STORE HEDDINGE PRÆSTEGÅRD STEVNS KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R STORE HEDDINGE PRÆSTEGÅRD STEVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Stevns Kommune Adresse: Kirketorvet 7, 4660 Store Heddinge Betegnelse: Store Heddinge Præstegård Fredningsår: 1919 Omfang: Forhuset (1750). BYGNINGSBESKRIVELSE Store Heddinge Præstegård ligger i købstaden Store Heddinge umiddelbart nordvest for byens middelalderkirke. Præstegården ligger lidt tilbagetrukket fra Kirketorvet, omgivet af en stor have, og udgøres af en hovedlænge og en udhuslænge i vinkelformation. Begge bygninger er sammenbygget med kirkegårdsmuren. Kun hovedlængen er omfattet af fredningen. Hovedlængen er en énetages bygning på 16 fag med helvalmet, rødt tegltag med en fem fag bred frontkvist med helvalm, både mod gårdog haveside. I rygningen ses en nyere, skuret skorstenspibe. Bygningen står på en sortmalet sokkel og er opført i ubehandlede kridtsten ligesom hovedgesimsen, mens der over vinduerne er et omløbende bånd i gule teglsten. Frontkvistenes øverste del er opmuret af smalle teglsten og fremtræder vandskurede. Centreret under gårdsidens frontkvist er en indrammet traditionel, tofløjet fyldingsdør med overvindue, og herover ses en sandstenstavle med initialer, årstal og inskription. Bygningens tre øvrige døre er traditionelle, tofløjede fyldingsdøre med glasfyldinger øverst. Alle døre fremtræder hvide med grønne detaljer. Vinduerne er ældre torammede og opsprossede vinduer med grønmalede karme og hvidmalede rammer, samt sålbænke af kobber. Samtlige vinduer er forsynet med forsatsrammer. Præstegården ligger på nordsiden af Kirketorvet. Indvendigt er bygningen opdelt med de offentlige funktioner, herunder konfirmandstue og kontorer, i den østlige ende, mens den private del, præsteboligen, er placeret i bygningens vestlige ende. Herfra fører en gammel kældertrappe ned i kælderen, som er under bygningens vestlige del. I frontgavlene er der indrettet værelser og badeværelse, mens der på hver side af frontgavlene er et tagrum, som står uisoleret med synlige tagkonstruktioner og understrøgne tagsten. Bygningen fremtræder med en overvejende traditionel materialeholdning, herunder brædde- og parketgulve samt pudsede vægge og lofter. Dog har enkelte rum nyere klinkegulve og linoleumsgulve, ligesom der i hall en er en nyere kvartsvingstrappe til første sal. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdetaljer, herunder Hovedlængen set fra gårdspladsen.

3 3 en- og tofløjede fyldingsdøre, to indmurede trætavler med inskriptioner i kontoret samt helpaneler i kvistværelserne. BYGNINGSHISTORIE Den nuværende præstegård blev opført i 1750 som erstatning for en ældre tolænget præstegård, der var i dårlig stand. Præstegården blev opført oven på den tidligere præstegård ud mod Kirketorvet, der er en vigtig del af Store Heddinges bevarede middelalderstruktur, idet Kirketorvet forbandt købstadsdelen mod syd med den kongelige bydel omkring kirken og kongsgården mod nord. På et kort fra 1897 ses det, at Store Heddinge Præstegård udgjordes af fire længer, og at præstegården lå omgivet af marker. I 1899 blev Kirketorvet udvidet ind i præstegårdshaven. Frem til 1912 var præstegården en firelænget gård. Hovedlængen set fra kirkegården. I 1958 blev præstegården restaureret ved arkitekt Marinus Andersen, og i den forbindelse blev ydervæggene taget ned, taget og tagkonstruktionen blev stående, og der blev støbt ny sokkel, hulmursisoleret og kridtstenene blev muret op igen. I 1980 erne blev planløsningen ændret, herunder blev menighedssalen og konfirmandstuen lagt sammen til ét stort rum, trappen og kældertrappen blev flyttet, boligdelens mange små rum blev ændret til større rum, førstesalens rumdisponering blev ændret og endelig blev hoveddøren flyttet et fag. Kirkegårdsmuren i kridtsten forbinder hovedlængen og udhuslængen og giver præsten let adgang til kirkegården og kirken. KILDER Store Heddinge Før og Nu Sognepræsterne i Store Heddinge, af sognepræst og provst Simon A. Nielsen, Stevns Kommuneatlas, Byer og Bygninger, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet, MILJØMÆSSIG VÆRDI Store Heddinge Præstegårds miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed ud mod Kirketorvet, hvor præstegården sammen med Kirketorvets øvrige bebyggelse danner en fornem, rektangulær plads foran den markante Skt. Katharina Kirke, og dermed indgår i det velbevarede kulturmiljø omkring kirken. Det helstøbte miljø fortsætter i præstegårdens nære omgivelser, hvor den store omgivende have giver præstegården karakter, og hvor hovedlængens og udhuslængens helstøbte fremtræden omkring det

4 4 store gårdrum yderligere understreges af kirkegårdsmuren, der ud over at binde længerne sammen, afgrænser den private have fra kirkegården og kirken. Hertil kommer den materialemæssige samhørighed mellem kirken, kirkens tilhørende bygninger, kirkegårdsmuren og præstegården, der alle er opført i kridtsten. KULTURHISTORISK VÆRDI Store Heddinge Præstegårds kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedlængens imponerende størrelse, der vidner om præsteembedets tidligere økonomiske og sociale status, og tillige om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender, hvilket er fysisk forankret i de to tilbageværende længer ud af det oprindeligt firelængede anlæg. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at præstegården er opført i kridtsten fra det lokale brud på Stevns Klint. Kridtstenen var historisk set et lokalt meget betydningsfuldt råstof, og var indtil 1920 erne det altdominerende byggemateriale på Stevns. Præstegådens ydre i ubehandlet kridtsten er således et egnskarakteristisk træk, der giver bygningen sin særegenhed. Hertil kommer, at der på tavlen over hoveddøren ses initialerne H.L. og I.M. i to glødende hjerter samt årstallet MDCCL, der refererer til ægteparret Helmich Lax og Johanne Mørch, som opførte bygningen samt til præstegårdens opførelsesår i Hoveddøren med portal og inskriptionstavle. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de to ældre trætavler, der bærer inskriptionerne Det gode sejrer det onde 1589 og Kristus er mit håb 1565 på latin, og som understreger bygningens funktion som præstegård. Tillige tyder tavlernes alder på, at de sandsynligvis stammer fra den tidligere præstegård, der lå her på stedet. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer som en- og tofløjede fyldingsdør samt kvistværelsernes helpaneler, der betoner præstegårdens historiske atmosfære. ARKITEKTONISK VÆRDI I Store Heddinge Præstegårds ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den fritliggende bygningskrops enkle rektangulære form og farvesætning med sort sokkel, ubehandlede kridtstensmure, hvide og grønne vinduer og døre samt rødt tegltag. Udtrykket er harmonisk, raffineret og afdæmpet herskabeligt. De store linjer præger de lange facader med den taktfaste vinduessætning og de markante fem fag brede frontkviste, der på gårdsiden understøtter det fornemme indgangsparti, som udgøres af træportalen med topstykke og

5 5 sandstenstavle. Endvidere er der arkitektonisk værdi ved det store og elegante, let opskalkede tag med stejle, næsten ubrudte tagflader. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede gennemgående midterskillevæg, til de højloftede og store rum mod haven, der viser bygningens ældre planstruktur samt til de uudnyttede loftsrum med tagkonstruktion og understrøgne tagsten. Hertil kommer den traditionelle materialeanvendelse. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER Store Heddinge Præstegårds bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den elegante, fritliggende barokke bygning med alle detaljer, herunder de egnskarakteristiske, ubehandlede kridtstensmure, det stejle helvalmede tag med næsten ubrudte tagflader, de brede frontkviste, den faste vinduestakt, de ældre vinduer, de traditionelt udførte døre, træportalen og sandstenstavlen med inskription. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Store Heddinge Præstegårds bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de ældre bygningsdetaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre, helpaneler og trætavler, samt til loftsrummene med tagkonstruktion og understrøgne tagsten. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER I det ydre anbefales det, at man ved en fremtidig tagomlægning retablerer bygningens oprindelige fire skorstene i rygningen. I det indre anbefales det, at der laves en ny trappe op til første sal i et formsprog, der i højere grad passer til bygningens alder.