SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) For GRÆSSLÅNING på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

Transkript

1 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) For GRÆSSLÅNING på vejstrækninger på UDFØRELSESKRAV

2 UDBUD Vejdrift side 2 af 23 Indholdsfortegnelse: Særlig Arbejdsbeskrivelse for Græsslåning på udførelseskrav... 3 Elementbeskrivelser Principper for registreringer Side

3 UDBUD Vejdrift side 3 af GRÆSSLÅNING på udførelseskrav 1.1 Alment Nærværende Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) beskriver græsslåning udført til udførelseskrav. Arbejdet omfatter følgende: Græsslåning langs statsveje på rabatter, heller, rundkørsler, oversigtsarealer, øvrige arealer, Bynære områder og P- pladser. Arbejdet omfatter IKKE samkørselspladser og sideanlæg. Formålet med vedligehold af græs er at: - bevare de nuværende anlæg, - arealernes funktioner sikres, - pleje for hver enkelt græstype respekteres, - tavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, - vegetationen ikke hindrer fri passage, - der er fri oversigt gennem kurver og til tilsluttede veje, - vand kan afledes så effektivt, at det ikke frembyder nogen fare for trafikanterne, ikke forvolder direkte eller indirekte skade på anlægget og ikke er til gene eller skade for vejens, pladsens og stiens naboer. - rabatterne giver bilisterne en god oplevelse gennem en blomstrende vejkant med træer og buske, - rabatter kan fungere som refugier og korridorer for den vilde flora og fauna, - vegetationen ikke beskadiger vej- og afvandingskonstruktionen, - det nødvendige hensyn til naboarealerne tages og - arealernes plejeniveau er i overensstemmelse med områdets øvrige standard Omfang Arbejdet omfatter hel eller delvis græsslåning af følgende elementer inden for vejskel: Langs kørebanen Græsbelagt nødspor Midterrabat Gang- og cykelsti Frøgræsmark Helle Skillerabat Rundkørsel Autoværn Skilt Skraldestativ Oversigtsareal Oversigter ved ramper o. lign G01 G02 G03 G04 G05 G07 G08 G09 G11 G12 G13 G15 G25 De enkelte elementer er beskrevet under punkt 1.7 Græsslåningselementer

4 UDBUD Vejdrift side 4 af 23 Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: - Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme. - Beskrivelse af krav til elementets vedligehold på udførelseskrav Vejdirektoratet kan til enhver tid kræve supplerende slåning som tillægsarbejde. 1.2 Bygherrens ydelser Følgende planer og registre vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen: - Digitale grundplaner over alle statens veje. - Biologiske vejkort (dækker delvist statsvejnettet) - Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) - Vejen i billeder (dækker delvist statsvejnettet) Findes her: - Registret roadbase med detaljeret registrering af græsslåning hvorfra mængder og slåningslister kan udskrives. 1.3 Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de bestemte kvalitetsniveauer hhv. til arbejdets kvalitetsmæssige gennemførelse. Entreprenøren skal kunne igangsætte græsslåning senest 5 arbejdsdage efter rekvisition. Entreprenøren udarbejder en arbejdsplan, der godkendes af Vejdirektoratet inden iværksættelse af arbejderne. Arbejdet omfatter slåning af alle former for urteagtigvegetation og unge 1.årige rodskud fra vedplanter. Slåningen kan omfatte slåning på fladt eller skråt terræn med en hældning mellem +1:1,5 til-1:1,5. Entreprenøren skal tåle ujævnheder såsom sporkøring, muldskud og andre ujævnheder i græsslåningsarealerne. Entreprenøren har tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens registre. Entreprenøren skal opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndighedens/bygherrens foranstaltning. Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med græsslåning skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. Entreprenøren skal acceptere at anden entreprenør udfører akutte og mindre græsslåningsarbejder langs vejene, som et led i en servicefunktion på vejene under entreprisen Renhold og Ukrudtsbekæmpelse.

5 UDBUD Vejdrift side 5 af Materialer 1.5 Udførelse Ved nyanlæg og eftersåning anvendes plænegræsblandinger der er S-mærkede ved Dansk Jordbrugs Forskning svarende til Prodana vejrabat Turfline Til gødskning skal bruges NPK Generelt Græsslåning skal udføres til udførelseskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne på Vejdirektoratets anfordring skal gennemføres i et bestemt omfang, ved en bestemt metode og således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos trafikal drift i vejcentret i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet. Spærretider skal endvidere overholdes med mindre andet er aftalt på jobbet. Der gives ikke generel dispensation i forhold til de gældende spærretider. I Vejcenter Midt- og Vestjylland er spærretider gældende for stationære vejarbejder, der medfører kørebaneindsnævring, hastighedsbegrænsning eller lignende. Nødspor, rabatter, grøfter og helleanlæg er ikke en del af kørebanen og derfor heller ikke omfattet af spærretider. (excl. Motorvejene M64, M 66 og M 68) Bevægelige vejarbejder (græsslåning, brøndsugning, kantstensfejning) er tilladt på alm. Hovedlandevej (excl. Motorvejene M64, M 66 og M 68) i spærretiden. Under arbejdets udførelse skal græsslåningsmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør. Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når vejrliget (sne, slud, regn, tåge) gør, at der ikke er fri oversigt svarende til 2 gange stopsigt: 50 km/t = 110 m 60 km/t = 150 m 70 km/t = 190 m 80 km/t = 240 m 90 km/t = 290 m. 110 km/t = 420 m 130 km/t = 540 m.

6 UDBUD Vejdrift side 6 af 23 Ved arbejdernes gennemførelse skal der anvendes metoder og maskiner, der ikke forårsager skader og unødigt slid på vejudstyr, belægninger m.v. Ligeledes må træer og anden blivende beplantning ikke beskadiges i forbindelse med græsslåningen. På arealer, hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at slå maskinelt, skal der slås manuelt, eller slåning skal færdiggøres snarest muligt, dog senest 2 dage senere Inden græsslåning foretages skal entreprenøren fjerne alle større genstande (excl. Hensatte køretøjer) og døde dyr, som kan være til hindring for græsslåning af det pågældende areal, samt fjerne plast, flasker, dåser og andet affald, som ved græsslåningen findeles og medfører tilsvining af vejarealet. Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at græs ikke kastes ud over færdselsog/eller naboarealer. Græsslåningsmateriel skal være af den findelende/knusende type. Omkring skilte og autoværn mv. kan dog benyttes klippende/skærende typer. Bekæmpelses- og vækstreguleringsmidler må ikke benyttes. Al urteagtig vegetation samt 1.årige træskud indenfor entrepriseområdet defineres som græs, dog ikke prydgræsser plantet i forbindelse med rundkørsler Arealer bevokset med lyng må ikke slås i forbindelse med generel græsslåning. Eventuel fornyelse af lyngbeplantningen i form af slåning eller afbrænding vil blive rekvireret særskilt af bygherren. Muldvarpeskud skal udjævnes på følgende arealer inden græsslåning: Heller Rundkørsler Øvrige arealer i bynære områder Græsslåning skal udføres, så arealer omfattet af entreprisen fremtræder pænt og ensartet klippet, svarende til det krævede kvalitetsniveau: Græs, der rejser sig efter slåning, skal efterslås, og græs må ikke henligge i klumper. Afslået græs må ikke være til gene for vandafledningen, ligesom alle nedløbsriste skal være gjort fri for græs. Renslåning om kantpæle, ved bygværker og andre faste genstande skal gennemføres i umiddelbart tilknytning til den øvrige græsslåning på vejen, således at arbejdet færdiggøres strækningsvis. Hvis Entreprenøren optager kantpæle før slåning, skal de gensættes til lodret position umiddelbart efter slåningen = samme dag. Før kantpæle gensættes skal alle kantpælehuller være oprensede.

7 UDBUD Vejdrift side 7 af 23 Afslået græs må ikke henligge på befæstede arealer mere end 8 timer efter at græsslåningen er udført. 1.6 Kontrol Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag FB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren. Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde: Resultat af projektgennemgang.

8 UDBUD Vejdrift side 8 af 23 Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol. Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene - dermed forventes der flere brugere af vejene og behovet for renhold øges. For at sikre, at renholdsniveauet også i disse perioder overholder det beskrevne kvalitetskrav skal der ske hyppigere kontrol. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren gennemfører for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: En daglig indmelding fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Græsslåning af " kan

9 UDBUD Vejdrift side 9 af 23 udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses.

10 UDBUD Vejdrift side 10 af 23 Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at arbejdsopgaven er udført til den ønskede kvalitet Græsslåning af:...element Dato Vejens nr. Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres. Det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato. Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Hvis kvalitet og dokumentation ikke er opfyldt jævnfør ovenstående, udløses bod i henhold til FB en. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB en.

11 UDBUD Vejdrift side 11 af Græsslåningselementer Alment Græsslåning omfatter følgende elementer: Langs kørebanen Græsbelagt nødspor Midterrabat Gang- og cykelsti Frøgræsmark Helle Skillerabat Rundkørsel Autoværn Skilt Skraldestativ Oversigtsareal Oversigter ved ramper o. lign G01 G02 G03 G04 G05 G07 G08 G09 G11 G12 G13 G15 G25 De enkelte elementer er beskrevet herefter. Vejdirektoratet har foretaget registrering af al græsslåning langs statsvejene. I denne registrering er fastlagt: hvor der skal græsslås, hvad der skal græsslås og hvornår der skal græsslås Principper for registreringerne kan ses i bilag GRÆ-2 Alle registreringerne kan ses i programmet roadbase, der kan hentes gratis. Gå ind på og klikke på roadbase2008 og derefter på Download og installering.

12 UDBUD Vejdrift side 12 af 23 G01 Langs kørebanen. Langs alle befæstede kørebanearealer. Herunder langs belagte nødspor og holde/vigepladser samt mindre sideanlæg, hvor der ikke er en anden type græsslåning Kørebanen er den del af vejen, der er bestemt for kørende incl. færdselsarealer i rundkørsler, dog ikke cykelsti og cykelbane. Græsslåning i åbent land langs kørebane omfatter slåning under skilte (jf. G12) og omkring kantpæle, men IKKE slåning under autoværn og om faste genstande. Græsslåning i Byer langs kørebane omfatter slåning under autoværn (jf. G11), omkring kantpæle, under skilte (jf. G12) og om faste genstande (jf. G14) 6-8 cm Hyppighed: I det åbne land: Forår: a) Der slås græs langs kørebane 1 x i 1 m bredde i perioden 20/5-30/6. Der slås dog mindst til 0,1 m bag kantpælene. Efterår a) slås 1 gang i 1 m bredde indenfor perioden 15/8 15/11 b) slås 1 gang i 3 m bredde indenfor perioden 15/8 15/11 Der er i Opmålingerne på de enkelte veje taget hensyn til hvor der ikke er plads til at slå 3 m. Slåningsbredden aftales hvert år inden udførelse. I byer: På ramper: slås græs langs kørebane typisk 6 gange på flade arealer, på skråninger 1 gang, i 3 m bredde indenfor perioden 1. maj til 31. oktober. Slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering.

13 UDBUD Vejdrift side 13 af 23 G02 Græsbelagt nødspor. Et nødspor er et spor placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Græsbelagte nødspor er ubefæstede og græsbevoksede nødspor. De optræder kun, hvor der ikke er belagt nødspor langs motorvej eller motortrafikvej. Der kan forekomme kantpæle indenfor dette element. I så fald skal der slås omkring disse. 6-8 cm Hyppighed: I det åbne land: Forår: a) Der slås græs langs kørebane 1 x i 3 m bredde i perioden 20/5-30/6. Efterår a) slås 1 gang i 3 m bredde indenfor perioden 15/8 15/11 Slåningsbredden kan aftales hvert år inden udførelse. I byer: slås græs græsbelagte nødspor 6 gange i op til 6 m bredde indenfor perioden 1. maj til 31. oktober. På ramper: -.

14 UDBUD Vejdrift side 14 af 23 G03 Midterrabat Midterrabatten er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Midterrabatter registreres som Midt-venstre og Midt-højre Græsslåning i åbent land langs midterrabat omfatter slåning under skilte (jf. G12) og omkring kantpæle, men IKKE slåning under autoværn og om faste genstande. Græsslåning i Byer langs midterrabat omfatter slåning under autoværn (jf G11), omkring kantpæle, under skilte (jf G12) og om faste genstande (jf G14) Forår: Midterrabatter smallere end 4 m skal slås i fuld bredde. Efterår: Midterrabatter slås i fuld bredde, såfremt bredden er mindre end 7 m 6-8 cm Hyppighed: I det åbne land: Forår: a) Der slås græs langs kørebane 1 x i 1 m bredde i perioden 20/5-30/6.. Der slås dog mindst til 0,1 m bag kantpælene. Efterår a) slås 1 gang i 1 m bredde indenfor perioden 15/8 15/11 b) slås 1 gang i 3 m bredde indenfor perioden 15/8 15/11 Slåningsbredden aftales hvert år inden udførelse. I byer: slås græs på midterrabat typisk 6 gange i 3 m bredde indenfor perioden 1. maj til 31. oktober. På ramper: slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering.

15 UDBUD Vejdrift side 15 af 23 G04 Gang- og Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Græsslåning i åbent land langs gang- og cykelsti omfatter slåning under skilte (jf. G12) og omkring kantpæle, men IKKE slåning under autoværn og om faste genstande. Græsslåning i Byer langs gang- og cykelsti omfatter slåning under autoværn (jf G11), under skilte (jf. G12), omkring kantpæle og om faste genstande (jf G14). 6-8 cm Hyppighed: I det åbne land: Forår: a) Der slås græs langs gang og cykelsti 1 x i 1 m bredde i perioden 20/5-30/6. Der slås dog mindst til 0,1 m bag kantpælene. Efterår a) slås 1 gang i 1 m bredde indenfor perioden 15/8 15/11 b) slås 1 gang i 3 m bredde indenfor perioden 15/8 15/11 Slåningsbredden aftales hvert år inden udførelse. I byer: Ved stier langs motortrafikveje og hovedlandeveje slås græs på det flade areal langs gang og cykelsti typisk 6 gange i op til 7 m bredde indenfor perioden 1. maj til 31. oktober. Ved stier langs motorveje slås græs på det flade areal langs gang og cykelsti typisk 6 gange i op til 3 m bredde indenfor perioden 1. maj til 31. oktober. På ramper: slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering.

16 UDBUD Vejdrift side 16 af 23 G05 Frøgræsmark Græsslåning langs landmands frøgræsmark. Registreret græsslåning langs frøgræsmark forekommer ikke, da disse markers placering skifter i takt med landmændenes markplaner. Udføres kun efter anmodning fra landmanden til Vejdirektoratet. Slås på samme måde som G01, langs kørebane 6-8 cm Hyppighed: I det åbne land: Om foråret slås græs langs frøgræsmarker i den aftalte bredde i perioden 20/5-30/6. I Byer: - Langs ramper: Om foråret slås græs langs frøgræsmarker i den aftalte bredde i perioden 20/5-30/6.

17 UDBUD Vejdrift side 17 af 23 G07 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Omfatter også renslåning omkring kantpæle, under autoværn (jf G11),faste genstande (jf G14) og skilte (jf G12), som står i heller. Hyppighed: I det åbne land: I byer På ramper: < 5 cm Gennem hele vækstsæsonen slås græs på heller typisk 2 gange i den angivne bredde indenfor perioden 20/5 31/10. Omfatter også græsslåning omkring de faste genstande og skilte, som står i heller. Gennem hele vækstsæsonen slås græs på heller typisk 6 gange i den angivne bredde indenfor perioden 20/5 31/10. Omfatter også græsslåning omkring de faste genstande, som står i heller. slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering. G08 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Omfatter også renslåning omkring kantpæle, under autoværn (jf G11), faste genstande (jf G14) og skilte (jf G12), som står i skillerabat. Hyppighed: I det åbne land: I byer: På ramper: < 5 cm Gennem hele vækstsæsonen slås græs i skillerabatter typisk 6 gange i den angivne bredde indenfor perioden 20/5 15/11. Udføres samtidig med den øvrige græsslåning, hhv. om foråret og om efteråret. Gennem hele vækstsæsonen slås græs i skillerabatter typisk 6 gange i den angivne bredde indenfor perioden 20/5 15/11. Udføres samtidig med den øvrige græsslåning, hhv. om foråret og om efteråret. Omfatter også græsslåning omkring de faste genstande og skilte, som står i skillerabat. slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering.

18 UDBUD Vejdrift side 18 af 23 G09 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Til dette element hører også den græsslåning, der udføres på sekundærheller og yderrabatten langs kørebanen med mindre dette er registreret under et andet element. Der renslås omkring kantpæle, under autoværn (jf G11), faste genstande (jf G14) og skilte (jf G12), som står i rundkørsler. Hyppighed: I det åbne land: I byer: < 5 cm Der slås græs på rundkørsler typisk 6 gange i den angivne bredde indenfor perioden 20/4 31/10 På ramper: - G11 Autoværn Autoværn er en konstruktion, der har til formål primært at begrænse personskader ved at opfange, nedbremse eller afvise køretøjer, som utilsigtet kommer uden for kørebanen. Græsslåning af autoværn omfatter græsslåning fra 10 cm foran autoværn til 10 cm bagved autoværnsstolpe. Hyppighed: I det åbne land: I byer: På ramper: 6-8 cm Udføres kun på bestilling af Vejdirektoratet. Udføres som en del af den løbende græsslåning af vejens sidearealer i byerne. slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering.

19 UDBUD Vejdrift side 19 af 23 G12 Skilt Et skilt er en foranstaltning til regulering af trafikken og vejledning af trafikanterne ved færdselstavler og vejvisningstavler og omfatter både stander/mast og tavle(r). Der slås rent ved tavler/skilte, hvor højden af den laveste del er lig med eller mindre end 1,5 m, så skiltet fremstår synligt for trafikanterne. Hyppighed: I det åbne land: I byer: På ramper: 6-8 cm i en radius/afstand af 10 cm omkring/fra skiltet Udføres kun på bestilling af Vejdirektoratet. Udføres som en del af den løbende græsslåning af vejens sidearealer i byerne. slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering. R13 Affaldsstativ (skraldestativ) Er et stativ eller en beholder med en pose hvori trafikanter kan smide deres affald. Stativet kan have mange forskellige udformninger og størrelser. Står som regels hvor der færdes mange mennesker fx på sideanlæg, ved busholdepladser og på vigepladser. Græsslåning omfatter slåning i en radius af 5 m rundt om stativet. Hyppighed: I det åbne land: I byer: } < 5 cm Der slås typisk 6 gange omkring affaldsstativ i den anførte bredde/radius indenfor perioden 1/4-30/11.

20 UDBUD Vejdrift side 20 af 23 G15 Oversigtsareal Oversigt er en trafikants uhindrede udsyn til andre trafikanter, til afmærkning, eller til genstande på kørebane eller sti. Oversigtsareal er sigtfladens lodrette projektion på færdigvejsoverflade og terræn. Her regnes oversigtsarealet = Et trekantet areal = fra 3 m bag stoplinie og frem til stoplinien. Herfra 240 m ud langs primærvejens asfaltkant og tilbage til udgangspunktet. Dette giver det trekantede areal, som skal slås som oversigtsareal. Til dette element hører også den græsslåning, der udføres på yderrabatten langs kørebanen med mindre dette er registreret under et andet element. Der er således et overlap mellem oversigtsareal og andre græsslåningselementer langs vejen. Der renslås omkring kantpæle, skilte (jf G12) og faste genstande (jf G14) Hyppighed I det åbne land: I byer: På ramper: 6-8 cm Oversigter slås typisk 2 x i den anførte bredde hhv. i perioden 20/5-30/6 og i perioden 15/8 30/9. Oversigter slås typisk 2 gang i den anførte bredde i perioden 20/5-30/6 og i perioden 15/8 30/9, hvis det ikke slås som en del af den øvrige løbende græsslåning af vejens sidearealer. slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering.

21 UDBUD Vejdrift side 21 af 23 G25 Oversigter ved ramper o. lign. Oversigt er en trafikants uhindrede udsyn til andre trafikanter, til afmærkning, eller til genstande på kørebane eller sti. Oversigtsareal er sigtfladens lodrette projektion på færdigvejsoverflade og terræn. Her regnes oversigtsarealet = Et trekantet areal = fra 3 m bag stoplinie og frem til stoplinien. Herfra 240 m ud langs primærvejens asfaltkant og tilbage til udgangspunktet. Dette giver det trekantede areal, som skal slås som oversigtsareal til både højre og venstre. Da mange af ramperne forbinder veje med anden forvalter med statsveje er der udarbejdet aftaler med den fremmede forvalter om hvor grænsen mellem de to vejeforvalteres arealer går. Disse aftaler kaldes Grænsedragning. Der renslås omkring kantpæle, skilte (jf G12) og faste genstande (jf G14) Hyppighed I det åbne land: I byer: På ramper: 6-8 cm Oversigter slås typisk 2 x i den anførte bredde hhv. i perioden 20/5-30/6 og i perioden 15/8 30/9. Oversigter slås typisk 2 gang i den anførte bredde i perioden 20/5-30/6 og i perioden 15/8 30/9, hvis det ikke slås som en del af den øvrige løbende græsslåning af vejens sidearealer slås som åbent land eller byer afhængig af rampens placering.

22 UDBUD vejdrift side 22 af 23 BILAG GRÆ2, SAB-Græsslåning på udførelseskrav

23 UDBUD vejdrift side 23 af 23 BILAG GRÆ2, SAB-Græsslåning på udførelseskrav