Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 3/2005

Transkript

1 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 3/2005 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt

2 Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN Tryk Grafo 2 Reklame, Nakskov Strømstæren udsendes til DOF s medlemmer i Storstrøms amt og abonnenter. Årsabonnement: kr. 80,- Løssalg: kr. 30,- Priserne er incl. porto. Redaktion Indhold Indhold 2 Nyt fra bestyrelsen 3 Dansk-tysk venskab 4 Ynglende Stor Skallesluger i kasser i Storstrøms Amt 6 Flere hættemågeunger i Falsters største koloni 9 Skovsædgæs/Tundrasædgæs 12 Markeder 15 Forårstur til Getterön 16 Ørnens Dag 18 Vintertur til Skåne 19 Ture og møder 20 Dødsangst 21 Feltbissernes Krambod 22 Ture- og mødeoversigt 30 Adressesiden 31 Lokalbestyrelsen Strømstærens adresse v) Michael Thelander Løjtoftevej Nakskov [email protected] Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Nr. Deadline Udkommer Forsiden 1 1. feb. marts 2 1. maj juni 3 1. nov. december Digesvaler Svend Frederiksen. 2

3 Nyt fra bestyrelsen Ny formand DOF-Storstrøm skal have ny formand. Palle Nygaard fortalte på bestyrelsesmødet 3. oktober, at han ikke længere vil være formand. Dels fordi han har for meget papirarbejde og kommer for lidt ud at se på fugle, dels fordi han ledte efter en bolig tættere på sit arbejde og dermed kunne risikere at flytte helt ud af Storstrøms Amt. Selv om Palle Nygaard flytter fra Gedser og forlader formandsposten i DOF-Storstrøm er han dog indstillet på at fortsætte sit arbejde med Gedser Fuglestation - hvis den overhovedet kan fortsætte, når amtet, der ejer bygningen, bliver nedlagt. Mere om fugle på hjemmesiden DOF-Storstrøms hjemmeside vil efterhånden blive forbedret med lokalrapporter og andet arkivmateriale, fordi bestyrelsen har købt et program, der kan lave såkaldte pdffiler af Strømstæren, når bladet skal sendes til produktion hos bogtrykkeren. Programmet kan nemlig også bruges til hjemmesiden. Pdf-filer er en slags fotokopier, som ikke fylder ret meget i en computer. I første omgang har bestyrelsen besluttet, at arbejde med at få lokalrapporter på hjemmesiden, men også Strømstæren og andet materiale kan hen ad vejen komme i arkiv på hjemmesiden. Fugletårn til Avnø Skov- og Naturstyrelsen har sat kroner af til et fugleskjul, som bliver bygget oven på den sikkerhedsvold af jord, der har været på skydebanen ved Avnø. Finn Jensen fortalte på bestyrelsesmødet i DOF Storstrøm 3. oktober om planerne. Det bliver et overdækket skjul med vinduer til at åbne og lukke, så man kan stå i læ og se på fuglelivet. Der er ikke sat nogen dato på, hvornår skjulet skal stå klar. Og til gengæld bliver der kun bygget et simpelt fugletårn uden overdækning i den sydvestlige del af det fredede område ved Avnø. Generalforsamling. Tirsdag d. 31/1 kl i Medborgerhuset, Skovvej 2 i Vordingborg. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om lokalafdelingens virksomhed det forløbne år 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 4. Fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Fremlæggelse af kandidatliste til bestyrelsesvalg 6. Fremlæggelse af kandidatliste til repræsentantskabsvalg (ikke valg i år) 7. Valg af revisor 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne gøres til genstand for generalforsamlingens beslutning, være formanden i hænde 14 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen: På valg er Palle Nygaard, Ole Friis Larsen, Benny Steinmejer, Nils Aarsø og Michael Thelander. Repræsentantskabet: Der er ikke i år valg til repræsentantskabet. Efter generalforsamlingen vises fotos. 3

4 Dansk-tysk venskab Tekst og foto: Florian Bergmann, formand NABU (Naturschutzbund Deutschland) Oldenburg i Holstein. Det første brev, som det hele begyndte med, bar datoen 1. maj I dette brev spurgte Hans Asmussen, dengang bestyrelsesmedlem af den daværende Deutsche Bund für Vogelschutz (DBV) - en tysk sammenslutning for fuglebeskyttelse - lokalafdeling Oldenburg/Holstein, Leif Clausen i Nykøbing Falster, om han var interesseret i en udveksling af tanker og erfaringer angående naturfredningsspørgsmål med den anden side af Fehmarnbæltet. Han forhørte sig også, om der fandtes interesse for fælles udflugter. Stiftere af venskabet ud over grænser: Leif Clausen DOF (tv.) og Hans Asmussen NABU Oldenburg Leif Clausen svarede og inviterede til det første møde. Sammenkosten skulle finde sted den 28. august 1983 ved den store klit ved Lollands sydspids. Vi tog gerne imod invitationen fra den Danske Ornitologiske Forening (DOF), og vi mødtes for første gang den søndag sidst i august. Sammen iagttog vi Hvepsevågetrækket som gik imod Fehmarn, og betragtede de dejlige omgivelser ved Store Klit, der ligger ved foden af den lange odde Hyllekrog. Efter denne første fælles udflugt fulgte utallige andre. Mindst en gang, somme tider også flere gange om året har vores danske venner været på besøg hos os. Vi viste dem vore fredede områder: reservatet Kleiner Binnensee ved Hohwacht, som vi har besøgt i fællesskab flere gange indtil nu, NABUvandfuglereservatet Wallnau, reservatet Graswarder såvel som Grünen Brink på Fehmarn. Igen og igen har vi vist dem reservatet 4

5 Oldenburger Bruch, som vi drager omsorg for. Nu og da har vi taget på fælles weekendudflugter til mere afsides liggende mål, som f. eks. Michael-Otto-Institut i NABU i Bergenhusen, Hamburger Hallig (vadehavsø) i vadehavet ud for Nordfriesland og til NABU Naturcenter Katinger Watt ved Eidermundingen. Og omvendt var vi også en gang om året gæster hos DOF s lokalafdeling i Storstrøms Amt. Vores partnere på den anden side af Fehmarnbæltet viste os skønhederne på den skovrige slette med de mange søer omkring Maribo. Vi nød kridtkysten på Møn med de mange orkidélokaliteter. Igen og igen vandrede de med os på odden Hyllekrog, for det meste ud til spidsen via fyrtårnet og videre. Med iagttagelserne af de mange vand- og vadefugle, især i fugletræktiden er sådanne vandringer altid en nydelse, og særlig interessant blev det, da vores venner fra DOF i 1995 officielt fik betroet dette område for at pleje og passe det. Indimellem var vi også velsete gæster ved indvielsen af observationstårnet af det nye reservat Barup Sø på Nordfalster, og vi besøgte også fugleringmærkningsstationen i Gedser. Af særlig værdi for os var rapporterne om fuglebestandene fra de danske ornitologer. Rapporterne blev oversendt med troværdighed i alle årene. Denne internationale erfaringsudveksling berigede vores fælles arbejde i mange år. I løbet af 20 år har vi set og lært meget nyt, og vi har også fået mange nye venner. Siden begyndelsen af vort partnerskab har en venskabelig overenskomst i 1983 mellem DOF og NABU Oldenburg stadig gyldighed. Stadigvæk er vore danske venner medlemmer i NABU og vi er også medlemmer i DOF. Vi får også de respektive tidsskrifter og meddelelser. Denne artikel hedder oprindeligt Dänischdeutsche Freundschaft og er fra: Magasin des NABU Schleswig-Holstein, 9. jahrgang, Heft 3/2005, og oversat af Monika Emken. Den årlige ekskursion var en sejltur til Borgø og frokost på Naturskolen, fint ledet af Uffe B. Nielsen, der står som nr. 2 fra højre. 5

6 Ynglende Stor Skallesluger i kasser i Storstrøms Amt Af: Finn Jensen Stor Skallesluger er stadig på Storstrøms Amts rødliste over sårbare arter (2001) Langt den overvejende del af fuglene yngler i amtet og størsteparten i kasser. (Datsy-rapport 2004). Det bedste ville være gamle træer med store hulrum, eksempelvis hvor store grene er knækket af og efterlader huller, opstået ved råd. I Vemmetofte skovene findes et enkelt træ, som er benyttet flere år i træk. Desværre står træet, således at menneskelig forstyrrelse får skalleslugeren til at opgive de fleste år, og æggene ligger uklækkede for derefter at rådne op. Hvis skovejerne kunne lade nogle gamle træer stå forskellige steder gerne uforstyrrede områder, ville fuglene have flere valgmuligheder når de skal lægge æggene. Stor Skallesluger er en fugl med relativ høj levealder, ca år. Det kan derfor aflæses direkte den ynglesucces som ses fra år til år i kasserne. Efter en række magre år kommer der opgangstider igen (se figur 1). Kuldene lægges ofte med æg, hvilket er meget når man tænker på æggenes størrelse i forhold til skalleslugerens vægt på ca.1,4 kg. (hunner). Idet æggene vejer ca. 75 g, er det lidt mere end halvdelen af kropsvægten der lægges i æggene. Prøv at overføre det til menneskevægt. En del af kuldene bliver forladt inden de bliver udruget. Vi ser kraftige forstyrrelser i form af nogle kasser er fyldt med sten. Store sten som er kastet direkte op igennem indflyvningshullet. Vi ser også grene og vanter i kasserne højt oppe i træerne. Det kan næppe være små børn der står for det. Af andre forstyrrelser ses stadig Mår, der har spist æggene, dog ser vi en nedgang på dette område. Når Stor Skallesluger har klækket ungerne forlader de straks kasserne. Her efterlades æggeskallerne i store og små stykker. Den seje æghinde ligger mange steder endnu når Stor Skallesluger ynglepar antal ynglepar år Figur 1 6

7 kasserne bliver efterset og er et godt kendetegn på ynglesucces. Æggeskallerne er ligeledes et fingerpeg om hvad og hvor mange æg, der er klækket. Med lidt erfaring kan vi ligefrem se om ægresterne er fra denne sæson eller om de er ældre. Mange af vores kasser er i dårlig stand. Specielt dem der er lavet af krydsfinèr trænger til at bliver skiftet ud. Dette vil bliver gjort løbende, når vi får produceret nogle nye. Præstø Fed er den lokalitet, der er hårdest ramt. Det er her de fleste krydsfinèrkasser hænger, og det er her de først vil blive skiftet. Vi har fået tilbud om nye kasser fra en beboer ved Strandegård Dyrehave og også her vil der blive hængt nye kasser op i kommende sæson. Mange af de gamle kasser fra 70 erne er efterhånden taget eller faldet ned og fjernet. Men der ses stadig funktionsdygtige gamle kasser, og det viser klart at hvis materialet er i orden holder kasserne længe. Figur 2 viser i hvor mange kasser der er konstateret ynglel i år. Der er blevet lagt mange arbejdstimer i projektet, og nogle gange kunne vi godt ønske at vi havde mere tid til opfølgning i selve ynglesæsonen, men også her må vi prioritere vores tid, idet der også er andre projekter der venter. Ikke desto mindre skal der lyde en tak til alle, der har bidraget med praktisk arbejde, indsamling af oplysninger og andet, der har hjulpet os. Tak for hjælpen, den er uundværlig. Kasse fra Vemmetofte Skov tilses af Steffen Flindt. Foto Finn Jensen 7

8 Stor Skallesluger Ynglesæsonen 2004 Lokaliteter Antal kasser Ynglefund Natugle Mår Egern Gedehams Gjorslev Bøgeskov Højstrup Vemmetofte Strandegård Præstø Fed Hollænder Skov Bøndernes Egehoved Store Hestehave Bøged Skov Viemose Skov Langebæk Skov Gavnø Jarsskov Knudshoved Ugledige søerne Gl.Oremansgård Sjælland i alt Ulvshale Nordfelt Busene Have Mandemarke Have Fanefjord Skov Bogø Skov Borrensbjerg Ålbæk Strand Klinteskoven Marienborg park Møn i alt Corselitze Skovene Halsskov Vænge Orehoved Skov Orehoved Vesterskov Sønderskov,Guldborg Overdrevsskov, Pandebjerg Vejlø skov, Nakskov Vålse Vesterskov Skejten Stubbekøbing Lolland-Falster i alt Amtet i alt Figur 2. 8

9 Flere hættemågeunger i Falsters største koloni. Tekst: Niels-Jørgen Tortzen Der er glædeligt nyt fra Hasselø Nor: Der stinker næsten ikke mere, og hættemågerne har fået flere unger end de sidste 10 år. Noret er vidtstrakt, ca. 3 gange 2 km. og fyldt med ca. 20 bassiner. Henning Petersen i Nykøbing husker, at han som dreng i 1920erne legede i Hasselø Nor. Der var ikke damme endnu, kun et rør med en spreder med spildevand fra sukkerfabrikken i Nykøbing. Denne sommer er den tiende, jeg har færdedes i noret, og endelig i sommer stank der kun lidt, fordi der i fjor blev bygget et moderne renseanlæg. Nogle somre, og så sent som i april 2003 kunne stanken fra nogle bassiner være næsten ulidelig. 86 fuglearter. Det var under en cykeltur i Lindeskoven lige syd for Nykøbing i april 1996, at jeg blev nysgerrig, fordi jeg hørte klyder ude fra noret, og dem kendte jeg så godt fra Rønland ved Thyborøn. Og der var klyder! I juni 1996 talte jeg med 8 unger. Det skulle blive en af de bedste sæsoner. I 1997, da det nye lavvandede kæmpebassin var blevet bygget, så jeg d. 12. juli ca. 250 klyder samlet, et uforglemmeligt syn! Men det gentog sig ikke det højeste var 75 plus to par med 2 unger 14. juli Siden har jeg ikke observeret klydeunger i noret. 26. juni i år var der kun 4 voksne og ingen unger. Mindst 86 fuglearter har jeg konstateret i noret. En anden vigtig art er viben, som heldigvis endnu yngler her. F. eks. noterede jeg 7-8 par 17. april 2003 og 8-9 fugle 26. juni i år. Kun sjældent har jeg set unger. Det er meget svingende, hvor gode betingelser, viberne har. Bedst kan de vist lide, når et slambassin er tørret ud og ved at gro til.. Tilbage til hættemågerne, som har deres største koloni på Falster (og Lolland?) her. I maj 1996 noterede jeg måger, men 23. juni var der kun 6 unger. 12. juli 1998 var der op mod 100 og 12 store unger var det hidtil bedste år med voksne hættemåger og unger. I de næste år var mågetallet under 100, og jeg så ikke unger på mine spredte besøg. 20. maj 2002 var der 255 med 25 unger, men i 2004 var søen omkring hættemåge-øen tørret ud. Det foranledigede det lokale DOF til at skrive til sukkerfabrikken. Det kan nytte Måske var det det, der hjalp, i hvert fald var der vand omkring øen igen i foråret 2005, og den 26. juni havde jeg så fornøjelsen at kunne tælle ca. 400 hættemåger og ca. 50 store, brune unger. Så det kan altså nytte at følge fuglebestanden og tage affære i rette tid! Lad mig lige minde om, hvad hættemåger kan betyde ved at kigge i Strømstæren nr. 4 i Den 14. juli det år iagttog Kurt Bonde og jeg en kæmpestor ællingebørnehave med ca. 70 små og mødre af taffeland, troldand, skeand, gråand og gravand! Hættemågerne er gode til at gøre anskrig, og det benytter ænderne sig af. Den 26. juni i år var der to kuld gråænder på 10 og 5. Knarand og lille præstekrave. Troldænder yngler der givetvis flere par af hvert år i søerne. Således så jeg 6. august 2000 to kuld på 2 og 7 ællinger i en af de gamle, vestlige søer, der desværre nu næsten er tørret ud, og der var også et af de sjældne kuld af taffeland, 5 små fyre. Siden 13. april 1998 har jeg jævnligt set knarandepar i noret, men aldrig ællinger. Krikand kan forekomme i mængder. Jeg talte 185 d. 23. august Lille Lappedykker så jeg med to unger 10. sept. 1999, og jeg har jævnligt set den uden for den tid, hvor vi har flokkevis i sundet 9

10 Hættemågeøen - der dog her den 24. april 2005 var landfast er trods sin ringe størrelse den store yngleplads. Mågerne sværmer over den. Foto: Niels-Jørgen Tortzen. udenfor. Pibeand har jeg også set i par, og spidsand, men ikke kuld. Rørhøgen yngler med et par et sted i rørskoven. I foråret 2005 så jeg den gå ned til reden i norets vestlige udkant. Den lille præstekrave yngler formodentlig hvert år med et enkelt par. Jeg så den første gang 25. maj 1997 og oplevede et par med unge 28. juli Så sent som foråret 2005 var der en præstekrave, der fløj omkring det nye renseanlæg, igen og igen, så nu er det nok dèr, den holder til. Jo mere det ligner grusgrav, jo bedre! Rødbenet yngler formodentlig også, men jeg tror det svinger, også pga. den meget forskellige vandstand. Et bassin kan være vandfyldt det ene år og udtørret det næste. Engsnarre og rørvagtel Agerhøne har jeg set jævnligt 5 kyllinger 21. juni Og jeg mener at have hørt både agerrikse og 26. juni i år plettet rørvagtel. Den 28. juli 2003 var jeg heldig at iagttage en gul vipstjert fodre en stor unge, så den kan altså også yngle i noret. Den hvide vipstjert er der mange af, og af sangere især tornsanger og kærsanger. Den 30. maj 2003 var der syngende nattergal om morgenen. Den anden spændende side af Hasselø Nor er trækgæsterne. Jeg vil påstå, at noret er et af de bedste, østdanske områder for tinksmede på træk. 26. august 1996 var der ca. 40, men 11. august 2002 talte jeg mellem 110 og 120. Selv ikke i Bøtø Nor ses der så mange tinksmede. Og f.eks. 26. juni år var der allerede 10-15, der fløj rundt mellem søerne. Også af svaleklirer med den bysvale-mørke ryg og hvide overgump kan der være mange af: den 12. juli 1998 og 25 den 14. juli Af krumnæbbede ryler har jeg noteret 2 eller 4 den 12. juli 1998 og 2 den 14. juli september 1996 var der dværgryler, en 10

11 art jeg dog ikke senere har iagttaget, og ca. 50 brushøns. De er også blevet sjældnere siden. Det kan simpelthen være bassin-landskabet, der ikke mere har passet dem. Mudderkliren ser man tit over sommeren. Største antal var 22 den 15. juli Snart vandfyldte, snart tørre En af de morsomste iagttagelser gjorde jeg 23. august Her var et næsten udtørret terræn tæt besat med dobbeltbekkasiner. Jeg fik det til 88! Den toppede skallesluger, der ses en del på Guldborgsund i Møllekrogen lige ud for noret, finder redemuligheder inde i det. En hun med 3 store unger gled 17. august 2004 ned af den stejle side af hovedkanalen ved Klostergårdens mark lige syd for Hasselø Plantage. Hasselø Nor i 2005 er ikke det samme som i Det skyldes ikke kun, at der endelig sker en rensning af roe-spildevandet, men først og fremmest, at fabrikken hele tiden skifter mellem bassinerne, så de snart er vandfyldte, snart er udtørrede. Det generer nogle fuglearter som klyderne, mens andre nyder godt af det. Klyde. Foto: Søren Haugaard 11

12 Skovsædgås/Tundrasædgås Af: Michael Thelander I Storstrøms Amt raster der tusindvis af gæs i vinterhalvåret på en række lokaliteter. En af de rastende gåsearter er Sædgåsen, og det har overvejende været racen Skovsædgås (Anser fabalis fabalis) (kaldes også taigasædgås), der har rastet her, men nu ser det ud til at et stigende antal Tundrasædgæs (Anser fabalis rossicus) er begyndt at raste i større antal på flere lokaliteter i vinterhalvåret her i amtet. Op til 4000 Tundrasædgæs blev der registreret ved Nakskov Fjord i vinteren 2004/05. En udmelding på 4000 Tundrasædgæs fra en dansk rastelokalitet ville for få år siden blandt ornitologer give anledning til hovedrysten, men det ser nu ud til at være en kendsgerning at Tundrasædgåsen i de senere år i stigende antal overvintrer på nogle lokaliteter her i amtet, især på Lolland Falster. Fra DOFbasen kan nævnes - blandt mange - følgende observationer: 19/ Bøtø Nor Vildtreservat 290, 3/ Ydø - Jordbjerg Bogø - St.Vejlø ( Nakskov Fjord) 4200 og 1/ Gedesby (Bøtø) I Danmarks Fugle en oversigt af Klaus Malling Olsen kan der om Tundrasædgåsen læses følgende: 22 fund af 48 eksemplarer til og med 1990, men med en bemærkning: sandsynligvis overset i betydelig grad. Tundrasædgåsen blev taget af SU-listen i 1992! Har Tundrasædgåsen været overset på Lolland-Falster i mange år eller er det reelt de sidste 4-5 år den har rastet her i stigende antal? At der kan være tvivl om at Tundrasædgåsen er overset skyldes de bestemmelsesmæssige problemer der er i felten med at adskille de to racer fra hinanden. Sædgæs deles op i 5 racer men kun de 2 af racerne forekommer her i landet nemlig Skovsædgås Anser fabalis fabalis og Tundrasædgås Anser fabalis rossicus: Skovsædgås Skovsædgås (fabalis) yngler i Taigaen i moser i det nordlige skandinavien og vestlige Sibirien. De primære overvintringsområder er for Skovsædgåsen: Sydsverige, Danmark, Nordtyskland og Nordvestpolen. De rastende bestande i Danmark kan deles op i delbestande: en mellemskandinavisk bestand på kun 1200 individer, der i Danmark raster primært i Nordjylland og nu er totalfredet, og en østlig bestand fra Nordsverige, Finland og Rusland, der i Danmark primært raster i det sydøstlige Danmark. De første Skovsædgæs ankommer til rastepladserne i det sydøstlige Danmark omkring 1. december og her i amtet er bl.a. Borre mose, Bøtø Nor, Rødby Fjord og Nakskov Fjord vigtige rastepladser. De fleste Skovsædgæs er væk fra rastepladserne i løbet af marts måned. Den samlede bestand af Skovsædgæs vurderes til at være på individer. Tundrasædgås Tundrasædgås (rossicus) yngler nordligere end Skovsædgås på tundraen mellem Kolahalvøen og Taimyrhalvøen. Arten trækker øst og syd for Danmark og overvintrer i mellem-, nord- og vesteuropa, og for få år siden var det kun få fugle der blev set i Danmark, men det ser altså nu ud til at have ændret sig. Tundrasædgåsen er i de senere år observeret i større tal på en række lokaliteter i Storstrøms amt bl.a. Borre Mose, Bøtø Nor, Rødby Fjord og Nakskov Fjord. De første Tundrasædgæs ankommer allerede til sydøstdanmark i oktober og de fleste Tundrasædgæs er væk igen i løbet 12

13 af marts. Bestanden af Tundrasædgås vurderes til at være på individer, og er altså på verdensplan mere almindelig end Skovsædgåsen. Bestemmelse af de 2 racer i felten. Som nævnt er det vanskelig at bestemme de to racer i felten, og for hjælp til bestemmelse af de to racer henvises til bestemmelseslitteraturen og netfugltråden (se referencer), men det kan også stærkt anbefales at læse de i referencer nævnte to tyske artikler, der kan downloades fra internettet. I disse artikler kan der bl.a. læses om gæssenes størrelse, kropsproportioner, næbbets størrelse og farve og de 2 racers stemmer, der er forskellige. Derudover omtaler artiklerne Sædgæssenes gruppenidentität, der vel på dansk kan oversættes til gruppejizz, bl.a. opholder små flokke af Skovsædgæs sig ude i randen af en stor flok Tundrasædgæs, ofte flere meter fra hovedgruppen, og det er tyskernes erfaring at Kortnæbbet Gås er tættere forbundet til Tundrasædgæsflokke end til Skovsædgæsflokke, og i denne sammenhæng er det interessesant at samtidig med stigningen i antallet af Tundrasædgæs er der også set flere Kortnæbbet Gæs i Storstrøms Amt. Hvorfor Kortnæbet Gås holder sig mere til Tundrasædgæsflokkene skal måske ses i sammenhæng med, at Tundrasædgås er tættere beslægtet med Kortnæbbet Gås end Skovsædgås! I gåseflokkene ved Nakskov Fjord er der netop også i de senere år set flere Kortnæbbet Gæs. Ved tælling 16/ blev der ved Nakskov Fjord set 14 Kortnæbbet Gæs, hvilket er relativt mange. Maksimumsforekomst for Kortnæbbet Gås i Storstrøms Amt er siden år 2000 ifølge DOFbasen 6/ Bøtø Nor 105. Kortnæbbet Gås yngler på Svalbard og raster jo normalt i Danmark overvejende i Vestjylland. Sædgæs ved Nakskov Fjord I de sidste år har de lokale ornitologer optalt gæs ved Nakskov Fjord, og der er tit blevet diskuteret, om ikke nogle af de rastende Sædgæs kunne bestemmes til racen Tundrasædgæs, men de rastende Sædgæs blev bestemt til Skovsædgæs, men dermed ikke sagt at nogen af de rastende Sædgæs kunne være Tundrasædgæs og derfor overset. Det var først d. 11. oktober 2001 at observatøren var så sikker på at det var Tundrasædgæs der Tundrasædgæs. Foto: Michael Thelander blev set ved Smedeholm i Nakskov Fjord, at observationen blev sendt videre til DOF- Storstrøms hjemmeside. De følgende år blev der atter set rastende Tundrasædgæs i oktober måned ved Smedeholm og i vinteren 2004/2005 er det største antal af Tundrasædgæs observeret med omkring 4000 individer. De første Skovsædgæs ankommer til Nakskov Fjord omkring 1. december og blander sig med Tundrasædgæssene, hvilket også betyder, at det er sværere at optælle de to racer. Sædgæssenes sovepladser er på vandet i Nakskov Fjord, mens de om dagen flyver ind på nærliggende marker, når de skal fouragere. Sædgæssenes kernefourageringspladser ved Nakskov Fjord er markerne ved skoven Jordbjerg og marker omkring Fredsholm ved den sydøstlige del af Nakskov Fjord. Ydø- Jordbjerg-Bogø-St. Vejlø kaldes lokaliteten i DOFbasen, men det kan ofte være svært at finde markerne, hvor gæssene raster, især i roehøsttiden. Gæssene har en forkærlighed til roerester, og gæssene spotter hurtigt høstede roemarker, hvor roerester endnu ligger på marken, inden roeresterne nedpløjes. Især i 13

14 dette efterår har gæssene været svære at finde på markerne ved Nakskov Fjord, da de normale kernefourageringspladser ikke har så gode afgrøder i år, hvilket har betydet at gæssene har vandret meget rundt i området bl.a. til Riddertofte syd for Gottesgabe, som ligger uden for kernefourageringslokaliteten, så det kan være nødvendigt at køre en del rundt i området for at finde gåseflokkene. På Nordlolland kan det også hvert år være noget af en kunst at finde gåseflokkene, for her vandrer gåseflokkene også meget rundt, og igen er det marker med roerester gæssene søger. (Hvad skal gæssene dog gøre, hvis al sukkerproduktion på Lolland stopper?) Enkelte landmænd lader roeresterne overvintre på marken og på disse marker ses ofte store flokke af gæs om vinteren. Alternative fourageringsmarker for gæssene er vintersædsmarker, mens afgrøden vinterraps stort set ikke findes på Sydvestlolland for tiden. på vandet i en del af fjorden, ligesom vinterafgrøder og milde vintre er faktorer der kan have indflydelse på gåsebestandene. Referencer Heinicke T.. Neue erkentnisse zum auftreten der waldsaatgans in Mecklenburg- Vorpommern. Orn. Rundbrief Meckl.-Vorp. Bd. 45, H 1, S 3-18, 2004 Heinicke T., Mooij J. & Steudtner J.. Zur bestimmung von Saatgans (Anser f. fabalis, A. f. rossicus) und Kurzschnabelgans (Anser brachyrhynchus) und deren auftreten in Ostdeutshland. Mitt. Ver. Sächs. Ornithol. 9, 2005: S For at finde de to ovennævnte artikler på internettet: søg på google med ordene Heinicke anser fabalis rossicus. Johansen T. W., Næbbet afslører hvilken gås det er. DOF-NYT, DOF nr. 2 maj 1997 s Jørgensen H. E., Madsen J. & Clausen P. 1994: Rastende bestande af gæs i Danmark DMU Faglig rapport fra DMU, nr Blisgæs og 1 Tundrasædgås. Foto: Michael Thelander I gåseflokkene ved Nakskov Fjord ses andre arter end Sædgås: Blisgås, Grågås, Bramgås, Canadagås og Kortnæbbet Gås i efter/vinterhalvåret, og de fleste arter i stigende antal. Sangsvane findes ofte på samme lokaliter som gæssene. En afgørende faktor for stigningen i antal af rastende gæs ved Nakskov Fjord kan være oprettelsen af Nakskov Vildtreservat i år 2000, hvor gæssene nu uforstyrret kan raste Klaus Malling Olsen Danmarks Fugle en oversigt. DOF Madsen, J., Cracknell, G. & Fox, A. D Goose populations of the Western Paleartic. A review of status and distribution. Wetlands International Publ. No. 48. Rønde. forum sjældne fugle og usædvanlige forekomster ny status for Tundrasædgås i Danmark. 14

15 Rapport fra efterårets markeder med DOF s deltagelse Allerslev 21/8 God handel, vi solgte alle de kasser, som Kurt kunne nå at skrue sammen!! Men også foderautomater og fodersalg gik strygende.harmonikaklubben, der også deltog denne dag, støttede os ved at spille bl.a. Kuk, Kuk-valsen! Gæt en Fugl var svær, idet der var 10 fugle at gætte. Med en arbejdsindsats af Lars, Inger, Søren, til vinter mødes vi jo så i Allerslev gl. skoles lokaler med god samvittighed. Foreningernes Dag i Næstved 3. sept. kl Det blev en dejlig dag i fint vejr, hvor mange kom og så på vor stand også borgmester Henning Jensen. Vi henvendte os til børnene, så konkurrencen Gæt en Fugl blev afviklet i tiden fra kl , hvor John og Kurt havde hængt to billeder op af en Vibe og en Ugle, opsat et teleskop i børnevenlig højde, og med lidt hjælp fik børnene gættet fuglene og nedskrevet navn og adresse + tlf.nr. på en seddel, som Jette, Bente, Rita og Lisbeth hjalp med at udfylde. Den udtrukne vinder fik Havens fugle inkl. cd. Vi vil stille op igen næste år, da det er et velbesøgt arrangement. Nakskov Fjorddage. Foto: Klaus Bek Nielsen Nakskov Fjorddage 3-4. september Nakskov Fjorddages tema dette år var fjordens bronze- og jernalder, og DOF s stand var lørdag på Hestehovedet placeret blandt bronze- og jernalder udstillinger og en rygende smedievogn, hvor der blev smedet knive.. Midt i al røgen havde Lars og Holger travlt med salg af kasser, lytte, besvare spørgsmål og gæt en fugl, og Ole blev interviewet om Fjordens fugle af en lokal tv-station, mens Michael havde fugletur på Kuddeholm hvor 15 besøgende lyttede interesseret om fjordens fugleliv. Der var ikke så mange fugle ved Kuddeholm denne varme eftermiddag, men grågæssene bag Vejløskoven var meget urolige, og årsagen til dette var en Havørn, som det lykkedes deltagerne at se i teleskop. Udover ovennævnte havde DOF også en stand på efterårets Reventlowmarked. Er der DOFmedlemmer, der til næste år ønsker at hjælpe til på disse arrangementer skal man kontakte Lisbeth Pedersen (se adressesiden) 15

16 Forårstur til Getterön (Naturreservat i Hallands län) 2005 Tekst: Bente K. Christensen Udsigt over Getterön. Foto: Bente K. Christensen Lad mig sige det med det samme. Har du ikke allerede været på et af Nordeuropas fornemmeste fuglelokaliteter beliggende i udkanten af Varberg (Sverige), vil jeg råde dig til at tage derop. En flerdagstur i foråret blev ikke alene god, den blev supergod. Og hvorfor så det! Tja, havde man kendt de 11 fugleentusiaster der også deltog, kunne man nok komme på et kvalificeret svar. Min vurdering falder så ubetinget på stedet. Det at stå op fordi man nu engang skal forrette sin nødtørft og næsten falder over teleskoper - opstillet foran vinduerne, lige ud til det mest pragtfulde vådområde med så mange fugle, at man simpelthen bliver helt stum, hvilket under normale omstændigheder ikke plejer at anfægte ret mange i dette rejseselskab - altså det at blive og forblive tavse, næsten andægtige. At man havde glemt, hvorfor man var stået op, blev pludselig ligegyldigt og af angst for at andre skulle erobre et skop, skred man med det samme hen til dette umådelige vigtige redskab. Sådan startede hver morgen med en lille venskabelig slåskamp. Allerede ved ankomsten til Hallandskysten så vi at dette sted var helt specielt. At tænke sig: her skulle vi bo midt i et naturreservat. 100 m fra selve naturcentret er VOF-huset (Varbergs Ornitologiske Forening) placeret og her kan man leje sig ind på vandrehjemslignende for- 16

17 hold med et godt køkken, stor opholdsstue med udsigtsvinduer og VOF-bibliotek, som vi måtte benytte. Nærområdet er fint til udendørsture både morgen og aften. Af fugleoplevelser husker jeg bedst at der var mange gæs ved ankomsten, men endnu flere, da vi forlod stedet. Som vi så det var vi ankommet på udklækningstidspunktet - et mylder af gæslinge. Der var tranedans. Alle ænder var næsten repræsenteret. De elegante klyder, dobbeltbekkasiner, viber, hjejler, stor kobbersneppe, regnspove i begge størrelser og maaaaange flere. Et pungmejsepar havde vores bevågenhed. De byggede rede i en birkelund og negligerede os fuldstændigt. De blev trods stor ihærdighed ikke færdige, inden vi måtte af sted mod de sydlige regioner. Vi har dog ladet os fortælle at reden blev helt færdig. Vi kørte også ture i omegnen. Især skærgårdskysten mod nord var interessant. Åkulla lidt inde i landet er et dejligt naturområde, hvor vi på søen så sortstrubet lom. På vore ture observerede vi glenter, ravne, dværgfalk m.fl. Hvis du vil vide mere, så søg på nettet: Stor Kobbersneppe. Foto: Svend Frederiksen 17

18 Rovfugletælling og Ørnens dag - 2 jubilæumsarrangementer. I anledning af DOF s 100-årsjubiluæm i 2006 sætter foreningen fokus på rovfuglene med 2 landsdækkende projekter i begyndelsen af 2006: 1) optællingsdag d. 5 februar hvor der optælles rovfugle og 2) Ørnens Dag d. 19. februar, hvor der er arrangeret ørneture. Rovfugletælling søndag d. 5. februar: På denne dag har DOF-Storstrøm ikke arrangeret ture, men der bliver mulighed for via hjemmesiden at tilmelde sig som enkeltperson eller gruppe til at tælle rovfugle i et ønsket område. Mere information om dette på i begyndelsen af januar. For de medlemmer af DOF, der har et ønske om tælle rovfugle i et bestemt område, men ikke har mulighed for at tilmelde sig på hjemmesiden netfugl kan kontakte Michael Thelander (se adressesiden), der vil sørge for tilmeldingen på netfugl. Ørnens dag - ture søndag d. 19. februar : Nakskov Fjord. (Vestlolland) Mødested: Langø Havns p-plads, Langøvej kl Vi går ad diget mod Vejlø Skov og vender om omkring pumpestationen. Fra diget er der god udsigt over Nakskov Fjord, hvor der er mulighed for at se rastende eller fouragerende Havørne og rastende vandfugle. Turens længde er ca. 5 km. og vil vare ca. 3 timer. Medbring kaffe. Turleder: Michael Thelander. Handermelle, Lolland. Mødested: Handermelle, Lollands Sydkyst kl Kør ad landevejen Nyk.Fl. Rødby/Holeby. Ved 18 km-mærket drejes mod Øllebølle. Følg vejen 4,5 km. og drej t.v. ad Handermellevej. Der vil være teleskop til rådighed. Hvis vi ikke ser ørne her inden kl. 11, vil vi køre til en kyst eller sø tæt ved, hvor ørne kan ses! Vi vil selvfølgelig også kigge efter andre fugle, små som store. Turen slutter senest kl Turleder: Lars Munk m. fl. Avnø (Avnø Naturcenter) Sydsjælland. Mødested: P-pladsen ved flyvertårnet kl Kør ad Næstved-Vordingborg landevej (22) og drej ad Avnøvej i Sallerup til Flyvervej, som fører ud til flyvertårnet. Vi går en tur i området ud til Avnøfjorden, hvor ørnene plejer at fouragere i blishønseflokkene. I tilfælde af meget dårligt vejr kan man gå op i flyvertårnet. Turleder: Finn Jensen m. fl. Præstø Fjord. Mødested: P-plads ved Even Bro på vestsiden af Præstø fjord kl Havørn har ynglet nogle år ved Præstø Fjord og overvintrende svenske havørne ses ofte i området. Fra P-pladsen kører vi videre til Maderne øst for Præstø. Også mulighed for vandrefalk, duehøg, fjeldvåge og musvåge. Turen vil vare ca. 4 timer. Turleder: Steffen Holst. Tlf (+ flere) 18

19 VINTERTUR til Skåne Kongeørne, Glenter, masser af Musvåger, Sortspætter m.m. Søndag d. 26. Februar 2006 I en ny, moderne bus kører vi over Øresundsbron til det skønne sø- og bakkelandskab i det nære Skåne. Her er Musvåger næsten overalt, mange Røde Glenter, ænder, gæs og Sangsvaner. Vi kigger efter fuglene ved Börringe Sø-området, Vombsøen og nærliggende områder. Her skal nok være bl.a. Havørne. Vi regner også med at nå til Fyledalen nord for Ystad, hvor Kongeørn er et sikkert hit. Vi har også kig på en trægruppe på ruten, hvor Sortspætter ofte leder efter føde. Ravne, Vandrefalk, Blå Kærhøg, Isfugl og mange arter af mere almindelige fugle håber vi at få at se, og måske en større sjældenhed? Er der tilmed sne på jorden og klart frostvejr bliver det en fantastisk flot tur! Husk fornuftig påklædning og forplejning til hele dagen, vi kommer ikke ind nogen steder. Turledere: Ole Friis Larsen, Benny Steinmejer og Lars Munk Priser: Kr pr. voksen, kr. 140, - pr. ungdomsmedlem Afgang fra: Nykøbing Falsters Banegård kl Samkørsels-P-plads v/motorvejen ml. Nyråd/Stensved kl Næstved Banegård kl P-plads Rønnede, på Næstved-siden af motorvejen kl Desuden mulighed for opsamling lige før Øresundsbroen, hertil behøves mobiltlf. Retur i Nykøbing Falster ca. kl Tilmelding til: Lars Munk tlf eller mobil Oplys mødested, navn, tlf-nr. og antal ved tilmeldingen. Efter tilmelding indbetales snarest, dog senest d. 2/2-06, beløbet på bankkonto i Jyske Bank reg. nr konto Kan også sættes ind på Giro , DOF Storstrøms Amt v/jens Dithmarsen, Garvervej 3, 4700 Vordingborg. VIGTIGT: Mærk indbetalingen ØRN, navn og tlf.-nr. 19

20 Møder og Ture Møder Generalforsamling. Tirsdag d. 31/1 kl i Medborgerhuset, Skovvej 2 i Vordingborg. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om lokalafdelingens virksomhed det forløbne år 3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 4. Fremlæggelse af budget for det kommende år 5. Fremlæggelse af kandidatliste til bestyrelsesvalg 6. Fremlæggelse af kandidatliste til repræsentantskabsvalg (ikke valg i år) 7. Valg af revisor 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne gøres til genstand for generalforsamlingens beslutning, være formanden i hænde 14 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen: På valg er Palle Nygaard, Ole Friis Larsen, Benny Steinmejer, Nils Aarsø og Michael Thelander. Repræsentantskabet: Der er ikke i år valg til repræsentantskabet. Efter generalforsamlingen vises fotos. Tirsdagsmøder: Mødested: Allerslev gl. Skole, Enghavevej 4, Allerslev kl januar ved Palle Nygaard, der fortæller og viser fotos fra sin ringmærkerferie i Spanien. 14. februar ved Lars Munk, der fortæller om naturgenopretningsplanerne ved Kalløgrå på Lolland. 14. marts ved Brian Vielsøe, der fortæller om sine fugleoplevelser på den norske ø Utsira. Torsdagsmøder i Nykøbing F.: Møderne afholdes i det lille mødelokale på Centralbiblioteket, Rosenvænget 17, Nykøbing F. kl Torsdag d. 5. januar Torsdag d. 2. februar Torsdag d. 2. marts Ture Avnø. Søndag 15. januar kl Mødested: P-pladsen ved flyvertårnet Avnø Naturcenter. Det er rovfuglene, vi især håber at se, men også svaner, andefugle og de store blishønseflokke på fjorden er et smukt syn. Turleder: Finn Jensen. Tlf Dybsøfjorden rundt. Søndag 5. februar kl ? Mødested: Vester Egesborg kirkes p-plads, Næstved-Vordingborg landevej. I dag tælles der ørne, især. Men lad os da tage det hele med, alt afhængigt af vejret og om fjorden er frosset til. Stedkendt turleder: Lars Christoffersen, tlf Rådmandshaven/Næstved. Lørdag 11. februar kl ca Mødested: P-pladsen ved Næstved Rådhus Turen går ned til Susåen og Styrtet for at se Isfugl og Vandstær, videre gennem skoven, hvor det er Dompap, Spætmejse, flagspætter 20

21 og mejser, der kan iagttages. Husk vandtæt fodtøj, da stierne kan være meget våde. Turleder: Bent Rung Nielsen, tlf Ørnens Dag søndag d. 19/2: 1) Nakskov Fjord. (Vestlolland) Mødested: Langø Havns p-plads, Langøvej kl Vi går ad diget mod Vejlø Skov og vender om omkring pumpestationen. Fra diget er der god udsigt over Nakskov Fjord, hvor der er mulighed for at se rastende eller fouragerende Havørne og rastende vandfugle. Turens længde er ca. 5 km. og vil vare ca. 3 timer. Medbring kaffe. Turleder: Michael Thelander. 2) Handermelle, Lolland. Mødested: Handermelle, Lollands Sydkyst kl Kør ad landevejen Nyk.Fl. Rødby/Holeby. Ved 18 km-mærket drejes mod Øllebølle. Følg vejen 4,5 km. og drej t.v. ad Handermellevej. Der vil være teleskop til rådighed. Hvis vi ikke ser ørne her inden kl. 11, vil vi køre til en kyst eller sø tæt ved, hvor ørne kan ses! Vi vil selvfølgelig også kigge efter andre fugle, små som store. Turen slutter senest kl Turleder: Lars Munk m. fl. 3) Avnø (Avnø Naturcenter) Sydsjælland. Mødested: P-pladsen ved flyvertårnet kl Kør ad Næstved-Vordingborg landevej (22) og drej ad Avnøvej i Sallerup til Flyvervej, som fører ud til flyvertårnet. Vi går en tur i området ud til Avnøfjorden, hvor ørnene plejer at fouragere i blishønseflokkene. På turen i februar måned 2005 så vi 12 Havørne i et kikkertfelt ved rønnen, hvad alle deltagerne sent glemmer. I tilfælde af meget dårligt vejr kan man gå op i flyvertårnet. Turleder: Finn Jensen m. fl. 4) Ørnetur til Præstø Fjord. kl Mødested: P-plads ved Even Bro på vestsiden af Præstø fjord kl Havørn har ynglet nogle år ved Præstø Fjord og overvintrende svenske havørne ses ofte i området. Fra P- pladsen kører vi videre til Maderne øst for Præstø. Også mulighed for vandrefalk, duehøg, fjeldvåge og musvåge. Turleder: Steffen Holst. Tlf (+ flere) Vintertur til Skåne. Søndag d. 26. februar Se omtale af turen andetsted i dette nummer af Strømstæren. Feddet v. Præstø. Søndag 19. marts kl ? Mødested: P-pladsen v. campingpladsen (husk p-afgift) Vi vil gå ud til fugletårnet og på vor vej se efter Stor Tornskade, langs stranden vadefugle og på marken gæs og svaner. Måske gæster Havørnen os. Husk proviant. Turleder: Lars Christoffersen, tlf Et udpluk fra min scrapbog: Dødsangst Steffen og jeg skulle op til Ravnstrup Sø for at støbe grunden til et hus til fårene, som skulle sættes ud i området for blandt andet, at holde bjørnekloen nede. Imens Steffen skulle pakke noget værktøj sammen og lægge det på plads inden vi skulle køre, gik jeg rundt og kiggede til fuglene i området. Pludselig lød der en kraftig skrigende stemme nede i det høje græs en halv snes meter foran mig. Jeg kunne ikke høre, om det var fra en fugl eller hvad. Så kunne jeg se nogle strå i det høje græs bevæge sig, og lidt senere holdt skrigene op. Lidt efter så jeg en gnaver, måske en rotte, men jeg så ikke halen på den, passere et spor i græsset som Steffen havde lavet med sin plæneklipper. Et øjeblik efter, vel nok et par meter fra gnaveren, fulgte der så en lækat. Steffen var imidlertid færdig med sit forehavende, og vi skulle til at sætte hans trailer på bilen, da skrigene begyndte igen, så denne gang hørte Steffen dem også. Det varede vel et minut eller to, så holdt skrigene pludselig op, ikke som uddøende skrig, men et brat ophør. Skrigene var helt tydeligt udtryk for en markant dødsangst. Holger E. Jensen 21

22 Feltbissernes krambod maj-oktober 2005 Efteråret har allerede spillet ud med nogle af de fugle, vi kan holde særligt øje med i vinter. Der har været diskussioner om forskellene på Stor og Lille Korsnæb, efter at der er trukket korsnæb fra Sverige mod Danmark. Der har været en antydning af invasion af Nøddekrige den tyndnæbbede sibiriske race i modsætning til den tyknæbbede nordskandinaviske men den invasion ser lige nu ud til at være gået i stå. De første Silkehaler er kommet i store flokke, der er grå gæs i tusindvis på de sædvanlige lokaliteter især på Sydhavsøerne, og der er trompetdompapper igen. Nogle synes, at det er den samme trompetlyd, som vi hørte sidste år i stor stil, andre kan høre en forskel. Der er rigeligt at tage sig til og forhåbentlig masser af gode oplevelser at varme sindet med i felten i den forestående vinter. Men selv om noget peger fremad også i denne rapport, er det tilbageblikket, der tæller. Det er et halvt års oplevelser, der er med denne gang, så det har været nødvendigt at vælge ud med hård hånd, og der er næsten kun usædvanlige, sjældne og andre særlig bemærkelsesværdige forekomster med. Det halve år i rapporten går fra maj til oktober, så store dele af både forårstrækket og efterårstrækket tæller med, og ornitologerne i Storstrømsafdelingen af DOF er især flittige til at rapportere om trækket gennem amtet med hele tre af landets største træklokaliteter: Stevns, Gedser og Hyllekrog. Her er et eksempel på, hvor forskelligt efterårstrækket kunne opleves på samme dag de tre steder: 16/10. Højerup, Stevns: Musvåge , Stor Skrigeørn 1, Kongeørn 2, Havørn 4, Rød Glente 56+, Duehøg 2. 16/10. Gedser Fuglestation og Gedser Odde klokken : Lom sp 3, Gråstrubet Lappedykker 1, Rødstrubet Lappedykker 8, Lomvie/Alk 4, Almindelig Kjove 1, Fjeldvåge 2, Mosehornugle 1, Spurvehøg 2, Vandrefalk 1 hun, Grågås 655, Knortegås 525, Bramgås 802, gæs sp. 677, Sortand 20, Havlit 2 han, Toppet Skallesluger 11, Dværgmåge 101, Hvinand 2 han + 3 hun, Krikand 10, Fløjlsand 5, Pibeand 932, Spidsand 5, Stor Tornskade 2, Dompap 5 (en havde "trompetkald" ), Bjergvipstjert 2, Hedelærke 4, Lille Korsnæb 2, Sydlig Halemejse 8, Tornirisk 7, Sortmejse 1. 16/10. Hyllekrog, klokken : Musvåge 950, Fjeldvåge 25, Rød Glente 6, Spurvehøg 31, Blå Kærhøg 3, Havørn 2 ad. + 1 subadult + 1k, Kongeørn 1k, Stor Tornskade 1. Og så skal de meget flittige rapportører fra Møn også lige have en outsider -beretning med om trækket dér, selv om det gælder dagen før: 15/10. Møn Fyr klokken : Grågås 170 i 8 flokke, Blisgås 76 i 2 flokke, Bramgås 203 i 4 flokke, gæs sp. 125, Musvåge 26, Fjeldvåge 17, Rød Glente 23 (11 sammen ellers 1-4), Blå Kærhøg 7 brune, Spurvehøg 42, Vandrefalk 1 rastede over skoven, Trane 302 i 7 flokke, Træløber 7 rastede, Gærdesmutte 17 (incl. Klinten og Bødkermosen), Sangdrossel 2, Vindrossel 2, Rødhals 2, Stenpikker 2, Skærpiber 1, Bjergvipstjert 1, Bjergirisk 1, Gråsisken 2, Dompap 1 rastede, Finker i småflokke, Lille korsnæb 1, Rørspurv 2. Gedser Fuglestation står stadig over for en ukendt skæbne. I øjeblikket er det amtet, der ejer den og ingen ved, hvad der skal ske med stedet, når amtet lukker og slukker. Gedser Fuglestation 22

23 markerer sig ellers som landets suverænt vigtigste fuglestation med imponerende ringmærkningsresultater. På en enkelt dag blev der 9. oktober ringmærket 818 fugle på stationen, blandt andet Lille Fluesnapper og Græshoppesanger. Louis A. Hansen har ikke talt ved Gedser dette efterår, men ved Hyllekrog. Her er et enkelt eksempel: 31/8. Hyllekrog og Brunddragene: Rødstrubet Lom 2, Ederfugl 45, Sorthalset Lappedykker 1 rastende, Sølvhejre 2, Fiskehejre 5, Spidsand 59, Skeand 7, Fjordterne 3, Splitterne 2, Sølvmåge 9, Spurvehøg 39 (og mindst 2 rastende), Sort Glente 1, Rørhøg 11 (mindst 1 rastende) Steppehøg 1 2k-han, Tårnfalk 9 (plus mindst 5 rastende), Dværgfalk 2 (samt 1 rastende), Fiskeørn 2, Hvepsevåge 165, Musvåge mindst 3 (hvoraf en med en mistænkelig dragtlighed med Ørnevåge, men syntes ikke stor nok og uden vinduer i hånden), Hjejle 2, Stenvender 1, Strandhjejle 1, ryle spp. 2, Dobbeltbekkasin 4, Almindelig Ryle 10, Tinksmed 1, Hvidklire 5, Mudderklire 1, Stor Regnspove 12, Stor Flagspætte 1 rastende, Mursejler 7, Landsvale 841, Digesvale 74, Bysvale 48, svale spp. 760, Gul Vipstjert 603 (mindst 100 rastende på DOF s fåreklippede areal), Lille Korsnæb 13, Skovspurv 5 (muligvis blot til rast ved fyret), Stillits 2 (til rast), Rødstjert 1 rastende, Gærdesanger 1 rastende, Tornsanger mindst 5 rastende, Rødrygget Tornskade 1 rastende, Gulspurv 1 ynglepar, Hvid Vipstjert ynglepar + Rådyr 2 og Hare 1-2. Og her er en trækdag med store gåsetræk på to lokaliteter: 17/10. Gedser: Edderfugl 21, Pibeand 5.870, Knortegås , Bramgås , gæs sp. 5, Dværgmåge /10 Stevns: Bramgås , Knortegås 3.400, Pibesvane 26, Havørn 2, Rød Glente 8, Duehøg 1. Med i indtrykket af store trækdage i amtet hører også Hvepsevågens Dag ved Hyllekrog. I år holdt DOF træf der for anden gang, men der var både færre ornitologer og hvepsevåger end sidste år. Her er dagens tal fra DOF-basen: Hyllekrog 28.8: Grågås 20, Krikand 35, Spidsand 11, Havlit 8, Hvepsevåge 148, Havørn 3, Rørhøg 3, Duehøg 1, Spurvehøg 56, Musvåge 2, Fiskeørn 7, Tårnfalk 4 rastende og 1 på træk, Dværgfalk 1, Lærkefalk 1, Splitterne 15 fouragerende langs kysten, Fjordterne 2 fouragerende, Gøg 1 rastende, Digesvale 5, Gul Vipstjert 78, Hvid Vipstjert 10 rastende, Sumpmejse 3 rastende, Rødrygget Tornskadet 2, Stær 25, Lille Korsnæb 2. Og så en rettelse: I Strømstæren nr. 2 for 2005 står der i Feltbissernes Krambod, at hele 18 Vandrefalke trak mod nordøst ved Udby den 19. marts i år. Det ville sikkert have været et flot syn, men er altså en slagfejl. Der skulle have stået én. 23 Lappedykkere, storke, gæs og ænder Sortstrubet Lom 1 adult i sommerdragt fouragerede ud for Korselitse Hovedskov 27/6. Islom 2 i sommerdragt trak forbi Feddet 5/5. 1 adult i sommerdragt rastede hele dagen ved Gedser Odde 22/5. På efterårstrækket trak en storlom Islom eller Hvidnæbbet Lom, adult i sommerdragt mod øst ved Klintholm Havn 11/9. Nordisk Lappedykker 5 ved Ålebæk Strand 5/10 er et pænt tal. Sorthalset Lappedykker 14 talt i Gødstrup Sø 14/6. Den lokalitet havde det i det hele taget godt med lappedykkerne i år. For-

24 uden de sorthalsede blev der samme dag talt 6 Toppet Lappedykker, 12 Gråstrubet Lappedykker og 1 Lille Lappedykker i søen. Lille Lappedykker Fra midt i september til begyndelsen af oktober blev der flere gange talt 35 i Guldborgsund ved Nykøbing F, mellem Lergraven bådeplads, i strømmen og ved broen, hvor de er et sikkert hit, hvis man kigger ud af vinduet fra Lollandsbanen, når toget kører over broen om vinteren. Sodfarvet Skråpe 1 fløj sydover ved Møn Fyr 10/9 sidst på formiddagen, og selv om den ikke satte fod på mønsk grund, tæller den alligevel som den anden forekomst af arten på Møn. Den første var en fugl, som blev fundet død i Rørdrum Kun ganske få meldinger i år. 2 paukede ved Røgbølle Sø midt i maj og blev blandt andet hørt 11/5 og 14/5. Silkehejre 3 trak ind ved Ålebæk Strand 26/5 om morgenen. 1 på plads ved Hegnede på Møn fra 26/5 til 29/5. 2 rastende fugle blev set fra den røde lade ved Hegnede om morgenen 22/6. Sølvhejre 2 fløj mod nordvest om morgenen ved Hyllekrog 31/8. Hvid stork Ikke nær samme aktivitet af denne art som sidste år. 1 trak mod syd ved Væggerløse 14/5. 1 landede på skorstenen på den gamle tørmælkstation ved Lendemarke på Møn 21/5 og trak senere i sydvestlig retning. 1 set ved Fiskebæk Sø 30/5. 1 rastede i området mellem Røgbølle Sø og Søndersø 1/6. En rapporteret i Ugebladet for Møn ved Lerbæk uden dato i begyndelsen af juni. Sort Stork 1 trak ved 13-tiden over Bøtø Plantage 27/8. Snegås 1 rastede på Nyord enge 19/5 sidst på dagen. Blisgås 250 blev sammen med grågæs jaget omkring af 2-3 ørne og 1 Vandrefalk ved Røgbølle Sø 18/10. Et fantastisk syn, skrev rapportøren på DOF-Storstrøms hjemmeside. Dværggås 2 rastede sammen med grågæs ved Kalløgrå 18/10. 1 rastede Kalløgrå 29/10. Bramgås trak nordover i begyndelsen af maj i kæmpekiler over Bøtø vakte opmærksomhed 7/5. Rustand 5 rastede hele formiddagen på Sækkesand og er formentlig de samme fugle, som sås sidst på eftermiddagen længere nordpå ved Ølsemagle og Køge. Rødhovedet And Ifølge DOF s DATSYprojekt har det i år været en af de glædelige overraskelser i den danske fugleverden, at 12 par Rødhovedet And har ynglet i Maribosøerne, og der blev set mindst 8 kuld unger. Fuglene har været diskrete, for det store antal afspejler sig ikke i forårets indberetninger til DOF Storstrøm: 1 set ved Maribo Søndersø 1/5. 2 hanner og 2 hunner ved Søholt 14/5. 2 hanner og 1 hun i Hejrede Sø 11/6. Til gengæld har ynglesuccesen være synlig i efteråret: Hele 27 blev set i Hejrede Sø 10/10, og deraf var 18 hunfarvede og 9 hanfarvede. Dagen efter blev der set 14 i samme sø. 8 hanner og 9 hunner blev set i Hejrede sø 30/10. Hvidøjet And 1 adult han rastede i Hejrede Sø sidst på dagen 28/7. 1 igen i Hejrede Sø 15/10. 1 på Røgbølle Sø 18/10. 1 han i Røgbølle sø 30/10. Edderfugl over trak forbi Gedser Odde 15/10. Stellersand 1 trak forbi Gedser 25/10. Stor Skallesluger har en af sine vigtigste ynglelokaliteter langs kysterne i den østlige del af amtet. 27/6 blev der set 1 hun med 17 unger (største kuld til dato) ved Sdr. Alslev Strand, 1 hun med 4 unger vest for Grønsund gamle færgehavn, 1 hun med 6 unger ved Korselitse Østerskov Abildvig, 1 hun med 9 unger nord for Hesnæs Havn, 1 hun med 3 unger ved Pomlerende, 1 hun med 7 unger ved Korselitse Bønnet Skov og 1 hun med 8 unger syd for Generalens Lysthus i Korselitse Hovedskov. Amerikansk Skarveand 1 i Søndersø 14/5. Stadig i Maribosøerne blev 1 han i pragtdragt set sammen med 1 hun fra Skovby om morgenen 26/6. Og der var 2 hanner og 1 hun i Maribo Søndersø 8/7. 24

25 Rovfugle Havørn Ifølge DOF s Projekt Havørn er der seks ynglepar i Storstrøms Amt. Af de to par på Sjælland har parret ved Gavnø i år fået én unge på vinger, og to unger er fløjet fra reden ved Evensø. På Lolland er der fire ynglepar. Parret ved Hejrede Sø har fået to unger på vingerne, og fra reden i Roden Skov er der fløjet én unge ud. De to andre par ved Enehøje i Nakskov Fjord og på Østlolland har ikke haft held med at yngle. Yngre fugle af arten blive jævnligt set her og der i amtet. Der er ingen rapporter om nye ynglepar i Storstrøms Amt i år. Kongeørn 1 trak ind ved Højerup på Stevns 11/9. 1 ungfugl rastede sidst på formiddagen ved Fakse Ladeplads 12/9, før den fortsatte mod syd. 1 rastede ved Søholt og trak derpå mod øst 11/10. 1 immatur trak ved Højerup på Stevns 15/10. Lille Skrigeørn 1 ældre fugl blev set ved Aborrebjerg flere gange 5/5, og igen to gange ved Aborrebjerg 6/5. Samme dag trak 1 3K er lavt mod nord ved Lundegård syd for Feddet. 1 trak sydvest over Hyllekrog 16/8. 1 set i trækforsøg ved Hyllekrog 21/8, men gav op og forsvandt mod nord. Stor Skrigeørn 1 trak ind over Højerup på Stevns 16/10. Steppeørn 1 ungfugl blev set over Borreby Mose 8/10. Det kunne være samme fugl, der blev set over Bogø med kurs mod Falster 12/10. Det var sikkert også samme fugl, der gjorde trækforsøg fra Hyllekrog, men opgav og forsvandt mod nord 13/10. Dværgørn 1 lysebrun mellemtype af denne ørn i musvågestørrelse trak mod sydvest ved Holtug på Stevns 18/8. Rød Glente 13 på træk mod sydvest over Avnø 3/10 er et flot tal dér. 103 trak ved Højerup på Stevns 15/10, og samme dag kom 23 forbi ved Møn Fyr. Sort Glente 1 gjorde trækforsøg ved Gedser Odde 25/5. 1 trak mod vest ved Sildestrup Strand 29/5, og samme dag blev 1 set ved Aborrebjerg. 1 blev set ved Mandemarke Bakker 4/6. 1 trak nordvest ved Ny Borre 8/6. 8 trak ved Stevns 31/8. 1 trak mod sydvest ved Mandehoved på Stevns 25 10/9. 1 trak mod vest-sydvest over Mandehoved på Stevns 25/9. 1 trak over Avnø 3/10. Rørhøg 103 indtrækkende ved Stevns 31/8 er et stort tal. Hedehøg 2 trak ind ved Stevns 31/8. 1 ungfugl kom ind over Høvblege fra øst og fortsatte mod vest 6/9. Steppehøg 1 2K han trak forbi Gedser mod nord 4/5. 1 2K-han fouragerede nordover ved Øster Ulslev på Lolland 14/5. 1 2K er set ved Aborrebjerg 21/5. 1 adult hun trak ved Gedser Odde 27/5. 1 han trak mod sydvest sidst på formiddagen ved Højerup på Stevns 30/8. 1 2k-han trak smuk som dagen 31/8 ved Hyllekrog. 1 han trak mod sydvest ved Bøgeskov Havn på Stevns 31/8. 1 2k-han trak mod sydvest ved Mandehoved på Stevns 10/9. 1 trak sidst på formiddagen ind over Højerup på Stevns 11/9. Steppehøg 1 1k er trak ind over Gedser Odde 12/9 ved middagstid og satte derpå kursen mod nord op over Falster. Det samme gentog sig i øvrigt dagen efter på samme tidspunkt. 1 adult hun trak i vest-sydvestlig retning over Mandehoved på Stevns 24/9. 1 1k er trak ud fra Gedser Fuglestation 9/10. 11k er trak forbi Gedser 15/ k er trak ved Gedser Odde 21/10. Ørnevåge 1 havde vældig god tid med at trække mod nordvest i lav højde hen over 5 måbende observatører ved Gedser Fuglestation 10/7 efter at være blevet opdaget på en græsplæne. Musvåge lagde vejen forbi Højerup på Stevns 15/10, men langt mindre kan også gøre det, som for den observatør, der glædede sig over en enkelt børringevåge, næsten hvid med sorte vingespidser 10 km øst for Tårs Færgehavn 23/9. Hvepsevåge Gav ikke så store trækdage, som sidste år. Et pænt tal for i år var 572 ved Stevns 31/8. Spurvehøg trak ind ved Stevns 31/8. Duehøg 1 1k-han slog forgæves efter en Ringdue ved frokosttid over Bødkermosen 10/9.

26 Tårnfalk Selv om en del af dem trækker, er der vist ikke mange, der rigtig regner med den art ved trækstederne, og 106 indtrækkende ved Stevns 31/8 er ikke bare lidt af et særsyn, men også rekord for arten på den lokalitet. Aftenfalk 1 han fouragerede over markerne ved Aborrebjerg på Møn 6/9. Lærkefalk 5 fangede guldsmede til aftensmad i det varme vejr sidst på eftermiddagen 6/9 ved Maribosøerne. Vandrefalk Der er nu to ynglepar i Danmark, men kun det ene parret ved Møns Klint har fået unger på vingerne. I år var der tre unger i reden. Jagtfalk 1 rastede og trak derpå nordover ved Gedser Odde 30/10. Odinshane. Foto: Svend Frederiksen Hønsefugle, traner, vadere, måger og terner Agerhøne - 9 kyllinger var på fri fod ved Myrup 26/8, da en kat kom på sporet af dem og fangede den ene, men historien endte alligevel lykkeligt for agerhøneungen som blev befriet i live af observatøren og sluppet løs i naturen igen. Vagtel 1 sang ved Sydklinten på Møn 22/5. 1 sang ved Kobbelgårdsvej 27/5. 1 sang vest for Busemarke 28/5. 1 sang på en mark ved Kobbelgårdsvej både midt på dagen og om natten 8/6. Hen mod midnat lød det karakteristiske pit, pit, pit fra mindst 10 fugle, der fordelte sig i tre grupper og fløj lavt ved Sundby, Nykøbing F, 16/6. 26

27 Engsnarre 2 sang vest for Kobbelgårdsvej natten til 28/5. 1 sang ved Råby Sø 8/6, og blev til 2 samme sted 15/6. 4 sang ved Røde Bro 12/6, blev til 5 21/6 og tog til i antal til 11 samme sted frem mod midnat 11/7. Plettet Rørvagtel 3 sang lidt efter midnat ved Nysted 12/5 og blev hørt af natteravnen Lars Munk. Trane 1 par med 2 små cirka ugegamle dununger set af flere fra det nordlige fugleskjul ved Bøtø 2/ trak forbi Gedser 15/10. Lille Præstekrave 2 adulte fugle set med 2 dununger i Rettestrup grusgrav 2/7. Krumnæbbet Ryle 104 rastede ved Kalø Grå 28/8. Kærløber 3 ved Avnø 14/7. 1 adult rastede ved Kaløgrå 24/7 og 1 samme dag ved Lidsø. Fuglen ved Kaløgrå blev spottet igen 31/7. 2 set på Ulvshale nordstrand 27/7 dagen efter var der 3 på samme lokalitet. 3 ungfugle på Ulvshale nordstrand 23/8. 2 ungfugle set ved Kalø Grå 28/8. Damklire 1 meldt rastende ved Lidsø på Lolland 23/6. Odinshane 1 1k er set om morgenen 12/8 ved Bøtø nor. 4 rastede samme sted og blev set fra det sydlige fugletårn af flere observatører 20/8. Stribet Ryle 1 sandsynlig fugl af arten set ved Majbølle Nor af tre observatører i halvanden time midt på eftermiddagen 25/5. 1 rastede øst for fugletårnet ved Majbølle Nor på Lolland 26/6. 1 rastede ved sydspidsen af Feddet 16. og 17/7. 1 rastede ved Lidsø 29/7 og set igen 31/7 og 4/8. Mellemkjove 3 kom forbi Gedser 9/ k er gled forbi Gedser Odde på 60 meters afstand og i 10 meters højde over landet en kanon observation. Lille Kjove 1 adult fugl trak mod vest over Feddet 11/9. 1 rastede sammen med 3 Almindelig Kjove på Feddet 1/10. Sorthovedet Måge denne art er under indvandring til Danmark og ses stadig oftere på flere lokaliteter, mest i Jylland, men også i Øst- og Nordsjælland som på Ølsemagle Revle og ved Køge. I Storstrøms Amt er arten meldt to gange i perioden. 1 ynglepar blev fundet på Lindholm i Karrebæk Fjord 24/5, og tre adulte fugle blev set sammen med andre måger på Enehøje i Nakskov Fjord 28/5. Øen er ikke særlig besøgt, og det er ukendt, om fuglene har oversomret eller måske endda ynglet på Enehøje. Hættemåge 400 adulte med cirka 50 unger blev talt i kolonien på Hasselø nor 26/6. Dværgmåge 575 set fra naturskolen ved Maribo Søndersø 1/ adulte og ungfugle sammen ved Havlykke på Østfalster 8/ trak mod syd ved Gedser Fuglestation 16/10. Ride 1 ungfugl set ved Kraneled 29/10. Rovterne 1 rastede ved Sækkesand og 1 trak mod sydvest ved Ulvshale nordstrand 5/8. 1 rastede ved Sækkesand 6/8, 11/8 og 14/8 og igen 15/8 antagelig samme fugl. Hvidvinget Terne En af forårets store oplevelser, da et stort antal i løbet af et par hektiske dage trak gennem det østlige Danmark. Det begyndte 13. maj. Ved Bøtø blev 11 set, 3 trak nordover ved Høvblege, og 2 blev set ved Ålebæk Strand men det var ved Maribosøerne, festen foregik den dag med over 125 Hvidvingede Terner. Observatørerne berettede, at det begyndte med og derefter hurtigt tog til, mens der blev talt og talt, men indrømmet meget svære at holde rede på og da hele søen ikke kunne overskues perfekt fra Søholt er dette tal derfor kun et minimum! Under en af tællingerne kom mindst 30 individer pludselig trækkende højt og forsatte uden at stoppe op, mod øst-nordøst. Og på et øjeblik var det næsten forbi. 1 blev set sammen med 4 Sortterner over Søndersø ved Søholt 14/5, 3 rastede ved Bøtø 14/5 og 3 ved Jordbassinerne i Stege. 3 blev set ved Søholt 15/5, og 3 adulte fugle trak mod sydvest over Nyord 21/6. Søkonge 1 rastede om morgenen på vandet ud for Hyllekrog 29/8. Duer, ugler, spætter, pibere m.m. Huldue 1 hørt ved Eistrupholme mellem Tystrup og Bavelse søer 1/5. 1 sang ved Hunosøen, Jydelejet, 29/5. 27

28 Lille Korsnæb. Foto: Svend Frederiksen Natravn 1 sang i Ulvshaleskoven 22/5 og blev hørt igen 27/5. Hærfugl 1 set ved Klintholm Havneby 4/5. 1 rastede ved Vogterhuset på Ulvshale nordeng 22/5. 1 set i haverne omkring Hårbølle Havn 8/6. Biæder Et par stykker hørt flere gange på træk nordover ved Ålebæk Strand 22/5. 1 trak mod nord ved Gedser Odde 23/5. 1 trak mod nord ved Høvblege 27/5. 1 fløj fra Hårbølle på Vestmøn mod Falster ved middagstid 28/5. 1 rastede ved Gedser Fuglestation 25/6. 1 trak mod nordvest ved Gedser Fuglestation 26/6. 1 hørt ved Bøtø 3/6. Sortspætte 1 trak ind fra øst ved Aborrebjerg om eftermiddagen 6/5, og det var et sjældent syn på Møn. Lille Flagspætte 1 hun set ved Myrup 23/8. Vendehals 1 rastede i krattet ved Gedser Fuglestation 8/5. 1 hørt i Stenskoven 21/5. 1 ved Kalløgrå 28/8. 1 set ved Myrup, 22/8., 23/8. og 1/9. Toplærke 1 trak sydover fra Gedser 9/10. Hedelærke 2 syngende fugle i Rettestrup grusgrav 23/6. og 2/7. Korttået Lærke 1 trak mod sydvest over Højerup på Stevns 26/9. Digesvale 60 i en grusgrav ved Uglehøj Samme observatør talte 708 digesvalehuller i grusgraven 10/7. Rødrygget Svale 1 trak østover ved Mandemarke Have 15/5. 1 rastede ved Møns Klint 16/5. 28

29 Markpiber 1 fundet ved p-pladsen på Gedser Odde 22/5, hvor den rastede et øjeblik og trak videre mod nord. 1 trak mod sydøst ved Hyllekrog 7/9. Rødstrubet Piber 1 ungfugl rastede på stranden ved Hyllekrog 30/8. Citronvipstjert 1 hun set kortvarigt og hørt fint om formiddagen ved Mågenakken, Ulvshale på Møn 27/9. Smådrosler, sangere m.m. Blåhals Arten yngler i Sønderjylland og har i år fået særlig opmærksomhed i landets øvrige sydlige områder også på Lolland og Falster men der er ikke fundet ynglepar i Storstrøms Amt, selv om arten yngler i Tyskland helt op til Østersøen og af og til går i nettet på Gedser Fuglestation. Sortstrubet Bynkefugl 1 rastede sidst på dagen ved Brunddragene 7/9. Misteldrossel 7 fløj over det store fugletårn ved Bøtø 13/ trak ved Feddet 25/10. Høgesanger 1 1k er ringmærket på Gedser Fuglestation 22/8, og sandelig om ikke 1 mere af årets unger gik i nettet samme sted dagen efter, 23/8, og fik ring på som souvenir. Savisanger 1 sang ved Røgbølle Sø fra 11/5 og i hvert fald til 23/5. 1 sang tidligt om morgenen ved Bøtø 3/6. Drosselrørsanger 2 sang ved Røgbølle Sø 11/5, 14/5 og i hvert fald indtil 1/6. 1 sang ved Maribo Domkirke 23/5. 1 sang i flere dage ved Jordbassinerne, Stege, i begyndelsen af juni og i hvert fald til 14/6. 1 blev ringmærket ved Gedser 2/7. Skovsanger 1 sang ved Ålebæk Strand 3/5. Brun Løvsanger 1 ringmærket ved Gedser Fuglestation 30/10. Hvidbrynet Løvsanger 1 ringmærket på Gedser Fuglestation 22/9. 1 rastede ved Hærvej i Højerup på Stevns 24/9. 1 ringmærket på Gedser Fuglestation 26/9. 2 ringmærket på Gedser Fuglestation 1/10. Arten optrådte også med en enkelt repræsentant ved henholdsvis Hyllekrog og Mandehoved på Stevns 2/10 begge fugle om morgenen. 29 morgenen. 1 fouragerede ved Gedser Fuglestation 4/10. 1 ved Mandehoved på Stevns 5/10. Rødtoppet Fuglekonge 1 sang ved Kildestrup Strand 14/5. 1 hørt i nordenden af Stenskoven nord for Næstved 14/5 og 15/5. 1 sang ved Havrehøj p-plads i Klinteskoven på Møn 27/5. Lille Fluesnapper 1 rastede ved sydkanten af søen ved Nyord kirkegård 15/5. 1 1k er ringmærket på Gedser Fuglestation 21/9. Pirol 1 sang ved Højstrup på Stevns 14/5. 1 sang ved Søholt om formiddagen 15/5. 1 hørt i Stenskoven 21/5. 1 sang ved Ålebæk Strand 26/5. 1 trak mod syd ved Gedser radarstation 20/8. Sortkrage 1 set på Møns Klint 16/5, arten er almindelig i den sydlige del af amtet, men er et sjældent syn på Møn. Nøddekrige 1 rastede ved Gedser Odde 25/9. 2 trak mod sydøst over Gedser by 14/10. Gulirisk 1 sang ved Marielyst på Falster og 3 sang ved Feddet 3/5. 1 sang i Vestre Voldgade i Nykøbing F 8/5. Dompap trompeterne spøger stadig. For eksempel blev 2 han og 3 hun hørt og set i skoven ved Hejrede Sø 18/10. Kilder: Aktuelle observationer på DOF Storstrøms hjemmeside 1. maj 31. oktober 2005, diverse DOF-rapporter, en smule fra DOF-basen Storstrøms Amt samt breve og mail fra Niels-Jørgen Tortzen, Mogens Hall Jensen og Lisbeth Petersen. Stof til næste udgave af Feltbissernes Krambod for perioden 1. november 2005 til 1. februar 2006 skal være tilsendt undertegnede senest 5. februar. Ole Friis Larsen Bibrostræde Nakskov [email protected]

30 Januar Torsdag 5. Torsdagsmøde kl i Nykøbing F. Tirsdag 10. Tirsdagsmøde kl i Allerslev Søndag 15. Avnø kl Tirsdag 31. Generalforsamling kl i Vordingborg Februar Torsdag 2. Torsdagsmøde kl i Nykøbing F. Søndag 5. Dybsøfjorden kl ? Lørdag 11. Rådmandshaven kl Tirsdag 14. Tirsdagsmøde kl i Allerslev Søndag Søndag 19. ØRNENS DAG: Nakskov Fjord kl Handermelle kl Avnø kl Præstø Fjord kl Vintertur til Skåne Marts Torsdag 2. Torsdagsmøde kl i Nykøbing F. Tirsdag 14. Tirsdagsmøde kl i Allerslev Søndag 19. Feddet, Præstø kl ? 30

31 Lokalbestyrelsen Adressesiden Tlf.: E-post: Palle Nygaard, Gedser Fyrvej 1, 4874 Gedser (Formand) Jens Dithmarsen, Garvervej 3, 4760 Vordingborg (Kasserer) Michael Thelander, Løjtoftevej 175, 4900 Nakskov Nils Aarsø, Herlufsholm Kostskole, 4700 Næstved Lars Christoffersen, Jarsskovvej 8, Vester Egesborg, 4700 Næstved Finn Jensen, Heibergsvænge 3, 4700 Næstved Lars Munk, Ballegårdsvej 13, Radsted, 4990 Sakskøbing Benny Steinmejer, Grønsundsvej 289, Meelse, 4871 Horbelev Ole Friis Larsen, Bibrostræde 11, 4900 Nakskov DOF-Storstrøm hjemmesideadresse webmaster: Jens Dithmarsen Lokalafdelingens girokonto v/ Jens Dithmarsen Garvervej Vordingborg Repræsentantskabsmedlemmer Palle Nygaard Lars Christoffersen Nils Aarsø Lolland-Falsterrapporten Renè Christensen Froensevej Eskilstrup Tlf.: Mønsrapporten Per Schiermacker-Hansen Klintholm Havnevej Borre Tlf Tur-koordinator Nord for Storstrømmen: Lisbeth Petersen Myrupvej 20 B 4700 Næstved Tlf [email protected] Syd for Storstrømmen: Benny Steinmejer Naturbeskyttelsesrådet Nils Aarsø Friluftsrådet i Storstrøms Amt Sven Larsen Hestehavevej 6, Bursø 4930 Maribo Tlf [email protected] Caretaker- og punkttællingsprojektet Lars Munk, Michael Thelander og Uffe B. Nielsen Nørremarksvej Maribo Tlf.: [email protected] Projekt Ilanddrevne Fugle Uffe B. Nielsen DOFbase-koordinator Kurt Bonde Colbjørnsensvej Nykøbing F. Tlf [email protected] Revisor Jan Blichert Hansen Medlemsregistrering Michael Thelander Gedser Fuglestation Gedser Fuglestation Gedser Fyrvej Gedser Tlf.: [email protected] Stationsleder: Palle Nygaard Styregruppe: Jens Dithmarsen, Benny Steinmejer Palle Nygaard, Hans Lind og Jens W. Christoffersen. Ungdomsudvalg Lars Christoffersen (formand) 31

32 Returneres ved varig adresseændring Afsender: Michael Thelander Løjtoftevej Nakskov ISSN Fra Sydøsteuropa til Gedser Ørnevåge 2k fotograferet ved Gedser Fuglestation 10/7. Foto: Palle Nygaard