SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For RENHOLD, UKRUDTSBEKÆMPELSE, GRÆSSLÅNING OG VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på SIDEANLÆG

Transkript

1 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For RENHOLD, UKRUDTSBEKÆMPELSE, GRÆSSLÅNING OG VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på SIDEANLÆG på UDFØRELSESKRAV Udgave 4 April 08

2 UDBUD vejdrift side 2 af 99 SAB- SIDEANLÆG Entreprise VN-08-2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Renhold Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje... 5 Elementbeskrivelser Elementbeskrivelser Befæstede arealer Elementer på ubefæstede arealer Udstyrs-elementer Toiletrenhold Elementer - tømningsfaciliteter Vintertjeneste på gangarealer Vedligehold af kantpæle Ukrudtsbekæmeplse Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse Elementbeskrivelser Græsslåning Særlig arbejdsbeskrivelse for græsslåning Elementbeskrivelser Beplantninger Særlig arbejdsbeskrivelse for vedligehold af beplantninger Elementbeskrivelser BILAG Eksempel på TOI Side BILAG RENH1 Renhold på tilstandskrav UKR1 Ukrudtsbekæmpelse på tilstandskrav GRÆ1 Græsslåning på tilstandskrav BEPL1 vedligehold af beplantninger på tilstandskrav Udgave 4 April 08

3 UDBUD vejdrift side 3 af 99 SAB- SIDEANLÆG Entreprise VN-08-2 Indledning Vejdirektoratets vision for anlæg og drift af sideanlæg er: Service til de rejsende i pagt med samfundet Service betyder, at enhver tjenesteydelse, som modsvarer et erkendt behov hos de rejsende, er relevant. Det er Vejdirektoratets ansvar at medvirke til, at de rejsende benytter sideanlæggene, fordi det er vigtigt for trafiksikkerheden og fremkommeligheden. De rejsende betyder, at alle trafikanter, uanset trafikform og formål, er centrale for Vejdirektoratet. Trafikanterne bevæger sig ikke kun fra et geografisk sted til et andet, men at de kan have behov for at opleve, arbejde, underholde sig, spise, hvile m.v. I pagt med samfundet udtrykker erkendelsen af, at service til de rejsende er underlagt overordnede samfundshensyn. Det kan f.eks. være hensynet til miljøet eller hensynet til, at service til de rejsende skal defineres og leveres på baggrund af en dialog med relevante interessenter i samfundet. Det kan f.eks. være lokale kommuner, interesseorganisationer, miljømyndigheder, erhvervssammenslutninger, færdselspolitiet mv. Herunder ligger også, at de danske statsveje skal integreres i det europæiske vejnet. Med stigende erhvervsmæssig, økonomisk og kulturel integration i Europa bliver også vejnettets integration af stadig større betydning, herunder den service vi yder på sideanlæggene. Udbygningen af faste forbindelser mellem Danmark og nabolandene vil yderligere understrege hensynet til integration med det europæiske vejnet. For at Vejdirektoratet kan levere god trafikantservice og opnå tilfredsstillende kunde- og samfundsresultater, skal følgende 6 målsætninger opfyldes: at rejsen er tryg, sikker og tilfredsstillende at de rejsende på de danske statsveje tilbydes et relevant serviceudbud at hensynet til natur, miljø og arkitektur tilgodeses at øge samkørsel at tilgodese kommercielle hensyn hos Vejdirektoratets samarbejdspartnere og erhvervshensyn generelt at fastholde og om muligt øge de samlede indtægter fra sideanlæggene. Ovenstående er uddybet i VEJDIREKTORATETS SIDEANLÆGSSTRATEGI 2010, som kan rekvireres hos Vejdirektoratet. Det gennemgående tema er, at sideanlæggene skal være så pæne at se og være på at man kan holde: ÅBENT HUS hver dag!

4 UDBUD vejdrift side 4 af 99 SAB- SIDEANLÆG Entreprise VN-08-2 Vejcenter nordjylland administrerer de veje, der er angivet på nedenstående korttegning Vejlængder m.v. fremgår af nedenstående tabel Øvrige hovedlandeveje Vejnr Frakm Tilkm Hovedspor Ramper, rundkørsler, rasteanlæg mm I alt meter meter meter ,886 49, ,040 38, ,000 41, ,343 48, **) 8,016 11, **) 0,000 2, ,750 38, **) 38,150 43, ,000 23, ,054 16, ,325 45, ,502 30, **) 30,750 34, ,741 32, ,342 53, ,000 8, ,454 21, ,000 12, ,030 42, I alt **) På disse strækninger udføres renhold, græsslåning og beplantningsvedligeholdelse af Frederikshavn kommune. I tilbudslisterne er mængderne herfor ikke medtaget.

5 UDBUD vejdrift side 5 af 99 SAB- SIDEANLÆG Entreprise VN-08-2 Entreprisen for sideanlæg omfatter: renhold af befæste og ubefæstede arealer samt udstyr, toiletrenhold, vintertjeneste på gangarealer, vedligehold af kantpæle, ukrudtsbekæmpelse, græsslåning og vedligehold af beplantninger. Nærværende Særlige Arbejdsbeskrivelse rummer arbejderne på udførelseskrav. Et tilhørende bilag rummer Særlig Arbejdsbeskrivelse for arbejder på tilstandskrav. Der skal afgives alternativt tilbud på renhold til tilstandskrav. For arbejder hvor der indgås kontrakt om udførelse på tilstandskrav, erstatter denne helt udførelse på udførelseskrav. Sideanlæg er alle arealer langs vejene, der er indrettet til parkering af mindst én bil og hvor der findes borde og bænke. Nærværende særlige arbejdsbeskrivelse omfatter i vejcenter Nordjylland. Entreprisen omfatter de sideanlæg som fremgår af TBL samt 7 stk. sideanlæg på hovedlandevej 505, Aalborg Hadsund. Endvidere skal oplyses. At det beskrevne sideanlæg på hovedlandevej 481 ikke er omfattet af nærværende entreprise.

6 UDBUD vejdrift side 6 af 99 Entreprise VN-08-1 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Renhold af arealer og udstyr m.m. på sideanlæg 0. Generelt 0.1 Alment Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter renhold af arealer og udstyr m.m. på sideanlæg. Arbejdsbeskrivelsen omfatter følgende opgaver: 1. Renhold af befæstede arealer. 2. Renhold af ubefæstede arealer. 3. Renhold af udstyr. 4. Renhold af toiletfaciliteter. 5. Renhold af tømningsfaciliteter 6. Vintertjeneste på gangsarealer Vejens arealer og udstyr m.m. er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold, og denne arbejdssbeskrivelses elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes renhold udføres. Beskrivelse af til elementets vedligehold Bygherrens ydelser Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. sideanlægsplaner Vejen i billeder (dækker delvist statsvejsnettet) Findes her: Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på og klikke på roadbase2008 og derefter på Download og installering Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, skal renhold udføres manuelt.

7 UDBUD vejdrift side 7 af 99 Entreprise VN-08-1 Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser. Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og afleveres til politiet i fornødent omfang. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndigheden/bygherrens foranstaltning. Stort affald og problem affald må ikke forekomme på færdselsarealerne og skal fjernes omgående efter, at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kravet omfatter stort affald uanset vægt eller omfang. Ved indsamling af stort affald undersøges for spor der kan afsløre hvem der er ejer/forurener. Hvis ejer findes, opgør entreprenøren sit tidsforbrug ved håndtering af affaldet og særskilt regning fremsendes til bygherre. Trafikfarligt affald, som kræver akut fjernelse, kan udføres ved anden entreprenør. Såfremt bygherren ønsker entreprenørens assistance i forbindelse med oprydning og afmærkning efter forurening med farlige stoffer samt efter trafikuheld m.v., vil dette blive rekvireret i hvert enkelt tilfælde og afregnet som regningsarbejde. Affald, bortset fra affaldssække, skal sorteres før aflevering til deponi eller forbrænding. Affald skal håndteres i henhold til modtagekommunens affaldsregulativ. Entreprenøren skal opgøre affaldsmængder, opgjort på kategorier samt bortskaffelsessteder. AFFALD 2009 Vejnr Vejopfej Opsamlet affald Bortskaffes hvor Endvidere skal entreprenøren opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Alle afgifter til deponering af affald (inkl. transportomkostninger) skal være indeholdt i enhedspriserne. Dette er gældende for f. eks. tømning af slamtanke, fejning, renovation og opsamlet affald, samt evt. transportomkostninger ved samme.

8 UDBUD vejdrift side 8 af 99 Entreprise VN-08-1 Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. 0.2 Kvalitetskrav Renhold udbydes på udførelseskrav. Der kan afgives alternativ pris på tilstandskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Umiddelbart = samme dag som arbejdet er færdigmeldt. Ved længere sammenhængende strækninger skal der ske en daglig færdigmelding. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres og entreprenøren udarbejder efterfølgende en arbejdsplan indeholdende den nødvendige tid, mandskab og materiel. Fra et arbejde bestilles til udførelse i marken må gå højst 1 uge og den bestilte arbejdsproces skal være færdigudført indefor 14 dage. Hærværk defineres som alt som folk ødelægger med vilje. Hærværk udbedres som regningsarbejde. 0.3 Kategorier af snavs og affald Snavs og affald er inddelt i seks kategorier: løst snavs, fast snavs, mindre affald, større affald, stort affald og problemaffald. Der er opstillet et kvalitetskrav for hver snavs/affaldskategori for hvert element. Snavs Løst snavs Omfatter snavs på udstyr/inventar og er partikler der kan fjernes ved fejning eller vask, f.eks.: Pløre, støv, insekter, sand, fugleklatter, edderkoppespind o.l. Fast snavs Omfatter fast snavs på udstyr/inventar og kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter, f.eks.: Tjære, graffiti, olie, trafikfilm, alger o.l. Affald Mindre affald Omfatter affald, der f.eks. kan fjernes mekanisk ved fejning, rivning eller sugning, f.eks.: Naturligt mindre affald som sand, grus, visne blade o.l. Øvrigt mindre affald af størrelse som cigaretskod, kapsler, cigaretpakker, ispapir o.l.

9 UDBUD vejdrift side 9 af 99 Entreprise VN-08-1 Større affald Større affald kan i nogen udstrækning fjernes mekanisk ved fejning, sugning o.l. Afhængigt af affaldets størrelse og lokalisering, må der påregnes en del manuel indsamling. Større affald er også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling, f.eks.: Aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, dåser fra øl og vand, sten, mursten o.l. Generende/farligt større affald som glasskår, glasflasker, menneske-, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester o.l Stort affald Stort affald må påregnes altid at skulle indsamles manuelt. Stort affald er affald, der ved sin størrelse er en fare ved påkørsel, f.eks.: Møbler, hårde hvidevarer, byggeaffald, cykler, bildele herunder dækrester, renovationssække, kasser, grene, plastikstykker større end alm. plastikbæreposer o.l. Døde dyr (pindsvin, katte, hunde, hare, ræve, rådyr o.l.). Problemaffald Problemaffald er affald der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, f.eks.: Olie- og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, slagteriaffald. 0.4 Kvalitetsniveauer for renhold. Kvalitetskravet er defineret i fire niveauer: intet, begrænset, spredt og udbredt. 0.5 Materialer Intet Snavs og affald kan ikke ses/ må ikke forekomme. Begrænset Snavs og affald forekommer enkelte steder. Spredt Snavs og affald forekommer pletvis flere steder dog ikke i større lokale ansamlinger således at det dominerer helhedsindtrykket. Udbredt Snavs og affald forekommer i et omfang så det dominerer helhedsindtrykket og evt. kan forringe/reducere funktion eller udseende af element. Hvor kvalitetsniveau på grund af snedække ikke har kunnet opretholdes, skal dette genoprettes inden for maks. det antal dage snedækket har varet, dog maks. 3 uger.

10 UDBUD vejdrift side 10 af 99 Entreprise VN-08-1 De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Materialerne skal være miljømærket, godkendt iht. ISO eller EMAS. Endeligt valg af materialer skal ske efter en samlet vurdering af arbejdsmetode og anvendte materialer. Den kombination, der giver mindst mulig miljø- og sundhedsbelastning skal vælges. Anvendelse af rent sekundavand, eksempelvis opsamlet regnvand, vil kunne ske efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Anvendelse af kemikalier ud over anerkendte rengøringsmidler må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. 0.6 Udførelse Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærrestider Under arbejdets udførelse skal renholdelsesmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når nedenstående stopsigtelængder, pga. usigtbart vejr, ikke er til stede: 110 m ved 50 km/t, 135 m ved 60 km/t 155 m ved 70 km/t 185 m ved 80 km/t, landområder 215 m ved 90 km/t, på motorveje og motortrafikveje 275 m ved 110 km/t, på motorveje 275 m ved 130 km/t på motorveje Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at snavs og affald ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer.

11 UDBUD vejdrift side 11 af 99 Entreprise VN-08-1 Renhold gennemføres efter en af bygherren godkendt arbejdsplan. Renhold skal udføres således, at elementet ved arbejdets afslutning har kvalitetsniveau som beskrevet under elementet. Til orientering kan det oplyses, at der i tidligere år er indsamlet følgende affaldsmængder: Vejopfej Opsamlet affald t 447 t Mængderne er ialt indsamlede mængder fra sideanlæg og veje. 0.7 Faktorer af betydning for renhold. Omfanget af renhold er påvirket af en række faktorer, der har betydning for hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres på bedst mulig måde. Vejtype Motorvej (Mv) Motortrafikvej (Mtv) Hovedlandevej (Hldv) Land eller by Der skelnes mellem renhold i by og land. Land er strækninger i det åbne land ekskl. ramper og sideanlæg. Ramper Disse steder renholdes som by, da bilisterne kaster mere affald disse steder og færdslen foregår i et lavere tempo end på vejene. Sideanlæg Sideanlæg er fx rastepladser inkl. til- og frakørselsramper, mindesmærker med parkeringsareal og havne. Perioder I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene og derfor forekommer der en øget mængde snavs og affald i disse perioder. Tværprofil Vejens tværprofil har betydning for synligheden af affald. For trafikanterne på vejen ses affald tydeligst på afgravningsskråninger. Beplantning Træer og buske langs vejen udgør en barriere for flyvende affald (fx. papir- og plastikposer) og derfor vil den slags affald ses tydeligt, hvis det fanges i grenene. 0.8 Kontrol og dokumentation Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed

12 UDBUD vejdrift side 12 af 99 Entreprise VN Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol Kontrol foretages som visuel kontrol.

13 UDBUD vejdrift side 13 af 99 Entreprise VN-08-1 Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Der er i det følgende opstillet krav til hvor tit, der skal udføres egenkontrol og stikprøvekontrol. Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Ved arbejde til tilstandskrav gennemføres kontrollen på mindst 10 % af elementerne 2 gange om måneden i vækstperioden. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Renhold af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses.

14 UDBUD vejdrift side 14 af 99 Entreprise VN-08-1 Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at srbejds opgaven er udført til den ønskede kvalitet Renhold af:...element Dato Vejens nr Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres under feltet supplerende bemærkninger. I Dato for afhjælpning anføres den dato hvor kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer i yderste højre felt Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

15 UDBUD vejdrift side 15 af 99 Entreprise VN Elementbeskrivelser Renhold omfatter en række enkeltelementer, som skal renholdes. Disse elementer kan inddeles i 5 grupper. 1. Befæstede elementer 2. Ubefæstede elementer 3. Udstyr 4. Toiletfaciliteter 5. Tømningsfaciliteter 1.1 Elementbeskrivelser Befæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R01 R21), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Befæstet vejareal: Element På kørebane R01 x x x Belagt Nødspor R02 x Midterrabat R03 x x Cykelsti R04 x x x Fortov R05 x x x Cykelsti/fortov R06 x Helle R08 x x x Skillerabat R09 x x x Kantsten R11 x x x Overkørsler R12 Spærreflade R14 x P-plads R15 x x x Vandrender R22 x x Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, bro- sten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten Metal omfatter kantafgrænsninger udført i jern, aluminium, stål mv. Plastic omfatter kantafgrænsninger udført i plastic. Generelt: I alle befæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes svarende til den overflade, de ligger i. Uden fuger Med fuger Løs belægning Metal Plastic

16 UDBUD vejdrift side 16 af 99 Entreprise VN-08-1 R01 På Kørebane Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende incl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. Dette er incl. Overkørselsareal i rundkørsler. Overkørselsareal er en del af et kørebaneareal, forsynet med ru eller ujævn belægning beregnet på at det benyttes af tunge køretøjer med stort pladsbehov, men ikke af mindre køretøjer. Befæstede kørebaner kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede kørebaner forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Fejes i vejens højre side i kørselsretningen langs kørebanekant og incl. kantbane. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Hvor der er kantsten/svingsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Der fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R02 Befæstet nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Befæstede nødspor kan have overflader af asfalt eller beton. Befæstede nødspor forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Hvor der er befæstet yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R03 Midterrabat Midterrabatten er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Befæstede midterrabatter kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele midterrabatten skal fejes/suges i fuld bredde. Der fejes/suges typisk 1 gange årligt inden den 15/4.

17 UDBUD vejdrift side 17 af 99 Entreprise VN-08-1 R04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunden regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løsbelægning. Befæstede cykelstier forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over cykelstien. I fald dette ses, skal det meddeles til vejdirketoratet. Hele cykelstien feje/sugess i fuld bredde. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden den 15/4 og 31/10.. R05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, græsarmering og løsbelægning. Befæstede fortove forekomme på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til vejdirketoratet. Fortov skal fejes/suges i fuld bredde. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R06 Cykelsti/Fortov (Kombisti/Fællessti) En fællessti er en sti langs vej eller i eget tracé, hvor der er fælles sammenhængende belægning for både fodgængere og cykeltrafik. Belægningen er bemalet for at adskille cyklister og gående. Fællesstien er adskilt fra eventuel kørebane ved rabat eller kantsten. Befæstede cykelsti/fortove kan have overflader af asfalt. Befæstede cykelsti/fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant.

18 UDBUD vejdrift side 18 af 99 Entreprise VN-08-1 R08 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Under heller høre også det forsænkede areal til passage af fodgængere. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Befæstede heller kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning. Befæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele hellen skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Udføres typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R09 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Omfatter også skillerabat mellem autoværn fx. ved parallelramper. Befæstede skillerabatter kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Befæstede skillerabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele skillerabatten skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over skillerabattens kant Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10..

19 UDBUD vejdrift side 19 af 99 Entreprise VN-08-1 R11 Kantsten Kantsten er Aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også renhold langs svingsten og new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Kantsten forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Fejebredden er mindst 1 m langs kantsten (= langs den lodrette kant) samt på toppen af kantstenen og 10 cm ud over kantsten.. Der fejes/suges typisk 6 gange årligt, jævnt fordelt indenfor perioden 15/4 til 31/10. R12 Overkørsler En overkørsel er; - en lokalvejs tilslutning til en trafikvej eller en anden lokalvej etableret som et hævet niveau med afvigende belægning i forlængelse af den vigtigere vejs rabat og/eller fortov, eller som gennemgående fortov og/eller cykelsti på den vigtigere vej. - en adgang til en vej eller sti fra en vej, sti. Befæstede overkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Befæstede overkørsler forekommer på Hovedlandeveje Hele overkørslen fejes/suges. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10 i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant R14 Spærreflade En spærreflade er et skraveret eller helt hvidmalet areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres,standses eller parkeres. Spærreflader kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Spærreflader forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele spærrefladen fejes/suges. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Efter fejning af spærreflader med accodræn skal disse oprenses for nedfejet snavs. Må kun fejes med selvopsugende maskine. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10.

20 UDBUD vejdrift side 20 af 99 Entreprise VN-08-1 R15 P- plads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt afeller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Til parkeringspladser medregnes offentlige parkeringspladser der etableres til brug for henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. Pladsernes placering er derfor bestemt af de forskellige transportruters, herunder gangforbindelsers, placering i forhold til hinanden. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Befæstede P- pladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Befæstede P- pladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele Parkeringspladsens belagte areal fejes/suges. Hvor der er belagt yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller hvor der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes typisk 4 gange årligt med jævne intervaller. R22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Vandrender fejes i fuld længde og bredde og nedløbsriste oprenses for snavs og affald. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende befæstet areal, fejes der 30 cm ud over belægningskant. Vandrender renholdes typisk 2 gange årligt

21 UDBUD vejdrift side 21 af 99 Entreprise VN Elementer på ubefæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R40 R45), som er en del af det ubefæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Element Græsbelagt Nødspor R31 x Helle R33 x x x x Skillerabat R34 x x x x x Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose R40 x Græsplæner på sideanlæg (brugsplæner og R42 x x fælledgræs) Naturgræs/uslåede græsarealer på sideanlæg R43 x x Beplantninger med torne - på sideanlæg R44 x x Beplantninger uden torne - på sideanlæg R45 x x Brugsplæne Fælledgræs Naturgræs Uslået græs Bede Bepl. arealer Vand Brugsplæne omfatter alle typer af klippede græsflader med kort græs Fælledgræs omfatter alle typer af klippet, men halvlangt græs, der er uegnet til boldspil. Naturgræs omfatter græs,der kun klippes én gang årligt, så det fremstår langt gennem sommeren. Uslået græs omfatter græs og urter som ikke klippes herunder naturgræs, overdrev, hede og eng. Bede omfatter kultiverede arealer herunder blomsterbede, prydbuske, hække, og pur. Beplantede arealer omfatter naturprægede beplantninger herunder krat, hegn og skov. Vand omfatter arealer som har vandspejl hele året. Dog må lejlighedsvis udtørring godt forekomme. Generelt: I alle ubefæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes, så fuld vandafstrømning bevares.

22 UDBUD vejdrift side 22 af 99 Entreprise VN-08-1 R31 Græsbelagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Græsbelagte nødspor har overflader af græs og forekommer på motorveje og motortrafikveje. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. R33 Helle En helle er et hævet areal omgivet af kørespor på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Ubefæstede heller kan have overflader af græs, sjældnere af beplantninger eller bede. Ubefæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R34 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Ubefæstede skillerabatter kan have overflader af græs, uslået græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede skillerabatter forekommer primært på Hovedlandevej Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. R40 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l. R29 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l., er områder som har overflader med vand. Vandområder kan forekomme på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Opsamling af affald typisk 1 gang årligt. Der opsamles kun hvad der kan nås af medarbejder iført waders og med en 1 m lang opsamlertang/gribetang.

23 UDBUD vejdrift side 23 af 99 Entreprise VN-08-1 R42 Græsplæner på sideanlæg (brugsplæner og fælledgræs) Græsplæner på sideanlæg er klippede græsflader, der fremtræder som et jævnt græstæppe på sideanlæg. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. Ansamlinger af cigaretskod og/eller ølkapsler skal fjernes. R43 Naturgræs/uslåede græsarealer på sideanlæg Uklippede græsarealer eller arealer, der kun klippes én gang årligt, beliggende på sideanlæg Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. Ansamlinger af cigaretskod og/eller ølkapsler skal fjernes. R44 Beplantninger med torne på sideanlæg Træer og buske med torne i beplantninger på sideanlæg. Beplantninger, der består af en blanding af planter med torne og andre uden torne henregnes til beplantninger med torne. Dog ikke hvis planterne står i samlede grupper, så der er hele samlede partier uden torne. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. Opsamling skal ske mindst 1 m ind i bevoksningen og større synligt papir eller plast, som hænger i grenene længere inde skal fjernes. R45 Beplantninger uden torne på sideanlæg Træer og buske uden torne i beplantninger på sideanlæg. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. Ansamlinger af cigaretskod og/eller ølkapsler skal fjernes.

24 UDBUD vejdrift side 24 af 99 Entreprise VN Udstyrs-elementer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R50 R79), som udstyr er opdelt i. Element Enkelt bænk Bord og bænk Legeudstyr Faldunderlag til legeudstyr Affaldsstativ Grill og bålpladser Drikkevandsstandere Trapper Toiletbygninger Andre bygninger Sten/ statuer Mindesmærke / gravsted Støjskærme Støttemur Oldtidsminder Infotavler Kantpæle Teknikskabe Hundetoilet Færist Faunapassage Rækværk Lysmaster Pullert/stele Cykelstativ R50 R51 R52 R53 R54 R55 R56 R57 R58 R59 R60 R61 R62 R63 R64 R65 R67 R69 R72 R74 R75 R76 R77 R78 R79

25 UDBUD vejdrift side 25 af 99 Entreprise VN-08-1 R50 Enkelt bænk Bænke omfatter siddepladser med eller uden rygstøtte af både træ, metal, beton, kunststof og kombinationer heraf. Bænke forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) typisk i forbindelse med sideanlæg. Renhold af enkelt bænk omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Træbænke overfladebehandles en gang årligt inden 1. juni. Rengøring typisk 12 x årligt. R51 Bord og bænk Bord og bænk omfatter både borde- bænkekonstruktioner som er sammenhængende og bænke som er placeret i tilknytning til borde. Borde- bænke sæt kan både være af træ, metal, beton, kunststof og kombinationer heraf. Borde og bænke forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i forbindelse med sideanlæg Renhold af bord og bænk omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Træbænke overfladebehandles en gang årligt inden 1. juni. Rengøring typisk 12 x årligt. R52 Legeudstyr Legeudstyr omfatter både færdigfremstillede og tilpassede redskaber opstillet og indrettet til børns leg, herunder gynger, vipper, legehuse, ruchebaner m.m. Legeudstyr omfatter ikke faldunderlag der er beskrevet selvstændigt. Legeudstyr forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Kun vejdirektoratets legeudstyr vedligeholdes. Rengøring typisk 12 x årligt. R53 Faldunderlag til legeudstyr Faldunderlag til legeudstyr omfatter sand, grus, perlesten, flis i hht. Norm, når det fungerer som faldunderlag i tilknytning til områder indrettet til børns leg. Faldunderlag til legeudstyr forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Renhold typisk 12 x årligt indenfor sommerhalvåret. Herunder hører udjævning af evt. huller/hulninger i underlaget. Faldunderlag af gummi renholdes som fliser, faldunderlag af løst materiale renholdes ved opsamling og rivning/planering.

26 UDBUD vejdrift side 26 af 99 Entreprise VN-08-1 R54 Affaldsstativ Affaldsstativer omfatter beholder og renovationssække til deponering af affald. Affaldsstativer kan være lavet af træ og stål. Der findes flere typer og størrelser af affaldsstativer som kan deles i: Små affaldsbeholdere (20 l), Mellem affaldsbeholdere (100 l) og Store affaldsbeholdere (1000 l) Affaldsstativer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej, Hovedlandevej, holdepladser og parkeringspladser) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Renhold af affaldsstativ omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Andre pose og sæk-størrelser kan forekomme Renhold og tømning af poser og sække: mindre end 125 liter : typisk 156 x årligt l beholdere: typisk 2 x årligt. R55 Grill og bålpladser Grill og bålpladser er specielt indrettede områder beregnet til åben ild. Grill og bålpladser forefindes kun på enkelte sideanlæg. Renhold af grill og bålpladser omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Renhold typisk 4 x årligt indenfor sommerhalvåret. R56 Drikkevandsstandere Drikkevandsstandere findes på rastepladser for at campingvogne og busser kan få rent vand på tankene. De er konstrueret, så tankens påfyldningsslange kan tilsluttes direkte. Man kan også bare fylde sine vanddunke. Drikkevandsposter forefindes på enkelte sideanlæg. Renhold af drikkevandsstandere omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Renhold typisk 4 x årligt incl. Desinfektion af hanen. R57 Trapper En trappe er en konstruktion som letter den gående trafik i et område med større terrænvariationer. Konstruktionen omfatter både en trinflade, trinkant samt sider i overgang til terræn og evt. gelændere. Trapper kan være konstrueret af asfalt, beton, belægningssten, træ m.m. Trapper forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Renhold typisk 4 x årligt.

27 UDBUD vejdrift side 27 af 99 Entreprise VN-08-1 R58 Toiletbygninger Toiletbygninger er konstruktioner af træ, glasfiber mursten eller metal indeholdende toiletter og evt., pusleborde, bade og andre faciliteter. Omfatter også tagrender og nedløbsrør, men elementet omfatter ikke renhold inde i toiletbygninger. Toiletbygninger forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) oftest i tilknytning til sideanlæg. Renhold af toiletbygning omfatter også renhold i en radius af 5 m omkring elementet Renhold typisk 2 x årligt. R59 Andre bygninger Andre bygninger forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R60 Sten / statuer / skulpturer Sten/statuer omfatter konstruktioner med en kulturel og/el kunstnerisk værdi som f.eks. milestene, statuer og skulpturer. Sten/statuer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R61 Mindesmærke / gravsted Mindesmærker / gravstene omfatter konstruktioner og monumenter af kulturel værdi. Mindesmærker / gravstene forefindes på Hovedlandeveje, Der udføres typisk 1 årligt eftersyn.

28 UDBUD vejdrift side 28 af 99 Entreprise VN-08-1 R62 Støjskærme En støjskærm er en støjdæmpende konstruktion som hindrer den direkte transmission af luftbåren lyd stammende fra trafik. Støjskærme kan være konstrueret af f.eks. beton, glas og pileflet. Støjskærme forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R63 Støttemur En støttemur er et bygværk, som forhindrer udskridning af jord som følge af niveauforskel, typisk af stedstøbt beton eller betonelementer. Dette element omfatter også betonelementer, der står som væg rundt langs yderrabatten i rundkørsler. Støttemure forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R64 Oldtidsminder Oldtidsminder er fredede elementer som f.eks. gravhøje og stendiger af kulturhistoriske værdi. Oldtidsminder forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn. R65 Infotavler En infotavle omfatter både stander og tavle(r). Infotavler forefindes på sideanlæg og kan bl.a. indeholde kort over det geografiske område samt faciliteter på sideanlæg og i de nærmeste omgivelser. Infotavler forefindes på sideanlæg og holdepladser. Der udføres typisk 1 årligt eftersyn.

29 UDBUD vejdrift side 29 af 99 Entreprise VN-08-1 R67 Kantpæle En kantpæl er en hvid pæl, der tydeliggør kørebanekanters forløb. De opstilles i rabatten og har gul refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside i forhold til kørselsretningen. Der sidder en kilometerplade på kantpælene for hver 100 m på siden imod kørselsretningen. Kantpæle forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) og sættes typisk med et interval på 100 meter Kantpæle renholdes efter nærmere aftale med Vejdirektoratet.. Umiddelbart efter gennemførelse af renhold findes der ikke snavs eller affald på kantpæle. R69 Teknikskabe Teknikskabe dækker over flere typer af skabe, bl.a. Vejdirektoratets teknik i forbindelse med måling af temperatur og lysregulering og Tele Danmarks telefonskabe.. Teknikskabe forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn af det ydre materiel. Funktionen af teknikskabenes indhold kontrolleres af andre. R72 Hundetoilet Hundetoiletter omfatter specielt indrettede og afmærkede arealer til hunde og kattes toiletbesøg. Hundetoiletter forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) i forbindelse med sideanlæg og færgeoverfarter. Renhold af hundetoilet omfatter også renhold i en radius af 5 m omkring elementet Rengøres typisk 4 x årligt.. R73 Målerbrønd En målerbrønd omfatter dæksel i jordoverfladen hvorunder der findes vandmåler og haner med tilgangsvand fra vandværket som ledes videre til forbruger. Målerbrønde forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der udføres typisk 1 årligt eftersyn.

30 UDBUD vejdrift side 30 af 99 Entreprise VN-08-1 R64 Færist En færist er en konstruktion i belægningsfladen som hindrer passage af kreaturer, får, heste og lignende. Typisk opbygget af en forsænket kasse, hvorpå der ligger rundjern i jordoverfladen med 10 cm imellem. Konstruktionen tillader køretøjer at passere. Færiste forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) typisk i tilknytning til sideanlæg eller ved sidevejstilslutninger. Rengøres og oprenses typisk 1gang årligt. R75 Faunapassage Ved større vejanlæg udpeges steder, hvor der er behov for faunapassager. Faunapassager sikrer menneskers mobilitet og adgang til rekreative områder og sikrer dyrs naturlige udveksling af gener mellem de enkelte populationer, hvilket kan have betydning for nogle arters overlevelse. Faunapassager kan være: Underførte faunapassager Overførte faunapassager Passager for vandløb med eller uden banketter Passager kun for dyr Kombinerede passager for både dyr og mennesker Kombinerede passager for både dyr og biltrafik Faunapassager forefindes på alle vejtyper (Motorveje, Motortrafikveje og Hovedlandeveje). Eftersyn typisk 1 gang årligt R76 Rækværk Konstruktion til at sikre eller lede fodgængere og cyklister, men uden egentlig autoværnsfunktion. Eftersyn typisk 1 gang årligt. R77 Lysmaster Lodret slank konstruktion anvendt til montering af relevant vejudstyr. Betegnes også stander, især for mindre konstruktioner. Mast, hvorpå der er placeret et belysningsarmatur. Eftersyn typisk 1 gang årligt

31 UDBUD vejdrift side 31 af 99 Entreprise VN-08-1 R78 Pullert/stele Pullert: Trafikteknisk betegnelse for en rund, lav stolpe (højde ca.1 m og en diameter mellem cm), der benyttes som afspærring eller markering af områder, hvor der under normale forhold ikke ønskes adgang for biler Stele: Vertikalt virkemiddel til supplement af fartdæmpning og adgangsbegrænsning. Udføres som stolper i træ, granit, beton eller lignende. Tjener ud over formålet med at give et snævert indtryk tillige dels som en beskyttelse af træer og lysstandere og dels som en begrænsning af køremulighederne. Højden bør ikke være mindre end 1 m, medens bredden bør være mellem 10 og 30 cm. Eftersyn typisk 1 gang årligt. R79 Cykelstativ Et stativ til at parker cykler i eller ved. Eftersyn typisk 1 gang årligt.

32 UDBUD vejdrift side 32 af 99 Entreprise VN Toiletrenhold Alment Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) beskriver toiletrenhold udført til udførelseskrav. Arbejdet omfatter: Renhold af gulve inkl. fodpaneler, dørtrin, riste, udendørstrappe, gulvafløb. Renhold af sanitet inkl. toiletskåle, udslagskummer for campingvogne og busser, håndvaske, urinaler, håndtørrer, sæbedispenser, pusleborde, affaldsbeholdere, kanylebokse, m.v. Renhold af indvendige vægge inkl. vægbeklædning, skillerum, samt indvendige og udvendige døre, vinduer og væglamper. Renhold af lofter inkl. loftlamper, loftsbeklædninger, bjælker, rør og ovenlysvinduer, mm. 2 gange årligt Tømning af affaldsspande og kanylebokse. Renhold af udendørs tagrender i fornødent omfang. Fjernelse af indendørs graffiti. Arbejdet omfatter ligeledes drift af toiletbygninger i form af: Eftersyn for funktion af el-installationer. Eftersyn for funktion og tæthed af vvs-installationer. Levering og installation af forbrugsmaterialer. Afkalkning af vandhaner, kontrol af vandtryk og lukketid på selvlukkende vandhaner etc. Aflæsning af el- og vandmålere Efterse om evt. pumper er i drift (ikke eftersyn og vedligehold) Kontrollere funktion af døre skal kunne åbnes af handecappede Omfang Antallet af toiletbygninger, samt deres placering fremgår af bilag TOI-1samt vist på oversigtskort. Oversigt over toiletbygningers inventar fremgår af Roadbase. Der kan dog forekomme mangler/fejl i oversigten, hvorfor det forudsættes, at entreprenøren i f.m. tilbudsgiver har gjort sig bekendt med forholdene på stedet. Bygherren er ikke bekendt med urinaler, der ikke går direkte til kloak Bygherrens ydelser Hvor vand og elektricitet forefindes på toiletter, og kan dette anvendes af entreprenøren.

33 UDBUD vejdrift side 33 af 99 Entreprise VN Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. Endvidere skal entreprenøren levere alle rengøringsmidler og forbrugsmaterialer i forbindelse med toiletternes renhold og drift. Ud over selve renholdsopgaven skal entreprenøren til bygherren rapportere om alle eventuelle skader og hærværk på bygninger og udstyr, som er omfattet af entreprisen. Affald skal håndteres i henhold til den pågældende kommunes affaldsregulativ. Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og opbevares af entreprenøren i fornødent omfang. Skader, som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold, skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt såfremt der er forhold, som har betydning for den service trafikanterne tilbydes. (F.eks. behov for øget renholdelsesfrekvens, uhensigtsmæssige indretninger, klager fra brugerne etc.). Entreprenøren har ligeledes tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold, som har betydning for bygherrens registre. Til brug for bygherrens fremtidige miljøredegørelser skal entreprenøren opgøre omfanget af forbrugte materialer og brændstoffer, samt omfanget af genanvendelse og evt. bortskaffelsessteder. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Bygherren stiller det internet baserede entreprisestyringsprogram JobManager til rådighed for entreprenøren. Programmet skal anvendes og kræver at entreprenøren har internetadgang, som minimum med ISDN hastighed Materialer De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Forbrugsmaterialer til toiletters drift omfatter toiletpapir, papirservietter, urinalkugler, sæbe, poser, el-pærer, lysstofrør, sikringer m.v. Duftbeholdere må IKKE bruges. Ved udskiftning af el-pærer skal anvendes el-spare pærer. Ved udskiftning af sikringer skal anvendes... Forbrugsmaterialer til toiletters drift skal have en kvalitet som følger: Toiletpapir, som BI-RO MIDI og allergivenligt. Cremesæbe, allergivenlig og parfumefri. Papirservietter som lotus standard nr. EO2075-G

34 UDBUD vejdrift side 34 af 99 Entreprise VN-08-1 Madameposer som SEKO Indsatser til Waterless Urinaler eller tilsvarende. Insdatser til kanylebokse Udførelse Generelt Rengøring af toiletter omfatter fjernelse af: Affald og løst snavs Støv Pletter (tørre og våde) Fladesnavs (tørt og vådt) Entreprenøren skal gennemføre arbejdet på en sådan måde, at gener overfor brugerne minimeres. I forbindelse med rengøringsarbejderne skal der anvendes metoder, hjælpemidler og rengøringsmidler, der ikke forårsager skader og unødigt slid på gulve, vægge, lofter og sanitet. Entreprenøren skal sikre, at forbrugsmaterialer altid er til stede i nødvendigt omfang og i funktionsdygtig tilstand. I forbindelse med gennemførelse af renhold skal entreprenøren gennemgå alle el- og vvs-installationer for funktion og tæthed. Ved eventuelle skader eller manglende funktion fortages akut afhjælpning, hvorefter skaden indrapporteres via JobManager indenfor max 2 dage efter at skaden er konstateret. Udbedring af skader må kun udføres af personer med autorisation hertil. Entreprenøren skal efter hver rengøring af toiletbygninger anføre dato, tidspunkt for færdiggørelse af rengøring samt operatørens initialer på de hertil opsatte tavler. Så snart rengøringsarbejdet er færdigudført må der ikke findes snavs eller affald. Det skal fremstå rent og uden løbere. Der må ikke efterlades pytter på gulvene. Bygherren fastlægger ved udførelseskrav omfang og tidspunkt for de enkelte arbejder. Rengøring af toiletter gennemføres med varierende frekvenser på de forskellige lokaliteter, bl.a afhængig af årstiden og trafikmængder. Frekvensen af toiletrengøring er inddelt i følgende niveauer:

35 UDBUD vejdrift side 35 af 99 Entreprise VN-08-1 Niveau 1/6 31/8 (ca. 13 uger) 1 2 gange dagligt (før kl. 10 og efter kl 15) 1/1-31/5 samt 1/9-31/12 Antal gange pr. (ca. 39 uger) år. 1 gange dagligt gange dagligt gange dagligt 5 gange ugentligt (Der rengøres ma-ti-ons-tor-lør samt helligdage) gange ugentligt (Der rengøres ma-ti-ons-tor-lør samthelligdage) 3 gange ugentligt (Der rengøres ma-ons-fre samt helligdage) 176 Bygherren forbeholder sig ret til at ændre de anførte frekvenser såfremt rengøringsbehovet ændres, f.eks. i forbindelse med ændrede trafikmængder eller andre forhold der har indflydelse på anvendelsen af toiletterne. Entreprenøren skal i øvrigt acceptere, at der ud over den fastlagte frekvens vil kunne rekvireres renhold af 1 toiletbygning pr. gang i enkelte tilfælde. Oversigt med niveau for hvert toilet kan ses på bilag TOI-2 (Vejcentrene udarbejder denne liste. se sidste side) Vejcentrene udarbejder liste over sted og m 3 på slamtanke.

36 UDBUD vejdrift side 36 af 99 Entreprise VN Elementer for renhold af toiletter Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R80 R90), som renhold af toiletter er inddelt i. Element Toiletgulve + fodpaneler Toilet dørtrin, riste, udendørstrappe, gulvafløb Toilet indvendige vægge Toilet vinduer og væglamper (incl. Forbrugsstoffer) Toilet skillevægge mellem toiletter Toilet indvendige døre Toilet udvendige døre Toilet lofter, ovenlysvinduer, loftsarmatur, bjælker, rør mv. Toilet sanitet (incl. Forbrugsstoffer) Toilet affaldsbeholdere, kanylebokse, hygiejnebeholder (incl. Forbrugsstoffer) Toilet urinaler (+ siffon) R-nr R80 R81 R82 R83 R84 R85 R86 R87 R88 R89 R90

37 UDBUD vejdrift side 37 af 99 Entreprise VN-08-1 R80 Toiletgulve, gulvafløb og fodpaneler Toiletgulve omfatter renhold af gulve, gulvafløbafløb og fodpaneler indendørs samt riste under urinaler. Gulve findes med linolium, vinyl, gummi, fliser eller cement. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag TOI-2) anførte niveau. Gulve og fodpaneler vaskes med universal-rengøringsmiddel og Gulvafløb/riste renses, så de kan trække. Der må ikke ligge vandpytter på gulvet efter vask. Linoliumsgulve behandles her ud over med polish i intervaller efter gulvproducentens forskrifter, dog mindst 1 gang pr. mdr. R81 Toilet dørtrin, skraberiste og udendørstrappe Elementet omfatter dørtrin, skraberiste incl arealet herunder og udendørstrappe.. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag TOI -2) anførte niveau. Skraberisten skal gøres ren, så hullerne fremstår rene. R82 Toilet indvendige vægge Renhold af indvendige vægge omfatter vægbeklædning langs facadevægge incl. spejle. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag TOI -2) anførte niveau. Aftørrede vægge og pudsede spejle skal fremstå uden striber. R83 Toilet vinduer og væglamper Renhold omfatter vinduer herunder glas og indfatning indvendigt samt væglamper ude og inde i bygningen. Vinduer vaskes og pudses og væglampers kupler vaskes, i det omfang de er nedtagelige. Ellers rengøres lamperne ved aftørring med fugtig klud. Der rengøres 1 gange pr. måned. R84 Toilet skillevægge mellem toiletter Renhold af skillevægge mellem toiletter omfatter vægbeklædning i det indre rum som adskiller toiletter og fællesareal venteareal incl evt. knager/kroge og dørstoppere. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag TOI -2) anførte niveau. Skillevæggene skal være rene og uden løbere.

38 UDBUD vejdrift side 38 af 99 Entreprise VN-08-1 R85 Toilet indvendige døre Renhold af indvendige dør omfatter døre, håndtag, dørlåse, dørpumper og hængsler. Defekte låsemekanismer, håndtag og hængsler repareres eller udskiftes. Hængsler/dørpumper smøres/justeres jævnligt, så dørene kan åbnes af en handicappet. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag SIDE-2) anførte niveau. Dørene skal være rene og uden løbere R86 Toilet udvendige døre Renhold af udvendige døre til toiletter omfatter døre på begge sider samt karme, dørpumpe og håndtag. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag TOI -2) anførte niveau. Defekte låsemekanismer, håndtag og hængsler repareres eller udskiftes. Hængsler/dørpumper smøres/justeres jævnligt, så dørene kan åbnes af en handicappet. R87 Toiletloft, ovenlysvinduer, loftsarmatur, bjælker rør m.v. Renhold af toiletlofter inkluderer loftsbeklædninger, bjælker, rør, ovenlysvinduer og loftslamper Der renholdes 1 gang pr måned. Lofter, bjæker og rør aftørres med fugtig klud. Ovenlysvinduer vaskes og pudses og skal fremstå klare og uden striber efter rengøring. Loftslampers kupler vaskes og tørres såfremt de er nedtagelige. Ellers rengøres de med en fugtig klud. R88 Toilet sanitet (incl. Forbrugsstoffer) Renhold af sanitet på toiletter inkluderer toiletskåle, håndvaske, vandhaner, håndtørrer, sæbedispenser, Toiletrulleholder, pusleborde, m.v. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag TOI -2) anførte niveau. Toiletsanitet rengøres for snavs og kalk. Blanke dele må ikke være stribede efter rengøring. Alle dele kontrolleres for korrekt funktion og justeres/udbedres om nødvendigt.

39 UDBUD vejdrift side 39 af 99 Entreprise VN-08-1 R89 Toilet affaldsbeholdere m.m. (incl. Forbrugsstoffer) Renhold af affaldsbeholdere på toiletter omfatter affaldsbeholdere, kanylebokse og hygiejnebindsbeholder inklusiv forbrugsstoffer. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag TOI -2) anførte niveau. Rengøring af kanylebokse er incl. Levering og opsætning af nye indsatser. Rengøring af affaldsbeholdere og hygiejnebindsbeholdere omfatter både tømning, rengøring af beholder/stativ samt levering og opsætning af ny pose. R90 Toilet urinaler (incl. siffon) Renhold af urinaler på toiletter omfatter urinaler inklusiv afløbsristen heri samt siffoner/olie til de vandfrietyper. Kan være skålformede med eller uden vand samt rendeformede. Der rengøres med en hyppighed svarende til det for sideanlægget ( se bilag TOI -2) anførte niveau. Rengøringen udføres med Cero Detergent eller lignende 1 gang om dagen samt almindelig blødbørste og papir for at holde porselænet rent for urin. Cero STOP udskiftes en gang om måneden eller efter ca: 5000 besøgende. Ved samme lejlighed er det vigtigt at plastdetaljerne rengøres og aflejringer på disse fjernes, da det ellers kan forringe funktionen

40 UDBUD vejdrift side 40 af 99 Entreprise VN Elementer for renhold af tømningsfaciliteter Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R100 R102), som renhold af tømningsfaciliteter er inddelt i. Element Tømningsfacilitet til bus Tømningsfacilitet til campingvogn Tømning af slamtanke ved toiletter og tømningspladser R100 R101 R102 R100 Tømningsfacilitet til toiletter i bus Tømningsfacilitet til toiletter i busser omfatter belægningsfeltet og rist til tømning af toiletter. Det findes på enkelte sideanlæg. Der renholdes typisk 6 gange årligt ved spuling. R101 Tømningsfacilitet til toiletter i campingvogn Tømningsfacilitet til campingvogn omfatter belægningsfeltet og rist til tømning af toiletter i campingvogne. Det findes på enkelte sideanlæg Der renholdes typisk 6 gange årligt ved spuling. R102 Tømning af slamtanke ved toiletter og tømningspladser Tømning af slamtanke ved toiletter og tømningspladser findes på sideanlæg med toiletter og tømningsfaciliteter. Der renholdes og tankene tømmes typisk 6 gange årligt. Efter tømning af slamtanke og tømningspladser spules rent omkring tømningsstedet.

41 UDBUD vejdrift side 41 af 99 Entreprise VN Vintertjeneste på gangstier på sideanlæg Alment Arbejdet omfatter følgende opgaver: 1. Glatførebekæmpelse 2. Snerydning Der skal udføres vintertjeneste på gangarealer, der fører fra kørebane/parkeringsplads til alle døre i toiletbygningen. Alle arealer glatførebekæmpes hhv. sneryddes i deres fulde længde, og i mindst 75 % af bredden, dog minimalt 1 m. Vintertjenesten skal kunne gennemføres alle dage inkl. helligdage hele døgnet i beredskabsperioden 1/10 30/ Materialer Kvalitet Entreprenøren leverer selv salt. Der kan ikke opbevares salt på de enkelte sideanlæg, men på de materialepladser, der stilles til disposition af Vejdirektoratet. Glatførebekæmpelse og/eller snerydning skal være gennemført senest 4 timer efter udkald. Ved glatførebekæmpelse skal den aftalte mængde salt være jævnt udstrøet over stiarealet. Der må ikke spredes salt uden for de befæstede arealer. Ved snerydning skal der ryddes til fast bund, således at der max. er et tyndt snedække der saltes væk. Resultatet skal være en våd sti. Sne skal henlægges således, at afstrømning af smeltevand ikke forhindres Udførelse Vintertjeneste iværksættes ved udkald fra Vejdirektoratet. Udkald kan gennemføres separat for indtil 4 geografiske områder. Glatførebekæmpelse udføres når der er udsigt til rim, is eller et indtil 5 cm tyndt snedække. Der saltes med indtil 25 g/m 2 NaCl pr. gang. Såfremt entreprenørens materiel kan sprede fugtsalt eller saltlage tilpasses mængderne disse metoder. Ved snedække over 5 cm udføres snerydning inden saltning. Ved brug af maskiner skal det sikres, at der ikke køres udenfor de befæstede arealer.

42 UDBUD vejdrift side 42 af 99 Entreprise VN Kontrol og dokumentation Kontrolmetode Visuel kontrol. Kontrolomfang Entreprenøren skal udføre stikprøvekontrol på 10 % af sideanlæggene inden 1 time efter arbejdets afslutning på det pågældende sideanlæg. Dokumentation Entreprenøren udarbejder kontrolskema til brug for sin egenkontrol.

43 UDBUD vejdrift side 43 af 99 Entreprise VN Særlig arbejdsbeskrivelse for vedligehold af kantpæle 2.0. Generelt 2.1 Alment Opretning, vedligehold og udskiftning af kantpæle i henhold til Bekendtgørelse nr 783 af 6. juni (Se ) Kantpæle er placeret i et fundament eller fastgjort med hvide nylonstrips til autoværn. Kantpælene vil normalt være placeret 0,5-1,0 m fra belægningskant 2.2 Materialer Entreprenøren skal selv levere kantpæle, km-pladeholdere, fluorescerende bånd, refleks, kilometerafmærkning og nødtelefonmærke, samt nylonstrips og fundamenter, når disse skal udskiftes. Kilometerafmærkning skal efter Vejdirektoratets valg udformes som en kmplade eller km-folie. 2.3 Kvalitet 2.4 Udførelse Kantpæle skal stå lodrette, med maks. tilladt afvigelse på 15 cm i toppen, med tydelige fluorescerende bånd, refleksplade, kilometerafmærkning og nødtelefonmærke, som angivet i vejreglen. Kantpælen skal stå helt i bunden af fundamentet, eller med kilometerafmærkning over autoværnskant. Væltede eller manglende kantpæle skal genopstilles, Entreprenøren skal påregne at det næsten altid vil være nødvendigt at oprense fundamentet i forbindelse med genopsætning af en kantpæl. Øvrigt vedligehold herunder udskiftning af fundamenter, retablering af kilometerafmærkning, opretning af kantpæle mv. skal være udført senest 1 uge efter at entreprenøren har fået besked herom. Kantpæle udskiftes kun, såfremt de er revnet eller flækket på en sådan måde, at de ikke kan placeres i kantpælefundament, fx hvis kantpælen er bukket, eller flad ved kantpælefundamentet. Kantpæle skal altid være i en sådan tilstand, at de fungerer efter hensigten til trods for enkelte mangler, som fx stenslag, ridser og lignende. Al montering af bånd, plader og mærker mv. på kantpælene skal ske under varme og tørre forhold (på værksted). 2.5 Kontrol Udføres visuelt og efter samme koncept som renhold af kantpæle.

44 UDBUD vejdrift side 44 af 99 Entreprise VN Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse 3.0 Generelt 3.1 Alment Denne arbejdsbeskrivelse omfatter: 1. Ukrudtsbekæmpelse på befæstet areal 2. Bekæmpelse af landskabsukrudt. Målsætningen for ukrudtsbekæmpelse på statsvejene og deres omgivelser er: At belagte arealer skal friholdes for ukrudt i et omfang så belægningens værdi, funktion og sikkerhed bevares og levetiden ikke forringes. At ukrudt ikke i væsentlig grad må forstyrre det æstetiske indtryk af det belagte areal eller den sammenhæng det indgår i. At ukrudt ikke forringer muligheden for at opretholde det fastsatte niveau for renholdelse og ikke i væsentlig grad forhindrer udførelsen af renholdelsen. At ukrudt ikke må forhindre eller sinke afledning af overfladevand. At ukrudt ikke må danne grundlag for samling af sne. At beskrive, hvor der skal bekæmpes ukrudt, og hvilken ukrudtsmængde der accepteres på forskellige belægningstyper. Faktorer af betydning for ukrudtsbekæmpelse på befæstet areal Behovet for at bekæmpe ukrudt på befæstede arealer afhænger af en række faktorer fra design og anlægsteknik til hvilken drift, der har været på arealet de seneste år. Der er således stor forskel på behovet for ukrudtsbekæmpelse på en midterhelle af chaussésten sat i beton på en stærkt trafikeret hovedlandevej og en flisebelægning med bånd af chaussésten på en lidt benyttet rasteplads. Her skelnes der ikke mellem vejkategorier og kun i mindre grad efter hvor belægningerne er placeret, idet ukrudtsbekæmpelse med henblik på bevarelse af belægningens værdi og sikring af fremkommelighed ikke er forskellig for de enkelte vejkategorier. Trafikanternes hastighed har indflydelse på prioriteringen af belægningselementernes ukrudtsbekæmpelse. Elementer hvor publikum færdes til fods og elementer i tilknytning til kryds og lignende ønskes generelt holdt på et højere niveau end elementer beliggende langs vejstrækninger hvor færdslen sker med høj hastighed. Et væsentligt element i den pesticidfri belægningsdrift er kontinuiteten i udførelsen af behandlinger idet få enkeltstående behandlinger af de fleste

45 UDBUD vejdrift side 45 af 99 Entreprise VN Entreprenørens ydelser: 3.2 Kvalitetskrav metoder ikke kan lede til det ønskede kvalitetsmiveau. Dette skal ses i modsætning til andre pleje og vedligeholdelsesopgaver, hvor et kvalitetsniveau relativt enkelt kan genskabes Ved ukrudt på befæstet areal forstås al vegetation. Vejens arealer er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold og for ukrudtsbekæmpelse, samt pkt. 3.6 Elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: En definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme. En beskrivelse af hvor de væsentligste ukrudtsproblemer opstår på elementet. Angivelse af hvilket niveau for ukrudtsbekæmpelse elementet skal opfylde. Bekæmpelse af landskabsukrudt Landskabsukrudt omfatter bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, kæmpe pileurt, japan pileurt, japansk hestehov, hvid hestehov, rød hestehov, rosa rogusa og flyvehavre i ubefæstede arealer. Entreprenøren har ansvaret for at de beskrevede kvalitetskrav overholdes. Entreprenøren har ansvaret for at der under arbejdets udførelse ikke sker skade på omgivende arealer, belægninger, materiel og bevoksninger. Ukrudtsbekæmpelse skal udføres til udførelseskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet - ud fra en arbejdsplan - omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres. Ukrudtsbekæmpelse udført på udførelseskrav skal fjerne alt overjordisk ukrudt så ukrudtsmængden umiddelbart ved udførelsen reduceres med mindst 90 %. Endvidere må mængden af ukrudt ikke overstige 0,1 % ukrudt, målt som dets dækningsgrad ved en retvinklet projektion på belæg- ningsfladen op til 5 dage efter udførelse. Efter udførelse skal belægninger og kantsten fremstå fri for løst ukrudt så elementet overholder kravene til renholdelse. Til grund for fastlæggelsen af ukrudtsniveau er bl.a. lagt belægningstypen jf. nedenfor. Oprydningsniveau A: Der skal udføres én ukrudtsbehandling i uge 22 og i uge 32 (+/- én uge ved hver behandling) Oprydningsniveau B:

46 UDBUD vejdrift side 46 af 99 Entreprise VN-08-1 Der skal udføres én ukrudtsbehandling i uge 25 (+/- én uge). Oprydningsniveau C: Der skal udføres én ukrudtsbehandling i uge 32 (+/- én uge) 3.3 Materialer Entreprenøren kan vælge mellem de pesticidfri metoder, der er tilgængelige på markedet. Entreprenøren skal påse, at de anvendte metoder ikke medfører skadelige påvirkninger på belægningsoverflader, afstribninger, afmærkninger og omgivelserne i øvrigt, herunder antændelser og skader på planter fra termisk og/eller mekanisk bekæmpelsesudstyr. Anvendelse af sprøjtemidler og kemikalier må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. Når pesticider (glyphosat) tillades anvendt (til bekæmpelse af landskabsukrudt), skal entreprenøren dokumentere, at hans medarbejdere har fået den lovpligtige uddannelse. 3.4 Udførelse På befæstet areal: Der må efter udførelse af ukrudtsbekæmpelse ikke forekomme snavs på belægningsflader eller andre steder i et omfang så det udløser udførelse af renhold. Entreprenøren skal afhængigt af forholdene påregne at benytte manuelle eller maskinelle metoder til bekæmpelsen. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at ukrudtsbekæmpe maskinelt, skal om nødvendigt ukrudtsbekæmpes manuelt. Der foretages ukrudtsbekæmpelse på hvert element i henhold til nedenstående elementbeskrivelser. Landskabsukrudt: Kæmpe bjørneklo skal bekæmpes således at: der ikke forekommer planter med blomsterstand der ikke forekommer planter med plantedele > 10 cm efter 15/7 områder med kæmpe bjørneklo reduceres. Flyvehavre skal bekæmpes iht. gældende lov (Bekendtgørelse om flyvehavre BEK nr. 891 af 26/8 2004). Øvrigt landskabsukrudt skal bekæmpes således, at omfanget reduceres år for år.

47 UDBUD vejdrift side 47 af 99 Entreprise VN-08-1 Inden arbejdets igangsætning aftales med bygherren hvilken metode, der skal anvendes og hvilke steder, bekæmpelsen skal foregå. Tidspunkter for udførelsen aftales ligeledes med bygherren. For hvert arbejde besluttes, om bekæmpelse skal udføres ved mekanisk, termisk, kemisk eller manuel metoder. Herefter iværksætter entreprenøren bekæmpelse på egen foranledning Støv- og lugtgener skal undgås Kæmpe bjørneklo skal bekæmpes i forsommeren, inden den har sat blomst. Entreprenøren skal som en del af sin bekæmpelse af landskabsukrudt regi- strere ukrudtets voksesteder og udstrækning. Entreprenøren skal til stadig- hed vedligeholde denne registrering, herunder supplere den med evt. nye områder. I samarbejde med bygherren udarbejdes der årligt på basis af entreprenørens registrering en plan for bekæmpelse af landskabsukrudt. Manuel bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Manuel bekæmpelse sker for enkelte planter ved rodstikning, således at plantens vækstpunkt ødelægges. Ved større samlinger af kæmpe bjørneklo kan bekæmpelse ske ved nedhugning. Knopper og blomsterstande skal altid indsamles og bortskaffes. Arbejdet skal udføres under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om beskyttelse ved særlig påklædning. 14 dage efter denne behandling kontrolleres arealet for indsamling af evt. ikke fjernede knopper og blomsterstande. Kemisk bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Kemisk bekæmpelse af kæmpe bjørneklo anvendes kun såfremt andre metoder ikke vurderes hensigtsmæssige. Bekæmpelse med sprøjtemidler skal gennemføres nøje efter bygherrens anvisninger. Sprøjtningen skal begrænses mest muligt ved, at det kun er plantens overjordiske plantedele på de berørte arealer som tilsprøjtes. Arbejdet skal udføres under iagttagelse af arbejdsmiljølovens regler om beskyttelse ved særlig påklædning. Bekæmpelse af flyvehavre Flyvehavre bekæmpes ved bortlugning. Bortluget flyvehavre skal straks brændes, og anvendte redskaber og sække skal renses. Bekæmpelse af flyvehave sker som regningsarbejde. Bekæmpelse af øvrigt landskabsukrudt For bekæmpelse af landskabsukrudt kan generelt henvises til Skov- og na-

48 UDBUD vejdrift side 48 af 99 Entreprise VN-08-1 turstyrelsens hjemmeside _uva.htm hvor pesticidfri bekæmpelse er beskrevet. 3.5 Kontrol Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren.

49 UDBUD vejdrift side 49 af 99 Entreprise VN-08-1 Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol og/eller kontrolmåling (-tælling) Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol og Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres

50 UDBUD vejdrift side 50 af 99 Entreprise VN-08-1 af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Ved arbejde til udførelses- krav gennemføres kontrollen efter hver gang arbejdet er blevet udført. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Bekæmpelse af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses. Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at srbejds opgaven er udført til den ønskede kvalitet Ukrudtsbekæmpelse af:...element Dato Vejens nr Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Områder med landskabsukrudt kontrolleres visuelt ved optælling/opmåling af antal planter/dækket areal samt stedfæstelse af forekomst Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer som vedlagte Kontrol af ukrudtsbekæmpelse på statsveje. Der benyttes et skema til hver vej. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres under feltet supplerende bemærkninger. I Dato for afhjælpning anføres den dato hvor kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer i yderste højre felt Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøve-kontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. I det omfang der er uenighed om mængden af ukrudt foretages opmåling ved hjælp af 100-feltramme på 75x75 cm, der på hver led er opdelt i 10 lige store

51 UDBUD vejdrift side 51 af 99 Entreprise VN-08-1 felter. Ved hjælp af denne kan dækningsgraden i % ret præcist fastlægges. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Dokumentation for: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

52 UDBUD vejdrift side 52 af 99 Entreprise VN 08-2 Kontrol af ukrudtsbekæmpelse Vej nr.... Befæstede arealer... Dato for gennemgang... Udbedringsfrist = senest (dato) NR ELEMENT % IKKE OVERHOLDT BEMÆRKNINGER SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER SKETE SKADER DATO F. AFHJÆL PNING INITIALE R U01 Kørebane Dækningsgrad U02 Belagt Nødspor Dækningsgrad U03 Midterrabat Dækningsgrad U04 Cykelsti Dækningsgrad U05 Fortov Dækningsgrad U06 Cykelsti/fortov Dækningsgrad (Fællessti/Kombisti) U08 Heller Dækningsgrad U09 Skillerabat Dækningsgrad U11 Kantsten Dækningsgrad

53 UDBUD vejdrift side 53 af 99 Entreprise VN 08-2 NR ELEMENT % IKKE OVERHOLDT BEMÆRKNINGER SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER SKETE SKADER DATO F. AFHJÆLP NING INITIALER U12 Overkørsler Dækningsgrad U13 Sidevejstilslutning Dækningsgrad U14 Spærreflade Dækningsgrad U15 P-plads Dækningsgrad U16 Holdepladser Dækningsgrad U18 Befæstet yderrabat langs Dækningsgrad autoværn U19 Befæstet yderrabat Dækningsgrad U20 Langs spunsvæg Dækningsgrad U22 Vandrender Dækningsgrad

54 UDBUD 2008 vejdrift side 54 af 99 Entreprise VN Elementbeskrivelser Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af og hvilke(t) niveau det ønskes ukrudtsbekæmpet på. Elementerne er de samme som anvendes under renhold, og er i elementoversigten anført som dette. Uden fuger Med fuger Løs belægning Element Kørebane U01 x x x x Belagt Nødspor U02 x x Midterrabat U03 x x x Cykelsti U04 x x x x x Fortov U05 x x x x x Cykelsti/fortov U06 x x Fodgængerfelt U07 x x x Heller U08 x x x x x Skillerabat U09 x x x x (x) Kantsten U11 x x Overkørsler U12 x Sidevejstilslutning U13 x Spærreflade U14 x x P-plads U15 x x x x x Holdepladser U16 x x x x x Nødrabat U17 x x x Befæstet yderrabat langs U18 x x x x autoværn Befæstet yderrabat U19 x x x Langs spunsvæg U20 x x x x Vandrender U22 x x Maksimalniveau Normalniveau Minimumsniveau Oprydningsniveau A Oprydningsniveau B Oprydningsniveau C Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, brosten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten

55 UDBUD 2008 vejdrift side 55 af 99 Entreprise VN 08-2 U01 Kørebane Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende inkl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. Dette er inkl.. overkørselsareal i rundkørsler. Overkørselsareal er en del af et kørebaneareal, forsynet med ru eller ujævn belægning beregnet på at det benyttes af tunge køretøjer med stort pladsbehov, men ikke af mindre køretøjer. Befæstede kørebaner kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede kørebaner forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) inkl.. ramper. Der forekommer normalt ikke ukrudt på kørebanearealer af asfalt og beton. Modsat stiller det sig for kørebanearealer belagt med belægningssten og brosten/chaussésten, idet der på disse belægningstyper kan forekomme ukrudt. Ukrudtsvækst er især knyttet til lav færdselsintensitet og vil normalt ikke forekomme på kørebaner i denne vejkategori. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 0,1 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes. Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U02 Belagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Befæstede nødspor kan have overflader af asfalt eller beton. Regionalt og lokalt kan der forekomme nødspor hvor belægningen ikke er i en tilstand, hvor det er relevant at bekæmpe ukrudt af hensyn til at forhindre dets nedbrydning af belægningen. Disse områder kan være undtaget for udbuddet. På øvrige nødsporsarealer skal ukrudtsbekæmpelse forhindre indgroning fra eventuel græsrabat og forhindre, at der etableres ukrudt i revner og sprækker. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad (2 %) for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes. Udføres i perioden 1. maj til 30. november.

56 UDBUD 2008 vejdrift side 56 af 99 Entreprise VN 08-2 U 03 Midterrabat Midterrabatten er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Gennemkørselsåbninger på motorveje er omfattet af dette element Befæstede midterrabatter kan have overflader af asfalt, beton, belægningssten og brosten/chaussésten. Befæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2% for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunder regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løs belægning. Befæstede cykelstier forekommer langs vejtyperne; Motortrafikvej og Hovedlandevej. For cykelstier i eget tracé og cykelstier langs græsbevoksede skillerabatter og rabatter mod det åbne land gælder det specielle, at ukrudtsbekæmpelse skal foretages under hensyntagen til risikoen for antændelser. Metoden skal afpasses herefter. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger, Dækningsgrad =5 % skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, fliser, græsarmering og løsbelægning. De fremherskende belægningstyper er asfalt og fliser evt. i kombination med chaussésten. Desuden indgår typisk også kantsten. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger, minimumniveauet (5 %) skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. april til 30. november.

57 UDBUD 2008 vejdrift side 57 af 99 Entreprise VN 08-2 U06 Cykelsti/Fortov (Kombisti/Fællessti) En fællessti er en sti langs vej eller i eget tracé, hvor der er fælles sammenhængende belægning for både fodgængere og cykeltra- fik. Belægningen er bemalet for at adskille cyklister og gående. Fællesstien er adskilt fra eventuel kørebane ved rabat eller kant- sten. Befæstet cykelsti/fortov kan have overflade af asfalt og der kan indgå kantsten. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U08 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Under heller hører også det forsænkede areal til passage af fodgængere. Befæstede heller kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger Dækningsgrad = 5 % skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. april til 30. november U09 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Omfatter også skillerabat mellem autoværn fx. ved parallelramper. Befæstede skillerabatter kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning. Befæstede skillerabatter forekommer på vejtyperne; Motortrafikvej og Hovedlandevej. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 %for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger Udføres i perioden 1. april til 30. november.

58 UDBUD 2008 vejdrift side 58 af 99 Entreprise VN 08-2 U11 Kantsten Kantsten er aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også ukrudtsbekæmpelse langs new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Ukrudt kan forekomme i fugerne mellem kantstenene hvor der kan ske gennemvoksning af ukrudt fra bagvedliggende græsarea- ler. Der accepteres ukrudt i op til 10 % af stødfugerne. Hvor der oven for eller neden for kantstenen er en belægningsflade med fuger indgår hhv. den øverste fuge og nederste fuge langs kantstenen i belægningsfladen og ukrudtsmængden beregnes som angivet der. Hvor der oven for eller neden for kantstenen er en belægningsflade uden fuger, dvs. beton eller asfalt accepteres her op til 2% ukrudtsdækning i længderetningen af fugen mellem kantsten og belægningsflade opmålt per lbm. kantsten (svarende til normalniveau). Der ukrudtsbekæmpes typisk 6 x pr. år Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U12 Overkørsler En overkørsel er; - en lokalvejs tilslutning til en trafikvej eller en anden lokalvej etableret som et hævet niveau med afvigende belægning i forlængelse af den vigtigere vejs rabat og/eller fortov, eller som gennemgående fortov og/eller cykelsti på den vigtigere vej. - en adgang til en vej eller sti fra en vej, sti. Befæstede overkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning Befæstede overkørsler forekommer på Hovedlandeveje Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 2 x pr. år Oprydningsniveau A skal anvendes.

59 UDBUD 2008 vejdrift side 59 af 99 Entreprise VN 08-2 U13 Sidevejstilslutning En sidevejstilslutning er en adgang til én vej eller sti fra en vej, sti eller ejendom Befæstede sidevejstilslutninger kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede sidevejstilslutninger forekommer på Hovedlandevej Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 2 x pr. år Oprydningsniveau A skal anvendes. U14 Spærreflade En spærreflade er et skraveret eller helt hvidmalet areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Spærreflader kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten Spærreflader forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Da spærrefladerne typisk har en overflade af asfalt bør der ikke forekomme ukrudt andet end i revner, der bør oprenses og forseg- les. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Maksimalniveau (0,1 %) for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes. Udføres i perioden 1. april til 30. november.

60 UDBUD 2008 vejdrift side 60 af 99 Entreprise VN 08-2 U15 P- plads og samkøringsplads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Til parkeringspladser medregnes offentlige parkeringspladser der etableres til brug for henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. Pladsernes placering er derfor bestemt af de forskellige transportruters, herunder gangforbindelsers, placering i forhold til hinan- den. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Befæstede P- pladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løsbelægning. Ukrudt på P-pladser kan findes mange forskellige steder, langs kantsten og på flader afhængig af design og belægningstyper. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger. Dækningsgrad = 5 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. maj til 30. november. U16 Holdeplads En holdeplads er en buslomme eller vigeplads beregnet til brug for de mindre standsninger og ophold som busser, rutebiler eller passagerer foretager for at optage og afsætte passagerer. Befæstede holdepladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede holdepladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Ukrudt på holdepladser kan findes mange forskellige steder, langs kantsten og på flader afhængig af design og belægningstyper. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 4 x pr. år. Dækningsgrad = 2 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på faste belægninger. Dækningsgrad = 5 % for ukrudtsbekæmpelse skal overholdes på løse belægninger. Udføres i perioden 1. maj til 30. november.

61 UDBUD 2008 vejdrift side 61 af 99 Entreprise VN 08-2 U18 Befæstet yderrabat langs autoværn Yderrabat er det belagte færdselsfrie areal uden for yderste færdselsareal. Her langs med autoværn, der kan stå langs kanten af arealet eller midt i arealet. Yderste færdselsareal kan være kørebane, cykelsti eller fortov. Belagt yderrabat kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). På motorvej især mellem kørebane og støjskærm. Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 1 x pr. år. Oprydningsniveau B skal anvendes. U19 Befæstet yderrabat Det belagte færdselsfrie areal uden for yderste færdselsareal uden autoværn eller lodrette vægge, såsom støttemure, støjmure o. lign. Yderste færdselsareal kan være kørebane, cykelsti eller fortov. Belagt yderrabat kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 1 x pr. år. Oprydningsniveau B skal anvendes.

62 UDBUD 2008 vejdrift side 62 af 99 Entreprise VN 08-2 U20 Langs spunsvæg Belagte arealer langs spunsvæg og andre lodrette vægge, som har en ujævn overflade, hvor der kan samles snavs. Omfatter banket foran spunsvæg, støttemure og lignende vægge med forsætninger i facadevæggen. En banket er et vandret eller svagt hældende skråningselement. Kan være belagt med asfalt, belægningssten eller løs belægning. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets synlighed, trafiksikkerheden, elementets levetid, dets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 1 x pr. år. Oprydningsniveau C skal anvendes. U22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Der foretages ukrudtsbekæmpelse af hensyn til elementets renholdelse og afvanding samt hensynet til vejæstetikken. Der ukrudtsbekæmpes typisk 2 x pr. år. Oprydningsniveau A skal anvendes.

63 UDBUD 2008 vejdrift side 63 af 99 Entreprise VN GRÆSSLÅNING på udførelseskrav 4.1 Alment Nærværende Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) beskriver græsslåning udført til udførelseskrav. Arbejdet omfatter algræsslåning på samkørselspladser og sideanlæg. Formålet med vedligehold af græs er at: - bevare de nuværende anlæg, - arealernes funktioner sikres, - pleje for hver enkelt græstype respekteres, - tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, - vegetationen ikke hindrer fri passage, - der er fri oversigt gennem kurver og til tilsluttede veje, - vand kan afledes så effektivt, at det ikke frembyder nogen fare for trafikanterne, ikke forvolder direkte eller indirekte skade på anlægget og ikke er til gene eller skade for naboerne til vejen, pladsen og stien, - rabatterne giver bilisterne en god oplevelse gennem en blomstrende vejkant med træer og buske, - rabatter kan fungere som refugier og korridorer for den vilde flora og fauna, - vegetationen ikke beskadiger vej- og afvandingskonstruktionen, - det nødvendige hensyn til naboarealerne tages og - arealernes plejeniveau er i overensstemmelse med områdets øvrige standard 4.2 Omfang Arbejdet omfatter hel eller delvis græsslåning af følgende elementer på sideanlæg: Langs kørebanen Frøgræsmark Anden slåning Autoværn/fodhegn Skilt Skraldestativ Fast genstand Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Strand og klit Græsarmering G01 G05 G06 G11 G12 G13 G14 G17 G18 G19 G20 G21 G22 G23 De enkelte elementer er beskrevet under punkt 4.7 Græsslåningselementer Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme. Beskrivelse af krav til elementets vedligehold på udførelseskrav

64 UDBUD 2008 vejdrift side 64 af 99 Entreprise VN Bygherrens ydelser 4.4 Entreprenørens ydelser Bygherren kan til enhver tid kræve supplerende slåning tillægsarbejde Følgende planer og registre vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen: - Digitale grundplaner over alle statens veje. - Oversigtskort for sideanlæg - Biologiske vejkort - Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) - Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på og klikke på roadbase2007og derefter på Download og installering. Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de bestemte kvalitetsniveauer hhv. til arbejdets kvalitetsmæssige gennemførelse. Entreprenøren skal kunne igangsætte græsslåning senest 5 arbejdsdage efter rekvisition. Entreprenøren udarbejder en arbejdsplan, der godkendes af Vejdirektoratet inden iværksættelse af arbejderne. Arbejdet omfatter slåning af alle former for urteagtigvegetation og unge 1.årige rodskud fra vedplanter. Slåningen kan omfatte slåning på fladt eller skråt terræn med en hældning mellem +1:1,5 til-1:1,5. Entreprenøren skal tåle ujævnheder såsom sporkøring, muldskud og andre ujævnheder i græsslåningsarealerne. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens registre. Entreprenøren skal opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndighedens/bygherrens foranstaltning. Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med græsslåning skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. 4.5 Materialer Ved nyanlæg og eftersåning anvendes plænegræsblandinger der er S-mærkede ved Dansk Jordbrugs Forskning svarende til Prodana vejrabat Turfline Til gødskning skal bruges NPK

65 UDBUD 2008 vejdrift side 65 af 99 Entreprise VN Udførelse Generelt Græsslåning skal udføres til udførelseskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne på Vejdirektoratetss anfordring skal gennemføres i et bestemt omfang, ved en bestemt metode og således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærrestider Under arbejdets udførelse skal græsslåningsmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når nedenstående stopsigtelængder, pga. usigtbart vejr, ikke er til stede: 110 m ved 50 km/t, 135 m v 60 km/t 155 m v 70 km/t 185 m ved 80 km/t, landområder 215 m ved 90 km/t, på motorveje og motortrafikveje 275 m ved 110 km/t, på motorveje 275 m ved 130 km/t på motorveje Ved arbejdernes gennemførelse skal der anvendes metoder og maskiner, der ikke forårsager skader og unødigt slid på vejudstyr, belægninger m.v. Ligeledes må træer og anden blivende beplantning ikke beskadiges i forbindelse med græsslåningen. På arealer, hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at slå maskinelt, skal der slås manuelt, eller slåning skal færdiggøres snarest muligt, dog senest 2 dage senere Inden græsslåning foretages skal entreprenøren fjerne alle større genstande og døde dyr, som kan være til hindring for græsslåning af det pågældende areal,

66 UDBUD 2008 vejdrift side 66 af 99 Entreprise VN 08-2 samt fjerne plast, flasker, dåser og andet affald, som ved græsslåningen findeles og medfører tilsvining af vejarealet. Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at græs ikke kastes ud over færdselsog/eller naboarealer. Græsslåningsmateriel skal være af den findelende/knusende type. Omkring skilte og autoværn mv. kan dog benyttes klippende/skærende typer. Bekæmpelses- og vækstreguleringsmidler må ikke benyttes. Al urteagtig vegetation samt 1.årige træskud indenfor entrepriseområdet defineres som græs. Enkelte områder med stauder kan forekomme de slås ikke. Arealer bevokset med lyng må ikke slåes i forbindelse med generel græsslåning. Eventuel fornyelse af lyngbeplantningen i form af slåning eller afbrænding vil blive rekvireret særskilt af bygherren. Muldvarpeskud skal udjævnes inden græsslåning: Græsslåning skal udføres, så arealer omfattet af entreprisen fremtræder pænt og ensartet klippet, svarende til det krævede kvalitetsniveau: Græs, der rejser sig efter slåning, skal efterslås, og græs må ikke henligge i klumper. Afslået græs må ikke være til gene for vandafledningen, ligesom alle nedløbsriste skal være gjort fri for græs. Renslåning om kantpæle, ved bygværker og andre faste genstande skal gennemføres i umiddelbart tilknytning til den øvrige græsslåning på vejen, således at arbejdet færdiggøres strækningsvis. Hvis Entreprenøren optager kantpæle før slåning, skal de gensættes til lodret position umiddelbart efter slåningen = samme dag. Før kantpæle gensættes skal alle kantpælehuller være oprensede. Afslået græs må ikke henligge på befæstede arealer mere end 8 timer efter at græsslåningen er udført. 4.7 Kontrol Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence

67 UDBUD 2008 vejdrift side 67 af 99 Entreprise VN 08-2 Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren. Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder

68 UDBUD 2008 vejdrift side 68 af 99 Entreprise VN 08-2 med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol. Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Ved arbejde til tilstandskrav gennemføres kontrollen på mindst 10 % af elementerne 2 gange om måneden. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Græsslåning af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses.

69 UDBUD 2008 vejdrift side 69 af 99 Entreprise VN 08-2 Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at srbejds opgaven er udført til den ønskede kvalitet Græsslåning af:...element Dato Vejens nr Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Entreprenørens stikprøvekontrol Ved arbejde til udførelseskrav gennemføres entreprenørens stikprøvekontrol efter hver gang arbejdet er blevet udført på min. 10 % af arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol dokumenteres på skemaer. Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering som anført i FB.

70 UDBUD 2008 vejdrift side 70 af 99 Entreprise VN Græsslåningselementer Alment Græsslåning omfatter følgende elementer: Langs kørebanen Frøgræsmark Anden slåning Autoværn/fodhegn Skilt Skraldestativ Fast genstand Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Strand og klit Græsarmering G01 G05 G06 G11 G12 G13 G14 G17 G18 G19 G20 G21 G22 G23 De enkelte elementer er beskrevet herefter. Elementerne G06, G12, G14 og G16 er ikke registreret Vejdirektoratet har foretaget registrering af al græsslåning langs statsvejene. I denne registrering er fastlagt: hvor der skal græsslås, hvad der skal græsslås og hvornår der skal græsslås Principper for registreringerne kan ses i bilag GRÆ-2 Alle registreringerne kan ses i programmet roadbase, der kan hentes gratis på gå ind på og klikke på roadbase2007 og derefter på Download og installering.

71 UDBUD 2008 vejdrift side 71 af 99 Entreprise VN 08-2 G01 Langs kørebanen. Langs alle befæstede kørebanearealer. Herunder langs belagte nødspor og holde/vigepladser samt mindre sideanlæg, hvor der ikke er en anden type græsslåning Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende incl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. I åbent land omfatter slåning langs kørebane IKKE slåning under autoværn og om faste genstande. I Byer omfatter omfatter slåning langs kørebane slåning under autoværn (jf G11)og om faste genstande (jf G14) Klippehøjde: 6-8 cm Hyppighed: På sideanlæg: slås græs langs kørebane typisk 6 gange i 3 m bredde indenfor perioden ¼. til 31./10. G05 Frøgræsmark Græsslåning langs landmands frøgræsmark. Registreret græsslåning langs frøgræsmark forekommer ikke, da disse markers placering skifter i takt med landmændendes markplaner. Udføres kun efter anmodning fra landmanden til Vejdirektoratet. Klippehøjde: 6-8 cm Hyppighed: Langs sideanlæg: Om foråret slås græs langs frøgræsmarker i den aftalte bredde i peioden 20/5-30/6. G06 Anden slåning. Som anført på tegninger over sideanlæg eller efter bestilling.der slås om alle faste genstande. Yderligere slåning uden for kronekant mv.eksempelvis biologisk slåning. Eller langs paddehegn. Udføres kun på bestilling. Klippehøjde: 6-8 cm Bredden og slåmetode aftales ved bestilling.

72 UDBUD 2008 vejdrift side 72 af 99 Entreprise VN 08-2 G11 Autoværn/Fodhegn Autoværn er en konstruktion, der har til formål primært at begrænse personskader ved at opfange, nedbremse eller afvise køretøjer, som utilsigtet kommer uden for kørebanen. Græsslåning af autoværn omfatter græsslåning fra 10 cm foran autoværn til 10 cm bagved autoværnsstolpe. På sideanlæg optræder fodhegn. Dette slås som under autoværn. Klippehøjde: Hyppighed: På sideanlæg: 6-8 cm indgår som en del af den løbende græsslåning af sideanlæg G12 Skilt Et skilt er en foranstaltning til regulering af trafikken og vejledning af trafikanterne ved færdselstavler og vejvisningstavler og omfatter både stander/mast og tavle(r). Der slås rent ved tavler/skilte, hvor højden af den laveste del er lig med eller mindre end 1,5 m. Klippehøjde: Hyppighed: På sideanlæg: 6-8 cm indgår som en del af den løbende græsslåning af sideanlæg R13 Affaldsstativ (skraldestativ) Er et stativ eller en beholder med en pose hvori trafikanter kan smide deres affald. Stativet kan have mange forskellige udformninger og størrelser. Står som regels hvor der færdes mange mennesker fx på sideanlæg, ved busholdepladser og på vigepladser. Græsslåning omfatter slåning i en radius af 5 m rundt om stativet. Klippehøjde: Hyppighed: På sideanlæg: < 5 cm Der slås typisk 6 gange omkring affaldsstativ i den anførte bredde/radius indenfor perioden 1/4-30/11. Dette gælder også hvor affaldsstativ står i naturgræs (incl. fælledgræs).

73 UDBUD 2008 vejdrift side 73 af 99 Entreprise VN 08-2 G14 Fast genstand Alle genstande, som en plæneklipper ikke kan slå hen over, men skal køre udenom. Fx belysningsmaster, stolper, højtstående brønddæksler, træer, skiltestandere, teknikskabe mm. Der skal udføres græsslåning7renslåning omkring sådanne genstande i en radius/afstand af 10 cm Klippehøjde: Hyppighed På sideanlæg: 6-8 cm indgår som en del af den løbende græsslåning af sideanlæg. G17 Brugsplæner En brugsplæne anvendes primært til ophold, leg og boldspil. Brugen er afhængig af græssets tæthed og overfladens jævnhed. Brugsplænen har stor brugsmæssig værdi, men plænen er også et dekorativt element, som store grønne flader. Kanter er nogenlunde rette og præcise. Der forekommer bare pletter efter slid, ukrudt og spredte løvsamlinger i mindre omfang. Vissent afklip og løv forekommer i mindre omfang, men må ikke give skader på plænefladen. Plejen sigter mod at opnå en sammenhængende græsflade. Der slås omkring alle kantpæle, under autoværn (jf G11), faste genstande (jf G14) og skilte (jf G12). Hvis der vokser forårsløg i græsset må 1. slåning tidligst udføres, når bladene på løgplanterne er visnet ned. Klippehøjde: 3 cm Hyppighed: På sideanlæg: Brugsplæner slås typisk 12 gang i den anførte bredde indenfor perioden 20/4 31/10 Retablering efter slidskader samt skader forvoldt af hunde og muldvarpe udføres med muld og græsfrø. Bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise udføres efter aftale med Vejdirektoratet..

74 UDBUD 2008 vejdrift side 74 af 99 Entreprise VN 08-2 G18 Naturgræs Naturgræs anvendes på arealer, hvor man ønsker at lade jordbundsforholdene og andre vækstvilkår præge udtrykket uden yderligere styring. Plejen består hovedsagelig i overvågning af arealet, således at man kan forhindre tilgroning Klippehøjde: Hyppighed På sideanlæg: 10 cm Naturgræs slås typisk 1 gang i den anførte bredde indenfor perioden 1. sept til 15. nov. Slåning i 10 cm højde inkl. Evt.efterklipning typisk1 gang i september/oktober. Retablering af skader efter hunde, muldvarpe m.m. udføres med muld og græsfrø. Bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise udføres efter aftale med Vejdirektoratet. G19 Fælledgræs Fælledgræs tåler et aktivt friluftsliv, men er ikke egnet til boldspil. Fælledgræs er mellemhøjt til højt græs på forholdsvis næringsrig jord med et begrænset indslag af anden flora. Plejen er hovedsageligt rettet mod regulering af græshøjden Der slås også om evt. faste genstande, der står i fælledgræs. Hvis der vokser forårsløg i græsset må 1. slåning tidligst udføres, når bladene på løgplanterne er visnet ned. Klippehøjde: 6-8 cm Hyppighed På sideanlæg: Fælledgræs slås typisk 6 gang i den anførte bredde indenfor perioden 1. maj til 31. oktober. Retablering af skader forvoldt af hunde, muldvarpe m.m. udføres med muld og græsfrø. Bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise efter aftale emd Vejdirektoratet

75 UDBUD 2008 vejdrift side 75 af 99 Entreprise VN 08-2 G20 Overdrev Overdrev er en kulturbetinget vegetationstype udviklet under langvarig græsning. Vegetationen består af lysåbne græs- og urtesamfund på tørbund med islæet af en række karakteristiske arter samt ofte spredte træer og buske. Klippehøjde: 10 cm Hyppighed På sideanlæg: Overdrev slås typisk 1 gang i den anførte bredde indenfor perioden 1. maj til 31. oktober. Det afslåede materiale skal opsamles og bortkøres. På ramper: G21 Strandeng Strandeng er en kulturbetinget salttålende vegetationstype domineret af lysåbne lave græs- og. urtesamfund, der er opstået ved græsning eller høslet langs kysten. Klippehøjde: 10 cm Hyppighed På sideanlæg: Strandeng slås i et nærmere aftalt omfang indenfor perioden 1. maj til 31. oktober. G22 Strand og klit Klitter er vindomlejrede sandformationer, der dannes, hvor sand i tilstrækkelige mængder aflejres af vinden. Formerne bestemmes af sandet, vinden og vegetationen. Findes især langs kyster med sandet jordbund. Der græsslås ikke. Men man må gerne nyde opholdet på arealerne! -

76 UDBUD 2008 vejdrift side 76 af 99 Entreprise VN 08-2 G23 Græsarmering Belægning af natursten eller fabriksfremstillede materialer, hvor der er græs i mellemrum eller udsparinger Klippehøjde: < 5 cm Hyppighed På sideanlæg: Brugsplæner slås typisk 12 gang i den anførte bredde indenfor perioden 20/4 31/10.

77 UDBUD 2008 vejdrift side 77 af 99 Entreprise VN Særlig Arbejdsbeskrivelse for vedligehold af beplantninger på sideanlæg 5.0. Generelt 5.1 Alment Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter vedligehold af beplantninger på sideanlæg Sideanlæggenes bevoksninger er beskrevet som elementer i denne arbejdssbeskrivelses pkt. 5.6 Elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes vedligehold udføres. Beskrivelse af til elementets vedligehold: Bygherrens ydelser Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. Faste digitale billeder på nettet (Vejen i billeder) Sideanlægsplaner Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (klar 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på og klikke på roadbase2007og derefter på Download og installering Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. Vedligehold af beplantninger omfatter fortrinsvis beskæring af hensyn til krav til fritrumsprofil og trafiksikkerhed samt udtyndinger i bevoksninger. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser. Entreprenøren skal opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med vedligehold af beplantninger skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring.

78 UDBUD 2008 vejdrift side 78 af 99 Entreprise VN Kvalitetskrav Arbejdet skal udføres til udførelseskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Umiddelbart = samme dag som arbejdet er færdigmeldt. Ved længere sammenhængende strækninger kan ske en daglig færdigmelding af delstrækninger. For arbejder til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres. Fra et arbejde bestilles til udførelse i marken må gå højst 1 uge og den bestilte arbejdsproces skal som hovedregel være færdigudført indefor 14 dage med mindre andet er aftalt Materialer 5.4 Udførelse Entreprenøren skal påse, at de anvendte metoder ikke medfører skade på belægningsoverflader, afstribninger, afmærkninger og omgivelserne i øvrigt, herunder antændelser og skader på planter fra termisk og/eller mekanisk bekæmpelsesudstyr. Entreprenøren skal udføre de i kvalitetsbeskrivelsen anførte opgaver efter en af bygherren godkendt arbejdsplan. Der gælder følgende krav til arbejdets udførelse: Der må generelt ikke efterlades affald fra beskæring på arealerne. Alt affald skal bortskaffes.. Under beskærings- og fældningsarbejder må den blivende beplantning ikke beskadiges. Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærrestider Under arbejdets udførelse skal materiel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning.

79 UDBUD 2008 vejdrift side 79 af 99 Entreprise VN 08-2 I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når nedenstående stopsigtelængder, p.g.a. usigtbart vejr, ikke er til stede: 110 m ved 50 km/t, 135 m ved 60 km/t 155 m ved 70 km/t 185 m ved 80 km/t, landområder 215 m ved 90 km/t, på motorveje og motortrafikveje 275 m ved 110 km/t, på motorveje 275 m ved 130 km/t på motorveje Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at fældet materiale ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer Ukrudtsbekæmpelse Alt ukrudt i bede bekæmpes og affald bortkøres. Al ukrudt i flisdække bekæmpes. Der må ikke ske opblanding af jord i flisen under dette arbejde. Evt spild på omgivende arealer fjernes Jorddækning Der udlægges et 15 cm tykt lag flis i Ø = 100 cm omkring frugttræer, heistere og højstammede træer. I bede udlægges et 15 cm tykt lag flis i hele bedets udstrækning. Planterne i bedet må ikke dækkes heraf, men løftes fri af flisen. Flis: Barkflis fri for savsmuld, flager max 5 x 5 cm Jordbearbejdning Der fræses i min. 15 cm dybde mellem beplantningen i hele bevoksningens udstrækning. De blivende planter må ikke beskadiges under arbejdets udførelse. Efter endt fræsning udjævnes jordoverfladen ved rivning el. lign., så den er pæn og jævn at se på og klar til flisdækning Afslåning af uønsket vegetation Al uønsket vegetation slås med kratrydder med klinge. Det afslåede materiale fjernes Gødskning Omkring skovplanter gødskes med 30 gr. N-P-K, Nitrophoska. Frugttræer, heistere og højstammede planter gødskes med 100 gr. N-P-K, Nitrophoska Sammenhængdene bevoksninger der udgør en flade gødskes med 5 kg N-P-K, Nitrophoska pr. 100 m Opbindning Træer med opbindinger kontrolleres for korrekt siddende opbinding og stabil

80 UDBUD 2008 vejdrift side 80 af 99 Entreprise VN 08-2 stok. Ødelagte/defekte opbindinger og pæle udskiftes. Der må ikke benyttes trykimprægnerede pæle. Når træet vurderes at kunne stå uden støtte, fjernes opbindingen. Opbindinger til træer: Genbrugsgumme strimler med lærredindlæg incl afstandsklods Opbindingspæle: Ø= 6-8 cm, længde 200 cm, af lærk el. robinie Opbindning af slyng og klatreplanter udføres så alle lange grene er føjet ind til hæftegrundlaget. Grenene må ikke knækkes under arbejdet. Opbindinger til slyngplanter: som Soft-tie Beskæring På strækninger i åbent land skal alt grenaffald fjernes, skæres til jordkontakt eller flises og fordeles i beplantningen efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. På strækninger i By skal alt grenaffald fjernes eller flises og fordeles i beplantningen. Træer Sideskud fra stammen af højstammede træer fjernes ved grenes basis. Knækkede grene skæres af ved basis 1 gang i 3.kvartal. På træer, der trænger til opstamning, fjernes nederste 1-2 grene, 1 gang i 3.kvartal. Beskæring af vandris/fodposer juli og september, 2 gange i alt. Max. stab 5 mm Frugttræers kroner udtyndes, så der er god plads mellem grenene. Buske: Enkeltbuske: Beskæring af hensyn til blomstring og Princip for beskæring af grene på træer: