1. INDLEDNING KEMIKALIER/SÆBE TØMNINGSORDNING EGENKONTROL, SOM DET FREMGÅR AF TILLÆG TIL REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Sønderborg Områdets Miljøcenter Vejledning om fedtudskilleranlæg Udarbejdet i november INDLEDNING FORSLAG TIL KRAV TIL UDSKILLERANLÆGGET OG SLAMFANG FORSLAG TIL INDRETNING OG ARBEJDETS UDFØRELSE FORSLAG TIL FEDTUDSKILLER FORSLAG TIL SLAMFANG KRAV TIL PRØVETAGNINGSBRØND DIMENSIONERING AF UDSKILLER BEREGNING AF BIDRAGET FRA SPILDEVANDET... 5 Temperaturfaktoren... 5 Densitetsfaktoren... 5 Rensemiddelfaktoren... 6 Beregning af q s BEREGNING AF BIDRAGET FRA OVERFLADEVANDET DIMENSIONERING AF SLAMFANG KEMIKALIER/SÆBE TØMNINGSORDNING EGENKONTROL, SOM DET FREMGÅR AF TILLÆG TIL REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD ANSØGNINGSMATERIALE

2 1. Indledning Fedtudskiller etableres, hvor der udledes vegetabilsk eller animalsk fedt med spildevandet. Formålet er at forebygge problemer med tilstopning af kloaksystemet. Der søges om byggetilladelse og spildevandstilladelse før et fedtudskilleranlæg etableres og tages i brug. Byggetilladelse skal søges hos kommunens byggemyndighed og spildevandstilladelse skal søges hos Sønderborg Områdets Miljøcenter. Som hovedregel etableres fedtudskillere i forbindelse med afløb fra: - Erhvervsmæssige køkkener, kroer, kantiner, hoteller og restauranter - Cateringfirmaer - Grillbarer, hvor der produceres burgere, pizza og lignende. - Fast-food salgssteder - Pizzeriaer, hvor aktiviteten giver anledning til opvask, så som snavsede tallerkner - Levnedsmiddelvirksomheder / slagterier og slagtere - Bagerier og konditorier - Forretninger med tilberedning af varm mad - Pladser/overflader, hvor der kan forekomme spild af fedt og olie Denne vejledning er udarbejdet for at give et overblik over de forhold, der skal tages hensyn til, ved etablering af et gravimetrisk fedtudskilleranlæg. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af anvisningerne i: Teknologisk Institut, Rørcentret, Fedtudskillere - Projektering, dimensionering, udførelse og drift, rørcenteranvisning 005, marts 2000 DS/EN , Fedtudskillere Del 2: Valg af nominel størrelse, installation, drift og vedligeholdelse SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave, Statens Byggeforskningsinstitut 1997 Denne vejledning dækker ikke fedtudskillere opbygget på stedet (ikke godkendte udskillere). Desuden kan vejledningen ikke umiddelbart benyttes i forbindelse med afløb, hvor der forekommer store mængder emulgeret fedt - fx ved mejerier, ved ostefremstilling, fiskefabrikker m.v. I disse tilfælde skal udledningsforholdene undersøges nærmere, før der installeres et fedtudskilleranlæg. Ved godkendte udskillere i denne vejledning, forstås udskiller der er - VA godkendt - CE mærket - Eller de skal have gennemgået en produktionskontrol og afprøvning, benævnt attesteringssystem 3 som svarer til ordning for attestering ii) variant 2 i bilag III i Boligministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om ikrafttræden af EFdirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer som følger af EF-direktiv om ændring af bl.a. EF-direktiv om byggevare. 2

3 2. Forslag til krav til udskilleranlægget og slamfang Her er listet de krav, der sædvanligvis stilles i en spildevandstilladelse. Vilkårene i spildevandstilladelsen gives efter individuel vurdering fra sag til sag og nedenstående er et overblik over vejledende grænser Forslag til indretning og arbejdets udførelse 1.1 Der skal altid etableres fedtudskiller på afløb, hvor der under normal drift kan forekomme vegetabilsk eller animalsk fedt/olie med spildevandet. Der må ikke ledes sanitært spildevand, regnvand (som ikke indeholder fedt el. olie), drænvand eller (mineralsk) olie- og benzinholdigt spildevand til fedtudskilleren. 1.2 Afløb fra fedtudskillere skal som hovedregel tilsluttes det offentlige spildevandssystem med udledning til renseanlæg. Direkte udledning til recipient kræver myndighedens tilladelse. Fedtudskillere må kun i undtagelsestilfælde anvendes i regnvandsinstallationer (f.eks. hvor der ved af- og pålæsning kan forekomme spild på de tilsluttede overflader). En anordning kan i så fald installeres, så kun det fedtholdige overfladevand løber over fedtudskilleren. 1.3 Slamfang og fedtudskillere skal anbringes frostfrit. Af hensyn til lugtgener må fedtudskillerens udluftning ikke placeres tæt på opholdsarealer og ventilationssystemer. Slamfang og fedtudskillere skal så vidt muligt etableres udendørs. 1.4 Indendørs fedtudskillere skal placeres i et separat rum, og der bør være - aftræk til det fri og tilførsel af frisk luft. - adgang til det fri, det vil sige dør eller vindue af hensyn til tømning. - rensemuligheder herunder tapsteder for varmt og koldt vand - lugttætte dæksler. - placeringen skal godkendes af bygge- og miljømyndigheden. 1.5 Udluftningen skal udformes så der ikke opstår lugtgener eller forrådnelse af det opsamlede materiale. 1.6 Pumpning må kun foretages på tilløbssiden, hvis pumpen ikke emulgerer fedt. 1.7 Der skal som udgangspunkt etableres en prøvetagningsbrønd efter fedtudskillere, så der er mulighed for stikprøvekontrol af afløbsvandet. Prøvetagningsbrønden skal anbringes højst 5 m fra udskilleren, og der må være højest 15 fald på ledningen mellem udskiller og prøvetagningsbrønd. Yderligere krav til prøvetagningsbrønden fremgår af afsnit Prøvetagningsbrønd, slamfang og fedtudskillere skal være tilgængelig for tilsyn og tømning Forslag til fedtudskiller 2.1 Fedtudskilleren skal være CE- mærket og godkendt af miljømyndigheden. Der skal foreligge overensstemmelseserklæring med EN 1852 fra producenten der eventuelt også kan levere prøvningsrapport. 3

4 2.2 Til tætning af forhøjningsstykker skal anvendes et produkt, der er vandtæt og modstandsdygtig overfor animalsk og vegetabilsk fedt og olie. 2.3 Spildevandets temperatur ved indløb i fedtudskilleren skal være nede omkring 35 C. 2.4 Udskilleren skal forsynes med tæt dæksel, der ikke må fastholdes og skal være uden gennemgående nøglehuller. 2.5 Udskilleren skal være korrekt dimensioneret udfra kendskab til spildevandets karakter (se afsnit 3). 2.6 Der må ikke bruges afløbsrens og lignende produkter (stærke baser eller kraftigt emulgerende væsker) i tilløb til fedtudskilleren Forslag til slamfang 3.1 Slamfang bør anbringes i det fri, af hensyn til tømning. 3.2 Slamfang skal have dykket tilløb for at maksimere opholdstiden. Lukkede bøjninger skal dog undgås, idet den vil hindre udluftningen af ledningen. Dykket indløb kan etableres fx vha. et t-stykke eller en dykplade. 3.3 Forskel i bundkote mellem ind- og afløb fra slamfang skal være så lille som muligt (20 50 mm). 3.4 Der må ikke være vandlås på slamfanget før fedtudskilleren. 3.5 Slamfang skal være dimensioneret iht. afsnit Forslag til prøvetagningsbrønd 4.1 Prøvetagningsbrønden skal udføres, så det er muligt at udtage en vandprøve i en frit faldende vandstråle. Brønden bør indrettes så der er en højdeforskel på mindst 20 cm mellem tilløbet og afløbet på brønden. Bemærk: Prøvetagning af fedtholdigt vand kræver en frit faldende vandstråle. Ved små vandstrømme bør prøvetagningsbrønde indrettes således, at tilløbsledningen stikker et par cm ind i brønden - selvom dette er imod god kloakpraktik. Tilløbsledningen må ikke stikke så langt ind i brønden, at prøvetagningsudstyr og renseudstyr ikke kan komme ned i brønden. 4.2 Prøvetagningsbrønden skal have en diameter på mindst 315 mm. 4.3 Prøvetagningsbrønden skal forsynes med tæt dæksel. Dækslet må ikke fastholdes. 4.4 Prøvetagningsbrønden skal være tilgængelig for tilsyn. 4.5 Ved indendørs fedtudskiller, hvor en prøveudtagningsbrønd ikke er en mulighed, skal der etableres et tapsted, hvor der skal kunne tages en repræsentativ prøve fra. Det kan for eksempel være et tapsted før en afskæringsventil. 4

5 3. Dimensionering af udskiller Den dimensionerende spildevandsstrøm, q s, kan bestemmes ved: a. måling af spildevandsstrømmen b. beregning ud fra typer af installationer, der er tilsluttet fedtudskilleren c. beregning ud fra typen af virksomheden Hvor der er tvivl om, hvorvidt q s skal beregnes efter b) eller c), og der foreligger data for begge, bør begge tilfælde beregnes, og den største spildevandsstrøm benyttes. Fedtudskillerens nominelle størrelse, q ud, nomi, beregnes ud fra: q ud,nomi = F t F d F r. q s + F d q r hvor q ud,nomi = den beregnede nominelle størrelse af udskilleren q s = den dimensionsgivende spildevandsstrøm i l/s q r = den dimensionsgivende regnvandsstrøm i l/s F t = en temperaturfaktor for temperaturen af tilløbet F r = en rensemiddelfaktor for påvirkningen af rengørings- og skyllemidler = en densitetsfaktor for det/den udskilte fedt/olie F d 3.1 Beregning af bidraget fra spildevandet Temperaturfaktoren Temperaturfaktoren, F t, kan bestemmes ud fra følgende skema: Temperatur i tilløbet Temperaturfaktor F t Altid 60 ºC 1 Altid > 60 ºC 1,3 Special tilfælde 1,5 Densitetsfaktoren Densitetsfaktoren, F d, kan bestemmes ud fra følgende skema: Densitet/vægtfylde v. 20 ºC F d 0,94 g/cm³ 1 > 0,94 g/cm³ 1,5 Eksempler på densitet (vægtfylde) for forskellige typer fedt og olie: 5

6 Fedt/olie g/cm³ Fedt/olie g/cm³ Fedt/olie g/cm³ Animalsk fedt 0,85-0,94 Fiskeolie 0,89-0,94 Rapsolie 0,91-0,92 Anisolie 1,00 Svinefedt/olie 0,91-0,92 Rosinolie 0,87-0,91 Smørfedt 0,91 Hørfrøolie 0,93-0,94 Sesamolie 0,92 Kakaosmør 0,89-0,94 Oliesyre 0,89-0,90 Sojabønneolie 0,92-0,93 Amerikansk olie 0,95-0,97* Olivenolie 0,91 Stearinsyre 0,84 Kokosolie 0,92-0,93 Palmekerneolie 0,94-0,95 Solsikkeolie 0,92-0,93 Majsolie 0,92 Palmeolie 0,91-0,92 Talg 0,92 Bomuldsfrøolie 0,92 Peanutolie 0,91-0,91 Vegetabilsk olie 0,86-0,94 Spisefedt/olie 0,87-0,94 Pinjeolie 0,93-0,94 Vegetabilsk olie 0,95-0,97* Pinjeolie 0,87-0,91 Valmueolie 0,92 Træolie 0,95-0,97* *Kræver særlig opmærksomhed, hvis disse typer olie skal udskilles i fedtudskiller Rensemiddelfaktoren Rensemiddelfaktoren F r kan bestemmes ud fra følgende skema: Brug af rense- og skyllemidler F r Nej aldrig 1 Ja 1,3 Specialbrug, fx hospitaler eller ved 1,5 anvendelse af højtryksrensning Standard nominelle størrelser (NS, i l/s) af fedtudskillere er: 1, 2, 4, 7, 10, 15, 20 og 25? Beregning af q s Der findes 2 metoder til at udregne den dimensionsgivende spildevandstrøm: b. den ene tager udgangspunkt i de installationer fedtet stammer fra. Den anvendes typisk, hvor kilderne er begrænset, som ved cafeer, pizzeriaer og grillbarer. c. den anden metode tager udgangspunk i de antal måltider eller kg kød, der produceres på virksomheden. Den anvendes typisk ved restaurationer, større kantiner eller slagterier. Beregning ud fra afløbsinstallationerne Kendes den dimensionerende spildevandsstrøm ikke, kan den beregnes ud fra kendskab til antal og typer af afløbsinstallationer. Følgende formel anvendes: 6

7 m q s = n q i Z i (n) i 1 hvor q s = den dimensionsgivende spildevandsstrøm i l/s i = en dimensionsløs tæller m = et dimensionsløst tal n = antal af køkkenudstyr q i = spildevandsstrømmen fra køkkenudstyret Z i (n) = en samtidighedsfaktor for brug af køkkenudstyret afhængigt af n Opmærksomheden ledes hen på at q s ikke må være mindre end spildevandsstrømmen svarende til q i af den installation, der har den største spildevandsstrøm i l/s. Tabel over q i : m Type af køkkenudstyr q i I l/s Z i (n) N=0 n=1 n=2 n=3 n=4 n=5 1 Kogekar ø 25 mm 1 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 2 Kogekar ø 50 mm 2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 3 Vippekar ø 70 mm 1 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 4 Vippekar ø 100 mm 3 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 5 Vask med vandlås ø 50 mm 1,2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 6 Opvaskemaskine* 2 0 0,6 0,5 0,4 0,34 0,3 7 Vippestegepande 1 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 8 Fast stegepande 0,1 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 9 Højtryks- eller damprenser 2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 * Ved industrivaskemaskiner benyttes den q i, der oplyses af fabrikanten eller fremgår af VA-godkendelsen Ved mere 5 stk. udstyr anvendes samtidighedsfaktoren svarende til n=5. Hvis fabrikanten angiver en anden værdi for q i for installationen, skal denne anvendes. 7

8 Sædvanligvis kan det ikke anbefales, at gulvafløb tilknyttes fedtudskilleren, da der ved vask af gulvet anvendes produkter, der opløser fedt. Når det vaskevand ledes over fedtudskilleren, opløses det aflejret fedt, som ledes ud med spildevandet i kloaknettet. Det kan dog være nødvendigt med gulvafløb i større fødevareindustrier. I sådan tilfælde skal større mængder partikler sies inden gulvafløb. Hvis der er 2 eller flere tapsteder og tilhørende gulvafløb, der alene anvendes til rengøring, og disse tapsteder ikke er tilknyttet noget køkkenudstyr, kan følgende skema benyttes: M Gulvafløb qi i l/s Z i (n) n=0 n=1 n=2 n=3 N=4 n=5 10 Skraber 1,5 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 11 Grøntsagsvasker 2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 12 ø 50 mm 0,9 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 13 ø 75 mm 1,2 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 14 ø 100 mm* 1,5 0 0,45 0,31 0,25 0,21 0,2 * Ved industrigulvafløb benyttes den q i, der oplyses af fabrikanten eller fremgår af VA-godkendelsen Eksempel på udregning af q s ud fra installationerne: Køkken udstyret med: 2 stk. kogekar med udløb 25 mm 1 stk. kogekar med udløb 50 mm 2 stk. vaske med vandlås ø 50 mm 1 stk. opvaskemaskine 1 stk. vippestegepande Temperatur-, densitets- og rensemiddelfaktor sat til F t = 1, F d = 1 og F r = 1,3 m Køkkenudstyr N q i l/s N q i l/s Z i (n) l/s n q i Z(n) l/s 1 Kogekar, udløb 25 mm ,31 0,62 2 Kogekar, udløb 50 mm ,45 0,90 5 Vaske med vandlås ø 50 mm 2 1,2 2,4 0,31 0,74 6 Opvaskemaskine ,60 1,20 7 Vippestegepande ,45 0,45 i alt 3,91 Dvs. q s = n q i Z i (n) = 3,91 l/s q ud,nomi = q s F t F d F r = 3, ,3 = 5,1 Anbefalet størrelse fastsættes til 7 l/s, idet der oprundes til den nærmeste nominelle størrelse fedtudskiller. 8

9 Beregning ud fra det antal måltider eller den mængde kød der produceres på virksomheden Kendes den dimensionerende spildevandsstrøm ikke, kan den beregnes ud fra kendskab til virksomhedstypen. Følgende formel anvendes: q s = V F 3600 t hvor q s = den dimensionsgivende spildevandsstrøm i l/s V = den gennemsnitlige mængde spildevand pr. døgn i liter F = en dimensionsløs timefaktor afhængig af virksomhedstype t = den gennemsnitlige arbejdstid pr. døgn i timer V kan bestemmes ud fra kendskab til det faktiske vandforbrug eller ud fra følgende formel: V = M V m, eller V = M V p hvor V = den gennemsnitlige spildevandsmængde pr. døgn i liter M = antal måltider eller kg kødproduktion pr. dag = forbrugt vand i liter pr. måltid eller pr. kg kødproduktion V m/p Den gennemsnitlige spildevandsmængde pr. døgn, V m/p, og den maksimale timefaktor, F, kan bestemmes ud fra følgende skema Forskellige slags køkkener V m F Hotel 100 l 5 Restaurant 50 l 8,5 Hospital 20 l 13 Større cateringfirmaer i 24-timers drift 10 l 22 Kantiner i virksomheder 5 l 20 Størrelse af kødforarbejdende virksomhed V p F Lille - op til 5 GV*/uge 20 l 30 Mellem 6-10 GV*/uge 15 l 35 Stor GV*/uge 10 l 40 *1 GV = 1 dyreenhed = 1 ko eller 2,5 grise Hvor intet andet er angivet, anslås mængden at være 100 kg/gv 3.2 Beregning af bidraget fra overfladevandet Sædvanligvis er det bidrag lig nul, da de fleste virksomheder producerer mad indendørs. På fabrikker med levnedsmiddelfabrikation findes ofte tankanlæg uden for bygningen, hvor vegetabilsk og animalsk olie og andre væsker til produktionen opbevares. I forbindelse med tankningen af disse kan spild forekomme. Afløb fra arealer omkring disse tanke skal ledes over fedtudskilleren. Den tilledte vandstrøm kan sættes til: 9

10 q r = A * 0,015 l/s per m 2 Er arealet overdækket, men uden vægge, kan det regnmodtagende areal sættes til 1/3 af arealet afgrænset af de 2 vinkelstående flader. For eksempel, hvis vi har en overdækket vaskeplads, der er 5 meter bred (b), 10 meter lang (l), og der 3 metrer (h) op fra vaskepladsen side og op til taget, så kan er det regnmodtagende areal (grå areal) afspejlet som følgende(pilen er regnen retning). Det regnmodtagende areal udregnes: 1/3 *(( b * l)+(l * h )dvs. 15 m 2 10

11 4. Dimensionering af slamfang Der skal foretages en konkret vurdering af, om slamfang er nødvendigt. Ifølge Rørcentrets anvisning kan slamfang undlades i forbindelse med små installationer - som fx afløb fra grillbarer, kiosker, pølsevogne og små restauranter. Ved større udskilleranlæg bør der altid anbringes et slamfang før fedtudskilleren. Slamfangets rolle er, udover at tilbageholde bundfældigt materiale som knogler sand, at øge opholdsiden i hele udskilleranlægget og på den måde, at sikre at alt fedt når at aflejres, inden spildevandet løber videre ud i kloakken. Som tommelfingerregel kan bruges, at hvis den dimensionsgivende spildevandsstrøm ikke overstiger ¼ af fedtudskillerens nominelle størrelse, kan slamfang undlades. Både volumen og diameter af et slamfang har betydning, og et forhold mellem indløbskapacitet og slamfangets overfladeareal på 0,4 m² pr. l/s bør tilstræbes. Det skal samtidig sikres, at slamfangets dybde tillader opsamling af bundfældet materiale, uden at gennemstrømningshastigheden påvirkes væsentligt. Dybden bør være ca. det halve af slamfangets bredde. Udnyttes hele slamfangets volumen opnås en bedre bundfældning. Som hovedregel kan slamfangets volumen fastsættes ud fra følgende formel: Slamfangvolumen = 100 x q ud, nomi I slagterier og lignende fabrikker skal volumenet dog mindst være: Slamfangvolumen slagteri = 200 x q ud, nomi I andre industrielle anlæg skal størrelsen bestemmes ud fra nærmere undersøgelser. Slamfangets opholdstid kan forøges ved at indsætte perforerede tværskot. Den nedsætter hastigheden med hvilken vandet strømmer gennem udskilleren og på den måde øger opholdstiden. 11

12 5. Kemikalier/sæbe Det anbefales, at der altid anvendes så lidt rengørings-, skylle- og rensemiddel som muligt. For at vurdere midlernes egnethed til at benyttelse i et fedtudskilleranlæg kan man spørge leverandøren af midlerne om, om der er oplysninger om midlernes separationstid (eller spaltetid, som det også kaldes). Separationstiden er den tid, det tager, før den emulgerende virkning ophører. Jo lavere separationstid des bedre. Man skal dog være opmærksom på, at midlers separationstid kun kan direkte sammenlignes, hvis de er undersøgt vha. den samme test. For tiden kendes to test: Den svenske IVL-test, modificeret til anvendelse af rensemiddel, vegetabilsk olie og vand, samt den tyske DIN Derudover må stofferne ikke indeholde LAS, NPE eller liste A stoffer. Hvis kemikaliet/sæben indeholder et liste A stof, skal det erstattes ifølge Miljøstyrelsens vejledning om spildevand (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr ). Der er derfor vigtigt, at, at virksomheden får stofferne vurderet hos leverandøren ved udledning af større mængde stoffer. Miljømyndigheden kan også hjælpe med ABC vurderingen. Kemikalie der er godkendt efter en OECD test (301 A-F) er let nedbrydelige og indeholder ingen liste A stoffer. Det samme gælder produkter mærket med svanen eller EU blomsten. 6. Tømningsordning Fedtudskillere og slamfang skal tilmeldes en tømningsordning og tømmes efter behov dog minimum en gang i kvartalet (se Tillæg til regulativ for erhvervsaffald om tømning af og håndtering af affald fra fedtudskillere i Sønderborg Områdets kommuner 2006). Ved afmelding fra tømningsordningen skal en ekstra bundtømning rekvireres. 7. Egenkontrol, som det fremgår af tillæg til regulativ for erhvervsaffald 7.1 Den ansvarlige for brugen af fedtudskilleranlægget skal regelmæssigt kontrollere følgende: a) at forudsætningerne for anlæggets dimensionering (arbejdsprocesser, anvendelse af kemikalier/sæber mv.) overholdes b) at det opsamlede fedt maksimalt udgør 75 % af fedtudskillerens opsamlingsvolumen. I så fald skal ekstra tømning rekvireres c) at fedtudskillerens volumen ikke er mere end 25 % fyldt med slam, i så fald skal en bundtømning rekvireres. d) at slamfangets volumen ikke er mere end 50 % fyldt. I så fald skal en bundtømning rekvireres. e) at udskillerens eventuelle alarm fungerer hensigtsmæssigt f) at opfyldning med vand sker efter tømning 12

13 7.2 Brugeren skal føre driftsjournal over slamfang og fedtudskiller. Følgende noteres i en driftsjournal, der ikke nødvendigvis er ét dokument, men godt kan være en samling af relevante papirer, herunder kvitteringer o.l. fra tømning: Observationer i forbindelse med regelmæssig drift*: - Dato for tilsyn og evt. bestemmelse af fedt- og slamlagets tykkelse - Kontrol af eventuel alarm *Minimum tilsyn en gang om måneden. Ved nyanlagte fedtudskillere bør der føres tilsyn hver uge, indtil et erfaringsgrundlag er bygget op Observationer i forbindelse med tømning: - Dato for tømning - Kvittering for tømning og afleveret affald - Mængde, der er tømt af fedtudskiller og slamfang - Visuel inspektion af tømt fedtudskiller (f.eks. for revner og forskudte samlinger m.v.) - Kontrol af eventuel alarm - Kontrol af genpåfyldning af vand 13

14 8. Ansøgningsmateriale Ansøgningen skal skrives ind på ansøgningsskemaet som du finder på vores hjemmeside. Ansøgningsmaterialet skal som minimum indeholde: a) En beskrivelse af aktiviteten, der producerer fedtholdigt spildevand på virksomheden. b) Oplysninger om navn, type, forhandler, producent, opsamlingsvolumen og kapacitet på det eksisterende eller valgte fedtudskiller og evt. tilhørende slamfang c) Dokumentation på at den valgte fedtudskiller har en gyldig godkendelse. d) Oplysninger om typer og antal af køkkenudstyr og afløbsinstallationer. Hvis spildevandsstrømmene fra køkkenudstyret kendes, skal disse oplyses. Kendes den faktiske spildevandsstrøm, fx ud fra måling, skal denne også oplyses. I stedet kan oplyses det antal måltider og den slags køkken (hospital, kantine restaurant ) spildevandet stammer fra. Herunder skal også oplyses temperaturen på spildevandet og densiteten af fedtet/olien i g/cm³. e) Dimensioneringsforslag på slamfang og fedtudskiller (en beregning, der viser, at slamfang og fedtudskiller har en tilstrækkelig kapacitet jf. punkt 5 og 6). f) Kloaktegninger, der viser placeringen af fedtudskiller, prøvetagningsbrønd og et evt. slamfang og tilslutningen til kommunens spildevandsnet. g) Hvis der anvendes kemikalier/sæber i vandet, som afledes til fedtudskilleren skal følgende oplyses: - Navn og leverandør på de anvendte kemikalier/ sæber, - indhold af tensider, - CAS-nr., - økotoksikologiske data (LC 50, EC 50 eller lignende), - data på nedbrydelighed (f.x. OECD-test resultater) - separationstiden i minutter, hvis denne findes (separationstiden skal være mindre end opholdstiden i slamfanget og olieudskilleren) - det skønnede årlige forbrug af de enkelte produkter 14