale, e-læring, elektronisk præsentation) inddrages med henblik på formidling, hvor og når det er muligt og skønnes relevant. e) Pensum: Såfremt ikke andet er bestemt af det udbydende studienævn, gælder følgende: Pensum omfatter 10 værker, herunder tidsskriftsartikler, hvori behandles centrale problemstillinger og forskningsbidrag inden for det (de) valgte emne(r). 23
25 f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår særligt mål 1-9 samt de sammesteds anførte historisk/samfundsfaglige kompetencer. g) Eksamensbestemmelser: Såfremt ikke andet er bestemt af det udbydende studienævn, gælder følgende: Eksamen består dels af en hjemmeopgave på max. 15 sider, dels af et efterfølgende mundtligt forsvar. Opgaven skrives på fransk. Senest 1. juni (forårssemester)/2. januar (efterårssemester) afleveres en skriftlig hjemmeopgave på fransk, der danner grundlag for det mundtlige forsvar, der foregår på fransk. Det mundtlige forsvar finder sted tidligst 14 dage efter aflevering af hjemmeopgaven. Den indledes med en kort præsentation af emnet (max. 10 minutter), der efterfølges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. I forbindelse med præsentationen anbefales det at anvende præsentationsværktøjer (på computer). Prøveform: Hjemmeopgave: Omfang: Hjælpemidler: Flere studerende kan bidrage til opgaven: Mundtlig prøve: Varighed: Forberedelse: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Max. 15 normalsider pr. studerende Alle. Ja. Max. 2 studerende pr. opgave. Det skal nøje fremgå af besvarelsen hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. 30 minutter inkl. censur. Nej Intern Én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. Såvel indhold som form (sprogfærdighed) skal vurderes som bestået. 10 ECTS 24
26 16. Åbent fag 2: Iværksætterfag (Entrepreneurial Option; Option entrepreneuriale) a) Undervisningens omfang: Undervisningens omfang fremgår af emnekataloget for fællesudbudet af åbne fag. Der vil typisk være tale om 2-4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning 10 ECTS. Undervisningen kan efter nærmere aftale med studienævnet afvikles i seminarform (over kortere tid) eller delvis som individuel vejledning. b) Målbeskrivelse: Den studerende skal opnå et dybtgående, metodisk baseret kendskab til kulturelle iværksætteraktiviteter med udgangspunkt i frankofon kultur. være i stand til at formidle viden om kulturelt iværksætteri mellem Danmark og den fransktalende verden dokumentere evne til kritisk stillingtagen til videnskabelige data. c) Undervisningens indhold: Undervisningen organiseres som et grundkursus og et caseforløb. Grundkurset omfatter følgende moduler af hver 3 timers undervisning: Modul 1 Opstart af virksomhed: Krav, økonomi, jura, organisationsformer Modul 2 Finansiering af virksomheden Modul 3 Regnskab, budget, brug af revisor Modul 4 Fra idé til handling Modul 5 Præsentation af case (prøve) Caseforløbet indeholder undervisning i styring og ledelse af kulturelle aktiviteter. Faget skal godkendes af studienævnet. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisnings- og arbejdsformer fremgår af emnebeskrivelsen for modulet. Undervisning foregår kollaborativt mellem underviser og studerende. Undervisning organiseres som caseforløb. e) Pensum: Såfremt ikke andet er bestemt af det udbydende studienævn, gælder følgende: 25
27 Pensum omfatter 10 værker, herunder tidsskriftsartikler, hvori behandles centrale problemstillinger og forskningsbidrag inden for det (de) valgte emne(r). f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår mål 1-9 samt de sammesteds anførte kulturelle kompetencer. g) Eksamensbestemmelser: Såfremt ikke andet er bestemt af det udbydende studienævn, gælder følgende: Eksamen består dels af en hjemmeopgave på max. 15 sider, dels af et efterfølgende mundtligt forsvar. Opgaven skrives på fransk. Senest 1. juni (forårssemester)/2. januar (efterårssemester) afleveres en skriftlig hjemmeopgave på fransk, der danner grundlag for det mundtlige forsvar, der foregår på fransk. Det mundtlige forsvar finder sted tidligst 14 dage efter aflevering af hjemmeopgaven. Den indledes med en kort præsentation af emnet (max. 10 minutter), der efterfølges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. I forbindelse med præsentationen anbefales det at anvende præsentationsværktøjer (på computer). Prøveform: Hjemmeopgave: Omfang: Hjælpemidler: Flere studerende kan bidrage til opgaven: Mundtlig prøve: Varighed: Forberedelse: Censur: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Max. 15 normalsider pr. studerende Alle. Ja. Max. 2 studerende pr. opgave. Det skal nøje fremgå af besvarelsen hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. 30 minutter inkl. censur. Nej Intern 26
28 Bedømmelse: Vægtning: Én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. Såvel indhold som form (sprogfærdighed) skal vurderes som bestået. 10 ECTS 17. Speciale (Thesis; Mémoire) a) Omfang: Specialet udarbejdes i 4. semester og afslutter uddannelsen. Vejledning gives i henhold til de af studienævnet givne retningslinjer. Vægtning: 30 ECTS. b) Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne afgrænse og definere et emne for specialet og med udgangspunkt heri formulere en klar videnskabelig problemstilling, som er produktiv i forhold til det valgte område kvalificeret kunne redegøre for relevant forskningslitteratur kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet kritisk og selvstændigt kunne undersøge, analysere og diskutere det faglige problem på baggrund af beskrevne intentioner ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder og kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag kunne evaluere og revidere egne metodiske og teoretiske tilgange kunne samle sine resultater i en klar, struktureret og sproglig korrekt fremstillingsform, der lever op til videnskabelige krav om analyse, argumentation og dokumentation. kunne uddrage og sammenfatte undersøgelsens resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde på et fransk/dansk i resuméform kunne gøre rede for arbejdets intentioner, fremgangsmåde, teoretiske grundlag, analyser og resultater. c) Specialets indhold og emne: Specialet er en større skriftlig opgave, der giver den studerende mulighed for på egen hånd at fordybe sig i et emne inden for studiet af 27
29 fransk og herigennem dokumentere sin evne til at anvende videnskabelig metode. Specialets emne vælges af den studerende i samråd med en af fagets lærere, der er ansat ved institutter med disciplinansvar for fransk. Vedkommmende fungerer som vejleder. Det tilrådes, at den studerende allerede i starten af 3. semester overvejer specialeemne og tager kontakt til en vejleder. Efter drøftelse af det påtænkte emne skal vejlederen skriftligt meddele studienævnet accept af at være vejleder og godkendelse af specialets emne. d) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Udarbejdelse af speciale understøtter samtlige de i 1 nævnte intellektuelle, praktiske og faglige kompetencer. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. e) Eksamensbestemmelser: Specialeafhandlingen er en skriftlig hjemmeopgave. I forbindelse med godkendelsen af specialeemnet aftaler vejlederen og den studerende en frist for aflevering af specialet. Denne frist må ikke overstige 6 måneder. Indgåelse af specialekontrakten er samtidig en eksamenstilmelding, jf. Eksamensbekendtgørelsens 27, stk. 2.. Prøveform: Spcialeafhandling: Omfang: Resumé: Sprog: Flere studerende kan bidrage til specialet: Kandidatspeciale med mundtligt forsvar normalsider pr. studerende, eksklusive bilag max. 3 normalsider pr. studerende Specialet skrives på dansk eller fransk eller efter ansøgning til studienævnet på et andet sprog Det tilhørende resumé skrives på fransk (såfremt specialet er skrevet på dansk eller andet sprog); dansk (såfremt specialet er skrevet på fransk). Ja. Max. 3 studerende kan udarbejde et speciale. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven, og hver en- 28
30 kelts bidrag skal udgøre mindst 60 normalsider. Der gives individuelle karakterer. Individuelt mundtligt forsvar: Varighed: 1 time inkl. censur Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt. Censur: Bedømmelse: Vægtning: Ekstern Én karakter efter 7-trinsskala. Karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. Vurderingen af specialeresumeet kan påvirke den samlede karakter i opadgående eller nedadgående retning. 30 ECTS 29
31 B. Beskrivelse af discipliner på kandidatuddannelsen med tilvalg i fransk 18. Interkulturel kommunikation (Intercultural Communication; Communication interculturelle ) 30 Undervisningen i Interkulturel kommunikation udbydes af Studienævn for fremmedsprog, evt. samlæst/samdrevet med andre studienævn. Undervisningen er fælles for fransk som centralt fag (BA) og fransk som tilvalg (Kandidat). a) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 10 ECTS b) Målbeskrivelse: Den studerende skal med udgangspunkt i sprogvidenskabelige emner opnå kendskab til kulturbegreber og kommunikationsmodeller, der anvendes til analyse af interkulturel kommunikation. være i stand til at analysere fransksproget kommunikation og forskelle mellem fransk og tilsvarende dansk kommunikation. kunne løse en afgrænset case-orienteret problemstilling med interkulturel kommunikation som genstandsområde, fx på grundlag af empirisk materiale. c) Undervisningsfagets indhold: Centrale sprogvidenskabelige områder (f.eks. semiotik, diskursanalyse, pragmatik) anvendes til analyse af kulturbegreber (f.eks. identitet, anderledeshed, stereotyper, kulturmøde og kulturskift), som kan anvendes til analyse af konkrete kommunikationssituationer mellem forskellige kulturer. Kulturmødets etiske aspekter kan ligeledes berøres, f.eks. i forbindelse med kolonialisme og postkolonialisme (culture(s) dominante(s) et dominée(s). Der lægges særlig vægt på )at opfatte interkulturel kommunikation som en diskursiv manifestation, der kan beskrives og forklares interdisciplinært. Forholdet mellem forskellige frankofone kulturer og samfund kan indgå i gennemgangen. Der gennemgås et læsepensum på normalsider.
32 d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår på fransk som forelæsninger, klasseundervisning, studenteroplæg, gruppearbejde, e-læring etc. e) Pensum: En standardfremstilling om interkulturel kommunikation (på dansk eller fransk). Derudover inddrages relevant skriftligt og/eller elektronisk materiale. f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår særligt mål 1-4 samt de i 2 anførte faglige kompetencer, særlig pkt g) Eksamensbestemmelser: Prøven består af en hjemmeopgave på fransk på ca. 10 normalsider, hvis emne og problemstilling formuleres af underviser. Opgaven skal afleveres senest ved udgangen af det semester, hvor undervisning har fundet sted. Sprogfærdigheden skal bedømmes til bestået, for at prøven er bestået. Prøveform: Varighed: Omfang: Flere studerende kan bidrage til opgave: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Bunden hjemmeopgave 1 uge (7 døgn) 10 normalsider for en opgave udarbejdet af én studerende; normalsider for en opgave udarbejdet af to studerende, og normalsider for en opgave udarbejdet af tre studerende Ja. Max. 3 deltagere. Det skal nøje fremgå af besvarelsen hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Ekstern En karakter efter 7-trinsskalaen 10 ECTS 31
33 19. Version (Translation from French into Danish; Version) Faget udbydes af Studienævn for fremmedsprog, evt. i samdrift med Studienævn for International virksomhedskommunikation. Undervisningen er fælles for fransk som centralt fag (BA) og fransk som tilvalg (Kandidat). a) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 5 ECTS. b) Målbeskrivelse: Den studerende skal være i stand til at gengive en moderne tekst (efter år 1900) på fransk på korrekt og adækvat dansk. Oversættelsen til dansk skal være ortografisk, grammatisk og stilistisk korrekt og modsvare den franske originalteksts indhold og stil. være fortrolig med fagets skriftlige og elektroniske hjælpemidler kunne identificere og kommentere relevante oversættelsesteoretiske forhold. c) Undervisningsfagets indhold: Gennemgang af studerendes afleveringsopgaver alternerer med gennemgang af principielle og teoretiske forhold om version. Fokus ligger på den variant af skriftligt fransk, der anvendes som standard i Frankrig. Andre varianter af fransk kan indgå i undervisningen. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af øvelser i oversættelse fra fransk til dansk. Oversættelserne kommenteres med henblik på grammatik og ordforråd, ligesom tekstlingvistiske, pragmatiske og oversættelsesteoretiske aspekter inddrages. Ud over øvelser arbejdes der med temaer om specifikt leksikalske, syntaktiske eller andre problemstillinger i forbindelse med oversættelse mellem de to sprog. Der forudsættes aktiv deltagelse af de studerende. e) Pensum: Skriftligt og/eller elektronisk materiale om oversættelsesteori samt et antal skriftlige opgaver. I løbet af kurset tilbydes 10 tekster til version. 32
34 f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår særligt mål 1-4 samt de i 2 anførte faglige kompetencer, særlig pkt. 2. g) Eksamensbestemmelser: Prøven aflægges sammen med prøve i Grammatik (se 20, pkt. g), hvortil der henvises. 20. Grammatik (Grammar; Grammaire) Faget udbydes af Studienævn for fremmedsprog. Undervisningen er fælles for fransk som centralt fag (BA) og fransk som tilvalg (Kandidat). a) Undervisningens omfang: 2 timer ugentligt i 1. semester og 2 timer ugentligt i 2. semester. Vægtning: 10 ECTS. b) Målbeskrivelse: Den studerende skal på grundlag af en udleveret tekst være i stand til at udpege, analysere og kommentere relevante syntaktiske fænomener i moderne fransk, såvel isoleret som i forhold til dansk. erhverve faglig og praktisk kompetence inden for fransk syntaks på et grundigere og mere dybdegående niveau end forudsat i målbeskrivelsen for faget Skriftlig sprogproduktion og grammatik 1+2 ( 12 i BA-studieordningen). være fortrolig med fagets skriftlige og elektroniske hjælpemidler c) Undervisningsfagets indhold: Der arbejdes med fransk syntaks såvel isoleret som i forhold til dansk (og evt. andre sprog). Fokus ligger på den variant af skriftligt fransk, der anvendes som standard i Frankrig. Andre varianter af fransk kan indgå i undervisningen. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen består af forelæsninger og øvelser i fransk syntaks. 33
35 e) Pensum: En standardfremstilling af fransk syntaks (på dansk eller fransk). Derudover inddrages relevant skriftligt og/eller elektronisk materiale. I forhold til det tilsvarende fag på BA-studiet inddrages ca. 10% mere stof. f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår særligt mål 1-4 samt de i 2 anførte faglige kompetencer, særlig pkt. 5. g) Eksamensbestemmelser: Prøven aflægges sammen med prøve i Version ( 19). Prøven finder sted på grundlag af en moderne fransk tekst på op til 4000 typeenheder. Heraf oversættes til dansk et uddrag på ca. 1 ns. (2100 typeenheder). Der stilles 3-4 grammatiske spørgsmål med udgangspunkt i syntaktiske fænomener i teksten. Et spørgsmål kan være hovedspørgsmål. I så fald er de øvrige punktspørgsmål. Spørgsmålene omfatter kommentering af eksempler i teksten, herunder etablering af forbindelse mellem eksempler og relevante regler. Der kan prøves både i evne til at kommentere opgivne eksempler og til selv at finde eksempler. Prøveform: Varighed: Hjælpemidler: Computer: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Skriftlig prøve under tilsyn 6 timer Alle Tilladt Ekstern En karakter efter 7-trinsskalaen. Der gives én samlet karakter, hvor version vægtes med 1/3 og grammatik med 2/3. Såvel version som grammatik skal dog vurderes til bestået. 10 ECTS 34
36 21. Skriftlig Sprogproduktion og Grammatik 3 (Written Proficiency and Grammar 3; Rédaction française et grammaire 3) Undervisningen i Interkulturel kommunikation udbydes af cand.negot.-studienævnet som samdrift mellem franskhumanoria/ivk/negot. Undervisningen er fælles for fransk som centralt fag (BA) og fransk som tilvalg (Kandidat). a) Undervisningens omfang: 2 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS. b) Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne kommunikere korrekt på fransk, dvs. overholde de grammatiske, leksikalske og morfologiske normer tilpasse sproget til situation og modtager producere forskellige teksttyper med de dertil knyttede karakteristiske diskursive, grammatiske og leksikalske træk anvende fagets hjælpemidler på en relevant og konstruktiv måde c) Undervisningsfagets indhold: Undervisningen tilrettelægges med en passende progression og stigende inddragelse af tekstuelle kriterier. Kurset ligger i direkte forlængelse af skriftlig sprogproduktion og grammatik 1+2 på fransk tilvalg (BA). Grammatik: Relevante problemstillinger inden for den franske grammatik uddybes. Skriftlig sprogproduktion: Der arbejdes med gennemgang af relevant teori, herunder fx modtagerrelation og pragmatik, og tilhørende praktiske øvelser. Øvelserne består i oversættelser og fremstilling af forskellige teksttyper, f.eks. præsentationer, beskrivelser, referater og holdningstilkendegivelser. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen omfatter fx oplæg ved underviser og studerende, øvelser samt gennemgang af problemløsninger på grundlag af studenteropgaver og andre eksempler. Den studerende tilbydes mindst 8 opgaver i hvert semester. 35
37 e) Pensum: En central fransk grammatikbog på dansk samt kompendium/kompendier. f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår særligt mål 1-4 samt de i 2 anførte faglige kompetencer, særlig pkt. 1, 2 og 4. g) Eksamensbestemmelser: Den studerende skal på baggrund af en opgaveformulering, f.eks. en case, fremstille flere tekster. Tekstmateriale, der indgår i opgaveformuleringen, kan have et omfang af op til 6 normalsider. Oversættelse til fransk skal indgå i opgaven med et omfang af typeenheder. Prøveform: Varighed: Hjælpemidler: Computer: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Individuel bunden skriftlig prøve under tilsyn 5 timer Alle hjælpemidler tilladt, se nærmere under definitioner Ja Ekstern 7-trinsskala 5 ECTS 22. Valgfag (Electives; Cours à option) Faget udbydes af Studienævn for fremmedsprog. Undervisningen er fælles for fransk som centralt fag (BA) og fransk som tilvalg (Kandidat). a) Undervisningens omfang: 2-4 timer ugentligt i 1. semester. Vægtning: 10 ECTS b) Målbeskrivelse: Den studerende skal kunne arbejde tværdisciplinært og kreativt på grundlag af de erhvervede kvalifikationer og kompetencer. Dette gælder såvel med 36
38 henblik på yderligere fordybning i studiets sproglige, kulturelle og historisk-samfundsfaglige dimensioner som gymnasiepraktik eller et andet valgfag. have kendskab til centrale problemstillinger og forskningsbidrag inden for det valgte emne kunne afgrænse, formulere, besvare og formidle problemstillinger være fortrolig med relevante skriftlige og elektroniske hjælpemidler med henblik på at finde og udvælge relevant information arbejde i/med et virtuelt (uafhængigt af tid og sted) læringsmiljø og at lære at beherske dets muligheder og dets begrænsninger. formidle viden og resultater inden for et givet emne i passende form og under hensyntagen til målgruppe. c) Undervisningsfagets indhold: Andre valgfag, herunder gymnasiepraktik, skal godkendes af studienævnet. Ellers gælder det, at den studerende skal dokumentere viden om frankofone forhold, dvs. viden om (udvalgte dele af) den fransktalende verden samt om forskelle og ligheder mellem den fransktalende verden og Danmark, indgår obligatorisk. Eksempler på opgaver inden for studiets tre dimensioner: Inden for den sproglige dimension behandles på grundlag af én eller flere teorier (f.eks. sprogtilegnelse, formel eller funktionel syntaks, semantik eller pragmatik) en sproglig problemstilling, der relaterer sig til (udvalgte dele af) den fransktalende verden eller forholdet mellem denne og Danmark. Inden for den kulturelt-litterære dimension behandles på grundlag af én eller flere teorier (f.eks. kulturteori, kulturanalyse eller litterære teorier) en kulturel eller litterær problemstilling, der relaterer sig til (udvalgte dele af) den fransktalende verden eller forholdet mellem denne og Danmark. Inden for den historisk-samfundsfaglige dimension behandles på grundlag af en eller flere teorier (f.eks begrebshistorie, erindringshistorie, mentalitetshistorie eller samfundsteorier) en historisk eller samfundsfaglig problemstilling, der relaterer sig til (udvalgte dele af) den fransktalende verden eller forholdet mellem denne og Danmark. Konkrete eksempler: Analyse af udvikling og udbredelse af fransk sprog i Schweiz, i relation til andre flersprogede lande. Analyse af afrikanske børns tilegnelse og beherskelse af fransk. 37
39 Analyse af en fransk-canadisk forfatters værk, i relation til de fransktalendes situation med udgangspunkt i kulturanalyse. Analyse af udviklingen med skønhedsopfattelse i et eller flere fransktalende lande med udgangspunkt i mentalitetshistorie. Teaterværksted. Engelsk påvirkning af fransk og dansk, som funktion af geografi. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår fortrinsvis i seminarform, dvs. forløb, der er koncentreret over 4-6 uger, subsidiært som traditionel ugeundervisning. I undervisningen alternerer forelæsninger og studenteroplæg. I alle tilfælde må der påregnes en betydelig selvstændig arbejdsindsats fra de studerende, bl.a. i form af opsøgende arbejde og med anvendelse af universitetsbibliotekets tilbud om kurser i informationskompetence Der henvises til BA-studieordningens 16. e) Pensum: Pensum omfatter 8 værker, herunder tidsskriftartikler. f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på kandidatuddannelse lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakteren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår særligt mål 1-4 samt de i 2 anførte faglige kompetencer, særlig pkt. 6 og 8-11 samt praksiskompetencer, særlig pkt g) Eksamensbestemmelser: Senest 5. januar/5. juni afleveres en skriftlig synopsis på fransk, der danner grundlag for en mundtlig præsentation. Den mundtlige præsentation, der foregår på fransk, finder sted tidligst 14 dage efter aflevering af synopsis. Den indledes med en kort præsentation af emnet (max. 10 minutter), der efterfølges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand (forsvar). 38
40 I forbindelse med præsentationen anbefales det at anvende præsentationsværktøjer (på computer). Prøveform: Hjemmeopgave: Omfang: Hjælpemidler: Flere studerende kan bidrage til opgaven: Mundtlig prøve: Varighed: Forberedelse: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Max. 15 normalsider pr. studerende Alle. Ja. Max. 2 studerende pr. opgave. Det skal nøje fremgå af besvarelsen hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. 30 minutter inkl. censur. Nej Intern Én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. Såvel indhold som form (sprogfærdighed) skal vurderes som bestået. 10 ECTS 23. Fransk kultur (særfag) (Francophone culture; Culture francophone) Faget udbydes af Studienævn for fremmedsprog. Undervisning er fælles for fransk som centralt fag (Kandidat) og fransk som tilvalg (Kandidat). a) Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 10 ECTS Undervisningen kan efter nærmere aftale med studienævnet afvikles i seminarform (over kortere tid) eller delvis som individuel vejledning. b) Målbeskrivelse: Den studerende skal opnå et dybtgående, metodisk baseret kendskab til aspekter af fransk kultur, såvel i Frankrig som den øvrige fransktalende verden 39
41 demonstrere kendskab til kulturanalyse og kulturteori være i stand til at formidle viden om fransk kultur til et dansk publikum dokumentere evne til kritisk stillingtagen til videnskabelige data c) Undervisningsfagets indhold: Undervisningen indbefatter en grundig videnskabelig og forskningsbaseret indføring i fagets metoder og hjælpemidler med særlig vægt på centrale aspekter af fransk kultur. Undervisningen indeholder således et historisk aspekt (fransk kulturs opståen), et typologisk aspekt (kulturens forskellige udtryksformer, fx tekst, lyd, billede) og et flerdimensionalt aspekt i form af dialektikken og interaktionen mellem fransk-fransk og fransk-frankofon kultur. National identitet, interkulturel og international interaktion indgår som centrale begreber. Historiske og samfundsfaglige aspekter kan indgå i særfaget. Det tilstræbes endvidere, at undervisningen fokuserer på formidling mellem Danmark og den fransktalende verden. d) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisning foregår kollaborativt mellem underviser og studerende. Underviserens andel består i forelæsninger og/eller øvelser mhp. gennemgang af materiale, fortrinsvis i kursets første del. De studerendes andel består i mundtlige oplæg, fortrinsvis i kursets sidste del. Forud for et oplæg fra max. 3 studerende fremlægger den/de studerende en kort skriftlig synopsis til de øvrige deltagere. De øvrige deltagere bidrager efterfølgende med en diskussion af oplægget. Undervisning foregår på fransk med henblik på vedligeholdelse og styrkelse af mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Informationsteknologi (audiovisuelt materiale, e-læring, elektronisk præsentation) inddrages med henblik på formidling, hvor og når det er muligt og skønnes relevant. e) Pensum: Pensum omfatter 10 værker, herunder tidsskriftsartikler, hvori behandles centrale problemstillinger og forskningsbidrag inden for det (de) valgte emne(r). f) Bedømmelseskriterier: Under hensyntagen til eksamensformen lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Karakte- 40
42 ren er udtryk for, i hvilken grad målbeskrivelsen er opfyldt, jf. i øvrigt karakterskalabekendtgørelsen. Af de i 1 nævnte generelle kompetencer indgår mål 1-9 samt de sammesteds anførte kulturelle kompetencer. g) Eksamensbestemmelser: Eksamen består dels af en hjemmeopgave på max. 15 sider, dels af et efterfølgende mundtligt forsvar. Opgaven skrives på fransk. Senest 1. juni (forårssemester)/2. januar (efterårssemester) afleveres en skriftlig hjemmeopgave på fransk, der danner grundlag for det mundtlige forsvar, der foregår på fransk. Det mundtlige forsvar finder sted tidligst 14 dage efter aflevering af hjemmeopgaven. Den indledes med en kort præsentation af emnet (max. 10 minutter), der efterfølges af en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. I forbindelse med præsentationen anbefales det at anvende præsentationsværktøjer (på computer). Prøveform: Hjemmeopgave: Omfang: Hjælpemidler: Flere studerende kan bidrage til opgaven: Mundtlig prøve: Varighed: Forberedelse: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar Max. 15 normalsider pr. studerende Alle. Ja. Max. 2 studerende pr. opgave. Det skal nøje fremgå af besvarelsen hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. 30 minutter inkl. censur. Nej Intern Én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren er udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. Såvel indhold som form (sprogfærdighed) skal vurderes som bestået. 10 ECTS 41
43
44 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2007 eller senere. Der afholdes sidste gang eksaminer efter den hidtidige studieordning ved sommereksamen Studerende, der har påbegyndt studiet efter tidligere studieordninger, og som ønsker at overgå til nærværende ordning, sender ansøgning til studienævnet herom. Når en studerende er overgået til ny studieordning, er det ikke muligt efterfølgende at vende tilbage til en tidligere ordning. Indstillet til godkendelse af Studienævn for fremmedsprog den 20. marts Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 7. juni
45
46 IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske studier ved Syddansk Universitet Fællesbestemmelserne er revideret i henhold til bekendtgørelse om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (nr. 338 af 6. maj 2004) og til eksamensbekendtgørelsen (nr. 867 af 19.august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser). Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside: /Intern%20information/Materialesamling.aspx under studieordningsreform. En trykt version kan fås ved henvendelse til kontorfuldmægtig Else Jensen, tlf.nr.: , [email protected] Revideret af dekanen den 19. september
STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger
STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske
Studieordning 2013 Engelsk Kandiatuddannelsen Tilvalg Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske Fakultet Odense www.sdu.dk 1 Indledning Engelsk
Tilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Danskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Valgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin DET HUMANISTISKE FAKULTET 2015 Indholdsfortegnelse Faglig del... 3 I. Bestemmelser for kurserne i propædeutisk sprogundervisning....
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
TYSK STUDIEORDNING 2012 KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG ODENSE
STUDIEORDNING 2012 TYSK KANDIDATUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR TYSK OG SPANSK SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK 1 Indholdsfortegnelse
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk
Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Spansk BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG I SPANSKE OG SPANSKAMERIKANSKE STUDIER
STUDIEORDNING 2011 Spansk BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG I SPANSKE OG SPANSKAMERIKANSKE STUDIER UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR FREMMEDSPROG, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Studieordning for Bacheloruddannelsen i International Erhvervskommunikation og Medier Revideret udgave 2007
Studieordning for Bacheloruddannelsen i International Erhvervskommunikation og Medier Revideret udgave 2007 Indholdsfortegnelse Faglig del I II Bestemmelser for Bacheloruddannelsen i International Erhvervskommunikation
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
