Kursusprogram. Johs. Pedersen

Transkript

1 Kursusprogram. Hvordan går det med rotterne Projektering og dimensionering af olieudskillere og sandfang. ERFA udveksling vedrørende udførelse af kloakinstallationer Krav til udførelse af pumpeanlæg (Findes på hjemmesiden) Johs. Pedersen

2 Hvordan går det med rotterne? Foreløbig opgørelse fra 2017 er ca anmeldelser Ny bekendtgørelse på vej, - i kraft Ny vejledning på vej Montering/afmontering af rottespærre, - præcisering fra SIK Top 5 for de svageste steder i kloakken

3 Hvor og hvornår skal der monteres rottespærre? BR 18 DS 432 Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres : Så rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger

4 Vil en afløbsinstallation udført af plastrør under en bygning opfylde kravet i BR18?? Af hensyn til kloakmesterens ansvar for overholdelse af BR18 vedrørende nødvendig rottesikring, anbefales en af følgende løsninger: rottespærre i brønd udenfor bygning gnavefast materiale under bygninger pumpning af afløb fra bygninger 4

5 Hvad gør kloakmesteren hvis bygherren ikke ønsker rottesikring?

6 Anbefalet tekst til afvigelsesrapport: Afvigelse: (konstateret ved) Det kan ses af bygherrens projekt, at afløbsinstallation skal udføres af plastrør under huset uden at afløbsrørene under bygningen er beskyttet mod rotter Korrektion: (afhjælpende handling) Bygherren er oplyst om kravet i BR18 til rottesikring herunder, at plastrør under bygning ikke kan anses som en rottesikker installation uden beskyttelse med rottespærre. Bygherren ønsker ikke afløbsinstallationen beskyttet mod rotter og anviser, at afløbsinstallationen skal udføres af plastrør uden beskyttelse med rottespærre. Arbejdet udføres efter bygherrens anvisning, og XX påtager sig intet ansvar for skader der skyldes, at rotter har gnavet sig ud af afløbsinstallationen, og derfra er trængt op på grunden eller ind i bygningerne 6

7 Fokus på den håndværksmæssige korrekte udførelse!! Krav til sikring mod rotter i DS 432 Afløbssystemer skal udføres således, at rotter hindres i at trænge ud af disse og ind i eller under bygninger. Afløbsinstallationer udføres således at rotter får dårligst mulige levevilkår Ikke benyttede dele af en afløbsinstallation skal afproppes så tæt som muligt på den benyttede del I særligt rotteplagede område kan myndighederne forlange, at der sikres mod indtrængning af rotter i bygninger via afløbsinstallationen I rotteplagede områder sikres gulvriste mod opskubning og gennemgnavning.

8 Må slamsugerchaufføren eller andre afmontere og montere rottespærre? Præcisering fra SIK!!

9 Det ses med jævne mellemrum, at uautoriserede firmaer og personer optager og genmonterer rottespærrer i en afløbsinstallation med efterfølgende driftsproblemer til følge. Kan Sikkerhedsstyrelsen med henvisning til lov og lovbemærkningerne side 28 bekræfte, at opsætning af rottespærre i en afløbsinstallation er et indgreb der er autorisationskrævende? Ja, vi kan bekræfte, at opsætning af rottespærrer i kloakledninger er omfattet af autorisationskravet.

10 Ved omkring 80% af alle rotteanmeldelser stammer forekomsten fra kloakken. Fokus på forebyggelse frem for bekæmpelse. Her går det galt top 5 1. Blinde ledninger 2. Bund i nedgangsbrønde 3. Samlinger ved overgange til andet materiale 4. Knæk i samlinger 5. Reduktioner og grenrør i plastledninger 10

11 Johs. Pedersen Projektering og dimensionering af udskillere Olie/Benzin

12 Indhold: Lovgivning, herunder autorisationsregler for kloakmestre Regler for etablering af olieudskiller Typer af olieudskillere, herunder hvordan de fungerer Processer med indflydelse på olieudskilleres virkning Projektering og valg af olieudskillertype Dimensionering af olieudskilleranlæg, herunder sandfang Drift- og vedligehold af olieudskilleranlæg, herunder alarmer og flydelukke Tæthedsprøvning af olieudskilleranlæg Hvordan udføres sløjfning af olieudskilleranlæg, og hvilke krav skal opfyldes

13 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 23/ Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. 8/ Bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg 01/07/2001 DS 432 Norm for afløbsinstallationer DS 455 Norm for tæthedsprøvning

14 Lovkrav og DS 432 funktionskrav. Skadelige stoffer skal tilbageholdes under drift og forudsigelige uheld. Afløbsinstallationer skal udføres således, at udskillelse kun foregår i udskilleranlægget Der må ikke anbringes vandlåse i afløbsinstallationer før udskilleren Udskillere skal have en passende opsamlingskapacitet. Udskillere skal være sikret mod tømning ved hævertvirkning. Udskillere skal være tætte for ud- og indsivning Materialer på udskillerens tilløbsside skal være modstandsdygtige over for de påvirkninger de udsættes for.

15 Udlederkrav i henhold til DS 432. Myndigheden kan angive krav til det afløbsvand der tilledes hovedafløbssystemet. Såfremt der ikke stilles særlige krav, bør afløbsvandet overholde følgende : o Slamindhhold, mindre end 300 mg/l (max. døgnmiddel). o Fedtindhold, mindre end 50 mg/l (max. døgnmiddel). o Olie, mindre end 25 mg/l (max. døgnmiddel). o ph-værdi mellem 6,5 9,0. o Vedvarende temp, mindre end 50 grader C. De angivne koncentrationer relaterer til middelværdier målt over et døgn.

16 Oliebenzinudskiller hvor? Autoværksteder o. lign. hvor der kan forekomme oliespild Garageanlæg Vaskepladser Pladser til påfyldning af brændstoftankanlæg Salgs/tankpladser til påfyldning af biler m.m. Parkeringshuse, hvor Natur- og Miljøafdelingen vurderer det nødvendigt P-pladser, hvor kommune vurderer det nødvendigt Virksomheder og steder, hvor der kan forekomme oliespild og olieholdigt spildevand Kommunen afgør nødvendigheden af etablering af udskillere i hvert enkelt tilfælde

17 Principskitse af udskiller

18 Udskillere skal være CE mærket i henhold til EN standard 858

19 I DS 858 defineres kravene til testmetoder for de forskellige typer olieudskillere. Klasse I : Middelværdien i testsituationer må max være 5 mg/l og største enkeltværdi max 10 mg/l Klasse II : Middelværdien i testsituationen må max være 100 mg/l og største enkeltværdi max. 120 mg/l

20 Restindhold skal være mindre end 25 mg/l, målt over døgnmiddel

21 CE mærkes til 2 forskellige klasser: I med coalecensfilter II uden coalescensfilter

22

23 Koalecensfilter

24

25 Automatisk flydelukke

26 Automatisk flydelukke

27 Alarm for væskeniveau og lagtykkelse Registrerer olielagtykkelse Registrerer vandstand

28 Dimensionering af udskillere til letflydende væsker, DS/EN 858 Dimensioneringsforudsætninger; - Følgende skal være oplyst: Mængden af regnvand ( fra fritliggende arealer ) Mængden af spildevand ( tappesteder, installationsgenstande mv.) Massefylden på det produkt der ønskes udskilt. Anvendes der højtryksrenser ( antal og gerne type ) Anvendes der automatiske vaskeanlæg ( type mv.) Anvendes der rensevaske eller rensemaskiner. Anvender der kemikalier, motorrens, affedtningsmidler. (spaltningstid oplyses) Er der fastlagt kommunale udlederkrav (restindhold, ppm eller mg/l)

29 Til dimensionering af olie/benzinudskillere kan følgende formel anvendes : NS = (Qr + fx x Qs) x fd NS = udskillerens nominelle størrelse. Qr = dimensionsgivende regnvandsstrøm ( I skal sættes til 140 i/s/ha ) Fx = faktor for rensemidler der forlænger spaltningstiden. Qs = sum af spildevandsstrømme fra installationer og afløb. Fd = faktor for densitet af den væske der ønskes udskilt.

30 udskiller nr. Regnvandsmængde A x j x i Qs1 = antal tappesteder, gl./ny/størrelse Qs2 = Vaskeanlæg x 2 l/s pr. stk. Qs3 = højtryksrenser 2 l/s for den første + 1 l/s for efterfølgende Qs4 = Rensevaske, Vaskekar o.l.med bundprop. Fx = Faktor for sæbe og afrensningsmidler. (Findes i keminøglen) Fd = Faktor for densitet/vægtfylde = x 1-1,5 el. 2 NS = sum af kol. 2-5 x kol 6 + kol. 1 x kol. 7 Valgt størrelse på udskiller Valgt størrelse på sand/slamfang 600/2500/5000 udskiller nr. Regnvandsmængde A x j x i Qs1 = antal tappesteder, gl./ny/størrelse Qs2 = Vaskeanlæg x 2 l/s pr. stk. Qs3 = højtryksrenser 2 l/s for den første + 1 l/s for efterfølgende Qs4=Rensevaske, Vaskekar o.l.med bundprop. Fx = Faktor for sæbe og afrensningsmidler. (Findes i keminøglen) Fd = Faktor for densitet/vægtfylde = x 1-2 el. 3 NS = sum af kol. 2-5 x kol 6 + kol. 1 x kol. 7 Valgt størrelse på udskiller Valgt størrelse på sand/slamfang 600/2500/5000 DS / EN Dimensionering af S+II+P NS = (Qr+(Qs1 +Qs2+Qs3+Qs4)Fx)Fd DS / EN Dimensionering af S+I+P NS = (Qr+(Qs1 +Qs2+Qs3+Qs4)Fx)Fd

31 Qr i l/s beregnes efter følgende formel : Qr = A x I x j A = areal i m2 I = Intensitet I l/s/ha ( sættes altid til 140 l/s i.f.m. dimensionering af OU.) j= Faktor for belægningers tæthed. ( sættes altid til 1 i.f.m. dimensionerning af OU )

32 Spildevandsstrømme Qs, beregnes efter følgende formel: Qs i l/s = Qs1 + Qs2 + Qs3 + Qs4 +Qs? Qs1 = Spildevandsstrøm fra aftapningsventiler i l/s. Nominel diameter i mm. (tommer.) Vandstrøm fra tappesteder Qs1 i l/s 1. tap 2. tap 3. tap 4. tap 5. tap DN 15 (1/2 ) 0,5 0,5 0,35 0,25 0,1 DN 20 (3/4 ) 1,0 1,0 0,7 0,5 0,2 DN 25 (1 ) 1,7 1,7 1,2 0,85 0,3

33 Qs2 = Spildevandsstrømme fra aut. vaskeanlæg i l/s Automatiske vaskeanlæg til biler skal min. sættes til 2 l/s pr. vaskelinie Der må ikke reduceres på Qs2 for anlæg med recirkulation, hvis anlægget er tilsluttet afløbsanlægget. Qs3 = Spildevandsstrømme fra højtryksrensere i l/s Såfremt der anvendes højtryksrensere skal Qs3 sættes til 2 l/s for den første, og 1 l/s for de efterfølgende. Qs4 = Spildevandsstrømme fra vaskekar o.l. med bundprop i l/s. Foretages der afrensning af maskindele eller lignende i f. eks. vaskekar med selvstændigt afløb, kan Qs4 sættes til 0,9 l/s. Hvis vaskekaret er tilsluttet et gulvafløb tillægges 0,4 l/s for gulvafløbet.

34 Qs? = Andre installationer der giver anledning til afløb f. eks. aut. vaskebarer o.l. Fastsættelse af Qs for særlige/specielle afrensningsanlæg kræver konkrete oplysninger, der kan indhentes hos produktleverandøren. Fx = Er en faktor 1 el 2 for en given rensemiddels (kemis) evne til af lade sig separere i en almindelig gravitationsudskiller.

35 Fd =Fd er en faktor for densiteten ( vægtfylden ) på den væske der skal udskilles. Densitetsfaktorer er forskellige, afhængig af anlægstyper, som vist i nedenstående figur. Densitet Densitetsfaktor fd. Kombinationer S + II + P S + I + P Mindre en 0, Mellem 0,85 og 0,90 2 1,5 Mellem 0,90 og 0,95 3 2

36 udskiller nr. Regnvandsmængde A x j x i Qs1 = antal tappesteder, gl./ny/størrelse Qs2 = Vaskeanlæg x 2 l/s pr. stk. Qs3 = højtryksrenser 2 l/s for den første + 1 l/s for efterfølgende Qs4 = Rensevaske, Vaskekar o.l.med bundprop. Fx = Faktor for sæbe og afrensningsmidler. (Findes i keminøglen) Fd = Faktor for densitet/vægtfylde = x 1-1,5 el. 2 NS = sum af kol. 2-5 x kol 6 + kol. 1 x kol. 7 Valgt størrelse på udskiller Valgt størrelse på sand/slamfang 600/2500/5000 udskiller nr. Regnvandsmængde A x j x i Qs1 = antal tappesteder, gl./ny/størrelse Qs2 = Vaskeanlæg x 2 l/s pr. stk. Qs3 = højtryksrenser 2 l/s for den første + 1 l/s for efterfølgende Qs4=Rensevaske, Vaskekar o.l.med bundprop. Fx = Faktor for sæbe og afrensningsmidler. (Findes i keminøglen) Fd = Faktor for densitet/vægtfylde = x 1-2 el. 3 NS = sum af kol. 2-5 x kol 6 + kol. 1 x kol. 7 Valgt størrelse på udskiller Valgt størrelse på sand/slamfang 600/2500/5000 DS / EN Dimensionering af S+II+P NS = (Qr+(Qs1 +Qs2+Qs3+Qs4)Fx)Fd ,3 0,5 0,0 2,0 0,0 2,0 2,0 10, DS / EN Dimensionering af S+I+P NS = (Qr+(Qs1 +Qs2+Qs3+Qs4)Fx)Fd ,3 0,5 0,0 2,0 0,0 2,0 1,5 7,

37 DS/EN For at beskytte udskillerens kapacitet mod slam/sandaflejringer skal der altid anbringes et effektiv sand/slamfang foran denne. Sandfanget tjener et dobbeltformål, idet det udover at tilbageholde sand, grus og andre tunge partikler også bidrager til at øge opholdstiden i udskilleranlægget. Jo større sandfanget er, jo langsommere bliver gennemstrømningen, og udskilningseffektiviteten øges. Sandfangets størrelse bør derfor vælges både ud fra forventet opsamlingsmængde og arten af den olie-forurening der findes i spildevandet, (emulsion ) og vandstrømmens størrelse. Sandfang kan dimensioneres som følgende: Anlæg hvor NS er mindre end 10 l/s.

38 NS Udskillerens Nominelle størrelse i l/s Sandfangets rumindhold NS 3 l/s 600 liter NS 3 10 l/s 2500 liter NS Større end 10 l/s Dimensioneres særskilt

39 Anlæg hvor NS er større end 10 l/s. Belastning Virksomhedstype Sandfangets størrelse i liter Ringe Industri med minimalt slam/sand Vej og pladsafvanding Overdækkede men åbne pladser NS x 100 fd Middel Svær Servicestationer Vaskepladser for små køretøjer Autovaskeanlæg Reparationsværksteder Maskinfabrikker Vaskepladser for bygge og anlægsmaskiner. Maskinstationer Vaskepladser for lastvogne. Automatiske vaskeanlæg.* NS x 200 fd NS x 300 fd

40 Det effektive volumen er en begrænset del af totalvolumenet i en sandfangsbrønd uden skærmplade eller andre foranstaltninger Det effektive volumen kan øges væsentlig med en skærmplade eller lignende

41 Prøveudtagningsbrønde.

42 De fleste moderne bilvaskeanlæg har indbygget effektive rensningsanlæg der gør udskillere overflødige. Hvad med privat bilvask hjemme på gaden eller i indkørslen

43 Eksisterende bygning lille autoværksted pvc prøveudtagning Olieudskiller SF ø150 BT pvc Vaskeplads 4 m 5 m

44 Opgave Dimensionering af olieudskiller Som autoriseret kloakmester bedes du udarbejde et forslag til valg af en udskillerløsning fra en vaskeplads ved et lille autoværksted. (tegning) Forslaget skal omfatte såvel type som størrelse på udskilleren. Endvidere forslag til valg af sandfang, prøveudtagningsbrønd. Vaskepladsen anvendes hovedsagelig til rengøring af biler, - både manuel vask og afrensning af motorer med højtryksrenser. Forudsætninger Der er placeret en ½ tappested med tilsluttet en spuleslange Der anvendes højtryksrenser Det afrensede olie forventes at have en vægtfylde på højst 0,89 g/cm3 Der anvendes rensemidler der kan forlænge spaltningstiden (faktor 2) Vaskepladsen er 4 x 5 meter, og med en tæt belægning Regneintensiteten kan sættes til 150 l/sek./ha

45 Sløjfning af gamle udskillere Skal udføres af en autoriseret kloakmester Anmeldes til kommunen Udskilleren tømmes og renses Evt. forurenet jord fjernes Ubenyttede ledninger afproppes eller fjernes.

46 Tæthedsprøvning af udskillere DS 455

47

48 Henvisninger: 1. Lov om miljøbeskyttelse nr. 753 med senere ændringer 2. Bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg. - Bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni Norm for tæthed af afløbssystemer. - DS 455. Dansk Standard, Norm for afløbsinstallationer. - DS 432. Dansk Standard, 2000.

49 Pumpning af dræn Afløbets karakter Dæksel Udluftning Brønd bund Placering Hvad må tilføres Oppumpes til Dræn Lugttæt Ikke nødvendig Flad Både ude og inde Afløb fra dræn. Nedgangsbrønd. Små mængder regnvand. Rense og inspektions brønd. SF før pumpebrønd. Kun efter tilladelse fra myndighed Nedløbsbrønd. Regnvands -ledning

50 Pumpning af gråt spildevand Afløbets karakter Dæksel Udluftning Brønd bund Placering Hvad må tilføres Oppumpes til Gråt spildevand Lugttæt Udluftes hvis der tilføres ildelugtende gråt spildevand. Tilløbsledningen skal også udluftes. Ikke krav hvis der kun tilføres ikke Ildelugtende spildevand Banket -ter Fald mod sugestuds Normalt udenfor bygning. Indendørs på visse betingelser Alt spildevand bortset fra wc og urinal. Små regnvandsmængder, - med tilladelse fra myndighed. ALDRIG DRÆN Nedgangsbrønd. Rense og inspektions brønd. Ledning med udluftning til det fri

51 Pumpning af sort spildevand Afløbets karakter Dæksel Udluftning Brønd bund Pumpebrøndens placering Hvad må tilføres Oppumpes til Sort spildevand Lugttæt PB skal udluftes. Tilløbsledningen skal også være udluftet. Banket -ter Fald mod Sugestuds Normalt udenfor bygning. Indendørs på visse betingelser Alt spildevand. Små regnvandsmængder, - men kun med tilladelse fra myndighed. ALDRIG DRÆN Nedgangsbrønd. Rense og inspektions brønd. Ledning med udluftning til det fri