INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Antal vinger Antal jægere INSTITUT FOR BIOSCIENCE/DCE, KALØ, AARHUS UNIVERSITET 2016/17 Kære jæger/indsender af vinger* Vi vil gerne takke for indsendelse af vinger gennem sæsonen 2016/17. Samtidig håber vi, at der også i den kommende sæson vil være tid til at indsende vinger. *:Vær opmærksom på, at vi udsender denne mail til alle de jægere der igennem årene har haft kontakt med. Det betyder, at flere modtagere ikke nødvendigvis har indsendt vinger i den seneste jagtsæson. Se nedenfor. I alt vinger blev indsendt i sæsonen 2016/17 Resultatet af sæsonens vingeundersøgelser blev vinger. Dette tal omfatter 5 vinger fra nilgås, der som invasiv art har haft jagttid i perioden 1. september-31. januar siden Årets resultat er en anelse højere end sidste år, men vi har tilsyneladende et stabilt niveau på til vinger årligt (se figur). Sæsonen blev kendetegnet ved et fald i antallet af svømmeænder og gæs, hvor en stigning i antallet af kortnæbbet gås var resultatet af at januar-jagten blev genåbnet for denne art i sæsonen 2016/17. I alt 452 jægere indsendte vinger Vinger Jægere Figur 1. Antallet af jægere der har indsendt vinger til vingeundersøgelsen og det totale antal vinger i årene 1986 til 2016.

2 Resultater og information per Som tidligere annonceret bliver der ikke mere udsendt årlige breve med resultater og information til de jægere der har indsendt vinger i den seneste sæson. Årets resultater vil i stedet blive udsendt per . Vi har igennem den sidste jagtsæson opfordret alle indsendere af vinger til at indsende deres sammen med vingerne, og mange har fulgt denne opfordring. Vi kan dog ikke udelukke, at der mangler en adresse på flere indsendere, som derfor ikke vil modtage årets information. Det skal vi være de første til at beklage. En fordel ved brug af er dog, at vi kan udsende information til alle de jægere der tidligere har bidraget, men ikke været aktive indsendere i den eller de seneste sæsoner. Vi vil fremover udsende information om vingeundersøgelsen til alle de jægere der igennem de sidste mange sæsoner har indsendt vinger og som vi har en adresse på. Hvis man ikke ønsker at modtage information per , eller på et senere tidspunkt ønsker at komme af listen, kan man kontakte på (vinger@bios.au.dk) eller på telefon ( ). adresser har det med at blive skiftet ud en gang imellem. Husk derfor at skrive en eventuel ny e- mail adresse på vingekuverterne eller send en mail til. Har du venner eller familie der ingen adresse har eller ikke har modtaget mail fra os, håber vi, at du vil hjælpe med at formidle årets resultater eller opfordre til at indsende en adresse til os. Hvorfor indsende vinger? Hvad er formålet med at indsende vinger, når nu alle jægere indberetter udbytte for alle arter? Svaret er, at vi med vingerne får et meget mere detaljeret billede af udbyttets sammensætning, da vi bestemmer både alder og køn for de enkelte arter ud fra vingerne. Derudover giver vingeundersøgelsen en tidsfordeling af afskydningen gennem sæsonen, hvor vi med vildtudbytte-indberetningerne kun får ét samlet udbyttetal for sæsonen. Tidligere anvendte vi også vingeundersøgelsen til at beregne udbyttet af de enkelte arter af fx svømmeænder og gæs, som blev indberettet af jægerne i samlede grupper og ikke på artsniveau. Men nu hvor indberetning sker via internettet, er der ikke længere behov for at anvende de indsendte vinger til denne beregning. Danmark har med vildtudbyttestatistikken og vingeundersøgelsen et af verdens bedste systemer til registrering af jægernes udbytte. Den viden der opnås, bruges direkte i Vildtforvaltningsrådet ved de løbende jagttidsreguleringer, og er medvirkende til, at danske jægere opnår mest mulig jagt under hensyn til naturlige ændringer i bestandene, og at jagten derved udføres på et bæredygtigt grundlag. Fortsæt derfor med at indsende vinger og få gerne naboen med.

3 Præmier i næste sæson Vi fortsætter med at uddele mange og gode præmier i næste sæson: 1) Èn 4 dages duejagt med Buhls Jagtrejser - udtrækkes blandt alle indsendere ved sæsonens afslutning 2) Ét gavekort på kr ,- til Korsholm (sponseret af DJ) - udtrækkes blandt alle indsendere ved sæsonens afslutning 3) Jagtknive (sponseret af DJ og Korsholm) - for hver indsendte vinger pr. måned udtrækkes der én jagtkniv blandt månedens indsendere Vinderne i sæsonen 2016/17 Årets vinder af 4 dages duejagt i England med Buhls Jagtrejser blev Emil Hansen, København V, som gennem sæsonen indsendte i alt 5 vinger. Årets vinder af et gavekort på kr ,- til Korsholm, sponseret af DJ, blev vundet af Ole Bertelsen, Årre. Ud over vinderen af duejagten i England og vinderen af et gavekort på kr ,-, blev der udtrukket 11 andre indsendere, som vandt en kniv. Alle vinderne kan ses på vingeundersøgelsens hjemmeside. Med håbet om mange vinger i den kommende sæson og en stor tak for bidraget i 2016/17. Knæk og bræk Thomas Kjær Christensen På Jagtmessen i Hillerød fik Emil Hansen (tv) overrakt et gavekort på en 4 dages jagtrejse til England af Carl Gustav Schulin-Howaldt fra Buhls Jagtrejser.

4 Resultater fra vingeundersøgelsen 2016/17 I nedenstående tabel kan man se det totale antal af vinger (N=14.045), og den procentvise kønsfordeling og antallet af unge fugle per gammel hun for de enkelte arter. 5 vinger fra nilgæs og 2 vinger fra enkeltbekkasin er ikke medtaget. Art gl. han gl. hun ung han ung hun ung/gl. hun Antal Procent N N Gråand 11,2 6,8 47,6 34,4 12, Spidsand 18,4 10,7 39,8 31,1 6,6 309 Knarand 38,7 8,1 35,5 17,7 6,6 63 Pibeand 23,7 9,6 34,6 32,0 6, Skeand 11,2 11,2 49,0 28,6 6,9 98 Krikand 16,8 9,6 40,0 33,7 7, Atlingand 0,0 0,0 0,0 100,0-2 Edderfugl 86,2 0,0 13,7 0, Sortand 58,7 21,0 12,0 8,3 1,0 300 Fløjlsand 78,4 7,6 11,7 2,3 1,8 264 Havlit 56,6 17,2 14,1 12,1 1,5 99 Hvinand 37,4 20,1 23,7 18,8 2,1 329 Taffeland 23,8 14,3 33,3 28,6 4,3 21 Bjergand 0,0 0,0 75,0 25,0-8 Troldand 20,6 14,8 41,3 23,3 4,4 598 Blishøne 41,2 58,8 1,4 68 Grågås 78,8 21,2 0,3 732 Sædgås 100,0 0,0-3 Kortnæbbet Gås 66,3 33,7 0,5 433 Blisgås 77,0 23,0 0,3 152 Canadagås 79,3 20,7 0,3 83 Dobbeltbekkasin 26,5 73,5 2,8 329 Skovsneppe 47,1 52,9 1,1 992 Tabel 1. Antal indsendte vinger af de enkelte arter, den procentvise fordeling på køn og alder og antallet af ungfugle per gammel hun for sæsonen 2016/17. For arter hvor køn ikke kan bestemmes vises antallet af ungfugle per gammel fugl. s hjemmeside: bios.au.dk/vinger På vingeundersøgelsens hjemmeside findes årets resultater for de enkelte arter sammen med en opgørelse for alle enkelte kommuner. Her kan man også finde tidligere resultater, ligesom man kan finde oplysninger om, hvordan man indsender oplysninger om ringmærkede fugle. Bruger man Zoologisk Museums hjemmeside ( til at indrapportere, er man sikker på at få tilsendt alle oplysninger om fuglen. Er der spørgsmål, som man ikke lige kan finde svar på, er man altid velkommen til at henvende sig til vingeundersøgelsen pr. eller telefon.

5 Regionale og kommunale resultater Fordelingen af antallet af indsendte vinger og antallet af lokaliteter i 2016/17 og 2015/16 (i parentes) fremgår af nedenstående tabel. De største stigninger i antallet af vinger fra 2015 til 2016 sås i region Nordjylland og region Syddanmark, mens region Midtjylland og Sjælland viste en tilbagegang. I den samlede total indgår et antal vinger som er indsendt uden angivelse af lokalitet. På hjemmesiden kan man finde resultaterne for de enkelte kommuner. REGION Antal vinger Antal lokaliteter Nordjylland (2.036) 150 (141) Midtjylland (3.970) 245 (234) Syddanmark (4.456) 216 (206) Sjælland (2.314) 147 (141) Hovedstaden 462 (462) 25 (23) I alt (13.238) 783 (745) Tabel 2. Antallet af vinger og lokaliteter hvorfra vingerne er indsamlet i sæsonen 2016/17, med de tilsvarende tal for sæsonen 2015/16 i parentes. Fig. 2. Fordelingen af vinger på 783 lokaliteter i sæsonen 2016/17. Punktet syd for Anholt repræsenterer vinger indsendt uden angivelse af lokalitet.

6 Fokus på sædgås i næste sæson tag et foto! I Danmark forekommer der 2 racer af sædgås, skovsædgås og tundrasædgås. Skovsædgåsen forekommer i på træk og i vinterhalvåret i Nordjylland og i Sydøstdanmark. Fuglene der optræder i Nordjylland kommer fra yngleområder i Sverige og Norge, mens fuglene der optræder i Sydøstdanmark kommer fra yngleområder i Nordrusland, Finland og Nordsverige. Der er altså tale om to forskellige delbestande som tæller henholdsvis omkring og individer. Den lille delbestand fra Sverige/Norge viser fremgang, mens den større delbestand i Nordrusland, Nordsverige og Finland har været i tilbagegang gennem de seneste årtier. Tundrasædgåsen forekommer som skovsædgåsen i Danmark på træk på vej til overvintringsområder i Tyskland, Holland og Belgien. De fleste tundrasædgæs forekommer i Sydøstdanmark, specielt på Lolland og Falster. I efterårsmånederne dominerer tundrasædgæs i disse områder, men blandes op med skovsædgæs i vintermånederne. Tundrasædgåsen er i fremgang og skønnes at kunne tåle et øget jagttryk. For at beskytte skovsædgåsen, har der siden 2014 kun været jagt på sædgæs i Vordingborg, Lolland og Guldborgsund kommuner i perioden 1. september til 30. november. Udbyttet af sædgæs har svinget omkring fugle per år siden 1990, men vi kender ikke den reelle fordeling mellem skov- og tundrasædgæs. Den nemmeste måde at kende forskel på de to racer af sædgæs er næbform og næbfarve (se figuren). Ud fra vingerne kan vi ikke bestemme racen, men hvis hoved og hale indsendes i stedet for vingen, kan vi. Har man mulighed for at tage et billede og indsende til vinger@bios.au.dk, vil det også være en mulighed for at vi kan få bestemt nedlagte sædgæs til den rigtige race. Der kommer mere information om bestemmelse af sædgæs i den kommende sæson. Vi modtager ikke mange vinger af sædsås, men vil meget gerne modtage flere! Tundrasædgås Skovsædgås Forskelle på skovsædgås og tundrasædgås. Billede fra Den store fuglebog Feltbestemmelse af fuglene i Europa og Middelhavsområdet af Mullarney, Svensson, Zetterstrøm & Grant.