GRØNBÆK PRÆSTEGÅRD SILKEBORG KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R GRØNBÆK PRÆSTEGÅRD SILKEBORG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Troels Ø. Jørgensen Journalnummer: / Kommune: Silkeborg Kommune Adresse: Præstevangen 39, 8643 Ans By Betegnelse: Grønbæk Præstegård Fredningsår: 1945 Omfang: Stuehuset (1757) med nyere tilbygning i øst. BYGNINGSBESKRIVELSE I byen Grønbæk, lidt nord for Silkeborg, ligger Grønbæk Præstegård. Stuehuset er et længehus i én etage over en kælder, opført i massiv mur af røde mursten i stort blokformat over en sokkel af kampestenskvadre. Det nederste skifte er en rundet sokkelmarkering. Den profilerede gesims består af tre skifter. Taget er et heltag belagt med røde falstegl og der findes fire skorstene i rygningen. Mod øst er en nyere vinkelret placeret tilbygning, opført i blank mur af røde mursten over en delvist pudset sokkel af kamp, og ligeledes med heltag af røde falsteg og en skorsten i rygningen. Tagfladerne er ubrudte foruden enkelte små støbejernstagvinduer. Døre og vinduer er taktfast placerede og vinduerne er to- og firerammede med opsprossede ruder i hvidmalede rammer. To vinduer ved siden af hovedindgangen har blyindfattede ruder. Hovedindgangen udgøres af en beklædt trædør, placeret i en rundbuet niche i muren, og nås via to granittrin. På gårdfacaden ses fire murede pilastre, og inskriptionen NHK AM 1757 udført i sort smedejern. Mod haven findes en tofløjet havedør med glasfelter, omgivet af fire pilastre. Døren nås via en granitsat trappe med vanger i kampesten. I tilbygningen findes mod gården en beklædt dør og en kældernedgang og mod haven tillige en havedør med glasfelter. I det indre er bygningen indrettet med konfirmandstue og kontorer i den vestre ende og bolig i den østre ende tillige med tilbygningen. Stuerne vender mod haven. Køkken og kamre er placeret i tilbygningen. Det indre er generelt præget af nyere overflader, med gipspladelofter, listelofter og nyere gulvbelægninger. Planløsningen er relativt velbevaret, dog er indgangspartiet på et tidspunkt flyttet mod vest. Der er enkelte pudsede lofter med en enkel stukdekoration bevaret, tillige med fyldingsdøre med gerichter. Tilbygningen rummer køkken, kamre og badefaciliteter samt i kælderen en grukedel.

3 3 I det uudnyttede tagrum ses et understrøget tagværk og en ældre, men ikke oprindelig, hanebåndskonstruktion med indhugget nummerering. Der er kælder under en del af stuehuset, hvor der foruden kraftige stolpebårne, langsgående dragere i midten af huset, ses pigstensgulve og murede søjler. Indgangen til kælderen er placeret under køkkenbygningen og udgøres af en fladbuet muret åbning i den oprindelige gavlmur. Mod vest er endvidere en tilbygning fra ca Den er ikke omfattet af fredningen. BYGNINGSHISTORIE Grønbæk Præstegård er opført år 1757 af provsten Niels Hurtigkarl ( ), som selv skulle have brændt murstenene til stuehuset. Disse er af en meget kraftig dimension, større end munkesten, og murene er massive. Mod øst er opført en vinkelbygget køkkentilbygning. Denne er i modsætning til stuehuset opført af mursten, som er mindre end normalformat. Opførelsestidspunktet er ukendt. Endvidere er en tilbygning opført i 1970 erne på stuehusets vestlige gavl. Den rummer indgangsparti og toiletfaciliteter til en tidligere konfirmandstue. KILDER Rapport: Grønbæk Præstegård Udskiftning af vinduer, Birch & Svenning A/S, MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi er knyttet til anlæggets placering dels ved siden af kirken, og dels mod Præstevangen, der foretager et sving rundt om husets grund. Præstegården indtager således en markant placering i landsbyen. Der er endvidere direkte forbindelse fra præstegårdens have til kirkegården og herfra videre til kirken. I en lige linje fra havedøren findes en havelåge omkranset af to store kastanjetræer. I gården står fire lindetræer med meget tykke

4 4 stammer, som i dag er kraftigt beskårede. De har dog stadig en rumdannende effekt i gårdrummet. KULTURHISTORISK VÆRDI For Grønbæk Præstegård er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens opførelse som præstegård til landsbyens kirke. I Grønbæk er præstegården opført ved en usædvanligt determineret provst, der selv har tegnet bygningen og fået brændt det antal sten, der skulle bruges til byggeriet. Hertil findes kulturhistorisk værdi ved havedørens placering i linje med havelågen, kaldet brudelågen, idet det tidligere var skik af bruden blev pyntet på præstegården, og ført op til kirken via havelågen. Endvidere ses kulturhistorisk værdi ved, at digteren Steen Stensen Blicher har opholdt sig i huset, hvilket kan aflæses i bygningen ved at der er indmuret en tavle med inskriptionen Her kom Steen Steensen Blicher som Dreng hos Provst Andreas Levring og Hustru Anna F. Steensen. Tavlen er opsat ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi er knyttet til stuehusets hovedform med de karakteristiske massive mure af meget store røde mursten samt de enkle men effektfulde detaljer i murværket, såsom de fire pilastre mod gården og mod haven, der har bevirket at huset oprindeligt har haft en mere symmetrisk facadeopbygning. Tillige findes arkitektonisk værdi ved anvendelsen af røde mursten og røde tagsten, som giver bygningen en homogen materialeholdning, der tillige patinerer på samme måde. De ubrudte tagflader bidrager yderligere til oplevelsen af en helstøbt bygning opført af rødt, brændt ler. I det indre er de arkitektoniske værdier knyttet til de sammenhængende stuer, de enkle stukdekorationer i lofterne og fyldingsdørene med gerichter. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I det ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til det grundmurede stuehus med de karakteristiske massive blanke mure af lokalt fremstillede mursten af kraftig dimension, de relativt taktfaste facader og de ubrudte tagflader af røde teglsten. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

5 5 I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til den relativt velbevarede planløsning, samt til alle ældre og oprindelige bygningsdele og konstruktioner, herunder plankegulve, parketgulve, ølandsfliser, terrazzogulve, stukdekorationer, fyldingsdøre med beslåning og gerichter, kælderen med murede søjler og kraftige trækonstruktioner samt delvis pigstensbelægning, den tidligere kælderindgang ved stuehusets østlige gavl samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.