Rastefugle på Tipperne 2013
|
|
|
- Helge Mortensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 6 Faglig kommentering: Thomas Eske Holm Kvalitetssikring, centret: Jesper R. Fredshavn AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: [email protected]
2 Indhold Indledning 3 Rekordmange sangsvaner og kortnæbbede gæs 3 Mange pibe- og skeænder om efteråret 5 Få rastende klyder og brushøns 6 2
3 Indledning De rastende trækfugle optælles hvert år på Tipperne som led i den nationale overvågning af de talrige trækfugle, som forår og efterår passerer Danmark. Tipperne er i den forbindelse ret enestående, da overvågningen her antagelig kan fremvise den længste tidsserie i Europa. Tællingerne blev påbegyndt i 1928 og er siden gennemført omtrent hvert år. I blev optællingsmetoden revideret og tællinger systematiseret. De tal, der præsenteres i dette notat, er maksimumantal for 1. halvår (januarjuni) og 2. halvår (juli- december) Den største tælleintensitet ligger i marts-november, hvor der er udført 2 tællinger om måneden i de seneste 15 år, mod tidligere 6 tællinger. I 2013 er der dog kun udført én tælling i juli og ingen i august, men der foreligger enkelte supplerende tællinger i disse måneder, omend med ufuldstændig dækning af området. I de øvrige dele af Ringkøbing Fjord som optælles, Klægbanken og Haurvig Grund, blev der kun udført én tælling i oktober. I vinterperioden (december-februar) foretages kun en tælling, nemlig den internationale midvintertælling, der gennemføres i midten af januar. Tallene i vinterperioden kan derfor ikke tages som repræsentative for vinterperioden. Rekordmange sangsvaner og kortnæbbede gæs Det var en meget kold vinter, og kulden fortsatte helt frem til april. Da isen brød op, kom flere og flere fouragerende sangsvaner til Tippergrunden, og det højeste antal blev noteret så sent som den 8. april, i alt fugle, hvilket er rekord for reservatet. Inden for de seneste 7-8 år er antallet steget markant (Fig. 1, Tabel 1). Pibesvane kunne derimod ikke mønstre nær så mange fugle. Det højeste antal blev 81 fugle den 27. marts, og dette antal ligger langt under antallet for 15 år siden, som kunne ligge på flere hundrede fugle (Fig. 1). I sidste halvdel af året blev der kun noteret 6 pibesvaner som maksimum. Figur 1. Antal pibe- og sangsvaner i månederne marts-juni Antal fugle i andet halvår er ikke medtaget, da der siden 1998 ikke foreligger systematiske tællinger fra december. Antal Sangsvane Pibesvane
4 Tabel 1. Antal (maksimum) i 1. halvår (januar-juni) og i 2. halvår (juli-december) for udvalgte vandfuglearter på reservatet Tipperne halvår 2. halvår Knopsvane Pibesvane Sangsvane Kortnæbbet gås Grågås Bramgås Mørkbuget knortegås Pibeand Krikand Gråand Spidsand Skeand Toppet skallesluger Klyde Hjejle Vibe Almindelig ryle Brushane Dobbeltbekkasin Lille kobbersneppe Stor regnspove Antallet af bramgæs er steget meget i Vestjylland gennem de seneste år, og mellem rastede på Tipperne i Foto: Ole Amstrup. 4
5 I starten af november blev der udført en international tælling af kortnæbbede gæs. Fuglene fouragerer især om efteråret på korn- eller majsstubmarker øst for Ringkøbing Fjord, men den optimale metode til optælling af arten gennemføres ved at studere trækket til og fra overnatningspladserne. Ved Klægbanken og Tipperne blev der talt hhv og fugle. Overnatningstrækket til Tipperne blev kun fulgt sporadisk, men det kulminerede den 25. november med fugle, hvilket er det største tal, der er registreret på reservatet. Bramgås benytter både Tipper-halvøen og Skjern Enge som fourageringsområder, men efterhånden følger flere og flere bramgæs med de kortnæbbede gæs om efteråret til Tipperne; de højeste antal blev bramgæs (primo maj) og (oktober). Forårstrækket af mørkbuget knortegås lå på det gennemsnitlige antal for de senere år med største tal den 19. maj på 510 fugle. Mange pibe- og skeænder om efteråret Allerede i august kunne vi registrere, at der var meget plantevegetation (især børstebladet vandaks Potamogeton pectinatus) i den vestlige og nordvestlige Tippergrund, så vi forventede store antal af svømmeænder i løbet af efteråret. Allerede den 10. september blev der talt næsten fouragerende pibeænder. Derefter faldt antallet pga. høje vandstande, men den 23. oktober kulminerede arten med fugle, hvilket er det højeste antal siden Siden 2009 er maksimumantallet steget støt. På Klægbanken inkl. Stauning Grund sås også mange pibeænder på den ene tælling, som blev gennemført dér; på tællingen den 1. oktober blev der talt pibeænder. Også spids- og skeand rastede i store antal gennem hele efteråret. De højeste antal blev hhv spidsænder og 575 skeænder, for skeands vedkommende det højeste antal siden Også på Klægbanken blev der registreret forholdsvis mange skeænder med 121 fugle. Blandt de øvrige svømmeænder lå antallene nær gennemsnittene fra de seneste år. I slutningen af december optrådte bjergand overraskende med 239 individer. Så høje antal er ikke set siden 1975, og arten har ikke været set årligt på reservatet. Det meste af efteråret blev der også registreret blishøne på tællingerne, og det største antal blev registreret den 23. oktober med blishøns. Pibeand forekom i store antal i På billedet ses kun hunner. Foto: Ole Amstrup 5
6 Få rastende klyder og brushøns Blandt vadefuglene var der overraskende lave antal af klyde og brushane både for- og efterår (Fig. 2). Færre og færre klyder har ynglet på reservatet i de seneste år (i 2013 kun 1 par), og det største antal i foråret blev kun på 39 klyder den 21. maj. Gennem sommeren taltes 74 klyder den 24. juni, og allerede den 28. juli blev de sidste klyder (4 individer) noteret i For brushane var det stort set kun ynglefugle, der blev registreret, i alt 53 ynglende hunner og 29 hanner på danseplads. Af rastende trækfugle blev 25 fugle registreret i foråret, hvilket var det laveste antal siden I anden halvdel af året blev der heller ikke noteret mange fugle. Det største antal blev observeret den 10. september med 23 fugle. For de øvrige vadefuglearter var antallene på det normale niveau bort set fra hjejle, hvor der for andet år i træk blev registreret store antal med fugle som maksimum. Derimod blev der i foråret registreret meget få hjejler, med det største antal på blot 92 fugle mod tidligere års antal på over tusinde. Figur 2. Maksimumantal i 1. og 2. halvår for klyde og 1. halvår for brushane Klyde, forår Klyde, efterår Brushane, forår Antal Af sjældne fugle blev der på reservatet registreret en sølvhejre (april), en pomeransfugl (juni), en stribet ryle (juni), tre tredækkere (1. juni og 2 primo oktober), en storpiber og en himalayasanger (begge november). Derudover blev der på Værnengene set en silkehejre i maj. Brushane (her en brushøne) rastede i små antal på Tipperne i Foto: Ole Amstrup. 6
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Ynglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Ynglefuglene på Tipperne 2016
Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17
Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2015/16 og 2016/17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. august 2017 Thomas Kjær Christensen Thorsten S. Balsby Peter
Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen
Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til
Titel: Optælling af trækfugle fra land i perioden
Titel: Optælling af trækfugle fra land i perioden 2017-2021 Dokumenttype: Teknisk anvisning Thomas Eske Holm, Preben Clausen, Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A187
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Tirsdag d. 14. maj: Gråkragetur til Værnengene og Skjern Å. 15 deltagere vart kørt turen over til Værnengene denne flotte morgen og mødtes ved P-Pladsen ved krydset
Vandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde
Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014
Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Tange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96
Tange Sø Kommune: Bjerringbro Lokalitetsnr: 761072 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V1 Dækning: Y2, R2 UTM E: 536160 UTM N: 6243670 Kunstig sø, dannet ved opstemning til vandkraftværk. Søen er omgivet
Dansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 230 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Ynglefuglene på Tipperne 2017
Ynglefuglene på Tipperne 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. august 2017 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Udvidelse af Høvsøre Prøvestation
Projektbeskrivelse 2 undersøgte alternativer Fælles 7 standpladser (2 nye) Totalhøjde 200 m (+ 35) Forskelle: Placering i Natura 2000 og påvirkning af natur Støjudbredelse og antal nedlagte boliger Den
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer
Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley
Nibe og Gjøl. Vildtreservat
Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer
Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)
PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen
Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:
Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.
Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)
Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3
RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010
RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane
Projekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Lund Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
