Redegørelse om NUNAOIL A/S

Transkript

1 Redegørelse om NUNAOIL A/S Maj 2012

2 Forord Sammenfatning Er målet fortsat, at selskabet skal udvikle sig til et operativt olieselskab, dvs. et olieselskab med kapacitet til at efterforske, udbygge og udvinde kommercielle kulbrinteforekomster? Anbefaling vedrørende NUNAOILS udvikling Hvilke krav bør der stilles til NUNAOILS udbytte-, investerings- og låne-politik? Anbefaling vedrørende udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL Indledning Formålsbeskrivelse Baggrund Disposition Det første kommercielle kulbrintefund - påvirkningen af Grønlands økonomi Præsentation af vurderinger og konklusioner i relation til alternative fundscenarier Samfundsøkonomisk påvirkning ved fundscenarierne Påvirkning af Landskassen baseret på fundscenarierne Kapitalbehov og kapitalfremskaffelse Vurdering af rapporten Udredning af scenarier for finansiering af NUNAOILS deltagelse i fremtidige olie- og gas feltudbygninger i grønland Udviklingsscenarier Operativt olieselskab Beskrivelse af operativt olieselskab generelt Statoil AS Dong Energy Mærsk Oil og Gas Forudsætninger for udvikling af et operativt olieselskab i Grønland Kapacitets- og kompetencemæssige forudsætninger Samfundsmæssige forudsætninger Rekrutteringsgrundlaget Del-sammenfatning vedrørende organisering af NUNAOIL som et operativt olieselskab Ikke-operativt olieselskab Beskrivelse af ikke-operativt olieselskab Petoro AS Del-sammenfatning vedrørende NUNAOIL som et ikke-operativt olieselskab Varetagelse af Selvstyrets ejerandele inden for rammerne af en offentlig fond Nordsøfonden Beskrivelse af varetagelse af Selvstyrets tilladelsesandele i en offentlig fond Del-sammenfatning vedrørende organisering af NUNAOILS aktiviteter inden for rammerne af en selvstyreejet offentlig fond Tilladelsesandele forvaltes af kontor i Selvstyret Beskrivelse tilladelsesforvalterkontor i Selvstyret Delsammenfatning vedrørende organisering af NUNAOILS aktiviteter inden for rammerne af et forvaltningskontor i Selvstyret Anbefaling i forhold til NUNAOIL A/S udviklingsramme Udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL A/S /67

3 8.1 Den ejermæssige kontrol med NUNAOIL Generelt om reglerne om råstofindtægter - selvstyreloven, råstoffondsloven og sammenspillet mellem dem Selvstyrelovens regler om råstofindtægter og råstofordningen Selvstyrelovens definition og afgrænsningen af råstofindtægter Skattemæssig opgørelse af råstofindtægter NUNAOILS dispositioners påvirkning af råstofindtægter og bloktilskud Udbyttedispositioners påvirkning af bloktilskuddet Effekt af væsentlige engangsindtægter og afskrivninger Effekt af reguleringer vedrørende tidligere år Landstingslov om Grønlands Råstoffond Råstoffondens formål Råstoffondslovens regulering af råstofindtægter Råstoffondens modtagelse og NUNAOILS indbetaling af råstofindtægter Selvstyrets anvendelse af råstofindtægter i Råstoffonden Påvirkning af Landskassen baseret på fundscenarierne Forudsætninger Analyse Beskrivelse af udfordringer vedrørende udbyttebetaling Udbyttepolitik Salg af tilladelsesandele Pantsætning af tilladelsesandele Lånoptagelse Investeringer Skattemæssige dispositioner Udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL Det grundlæggende regelsæt /67

4 Forord Naalakkersuisut har i forlængelse af selvstyrelovens indførelse og den forøgede efterforskningsaktivitet efter olie og gas ønsket, at skabe en klar ramme om hvordan vi ønsker, at NUNAOIL A/S skal udvikle sig og hvilke opgaver selskabet skal udføre. Behovet for at vurdere NUNAOIL A/S udviklingsstrategi og rammer opstod i forbindelse med Selvstyrets indførelse, hvor Selvstyret blev eneejer af NUNAOIL A/S. Det medførte en væsentlig ændring i forhold til selskabets potentielle påvirkning af Selvstyrets økonomi. Det skyldes dels, at råstofindtægter i NUNAOIL A/S modregnes i bloktilskuddet fra den danske stat, og dels at Selvstyret skal afholde eventuelle lån og kapitalindskud i NUNAOIL A/S i forbindelse med selskabets deltagelse i udvikling af det eller de første kommercielle kulbrintefund. Ændringerne i ejerstrukturen giver desuden anledning til at overveje hvordan selskabet skal udvikle sig. I dag hviler selskabets udviklingsstrategi på en antagelse om, at selskabet i løbet af år, efter det første kommercielle fund, skal udvikles til et operativt grønlandsk olieselskab med kapacitet til som operatør, at efterforske, udbygge og udnytte kulbrintelicenser - et grønlandsk Statoil. Antagelsen støttes på, at der i råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk er taget højde for at NUNAOIL A/S kan udvikle sig til et operativt grønlandsk olieselskab. Udviklingen af et operativt olieselskab er en kompliceret og bekostelig proces. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at forudsætningerne for at udvikle NUNAOIL A/S til et operativt olieselskab på kort sigt ikke er på plads og det bør på den baggrund overvejes, hvilke alternative udviklingsmuligheder, der findes for selskabet på vejen mod et operativt grønlandsk olieselskab. Dispositioner i NUNAOIL A/S kan påvirke det grønlandske samfund markant, er det vigtigt, at der fastlægges en udbytte-, investerings- og lånepolitik for selskabet, som sikrer en demokratisk kontrol med de væsentligste af selskabets dispositioner. Målet med den skitserede udbytte-, investerings- og lånepolitik er at sikre, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en harmonisk måde og således, at indtægterne fra udvinding af olie/gas fra den grønlandske undergrund giver størst mulige samfundsøkonomisk afkast og medvirker til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende. NUNAOIL A/S indgår i den samlede socio-økonomiske model som skal sikre, at Grønland får det størst mulige udbytte fra landets potentielle olie- og gasforekomster. Redegørelsen tilvejebringer en analyse, som danner ramme for Naalakkersuisuts politik i forhold til hvilken rolle NUNAOIL A/S skal spille i Grønland i de kommende år. Redegørelsen er udarbejdet i samarbejde mellem Departement for Finanser, Råstofdirektoratet og Formandens Departement. Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist 4/67

5 1. Sammenfatning Inden for de senere år har Grønland oplevet en hidtil uset international interesse for olieog gaspotentialet i de grønlandske offshore områder. Det samlede antal olietilladelser er nu oppe på 20 og dækker et areal på km 2. Nye udbudsrunder følger i 2012 og 2013 for området ud for Nordøstgrønland. I gennemførte Cairn Energy Ltd. (herefter Cairn) fem efterforskningsboringer i havet ud for Vestgrønland, og fik bekræftet, at der er et potentiale for olie- og gasforekomster i denne region. NUNAOIL A/S (herefter NUNAOIL) er partner i alle licenser, og Selvstyret og selskabet skal i tilfælde af et kommercielt oliefund tage stilling til om og hvordan selskabet skal deltage i finansieringen af produktionsfaciliteterne. Selvstyret og NUNAOIL skal ligeledes tage stilling til selskabets organisatoriske og forretningsmæssige fremtid. NUNAOIL er i dag et selvstyreejet aktieselskab med ni medarbejdere. Selskabet forvalter i dag ejerandele i 20 efterforsknings- og udnyttelseslicenser. Desuden bearbejder selskabet tekniske data, som stilles til rådighed for selskabet af de respektive operatører. Det antages, at antallet af efterforskningslicenser vil stige i løbet af en kortere årrække. Det eksakte antal er endnu uvist. Desuden må det antages, at selskabet i løbet en kortere årrække skal forvalte Selvstyrets ejerandele i et eller flere udbygnings- og udvindingsprojekter. Ifølge den nuværende oprettelseslov er NUNAOIL et almindeligt aktieselskab, med de muligheder og begrænsninger for ejermæssig kontrol, som aktieselskabslovens almindelige ordning foreskriver. En af hovedfordelene ved denne ordning er, at Selvstyret ikke udsættes for utilsigtede risici, idet risikoen isoleres i selskabet. Omvendt afgiver Selvstyret en del af kontrollen over ejerandelene til bestyrelsen i selskabet. Formålet med denne redegørelse er, at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, således at Naalakkersuisut kan beslutte, hvilken rolle NUNAOIL skal spille i Grønland i de kommende år. Der således behov for en stillingtagen til følgende spørgsmål i relation NU- NAOILS udviklingsramme: a) Er målet fortsat, at selskabet skal udvikle sig til et operativt olieselskab, dvs. et olieselskab med kapacitet til at efterforske, udbygge og udvinde kommercielle kulbrinte forekomster? b) Hvilke krav bør der stilles til NUNAOILS udbytte-, investerings- og lånepolitik? 1.1 Er målet fortsat, at selskabet skal udvikle sig til et operativt olieselskab, dvs. et olieselskab med kapacitet til at efterforske, udbygge og udvinde kommercielle kulbrinteforekomster? Ved fastlæggelsen af NUNAOILS fremtidige udviklingsramme er det væsentligt, at det sker på en måde som sikrer, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en har- 5/67

6 monisk måde og således, at indtægterne fra udvinding af olie/gas fra den grønlandske undergrund giver størst muligt samfundsøkonomisk afkast og medvirke til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende. NUNAOIL opererer i dag med en vision, hvor selskabet over de næste år udvikles til et operativt olieselskab baseret på grønlandsk arbejdskraft med kapacitet til som operatør, at efterforske, udbygge og udnytte kulbrintelicenser (herefter Statoil-modellen). Visionen støttes på råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk 1. Det skal indledningsvis præciseres, at der hverken igennem råstoflovgivningen eller det deraf afledte regelværk er truffet beslutning om, hvordan NUNAOIL skal udvikles. Der er derimod i råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk taget højde for, at NUNAOIL kan udvikles til et operativt olieselskab, bl.a. igennem oplæring af NUNAOILS personale hos operatører, som fx Cairn. Det er den samlede vurdering, at udviklingen af NUNAOIL til et aktivt opererende olieselskab, med aktiviteter inden for efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, er forbundet med en række komplekse problemstillinger, som gør, at denne udviklingsmodel, som sigter mod et aktivt opererende olieselskab ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige under de nuværende omstændigheder. Begrundelserne herfor er blandt andet, at: Hvis NUNAOIL skal etableres og agere som aktivt opererende olieselskab fra starten af udvindingsperioden, kræver det et kvantespring med hensyn til opbygning af teknologisk og forretningsmæssig kapacitet. Ligesom det vil kræve, at der etableres et betydeligt økonomisk fundament i selskabet allerede på kort sigt. I rapporten Udredning af scenarier for finansiering af NUNAOILS deltagelse i fremtidige olie- og gas feltudbygninger i Grønland, vurderer NUNAOIL, at det er nødvendigt, at selskabet kapitaliseres markant stærkere, end tilfældet er i dag. Det er ofte et centralt mål for statsolieselskaber 2 at uddanne og ansætte personale rekrutteret fra landets egne indbyggere. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at rekruttere et tilstrækkeligt stort antal kvalificerede medarbejdere i Grønland til, at NUNAOIL indenfor en overskuelig årrække kan udvikles til operativt olieselskab baseret på disse. Det vil formentlig ligeledes være forbundet med betydelige vanskeligheder at udvikle NUNAOIL til et opererende olieselskab, såfremt udviklingen skal baseres på udefrakommende arbejdskraft. Med undtagelse af nogle få industrielt udviklede lande, fx Norge (Statoil), har det for majoriteten af de lande, der har etableret et nationalt olieselskab, taget meget lang tid at etablere de samfundsmæssige og organisatoriske forudsætninger, hvor selskaberne kan fungere som operatør langs hele olie- og gasindustriens værdikæde. 1 Særligt Model Joint Operating Agreement, bilag B - Råstofdirektoratets kontraktmodel, som bruges i forbindelse med tildeling af efterforskningslicenser. 2 PEMEX (Mexico), Sonangol (Angola), NOC (Libya), Gazprom (Rusland), Sonatrach (Algeriet), Aramco (Saudi Arabien) m.fl. 6/67

7 Der er et begrænset og ringe rekrutteringsgrundlag af kvalificeret arbejdskraft i Grønland indenfor de nødvendige fagområder. Det vil derfor være nødvendigt først, at udvikle basale og videregående uddannelsesinstitutioner på nationalt plan, for derefter at implementere omfattende trænings- og videreuddannelsesprogrammer af unge talenter ved hjælp af de udenlandske olieselskaber, der opererer i landet. Grønland har desuden en relativt lille befolkning og dermed et relativt lille rekrutteringsgrundlag i lokalbefolkningen. På den baggrund bør der overvejes alternative udviklingsmuligheder for NUNAOIL og modeller for varetagelse af Selvstyrets ejerandele. De alternative udviklingsmuligheders hovedformål er at tilpasse selskabets målsætning til de forhold, NUNAOIL inden for en overskuelig fremtid skal operere under. Fælles for de alternative modeller er, at de er lettere, mere fleksible end den hidtidige udviklingsmodel. I denne redegørelse peges på tre alternative modeller: 1) et ikke-operativt olieselskab, 2) en offentligt ejet fond og 3) en forvaltningsenhed i Selvstyret. Et ikke-operativt olieselskab Et ikke-operativt olieselskab vil være et selvstyreejet aktieselskab, dvs. et aktieselskab, hvor Selvstyret er eneaktionær. Dermed finder de almindelige selskabsretlige regler om aktieselskaber anvendelse. Selvstyrets varetagelse af ejerskabet til licensandelene sker i denne model igennem et selskab, der har til opgave at sikre, at Selvstyrets aktiver forrentes optimalt og at overvåge, hvordan ny teknologi vil påvirke rentabiliteten i oliebranchen. Denne type af ikke-operative olieselskaber, som forvalter staters ejerandele i licenser kendes fra andre lande. Disse organisationers bemanding varetages af en relativt begrænset bemanding af personer med viden om olieindustrien, særligt indenfor det kommercielle område. Såfremt denne udviklingsramme vælges for NUNAOIL, vil der være behov for at styrke de interne kompetencer indenfor de kommercielle discipliner i forhold til varetagelsen af Selvstyrets ejerandele. Fordelen ved at varetagelsen af Selvstyrets ejerandele sker igennem et ikke-operativt olieselskab er: At Selvstyret ikke udsættes for utilsigtede risici, idet risikoen isoleres i selskabet. At Selvstyrets økonomiske omkostninger minimeres, idet selskabets aktiviteter er afgrænsede; At selskabet forbliver en relativt lille, fleksibel og kompakt organisationsenhed, hvor det stilles andre krav til kernekompetencer og kapacitet end ved etablering af et operativt olieselskab. At selskabets formål er fokuseret, hvilket sikrer en effektiv omkostningsstruktur, hvor der fokuseres på kernekompetencer, og hvor en del tekniske analyser, juridiske analyser etc. købes af eksterne konsulenter; At selskabet over tid tilegner sig den faglige indsigt til at kunne påvirke og kontrollere de operative olieselskaber; 7/67

8 At selskabet i et vist omfang vil kunne drage nytte af de erfaringer og den viden, som eksempelvis Petoro AS 3 (herefter Petoro) og Nordsøenheden 4 har gjort sig. Ulemperne ved at varetagelsen af Selvstyrets ejerandele sker igennem et ikke-operativt olieaktieselskab er: Selvstyret afgiver en del af kontrollen over ejerandelene til bestyrelsen i selskabet. En offentligt ejet fond En offentlig ejet fond med tilhørende forvaltningsenhed kunne konstrueres på samme måde som Nordsøfonden og enheden, som er selvstændig i forhold til den danske stat, men hvor staten kontrollerer alle dele af fondens virke. Staten overtager endvidere samtlige aktiver og forpligtigelser, hvis fonden afvikles. Det bemærkes, at Petoro og Nordsøfonden/-enheden minder meget om hinanden i forhold til ejernes kontrol og hæftelse. Oprettelsesloven for Petoro, som er et norsk aktieselskab der forvalter den norske stats ejerandele, medfører endda en mere klar påtagelse af selskabets rettigheder og forpligtigelser end oprettelseslovgivningen for Nordsøfonden/-enheden. De ønsker til kontrol, som Selvstyret har i forhold til ejerandelene på grund af den mulige påvirkning af Selvstyrets samlede økonomi, gør fondskonstruktionen til en mere naturlig organisationsform end brugen af et aktieselskab, hvor kontrollen udøves på generalforsamlingen med de indskrænkninger, det giver. En fond vil kunne konstrueres således, at Selvstyret har den ønskede demokratiske kontrol med forvaltningen af de licensandele, som i dag forvaltes af NUNAOIL, jf. råstofloven. Særligt i forhold til dispositioner, som vil kunne påvirke det grønlandske samfund negativt økonomisk, herunder sikring af at indtægterne fra licensandelene tilhører Selvstyret/Råstoffonden. Fordelene ved denne organisationsform minder meget om fordelene i det ikke-operative olieselskab. Der er dog to væsentlige ulemper, ved at benytte fondskonstruktionen, som begge skyldes Selvstyrets aktuelle begrænsede økonomiske kapacitet. For det første vil Selvstyret utilsigtet kunne komme til at hæfte for fondens forpligtigelser, selv om der opereres med formelle garantistillelser i forhold til konkrete projekter. For det andet vil fonden være en uhensigtsmæssig konstruktion ved en eventuel igangsættelse af udvikling af et operativt olieselskab. Endelig vil en offentligt ejet fonds-konstruktion ikke være en standardiseret organisationsform, hvilket kan besværliggøre ekstern finansiering, idet kreditorerne sandsynligvis vil være mere usikre på det juridisk/økonomisk grundlag for fonden, som følge af at der ikke er den samme baggrundsret som for et aktieselskab, som kan udfylde eventuelle uklarheder. Et tilladelsesforvalterkontor i Selvstyret Et tilladelsesforvalterkontor i Selvstyret vil kunne oprettes administrativt eller ved lov og høre under et bestemt ressortområde. Tilladelsesforvalterkontoret vil udgøre en forvaltningsenhed og vil dermed ikke være juridisk uafhængig af Selvstyret. Det indebærer 3 Den norske stats forvaltningsselskab, se afsnit Den danske stats forvaltningsenhed, se afsnit /67

9 bl.a., at Naalakkersuisut vil være den øverste ansvarlige myndighed for tilladelsesforvalterkontoret. Tilladelsesforvalterkontoret vil kunne udøve en administrationsfunktion for meddelte tilladelser, herunder oppebære indtægter/omkostninger, indgå aftaler samt foretage andre retslige dispositioner vedrørende de pågældende licensandele. Derimod vil kontoret i kraft af, at det udgør en del af den offentlige forvaltning, generelt ikke være egnet til at drive operationel virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, ligesom konstruktionen vil være en uhensigtsmæssig konstruktion ved en eventuel igangsættelse af udvikling af et operativt olieselskab. Tilladelsesforvalterkontoret vil kun have behov for at ansætte et begrænset antal administrative medarbejdere med viden om olieindustrien. Ulemperne ved denne løsning er, at: Tilladelsesforvalterkontoret vil ikke have mulighed for at drive operationel virksomhed, hvis dette i fremtiden måtte ønskes. Selvstyret udsættes derudover for væsentlige økonomiske risici, idet tilladelsesforvalterkontoret ikke vil udgøre en selvstændigt juridisk enhed, og Selvstyret således kan gøres ansvarlig for kontorets dispositioner og forpligtelser. 1.2 Anbefaling vedrørende NUNAOILS udvikling Ud fra en samlet vurdering anbefales det, at varetagelsen af forvaltningen af Selvstyrets ejerandele organiseres i et ikke-operativt olieselskab med hovedfokus på varetagelsen af ejerskabet af licensandele i en kompakt og fleksibel organisation. Denne type af ikkeoperative olieselskaber, som forvalter staters ejerandele i licenser kendes fra andre lande. Disse organisationers bemanding varetages af en relativt begrænset bemanding af personer med viden om olieindustrien, særligt indenfor det kommercielle område. Det er Selvstyrets vurdering, at et ikke-operativt olieselskab dels sikre Selvstyret mod utilsigtede økonomiske risici i forbindelse med deltagelse i udvikling og produktion af olie og gas, dels sikre at organisationen kan videreudvikles til at operationelt olieselskab, hvis dette på et senere tidspunkt skulle vise sig fordelagtigt. Denne udviklingsramme anbefales som grundlag for NUNAOILS aktiviteter i de kommende år. Valget af denne model udelukker ikke, at Selvstyret på et senere tidspunkt kan vælge at udvikle NUNAOIL til et operativt olieselskab i overensstemmelse med Statoil-modellen, såfremt denne model på et senere tidspunkt skulle vise sig interessant i takt med, at de økonomiske og samfundsmæssige rammer ændrer sig. 9/67

10 1.3 Hvilke krav bør der stilles til NUNAOILS udbytte-, investerings- og låne-politik? Indtægter fra NUNAOILS virksomhed på råstofområdet er omfattet af begrebet "råstofindtægter" i selvstyrelovens 7. Begrebet omfatter også indtægter ved NUNAOILS salg eller anden overdragelse af andele i tilladelser meddelt i medfør af råstofloven. Sådanne indtægter er således råstofindtægter omfattet af selvstyreloven. Hvis Selvstyret i et finansår oppebærer (modtager) råstofindtægter efter selvstyrelovens 7, tilfalder de første 75 mio. kr. Selvstyret uden nogen reduktion af statens årlige tilskud til Selvstyret efter selvstyrelovens regler. Overskrides den årlige beløbsgrænse, vil statens årlige tilskud til Selvstyret blive reduceret med et beløb, der svarer til halvdelen af de råstofindtægter, der overstiger 75 mio. kr. 5 Udgør råstofindtægterne et år 6.879,2 mio. kr. eller mere, vil statens årlige tilskud til Selvstyret blive reduceret til 0 kr. 6 Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om Grønlands Selvstyre (bemærkningernes afsnit ), at råstofindtægter fra NUNAOIL skal opgøres med baggrund i NUNAOILS skattepligtige indkomst opgjort efter de til enhver tid gældende opgørelses- og fradragsregler mv. i Grønland. Eftersom den nuværende skattelovgivning indeholder en række valgmuligheder omkring eksempelvis skattemæssige afskrivninger, som har indflydelse på den skattepligtige indkomst, omfatter nærværende politik ligeledes krav til opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dispositioner i NUNAOIL kan som beskrevet få væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med det eller de første fund, såfremt selskabet snævert forfølger sine egne driftsøkonomiske interesser. Der er derfor behov for en udbytte-, investeringsog lånepolitik som sikrer, at forvaltningen af NUNAOILS indtægter samt NUNAOILS investeringsdispositioner behandles på selskabets generalforsamling inden dispositionerne føres ud i livet. På denne baggrund skal nærværende udbytte-, investerings- og lånepolitik sikre, at forvaltningen af NUNAOILS indtægter herunder de skattemæssige dispositioner samt NU- NAOILS investeringsdispositioner til enhver tid foretages på en sådan måde, at de indgår i en demokratisk prioriteret proces i henhold til Selvstyrets krav. Dette indebærer, at der via den årlige udbytteudlodning fra NUNAOIL, med mindre andet bestemmes af Naalakkersuisut, så vidt muligt overføres et beløb til råstoffonden, der svarer NUNAO- ILS skattepligtige indkomst med fradrag af den selskabsskat, der påhviler den skattepligtige indkomst, for så vidt dette kan ske inden for reglerne om udbytte i aktieselskabsloven, herunder hvad der efter bestyrelsens vurdering er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling. 5 Det bemærkes, at bloktilskuddet fra staten, jf. selvstyrelovens 5 og 75 mio. kr. grænsen, jf. 8 reguleres med dem generelle pris og lønindeks på finansloven det pågældende år. I denne redegørelse bruges 2009 niveauerne, hvilket betyder at beløbet i dag er større end angivet her. 6 Do. 10/67

11 1.4 Anbefaling vedrørende udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL Det anbefales, at udbytte-, investerings- og lånepolitikken baseres på følgende grundlæggende retningslinjer: 1. Det er målsætningen med udbytte-, investerings- og lånepolitikken for NUNAO- IL, at Selvstyret ikke kommer i en situation, hvor NUNAOILS dispositioner vedrørende udbytte, investeringer, herunder afhændelse og pantsætning af investeringer, tilladelsesandele og øvrige væsentlige aktiver, og lån kan medføre, at NUNAOILS interesser favoriseres på bekostning af samfundsmæssige interesser i øvrigt, eller at NUNAOILS dispositioner er i modstrid med Selvstyrets ønsker og prioriteringer. 2. Det tilstræbes, at NUNAOILS udlodning af udbytte hvert år fastsættes som NU- NAOILS skattepligtige indkomst med fradrag af den selskabsskat, der påhviler den skattepligtige indkomst. Bestyrelsen bør som udgangspunkt kun fremsætte et forslag om lavere udbytte i tilfælde, hvor NUNAOIL vil bringe sig i konflikt med selskabslovens bestemmelser om tilstrækkelige frie reserver, herunder hvad bestyrelsen anser for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling. Et sådant forslag skal fremlægges for Naalakkersuisut senest den 1. februar i det år, som udbyttet udbetales. Forslaget skal bilægges en kapitalplan eller et budget for anvendelsen af det reducerede udbyttebeløb. 3. Hvis NUNAOIL realiserer værdier i selskabet, fx ved salg af aktiver eller tilladelsesandele, skal den værdi, som en sådan realisation medfører, indgå i den skattepligtige indkomst nævnt under pkt. 2. ovenfor. 4. NUNAOILS udkast til årsrapport, inklusiv bilag, skal sendes til ejeren, Naalakkersuisut, med anmodning om, at Naalakkersuisut meddeler sine eventuelle bemærkninger dertil, forinden bestyrelsens vedtagelse herom. Fremsendelsen til Naalakkersuisut skal ske senest seks uger før afholdelsen af selskabets ordinære generalforsamling. Udkastet til årsrapport skal bilægges en redegørelse for planlagte skattemæssige dispositioner, idet omfang disse har nævneværdig betydning for opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. NUNAOIL skal ændre de skattemæssige dispositioner, hvis Naalakkersuisut anmoder derom på en generalforsamling, medmindre ændringen er i strid med lovgivningen, NUNAOILS vedtægter eller andre retlige eller faktiske forhold. 5. Dispositioner vedrørende investeringer, herunder afhændelse og pantsætning af investeringer, tilladelsesandele og øvrige væsentlige aktiver, må ikke foretages, medmindre NUNAOILS bestyrelse senest seks uger tidligere skriftligt har underrettet Naalakkersuisut om den planlagte disposition. Underretningen fra NUNA- OIL skal bilægges en kapitalplan eller et budget, der redegør for konsekvenserne af den ønskede disposition. Hvis Naalakkersuisut som aktionær træffer beslutning herom på en generalforsamling, skal NUNAOIL ændre eller udelade dispositionen, medmindre dette er i strid med lovgivningen eller NUNAOILS vedtægter. 6. Dispositioner vedrørende lån eller serier af lån over 20 mio. kr., herunder ekstraordinære nedbringelser af lån, eller fremskyndelse af afdrag i forhold til låneaftalen, må ikke foretages, medmindre NUNAOILS bestyrelse senest seks uger tidligere skriftligt har underrettet Naalakkersuisut om den planlagte disposition. Underretningen fra NUNAOIL skal bilægges en kapitalplan eller et budget, der redegør for konsekvenserne af den ønskede disposition. Hvis Naalakkersuisut som aktionær træffer beslutning herom på en generalforsamling, skal NUNAOIL 11/67

12 ændre eller udlade dispositionen, medmindre dette er i strid med lovgivningen eller NUNAOILS vedtægter. Udbytte-, investerings- og lånepolitikken bør til enhver tid ses i sammenhæng med Selvstyrets fremtidige økonomiske prioriteringer. Under hensyntagen hertil er Selvstyret berettiget til at justere udbytte-, investerings- og lånepolitikken, såfremt der viser sig behov herfor. 2. Indledning NUNAOIL blev etableret i 1984 med det formål at varetage fælles grønlandsk og dansk offentlig deltagelse i kulbrinteaktiviteter i Grønland. Efter selvstyrelovens indførelse blev Selvstyret eneejer af NUNAOIL. Det medførte en væsentlig ændring i forhold til selskabets påvirkning af Selvstyrets økonomi, som dels skyldes, at råstofindtægter modregnes i bloktilskuddet fra staten, og dels at Selvstyret skal afholde eventuelle lån og kapitalindskud i NUNAOIL. Ændringerne i ejerstrukturen giver anledning til at overveje, hvordan selskabet skal udvikle sig, dvs. om Naalakkersuisut fortsat ønsker, at NUNAOIL skal blive til et olieselskab med operatørkapacitet en slags grønlandsk Statoil eller om Naalakkersuisut finder en alternativ udviklingsramme mere hensigtsmæssig. For at sikre troværdighed om Grønlands olie- og finanspolitik bør det afklares, hvilken strategi Naalakkersuisut på det politiske niveau ønsker, at selskabet skal forfølge. På baggrund af ovenstående overvejelser har Departement for Finanser, Råstofdirektoratet og Formandens Departement nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere mulige udviklingsscenarier og komme med konkrete anbefalinger i nærværende redegørelse. 3. Formålsbeskrivelse Formålet med denne rapport er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, således at Naalakkersuisut kan beslutte hvilken rolle NUNAOIL skal spille i Grønland i de kommende år. Der er således behov for stillingtagen til følgende spørgsmål i relation NU- NAOILS udviklingsramme: a) Er målet fortsat at selskabet skal udvikle sig til et operativt olieselskab, dvs. et olieselskab med kapacitet til at efterforske, udbygge og udvinde kommercielle kulbrinte forekomster? b) Hvilke krav bør der stilles til NUNAOILS udbytte-, investerings- og lånepolitik? 4. Baggrund NUNAOIL har på baggrund af råstoflovgivningen, kulbrintetilladelser og de deraf følgende aftaler med andre rettighedshavere arbejdet ud fra en vision om, at selskabet skal udvikles til et operativt olieselskab et grønlandsk Statoil efter det første kommercielle fund er gjort. På den baggrund har NUNAOIL udarbejdet rapporten "Vurdering af fremtidigt behov for udvikling af NUNAOILS organisation" af 25. august 2010 (herefter Organisationsrappor- 12/67

13 ten). Den skitserer en udvikling af selskabets organisation til et fuldt integreret olieselskab med operatørkapacitet i løbet af de næste år. En udvikling som dog foreslås gennemført faseopdelt, konkret via et ikke-operativt olieselskab. Udviklingen af et operativt olieselskab er en kompliceret og bekostelig proces. Det bør på den baggrund vurderes, hvilke forudsætninger der skal være på plads for, at NUNA- OIL kan udvikles til et operativt olieselskab, ligesom det bør undersøges, hvilke alternative udviklingsmuligheder, der findes for selskabet. I forbindelse med vurderingen af NUNAOILS udviklingsramme skal der desuden tages stilling til, hvordan NUNAOILS deltagelse i udbygning og udnyttelse af det eller de første kommercielle fund vil påvirke Grønlands samlede økonomi mest hensigtsmæssigt. Denne redegørelse skal desuden komme med anbefalinger til en udbytte-, investeringsog lånepolitik for NUNAOIL. Indtægter i NUNAOIL er som udgangspunkt råstofindtægter efter selvstyrelovens regler derom, og disse indtægter er dermed også omfattet af råstoffondsloven og skal indgå i en demokratisk prioriteringsproces. I redegørelsens vurderinger og anbefalinger skal der overordnet set lægges vægt på, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en harmonisk måde og under hensyn til, at indtægterne fra udvinding af olie og gas fra den grønlandske undergrund skal give størst muligt samfundsøkonomisk afkast og medvirke til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende. 5. Disposition Først gennemgås udfordringerne for NUNAOIL og Landskassen i forbindelse med udviklingen af NUNAOIL. Der opstilles scenarier for kommercielle oliefund, som danner grundlag for de efterfølgende analyser. Herefter skitseres og analyseres NUNAOILS udviklingsmuligheder på baggrund af data fra eksisterende aktører og det grønlandske samfund. Med afsæt i kapitlets anbefalinger vurderes det afslutningsvis, hvordan udbyttepolitikken tilrettelægges mest hensigtsmæssigt for at understøtte det grønlandske samfund og NUNAOILS udvikling. 6. Det første kommercielle kulbrintefund - påvirkningen af Grønlands økonomi 6.1 Præsentation af vurderinger og konklusioner i relation til alternative fundscenarier Scenarier, vurderingerne og konklusionerne i denne redegørelse tager udgangspunkt i IHS's 7 "International Benchmarking Analysis Report" som blev leveret til Råstofdirektoratet i oktober IHS offers products and solutions for all aspects of your oil and gas asset management workflow from strategic planning through exploration, production and delivery. Trusted information covering 425 oil and gas basins worldwide, including more than 4 million wells, seamlessly integrated with more than 15 engineering, economics and interpretation software suites. 13/67

14 Finansieringsrapporten peger entydigt på, at en påbegyndelse af kommerciel kulbrinteudvikling vil medføre en særdeles væsentlig påvirkning af den grønlandske økonomi. Finansieringsrapporten tager udgangspunkt i detaljerede modelforudsætninger for tre grundscenarier, der er defineret for henholdsvis et 500 mmbbl. felt, et mmbbl. felt og et mmbbl. felt. 8 Alle redegørelsens beregninger tager udgangspunkt i at prisen for en tønde olie (olieækvivalent) er 75 US$ og en valutakurs på 5,25 DKK/USD, medmindre andet er angivet. Det skal bemærkes, at nedenstående beløb ikke er inflateret, dvs. alt er opgjort i 2011 priser. Tabel 6.1: Grundlæggende forudsætninger for beregningerne i "International Benchmarking Analysis Report" (afrundede tal) 500 mmbbl mmbbl mmbbl. Udviklingsperiode (år) Capital and drilling (år) Antal år fra opstart af cap. and drill. til opstart produktion (år) Produktionsperiode (år) Exploration and appraisal omkostninger (mia. kr) 1,05 1,575 2,1 Capital and drilling omkostninger (mia. kr.) 31, Driftsomkostninger (mia. kr.) 52,5 115,5 168 Transportomkostninger (mia. kr.) 11,8 23,6 47,25 Afviklingsomkostninger (mia. kr.) 0,95 1,3 1,9 Samlet resultat før skat (mia. kr.) Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet. Som det fremgår, er der foretaget enkelte egne forudsætninger omkring tidsforløbet, herunder er der søgt taget højde for stordriftsfordele i forhold til felternes størrelse. Baseret på ovenstående forudsætninger, er der i henhold til gældende skatte- og afgiftsregler estimeret nedenstående samlede government takes i de tre forskellige produktionsscenarier: Tabel 6.2: Samfundsudbytte i forhold til selskabernes indtjening (afrundende tal) 500 mmbbl mmbbl mmbbl. Mio. kr. pct. Mio. kr. pct. Mio. kr. pct. Selskabernes resultat før skat Udbytte- / selskabsskat Surplus royalty NUNAOIL 12.5%-andel Forkortelsen mmbbl betyder mio. tønder olieækvivalent 14/67

15 Total government take Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet I nedenstående tabel er vist, hvorledes Selvstyrets government take fordeler sig år for år. De faktiske government takes må i fremtiden antages at blive påvirket af inflationen. Tabel 6.3: Fordeling af government take (Mio. kr.) År 500 mmbbl mmbbl mmbbl I alt Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet Det ses af tabel 6.3 er der tale om betydelige potentielle indtægter. Samtidig er der dog i startperioden tale om et negativt government take, der skyldes de investeringer, som 15/67

16 NUNAOIL må afholde som følge af sin 12,5 pct. andel i forbindelse med de første års konstruktion af udvindingsanlæg, indtil der påbegyndes produktion og salg. 6.2 Samfundsøkonomisk påvirkning ved fundscenarierne Påvirkning af Landskassen baseret på fundscenarierne Påvirkningen af den samlede samfundsøkonomi i forbindelse med påbegyndelsen af kulbrinteproduktion vil i høj grad afhænge af felternes egenskaber og kvalitet (boniteten), og af timingen af igangsættelsen af udnyttelsestilladelser. Tidspunktet for igangsættelse af udnyttelsestilladelser vil påvirke samfundsøkonomien idet udefrakommende faktorer som bl.a. valutakurser og energipriser vil påvirke finansieringsmulighederne. Med udgangspunkt i et fund i forbindelse med efterforskningsboringerne fra 2011 og med en forudsætning om en efterforskningsperiode på 6 år vurderer Selvstyret, at investeringer i det første egentlige produktionsanlæg kunne være påbegyndt i 2017 med mulig kulbrinteproduktion i 2020 baseret på forudsætningen om en periode på 3 år mellem påbegyndelse af investeringsfasen og påbegyndelse af kulbrinteproduktion. Herefter er det et muligt scenarium, at produktionsfelter vil kunne igangsættes med jævne mellemrum på 2 til 4 år fra 2020 og frem til Dette er selvfølgeligt et absolut best case-scenarium, og der må forventes et mere udstrakt tidsforløb. I et optimistisk, men illustrativt scenarium forudsættes det, at 16 produktionsfelter sættes i gang i perioden frem til 2050, og at de tilsammen har en samlet produktionskapacitet på 18,5 milliarder tønder olie og gas. I perioden frem til 2050 er det forudsat, at der produceres 10,6 milliarder tønder olie og gas det vil sige væsentligt under blandt andet US Geological Services (USGS) middelestimat for olie- og gaspotentialet i offshoreområderne nord for 67 o N i såvel Vestgrønland som Østgrønland. USGS' middelestimat for Nordøstgrønland er på godt 31 milliarder tønder olie og gas. USGS skøn for havet mellem Grønland og Canada nord for 67 o N er ca. 18 milliarder tønder olie og gas. Til sammenligning kan det nævnes, at der i den norske del af Nordsøen er igangsat produktionsfelter med et samlet skønnet potentiale på ca. 50 mia. tønder olie og gas, dvs. sammenligneligt med det grønlandske potentiale, og at der inden for de sidste godt 35 år (siden opstarten i 1971) er produceret godt 30 mia. tønder olie og gas, dvs. væsentligt mere end der i det forsigtige illustrative scenarie forudsættes produceret i Grønland frem til og med Af tabel 6.4 fremgår en skematisk opstillet produktionsplan for et scenarium med 16 kulbrintefund frem til Tabel 6.4: Illustration af produktionsudvikling ved optimistisk scenarium Produktion inden Start år (efterforskning) Fundstørrelse Produktions- start 2050 i mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl /67

17 mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl mmbbl Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet. Total En sådan produktionsplan vil med udgangspunkt i de ovenstående økonomiske forudsætninger resultere i et indtægtsforløb for det grønlandske samfund som anført i tabel 6.5 nedenfor. I tabel 6.5 nedenfor er det vist, hvorledes påvirkningen vil være på bloktilskuddet fra den danske stat, der her er sat til 3.439,2 mio. kr./år. I den forudsatte produktionsplan, vil der første gang ske reduktion i 2021 og allerede i 2023 vil bloktilskuddet bortfalde helt. Nedenstående tabel er illustrativ for påvirkningen af bloktilskuddet, idet det som en simplificering er forudsat, at der er identitet mellem government take i form af likvide transaktioner og den nedslagsberegning, der foretages i henhold til selvstyreloven. I praksis vil denne forudsætning imidlertid ikke holde. NUNAOILS investeringer, der er en væsentlig kilde til det negative government take i starten, vil ikke indgå på denne måde, idet det er den skattepligtige indkomst, der indgår i nedslagsberegningen. Der vil derfor være risiko for, at der selv i år, hvor der er negativt government take, vil ske nedslag i bloktilskuddet, dvs. lidt tidligere end indikeret i nedenstående tabel. Tabel 6.5: Årligt government take Akkumuleret årligt government take (mio. kr.) Årligt government År take (mio. kr.) , , , , , , , , , , , , Bloktilskud fra Danmark (mio. kr.) 17/67

18 Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet Som det ses af tabel 6.5 resulterer det skitserede scenarium i en nettoindtjening for det grønlandske samfund på mere end mia. kr. over de næste 40 år. Scenariet illustrerer dog også finansieringsbehovet vedrørende NUNAOILS andel af investeringer, der på akkumuleret basis udgør mere end 5,5 mia. kr. i Dette finansieringsbehov er af en sådan størrelse, at det ikke kan forudsættes finansieret via bloktilskuddet eller Selvstyrets økonomi i øvrigt Kapitalbehov og kapitalfremskaffelse Finansieringsbehovet skal således løses for, at NUNAOIL kan løfte sin andel af investeringerne i udbygning af felter, hvor der gives en udnyttelsestilladelse Vurdering af rapporten Udredning af scenarier for finansiering af NUNAO- ILS deltagelse i fremtidige olie- og gas feltudbygninger i grønland Udfordringen med at finde mulige finansieringsmodeller for NUNAOILS deltagelse i udbygningen af det/de første kommercielle fund er indgående behandlet i NUNAOILS rapport "Udredning af scenarier for finansiering af NUNAOILS deltagelse i fremtidige olieog gas feltudbygninger i Grønland" (herefter Finansieringsrapporten). Udgangspunktet for NUNAOILS rapport har været, at Selvstyrets direkte økonomiske deltagelse i fremtidige feltudbygninger skal begrænses til et minimum, således at der ikke på noget tidspunkt opstår en utilsigtet risiko for Selvstyrets finansielle balance, samt at Selvstyret kun vil have begrænsede midler - om nogen - til rådighed for egenkapital- 18/67

19 finansiering af NUNAOILS andel af fremtidige udbygningsomkostninger, før tilstrækkelige midler er akkumuleret i Grønlands Råstoffond (Råstoffonden). Rapporten anbefaler, at Naalakkersuisut sammen med NUNAOIL fastsætter nogle generelle rammer og principper for NUNAOILS udbytteudbetaling, salg og pantsætning af tilladelsesandele, låneoptagelse, investeringer og skattemæssige dispositioner, og at dette bør ske i en politik for disse forhold, som udarbejdes af Naalakkersuisut i samarbejde med NUNAOIL og indarbejdes i selskabets vedtægter. Nærværende redegørelse indeholder en udbytte-, investerings- og lånepolitikken for selskabet. Der kan først meningsfuldt tages stilling til finansieringen af det/de første fund når fundets data er kortlagt. I forhold til Finansieringsrapportens scenarier anbefales det at give større prioritet til modellen med lån mod pant i tilladelsesandele, idet et sådant låneprovenu ikke vil påvirke bloktilskuddet. Finansieringsrapporten anfører fire alternativer til egenkapitalfinansiering. Hovedalternativ er en model, hvor NUNAOIL sælger dele af sin ejerandel i det første eller de første udbygningsprojekter, der materialiserer sig i Grønland, hvorefter de indkomne midler anvendes til at finansiere NUNAOILS resterende mindre ejerandel i projekterne. Herved undgås behovet for direkte egenfinansiering fra Selvstyret i de første projekter. Det kunne i den forbindelse tilstræbes, at der præcis sælges så stor en andel af tilladelsen, at det netop kan finansiere udbygningen af den resterende del. I forbindelse med frasalg eller delvis frasalg af tilladelser er det væsentligt at bemærke, at indtægterne herfra tilfalder råstoffonden, og at halvdelen af indtægterne over 75 mio. kr. reducerer statens årlige tilskud til Selvstyret (bloktilskuddet), jf. selvstyrelovens 5, 7 og 8. Dette begrænser effektiviteten i denne model og kan vise sig at være en væsentlig ulempe i praksis, idet halvdelen af salgsprisen kan blive "spist op" af en reduktion i bloktilskuddet. En finansiering gennem salg forudsætter således, at der opnås tilstrækkelige indtægter til, at Selvstyret kan bevilge de nødvendige midler til NUNAOIL, efter hensyntagen til og dækning af andre finansieringsbehov i det grønlandske samfund samt dækningen af reduktion i bloktilskud fra staten. I startfasen kan der ikke påregnes at være ledige midler i råstoffonden. Som alternativ til hovedmodellen peger NUNAOIL-Rapporten på, at NUNAOIL kan optage lån på finansmarkederne med pant i tilladelsesandele. I lyset af mekanismen med reduktion af bloktilskud bør det overvejes at give større prioritet til modellen med lån mod pant i tilladelsesandele. Et sådant låneprovenu vil ikke påvirke bloktilskuddet. Denne model vil imidlertid ikke reducere ejerandelen og vil således ikke reducere NUNAOILS finansieringsbehov. Under hensyntagen til den potentielle samfundsmæssige betydning af NUNAOILS finansiering af sin deltagelse i udbygning af et kommercielt kulbrintefund må det under alle omstændigheder sikres, at tiltag til afhjælpning af NUNAOILS finansieringsbehov, sker i tæt samarbejde med Selvstyret. Denne problemstilling beskrives indgående i kapitel 8. 19/67

20 Finansieringsrapporten nævner også egenkapitalindskud, aktionærlån og lån med garanti fra Selvstyret som mulige finansieringsformer, men denne finansieringsform anbefales ikke umiddelbart i rapporten på grund af, at de indebærer, at Selvstyret eksponeres for en utilsigtet direkte finansiel risiko i forbindelse med NUNAOILS aktiviteter. En model bestående i, at NUNAOIL låner penge på kapitalmarkederne for at finansiere de første projekter mod sikkerhedsstillelse i senere projekter, anbefales heller ikke i rapporten, idet det vil indebære en høj risiko for NUNAOIL. Finansieringsrapporten anfører også muligheden for at NUNAOIL sælger efterforskningstilladelser, som NUNAOIL ikke ønsker at deltage i udbygningen af. Det er usikkert, hvilken pris, der kan opnås for denne type efterforskningstilladelse. Finansiering gennem salg vil sandsynligvis kun kunne give et betydeligt bidrag, hvis NUNAOIL kan sælge tilladelser, hvor der er stor sikkerhed for, at der foreligger en kommerciel udnyttelig forekomst. Endelig nævner rapporten, at lån ydet af tilladelsespartnerne til NUNAOIL kan være en realiserbar model, men den anses ikke som mulig at udrede nærmere, før detaljerne i et specifikt fund foreligger. Tabel 6.6: NUNAOIL-rapportens finansieringsforslag Finansieringsforslag Fordele Ulemper NUNAOIL sælger dele af sin ejerandel i det første eller de første udbygningsprojekter. NUNAOIL optager lån på finansmarkederne med pant i tilladelsesandele Egenkapitalindskud, aktionærlån og lån med garanti fra Selvstyret. NUNAOIL låner penge på kapitalmarkederne for at finansiere de første projekter mod sikkerhedsstillelse i senere projekter. Frasalg af tilladelser, som NUNAOIL ikke ønsker at deltage i udbygningen. Lån ydet af tilladelsespartnerne til NUNAOIL. Kilde: NUNAOIL-rapporten / Selvstyret Projektet finansierer sig selv. Reduktion i finansieringsbehov. Påvirker ikke bloktilskuddet. Selvstyret har sandsynligvis bedre kreditværdighed end NUNAOIL. Påvirker ikke bloktilskuddet. NUNAOIL rejser selv kapitalen. Påvirker ikke bloktilskuddet. Reduktion i bloktilskuddet for det pågældende år. Reducerer ikke finansieringsbehovet. Selvstyret eksponeres for risiko. Reducerer ikke finansieringsbehovet. Usikkert hvad pantet er værd. Reducerer ikke finansieringsbehovet. Reduktion i bloktilskuddet. Lav pris (usikkert). Reducerer ikke finansieringsbehovet. Usikkert om tilladelsesparterne vil yde lån. Afhænger af det konkrete funds egenskaber og kvalitet. 20/67

21 7. Udviklingsscenarier NUNAOIL opererer i dag med en vision, hvor selskabet over en periode på år efter første kommercielle fund udvikles til et operativt olieselskab med kapacitet til som operatør, at efterforske, udbygge og udnytte kulbrintelicenser (herefter Statoilmodellen). Visionen støttes på råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk 9. Det skal indledningsvis præciseres, at der hverken igennem råstoflovgivningen eller det deraf afledte regelværk er truffet beslutning om hvordan NUNAOIL skal udvikles. Der er derimod i råstoflovgivningen og det deraf afledte regelværk taget højde for at NUNAOIL kan udvikles til et operativt olieselskab, bl.a. igennem oplæring af NUNAOILS personale hos operatører, som fx Cairn. 7.1 Operativt olieselskab Beskrivelse af operativt olieselskab generelt Til brug for vurderingen af denne organisationsform gives i det følgende en kort beskrivelse af norske Statoil som et eksempel på et operativt olieselskab, der ofte refereres til i andre sammenhænge, bl.a. i NUNAOILS rapport "Vurdering af fremtidigt behov for udvikling af NUNAOIL's organisation". Derudover beskrives de noget mindre danske operative selskaber Dong Exploration & Production og Mærsk Oil Statoil AS Statoil er vokset i takt med udviklingen af den norske olie- og gasindustri, der går tilbage til slutningen af 1960'erne. I dag er selskabet et operativt olie- og gasselskab og det ledende på den norske kontinentalsokkel. Statoil er desuden et af verdens største offshore operatørselskaber. Selskabet har godt ansatte, og er repræsenteret i mere end 40 lande, hvoraf der pågår efterforskningsaktiviteter i 15 af disse. Statoil producerer dagligt godt 1,7 mmbbl. Statoils primære fokus har været at drive virksomhed i den norske offshore olie- og gasindustri. Selskabet er forankret i Norge, men satser globalt. Dette fokus er således inden for de senere år udvidet, således at omkring halvdelen af selskabets efterforskningsaktiviteter i dag foregår uden for Norge. Selskabet er operatør for godt 80 pct. af al olie- og gasproduktion på den norske kontinentalsokkel. Selskabet blev delvist privatiseret i 2001, og blev noteret på Oslos børs og New York Stock Exchange det samme år. Efter delprivatiseringen og børsnoteringen, beholdt staten en ejerandel på 81,7 pct., der sidenhen er reduceret til 67 pct. Statens ejerandel forvaltes af Petoro efter instruks fra Olje- og Energidepartementet i Norge. Se i øvrigt afsnit Petoro Dong Energy DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Koncernens kerneforretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy blev grundlagt som Dansk Naturgas A/S af den danske stat i 1972 (navnet blev sidenhen ændret til Dansk 9 Særligt Model Joint Operating Agreement, bilag B - Råstofdirektoratets kontraktmodel, som bruges i forbindelse med tildeling af efterforskningslicenser. 21/67

22 Olie og Naturgas A/S i 1973, til DONG A/S i 2002 og til DONG Energy A/S i 2006). Den danske stat ejer 76,49 pct. af aktiekapitalen i DONG Energy A/S. Den altovervejende årsag til etablering af selskabet var, at der skulle gøres noget ved Danmarks afhængighed af mellemøstlig olie. DONG har handlet med olie siden oliekrisen i 1973/74. I 1980'erne gik DONG ind i efterforskningen efter olie og naturgas i Nordsøen, og i 1998 begyndte den første produktion. Den danske regering offentliggjorde i 2005 sine overvejelser omkring en privatisering af DONG A/S. Staten bestilte en rapport fra den engelske investeringsbank N. M. Rothschild & Sons, som konkluderede, at selskabet skulle indeholde flere led af det danske energimarked for at være en attraktiv investering for potentielle købere. Dong Energy A/S er lokomotiv for udviklingen af energiaktiviteter i Danmark. Virksomheden har ekspanderet betydeligt gennem organisk vækst og opkøb, både i Danmark og i Europa. Gennem de senere år har DONG Energy således flyttet sit fokus fra at være naturgasdistributør, engrossælger, efterforsker, samt gas- og olieproducent, til at blive et integreret energiselskab med aktiviteter i hele værdikæden omfattende: efterforskning og produktion af olie og naturgas, elproduktion på kraftværker og anlæg for vedvarende energi, distribution af gas og el, og salg og energirådgivning til slutbrugerne. DONG Energy A/S udvikling illustrerer hvordan et statsejet aktieselskab, har udviklet sig fra at være et sektorpolitisk instrument med strategisk betydning for staten til et selskab styret af forretningsmæssige principper. Koncernen beskæftiger i dag omkring medarbejdere, og omsatte for 55 mia. kr. i Et af koncernens fire primære forretningsområder er Exploration & Production, der efterforsker og producerer olie og naturgas i Danmark, Norge, Storbritannien, Grønland og på Færøerne. Forretningsområdet bidrog i 2010 med godt 12 pct. (8.224 mia.kr.) af den samlede omsætning, og 36 pct. (5.012 mia.kr.) af det samlede indtjeningsbidrag på 14,1 mia.kr. DONG Exploration & Production producerer ca mmbbl/dag, og har p.t. en total onog offshore bemanding på ca. 600 personer. Selskabet havde ved udgangen af 2010 en totalportefølje på 73 licenser fordelt på 5 lande (inklusive Grønland), hvoraf 25 opereres af DONG Exploration & Production, 13 er produktionslicenser, 11 er under udbygning, mens 49 er efterforsknings- og vurderingslicenser Mærsk Oil og Gas Mærsk Olie og Gas er en del af A.P. Møller - Mærsk Gruppen og blev etableret i 1962 efter at gruppen blev tildelt en koncession til olie- og gas efterforskning og produktion i Danmark. Dansk Undergrunds Consortium (DUC) blev ligeledes stiftet i 1962 er en sammenslutning, som består af A.P. Møller Mærsk A/S, Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B.V. (Holland) og Chevron Denmark Inc. DUC blev etableret for at assistere og udvikle A.P. Møller Mærsk, således at selskabet kunne udnytte koncessionen bedst muligt. A.P. Møller - Mærsk Gruppens arbejde og udvikling af DUC sammen med partnerne har skabt grundlag for en ny dansk industri, skabt arbejdspladser, gjort Danmark selvforsynende med olie og gas. Indvindingen af kulbrinter på den danske sokkel har haft en 22/67

23 positiv effekt på betalingsbalancen og resulteret i milliardindtægter til den danske stat i form af skatter og royalties. Mærsk Oil og Gas er privatejet og producerer dagligt omkring 0,6 mmbbl/dag hvoraf 0,25 mmbbl/dag produceres på dansk sokkel. Selskabet har spillet en afgørende rolle i udviklingen af den danske olie- og gasindustri. I international sammenhæng er selskabet et mellemstort selskab, der rangerer blandt de 30 største olie- og gasselskaber i verden. Mærsk Olie og Gas er nu producent af olie fra de danske og britiske dele af Nordsøen, Qatar, Algeriet og Kasakhstan. Det har efterforskningsaktiviteter i disse områder samt offshore Norge, USA Mexicanske Golf, Brasilien, Angola, Oman og Grønland. Selskabet har mere end 30 års erfaring indenfor offshore operationel ekspertise, 15 års erfaring med international produktion, selskabet beskæftiger ansatte, hvoraf over er ingeniører eller geologer/geofysikere, og en tredjedel er ansat i offshore organisationen Forudsætninger for udvikling af et operativt olieselskab i Grønland Udviklingen af NUNAOIL til et operativt olieselskab er i henhold til Organisationsrapporten, inddelt i flere faser. Den faseinddelte udvikling strækker sig over år fra det første kommercielle fund, og bygger på en række antagelser og forudsætninger. De væsentligste antagelser vedrører de kapacitets- og kompetencemæssige forudsætninger, og finansieringsbehovet i forbindelse overgangen fra båren til betalende partner sammenholdt med en række generelle samfundsmæssige forudsætninger. I det følgende redegøres kort for nogle af de væsentligste forudsætninger. Det sker med udgangspunkt i nærværende redegørelses fundscenarier og de ovenfor beskrevne selskabers organisationer samt indholdet i Organisationsrapporten og Finansieringsrapporten, NUNAOILS Strategi- og Handlingsplan for , samt Økonomisk Råds rapport fra 2010 og Skatte- og Velfærdskommissionens rapport fra 2011 år Kapacitets- og kompetencemæssige forudsætninger I rapporten "Vurdering af fremtidigt behov for udvikling af NUNAOIL's organisation" estimerer NUNAOIL det forventede behov for tilgang af medarbejdere i den trinvise udvikling af selskabet. Selskabet opererer med to udviklingsscenarier, 1) Basismodellen, hvor selskabet udvikles til et operativt olieselskab over år og 2) Alternativ model, hvor selskabet midlertidigt opererer som et ikke-operativt olieselskab (Petoro-modellen). Den trinvise udvikling skitseres i figur 1. Figur 1: NUNAOILS udviklingsplan 23/67

24 NUNAOIL operatør i efterforskningsfasen NUNAOIL båren partner i efterforskningslicens NUNAOIL cooperatør i feltudviklingsprojekter efterforskningslicens NUNAOIL operatør på udvalgte driftsopgaver efterforskningslicens NUNAOIL operatør efterforskning, feltudvikling og driftefterforskningslicens Basis-modellen, som stiller betydelige krav til initial etablering af organisation år 8-10 år år år (2) NUNAOIL operatør i efterforskningsfasen NUNAOIL båren partner i efterforsknings-licens (1) NUNAO- IL udvikles initielt efter Petoro modellen (3) NUNAO- IL cooperatør i feltudviklingsprojekter Efterforskningslicens (4) NUNAO- IL operatør på udvalgte drifts - opgaver efterforsknings-licens (5) NUNAOIL operatør efterforskning, feltudvikling og driftefterforskningslicens Alternativ modellen med mindre initielle krav til etableringen af organisation Kilde: Organisationsrapporten, s. 18. Tidslinje tilføjet fra identisk figur s. 11. Note: Stjerne angiver det første kommercielle fund. I organisations-rapporten estimerer NUNAOIL behovet for tilgang af medarbejdere i de i figur 1 skitserede udviklingsfaser. Tabel 7.1: NUNAOILS estimerede behov for tilgang af medarbejdere Fase Angivelse i figur 1 Lang videregående uddannelse Kortere uddannelse 1 NUNAOIL Petoro-model (s. 23) - 2 NUNAOIL operatør i efterforskningsfasen (s. 11) - 3 NUNAOIL co-operatør i feltudbygning (s.13) - 4 NUNAOIL operatør for udvalgte driftsopgaver 5-30 (s.14) - 5 NUNAOIL operatør for efterforskning, feltudbygning og drift (0,08 0,25 mmbbl. pr. dag) (s. 15) (s.15) Total Kilde: NUNAOIL A/S, Organisationsrapporten Estimaterne er blandet andet baseret på materiale stillet til rådighed af Chevron, og viser selskabets organisationsdiagram for development- og driftsorganisationen for "West 24/67

25 Greenland Disko Block 4". Estimaterne er baseret på ét offshore oliefund på mmbbl samt erfaringer fra andre operatører. Hver af faserne i udviklingen af selskabet stiller specifikke krav til organisering ikke mindst rekruttering og bemanding. NUNAOILS estimater over selskabets personalebehov afhænger af en række faktorer i de forskellige faser. I startfasen skal selskabet både kunne varetage de forretningsmæssige udfordringer samt en række tekniske opgaver, således at selskabet på sigt kan gå videre til de næste udviklingstrin på vejen mod et operativt olieselskab. I efterforskningsfasen afhænger behovet for personale af antallet af licenser og disses geografiske spredning. I fasen hvor NUNAOIL er co-operatør i feltudviklingen afhænger personalebehovet af antallet af positioner i operatørselskabet, det er nødvendigt at sekundere (populært sagt sidemandsoplæring) for at få den nødvendige know-how for at kunne udvikle NUNAOIL til et selvstændigt operatørselskab. I fasen hvor NUNAOIL bliver delvis operatør afhænger personalebehovet af om driftsopgaverne foregår onshore eller offshore det angivne estimat udgøres alene af onshore opgaver. Varetagelsen af offshore opgaver vil kræve flere hundrede ansatte ekstra. I fasen hvor selskabet bliver et fuldt operativt olieselskab vil personalebehovet afhænge af den producerede mængde olie/gas samt hvor intensivt selskabet deltager i produktion og udvikling, herunder hvor mange licenser selskabet skal forvalte. Operatørorganisationen (fase 5) ender med mellem 680 og 1605 ansatte. Organisationsrapporten beskriver ikke, hvilken uddannelsesmæssig baggrund medarbejderne i de forskellige faser skal have, men flere steder i rapporten anføres det, at der er behov for personer med naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelser. Af NUNAOILS "Strategi- og Handlingsplan " 10 fremhæves blandt andet at kompetencerne såvel som kapaciteten inden for en række discipliner skal styrkes. Følgende discipliner anføres: Ledelse; reservoirgeologi og geofysik; reservoir engineering; flow assurance; boreteknologi; feltudviklingsteknologi; omkostningsestimering; kommercielle aktiviteter; helse, miljø og sikkerhed; juridisk ekspertise; samt økonomisk analyse. Det må på den baggrund konkluderes, at medarbejderbehovet primært omfatter personer, som minimum har en lang videregående uddannelse. For at kunne gennemføre den skitserede strategi skal selskabet forhåbentligt ansætte mellem 280 og 605 personer med en længere videregående uddannelse, og med kortere uddannelse over de næste år, for at kunne opbygge den kapacitet og de kompetencer, der skal til for at blive et operativt olieselskab med kapacitet til selv at efterforske, udbygge og udnytte kulbrinteforekomster. I tiden efter år vil der muligvis skulle ansættes et større antal personer for at gå fra kompetenceopbygningsfasen til realiseringen af målsætning om et nationalt operativt olieselskab. Sammenholdes dette med NUNAOILS nuværende organisation med ni medarbejdere, herunder kapaciteten og kompetencerne internt i selskabet, er der behov for en betydelig tilgang af nye medarbejdere inden for alle faggrupper. 10 Strategien er gengivet flere steder, eksempelvis selskabets årsrapport /67

26 Spørgsmålet er dog dels om det grønlandske arbejdsmarked er tilstrækkelig mobilt, og dels om det inden- og udenlandske rekrutteringsmuligheder er tilstrækkelig til at imødekomme selskabets behov, hvis den af selskabet skitserede udvikling skal forfølges i Grønland Samfundsmæssige forudsætninger Udover finansieringen af selskabets deltagelse i udviklingen af kommercielt kulbrintefund vil udviklingen være forbundet med investeringer i udviklingen af gunstige rammebetingelser for kulbrinteindustrien generelt, herunder udbygning af infrastrukturen, et skærpet uddannelsesniveau og opkvalificering af grønlandsk arbejdskraft, lokal erhvervsudvikling m.m. Omkostninger der vil skulle afholdes af Selvstyret uanset, hvilken udviklingsramme NUNAOIL måtte antages at skulle operere indenfor. Disse omkostninger er dog ikke opgjort, men skal tages med i den samlede vurdering. Udviklingen af et operativt grønlandsk olieselskab forudsætter et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag, den nødvendige omstilling og tilpasning af det grønlandske arbejdsmarked, herunder øget mobilitet. Det skal ses i sammenhæng med den grønlandske arbejdsstyrkes atypiske sammensætning, presset på de offentlige finanser, herunder finansieringsproblemet som påpeget af Skatte- og Velfærdskommissionen, et uddannelsesmæssigt efterslæb, infrastrukturelle problemer, boligmangel etc Rekrutteringsgrundlaget En central del af Selvstyrets samlede politik, er uddannelsespolitikken, hvis hovedmålsætning er at højne uddannelsesniveauet i Grønland. Der er en generel positiv tendens i antallet af personer, der får en lang videregående uddannelse. Lige nu er målsætningen at 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse ved udgangen af De foreliggende statistikker viser, at det nuværende uddannelsesniveau opgjort efter internationale standarder viser at ca. 35 pct. af arbejdsstyrken har en kompetencegivende uddannelse (Grønlands Statistik: Uddannelse 2011:1). Der er således lang vej endnu hvis målsætningen skal opnås. Nødvendigheden af et højnet uddannelsesniveau fremhæves af både Det Økonomiske Råd og Skatte- og Velfærdskommissionen. På trods af den positive tendens i antallet af personer, der får en lang videregående uddannelse, er det dog usandsynligt, at NUNA- OIL kan tiltrække et tilstrækkeligt stort antal lokale med en relevant videregående uddannelse til, at den nuværende målsætning om etablering af et operativt olieselskab kan realiseres med en stab, der primært består af medarbejdere her fra landet indenfor en overskuelig fremtid. Der er i øjeblikket ikke nogen nævneværdig ledighed for personer med en lang videregående uddannelse bosat i Grønland, og historisk har der i lang tid været en udækket efterspørgsel efter personer med en lang videregående uddannelse, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved ledige stillinger i Selvstyrets forvaltning. Analysefirmaet Epinion har på opdrag fra Departement for Uddannelse og Forskning udarbejdet en analyse. 11 Analysen fremskriver balancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i forhold til den nuværende aktivitet i økonomien, dvs. at der ikke er 11 Education Project Greenland, Final Report, October /67

27 taget hensyn til den øgede efterspørgsel som fx en kommerciel udvikling af råstofområdet eller andre storskalaprojekter vil medføre. Det skal understreges at analysen er forbundet med usikkerhed, som sådanne langsigtede analyser altid vil være, men der er dog tale om en tendens som synes ret robuste. I tiden frem til 2030 vurderes det i analysen, at der på langt sigt (2030) vil være risiko for en mangel på ca. 500 personer med en akademisk uddannelse, herunder 200 på det tekniske/naturvidenskabelige område, 50 personer på sundhedsområdet og 100 personer på det samfundsvidenskabelige område. Vurderingerne er baseret på det nuværende optag på de forskellige uddannelser og den nuværende økonomiske aktivitet i økonomien. Analysen tager dermed ikke højde for en eventuel udvikling på råstofområdet eller andre storskalaprojekter. Fremskrivningen af udbud er relativt sikre i perioden frem til 2030, idet de baserer sig på relativt stabile variable, dvs. udgangsoplysninger fra elevregistrene og USF-registret samt beskæftigelsesstatistikken, demografiske fremskrivninger fra Grønlands Statistik og data fra overnævnte kilder om fuldførelse, frafald, startalder, fuldførelsesalder, erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. Derimod er efterspørgselsfremskrivningerne mere usikre. Det skyldes, at det er svært at forudsige udviklingen på råstof- og oplevelsesområdet. Endelig er det svært at forudsige, om andelen af grønlandske akademikere, som vender tilbage til Grønland efter endt uddannelse i udlandet vil stige fra de nuværende ca. 50 pct. I internationale analyser antages det, at 50 pct. af personer, som tager hele deres uddannelse i udlandet vender tilbage til deres oprindelsesland. Returprocenten har både betydning for det fremtidige udbud og den fremtidige efterspørgsel. På trods af usikkerheden i efterspørgselsfremskrivningen anføres det i rapporten, at trendbaserede efterspørgselsfremskrivninger giver en god indikation af efterspørgslen, men fremskrivningen kan naturligvis ikke estimere efterspørgslen i forbindelse med udviklingen af nye sektorer som fx råstofindustri i Grønland. På baggrund af analysen kan det dog forholdsvist sikkert konkluderes, at selv om der er en stigende trend i uddannelsesniveauet for den grønlandske befolkning, vil der være mangel på højt kvalificeret arbejdskraft, hvilket vil gøre det umuligt for NUNAOIL, over de næste 20 år at udvikle sig til et operativt olieselskab baseret primært på en grønlandsk stab. Som følge af de øjeblikkelige udfordringer med at tilvejebringe et grønlandsk rekrutteringsgrundlag er det selskabets vurdering, at en umiddelbar igangsættelse af udviklingen af et operativt olieselskab kun kan ske ved, at selskabet for en stor dels vedkommende bemandes med udenlandsk arbejdskraft. Spørgsmålet er dog om, det er muligt, da der er mange praktiske udfordringer i at rekruttere internationale medarbejdere. NUNAOIL påpeger i Organisationsrapporten, at selskabet ønsker at anvende den størst mulige andel af lokalarbejdskraft, men at det må påregnes, at størstedelen af bemandingen i de tidlige faser vil bestå af udenlandsk arbejdskraft med viden om olie- og gasindustrien. Tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft vil ifølge NUNAOIL bero på en række forudsætninger herunder, konkurrencedygtig løn- og arbejdsvilkår, anskaffelsen af (tilstrækkelig attraktive) boliger, adgang til (internationale) uddannelsesfaciliteter på 27/67

28 forskellige niveauer for familiemedlemmer og mulighed for at skaffe relevant arbejde til ægtefæller. I den forbindelse skal det nævnes, at erfaringer fra udviklingen af kulbrinteaktiviteterne i St. John's, Newfoundland viser, at det kan være svært. Det er tvivlsomt om de nødvendige forudsætninger for rekruttering af tilstrækkelig antal udenlandske medarbejdere vil være til stede inden for en overskuelig fremtid. DONG Energy A/S og Mærsk Oil A/S understreger begge, at tiltrækning af talenter og kompetente medarbejdere på det danske arbejdsmarked de seneste år er blevet en stor udfordring for mange danske virksomheder og der stilles høje krav til konkurrencedygtige vilkår fra de kommende medarbejdere. Begge selskaber forsøger at afdække dette ved at etablere programmer for ledelsesudvikling, kompetenceudvikling, performance systemer, udvikling af talenter og trainee-programmer i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Selv hvis de praktiske udfordringer i forhold til at benytte internationale medarbejdere overkommes må det antages, at det vil være en stor udfordring, som følge af den internationale konkurrence, at fastholde de internationale medarbejdere, som NUNAOIL har behov for at uddanne og fastholde i forbindelse med udviklingen af selskabet til et operativt olieselskab. Det er derfor afgørende for udviklingen af et operativt olieselskab, at selskabet har en andel stabile medarbejdere, der er lokalt forankrede og som kan sikre den nødvendige kontinuitet i selskabet Del-sammenfatning vedrørende organisering af NUNAOIL som et operativt olieselskab Som nævnt indledningsvist i kapitel 4, skal der ved vurderingen af NUNAOILS fremtidige udviklingsramme lægges vægt på, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en harmonisk måde og under hensyn til at indtægterne fra udvinding af olie/gas fra den grønlandske undergrund, skal give størst mulige samfundsøkonomisk afkast og medvirke til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende. På denne baggrund er det den samlede vurdering, at udviklingen af NUNAOIL til et operativt olieselskab er forbundet med en række komplekse problemstillinger som gør, at denne udviklingsmodel ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige inden for en overskuelig fremtid. Begrundelserne herfor er blandet andet, at: Hvis NUNAOIL skal etableres og agere som aktivt operativt olieselskab fra starten af udvindingsperioden, kræver det et kvantespring med hensyn til opbygning af teknologisk og forretningsmæssig kapacitet. Ligesom det vil kræve at der etableres et betydeligt økonomisk fundament i selskabet allerede på kort sigt. I Finansieringsrapportens udredning af scenarier for finansiering af NUNAOILS deltagelse i de første fremtidige olie- og gas feltudbygninger i Grønland, vurderer NUNAOIL, at det er nødvendigt selskabet skal kapitaliseres markant stærkere end, tilfældet er i dag. Det er ofte et centralt mål for statsejede olieselskaber 12, at uddanne og ansætte personale rekrutteret fra landets egne indbyggere. Det ikke er muligt på nuværende tidspunkt, at rekruttere et tilstrækkeligt stort antal kvalificerede grønland- 12 PEMEX (Mexico), Sonangol (Angola), NOC (Libya), Gazprom (Rusland), Sonatrach (Algeriet), Aramco (Saudi Arabien) m.fl. 28/67

29 ske medarbejdere til, at NUNAOIL indenfor en overskuelig kan udvikles til operativt olieselskab baseret på en grønlandsk stab. Det vil formentlig ligeledes være forbundet med betydelig vanskeligheder, at udvikle NUNAOIL til et opererende olieselskab, såfremt udviklingen skal baseres på ude fra kommende arbejdskraft. Med undtagelse af nogle få industrielt udviklede lande, fx Norge (Statoil), har det for majoriteten af de lande, der har etableret et nationalt olieselskab, taget meget lang tid at etablere en organisation, hvor selskaberne kan fungere som operatør langs hele olie- og gasindustriens værdikæde. Der er et begrænset og ringe rekrutteringsgrundlag af kvalificeret arbejdskraft i Grønlands indenfor de nødvendige fagområder. Det vil derfor været nødvendigt først at udvikle basale og videregående uddannelsesinstitutioner på nationalt plan, for derefter at implementere omfattende trænings- og videreuddannelsesprogrammer af unge talenter ved hjælp af de udenlandske olieselskaber, der opererer i landet. Grønland har desuden en relativt lille befolkning og dermed et relativt lille rekrutteringsgrundlag i lokalbefolkningen. Udviklingen mod et operativt olieselskab bør derfor overvejes gennemført via et midlertidigt mellemtrin (se mere herom nedenfor) før, der tages skridt til at udvikle operatørfærdigheder i selskabet. NUNAOIL foreslår også dette mellemtrin, men ønsker sideløbende hermed at oparbejde operatørfærdigheder, hvilket kræver en løbende organisatorisk ekspansion fra nu af, med deraf afledte og uønskede omkostninger. På den baggrund bør der overvejes alternative udviklingsmuligheder for NUNAOIL og modeller for varetagelse af Selvstyrets ejerandele. De alternative udviklingsmuligheder hovedformål er, at tilpasse selskabets strategi til de forhold NUNAOIL inden for en overskuelig fremtid skal operere under. Fælles for de alternative modeller er, at de er lettere og mere fleksible end den hidtidige udviklingsmodel. I det følgende præsenteres tre alternative modeller: 1) ikke-operativt olieselskab, 2) offentlig fond og 3) forvaltningsenhed i Selvstyret. Såfremt der vælges en alternativ udviklingsmodel, udelukker dette ikke at Selvstyret på et senere tidspunkt vælger at udvikle NUNAOIL til et operativt olieselskab i overensstemmelse med Statoil-modellen, såfremt denne model på et senere tidspunkt skulle vise sig interessant i takt med, at de økonomiske og samfundsmæssige rammer ændrer sig. 7.2 Ikke-operativt olieselskab Beskrivelse af ikke-operativt olieselskab Et ikke-operativt olieselskab vil være et selvstyreejet aktieselskab, dvs. et aktieselskab hvor Selvstyret er eneaktionær. Dermed finder de almindelige selskabsretlige regler om aktieselskaber anvendelse. Selvstyrets varetagelse af ejerskabet til licensandelene kan ske igennem et selskab, der har til opgave at sikre 1) at Selvstyrets aktiver forrentes optimalt, og 2) at overvåge hvordan ny teknologi vil påvirke rentabiliteten i oliebranchen. Til brug for vurderingen af denne organisationsform gives i det følgende en kort beskri- 29/67

30 velse af norske Petoro, som er et ikke-opererende statsejet olieselskab, som primært beskæftiger sig med den finansielle forvaltning af den norske stats ejerandele Petoro AS Petoro forvalter den norske stats direkte ejerandele i udvindingstilladelser på den norske sokkel. Selskabets primære opgaver er at sikre og skabe værdier ved hjælp af egne tekniske og økonomiske vurderinger, samt deltagelse i diskussioner og beslutninger om efterforskning, feltudbygninger og drift af anlæg. Petoro er som ovenfor nævnt et ikkeoperatørselskab og deltager dermed udelukkende som ikke-operativ partner i licenserne. Karakteren af Petoros virksomhed er således primært af forretningsmæssig karakter. Petoro har siden 2001 investeret 140 mia. norske kroner, og har forvaltet aktiviteter, der har givet staten 800 mia. norske kroner i netto kontantstrøm. Det udgør godt en tredjedel af den norske stats indtægter fra kulbrintevirksomheden. Petoro har tre hovedopgaver, som er defineret af det norske Olje- og Energidepartement: Varetagelse af statens ejerandele i licenserne; Overvågning af Statoils salg af den olie- og gas, der produceres fra statens direkte deltagerandele, i henhold til salgsinstruktionerne, udstukket af Petoro til Statoil; og Økonomistyring, herunder regnskabsføring for statens direkte deltagerandele. Selskabet har i tillæg siden starten af 2001 engageret sig i en række mere overordnede temaer. Temaer der alle har betydning for optimering af den økonomiske udvikling af norsk sokkel. Ved årsskiftet 2008/09 var Petoro rettighedshaver i 137 udvindingstilladelser, herunder 40 producerende felter, med en produktion på ca. 1,1 mmbbl. pr. dag. Petoros organisation består af otte afdelinger, og omfattede pr. oktober 2011 ca. 70 ansatte. Petoro anser det for vigtigt, at selskabets faste medarbejdere besidder en betydelig del af den nødvendige ekspertise til at opfylde dets forpligtelser, men det bemærkes at samspillet med eksterne eksperter er vigtigt for at fungere effektivt med en lille og fleksibel organisation. Petoro er formelt et aktieselskab oprettet med hjemmel i lov om petroleumsvirksomhet kapitel 11. Oprettelseshjemlen bestemmer, at selskabet er underlagt aktieselskabsloven medmindre andet fremgår af oprettelseshjemlen. Oprettelseshjemlen indeholder en række vidtrækkende modifikationer i forhold til et almindeligt aktieselskab, som bl.a. består i at: Selskabets indtægter fra forvaltningen af deltagerandelene i licenserne tilhører den norske stat og ikke selskabet. Finansieringen af selskabets drift bevilliges af den norske stat. Den norske stat er direkte ansvarlig for de forpligtigelser selskabet pådrager sig ved kontrakt eller på anden måde. 30/67

31 Selskabet kan ikke optage lån eller stille sikkerhed uden det norske parlaments samtykke. På den baggrund må det konkluderes, at ejeren har en meget udstrakt grad af kontrol med selskabets ledelse og i forhold til en række væsentlige områder i realiteten leder selskabet. Lovgiver har taget konsekvensen af denne kontrol og påtaget sig selskabets forpligtigelser. Samlet set minder Petoro på væsentlige områder meget om Nordsøfonden. Nordsøfonden er en offentligt ejet fond den danske stat har stiftet til at varetage den danske stats ejerskab af licensandele på det danske område. Nordsøfonden administreres af Nordsøenheden, der ledes af en direktør, som ansættes af transport og energiministeren. Nordsøfondens konstruktion beskrives nedenfor i afsnit Del-sammenfatning vedrørende NUNAOIL som et ikke-operativt olieselskab NUNAOIL er i dag et selvstyreejet aktieselskab med ni medarbejdere. Selskabet forvalter i dag ejerandele i 20 efterforskningslicenser. Desuden bearbejder selskabet tekniske data som stilles til rådighed for selskabet af de respektive operatører. Det antages, at antallet af efterforskningslicenser vil stige i løbet af en kortere årrække. Det eksakte antal er endnu uvist. Det antages at organisationen i løbet af en kortere årrække skal forvalte Selvstyrets ejerandele i et eller flere udbygnings- og udvindingsprojekter. Ifølge den nuværende oprettelseslov er NUNAOIL et almindeligt aktieselskab, med de muligheder og begrænsninger som aktieselskabslovens almindelige ordning foreskriver. En af hovedfordelene ved denne ordning i forhold til eksempelvis Petoros organisering er, at Selvstyret ikke udsættes for utilsigtede risici, idet risikoen isoleres i selskabet. Omvendt afgiver Selvstyret en del af kontrollen over ejerandelene til bestyrelsen i selskabet. Petoros bemanding varetages af en relativt begrænset bemanding af personer med viden om olieindustrien, særligt indenfor det kommercielle område. Såfremt denne udviklingsmodel vælges for NUNAOIL, vil der være behov for at styrke de interne kompetencer indenfor de kommercielle discipliner i forhold til varetagelsen af Selvstyrets ejerandele. Fordelen ved at varetagelsen af Selvstyrets ejerandele sker igennem et ikke-operativt olieselskab er: At Selvstyret ikke udsættes for utilsigtede risici, idet risikoen isoleres i selskabet. At selskabet forbliver en relativt lille, fleksibel og kompakt organisationsenhed, hvor der stilles andre krav til kernekompetencer og kapacitet end ved etablering af et operativt olieselskab. At selskabets formål er fokuseret, hvilket sikrer en effektiv omkostningsstruktur, hvor der fokuseres på kernekompetencer, og hvor en del tekniske analyser, juridiske analyser etc. købes af eksterne konsulenter; At Selvstyrets økonomiske omkostninger minimeres, idet selskabets aktiviteter er afgrænsede; 31/67

32 At selskabet over tid tilegner sig den faglige indsigt til at kunne påvirke og kontrollere de operative olieselskaber; At selskabet i et vist omfang vil kunne drage nytte af de erfaringer og den viden, som eksempelvis Petoro og Nordsøenheden har gjort sig. Ulemperne ved at varetagelsen af Selvstyrets ejerandele sker igennem et ikke-operativt olieaktieselskab er: Selvstyret afgiver en del af kontrollen over ejerandelene til bestyrelsen i selskabet. 7.3 Varetagelse af Selvstyrets ejerandele inden for rammerne af en offentlig fond Til brug for vurderingen af denne organisationsform gives i det følgende en kort beskrivelse af den danske Nordsøfond, herunder Nordsøenheden, som er en ikke-opererende offentlig fondskonstruktion, der varetager den finansielle forvaltning af den danske stats ejerskab i kulbrintetilladelser. I lyset af de markante påvirkninger af Selvstyrets økonomi som råstofindtægter fra ejerandelene i kulbrintelicenser kan medføre ved påbegyndelse af råstofudvinding, bør det overvejes om Selvstyrets varetagelse af ejerandele kan gennemføres i en anden form end aktieselskabsformen, således at varetagelsen sker igennem en selvstændig juridisk enhed som Selvstyret bedre kan kontrollere direkte. Dette skal ses i sammenhæng med, at den mulige udvikling af et operativt olieselskab baseret på grønlandsk arbejdskraft, må antages at ligge et stykke ude i fremtiden Nordsøfonden Siden oprettelsen i 2005 har Nordsøfonden 13 varetaget statens 20 pct. andel i alle nye efterforskningslicenser, der er tildelt i Danmark. Den 9. juli 2012 indtræder Nordsøfonden endvidere i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) og bliver dermed en betydelig aktør som producent og ressource-ejer sammenlignet med tilsvarende selskaber på både den danske og fx norsk kontinentalsokkel. Nordsøfondens opgaver administreres af Nordsøenheden, som er en statslig enhed under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Nordsøenheden ledes af en direktør, der ansættes af klima, energi- og bygningsministeren, som ligeledes fører tilsyn med fonden. Der udarbejdes selvstændige årsrapporter for hhv. fonden og enheden. Opdelingen i en offentlig fond (Nordsøfonden) og en enhed (Nordsøenheden) til administration af fonden afspejler forskellen på de udgifter, der er specifikt knyttet til licensandelene, og de udgifter, der vedrører administrationen. De licensspecifikke udgifter, der afholdes af fonden, vil således blive bestemt eksternt i de enkelte licenser, hvor staten, som automatisk deltager med 20 pct., vil være i mindretal. Modsat vil de administrative udgifter i enheden kunne fastsættes mere diskretionært ud fra en politisk prioritering. 13 Lov nr. 587 af 24/06/2005 om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse I kulbrintetilladelser og en stats enhed til administrations af fonden, Bekendtgørelse nr. 710 af 21/06/2007 af vedtægter for den offentlige fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser. 32/67

33 I styringsmodellen lægges der således op til at investeringsbeslutninger mv. ikke skal godkendes af Folketinget. De licensspecifikke udgifter til efterforskning og produktion er underlagt den private 80 pct. majoritet i licenserne, hvorfor det må forventes, at der kun afholdes projektudgifter, hvis den forventede nutidsværdi af projekterne er positiv. Vurderingen har således været, at der ikke er noget væsentlig styringsproblem i forhold til disse udgifter, så længe der er politisk ønske om statsdeltagelse. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis der i det enkelte år er indtægter udover fondens årlige finansieringsbehov, skal disse indtægter anvendes til nedbringelse af fondens gæld i form af ekstraordinære afdrag. Hvis der i det enkelte år er indtægter udover fonden årlige finansieringsbehov, og fondens samlede gæld er afviklet, skal indtægterne overføres til statskassen. Nordsøfonden kan nedlægges ved lov. Ved nedlæggelse af fonden overtager statskassen fondens formue og indtræder i fondens rettigheder og forpligtigelser. Det er Nordsøenhedens mål at medvirke til, at staten får så højt økonomisk udbytte som muligt fra fondens virksomhed. Samtidigt skal forvaltningen af investeret kapital foregå forsvarligt og professionelt, specielt med hensyn til de risici, der karakteriserer projekter i olieindustrien. Nordsøenheden skal derfor til enhver tid være en aktiv og kompetent samarbejdspartner, som fremmer en sammenhængende og effektiv efterforskning og produktion i Danmark. Nordsøfonden vil via sin brede deltagelse kunne bidrage til værdiskabende koordinering af viden på tværs af licenserne. I det daglige arbejde deltager Nordsøenheden i tekniske, økonomiske, juridiske og kommercielle drøftelser med operatørerne og de øvrige partnere i licenserne om, hvilke efterforsknings- og indvindingsaktiviteter der skal iværksættes. Disse drøftelser danner grundlag for beslutninger, som får betydning for fremtidige indtægter og udgifter for Nordsøfonden. Enheden er inddelt i fire faglige teams med tværfaglige projekter, der igangsættes efter behov. Der er tale om en flad struktur, hvor den formelle ledelse udgøres af direktøren for Nordsøenheden. De fire faglige teams Efterforskning, Produktion, Kommerciel samt Økonomi & Administration. afspejler olie- og gasindustriens værdikæde. Modellen tilgodeser Nordsøenhedens organisatoriske målsætninger om at skabe: Maksimal værdiskabelse; Kontrol med finansiel eksponering og risikostyring; Optimal dimensionering og anvendelse af fondens begrænsede personaleressourcer; samt Målrettet og omkostningseffektiv brug af eksterne støtteenheder. Nordsøenheden er i færd med at opbygge en organisation, der udover at deltage i de nuværende licenser, også på kvalificeret vis kan varetage statens overtagelse af en 20 pct. andel i DUC. Nordsøenheden har pt. 14 medarbejdere. Som følge af det øgede aktivitetsniveau, herunder Nordsøfondens indtræden i DUC, forventes en udvidelse af medarbejderstaben til tyve i løbet af de kommende år, jf. FL Derudover er det enhedens overordnede tilgang indtil videre at outsource operationelle opgaver knyttet til olie- og gassalgsarbejdet. Nordsøenheden samarbejder med anden statslig ekspertise, herunder navnlig Energistyrelsen og GEUS og anvender eksperter fra olie- og gasindustrien. Omkostningerne til drift af Nordsøenheden afholdes over Finansloven. 33/67

34 Driftsbevillingen for de seneste tre år har været stigende, hhv. 9.9 mio.kr. i 2008, 9.3 mio.kr. i 2009, og 10.1 mio.kr. i mio.kr. i Nordsøfondens udgifter til licenserne finansieres ved optagelse af statslige genudlån. I det øjeblik Nordsøfonden selv opbærer indtægter fra salg af statens olie og gas, vil disse udgifter blive dækket af fondens indtægter Beskrivelse af varetagelse af Selvstyrets tilladelsesandele i en offentlig fond En offentlig ejet fond med tilhørende forvaltningsenhed kunne konstrueres på sammen måde som Nordsøfonden og -enheden. Det bemærkes, at Petoro og Nordsøfonden/enheden minder meget om hinanden i forhold til ejernes kontrol og hæftelse. Oprettelsesloven for Petoro medfører endda en mere klar påtagelse af selskabets rettigheder og forpligtigelser end oprettelseslovgivningen for Nordsøfonden/-enheden. De ønsker til kontrol, som Selvstyret har i forhold til ejerandelene på grund af den mulige påvirkning af Selvstyrets samlede økonomi gør fondskonstruktionen til en mere naturlig organisationsform end brugen af et aktieselskab, hvor kontrollen kun udøves indirekte gennem generalforsamlingen. En fond vil kunne konstrueres således, at Selvstyret har den ønskede demokratiske kontrol med forvaltningen af de licensandele, som i dag tillægges NUNAOIL, jf. råstofloven. Særligt i forhold til dispositioner, som vil kunne påvirke det grønlandske samfund negativt økonomisk. Finansieringen af driften kan ske enten direkte igennem fondens indtægter, men for at bevare kontrollen med omkostningerne vil det sandsynligvis være mere hensigtsmæssigt, at driften finansieres over finansloven i lighed med Nordsøenheden og Petoro. Det bemærkes, at NUNAOILS drift som udgangspunkt betales over finansloven med den modifikation at selskabet ikke modtager tilskud i år hvor selskabet ikke har behov for tilskud. Der er to væsentlige ulemper, ved at benytte fondskonstruktionen, som begge skyldes Selvstyrets aktuelle begrænsede økonomiske kapacitet i forhold til de økonomiske udfordringer i de skitserede projekter. For det første vil Selvstyret utilsigtet kunne komme til at hæfte for fondens forpligtigelser, selv om der opereres med formelle garantistillelser i forhold til konkrete projekter. For det andet vil fonden være en uhensigtsmæssig konstruktion ved en eventuel forfølgelse af en udvikling mod et operativt olieselskab. Endelig vil en offentlig fonds-konstruktion ikke være en standardiseret organisationsform, hvilket kan besværliggøre ekstern finansiering, idet kreditorerne sandsynligvis vil gennemføre individuelle juridisk/økonomisk undersøgelser af fonden, som følge af at der ikke er den samme baggrundsret, som for aktieselskaber som kan udfylde eventuelle uklarheder. 34/67

35 7.3.3 Del-sammenfatning vedrørende organisering af NUNAOILS aktiviteter inden for rammerne af en selvstyreejet offentlig fond Fordelene ved at varetage Selvstyrets ejerandele igennem en fondskonstruktion ligner fordelene ved et ikke-operativt olieselskab, men der kan være yderligere fordele i forhold til gennemsigtigheden omkring den demokratiske kontrol med ejerandelene: Varetagelsen af Selvstyrets ejerandele kan kontrolleres tættere demokratisk end i aktieselskabsformen. Forvaltningsenheden forbliver en relativt lille, fleksibel og kompakt organisationsenhed, hvor det stilles andre krav til kernekompetencer og kapacitet end ved etablering af et operativt olieselskab. Fondens formål er fokuseret, hvilket sikrer en effektiv omkostningsstruktur, hvor der fokuseres på kernekompetencer, og hvor en del tekniske analyser, juridiske analyser etc. købes af eksterne konsulenter. Selvstyrets økonomiske omkostninger minimeres, idet fondens aktiviteter er afgrænsede. Forvaltningsenheden vil over tid tilegne sig faglig indsigt til at kunne påvirke og kontrollere de operative olieselskaber. Forvaltningsenheden vil i et vist omfang kunne drage nytte af de erfaringer og den viden, som eksempelvis Petoro og Nordsøenheden har gjort sig. Ulemper: Selvstyret hæfter for fondens forpligtigelser. Uhensigtsmæssig konstruktion ved en eventuel forfølgelse af en udvikling mod et operativt olieselskab. Mulige besværligheder i forhold til ekstern finansiering. Samlet set anbefales, det at forvaltningen af ejerandelene ikke forvaltes i en fondskonstruktion, idet Selvstyret ikke på nuværende tidspunkt har den nødvendige økonomiske kapacitet til at påtage sig eventuelle økonomiske forpligtigelser. 7.4 Tilladelsesandele forvaltes af kontor i Selvstyret Beskrivelse tilladelsesforvalterkontor i Selvstyret Et tilladelsesforvalterkontor kan oprettes administrativt af forvaltningen. Tilladelsesforvalterkontoret vil udgøre en almindelig forvaltningsenhed i Selvstyret, hvilket bl.a. indebærer, at enheden vil være underlagt de forvaltningsretlige regler og at Naalakkersuisut er den øverste ansvarlige for tilladelsesforvalterkontoret, hvilket vil sikre åbenhed og gennemsigtighed med forvaltningen af Selvstyrets ejerandele. Tilladelsesforvalterkontoret vil kunne udøve en administrationsfunktion for meddelte tilladelser, indgåede aftaler samt andre retslige dispositioner vedrørende udvinding af kulbrinter. Derimod vil kontoret i kraft af, at det udgør en del af Selvstyrets forvaltning, som udgangspunkt ikke være egnet til at drive operationel virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af kulbrinter. Tilladelsesforvalterkontoret vil derfor kun have behov for at ansætte et begrænset antal medarbejdere med viden om olieindustrien, særligt indenfor de kommercielt orienterede områder. 35/67

36 Naalakkersuisut vil som udgangspunkt afholde omkostningerne til driften af tilladelsesforvalterkontoret over finansloven. Hvis et tilladelsesforvalterkontor oprettes, vil Naalakkersuisut have de rettigheder og forpligtelser som tilladelsesforvalterkontoret indgår i, hvilket vil give mulighed for at styre forvaltningen af tilladelsesandelene tæt. Omvendt vil eventuelle erstatningskrav kunne rettes mod Selvstyret. Dette kan få store og utilsigtede negative økonomiske konsekvenser for Selvstyret og dermed for det grønlandske samfund som helhed. Fordele ved at organisere Selvstyrets varetagelse af ejerandele i et tilladelsesforvalterkontor: Fuld demokratisk kontrol med forvaltningen af ejerandelene af de pågældende licenser. Maksimal åbenhed og gennemsigtighed med forvaltningen af Selvstyrets ejerandele. Ulemper ved at organisere Selvstyrets varetagelse af ejerandele i et tilladelsesforvalterkontor: Risiko for utilsigtede og meget alvorlige negative økonomiske konsekvenser for Selvstyret og dermed for det grønlandske samfund som helhed som følge erstatningskrav. Uhensigtsmæssig i forhold til en mulig forberedelse af udviklingen af en operationel grønlandsk virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af kulbrinter Delsammenfatning vedrørende organisering af NUNAOILS aktiviteter inden for rammerne af et forvaltningskontor i Selvstyret Ved at oprette et tilladelsesforvalterkontor vil Naalakkersuisut have et kontor til forvaltning af tilladelser, aftaler og andre retlige dispositioner. Tilladelsesforvalterkontoret vil ikke være egnet til at drive operationel virksomhed. Selvstyret udsættes derudover for væsentlige økonomiske risici, idet tilladelsesforvalterkontoret ikke vil udgøre en selvstændigt juridisk person, og Selvstyret således kan gøres ansvarlig for alle kontorets dispositioner. Det kan på den baggrund ikke anbefales, at der oprettes et tilladelsesforvalterkontor, da Selvstyret dermed vil blive udsat for væsentlige økonomiske risici og ikke vil have mulighed for på et senere tidspunkt at drive operationel virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af kulbrinter. 7.5 Anbefaling i forhold til NUNAOIL A/S udviklingsramme Ud fra en samlet vurdering anbefales det, at varetagelsen af forvaltningen af Selvstyrets ejerandele organiseres i et ikke-operativt olieselskab, indtil de samfundsmæssige forudsætninger er til stede for at gå videre med udvikle selskabet i retning af et operativt olieselskab. For at sikre, at selskabet indgår i det grønlandske samfund på en på en harmonisk måde og under hensyn til at indtægterne fra udvinding af olie/gas fra den grøn- 36/67

37 landske undergrund skal give størst mulige samfundsøkonomisk afkast og medvirke til at sikre, at Grønland bliver økonomisk selvbærende, skal selskabet underlægges en udbytte-, investerings- og lånepolitik, se kap. 8. Det skal understreges, at denne udviklingsmodel, ikke udelukker at Selvstyret på et senere tidspunkt vælger at udvikle NUNAOIL til et operativt olieselskab i overensstemmelse med Statoil-modellen, såfremt denne model på et senere tidspunkt skulle vise sig interessant i takt med, at de økonomiske og samfundsmæssige rammer ændrer sig. 8. Udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL A/S Påbegyndelse af råstofudvinding vil få en markant indvirkning på Selvstyrets økonomi, dels på grund af investeringsbehovet på området og dels på grund af modregningen i bloktilskud fra den danske stat. Selvstyret vil derfor have et finansieringsbehov, der skal dække udgifter, dels til investeringer i råstofaktiviteter og hjemtagelse af sagsområder, dels til at kompensere Landskassen for reduktionen i bloktilskud. Udgifter kan blandt andet dækkes gennem midler, der kan opbygges i Råstoffonden. Hvis det ikke sikres, at indtægter fra råstofaktiviteter tilgår råstoffonden kan der som følge af selvstyrelovens regler om reduktion af bloktilskud opstå situationer, hvor Selvstyret ikke er i stand til at finansiere ønskede aktiviteter på grund af en reduktion i bloktilskud. Det er derfor vigtigt for Selvstyret at sikre, at alle indtægter, der indgår i beregning af reduktion i bloktilskud sikres overført til råstoffonden, uanset hvor de indtjenes det være sig i form af skatte- / surplus royalty indtægter fra råstofaktivitet eller i form af indtægter i NUNAOIL. Selvstyret ønsker derfor at fastlægge en udbytte-, investerings- og lånepolitik for NU- NAOIL som sikre dette. I det følgende beskrives de forhold, som påvirker Selvstyrets fastlæggelse af denne politik. Indledningsvis skitseres rammerne for Selvstyrets ejerskab af NUNAOIL, herunder de ejermæssige kontrolmekanismer samt bestemmelserne i selvstyreloven, råstoffondsloven og samspillet mellem dem. 8.1 Den ejermæssige kontrol med NUNAOIL I dette afsnit beskrives og vurderes de forhold som gør sig gældende for NUNAOIL, i selskabets nuværende organisationsform, hvor Selvstyret er eneaktionær i selskabet. Beslutningen om at anvende Selvstyrets midler som indskud i aktieselskaber er som udgangspunkt bygget på den forudsætning, at forvaltningen af de pågældende midler skal varetages i overensstemmelse med aktieselskabslovens almindelige ordning af fordelingen af kompetence mellem aktionærer og ledelse. NUNAOIL er således en selvstændig juridisk enhed, der er underlagt selskabslovgivningen, og derfor finder de almindelige forvaltningsretlige regler og principper ikke anvendelse. Dette indebærer, at Selvstyret ikke kan udøve en direkte kontrol med NUNAOIL, udover den kontrol som en aktionær kan udøve på selskabets generalforsamling eller som myndighedsudøvelse med hjemmel i den sektorlovgivning, der regulerer selskabets virksomhed. 37/67

38 Selvstyreejede aktieselskaber oprettes for at varetage opgaver af strategisk betydning for Grønland, som opfylder kriterierne for succesfuld anvendelse af aktieselskabsformen ved løsning af samfundsmæssige opgaver. 14 Selvstyreejede aktieselskaber stiftes som udgangspunkt med hjemmel i lov. I oprettelseslovene kan selskabet være pålagt særlige forpligtigelser, ligesom Selvstyret kan være tillagt særlige kompetencer i forhold til det pågældende selskab. Disse særlige kompetencer har i de fleste tilfælde sammenhæng med Selvstyrets ejerskab. NUNAOIL er et aktieselskab oprettet med hjemmel i Inatsisartutlov om NUNAOIL A/S (nunaoilloven). De særlige forhold, der er gældende for NUNAOIL er fastsat i nunaoilloven. Eksempelvis er der i nunaoilloven 3, stk. 2-4, fastsat særlige bestemmelser om bestyrelsens sammensætning, og i 5 fastsættes særlige krav til personer, der ansættes som direktør i selskabet. I henhold til nunaoilloven 6, stk. 2, 2. pkt., bestemmes det, at NUNAOIL årligt skal udarbejde en redegørelse til Naalakkersuisut, der bl.a. redegør for selskabets virksomhed i det forløbne år og for planlagte aktiviteter såvel i det kommende år som på længere sigt samt planerne for finansiering heraf. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om selskabets politik for god selskabsledelse. Udover oprettelsesloven kan selskaberne være påvirket af særlovgivning. I forhold til NUNAOIL drejer det sig særligt om råstofloven. Ifølge råstoflovens 16, stk. 3 kan en tilladelse til udnyttelse af kulbrinter (mineralske råstoffer) kun meddeles til et aktieselskab. Det må derfor som udgangspunkt antages, at NUNAOIL skal organiseres som et aktieselskab efter den til enhver tid gældende lovgivning, som regulerer aktieselskaber med hjemsted i Grønland. NUNAOIL er i medfør af råstofloven og kulbrintetilladelserne tillagt særlige rettigheder, herunder ret til deltagelse med en bestemt tilladelsesandel (normalt 8-12,5 %) og ret til såkaldt bæring, dvs. deltagelse med fuld omkostningsdækning fra de øvrige rettighedshaverselskaber i efterforskningsperioden. Aktieselskaber kan udbetale udbytte til sine aktionærer efter nærmere fastsatte regler i selskabslovgivningen. Der gælder ikke særlige regler i aktieselskabsloven om udbytte for selvstyreejede aktieselskaber. Et selvstyreejet aktieselskab har således mulighed for at udbetale udbytte til dets aktionær med de begrænsninger, der følger af aktieselskabsloven. Begrænsninger for et selvstyreejede aktieselskabs adgang til at udbetale udbytte kan også følge af andre love, herunder den lov hvorved det pågældende selvstyreejede aktieselskab er blevet oprettet. Adgangen til at udbetale udbytte er dog ikke reguleret i nunaoilloven. Som omtalt nedenfor i dette kapitel indeholder råstoffondsloven regler, der har betydning for NUNAOILS udbetaling af udbytte. Aktionærens kontrol med selskabet udøves ved at modtage information om selskabet og ved at træffe beslutning i forhold vedrørende selskabet på generalforsamlingen. Efter de almindelige regler i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven modtager aktionæren information om selskabet ved selskabets årsregnskab, der skal forelægges til 14 Se Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling I de helt elle delvist selvstyreejede aktieselskaber afsnit /67

39 godkendelse på den ordinære generalforsamling, oplysninger fra bestyrelsen til brug for behandlingen af konkrete dagsordenspunkter på generalforsamlingen og ved udnyttelse af aktionærens spørgsmålsret på generalforsamlingen. For store selvstyreejede selskaber gælder der endvidere en pligt efter aktieselskabsloven til straks at give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige forhold, der vedrører selskabet, som kan antages at få betydning for selskabets fremtid, medarbejdere, aktionærer og kreditorer. For NUNAOIL er der herudover i nunaoilloven fastsat krav om, at selskabet skal udarbejder en årlig redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne år og for planlagte aktiviteter i det kommende år, jf. ovenfor. Herudover kan der være fastsat en videregående informationspligt i selskabets vedtægter. NUNAOILS vedtægter indeholder allerede i punkt 9 en pligt for bestyrelsen til at orientere Selvstyret om dispositioner og forhold af væsentlig økonomisk eller samfundsmæssig betydning, hvilket ifølge vedtægterne skal ske i så god tid, at Selvstyret får den fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag og til at varetage Selvstyrets interesser ved generalforsamlingsbeslutning. Denne orienteringspligt kan udvides til at omfatte flere forhold. Hvis der på et senere tidspunkt bliver flere aktionærer i selskabet, følger det af princippet om ligebehandling af aktionærer, at alle aktionærer skal modtage samme information. Vedtægtsbestemmelsen indebærer også i dens nuværende formulering, at gennemførelsen af dispositionerne skal afvente, at Selvstyret har haft mulighed for at få dispositionerne indbragt til beslutning på en (ekstraordinær) generalforsamling, Aktionærer skal udøve deres ret til at træffe beslutning i forhold vedrørende selskabet på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er selskabets øverste besluttende organ. Generalforsamlingen er omnipotent. Den kan træffe beslutning i ethvert forhold vedrørende selskabet, bortset fra de særlige tilfælde, hvor bestyrelsen ved lov er tillagt en eksklusiv kompetence. Dette er tilfældet for bestyrelsens kompetence til at ansætte direktionen (aktieselskabslovens 51), bestyrelsens kompetence til at fastsætte det maksimale udbytte (aktieselskabslovens 112) og bestyrelsens godkendelse af kapitalnedsættelse med anvendelse af nedsættelsesbeløbet til udbetaling eller overførsel til frie reserver (aktieselskabslovens 44a). Herudover skal generalforsamlingen respektere, at den overordnede ledelse varetages af bestyrelsen, og at den daglige ledelse er henlagt til direktionen. Dette forhindrer dog ikke, at generalforsamlingen kan træffe enkeltstående beslutninger vedrørende forhold, der som udgangspunkt henhører under den overordnede ledelse eller den daglige drift, men generalforsamlingen må ikke generelt overtage ledelsen af selskabet. Det beror på en konkret vurdering, om generalforsamlingen kan siges at have overtaget ledelsen af selskabet. Der må herved ses på omfanget og karakteren af de beslutninger, som generalforsamlingen træffer. Selv om aktionærerne må respektere den grundlæggende selskabsstruktur, herunder kompetencefordelingen mellem selskabsorganerne, må der inden for rammerne heraf tillægges aktionærerne en betydelig frihed til i vedtægterne at fastsætte den nærmere kompetencefordeling mellem generalforsamling og bestyrelse. Med respekt af hensynet til kreditorerne skal selskabet drives i aktionærernes interesse, Det er derfor helt legitimt og i god overensstemmelse med grundlæggende corporate governance principper, at aktionærernes indflydelse på selskabets drift styrkes i forhold til bestyrelsen. 39/67

40 Selv om generalforsamlingen ikke kan overtage den overordnede ledelse fra bestyrelsen, kan det i selskabets vedtægter bestemmes, at særlige dispositioner og forhold kræver generalforsamlingens forudgående godkendelse. Dette kunne eksempelvis være selskabets overordnede strategi på et eller flere områder, investeringer eller dispositioner over et bestemt beløb, afhændelse af væsentlige driftsmidler eller pantsættelse af aktiver. NUNAOILS vedtægter indeholder i dag bestemmelser, som kræver Naalakkersuisuts godkendelse i forhold til salg, pantsættelse m.m. af tilladelsesandele eller dele deraf og i forhold til optagelse af lån over 20 mio. kr., jf. vedtægternes 10. Selv om et forhold efter vedtægterne skal forelægges generalforsamlingen til beslutning, fritager dette ikke bestyrelsen for ansvar. Det påhviler bestyrelsen at tilvejebringe det fornødne beslutningsgrundlag for generalforsamlingen, herunder fornødne faktuelle oplysninger og bestyrelsens vurdering af forskellige beslutningsmuligheder og deres konsekvenser for selskabet. Bestyrelsen er underordnet generalforsamlingen, og bestyrelsen skal derfor efterkomme generalforsamlingens beslutninger, uanset om bestyrelsen er enig i beslutningen. Kun i det tilfælde, hvor generalforsamlingen måtte have truffet en ulovlig beslutning, har bestyrelsen både ret og pligt til ikke at efterkomme den. I alle andre tilfælde må bestyrelsen loyalt udføre beslutningen eller fratræde. En aktionær er ifølge aktieselskabslovens 142 forpligtet til at erstatte tab, som den pågældende har tilføjet selskabet andre aktionærer eller tredjemand ved forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde aktieselskabsloven, selskabets vedtægter. Ansvar for Selvstyrets beslutninger på generalforsamlingen vedrørende selskabets dispositioner må bedømmes efter aktieselskabslovens 142. Selvstyret kan derfor ifalde ansvar, hvis Selvstyret har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Selvstyret kan på generalforsamlingen give bestyrelsen et pålæg om at udføre en bestemt beslutning, men bestyrelsen forudsættes som nævnt selvstændigt at tage stilling til lovligheden og forsvarligheden heraf. Kun hvis Selvstyret de facto overtager ledelsen af selskabet, f.eks. ved at give instrukser direkte til ledelsen i NUNAOIL eller ved at optræde på vegne af NUNAOIL i forhandlinger med tredjemand, vil Selvstyret blive underlagt en strengere ansvarsbedømmelse. I sådanne situationer kan Selvstyret ifalde ansvar ved uagtsomme dispositioner (og altså ikke kun ved groft uagtsomme dispositioner), jf. aktieselskabslovens 140 om ledelsens ansvar. Det er derfor vigtigt for at kunne opretholde begrænsningen i Selvstyrets ansvar, at Selvstyret alene træffer beslutninger i selskabets forhold på generalforsamlingen og ikke ved direkte pålæg til ledelsen. Dette har særlig praktisk betydning i de situationer, hvor Selvstyret modtager direkte underretning om bestemte forhold med henblik på Selvstyrets stillingtagen, f.eks. i kraft af en vedtægtsbestemt pligt for bestyrelsen til at underrette om lånevilkår eller påtænkte investeringer eller andre væsentlige dispositioner. 8.2 Generelt om reglerne om råstofindtægter - selvstyreloven, råstoffondsloven og sammenspillet mellem dem Selvstyrelovens 5-10 fastsætter de grundlæggende regler om de økonomiske relationer mellem Selvstyret og staten. 40/67

41 Den samlede økonomiske ordning mellem Selvstyret og staten omfatter bl.a. en ordning om statens årlige tilskud til Selvstyret og en ordning om Selvstyrets indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland. Råstofindtægter omfatter ifølge selvstyreloven bl.a. indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders ejerandele i selskaber m.v., der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland. Selvstyrelovens regler om råstofindtægter og råstofordningen omtales ovenedenfor i afsnit Råstoffondsloven fastsætter de grundlæggende regler om oprettelse af Grønlands Råstoffond, om fondens oppebærelse (modtagelse), placering og disponering af Selvstyrets råstofindtægter samt om Selvstyrets anvendelse af råstofindtægterne. Råstoffondslovens regler omtales nærmere nedenfor i afsnit Efter råstoffondsloven skal alle Selvstyrets råstofindtægter, der er omfattet af selvstyrelovens regler om råstofindtægter, oppebæres (modtages) af råstoffonden. Afgrænsningen af de råstofindtægter, der skal oppebæres af råstoffonden, er således baseret på den samme som afgrænsningen af de råstofindtægter, der er omfattet af selvstyrelovens regler om råstofindtægter og råstofordningen. Selvstyrelovens regler har derfor direkte betydning for indholdet og virkningerne af råstoffondslovens regler. Den overordnede skitse til råstoffonden indebærer, at råstofindtægter overføres til og bogføres i råstoffonden. Definitionerne i råstoffondsloven svarer til definitionerne i selvstyreloven. Der ligger således de samme regler og principper til grund for opgørelsen af råstofindtægter i råstoffondsloven, som det er tilfældet i selvstyreloven. I forhold til NUNAOIL bestemmes det i råstoffondsloven 2, stk. 2, nr. 2, jf. 3, stk. 3, at råstofindtægter omfatter Selvstyrets indtægter ved dets deltagelse i råstofvirksomhed, herunder både indtægter, der tilfalder Selvstyret som selskabsdeltager i et selskab, der anvendes til deltagelsen, og Selvstyrets indtægter ved overdragelse af ejerandele i selskabet. Af de særlige bemærkninger til råstoffondslovens 3, stk. 3 fremgår det, at dette også gælder,..når selskabets deltagelse ikke sker i henhold til tilladelsesandele, der giver selskabet ret til omkostnings- og risikofri deltagelse (bæring) i efterforskningsfasen eller andre lignende fordele, herunder ret til deltagelse på særlige ikke-kommercielle vilkår fastsat i bestemmelserne for meddelelsen af tilladelsen. Selvstyret kan disponere over midlerne i Råstoffonden fra det tidspunkt, hvor midlerne i Råstoffonden medfører en reduktion af bloktilskuddet, dvs. når Selvstyrets råstofindtægter overstiger 75 mio. kr. i et finansår. Efterfølgende må Råstoffondens midler kun udbetales i de finansår, hvor Selvstyrets råstofindtægter medfører reduktion i bloktilskuddet, dvs. når råstofindtægterne overstiger 75 mio. kr. 41/67

42 Selvstyrets disposition over midlerne skal ske ved Selvstyrets finanslove eller Finansudvalgets vedtagelse af tillægsbevillinger i takt med, at Selvstyret træffer konkrete beslutninger om anvendelse af midlerne. Investering i råstofvirksomhed og afholdelse af udgifter til råstofvirksomhed og hjemtagne opgaver har forrang, idet det specifikt fremgår af lovens formålsparagraf, at fondens midler anvendes til dækning af Selvstyrets investeringer i råstofvirksomhed og udgifter ved råstofvirksomhed og hjemtagne opgaver. Fondens midler kan derudover også anvendes til andre formål i overensstemmelse med råstoffondslovens regler og i henhold til vedtagelse i Inatsisartuts finanslov, så længe at det grønlandske samfund på lang sigt opnår de samfundsøkonomiske størst mulige afkast og mest gavnlige virkninger Selvstyrelovens regler om råstofindtægter og råstofordningen Det centrale indhold i selvstyreloven i relation til råstofindtægter er, at fremtidige indtægter fra råstofaktiviteter i den grønlandske undergrund tilfalder Selvstyret, og at bloktilskuddet på 3.439,60 mio. kr. fra den danske stat reduceres med halvdelen af det beløb, som indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland overstiger 75 mio. kr. i et givet kalenderår. Hvis statens tilskud til Selvstyret i et givet år reduceres til nul kroner, skal der herefter ikke betales bloktilskud til Selvstyret i de efterfølgende år, medmindre andet aftales mellem parterne. I selvstyrelovens 7 defineres indtægterne fra råstofaktiviteter i Grønland. Dette omfatter blandt andet skatteindtægter af rettighedshavere i Danmark og Grønland fra virksomhed, der vedrører råstofaktiviteter i Grønland samt tillige indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders ejerandele i selskaber, der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland, herunder især Selvstyrets andel af indtægter fra NUNAOIL. I bemærkningerne til selvstyreloven er der taget stilling til, hvorledes råstofindtægter i NUNAOIL skal opgøres. Dette gøres med baggrund i den skattepligtige indkomst opgjort efter de til enhver tid gældende opgørelses- og fradragsregler mv. i Grønland. Det bemærkes, at det i bemærkninger til selvstyreloven er anført, at fremtidige ændringer i lovgivningen, herunder i skattelovgivningen, kan få som konsekvens, at indtægtsdefinitionen ikke længere lever op til formålet, og at indtægtsdefinitionen i tilfælde heraf vil skulle revurderes af det grønlandske selvstyre og den danske regering med henblik på at sikre, at indtægtsdefinitionen er i overensstemmelse med selvstyrelovens intentioner Selvstyrelovens definition og afgrænsningen af råstofindtægter Som nævnt følger det af selvstyrelovens 7, stk. 1, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Selvstyret. Selvstyrelovens 7, stk. 2, indeholder en liste med de indtægter fra råstofaktiviteter, som ifølge 7, stk. 1, tilfalder Selvstyret. Bestemmelsen har følgende ordlyd: "De i stk. 1 angivne indtægter omfatter følgende indtægter: 1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer, dog bortset fra beløb, som betales til dækning af udgifter i Råstofdirektoratets regi. 42/67

43 2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af rettighedshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører mineralske råstoffer i Grønland. 3) Indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders ejerandele i selskaber m.v., der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland. 4) Indtægter fra udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte og skattefrit kan modtage udbytte derfra." Indtægterne nævnt i 7, stk. 2, kaldes samlet for "råstofindtægter". Efter 7, stk. 2, nr. 3, er indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders ejerandele i selskaber mv., der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland, en råstofindtægt. Det præciseres yderligere i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit , hvad der skal forstås ved indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders ejerandele i selskaber mv., der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland. Det anføres: "Ved indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders ejerandele i selskaber m.v., der driver virksomhed på råstofområdet i Grønland, forstås indtægter, der tilfalder disse myndigheder fra eller i virksomheder eller lignende, som deltager i forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland. Det gælder, uanset om myndigheden ejer hele eller dele af selskabet direkte eller indirekte (via et hel- eller delejet selskab, herunder via ejerskab af moderselskab, datterselskab eller lignende), og uanset om selskabets deltagelse i råstofaktiviteterne sker i henhold til en tilladelse meddelt på markedsvilkår eller på andre vilkår, herunder vilkår om fuld eller begrænset (delvis) bæring af selskabet (dækning af dets udgifter) i hele eller dele af tilladelsesperioden." Det fremgår ikke direkte af ordlyden af 7, stk. 2, nr. 3, om bestemmelsen omfatter indtægter ved salg af andele af tilladelser efter råstofloven. Salg af andele af råstoftilladelser omtales dog i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit , hvor det anføres: "Såfremt danske offentlige myndigheder eller selskaber m.v., der direkte eller indirekte ejes helt eller delvist af danske offentlige myndigheder, foretager salg af ejerandele i råstofselskaber eller andele i råstoftilladelser vedrørende Grønland, kan der forekomme en situation, hvor dette efter 10 vil medføre bortfald af statens tilskud til Selvstyret. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der er 6 mia. kr. i indtægter et givet år eksklusiv indtægter fra salg af danske offentlige myndigheders salg af ejerandele i råstofselskaber og andele i råstoftilladelser, men 7 mia. kr. i indtægter inklusiv indtægter fra salg af danske offentlige myndigheders ejerandele i råstofselskaber og andele i råstoftilladelser. I et sådant tilfælde vil dispositioner, som Selvstyret ikke har nogen direkte indflydelse på, kunne medføre et bortfald af statens tilskud til Selvstyret." (Understreget her.) 43/67

44 Det citerede afsnit vedrører tilfælde, hvor visse råstofindtægter ikke fuldt ud skal omfattes af definitionen af råstofindtægter, da dette vil medføre bortfald af statens tilskud til Selvstyret som følge af dispositioner, som Selvstyret ikke har direkte indflydelse på. Blandt de råstofindtægter, der nævnes, er indtægter ved salg af andele af råstoftilladelser. Det er således en forudsætning i det citerede afsnit, at salg eller anden overdragelse af andele af råstoftilladelser er omfattet af selvstyrelovens 7, stk. 2, nr. 3. Dette anføres også en række andre steder i lovforslagets bemærkninger. Salg og anden overdragelse af andele af råstoftilladelser er således omfattet af selvstyrelovens 7, stk. 2, nr. 3, og er derfor en råstofindtægt. NUNAOIL ejes helt af Selvstyret. Selskabet har til formål at varetage aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed. NUNAOIL er dermed et råstofselskab omfattet af selvstyrelovens 7, stk. 2, nr. 3. Desuden er NUNAOIL rettighedshaver i tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter ifølge råstofloven. Det betyder, at indtægter ved Selvstyrets salg af aktier i NUNAOIL eller NUNAOILS salg eller anden overdragelse af andele i tilladelser meddelt i medfør af råstofloven vil være råstofindtægter omfattet af selvstyrelovens 7, stk. 2, nr. 3. Indtægter ved salg eller anden overdragelse af NUNAOILS tilladelsesandele er således en råstofindtægt omfattet af selvstyrelovens 7, stk. 2, nr. 3. Hvis Selvstyret i et finansår oppebærer (modtager) råstofindtægter efter selvstyrelovens 7, tilfalder de første 75 mio. kr. Selvstyret uden nogen reduktion af statens årlige tilskud til Selvstyret efter selvstyrelovens regler. Overskrides denne årlige beløbsgrænse vil statens årlige tilskud til Selvstyret blive reduceret med et beløb, der svarer til halvdelen af de råstofindtægter, der overstiger kr. 75 mio., jf. selvstyrelovens 8, stk. 1. Udgør råstofindtægterne et år 6.954,2 mio. kr. eller mere, vil statens årlige tilskud til Selvstyret blive reduceret til 0 kr. Naalakkersuisut og regeringen skal da indlede forhandlinger om en evt. fremtidig fordeling af råstofindtægter, jf. selvstyrelovens 10. Hvis parterne ikke bliver enige og ikke indgår en fordelingsaftale, tilfalder alle fremtidige råstofindtægter Selvstyret. Parterne skal samtidig indlede forhandlinger om genoptagelse af statens årlige tilskud til Selvstyret. Hvis parterne ikke bliver enige og ikke indgår en aftale om genoptagelse af tilskuddet, skal staten derefter ikke længere betale årlige tilskud til Selvstyret. Selvstyrelovens 7 om råstofordningen har således en tæt tilknytning til lovens 8 og 10, idet indtægterne omfattet af 7 får indflydelse på Grønlands tilskud fra staten efter Skattemæssig opgørelse af råstofindtægter Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om Selvstyret, afsnit , at indtægter fra virksomheder omfattet af selvstyrelovens 7, stk. 2, nr. 3, skal opgøres med baggrund i det pågældende selskabs skattepligtige indkomst opgjort efter de til enhver tid gældende opgørelses- og fradragsregler mv. i Grønland. 44/67

45 Efter den nuværende skattelovgivning vil indtægter ved salg af tilladelsesandele være skattepligtige. En erhverver af en tilladelsesandel vil skattemæssigt kunne afskrive på købssummen af tilladelsesandelen med årligt 10 pct. lineært. Opgørelsen af råstofindtægter efter selvstyrelovens 7, stk. 2, nr. 3, afhænger således blandt andet af skattelovgivningen i Grønland og dens fortolkning og anvendelse i forhold til NUNAOIL. Det har været anført, at provenuet ved salg NUNAOILS tilladelsesandele, kan anvendes til investering i anlægsaktiver i forbindelse med udnyttelsesaktiviteter uden at provenuet indgår i selskabets skattepligtige indtægt. Noget sådant vil dog ikke være i overensstemmelse med de gældende skatteregler. En ændring af skattereglerne således at provenuet ved salg af NUNAOILS tilladelsesandele kan anvendes til investering i anlægsaktiver i forbindelse med udnyttelsesaktiviteter, uden at provenuet indgår i selskabets skattepligtige indtægt vil kunne få uønskede samfundsøkonomiske konsekvenser for Grønland. Andre rettighedshavere end NUNA- OIL ville således også kunne anvende samme principper som NUNAOIL ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst, hvilket ville kunne medføre en betydelig udskydelse af tidspunktet for Selvstyrets oppebærelse af skattemæssige indtægter fra råstofaktiviteter. Dette vil kunne have en række uønskede økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser for det grønlandske samfund. En sådan fortolkning vil desuden medføre en ændring i grønlandsk skattelovgivning, som kan give anledning til utilfredshed fra den danske stats side, idet tidspunktet for påbegyndelsen af reduktionen i bloktilskuddet ligeledes udsættes NUNAOILS dispositioners påvirkning af råstofindtægter og bloktilskud Udbyttedispositioners påvirkning af bloktilskuddet Afsnit i bemærkningerne til selvstyreloven behandler som ovenfor nævnt indtægter fra offentlig deltagelse i virksomhed på råstofområdet i Grønland, hvilket som nævnt sker med baggrund i opgørelsen af skattepligtig indkomst. Hvis der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst er foretaget fradrag for udloddet udbytte, likvidationsprovenu eller tilbagekøb af egne aktier m.v., tillægges sådanne fradrag til den skattepligtige indkomst. Denne bestemmelse relaterer sig til den nuværende skattemodel, hvor udbytte er fradragsberettiget i skattepligtig indkomst. Selvstyreejede aktieselskaber er ikke omfattet af udbytteskat, jf. indkomstskattelovens 90, stk. 1, jf. 3, stk.1, nr. 2. Endvidere nedsættes den skattepligtige indkomst med selskabsskat, som indgår i indtægterne efter 7, stk. 2, nr. 2 og 4, så det sikres, at de skatter, der er medtaget i indtægtsdefinitionen under 7, stk. 2, nr. 2 og 4, ikke medtages to gange. Denne bestemmelse skal som nævnt sikre, at det beløb, der betales i skat ikke medregnes to gange i den indtægt, der opgøres for det pågældende selskab. 45/67

46 Selskabsskatteprocenten er 30 pct. og udbytteskatten er 37 pct. Ved udlodning af udbytte opnås fradrag i skattepligtig indkomst for det udloddede udbytte, hvorved der er en effektiv beskatning på 37 pct., hvis hele overskuddet udloddes som udbytte. Der har i Skatte- og velfærdskommissionen været drøftet en beskatningsmodel, hvor selskabsskatten øges til 37 pct. mod at udbytteskatten bortfalder. Denne er dog ikke gældende lov. I nedenstående eksempel er det for fuldstændigheden eksemplificeret, hvorledes disse bestemmelser fungerer dels under det nuværende og dels under det mulige fremtidige regelsæt. Tabel 8.1: Effekt på Landskassen af udbyttebetalinger fra NUNAOIL (mio. kr.) Al indtjening udloddes 50% af indtjening udloddes 0% af indtjening udloddes Nuværende model Mulig Fremadrettet model Hidtidig model Mulig Fremadrettet model Hidtidig model Mulig Fremadrettet model Skattepligtig indkomst før udbytte Selskabsskat % % % % % % Udbytte Udbytteskat Nettoudbytte til aktionæren 0 0 % % 0 0 % % % % Indtægter i henhold til 7, stk. 2, nr. 3 Indtægter i henhold til 7, stk. 2, nr. 2 Indtægter i henhold til 7, stk. 2, nr. 4 Indtægter i henhold til selvstyreloven Nettoudbytte, skat og udbytteskat til Landskassen - Fradrag i bloktilskud (50 pct. af indtægter) Modtaget provenu, net /67

47 to i Landskassen Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet Det kan iagttages, at indtægterne i henhold til selvstyreloven er ganske upåvirkede af udlodning af udbytte fra NUNAOIL. Det vil således sige, at de indtægter, der som følge af NUNAOILS indtægter indgår i den samlede opgørelse af beløb til reduktion af bloktilskuddet er robust defineret og direkte afspejler NUNAOILS indtjening. Derimod påvirkes Landskassens provenu af de udbyttedispositioner, der foretages af NUNAOIL. Såfremt der ikke udloddes et udbytte svarende til årets indtjening, vil der være risiko for, at Landskassens indtægter samlet set bliver lavere end forventet. Dette understreger, at Selvstyret har en berettiget interesse i at kunne påvirke udbyttedispositioner, da der i modsat fald kan forekomme underskud i Landskassen. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at "Indtægter i henhold til selvstyreloven" i ovenstående tabel giver et nedslag på 50 pct. i bloktilskuddet, mens det modtagne provenu i Landskassen indgår 100 pct. Der vil derfor stadig i det scenarie, hvor der modtages 650 mio. kr. være tale om et "overskud" for Landskassen, idet modtagelsen af de 650 mio. kr. "kun" vil resultere i en reduktion i bloktilskuddet på 500 mio. kr. Hvis der slet ikke udloddes udbytte, vil der kunne forekomme en situation, hvor der direkte fremkommer underskud i Landskassen som følge af, at reduktionen i bloktilskuddet overstiger skatteindtægterne. Det er således generelt kritisk, at der er mulighed for, at der kan opstå en asymmetri mellem de indtægter, der medgår i nedslagsberegningen af bloktilskuddet og det provenu Landskassen modtager til finansiering af disse nedslag. Desuden er det en central målsætning med råstoffondsloven, at der skal ske en opsparing af råstofindtægter til gavn for fremtiden. Dette understreger behovet for, at der via konkrete formuleringer i NUNAOILS vedtægter fastlægges en udbytte-, låne-, investeringspolitik, som indeholder klare og ufravigelige regler for, hvorledes udbyttet fra NUNAOIL skal opgøres og forvaltes Effekt af væsentlige engangsindtægter og afskrivninger Det er dog ikke kun udbyttedisponeringer, der kan påvirke Landskassens indtægter. I nedenstående eksempel er vist, hvorledes engangsindtægter og skattemæssige dispositioner i form af afskrivninger ligeledes i væsentlig grad kan påvirke nedslagsberegningen af bloktilskuddet. Til illustration er der opstillet et basisscenarie med et resultat før skat på 1 mia. kr., hvor der ikke er særlige indtægter, og hvor der afskrives maksimalt med 30 pct. saldoafskrivning. Vedrørende skattemæssige afskrivninger er det antaget, at den såkaldte overskudsafskrivningsmulighed vil blive afviklet, hvorfor denne mulighed ikke er medtaget i scenarierne. Tabel 8.2: Skattepligtig indkomst, NUNAOIL (mio.kr.) Med sk. mæss. afskr. Uden sk. mæss. af- 47/67

48 (30%) skr. Salg af till.andel Basisscenarie Basisscenarie Salg af till.andel Resultat før skat ifølge årsrapporten Regnskabsmæssige afskrivninger, driftsmidler *) Skattemæssige afskrivninger, driftsmidler *) Skattepligtig indkomst af årets resultat Modregning i bloktilskud (isoleret set) Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet Det kan iagttages, at der i basisscenariet fremkommer en skattepligtig indkomst på 870 mio. kr., der resulterer i et nedslag i bloktilskuddet på 398 mio. kr., hvis hele bundfradraget på 75 mio. kr. kan anvendes mod denne indtægt. Normalt vil der i en sådan situation også være andre indtægter fra råstofvirksomhed end NUNAOILS, i form af skatteindtægter fra andre ejere af tilladelser, men for at gøre eksemplerne overskuelige, er der anvendt de fulde 75 mio. kr. Dette er sammenlignet med et scenarie, hvor det er forudsat, at NUNAOIL sælger tilladelsesandele med en salgssum på 1 mia. kr. Det kan iagttages, at den skattepligtige indkomst derfor forøges med 1 mia. kr., hvilket fører til, at bloktilskuddet nedbringes med yderligere 500 mio. kr. svarende til 50 pct. af den yderligere skattepligtige indtægt. I det tredje scenarie er det illustreret, hvorledes skattepligtig indkomst kan påvirkes, hvis NUNAOIL vælger ikke at afskrive skattemæssigt. I scenariet øges den skattepligtige indkomst med 390 mio. kr. i forhold til basisscenariet og dermed nedslaget i bloktilskuddet med 195 mio. kr. I det 4. scenarie er det forudsat, at der både sælges en tilladelsesandel til 1 mia. kr. og der undlades skattemæssig afskrivning. Dette øger den skattepligtige indkomst med mio. kr. i forhold til basisscenariet og dermed nedslaget i bloktilskud med 695 mio. kr. Ovenstående illustrerer, at driftsmæssige og skattemæssige dispositioner i NUNAOIL kan påvirke Selvstyrets økonomi gennem nedslagsberegning af bloktilskuddet, hvorved Selvstyret har en berettiget interesse i at kunne påvirke sådanne beslutninger. Det er dog muligt at neutralisere indvirkningen af nedslagsberegningen i Landskassen gennem udbytte fra NUNAOIL. Muligheden herfor vil dog være afhængig af, at NUNAO- IL har tilstrækkelige frie reserver og likviditet til at udlodde udbytte. 48/67

49 Effekt af reguleringer vedrørende tidligere år Afsnit i bemærkningerne til selvstyreloven behandler opgørelse af råstofindtægter. Det anføres i bemærkningerne til selvstyreloven, at ved opgørelse af indtægter efter 7, stk. 2, nr. 1-4, opgøres indtægterne først adskilt for hvert af de fire punkter, hvorefter der sker en samlet opgørelse af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland. Som udgangspunkt kan hvert af de fire punkter kun indgå i den samlede indtægtsopgørelse med positive beløb. Dog kan der medtages negative beløb i det omfang, disse er en konsekvens af efterreguleringer af de enkelte punkter, som f.eks. efterregulering af skatteindtægter som følge af en efterregulering af et selskabs skatteansættelse. Dette antages ikke i normalsituationer at medføre særlige problemstillinger, idet ingen af de 4 punkter som udgangspunkt må antages at resultere i negative beløb, men alene kan ske som følge af de reguleringer vedrørende tidligere år, der konkret nævnes. Det kan dog i visse situationer føre til uhensigtsmæssigheder, idet ordlyden må fortolkes således, at en regulering, der konstateres efterfølgende ikke føres tilbage til det år, reguleringen vedrører, men medtages i det år, hvor behovet for regulering konstateres. Dette vil dog alene være tilfældet såfremt indtægterne fra råstofvirksomhed er på et så lavt niveau, at reguleringen kan være afgørende for, om man er under bundfradraget på de 75 mio. kr. eller ej, eller såfremt indtægterne er på et så højt niveau, at de er afgørende for, om hele bloktilskuddet bortfalder. Eksemplerne i tabel 8.3 illustrerer de to situationer. Tabel 8.3: Skattepligtig indkomst NUNAOIL (mio. kr.) År 1 År 2 I alt Lavt niveau (bundgrænse 75 mio. kr.) Skattepligtig indkomst, året Regulering vedrørende år 1-25 Indtægter i henhold til selvstyreloven Indtægter, hvis henført til rette år Modregning i bloktilskud Modregning i bloktilskud, hvis henført til rette år Højt niveau (bloktilskud mio. kr.) Skattepligtig indkomst, året Regulering vedrørende år Indtægter i henhold til selvstyreloven Indtægter, hvis henført til rette år Modregning i bloktilskud Modregning i bloktilskud, hvis henført til rette år Kilde: Selvstyret, Råstofdirektoratet Note 1 : Fuld modregning i år 2, da fuld modregning i år 1. 49/67

50 Situationen kunne eksempelvis opstå i forbindelse med regulering af fejl i selvangivelsen for NUNAOIL, men i øvrigt også i forbindelse med regulering af fejl i selvangivelsen for andre ejere af tilladelser. Der kan på denne baggrund overvejes at få åbnet op for muligheden for at henføre en regulering til det rette år, hvis det kan føre til uhensigtsmæssigheder, at dette ikke sker. Hvis dette ikke er muligt, vil forhold i NUNAOIL eller andre kunne udløse en situation, der er ufordelagtig for Selvstyret. Særligt risikoen for, at der opstår en situation med fuld modregning, dvs. tilfældet hvor bloktilskuddet reduceres til 0 kr. kan være af afgørende betydning. Hvis denne situation opstår, skal der med henvisning til selvstyrelovens 10 indledes forhandlinger mellem Selvstyret og den danske stat, jf. afsnit ovenfor, hvilket kan medføre at statens tilskud til Selvstyret kan bortfalde. Der er derfor en risiko for, at en situation, hvor bloktilskuddet reduceres til 0 kr. vil kunne medføre, at bloktilskuddet bortfalder for altid. I forhold til NUNAOIL taler dette for, at forventede skattemæssige dispositioner, hvor skattelovgivningen giver valgmuligheder, som har nævneværdig betydning for opgørelsen af NUNAOILS skattepligtige indkomst bør være under kontrol af Selvstyret Landstingslov om Grønlands Råstoffond Landstingslov nr. 6 af 5. december 2008 om Grønlands Råstoffond (råstoffondsloven) er vedtaget inden Grønlands overgang til selvstyre. I loven er de anførte myndigheder derfor Hjemmestyret, Landstinget og Landsstyret. Efter at selvstyreloven har erstattet hjemmestyreloven er myndighederne nu Selvstyret (Selvstyret), Inatsisartut (Landstinget) og Naalakkersuisut (Landsstyret). Råstoffondslovens myndighedsbetegnelser må derfor nu fortolkes i overensstemmelse med angivelsen af myndighederne i selvstyreloven. Efter råstoffondslovens 1, stk. 1, opretter Naalakkersuisut Grønlands Råstoffond. Råstoffondsloven er endnu ikke trådt i kraft, og Grønlands Råstoffond er således endnu ikke oprettet. Det følger af råstoffondslovens 50, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar året efter det kalenderår, hvori Inatsisartut 1. gang godkender et landskasseregnskab, der viser at hjemmestyrets råstofindtægter i regnskabsåret var på mindst 5 millioner kr. Når fonden oprettes, vil den have en væsentlig funktion i brugen af Grønlands indtægter fra råstofaktiviteter Råstoffondens formål Det følger af råstoffondslovens 2, stk. 1, at lovens formål er at regulere placering og disponering af Selvstyrets råstofindtægter samt at underbygge langsigtede hensyn ved anvendelse af Selvstyrets råstofindtægter. 50/67

51 Af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit fremgår det, at det primære formål med råstoffondsloven er at sikre, at Selvstyrets anvendelse af råstofindtægter sker under hensyntagen til en række langsigtede hensyn, herunder: en langsigtet, bæredygtig økonomisk politik, som forhindrer inflation og stigende omkostningsniveau, en langsigtet plan for udvikling af rammebetingelserne for samfundsøkonomien, herunder prioritering af investeringer i bl.a. uddannelses- og forskningsområdet, forbedring og modernisering af samfundets infrastruktur, strukturomlægninger og erhvervsudvikling, og en overordnet plan for opsparing af midler til sikring af fremtidige generationers velfærdsordninger, hvis økonomien i perioder udsættes for betydelige konjunktursvingninger. Dette materialiserer sig i råstoffondslovens 2, stk. 2, hvor det fremgår, at fondens formål er: 1. at oppebære hjemmestyrets råstofindtægter, 2. at placere fondens midler således, at der opnås en betryggende sikkerhed og det størst mulige afkast, 3. at sikre, at fondens midler anvendes til dækning af hjemmestyrets investeringer i råstofvirksomhed, udgifter ved råstofvirksomhed og udgifter ved varetagelse af hjemtagne opgaver i overensstemmelse med denne landstingslovs regler og i henhold til vedtagelse i landstingsfinanslove eller tillægsbevillinger, 4. at sikre, at fondens midler derudover kun udbetales til hjemmestyret i overensstemmelse med denne landstingslovs regler og i henhold til vedtagelse i landstingsfinanslove eller tillægsbevillinger, og 5. at medvirke til at sikre, at fondens midler anvendes således, at det grønlandske samfund på lang sigt opnår de samfundsøkonomisk størst mulige afkast og mest gavnlige virkninger. I lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 1.2.1) anføres endvidere følgende om råstoffondslovens formål: "Ligesom i andre lande vil de langsigtede økonomiske virkninger af en udvikling af råstofaktiviteterne i Grønland i høj grad afhænge af, hvordan man anvender de øgede indtægter, som tilfalder hjemmestyret fra disse aktiviteter. Anvendelsen af de offentlige indtægter fra råstofudvinding må ske i lyset af, at udvindingsperioden normalt vil være begrænset i tid (25-50 år for en enkelt forekomst). Den periode, hvor det offentlige vil oppebære indtægter i form af skat og afgifter, vil være endnu kortere. Særligt set i forhold til råstofudvinding fra et enkelt felt kan den periode, hvor det offentlige oppebærer meget store indtægter, være begrænset. Selv hvis Grønland udvikler sig til en ny råstofprovins med råstofproduktion over en 50-årig periode, vil hjemmestyret formentlig kun have skatte- og afgiftsindtægter fra råstofindustrien i en del af denne periode. 51/67

52 Formålet med at lade hjemmestyrets råstofindtægter indgå i en råstoffond er særligt at undgå, at forbruget af det offentliges indtægter fra råstofindustrien vil variere med de årlige indtægter og dermed risikere, at investering af råstofindtægter ikke sker ud fra en overordnet, langsigtet strategi. En råstoffond skal fungere som buffer, således at anvendelsen af råstofindtægterne adskilles fra eventuelle årlige udsving i indtægterne. Det bliver derved muligt at undgå pludselige skift i erhvervsstrukturen i Grønland som følge af fald eller stigninger i råstofindtægterne. Råstoffonden kan på den måde også bidrage til at skabe balance i den grønlandske økonomi ved at fordele indtægterne fra råstofaktiviteterne mellem generationer. Fonden kan bidrage til at opretholde et bæredygtigt erhvervsliv i Grønland på lang sigt. Det skal dog understreges, at oprettelsen af en råstoffond ikke i sig selv kan erstatte, at der lægges fremtidssikrende hensyn til grund ved fastlæggelsen af den generelle fremtidige økonomiske politik. En jævn anvendelse af råstofindtægter i den indenlandske økonomi vil derfor være en nødvendighed for at kunne kontrollere og styre vækstevnen i den grønlandske økonomi. Dette vil ske ved en overførsel af fondens midler til hjemmestyret i forbindelse med behandling og vedtagelse af konkrete finanslove eller Finansudvalgets vedtagelse af tillægsbevillinger. Særligt med det aktuelle høje olieprisniveau vil Grønland kunne få meget store råstofindtægter, hvis råstofvirksomheden i Grønland udvikler sig positivt. Råstofindtægterne kan imidlertid ikke karakteriseres som indtægter i traditionel forstand, da indtægterne oppebæres som følge af, at der så at sige tappes en del af nationalformuen: nemlig råstoffer på Grønlands (sø)- territorium. Råstoffonden har derfor også til formål at sikre, at den samlede nationalformue ikke reduceres, men at råstofindtægterne anvendes til at opbygge andre dele af nationalformuen." Råstoffondslovens primære formål er således at sikre en bæredygtig og langsigtet anvendelse af Selvstyrets råstofindtægter, således at de kommer det grønlandske samfund til størst mulig nytte i længst mulig tid, og således at råstofindtægterne kommer alle dele af det grønlandske samfund til gode Råstoffondslovens regulering af råstofindtægter Efter råstoffondslovens 5, stk. 1, skal råstoffonden oppebære Selvstyrets råstofindtægter. Det anføres i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1, at Selvstyrets råstofindtægter overføres til og bogføres i råstoffonden. Efter råstoffondslovens 5, stk. 3, skal Naalakkersuisut sørge for, at samtlige Selvstyrets råstofindtægter i et finansår overføres fra landskassen til fonden senest 1 måned efter Inatsisartut har godkendt landskassens regnskab for finansåret. Det betyder, at alle Selvstyrets råstofindtægter skal overføres til råstoffonden, der herefter anvender råstofindtægterne i overensstemmelse med fondens formål og råstoffondslovens regler. 52/67

53 Råstoffondslovens 3, stk. 3, indeholder en definition af, hvad der skal forstås ved råstofindtægter i råstoffondslovens forstand. Det anføres i bestemmelsen: "Stk. 3. Ved råstofindtægter forstås hjemmestyrets indtægter ved forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland, som angivet i lovgivningen om hjemmestyrets ret til sådanne indtægter. Råstofindtægter omfatter også hjemmestyrets indtægter ved dets deltagelse i råstofvirksomhed, herunder indtægter, der tilfalder hjemmestyret som selskabsdeltager i et selskab anvendt til deltagelsen, og hjemmestyrets indtægter ved overdragelse af ejerandele i selskabet." Definitionen af råstofindtægter henviser således til definitionen heraf i den lovgivning, der giver Selvstyret ret til råstofindtægter. Denne lovgivning er i dag selvstyreloven. Det følger af selvstyrelovens 7, stk. 1, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Selvstyret. En indtægt, der efter selvstyreloven udgør en råstofindtægt, vil derfor også udgøre en råstofindtægt efter råstoffondsloven. Se i øvrigt afsnit Selvstyrelovens definition og afgrænsningen af råstofindtægter Råstoffondens modtagelse og NUNAOILS indbetaling af råstofindtægter Råstoffondens formål er bl.a. at oppebære (modtage) Selvstyrets råstofindtægter, jf. råstoffondslovens 2, stk. 2. Fondens formue opbygges dermed bl.a. af Selvstyrets råstofindtægter, jf. råstoffondslovens 4, nr. 1. Naalakkersuisut skal, jf. råstoffondslovens 5, stk. 2 sørge for en særskilt opgørelse af Selvstyrets samlede råstofindtægter i et finansår i landskassens regnskab for finansåret. Desuden skal Naalakkersuisut, jf. råstoffondslovens 5, stk. 3 sørge for, at Selvstyrets samlede råstofindtægter i et finansår overføres fra landskassen til råstoffonden senest en måned efter Inatsisartut har godkendt landskassens regnskab for finansåret. Indtægter ved NUNAOILS salg af tilladelsesandele er en råstofindtægt omfattet af råstoffondslovens 3, stk. 3. Sådanne indtægter skal dermed oppebæres af råstoffonden, jf. råstoffondslovens 5, stk. 1. Det betyder, at NUNAOILS indtægter ved salg af tilladelsesandele skal overføres til råstoffonden. Overførslen må gennemføres på den måde, at NUNAOIL til Naalakkersuisut som eneaktionær udbetaler et udbytte svarende til det beløb, der efter råstoffondslovens 5, stk. 1, skal overføres til råstoffonden. NUNAOILS udbetaling af udbytte skal dog overholde reglerne om udbyttebetaling i aktieselskabslovens kapitel 13 ( ). Dette betyder bl.a., at der skal være de fornødne frie reserver til udbyttebetaling, at udbyttet ikke må overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling, og at udbyttet ikke må være højere end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen Selvstyrets anvendelse af råstofindtægter i Råstoffonden Råstoffondens formål som det er angivet i 2, stk. 2 har afgørende betydning for, hvordan råstofindtægter, der oppebæres af råstoffonden, kan anvendes, idet formålsbe- 53/67

54 stemmelsen danner rammen for anvendelsen af midlerne. Formålsbestemmelsen i 2, stk. 2 har afgørende betydning for, hvad Inatsisartut i finanslove og tillægsbevillinger kan beslutte, at fondens midler skal anvendes til. Se i øvrigt afsnit ovenfor om Råstoffondens formål. Det er i denne sammenhæng særligt vigtigt, at fonden efter 2, stk. 2, nr. 5, skal medvirke til at sikre, at "fondens midler anvendes således, at det grønlandske samfund på lang sigt opnår de samfundsøkonomisk størst mulige afkast og mest gavnlige virkninger." Efter råstoffondslovens 6, stk. 1, skal Naalakkersuisut sørge for, at finansloven og landskassens regnskab for et finansår omfatter og særskilt opgør samtlige Selvstyrets investeringer i råstofvirksomhed, udgifter ved råstofvirksomhed og udgifter ved varetagelse af hjemtagne opgaver i finansåret. Desuden følger det af 6, stk. 2, at råstoffondens bestyrelse skal sørge for, at de i stk. 1 nævnte investeringer og udgifter dækkes af fondens midler i overensstemmelse med råstoffondslovens regler og i henhold til vedtagelse i finanslove eller tillægsbevillinger. Det betyder, at Inatsisartut inden for rammerne af råstoffondens formål, som angivet i råstoffondslovens 2, stk. 2, i finanslove eller tillægsbevillinger bestemmer, hvad råstoffondens formue skal anvendes til. Det er herefter råstoffondens ansvar at sørge for, at investeringer i råstofvirksomhed, udgifter ved råstofvirksomhed og ved varetagelse af hjemtagne opgaver dækkes i henhold til Inatsisartuts vedtagelse i finanslove og tillægsbevillinger. Bortset fra ovenstående tilfælde må fondens midler ikke udbetales til Selvstyret før det tidspunkt, hvor Selvstyrets råstofindtægter i et finansår første gang er så store, at det medfører et bortfald af statens tilskud til Selvstyret, dvs. større end ca. 6,4 mia. kr. Efter dette tidspunkt må råstoffondens midler udbetales til Selvstyret, i større omfang end den reduktion i bloktilskuddet som Selvstyrets råstofindtægter vil have medført, jf. råstoffondslovens 7, stk. 3. Det følger af selvstyrelovens 8, at statens tilskud til Selvstyret nedsættes med et beløb svarende til halvdelen af det beløb, som Selvstyrets råstofindtægter i det pågældende år ligger over 75 mio. kr. Når betingelserne i råstoffondslovens 7 er opfyldt, kan råstoffonden således udbetale midler til Selvstyret til andre formål end Selvstyrets investeringer i råstofvirksomhed, udgifter ved råstofvirksomhed og udgifter ved varetagelse af hjemtagne opgaver i finansåret. Det er således Inatsisartut, der inden for råstoffondens formål i finanslove og tillægsbevillinger bestemmer, hvad råstoffondens midler skal anvendes til. Det er herefter råstoffondens ansvar, at udbetale midlerne i overensstemmelse med råstoffondens regler og de i finanslove og tillægsbevillinger vedtagne dispositioner Påvirkning af Landskassen baseret på fundscenarierne Til illustration af de mulige effekter, er der nedenfor præsenteret et scenarie, der illustrerer, hvorledes Landskassen påvirkes i en situation, hvor NUNAOIL deltager i to produktionstilladelser. 54/67

55 Forudsætninger I år 0 starter udbygning af en lille boreplatform (500 mmbbl), mens der i år 5 påbegyndes udbygning af en stor boreplatform (2000 mmbbl). For 500 mmbbl platformen forudsættes der i det 3. år efter igangsætning af udbygning (år 2) at være produktion. For mmbbl platformen forudsættes der i det 4. år efter igangsætning af udbygning (år 8) at være produktion. Som nævnt vil der for 500 mmbbl tilladelsen fra og med år 2 være indtægter, mens der først fra og med år 4 vil være positiv skattepligtig indkomst, idet afskrivningerne i år 2 og 3 er store nok til reducere indkomsten til 0. For mmbbl platformen vil der fra og med år 9 være positiv skattepligtig indkomst, idet afskrivningerne i år 8 kan reducere indkomsten til 0. Der henvises til oversigten nedenfor, hvor det er lagt til grund at NU- NAOILS deltagerandel udgør 12,5 pct. Tabel 8.4: NUNAOILS udgifter og indtægter i standard scenarierne 500 mmbbl. og 2000 mmbbl. (mio. kr.) 500 mmbbl mmbbl. År Capex Skattepligtig indkomst Afskrivning fratrukket Capex Skattepligtig indkomst Afskrivning fratrukket /67

56 Kilde: Grønland Selvstyre, Råstofdirektoratet I nedenstående oversigt er vist, hvorledes scenariet indvirker på Landskassens indtægter fra bloktilskud. Scenariet tager udgangspunkt i at NUNAOILS tilladelsesandel er 12,5 pct., bloktilskuddet udgør i denne beregning mio. kr., et lille fund er 500 mmbbl. og et stort fund udgør 2000 mmbbl. Tabel 8.5: NUNAOILS påvirkning af landskassens indtægter fra bloktilskud ved scenarium med udnyttelse af to kulbrintefund af varierende størrelse (mio. kr.) A B C D E F G H År Lille fund - skattepligtig indtægt Stort fund - skattepligtig indtægt Samlet skattepligtig indtægt (A+B) 75 mio. kr. grænsen Skattepligtig indtægt til modregning (C-D)/2 Reduktion i bloktilskud hidrørende fra NUNAO- IL (3.500+E) Lille fund - capex Stort fund - capex /67

57 Kilde: Grønland Selvstyre, Råstofdirektoratet Tabel 8.5 viser effekten på bloktilskuddet af NUNAOILS indtægter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det må forventes, at i de år, hvor NUNAOIL har et skattepligtigt overskud af sin tilladelsesandel på 12,5 pct., vil de partnere i tilladelsen også have et skattepligtigt overskud, hvilket vil generere råstofindtægter som vil påvirke bloktilskuddet. Der kan endvidere på et tidspunkt blive tale om surplus royalty indtægter. Endvidere er det sandsynligt, at den øgede aktivitet på råstofområdet vil generere en række skatteindtægter fra selskabsskatter personbeskatning af ansatte både i udbygnings- og produktionsfasen, som ikke er omfattet af selvstyrelovens regler om råstofindtægter. Disse indtægter er der ikke taget højde for i beregningen Analyse Det er af betydning at skelne mellem NUNAOILS skattepligtige indtægter og Capex 15 (investeringer), idet beregningsgrundlaget for nedslag i bloktilskuddet netop er NUNAO- ILS skattepligtige indkomst. I beregningen af nedslaget i bloktilskud indgår således ikke Capex (investeringer), idet disse først indgår i nedslagsberegningen, når de afskrives via den skattepligtige indkomst. Dette er af en vis betydning for timingen i nedslaget i bloktilskud, når en tilladelse går i udbygning og senere i produktion. Timingen har ligeledes betydning for behovet for Landskassens finansiering af NUNAOILS andel af investeringer, mht. hvor store Capex investeringerne er brutto, da dette er de beløb, der skal finansieres. Det fremgår af ovenstående oversigt, at Landskassen i forbindelse med udbygning af den første tilladelse har et finansieringsbehov til NUNAOIL's andel af udbygningsomkostningerne. Selvom det forudsættes, at den første platform, der udbygges er en lille platform, kan det ses, at dette finansieringsbehov er betydeligt i forhold til størrelsen af bloktilskuddet, jf. eksempelvis år 2, hvor det med mio. kr. (kolonne G) udgør næsten halvdelen af bloktilskuddet. Der er derfor behov for anden finansiering i udbygningsfasen. 15 Money spent to acquire or upgrade physical assets such as buildings and machinery. This tends to be a very large expense for companies with significant manufacturing facilities, and usually much less of an expense in the services sector. also called capital spending or capital expense. 57/67

58 Som det ligeledes fremgår, sker der modregning i bloktilskuddet senere i forløbet, nemlig når der realiseres skattepligtige indtægter i NUNAOIL. Med de forudsætninger om timing, der er gjort i scenariet, bliver år 4 det første år, hvor der sker reduktion i bloktilskuddet. Denne reduktion af bloktilskuddet vil kunne udlignes af råstoffonden, hvorfor det er nødvendigt, at der er midler i råstoffonden hertil. Dette vil blandt andet kunne ske ved, at NUNAOIL overfører sine overskud til råstoffonden. Som nævnt ovenfor under råstoffondsloven er det fastsat, at de beløb, der skal overføres mindst er den skattepligtige indkomst i NUNAOIL, idet beløbene her defineres helt parallelt med de indtægter, der indgår i beregning af reduktion af bloktilskuddet. Såfremt der sikres midler i råstoffonden til at en sådan udligning kan ske, vil der ikke komme til at mangle penge i Landskassen som følge af reduktion af bloktilskuddet Beskrivelse af udfordringer vedrørende udbyttebetaling Det beløb, som NUNAOIL vil skulle overføre til råstoffonden antages i praksis at blive udbetalt til Selvstyret som udbytte. Selvstyret viderefører derefter beløbet til Råstoffonden. Udbetaling af udbytte kan kun ske med bestemte midler (selskabets overskud og visse reserver), jf. aktieselskabslovens 110, stk. 1 og 2. Herudover må udbyttebetaling, jf. aktieselskabslovens 110, stk. 3, ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling. Endvidere kan der ikke udbetales højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen, jf. aktieselskabslovens 112. NUNAOIL skal således være i en position, hvor det er muligt at udbetale udbytte, dvs. at selskabet har tilstrækkelig fri kapital til rådighed, for at dette kan ske. Der kan derfor opstå tilfælde, hvor NUNAOIL ikke kan udbetale udbytte samtidig med, at Selvstyret skal indbetale råstofindtægter til råstoffonden. Såfremt den grundlæggende kapitalisering af NUNAOIL er på et rimeligt niveau, bør det dog mere være undtagelsen end reglen, at der kan fremkomme manglende muligheder for udbyttebetaling, Der bør generelt opstilles krav til væsentlige beslutninger af betydning for kapitalgrundlag og kapitalfremskaffelse, idet der i modsat fald kan opstå nogle uhensigtsmæssige forhold af betydning for muligheden for at udlodde udbytte og dermed tilføre råstoffonden de nødvendige midler til at sikre Landskassens indtægter. Det vil imidlertid være bestyrelsen, der vurderer, om NUNAOILS kapitalisering er forsvarlig i forhold til selskabets virksomhed, og om det i den konkrete situation er forsvarligt at udlodde udbytte. Nedenfor er en række aspekter angående dette beskrevet Udbyttepolitik For at sikre stabilitet omkring Selvstyrets økonomi, må der defineres en klar udbyttepolitik for NUNAOIL, som har som mål, at der hvert år som udgangspunkt kan udloddes et beløb svarende til NUNAOILS skattepligtige indkomst med fradrag af den selskabsskat, der påhviler den skattepligtige indkomst. 58/67

59 NUNAOIL vil i en række tilfælde have et finansieringsbehov, hvorved bestyrelsen ud fra en isoleret NUNAOIL betragtning kan have en interesse i at undlade at udbetale udbytte. Som anført ovenfor kan Selvstyret imidlertid træffe beslutninger på generalforsamlingen, som er med til at bestemme NUNAOILS finansieringsbehov og dermed også, om det er forsvarligt at udbetale udbytte. For eksempel kan Selvstyret beslutte, at bestemte investeringer ikke skal foretages. Bestyrelsen skal som nævnt foretage en forsvarlighedsvurdering af udbyttebetalingen, men det er ikke meningen med bestyrelsens vetoret, at bestyrelsen i videre omfang skal kunne udnytte denne beføjelse til at bestemme en udbyttepolitik i strid med aktionærernes udtrykte ønske. Hvis der ikke kan opnås en fælles forståelse mellem eneaktionæren og bestyrelsen om udbyttepolitikken, vil dette formentlig også skyldes en mere grundlæggende forskel i målet for selskabets udvikling. Den naturlige konsekvens vil i denne situation være, at aktionærerne på generalforsamlingen vælger en anden bestyrelse, som varetager aktionærernes interesse. Selvstyret har inden for lovgivningens rammer mulighed for at tilføre kapital til NUNAOIL efter bestyrelsens anmodning, men dette ændrer ikke ved, at udbytte kun kan vedtages af generalforsamlingen under iagttagelse af reglerne i aktieselskabsloven. Selvstyret kan altså ikke frit pålægge NUNAOIL at udbetale udbytte, selv om Selvstyret finder det forsvarligt, og heller ikke selv om Selvstyret er indforstået med at tilbageføre midler til NUNAOIL, hvis NUNAOIL senere får et finansieringsbehov. Selvstyret kan i stedet på generalforsamling vedtage en udbyttepolitik, hvorefter bestyrelsen skal tilstræbe, at der årligt udbetales et udbytte af en nærmere angivet størrelse, hvis udbyttebetalingen i øvrigt overholder aktieselskabslovens regler. Bestyrelsen vil dog som anført ovenfor ikke være forpligtet af en sådan udbyttepolitik. Udbyttepolitikken bør være klart defineret i forhold til, hvorledes det årlige udbytte opgøres inden for rammerne af aktieselskabslovens regler om det maksimale udbytte. Efter aktieselskabslovens 109 må uddeling af et aktieselskabs midler til aktionærerne kun ske (1) som udbytte på grundlag af selskabets senest godkendte årsrapport, (2) som ekstraordinært udbytte (efter 109 a), (3) som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen (efter 44 a, stk. 1, nr. 2 eller 3) eller (4) i forbindelse med selskabets opløsning. Efter aktieselskabslovens 109 a, stk. 1 og 2, kan generalforsamlingen med simpelt stemmeflertal beslutte, at bestyrelsen bemyndiges til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne og angive eventuelle begrænsninger i bemyndigelsen. NUNAOILS vedtægter indeholder ikke på nuværende tidspunkt en sådan bemyndigelse. Det bør dog næppe ske, da der generelt ikke vil være behov for uddeling af ekstraordinært udbytte, og da det vil indebære en række praktiske og administrative fordele, hvis der kun er adgang til uddeling af ordinært udbytte en gang årligt i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Uddeling af udbytte fra NUNAOIL kan således kun ske som ordinært udbytte på en generalforsamling på grundlag af selskabets seneste godkendte årsrapport. Til udbytte kan selskabet kun anvende beløb, som i selskabets seneste godkendt årsrapport er opført som overført overskud og frie reserver, med fradrag af overført underskud (aktiesel- 59/67

60 skabslovens 110, stk. 1). Udbyttet må dog ikke overstige det forsvarlige under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling (aktieselskabslovens 110, stk. 3). Spørgsmålene om godkendelse af årsrapporten og om anvendelse af overskud til uddeling af udbytte er faste punkter på dagsordenen for en ordinær generalforsamling (aktieselskabslovens 69, stk. 2, nr. 1 og 2, samt NUNAOILS vedtægters pkt. 3.8, nr. 2 og 4). Årsrapporten udarbejdes af selskabets ledelse og revideres af selskabets revisor. Bestyrelsens forslag til anvendelse af et eventuelt overskud, herunder et eventuel forslag om udlodning af udbytte, fremgår af selskabets årsrapport. Beslutning om fordeling af et overskudsbeløb, der er til disposition efter en årsrapport for NUNAOIL, træffes af Naalakkersuisut som aktionær på generalforsamlingen. Generalforsamlingen må dog ikke træffe beslutning om uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen (aktieselskabslovens 112). Som omtalt nedenfor i afsnit kan Naalakkersuisuts indflydelse på NUNAOILS udbyttepolitik og udbytteudbetaling forøges ved fastsættelse af nye bestemmelser derom i NUNAOILS vedtægter. Vedtægterne kan ændres, således at bestyrelsen pålægges at sende Selvstyret udkast til årsrapport, herunder om bestyrelsens forslag til anvendelse af et eventuelt overskud og uddeling af udbytte, inden en bestemt frist, så Selvstyret får mulighed for at meddele bestyrelsen sin holdning til udbytte. Hvis Naalakkersuisut mener, at bestyrelsens udbytteforslag bør ændres, kan Naalakkersuisut således meddele dette til selskabets bestyrelse. Hvis bestyrelsen på trods af dette ikke vil ændre sit udbytteforslag, kan Naalakkersuisut som ejer af alle aktier forlange, at bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling, og på generalforsamlingen træffe beslutning om at afsætte bestyrelsen. Der kan derimod ikke gives bestyrelsen et pålæg om, at den skal foreslå et ændret udbytte Salg af tilladelsesandele Salg af tilladelsesandele vil kunne påvirke Selvstyrets økonomi væsentlig bl.a. i form af påvirkning af bloktilskuddet fra Danmark. Salg af tilladelsesandele skal allerede i dag godkendes i Råstofdirektoratet, men det kan derudover overvejes at indlægge restriktioner vedrørende salg af tilladelsesandele i selskabets vedtægter. Råstofloven Det følger af råstoflovens 88, stk. 1, at direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse efter råstofloven ikke kan ske, medmindre Naalakkersuisut godkender overdragelsen. Ved direkte overdragelse af en tilladelse forstås enhver form for overdragelse, der medfører en udskiftning af en rettighedshaver eller en ændring af sammensætningen af rettighedshaverne efter den pågældende tilladelse. Det følger af lovforslagets særlige bemærkninger til 88, at der ved indirekte overdragelse forstås enhver overdragelse af ejerandele, der vil have indflydelse på den bestemmende indflydelse hos rettighedshaveren. Enhver overdragelse af ejerandele, der 60/67

61 har indflydelse på den bestemmende indflydelse hos den oprindelige rettighedshaver er således omfattet af bestemmelsen. Det fremgår ikke klart af ordlyden af råstoflovens 88, om bestemmelsen alene omfatter overdragelse til eje, eller om bestemmelsen også omfatter overdragelse til sikkerhed mv. Det følger dog i hvert fald af bestemmelsen, at det kræver Naalakkersuisuts godkendelse, når en panthaver ønsker at gøre panteretten gældende ved udøvelse af rettigheder efter tilladelsen (eller samarbejdsaftalen) eller ønsker at indtræde som rettighedshaver. Enhver direkte eller indirekte overdragelse af NUNAOILS tilladelsesandele skal således godkendes af Naalakkersuisut. Ligeledes vil en overdragelse til sikkerhed af NUNAOILS tilladelsesandele i hvert fald skulle godkendes på det tidspunkt, hvor sikkerhedshaver ønsker at gøre sikkerheden gældende. Kulbrintetilladelser meddelt til NUNAOIL Efter 23 i tilladelserne for efterforskning og udnyttelse af kulbrinter i havområder, kan en tilladelse eller dele heraf hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre overdragelsen godkendes i overensstemmelse med råstoflovens regler derom (den nuværende råstoflovs 88 og den indholdsmæssigt tilsvarende regel i den tidligere råstoflovs 27). Det følger således af tilladelserne, at enhver direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse eller dele heraf skal godkendes af Naalakkersuisut, på samme måde som dette følger af råstoflovens 88. Efter tilladelsernes punkt 2303 kan Råstofdirektoratet i overensstemmelse med råstoflovens regel om overdragelse af tilladelsen (nuværende lovs 88 og tidligere lovs 27) meddele forhåndstilsagn om godkendelse af en overdragelse til sikkerhed af en tilladelse eller en andel deraf til en långiver. En sådan forhåndsgodkendelse vil blive meddelt på nærmere fastsatte vilkår, herunder at vilkårene i den pågældende tilladelse ikke ændres. Det følger således af punkt 2303, at en pantsætning eller anden overdragelse til sikkerhed af en tilladelsesandel ikke kan gøres gældende af panthaveren eller sikkerhedshaveren, medmindre den godkendes af Råstofdirektoratet. I praksis vil en pantsætning eller anden overdragelse således reelt være uden virkning, medmindre den godkendes. Bestemmelserne i punkt 2303 betyder, at Råstofdirektoratet, ved aftaler om overdragelse til sikkerhed af en tilladelse eller dele heraf, kan meddele en forhåndsgodkendelse af, at Råstofdirektoratet på nærmere vilkår vil godkende en sådan overdragelse uden ændringer af vilkårene i tilladelsen. I tilladelserne henvises der således til den nuværende råstoflovs 88 og den indholdsmæssigt tilsvarende regel i tidligere råstoflovs 27. Før ændringen af råstofloven blev det i praksis lagt til grund, at der efter den tidligere råstoflovs 27 var hjemmel til at fastsætte bestemmelser i en tilladelse om forhåndsgodkendelse af aftaler om overdragelse til sikkerhed af tilladelser eller dele heraf. Da 61/67

62 råstoflovens 88 er en videreførelse af den tidligere bestemmelse, må det lægges til grund, at der fortsat er hjemmel til at fastsætte krav om godkendelse af overdragelser til sikkerhed i tilladelser efter råstofloven. Enhver direkte eller indirekte overdragelse af NUNAOILS tilladelsesandele skal således godkendes af Naalakkersuisut efter tilladelsernes 23. Efter bestemmelsen vil en pantsætning eller anden overdragelse til sikkerhed af NUNAOILS tilladelsesandele også skulle forhåndsgodkendes på tidspunktet for indgåelsen af aftalen om sikkerhed Pantsætning af tilladelsesandele Det skal i forbindelse med pantsætning af tilladelsesandele vurderes, om sådanne pantsætninger kan sidestilles med salg med deraf følgende effekt på opgørelse af reduktion af bloktilskud og krav til udbytte til råstoffonden. Råstoflovens og kulbrintetilladelsernes bestemmelser om pantsætning af tilladelsesandele beskrives ovenfor Lånoptagelse Det følger af aktieselskabsloven, at bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabet. Selskabets direktion varetager den daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen er ansvarlig for selskabets strategiske ledelse og kontrollen med direktionen. Det fremgår udtrykkeligt af loven, at bestyrelsen skal sikre at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Det er således selskabslovgivningens udgangspunkt, at bestyrelsen eventuelt direktionen ved bemyndigelse fra bestyrelsen kan beslutte at optage lån mv. NUNAOILS adgang til at optage lån kan være begrænset i oprettelsesloven, Inatsisartutlov nr. 15 af 7. december 2009 om NUNAOIL A/S. Den gældende oprettelseslov indeholder dog ikke sådanne begrænsninger. Derudover kan aktieselskabslovens udgangspunkt fraviges ved optagelse af bestemmelser herom i selskabets vedtægter. NUNAOILS vedtægter har en udtrykkelig bestemmelse herom i vedtægternes 10, stk. 2, hvorefter NUNAOIL ikke kan optage lån over 20 mio. kr. af nogen art, med mindre dette er godkendt af Naalakkersuisut. Som anført ovenfor bør det overvejes at ændre kompetencen til i stedet at være hos generalforsamlingen, idet også en eneaktionær udøver sin beslutningsret på generalforsamlingen. NUNAOILS optagelse af lån er endvidere omfattet af nunaoilloven 6, stk. 3 samt vedtægternes 9 som begge vedrører information til Naalakkersuisut og Inatsisartut Selvstyret kan bidrage til at tilvejebringe lån på attraktive vilkår for NUNAOIL, eksempelvis ved et aktionærlån eller ved at yde en garanti for et lån, men dette vil kræve en ændring af forudsætningen om, at Selvstyret ikke skal eksponeres for en direkte finansiel risiko via NUNAOIL. I forbindelse med lånoptagelse, må det sikres, at NUNAOILS ledelse ikke indgår i vilkår med långivere, der kan stille hindringer i vejen for eller besværliggøre kommende udbytteudlodninger unødigt. 62/67

63 Væsentlige låneaftaler bør derfor godkendes af generalforsamlingen, jf. ovenfor, med henblik på at sikre, at der ikke indgås låneaftaler, der ikke er i Selvstyrets interesse. Hvis hensynet til fortrolighed om vilkårene i låneaftaler tilsiger, at der ikke sker en forelæggelse af de konkrete lånevilkår på generalforsamlingen, kan der i stedet foreskrives en pligt til at informere Selvstyret om de nærmere vilkår i låneaftalerne, f.eks. ved en udvidelse af informationspligten i vedtægternes 9.1, og således at beslutningen på generalforsamlingen alene omhandler en bemyndigelse til at optage lån af en vis størrelse. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der også på nuværende tidspunkt gælder særlige begrænsninger i ledelsens beføjelser til at optage lån, hvad enten dette sker ved eller uden sikkerhedsstillelse Investeringer Et selskabs adgang til at foretage investeringer afhænger i høj grad af selskabets formålsbestemmelse i vedtægterne samt for NUNAOILS vedkommende af 1 i nunaoilloven. Formålsbestemmelsen fastsætter, inden for hvilke område(r) selskabet udøver virksomhed. NUNAOILS formål fremgår af vedtægternes formålsbestemmelse og lovens 1. Begge steder anføres: "Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed." NU- NAOIL vil således ikke kunne beslutte, at selskabet eksempelvis skal investere i værdipapirer, bortset fra køb og salg som led i en sædvanlig og forsvarlig formueforvaltning, uden en forudgående lov- og vedtægtsændring. Erhvervelse af produktionsapparat samt almindeligt kontorinventar mv. vil derimod være omfattet af formålsbestemmelsen. NU- NAOIL vil ligeledes kunne erhverve eller leje fast ejendom i rimeligt omfang til at udøve sin virksomhed fra. Investeringer i forbindelse med råstofaktiviteter, herunder offshore anlæg og installationer til brug for udvinding af kulbrinter, vil NUNAOILS ledelse også kunne træffe beslutning om. Det er som udgangspunkt selskabets ledelse, der foretager vurderingen af hvorvidt en påtænkt disposition vil være omfattet af vedtægternes formålsbestemmelse og derfor kunne gennemføres uden lov- og vedtægtsændring. På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at NUNAOIL på nuværende tidspunkt ikke vil kunne foretage investeringer, som ikke ligger i en naturlig forlængelse af varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter. Ledelsens dispositionsret vil kunne begrænses yderligere ved at indsætte bestemmelser i nunaoilloven eller NUNAOILS vedtægter. Det kan fx være bestemmelser om, at erhvervelse eller leje af fast ejendom eller enhver disposition over et fastsat beløb kræver generalforsamlingens forudgående godkendelse Skattemæssige dispositioner Negativ indkomst og fremført underskud 63/67

64 I bemærkningerne ( ) til selvstyrelovens 7, stk. 2, stk. 3 anføres det, at såfremt et helt eller delvist selvstyreejet selskabs indtægt er negativ i et givet år, fremføres det selskabsskattepligtige underskud efter skattelovgivningens regler til indregning i selskabets kommende års indtægter. I sådanne tilfælde indgår indtægter fra lovforslaget, således med 0 kr. i beregningen af de samlede indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland i det pågældende år. Det fremgår videre, at underskud i enkelte år ikke fortabes, men vil kunne udelukke eller begrænse en reduktion i det årlige tilskud fra staten til Selvstyret i efterfølgende år. I forbindelse med NUNAOILS skattemæssige position er det sandsynligt, at selskabet har et overført underskud fra før selvstyrelovens ikrafttræden. Det må i den forbindelse afklares, om dette underskud kan indgå i opgørelsen i henhold til selvstyreloven. Salg af tilladelser Det har tidligere været anført, at skattepligtige indtægter ved salg af tilladelser helt eller delvist kan afskrives efter reglerne i bekendtgørelse nr. 30 af 1. december 2006 (afskrivningsbekendtgørelsen). Såfremt dette var tilfældet skulle indtægterne ikke indgå i grundlaget for udbyttebetaling til råstoffonden i det omfang provenuet blev afskrevet i forbindelse med anvendelse til investering ved udbygning af tilladelser. Noget sådant vil dog ikke være i overensstemmelse med de gældende skatteregler. Se desuden afsnit (Skattemæssig opgørelse af råstofindtægter) På den baggrund må det konkluderes, at NUNAOILS skattepligtige gevinster ved salg af tilladelser indgår i såvel opgørelsen i henhold til selvstyreloven som i grundlaget for opgørelsen af NUNAOILS udbyttebetaling i henhold til råstoffondsloven. Sammenhæng til udbyttepolitikken I forbindelse med opgørelse af selvangivelsen for NUNAOIL vil der, som illustreret ovenstående, være en række valgmuligheder ved udarbejdelse af selvangivelsen. Eksempelvis vil afskrivninger kunne foretages med maksimale afskrivningssatser eller med satser, der er mindre eventuelt 0. Disse valg vil ultimativt påvirke reduktionen af bloktilskuddet i henhold til selvstyreloven respektive NUNAOILS udbytte til råstoffonden. Det bør overvejes, om der kan fastsættes generelle retningslinjer herfor, alternativt, om Selvstyret skal godkende opgørelsen af NUNAOILS skattepligtige indkomst. Der kan således i marginale situationer være betydelige samfundsmæssige interesser forbundet med, hvorledes den skattepligtige indkomst opgøres. Som anført ovenfor vil generalforsamlingen ikke kunne pålægge bestyrelsen en opgørelse af den skattepligtige indkomst, som er ulovlig. På den anden side er der ikke noget til hinder for, at bestyrelsen pålægges at forelægge f.eks. afskrivningsprincipper til godkendelse på generalforsamlingen, herunder at bestyrelsen pålægges at redegøre for alternative muligheder og disses konsekvenser. Såfremt der udarbejdes retningslinjer herfor kan disse overvejes indarbejdet som værende en integreret del af udbyttepolitikken. 64/67

65 8.2.6 Udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL Det anbefales, at der i NUNAOILS vedtægter indsættes bestemmelser, som udvider Naalakkersuisuts indflydelse som aktionær i selskabet, uden at dette er i strid med almindelige selskabsretlige regler eller i øvrigt udsætter Selvstyret for fare for direkte og ubegrænset hæftelse (ansvar) i forhold til forpligtigelser i forbindelse med selskabets licenser. De nye vedtægtsbestemmelser om generalforsamlingens godkendelse af visse dispositioner kan for eksempel omfatte salg, pantsætning og anden overdragelse af tilladelsesandele og andre væsentlige aktiver, finansielle dispositioner, herunder investeringer og låneoptagelse, skattemæssige dispositioner, herunder afskrivninger. For udbytteudbetaling kan der ikke gives bindende retningslinjer, men der kan stilles krav om forudgående dialog om bestyrelsens forslag til udbytte. Vedtægtsbestemmelsernes anvendelsesområde kan eventuelt afgrænses således, at de kun gælder for sådanne dispositioner, når der er tale om væsentlige dispositioner eller om dispositioner - eller serier af forbundne dispositioner - over en vis beløbsgrænse. Vedtægtsbestemmelsernes funktion kan for eksempel udformes således, at selskabets ledelse - bestyrelsen og direktionen - ikke må foretage en af de nævnte dispositioner, medmindre bestyrelsen senest seks uger tidligere skriftlig har underrettet Naalakkersuisut om den planlagte disposition og anmodet Naalakkersuisut om at meddele dets eventuelle bemærkninger dertil. Hvis Naalakkersuisut mener, at den planlagte disposition ikke bør foretages eller bør foretages på en anden måde eller på andre vilkår, kan Naalakkersuisut som ejer af alle aktier forlange, at bestyrelsen indkalder til en generalforsamling, og på generalforsamlingen træffe afgørelse om, hvorvidt ledelse skal foretage dispositionen, samt om andre forhold i forbindelse dermed. Når Naalakkersuisut som aktionær forlanger, at bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne - herunder en beslutning om en eventuel foretagelse af en af de ovennævnte dispositioner - skal bestyrelsen inden 14 dage derefter indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med at varsel på mindst 8 og højest 14 dage. Det fremgår af 4.1 og 4.3 i selskabets vedtægter. Det fremgår af vedtægternes 3, at NUNAOILS generalforsamlinger skal være åbne for pressen, at indkaldelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest samtidig med, at den bekendtgøres for aktionærerne. Tilsvarende krav følger af aktieselskabsloven for store selvstyreejede selskaber. Dette sætter begrænsninger i muligheden for at gennemføre generalforsamlinger med kortere frister eller som såkaldte "skrivebordsgeneralforsamlinger", hvor der ikke er offentlig adgang. Hvis bestyrelsen ikke følger en generalforsamlingsbeslutning om foretagelse eller ikkeforetagelse af en bestemt disposition, vil bestyrelsen tilsidesætte sine pligter efter aktieselskabsloven og kunne blive erstatningsansvarlig. Dette gælder dog ikke, hvis der i det konkrete tilfælde er tale om en ulovlig eller uforsvarlig beslutning. I dette tilfælde har bestyrelsen pligt til ikke at efterkomme beslutningen. 65/67

66 8.2.7 Det grundlæggende retningslinje På grundlag af de ovenfor anførte vurderingerer der udarbejdet en udbytte-, investerings- og lånepolitik for NUNAOIL som anbefales godkendt af Naalakkersuisut. I henhold til selvstyreloven omfattes NUNAOILS indtægter fra NUNAOIL virksomhed på råstofområdet af begrebet "råstofindtægter" i selvstyreloven. Begrebet omfatter også indtægter ved NUNAOILS salg eller anden overdragelse af andele i tilladelser meddelt i medfør af råstofloven. Sådanne indtægter er således råstofindtægter omfattet af selvstyreloven. Hvis Selvstyret i et finansår oppebærer (modtager) råstofindtægter, tilfalder de første 75 mio. kr. Selvstyret uden nogen reduktion af statens årlige tilskud til Selvstyret efter selvstyrelovens regler, jf. selvstyrelovens 7. Overskrides denne årlige beløbsgrænse, vil statens årlige tilskud til Selvstyret blive reduceret med et beløb, der svarer til halvdelen af de råstofindtægter, der overstiger 75 mio. kr. Udgør råstofindtægterne et år mia. kr. eller mere, vil statens årlige tilskud til Selvstyret blive reduceret til 0 kr. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om Grønlands Selvstyre (afsnit ), at råstofindtægter fra NUNAOIL skal opgøres med baggrund i NUNAO- ILS skattepligtige indkomst opgjort efter de til enhver tid gældende opgørelses- og fradragsregler mv. i Grønland. Eftersom den nuværende skattelovgivning indeholder en række valgmuligheder omkring eksempelvis skattemæssige afskrivninger, som har indflydelse på den skattepligtige indkomst, omfatter nærværende politik ligeledes krav til opgørelsen af den skattepligtige indkomst. På denne baggrund skal nærværende udbytte-, investerings- og lånepolitik sikre, at forvaltningen af NUNAOILS indtægter samt NUNAOIL investeringsdispositioner til enhver tid foretages på en sådan måde, at de indgår i en demokratisk prioriteret proces i henhold til Selvstyrets krav, idet omfang dette kan ske inden for reglerne i aktieselskabsloven. Udbytte-, investerings- og lånepolitikken baseres på følgende grundlæggende retningslinje: 1. Det er målsætningen med udbytte-, investerings- og lånepolitikken for NUNAO- IL, at Selvstyret ikke kommer i en situation, hvor NUNAOILS dispositioner vedrørende udbytte, investeringer, herunder afhændelse og pantsætning af investeringer, tilladelsesandele og øvrige væsentlige aktiver, og lån kan medføre, at NUNAOILS interesser favoriseres på bekostning af samfundsmæssige interesser i øvrigt, eller at NUNAOILS dispositioner er i modstrid med Selvstyrets ønsker og prioriteringer. 2. Det tilstræbes, at NUNAOILS udlodning af udbytte hvert år fastsættes som NU- NAOILS skattepligtige indkomst med fradrag af den selskabsskat, der påhviler den skattepligtige indkomst. Bestyrelsen bør som udgangspunkt kun fremsætte et forslag om lavere udbytte i tilfælde, hvor NUNAOIL vil bringe sig i konflikt med 66/67

67 selskabslovens bestemmelser om tilstrækkelige frie reserver, herunder hvad bestyrelsen anser for forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske stilling. Et sådant forslag skal fremlægges for Naalakkersuisut senest den 1. februar i det år, som udbyttet udbetales. Forslaget skal bilægges en kapitalplan eller et budget for anvendelsen af det reducerede udbyttebeløb. 3. Hvis NUNAOIL realiserer værdier i selskabet, fx ved salg af aktiver eller tilladelsesandele, skal den værdi, som en sådan realisation medfører, indgå i den skattepligtige indkomst nævnt under pkt. 2. ovenfor. 4. NUNAOILS udkast til årsrapport, inklusiv bilag, skal sendes til ejeren, Naalakkersuisut, med anmodning om, at Naalakkersuisut meddeler sine eventuelle bemærkninger dertil, forinden bestyrelsens vedtagelse herom. Fremsendelsen til Naalakkersuisut skal ske senest seks uger før afholdelsen af selskabets ordinære generalforsamling. Udkastet til årsrapport skal bilægges en redegørelse for planlagte skattemæssige dispositioner, idet omfang disse har nævneværdig betydning for opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. NUNAOIL skal ændre de skattemæssige dispositioner, hvis Naalakkersuisut anmoder derom på en generalforsamling, medmindre ændringen er i strid med lovgivningen, NUNAOILS vedtægter eller andre retlige eller faktiske forhold. 5. Dispositioner vedrørende investeringer, herunder afhændelse og pantsætning af investeringer, tilladelsesandele og øvrige væsentlige aktiver, må ikke foretages, medmindre NUNAOILS bestyrelse senest seks uger tidligere skriftligt har underrettet Naalakkersuisut om den planlagte disposition. Underretningen fra NUNA- OIL skal bilægges en kapitalplan eller et budget, der redegør for konsekvenserne af den ønskede disposition. Hvis Naalakkersuisut som aktionær træffer beslutning herom på en generalforsamling, skal NUNAOIL ændre eller udelade dispositionen, medmindre dette er i strid med lovgivningen eller NUNAOILS vedtægter. 6. Dispositioner vedrørende lån eller serier af lån over 20 mio. kr., herunder ekstraordinære nedbringelser af lån, eller fremskyndelse af afdrag i forhold til låneaftalen, må ikke foretages, medmindre NUNAOILS bestyrelse senest seks uger tidligere skriftligt har underrettet Naalakkersuisut om den planlagte disposition. Underretningen fra NUNAOIL skal bilægges en kapitalplan eller et budget, der redegør for konsekvenserne af den ønskede disposition. Hvis Naalakkersuisut som aktionær træffer beslutning herom på en generalforsamling, skal NUNAOIL ændre eller udlade dispositionen, medmindre dette er i strid med lovgivningen eller NUNAOILS vedtægter. Udbytte-, investerings- og lånepolitikken bør til enhver tid ses i sammenhæng med Selvstyrets fremtidige økonomiske prioriteringer. Under hensyntagen hertil er Selvstyret berettiget til at justere udbytte-, investerings- og lånepolitikken, såfremt der viser sig behov herfor. 67/67