HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
|
|
- Birthe Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012
2 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VENTILATION 05 Ventilation 05 VARMEFORDELINGSANLÆG 09 Varmerør 09 VARMT OG KOLDT VAND 15 Koldt vand 15 Varmt vand 16 Varmtvandsrør 20
3 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (fx terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (fx en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. b faktoren mellem opvarmet og uopvarmet rum skal altid beregnes, se dog underafsnittet Undtagelser. For tekniske installationer anvendes "rummets b faktor. Registrering Såfremt transmissionskoefficienter for vægge og vinduer med uopvarmet rum er større end kravene i bygningsreglement 1982, kan tabellerne i dette afsnit anvendes. Er transmissionskoefficienten lig med eller mindre end kravene i BR 82 kan b faktor 0,7 anvendes. Det anbefales at udregne b faktoren, specielt hvis kælderen indeholder varmeproducerende og fordelende anlæg. Registreringer ved beregning af b faktor For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes: hvilken type uopvarmet rum der er tale om arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen) For bestemmelse af b faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum U værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne ventilationsforhold og udluftningsforhold Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for Energimærkningen. Undtagelser Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standard b faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer. Se tabel med BR krav til bygningsdele gennem tiderne, i den elektroniske håndbog under Generelle. Eksempler på beregning af b faktor Eksempel 1 2
4 Bygning på 163 kvm, med fuld uopvarmet kælder. Etageadskillelse mod kælder er isoleret og vinduer i kælder er udskiftet til nye med lavenergiruder så ejendommen fremstår ensartet. Kælderens areal = 163 m². Ventilationstabet fra kælder er 0,5 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Uisoleret dør mod 2 3,2 6,40 kælder Isoleret bjælkelag 145 0,37 53,65 mod kælder Trappevæg mod kælder 45 2,1 94,50 Transmissionstab til omgivelserne Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) 30 cm beton 100 0,9 90,0 kældervæg Uisoleret yderdør 2 3,2 6,4 Betongulv mod jord 145 0,5 72,5 Vinduer lavenergi 20 1,5 30,0 B faktor for installationer i uopvarmet kælder, samt bygningsdele mod kælderen er beregnet til 0,56. Eksempel 2 Bygning på 226 kvm, 50 % opvarmet. Adskillelse imellem opvarmet og uopvarmet rum er en ny let skillevæg med 250 mm isolering og en ny isoleret dør. Uopvarmet rum = 113 m². Ventilationstabet fra uopvarmet rum er 0,3 l/sek/m² Transmissionstab fra bygningen Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Væg mod lager ,26 20,28 mm isolering Isoleret dør mod lager 6 1,2 7,20 Transmissionstab til omgivelserne 3
5 Bygningsdel m² u værdi Ht (W/K) Ydervæg i lager 78 0,6 46,80 Tag lager, letbeton ,47 53, mm isolering Gulv mod jord i lager ,00 Uisoleret yderdør 6 3,2 19,20 Termovinduer i lager ,00 B faktor for installationer i uopvarmet rum, samt bygningsdele mod uopvarmet rum er beregnet til 0,91. Tabeller Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen Bygningsdel Temperaturfaktor, b Terrændæk og kældergulve Terrændæk 0,7 Bygningsdele mod uopvarmet rum Etageadskillelse før BR82 skal beregnes Etageadskillelse efter BR82 0,7 Gulv mod krybekælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Gulvvarme Tillæg for gulve med gulvvarme + 0,3 Bygningsdele mod uopvarmet rum Garager og udhuse 1,0 Tag og loftrum 1,0 Udeliggende trappeopgange og lign. 0,7 Udestue 0,7 Kældervæg mod uopvarmet kælder Som for etageadskillelsen Kælderydervægge Kælderydervæg mod jord 0,7 Ydervægge og fundamenter Bag radiatorer i brystninger som er 2,0* dårligere isoleret end resten af ydervæggen Ved konvektorgrave 2,0 * Dog kun for den del af bygningen som radiatoren dækker. For resten benyttes den normale b faktor, d.v.s. 1,0. Hvis radiatoren fx dækker 60% af brystningen bliver b (for hele brystningen) = 2,0 x 60% + 1,0 x 40% = 1,6 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Temperaturfaktor "b faktor" 4
6 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad for varmegenvinding indblæsningstemperatur elvarmeflade ventilationskanaler SEL værdi og automatik Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport, der højst er 4 år gammel. Zoner En bygning opdeles i ventilationszoner. Ved en ventilationszone forstår man et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion og ved hvilken måde zonen ventileres på samt endelig ved benyttelsen af de rum den aktuelle ventilationsform betjener. Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen. Zoneareal Arealet af hver ventilationszone angives. Arealet opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal. Data, der benyttes ved beregningen findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. Driftstid For hver ventilationszone angives driftstiden, F0, for ventilationsanlægget. F0 = 1 betyder at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider >1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere end bygningens brugstid. Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. Ventilationsformer Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, 5
7 aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation. Luftskifteværdier: Hvis der ikke er data for den konkrete bygning, kan man benytte disse værdier. For bygninger, som vurderes at være normalt tætte, betyder det at luftskiftet q n er 0,3 l/s/m². I sommerperioden, hvor vinduer og døre oftere holdes åbne, kan man dog antage at q n s er 1,2 l/s*m². Der skal som hovedregel ikke regnes med overtemperaturer ved energimærkningen. Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er summen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen. Normtal for naturlig ventilation Nr. Tilstand qn qn,s 1 Normalt tæt 0,3 1,2 2 Utætte bygninger med væsentlig ekstra luftskifte 0,4 0,5 1,2 3 Infiltrationstab ved mekanisk balanceret ventilationsanlæg 0,13 4 Rum med lukket brændeovn med røgrør gennem loft 0,1 5 Rum med åben pejs tilsluttet muret skorsten 0,15 Ventilationskanaler Ventilationskanaler og aggregater indenfor klimaskærmen indgår ikke i beregningen. Ventilationskanaler og aggregater udenfor klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm,idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. I praksis indtastes længden af ventilationskalerne, samt tabet under linietab. Ventilationsaggregatet indtastes med areal og transmissionstab under bygningsdele, som den øvrige klimaskærm. Ventilationskanaler og aggregater indtastes med samme dimensionerende temperatursæt som for den øvrige energimærkning nemlig 20 grader inde og 12 grader ude. 6
8 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Ventilation Formler Beregning af temperaturvirkningsgrad: Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t 1 = Udeluftens temperatur før veksleren i C. t 2 = Udeluftens temperatur efter veksleren i C. t 3 = Afkastluftens temperatur før veksleren i C. Herefter er? vgv = (t 2 t 1 ) / (t 3 t 1 ). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at summen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (t A ) og udeluft (t u ) bestemmes. Blandingstemperaturen bestemmes af følgende formel: t bl = A * t A + U * t U Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestemmes ved:? vgv rec = t bl / t A Der henvises i øvrigt til E ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. SEL kan beregnes med denne formel: Specifikt elforbrug = Optagen motoreffekt (kw) / Gennemsnitlig volumenstrøm (m 3 /s), hvor den optagne motoreffekt kan beregnes ved: Optagen motoreffekt = (P t * Q v ) / (VG vent *VG tr *VG mot *VG reg )*1000 og P t = Ventilatorens totaltryk i Pa, Q v = Volumenstrømmen i m 3 /s, VG vent = Ventilatorens virkningsgrad, VG tr = Transmissionens virkningsgrad, VG mot = Motorens virkningsgrad, VG reg = Reguleringens virkningsgrad. Data for virkningsgrader kan findes ved kontakt til fabrikanter og importører. Elforbrug til reguleringsudstyr mv. medregnes i den optagne motoreffekt. Tabeller Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse Vinter Sommer Note ,
9 Nr. Anlægstype F0 qm?vgv Ventilationen opgøres for hele huset samlet inklusiv trapperum også selv om der måtte være forskellige lejlighedsstørrelser. Særlige rum som opvarmede kældre og tørrelofter skal dog opgøres separat. Hvis der kan fremskaffes data for det aktuelle anlæg, skal de bruges i stedet for standardværdierne. Det samme gælder, hvis der ved besigtigelse kan konstateres afvigelser i forhold til standardværdierne fx særlig effektiv varmegenvinding med modstrømsveksler eller gamle ineffektive motorer på ventilatorerne. Note: Naturlig ventilation u. aftrækskanaler ²,4 Naturlig ventilation m. aftrækskanaler ³,4 Mekanisk udsugning <1995 Mekanisk udsugning Mekanisk udsugning >2006 Mekanisk ventilation <1995 Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation > Naturlig ventilation uden aftrækskanaler forudsætter gode muligheder for at kunne åbne vinduer samt nogen utæthed i klimaskærmen fx i og omkring vinduer. 2. Naturlig ventilation med aftrækskanaler forudsætter udeluftventiler eller nogen utæthed i klimaskærmen fx en vis utæthed i og omkring vinduer. 4. Konsulenten må ikke foreslå tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, med mindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten. 5. qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm fx utætte vinduer eller kalfatringsfuger. 6. I flerfamiliehuse med lejligheder under 100 m² forøges den mekaniske ventilation eller udsugning forholdsmæssigt. Hvis der fx i et flerfamiliehus med et samlet opvarmet etageareal på 800 m² er 10 lejligheder af varierende størrelse ganges den mekaniske ventilationen eller udsugning i tabellen med 1, Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget, markeres feltet til elvarme. 10. Standardværdi for indblæsningstemperatur på 18 C skal altid anvendes, med mindre varmegenvinder er ureguleret (angives som 18) ti C El VF qn qi,n SEL qm,s qn,s 1 0,30 1,2 1 0,3 1,2 1 0,3 2,0 0,3 1,2 1 0,3 1,5 0,3 1,2 1 0,3 1,0 0,3 1,2 1 0,3 0, ,13 2,5 0,3 1,2 1 0,3 0, ,13 2,0 0,3 1,2 1 0,3 0, ,13 1,2 0,3 1,2 Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Ventilation 8
10 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede del af bygningen skal registreres, hvis der ikke er udetemperaturkompesering, eller hvis der ikke er sommerstop på centralvarmeanlæggets cirkulation. Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, så fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. I de bygninger hvor der er udetemperaturkompensering, kan bygningerne som udgangspunkt forventes at have automatisk sommerstop, med mindre det er oplyst at der ikke er sommerstop. Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 1.februar I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Opmåling af rør Rørstrækningerne opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Uisolerede rør registreres særskilt. Ved bestemmelse af rørlængderne kan der benyttes følgende, forenklede metoder: Rørlængden i et 1 strenget anlæg kan sættes til 2 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængden i et 2 strenget anlæg kan sættes til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ækvivalente rørlængder, som f.eks. ventiler, flanger mm. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer, som samles i fordelerrør, skal ikke registreres. Forenklet metode til registrering af rørlængder for to strengs anlæg 9
11 Centralvarme: I uopvarmet kælder: 2x huslængde + ½ x husets bredde x 2 x antal stigestrengesæt (frem + retur) = 2 x (18,4+9,4) m + ½ x 8,4 x 2 x 8 m = 123 m Dimensionen er dn er 42 ved centralen og dn 25 ved stigestrenge. Gennemsnittet er dn 35. I opvarmede arealer: Afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x 2 x antal stigestrengssæt = 15 m x 2 x 8 stigestrengssæt = 240 m Gennemsnits rørdiameter er dn 20. Forenklet metode til registrering af rørlængder ved et strengs varmeanlæg 10
12 I uopvarmet kælder: (29,1 + 12,7)m x 10 x 8 = 82 meter I ord: Husets længde + ½ x husets bredde x antal stigestrenge. Gennemsnitlig rørdimension er dn 35. I opvarmede rum: Centralvarme frem: 20 m dn 20 (husets højde fra kælderloft til loftetages gulv). Centralvarme stigestrenge: 8 stk. af 20 m, gennemsnitsdimension dn 25.Varmt brugsvand: 4 x 16 m, dn 15 (2 køkkener og 2 badeværelser). De 16 meter er afstanden fra kælderetagen til afgreningspunkt fra cirkulationen. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg Varmetab 11
13 Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene. Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum. Værdien kan derfor beregnes. Rør placeret i det fri, eller i jord, har temperaturfaktor 1,0 Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK mm isolering/diameter ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K mm isolering/ Diameter /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 12
14 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 Gns. varmetab mm mm W/m W/m W/m K DN 20 26, ,1 4,3 0,14 DN 25 33, ,4 5,2 0,17 DN 32 42, ,5 5,3 0,17 DN 40 48, ,5 6,1 0,20 DN 50 60, ,2 3,8 0,22 DN 65 76, ,4 8,0 0,26 DN 80 88, ,0 8,3 0,27 DN , ,0 8,8 0,29 DN , ,6 10,2 0,33 DN , ,5 12,1 0,40 Tab fra ventiler, flanger og pumper Komponent Ækvivalent rørlængde, m Lille ventil 0,2 Middel ventil 0,5 Stor ventil 1,0 Stor ventil med flanger 1,5 Pumpe 2,0 13
15 Korrektion af beregningsmæssig gennemsnitstemperatur Enfamiliehuse Termostatventiler Ingen termostatventiler Luftvarmeanlæg Indendørstemperatur korrektion 0 C +1 C +2 C Temperaturfaktor, b for varmeanlæg Placering b I jord Rør i jord 1,0 Terrændæk Rør under gulvbelægning, men over isolering 0,0 Rør under isolering 0,6 Andre rum b faktor for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen fra det opvarmede rum, der vender mod det uopvarmede rum Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmefordelingsanlæg 14
16 VARMT OG KOLDT VAND KOLDT VAND Registrering Koldt vands forbrug registreres ikke, og der registreres ikke enkelt komponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Der stilles ikke forslag til koldtvandsbesparelser. Pris på koldt vand skal registreres, hvis der er besparelser på det varme vand, da besparelsen på det varme vand er både energi og vandbesparelsen. Prisen pr. m³ koldt vand skal være inklusive afledningsafgifter. Tabel Standard vandforbrug lavt forbrug gennemsnits forbrug højt forbrug m3/m2år m3/m2år m3/m2år Butik m. fødevarer 0,7 0,8 1 Butik u. fødevarer 0,8 1 1,2 Butikscenter 0,2 0,4 0,5 Hotel, motel 0,8 1,1 1,4 Kontor 0,2 0,2 0,3 Undervisning 0,2 0,2 0,3 Sygehus 0,6 0,7 0,9 Børnehave 0,6 0,7 0,9 Sportshal 0,3 0,4 0,5 Svømmehal 1,5 3 4,3 Skøjtehal 0,6 0,7 0,9 15
17 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt Anlægget skal registreres entydigt. Hvis varmtvandsanlægget hverken har cirkulation eller eltracing, bør bygningsejer oplyses om, at ventetid på 45 grader varmt brugsvand maksimalt bør være 10 sekunder i henhold til DS 439. Der gøres opmærksom på at Bygningsreglementet og DS 439 Vandnormen ikke tillader reduceret drift af cirkulationsledninger, samt at regulativer vedrørende bakterievækst og slimdannelser ved større beholderanlæg skal overholdes. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: varmtvandsforbrug varmt brugsvandstemperatur varmtvandsbeholder varmetab fra tilslutningsrør ladepumpekreds cirkulationspumpe til varmt brugsvand individuelle vandvarmere varme brugsvandrør Forbrug af varmt vand Hvis der findes relevante måleraflæsninger, skal de benyttes. Forbruget opgives i liter/m² år, d.v.s. målt årsforbrug i liter divideret med opvarmet etageareal i m². Hvis forbruget ikke måles, kan det skønnes, som angivet herunder. Kendes koldtvandsforbruget, men ikke varmtvandsforbruget kan varmtvandsforbruget sættes til 1/3 af koldtvandsforbruget. Ellers kan nedenstående standardtal anvendes: Lavt forbrug 200 liter/m² år Normalt forbrug 250 liter/m² år Højt forbrug 325 liter/m² år Boliger med lavt forbrug har typisk termostatblandingsbatterier og/eller spareperlatorer til brusere og badekar. Boliger med højt forbrug mangler typisk brugsvandscirkulation og har badekar og/eller brusearmaturer uden termostatfunktion eller vandbegrænsning. Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand antages opvarmet til 58 C. Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på 16
18 samme måde. Følgende data er relevante: beholdervolumen i liter type og isoleringstykkelse samt isoleringens tilstand placering i bygningen evt. årligt forbrug af varmt vand Der skelnes mellem følgende fire typer: præisoleret beholder traditionelt isoleret varmtvandsbeholder varmeveksler og beholder (system med ladekreds) gennemstrømningsveksler (uden beholder) Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen. Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Den nødvendige fremløbstemperatur kan fastsættes til 65 C. El opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Hvis det er tilfældet, skal man desuden registrere, om der altid benyttes el eller om det kun benyttes i perioder. Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/eller varmepumpe system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmeproducerende anlæg Varmetab fra varmtvandsbeholdere Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Varmetab fra tilslutningsrør Hvis varmtvandsbeholderen opvarmes med el, beregnes der ikke varmetab fra tilslutningsrørene uden for opvarmningssæsonen. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: rørlængde gennemsnitlig dimension antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab 17
19 gennemsnitlig isoleringsstand Rørlængderne kan opgøres samlet for frem og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overflade areal og ikke deres dimensioner i øvrigt. Ladekredspumpe Eventuelle ladekredspumper og deres styringer registreres. Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Det registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Såfremt ikke andet kan oplyses, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes vand i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. El tracing til varmt brugsvand Hvis der ikke er cirkulation på det varme brugsvand, registreres det, om de varme brugsvandsrør er forsynet med el tracing. Effekten på el tracingen registreres. Tabeller Tab fra varmtvandsbeholdere ekskl. tilslutninger Liter vvb 30 mm PUR 50 mm PUR Isolering Ingen 30 mm 50 mm 75 mm 100 mm ,5 3 2,5 2, ,4 4,7 4 3,3 2, ,3 6 5,1 4,1 3, ,1 7,1 6,1 4,9 4, ,3 9 7,7 6,2 5, ,6 10,8 9,2 7,3 6, , ,2 8,1 7, ,6 13,5 11,5 9,1 7, ,6 17,5 14,7 11,4 9, ,8 28,7 24,2 18,9 16,2 18
20 19
21 VARMT OG KOLDT VAND VARMTVANDSRØR Registrering Registreringen skal omfatte varmtvandsrør med konstant varmetab (hvor der f.eks. er en varmtvands cirkulationspumpe, varmeveksler, kombipumpe eller eltracing). Opmåling af rør Rørstrækninger opmåles samlet, da de har samme temperatur som angivet under Varmt vand. Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde. Eksempel på forenklet opmåling af varmtvandsrør: Brugsvand: Varmt brugsvand i uopvarmede kæler = husets længde + ½ x husets bredde x antal lodrette strenge = (18,4 + 9,4) m + ½ x 8,4 x 5 m= 49 m Dimensionerne varierer fra 28 til 35. Gennemsnitlig vælges 35 x 1,2. Varmt brugsvand i opvarmede arealer = afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x antal lodrette strenge = 15m x 5 lodrette strenge = 75 meter. Dimensionen varierer fra 28 til 18, gennemsnit vælges 22 mm. 20
22 For at få hele systemet med skal brugsvandscirkulationen opmåles på samme måde. Brugsvandscirkulationens længde = Varmt brugsvand. Dimensionen varierer fra 15 til 18, gennemsnitlig vælges 15 x 1,0. Tekst redigeret: Ikrafttræden: Se ændringer her: Præciseringer > Varmtvandsrør Varmetab fra rør Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning. Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering for tekniske installationer. Alternativt kan der benyttes anerkendte U værdi tabeller eller beregningsprogrammer. Primært anvendes standardværdierne fra de nedenstående tabeller. For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene. Tabeller Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK Isolering Diameter mm ,61 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0,10 0, ,74 0,23 0,20 0,17 0,15 0,13 0,12 0,11 0, ,87 0,26 0,22 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0, ,03 0,30 0,25 0,21 0,18 0,16 0,14 0,13 0, ,27 0,35 0,29 0,25 0,20 0,18 0,16 0,15 0, ,54 0,42 0,34 0,29 0,23 0,20 0,18 0,16 0, ,81 0,48 0,38 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0, ,25 0,59 0,46 0,39 0,31 0,26 0,23 0,21 0,12 Varmetab fra stålrør i W/m K Isolering Diameter mm /8 0,83 0,25 3,21 0,19 0,16 0,14 0,13 0,12 0,08 1/2 1,01 0,29 0,24 0,21 0,17 0,15 0,14 0,13 0,08 21
23 3/4 1,23 0,34 0,28 0,24 0,20 0,17 0,16 0,14 0,10 1 1,49 0,40 0,33 0,28 0,23 0,19 0,17 0,16 0,10 1 1/4 1,82 0,48 0,39 0,33 0,26 0,22 0,20 0,18 0,14 1 1/2 2,04 0,54 0,43 0,36 0,28 0,24 0,21 0,19 0,14 2 2,47 0,64 0,51 0,42 0,33 0,28 0,24 0,22 0,16 Varmetab fra præisolerede rør i jord Stålrørdiameter Kappediameter Varmetab fremløb = 80 Varmetab returløb = 40 va mm mm W/m W/m W DN 20 DN 25 DN 32 DN 40 DN 50 DN 65 DN 80 DN 100 DN 125 DN , ,1 4,3 33, ,4 5,2 42, ,5 5,3 48, ,5 6,1 60, ,2 3,8 76, ,4 8,0 88, ,0 8,3 114, ,0 8,8 139, ,6 10,2 168, ,5 12,1 22
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for: at energiforbrug til varmt vand
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 02 Cirkulationspumper varme 02 VARMT OG KOLDT VAND
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Temperaturfaktor "b faktor" 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Temperaturfaktor "b faktor" 0 1 BYGNINGSDELE TEMPERATURFAKTOR "B FAKTOR" Generelt Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord),
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE PRÆCISERINGER 0 1 Varmefordelingsanlæg 0 1 PRÆCISERINGER VARMEFORDELINGSANLÆG Præcisering: Varmefordelingsanlæg > Tabeller Redigeret: 16.07.2013 Ikrafttræden: 01.09.2013 Korrektion
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1. Varmt vand 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 0 1 Varmt vand 0 1 VARMT OG KOLDT VAND VARMT VAND Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Linjetab 02 Temperaturfaktor "b faktor" 05 VENTILATION
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 02 Mekanisk køling 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 07 Varmerør 07 VARMT OG
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 02 Ventilation 02 Mekanisk køling 06 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Kedelanlæg 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 08 Varmerør 08 VARMT
Læs merefile://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm
Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMT OG KOLDT VAND
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 06
Læs mereBe10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²
Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato 13.04.2011 14.13 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 02 Koldt vand 02 Varmt vand 03 EL 16 Belysning 16 Andet elforbrugende
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Anden rumopvarmning 02 Solvarme 06 VARMT OG KOLDT
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Fjernvarmeinstallationer 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Fjernvarmeinstallationer 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG FJERNVARMEINSTALLATIONER Fjernvarme I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereDen nye håndbog HB2016
Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Læs mereBe06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57. Finsensvej 16. Bygningen. Beregningsbetingelser
1 af 10 04-02-2008 14:58 Be06 model: finsensvej16-isobyg Dato 4.02.2008 14.57 Finsensvej 16 BBR-nr Ejer Adresse Annie og Steen Jensen Mølletoften 32, 8700 Horsens Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereInddata til BE18 Produkt F1245-6, uden cirkulationspumpe
Bygning Beregningsbetingelser Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: Kedel, Fjernvarme, Blokvarme
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 02 Ventilation 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Pumper varmt vand 06
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereInddata til beregningsprogrammet BE15 Produkt F , med ekstern cirkulationspumpe
ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b-faktor" 03
Læs mereInddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt NIBE SPLIT 3-12
ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme
Læs mereInddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1255-12, uden ekstern cirkulationspumpe
ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN TEKNISK ISOLERING
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 TEKNISK ISOLERING Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond TEKNISK ISOLERING Indhold Teknisk isolering 162 Rør til radiatorer 165 Energibesparelse 165
Læs mereVejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units
Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 Skygger 17 VARMT
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dionevej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand
Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger
Læs mereBygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller
Læs mereNotat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Læs mereEnergimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:
SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version Oplyst forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG 02 Energimærkning efter oplyst forbrug
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Metisvej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET
Læs mereInddata til beregningsprogrammet BE10 Produkt F 1155-12, med ekstern cirkulationspumpe
ventilation Bygning Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Beregningsbetingelser Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: kedel, fjernvarme
Læs mereEnergirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense
Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Solvarme 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG SOLVARME Registrering Registreringen af solvarme omfatter alene anlæg, der leverer varme til opvarmning og/eller produktion
Læs mereBygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.
SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Diskovej 124 9210 Aalborg SØ Bygningernes energimærke: Gyldig fra 22. december 2015 Til den 22. december 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Snoghøjvej 43 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-098611 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 6
SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereBBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillevang 15 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7,00 m³ koldt brugsvand 10,00 m³ koldt brugsvand
SIDE 1 AF 34 Adresse: Store Tingbakke 1 Postnr./by: 9310 Vodskov BBR-nr.: 851-539271-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at
Læs mereBe10 model: Kvadrat tilbygning Dato 7.03.2011 14.39. Opvarmet bruttoareal 156,5 m². Varmekapacitet 120,0 Wh/K m². Brugstid, start - slut, kl 8-17
Page 1 of 6 Be10 model: Kvadrat tilbygning Dato 7.03.2011 14.39 Kvadrat tilbygning Bygningen Bygningstype Andet Rotation 0,0 deg Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 12h/K m² Normal brugstid 45
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henri Birch Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Virum Vandvej 18A Postnr./by: 2830 Virum BBR-nr.: 173-196261 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereBBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 100115820 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 1 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Hvidsværmervej 112 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-027351-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereBygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.
SIDE 1 AF 6 Adresse: Herslev Fælledvej 56 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-044457-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Balders Plads Balders Plads 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 12. januar 2015 Til den 12. januar 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.
SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thors Plads Balders Plads 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 13. januar 2015 Til den 13. januar 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereBBR-nr.: 851-110577 Energimærkning nr.: 200003323 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tove Ditlevsens Vej 36 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-110577 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereLogbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.
Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Padborgvej 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-011161 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,
Læs mereBBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ådalsvænget 23 Postnr./by: 6800 Varde BBR-nr.: 573-000070 Energikonsulent: Vivian Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Vh-consult
Læs mereEnergimærke. Aldersrogade 37A 2200 København N BBR-nr.: 101-015696-007 Energimærkning nr.: 200027603 Gyldigt 5 år fra: 03-02-2010 Energikonsulent:
SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Aldersrogade 37A 2200 København N BBR-nr.: 101-015696-007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -70 kwh el 450,0 m³ naturgas. -67 kwh el 477,3 m³ naturgas. -61 kwh el 618,2 m³ naturgas
SIDE 1 AF 28 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Slotshaven 3 A 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-012401-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Odins Plads Balders Plads 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 7. april 2015 Til den 7. april 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereByggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Læs mereVejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Diskovej 4 9210 Aalborg SØ Bygningernes energimærke: Gyldig fra 22. december 2015 Til den 22. december 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 7
SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 5
SIDE 1 AF 5 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Kongevejen 4A 3480 Fredensborg 210-000000-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres
Læs mereEnergimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:
SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -11 kwh el 158,2 m³ naturgas 6,90 m³ koldt brugsvand
SIDE 1 AF 17 Adresse: Postnr./by: Kollegiebakken 15A 2800 Kongens Lyngby BBR-nr.: 173-205088-001 Energikonsulent: Mads Stetter Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at
Læs mereEnergikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.
SIDE 1 AF 6 Adresse: Nymarks Alle 96 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-981031-010 Energikonsulent: Lucas Vindbæk Madsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 15 Adresse: Postnr./by: Dystrupvej 6A 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: 707-106893-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereBBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Pontoppidansvej 15 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-084777 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at
Læs mereHåndbog for ENERGIKONSULENTER
Håndbog for ENERGIKONSULENTER Håndbog for Energikonsulenter 1. udgave, 1. oplag 2014 Byggecentrum Fotografisk, mekanisk, elektronisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blåbærsvinget 7 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-033257 Energikonsulent: Ole Strøm Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereBBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200012749 Gyldigt 5 år fra: 22-04-2009 Energikonsulent: Willy Guldbæk Karlsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mere