Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Transkript

1 Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling

2 Introduktion Projektet Tønder kommunes administration ønsker at undersøge mulighederne for placering af vindmøller i kommunen, samt klarlægge mulighederne for eventuelt at understøtte lokal medejerskab til gavn for udviklingen i kommunen Forudsætninger Vindmøllerne omfattes af reglerne i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), hvilket bl.a. indebærer, at ejerskab til mindst 20% af møllerne skal tilbydes naboer til kostprisen (køberetsordningen) Udover den andel, der efter lovgivningen skal udbydes, kan yderligere lokalt medejerskab komme på tale, herunder fra lokale virksomheder Formål med notatet Notatet har til formål at give et overordnet overblik over forskellige muligheder for selskabsretlig organisering af vindmølleprojekter i kommunen, herunder skattemæssige konsekvenser for personlige investorer Begrænsninger Overbliksnotatet medtager ikke alle forhold, ligesom der kan være væsentlige detaljer for den enkelte, der ikke er behandlet i notatet Notatet kan derfor ikke stå alene som beslutningsgrundlag og BDO kan ikke påtage sig ansvar som følge af beslutninger truffet på baggrund af notatet

3 Selskabsformer Hæftelse begrænset til indskud (aktiekøb) Aktieselskab (A/S) Omfattet af selskabsloven (Regler om kapital, ledelse og revision) Selvstændigt skattepligtigt (25% faldende til 22% i 2016) Investorernes afkast beskattes som aktieindkomst (27%/42%) hvis investering af frie midler og 15,3% hvis investering i pensionsdepot Hæftelse aftales, men normalt begrænset til indskud Kommanditselskab (K/S) Stort set ureguleret selskabsretligt, dvs. regulering sker i stort omgang i vedtægter Ikke selvstændigt skattepligtigt. Investorerne beskattes af deres andele af overskuddet. Personlige investors afkast beskattes som kapitalindkomst (25%-42%), hvis mere end 10 ejere. Hæftelse begrænset til indskud Partnerselskab (P/S) Omfattet af selskabsloven som et A/S Behandles skattemæssigt som et K/S

4 Beskatning Investeringsmiljøer og typisk beskatning Frie midler Pensionsmidler ordning Virksomheds- Aktieselskab Aktieindkomst u. 48 tkr. (96 tkr. for ægtefæller) *) 43% 34% Ikke muligt Aktieindkomst o. 48 tkr. (96 tkr. for ægtefæller) *) 55% Tab (skatteværdi) 27-42% 15% K/S eller P/S (mere end 10 ejere) Negativ kapitalindkomst 25% Positiv kapitalindkomst 42% Ikke muligt Ikke muligt Tab (skatteværdi) 0% K/S eller P/S (mindre end 10 ejere) Overskud 56% Ikke muligt 56% **) Tab (skatteværdi) 56% 56% Alle investeringsmiljøer kan anvendes ved investering med frie midler, dvs. private midler uden for pensionsordninger. Beskatningen svinger dog betragteligt afhængigt af investeringsmiljøet og individuelle skatteforhold Pensionsmidler kan alene anvendes hvis investering via et aktieselskab. Er aktieselskabet unoteret, er der særlige krav til pensionsformuens størrelse Opsparingen i virksomhedsordningen, kan alene anvendes, hvis investering via K/S eller P/S, der højst har 10 ejere. Hvis flere vindmøller ejers i hvert sit K/S eller P/S, tælles alene antal ejere i det enkelte selskab, hvis selskabets risiko og økonomi er uafhængig af andre vindmølleselskaber Skattemæssig tab kan aldrig overstige samlet hæftelse (fradragskonto-regler) Personlige ejere af vindmølleandele i K/S eller P/S kan desuden anvende den "skematiske regel", hvorefter 60% af bruttoindtægten (dvs. før fradrag af afskrivninger og driftsudgifter) beskattes som personlig indkomst, idet der dog er et skattefrit bundfradrag på kr pr. år. Den "skematiske regel" er typisk kun attraktiv for investorer med højst andele af kwh. *) inkl. selskabsskat på 22% (2014-sats) **) 22% så længe det opspares i VSO

5 Blandet ejerstruktur Mange (personlige) aktionærer Aktionærerne i Vindmølle Holding A/S kan investere med frie midler eller pensionsmidler (hvis tilstrækkelige opsparing) Da Vindmølle Holding A/S alene anses for en ejer i forhold til Vindmølleselskabet, kan der være op til 9 andre investorer i vindmølleselskabet, der anvender virksomhedsordningen Vindmølle Holding A/S (folkeaktie) Op til 9 ejere, der investerer via virksomhedsordningen Vindmølleselskab (K/S eller P/S der ejer vindmølle)

6 Finansiering og afkast Tilnærmet eksempel Ingen gæld i selskab 60% gæld i selskab Pris for kwh (en andel) Ekstern finansiering i selskab (60%) Egenfinansiering Ekstern finansiering i vindmølleselskabet (A/S, K/S eller P/S) øger investors afkast efter skat, hvis lånerenten er mindre end afkastet af møllen Men ekstern finansiering øger - alt andet lige - også investors samlede risiko ( gearet investering ) Simpelt afkast af mølle, f.eks. 12% p.a Årlig afskrivning ved levetid 25 år Rente af gæld i selskab, f.eks 5% -120 Afkast efter rente i selskab Investors afkast i % før skat 8,0% 12,5% Antal anparter ved investering af kr ,5

7 Diverse forhold Likviditet i ejerandele Hvis der er et marked for ejerandele (likviditet), forøges investorernes vilje til at investere, da ejerandelene kan sælges, når der ønskes Da andele under køberetsordningen skal udbydes til kostpris til lokalbefolkningen, kan der modsat være en interesse i, at disse ikke kan sælges frit med avance umiddelbart efter købet. Dette kan reguleres ved i en ejeraftale at give øvrige deltagere forkøbsret eller lignende Tegningsprocedure og risiko Tegningsproceduren kan varieres, men som udgangspunkt binder investorerne sig på projektstadiet ud fra et projektbudget for vindmølleselskabet. Økonomisk afvigelser i forhold til budgettet bæres eller tilfalder vindmølleselskabet og kommer dermed til at påvirke investorernes afkast. Der kan være forskellige interesser, styrker og svage sider hos forskellige typer af projektmagere (uafhængig eller energiselskab) Forskellige typer projektmagere En uafhængig projektmager - i konkurrence med andre - vil formentlig ofte have stor fokus på at finde de billigste leverandører, for at kunne vise det højeste budgetterede afkast Et energiselskab der tillige deltager som storinvestor i vindmølleselskabet, vil formentlig have større fokus på langsigtet risiko og vil alt andet lige have større forhandlingsstyrke overfor leverandører. Forskellige roller i samme projekt, kan dog måske skabe usikkerhed om habilitet i alle sammenhænge