ÅRSBERETNING. Skolebestyrelse. Gasværksvejens Skole [1]

Transkript

1 2009 ÅRSBERETNING [1] Gasværksvejens Skole Skolebestyrelse

2 Skolebestyrelsen Gasværksvejens Skole ÅRSBERETNING 09 Vesterbro Marts 16, 2010 GOD LÆSELYST! Velkommen til Skolebestyrelsens(SKB)årsberetning for Beretningen er skrevet af de syv forældrerepræsentanter, der sidder i SKB. Hver forældrerepræsentant har skrevet et afsnit om et af de store emner, der har været arbejdet med i SKB henover Beretningen er således en repræsentativ og retvisende beskrivelse for året 2009, men er på ingen måde en detaljeret og udtømmende beskrivelse for samtlige aktiviteter i SKB. Dette vil også være den sidste årsberetning for Gasværksvejens Skole første SKB. Vores fireårige valgperiode udløber ved skoleårets begyndelse i august. Det er derfor på sin plads kort at evaluere vores valgperiode. Det er min klare opfattelse, at forældrerepræsentanterne i SKB har arbejdet engageret, at alle har deltaget meget aktivt, og at vi har arbejdet med emner og opgaver, der hører til i vores indflydelsessfære. Stemningen på møderne har været god og præget af åbenhed og respekt for andres synspunkter, og på langt de fleste møder har vi været fuldtallige og altid tilstrækkeligt repræsenteret til at være stemmeberettigede. Da skolen for fire år siden begyndte og SKBen blev etableret, eksisterede der ingen forretningsorden, erfaringer med SKBs arbejde, politikker eller andet. Vores arbejde har derfor i disse fire år bestået i at skabe rammer for SKBs arbejde, politikker, høringssvar og meget mere. Et sådan arbejde består mere i at fravælge opgaver i stedet for at vælge til. Dette fordi tid og ressourcer er den begrænsende faktor. SKBs fokus har klart været på de skabende aktiviteter og på at understøtte visionen og den bedste skole for dine, mine og vores børn. Om SKBen har behandlet de rigtige emner, og om vi kæmpede for de rigtige beslutninger må være op til historien at vurdere. Et passende tidspunkt for det kunne være om 6 år, når de nuværende 3. klasser forlader skolen. Dette fordi samtlige syv forældrerepræsentanter har børn i denne årgang. Afslutningsvis vil jeg takke de forældre, der over de forgangne fire år har siddet i SKB, og arbejdet for at skabe de bedste rammer for dine, mine og vores børn. Jeg ved at 3 forældrerepræsentanter har valgt at forlade SKB og 4 ønsker at blive siddende. En blanding af gamle og nye forældrerepræsentanter vil sikre en kontinuitet samtidigt med at det giver mulighed for at nye kræfter og ideer kan træde til. Jeg vil derfor indtrængende opfordre alle, der interesserer sig for skolen, børnenes rammer og uddannelse til at stille op til det kommende skolebestyrelsesvalg. Der kræves ingen særskilte forudsætninger for at sidde i SKB. Alt hvad der skal til er engagement, åbenhed, respekt for andre samt lidt tid. Jeg ønsker hermed skolen og SKB det bedste for den kommende valgperiode. Sidste chance for at stille op til SKB er den 26. marts [2]

3 Pladsproblematikken på Gasværksvejens Skole SKB MARTS 2009 Gasværksvejens Skole er en skole i udvikling. Et positivt tilvalg. Det giver sig til udslag på flere måder, men den mest markante er dens allerede store størrelse. Vi er nu omkring 260 elever. Dette skyldes den uplanlagte udvidelse af Gasværksvejens Skole fra 2 til 3 spor de sidste 3 år. Gasværksvejens Skoles skoledistrikt var meget stort ved første indskrivning. I 2009 blev distriktet indskrænket. Det var dog ikke nok til at påvirke antallet af spor, hvilket har resulteret i at forvaltningen på et møde den 7. oktober 2009 igen har lovet at gøre Gasværksvejens skoledistrikt mindre væsentligt mindre. Det får dog ikke virkning for det kommende skoleår 2010/2011, hvilket betyder at vi igen skal oprette 3 børnehaveklasser efter sommerferien. Meroptaget af elever kan selvfølgelig mærkes i skolen, men med ibrugtagelsen af 3. sal i den nye bygning og snart også stueetagen, har der endnu ikke manglet lokaler. Til gengæld har meroptaget stor betydning for Gasværkstedet. Gasværkstedet har oprindeligt kapacitet til 132 børn, men har nu 254 børn. Det har kunnet lade sig gøre, da Gasværkstedet hidtil har kunnet bruge ledige lokaler på skolen. Det vil også kunne lade sig gøre næste år. Skolebestyrelsen har gennem arbejdet med visioner for skole og KKFO mv. arbejdet ud fra den præmis, at skole og KKFO var tæt integrerede og at alle elever på Gasværksvejens Skole tilknyttes Gasværkstedet. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger er med til at understøtte et nuanceret syn på læring og sikre, at der også i skolen sættes fokus på udvikling af børnenes kreative og sociale kompetencer. Skolebestyrelsen arbejder derfor udelukkende for en løsning på kapacitetsproblemerne, hvor alle elever på Gasværksvejens Skole kan tilknyttes Gasværkstedet. Dette er bl.a. en af grundene til den nuværende løsningsmodel, hvor Gasværkstedet er fordelt på stueetagen og på 2. og 3.sal. En løsning der allerede har taget højde for den ekstra klasse, der kommer skoleåret 2020/2011. Dette er ikke en optimal løsning på Gasværkstedets kapacitetsproblemer, men langt at foretrække i forhold til en løsning, hvor eleverne på Gasværksvejens Skole tilknyttes to eller måske tre forskellige fritidsordninger. Når situationen stabiliserer sig, således at Gasværksvejens Skole bliver 2- sporet på alle klassetrin, vil Gasværkstedet fra 2011 have en manglende kapacitet på knap 70 pladser. På mødet med forvaltningen i oktober 2009 blev der diskuteret alternative permanente løsninger. Herefter blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolens ledelse, repræsentanter fra skolebestyrelsen samt repræsentanter fra forældrerådet. Vi er fortsat i løbende dialog med forvaltningen, og der er fastsat endnu et møde den 13. april. Det er en sag vi brænder for, og vi vil have en løsning, hvor alle Gasværksvejens Skoles elever kan knyttes til Gasværkstedet. Christina Elle, mor til Olivia 3U, ellechristina@gmail.com, Sidsel Boysen, mor til Albert 3V. Kontakt på peter.bastian.soerensen@ka belnettet.dk eller på Simon Jeiner, far til Benjamin 3V. Kontakt på SJE@sampension.dk eller på [3]

4 SKB MARTS 2009 Tine Koefoed, mor til Malthe 3V og Oskar 1V Kontakt på eller på Mads Uldall, far til Holger 3U og Esther 1U. Kontakt på eller Madskolen Nedtællingen til Madskolens premiere er for alvor i gang. Vi har et realistisk håb om, at de første 3 klasser sammen med en nyansat kok, kan begynde at snitte, måle og veje i det nye produktionskøkken omkring 1. juni i år. I eftersommeren 2008 blev der nedsat en madskole styregruppe. Styregruppen består af to lærerrepræsentanter, hvoraf den ene, Lisbet Funch, er projektansvarlig og koordinerer gruppens arbejde. Den anden lærer er Anders S. Nielsen, og desuden er der to forældrerepræsentanter, Molly Høm Carlsen og Tine Koefoed, som også er medlem af skolebestyrelsen samt skolens ledere Merete S. Pedersen og Marianne Riisager Hansen. Styregruppen mødes løbende og diskuterer, hvordan vi ønsker Gasværksvejens Madskoles liv skal se ud. Skolebestyrelsen har på skolebestyrelsesmøderne fulgt styregruppens arbejde. Madskolens styregruppe har siden sidste årsberetning arbejdet med meget forskellige opgaver i forbindelse med opstarten. Vi har blandt andet: været ude og besøge og spise på andre madskoler, for at få inspiration og erfaring lavet en brugerundersøgelse blandt forældre, for at få et skøn på, hvor mange børn der vil købe mad fra køkkenet drøftet og besluttet indretningen af kantinen arbejdet med en konkret driftsplan for Madskolen Et gennemgående fokus for styregruppens arbejde og for Madskolens kommende virke, er at arbejde med "det brede sundhedsbegreb", som handler om: gode og sunde kostvaner og fysisk aktivitet generel trivsel og handlekompetence til at skabe et godt liv for sig selv at alle sanser skal stimuleres, og at der bliver plads til at lege og eksperimentere Aktuelt skal vi ansætte en engageret, dygtig og børneglad kok, - som skal tænde vores børns iver efter at komme til at røre i gryderne. Vi glæder os lige så meget til Madskolens start, som Rasmus Klump og hans venner, når Klumps mor er i gang med at bage en stak sprøde varme pandekager. Har du lyst til at fordybe dig i de konkrete planer og visioner, kan du gå ind og læse mere på hjemmesiden. Skolens trafikpolitik På et af Vesterbros mest trafikerede hjørner ligger en folkeskole. Hver morgen og hver eftermiddag skal næsten alle skolens børn krydse enten Gasværksvej eller Istedgade, og en del børn skal krydse begge veje. Derfor arbejder vi i Skolebestyrelsen for at forbedre trafikforholdene i vores bydel. Men det batter kun noget for vores børns sikkerhed, hvis trafikpolitikken er en fælles hjertesag. Og det batter kun noget, hvis vi alle er bevidste om, hvad vi kan forvente af hinanden, og hvilket ansvar vi selv har. I hele skolens levetid, har vi i Skolebestyrelsen haft jævnlig kontakt med kommunens folk, der arbejder med sikre skoleveje. Men da der har manglet penge i kassen, har det endnu ikke betydet en mere sikker skolevej for vores børn. Nu ser det dog ud til, at der er kommet penge i kassen. Vi har derfor udarbejdet en trakfikpolitk. Det er sket i tæt dialog med hele skolens personale og efter flere møder med forældre fra skolen. Den kan læses på vores hjemmeside. Her kan I læse om, hvad forældre, pædagogisk personale, ledelse, børn og kommunen kan gøre for vores børns sikre vej til og fra skole. I kan også læse om de ønsker, vi har til kommunen for fremtiden med hensyn til trafiksaneringen omkring vores skole. [4]

5 Udarbejdelsen af trafikpolitikken er en forudsætning for, at kommunen vil gøre noget for vores børns sikkerhed i trafikken. Vi håber, at vi med den nye trafikpolitik konkret vil bringe os nærmere på blandt andre disse ønsker: At sætte timer på trafiklyset i krydset At skabe bredere fortove med cykelparkering ud mod vejen At få forbud mod parkering omkring skolen Læs hele trafikpolitikken på skolens hjemmeside, og hør vores oplæg ved fremlæggelsen af årsberetningen. SKB MARTS 2009 Hvad med budget? En del af Skolebestyrelsens arbejde er at danne en holdning til, hvordan skolen skal bruge penge. Ifølge Københavns Kommunes regler for Skolebestyrelsens virke er det Skolebestyrelsen rolle at godkende skolens budget indenfor de økonomiske rammer, der er fastsat af Borgerrepræsentationen. Hvert år får vi tildelt en pose penge. De penge skal dække over en hel del udgifter såsom husleje, rengøring, el, varme, vand, inventar, undervisningsmidler og selvfølgelig løn til personale. I princippet kan Skolebestyrelsen så længe vi opfylder de krav kommunen og Undervisningsministeriet stiller til skolens virksomhed - bruge de penge, som vi ønsker. I praksis kommer skolens ledelse med et budgetudspil til, hvordan pengene skal bruges. Dette udspil drøfter vi i bestyrelsen sammen med ledelsen. Vi er ansvarlige for at skolens økonomi ser fornuftigt ud, og at der er penge sat af til den daglige drift. Der, hvor det for alvor bliver sjovt, er hvor vi skal forholde os til de budgetter, som handler om pædagogik og undervisning på skolen. Sammen med ledelsen har vi udviklet en vision for skolen og ved at prioritere, hvordan pengene bliver sat af, sikrer vi os at denne vision bliver tilgodeset. En del af visionen er for eksempel, at skolen skal være en udeskole, dvs. at børnene kommer en del ud og bevæger sig. Her kan vi så kræve, at der bliver sat ressourcer af til at gå på tur. Men hver gang vi prioriterer et område, så betyder det, at vi skal fravælge andre ting. Især i en periode, hvor kommunen skal spare på skolebudgetterne, kan det være en vanskelig opgave at prioritere de rigtige ting, fordi pengene er så knappe. Vores vision hjælper os selvfølgelig, da den fungerer som en rød tråd i beslutningsprocessen, men alligevel er vi en gang i mellem nød til at gå på kompromis. Her lytter vi rigtig meget til de lærer- og pædagogrepræsentanter, som er en vigtig del af bestyrelsen. Det er trods alt lærerne, som både har det fulde overblik og kan fortælle os, om de ting vi ønsker, kan lade sig gøre - også for færre penge. Udfordringen er mens vi udvikler skolen, sørger for at driften er på plads og at skolen er en rar sted at være for alle parterne at holde os indenfor de finansielle rammer, der er. Noget vi jo alt sammen kender alt for godt hjemmefra, hvor der også skal lægges et budget på godt og på ondt, som skal kunne holde. Pat May, far til Max 3U og Esther 2V. Kontakt på patmay@mac.com eller Pernille Sommerfelt, mor til Gil 3U. Kontakt på pernillehs@webspeed.dk eller [5]

6 Kommunikation, kontaktforældre og åbent hus. Skolebestyrelsens kommunikation til forældrene kan og skal fortsat bedres, og dette er et punkt, som vi håber også en ny skolebestyrelse vil tage hånd om. På grund af skolens større og større omfang og dermed skolebestyrelsens medlemmers ringere og ringere repræsentationsandel i klasserne, er det vigtigt at sikre en løbende kommunikation. Sidste år påbegyndte vi at meddele os med Nyt fra Skolebestyrelsen på bagsiden af det månedlige nyhedsbrev, men i indeværende skoleår, hvor meddelelserne er gået over og blevet elektroniske, har vi ikke fået fulgt op på dette. Der skal findes en passende form til brugen af dette medie. Hvad vi til gengæld har åbnet op for, er muligheden for alle forældre at møde op 10 minutter før hvert skolebestyrelsesmøde og komme med forslag, ideer eller spørgsmål til skolens udvikling eller skolebestyrelsens arbejde. Vi håber, at dette tiltag vil kunne sikre en åbenhed og tilgængelighed i skolens struktur, på trods af at skolen bliver større og større. Denne mulighed skal selvfølgelig kun bruges, hvis en udveksling med lærere, skoleleder eller kontaktforældre, ikke vil give større frugt. kontaktforældrene. Disse møder skal bruges til at orientere kontaktforældrene om skolebestyrelsens arbejde, samt for skolebestyrelsen til at få indblik i, hvad der rører sig i klasserne. Desuden kan disse møder give kontaktforældrene mulighed for at udveksle erfaringer og drøfte kontaktforældrerollen på tværs af klasserne. Årsberetningen er selvfølgeligt i sig selv en orientering til forældrene, som vi håber, bliver læst. Vi ved, at skolen rummer et væld af engagerede, interesserede og aktive forældre, og vi håber at I som forældre ikke vil holde jer tilbage fra at søge positiv indflydelse. Forældrene på skolen udgør en ressource, som på mange måder er vigtig for skolens kvalitet og børnenes trivsel. På grund af skolens udvidelse må klassernes kontaktforældre i endnu større grad end tidligere agere som bindeled mellem forældre og skolebestyrelse. Skolebestyrelsen har to årlige møder med SKOLEBESTYRELSENS MISSION Vi arbejder for, at eleverne på Gasværksvejens skogasværksvejens Skole får faglige færdigheder. Men også at de: -Får selvværd og bliver ansvarlige mennesker -Lærer at tænke kreativt -Lærer at respektere og acceptere andre mennesker -Bliver lydhøre og og bevarer deres nysgerrighed [6]

7 TIDSLINIE [7]

8 BILAG [8]

9 FORRETNINGSORDEN Skolebestyrelsens retsgrundlag og opgaver Skolebestyrelsen virker i overensstemmelse med folkeskolelovens regler om skolebestyrelser og Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i Københavns Kommune. Skolebestyrelsens opgaver er blandt andet at fastsætte principper for skolens virksomhed herunder KKFO en og at godkende skolens budget. Skolebestyrelsens sammensætning og konstituering Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 repræsentanter for skolens ansatte og 2 repræsentanter for eleverne. De 2 elevrepræsentanter indtræder først i skolebestyrelsen, når der er etableret et elevråd, og der er elever på 5. klassetrin på skolen. Gennemgang af aktionsliste Spørgsmål til status Eventuelt Der kan i almindelighed kun behandles sager, der er optaget som selvstændige punkter på den udsendte dagsorden. Andre sager, der har en uopsættelig karakter, kan dog behandles, hvis alle medlemmer er til stede og ingen modsætter sig behandlingen. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne. Til samtlige skolebestyrelsesmøder indbydes de forældrevalgte 1. og 2. suppleanter. Snarest efter nyvalg indkalder skolelederen skolebestyrelsen til et konstituerende møde. På det konstituerende møde vælger skolebestyrelsen en formand og eventuelt en næstformand. Formand og næstformand vælges blandt forældrerepræsentanterne. Formand og næstformand vælges for et år af gangen. Skolebestyrelsen kan beslutte at nedsætte underudvalg til behandling af emner, der falder inden for skolebestyrelsens område. Underudvalg arbejder i henhold til et kommissorium, der er godkendt af skolebestyrelsen, og refererer til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen beslutter, hvordan samarbejdet mellem skolebestyrelsen og andre fora som for eksempel skolens referencegruppe skal være. Skolebestyrelsens møder Skolebestyrelsen afholder årligt 8 ordinære møder. Ordinære møder afholdes efter en mødeplan, der vedtages af skolebestyrelsen. Ekstraordinære møder kan afholdes til behandling af sager, der ikke med rimelighed kan afvente det næste ordinære møde. Møder afholdes som udgangspunkt fra kl til på Gasværksvejens Skole. Mødeledelse Mødet ledes af formanden. Hvis denne har forfald, vælges der en mødeleder. Beslutningsdygtighed og afstemning Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, hvis 5 medlemmer er til stede. Afbud meldes til formanden eller skolelederen. Der indkaldes ikke suppleanter ved afbud. Afstemninger foretages ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Elevrepræsentanter har stemmeret, men må ikke deltage ved behandling af personsager. Referat og protokol Referat fra møder i skolebestyrelsen udarbejdes af skolebestyrelsens sekretariatsfunktion. Udkast til referat sendes til medlemmerne for bemærkninger. Bemærkninger til referatudkastet skal afgives til sekretariatsfunktionen senest 3 hverdage efter udsendelsen. Referatet anses for godkendt, hvis der ikke afgives bemærkninger inden for fristen. Hvis der er bemærkninger til referatet, skal referatet behandles på det førstkommende møde i skolebestyrelsen. Der tages ikke referat af skolebestyrelsens behandling af personsager. Dagsorden og indkaldelse til møder i skolebestyrelsen Skolelederen stiller sekretariatsbistand til rådighed for skolebestyrelsen. Forslag til dagsordenspunkter skal indleveres til formanden og skolelederen senest 10 dage før mødet. Formanden og skolelederen udarbejder dagsorden. Mødeindkaldelse og foreløbig dagsorden udsendes senest en uge før mødet. Endelig dagsorden udsendes senest 3 dage før mødet. Bilag skal så vidt muligt udsendes samtidigt med den foreløbige dagsorden. Alt materiale udsendes elektronisk. Skolelederen sørger for, at beslutninger og afstemninger føres til protokols. I protokollen noteres desuden, hvem der deltager i mødet, og den underskrives af de tilstedeværende. Mindretal kan forlange deres opfattelse ført til protokols. Fritagelse for medlemskab Hvis et medlem udtræder af skolebestyrelsen, indtræder suppleanten. Er der ved ledighed ingen suppleanter for skolebestyrelsens forældrerepræsentanter, afholdes suppleringsvalg snarest muligt. Der er følgende faste punkter på dagsordnen: [9] Bilag 1

10 VÆRDIGRUNDLAG Værdigrundlaget er blevet til i en tæt og åben dialog mellem forældre, medarbejdere og ledelse på Gasværksvejens Skole og i KKFO Gasværkstedet. Værdigrundlaget er vores tolkning af Københavns Kommune fire værdier: Respekt, Tillid, Ligeværdighed og Dialog Værdigrundlaget er det fundament, vi bygger vores skole og KKFO på, og det danner sammen med folkeskoleloven og de kommunale målsætninger en ramme om skolens liv. Værdigrundlaget sætter ord på hvad ledelse, medarbejdere, forældre og elever skal samarbejde om og tage ansvar for i fællesskab. Det er præmis for beslutninger og handlinger, samt begrundelse for valg. Faglighed: I skolen skal børnene udvikle deres personlige, faglige og sociale potentiale optimalt, så de opnår et solidt og alsidigt dannelsesgrundlag for deres videre tilværelse. Derfor tager vi i skole og KKFO udgangspunkt i et bredt faglighedsbegreb, hvor vi ser faglighed som en fælles betegnelse for kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Åbenhed, trivsel og tryghed er en forudsætning for læring og social udvikling. Det er vigtigt at turde udvikle nye sider af sig selv, at udfolde talenter og at turde stå frem. Derfor er skole og KKFO et sted, hvor respekten for andre og forståelsen af ligeværd og tolerance prioriteres højt. Vi lærer at håndtere konflikter gennem dialog. Anerkendelse: Børnene møder i skolen med forskellige erfaringer og forudsætninger for at forstå, indtage og bearbejde ny viden og nye erfaringer. Derfor er vi i skole og KKFO åbne for, at der er mange måder at tænke, handle og være på. Vi tager et anerkendende udgangspunkt i alle relationer, vi tager hinanden alvorligt og stoler på at alle gør deres bedste. Vi fokuserer på det positive og det værdsættende og lader det være udgangspunktet for udvikling og læring hos den enkelte og i fællesskabet. Fællesskab: Børnene møder i skolen med forskellige forudsætninger, baggrund og kultur. Derfor vil vi i skole og KKFO skabe et tydeligt, forpligtende og givende fællesskab, der omfatter og aktivt inddrager alle. Et fællesskab, der bygger på, at den enkelte ser sig selv som en væsentlig deltager med rettigheder, pligter, evner og muligheder. Trivsel: Udfordringer: Børn lærer og udvikler sig på forskellig måde og i forskelligt tempo. Derfor skal vi i skole og KKFO skabe meningsfulde udfordringer og oplevelser i trygge rammer, således at børnenes nysgerrighed stimuleres og bevares gennem hele skoleforløbet. Kreativitet: Børnene skal lære at tænke selv, løse problemer og handle kreativt selvstændigt og i samarbejde med andre. Derfor er skole og KKFO et sted, hvor vi gennem leg, fantasi, udfordring, fordybelse, rummelighed, æstetik og tolerance udvikler børnenes lyst og evner til at skabe og forandre. Kreativiteten findes ikke blot i de praktisk-musiske fag, men i alle fag og tværfaglige sammenhænge.. [10] Bilag 2