PROVSTEGÅRDEN HJØRRING KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R PROVSTEGÅRDEN HJØRRING KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Hjørring Kommune Adresse: Vestergade 1, 9800 Hjørring Betegnelse: Provstegården Fredningsår: 1919, udv Omfang: Forhuset ( ) og sidehuset opført som lade og stald (beg. af 1800-tallet, delvis genopbygget ca. 1860). F Udv * BYGNINGSBESKRIVELSE Provstegården ligger som en del af Vendsyssel Historiske Museum i den ældste del af Hjørrings bykerne. Provstegårdens stuehus vender mod Vestergade, vinkelret herpå ligger de tilhørende lade- og staldbygninger. Provstegårdens østlige del er opført i sort, opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Fodremmen står på en sorttjæret, muret sokkel, der står på en syld af utilhugne marksten. Bygningen er 11 fag lang og har et afvalmet heltag af røde vingetegl, der bærer to hvidkalkede skorstene med sokkel og krave. De gråmalede vinduer er hængt på lodposten. Gårdsiden har samme opbygning, der er to indgangsdøre: en fin tofløjet fyldingsdør med overvindue, samt en sekundær revledør. Vinduerne på gårdsiden er sidehængte. Dette forhus er forbundet til Provstegårdens vestlige del med en lille mellembygning i sortopstolpet bindingsværk. Den vestlige del af stuehuset er på gadelsiden ligeledes opført i sort opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl, fodremmen ligger på en sorttjæret, muret sokkel, der står på en syld af utilhugne marksten. Bygningen er 17 fag lang og midterpartiet er domineret af en tre fags gavlkvist. Herunder sidder hovedindgangsdøren, der er en tofløjet, gråmalet fyldingsdør med dekorativt udskåret ovenlysvindue. De ældre, gråmalede vinduer er også her hængte på lodposten. På gårdsiden er opbygget som gadefacaden, her er den dog fuldmuret, pudset og hvidkalket. Midterpartiet er ligeledes fremhævet med en gavlkvist. Bygningen har et afvalmet heltag af røde vingetegl og bærer to hvidkalkede skorstene med sokkel og krave. Stuehusets hoveddør. I det indre er begge stuehuse indrettet til kulturhistoriske udstillingsrum med kunsthåndværk og indretning fra flere århundreder. Apteringen er således hentet og indsat fra andre

3 3 lokaliteter og tidsperioder. Den østlige del rummer et udstillingsrum med plancher, samt bryggers og køkkenfaciliteter fra tiden før 1900, her er der ældre klinkegulve, revledøre og enkle fyldingsdøre. Man passerer derefter ind i det vestlige stuehus, hvor der er træk af en ældre rumplan. Denne præges af en lang gang der forløber langs bygningens gårdfacade frem til hoveddøren, herfra er der adgang til en række stuer, der er indrettet med fyldingsdøre, paneler, brændeovne og møblement fra renæssancen og frem til slutningen af 1800-tallet. I loftetagen er de ældre pigeværelser bevaret, den resterende del af loftsetagen er indrettet til udstillingsrum og magasin. Provstegårdens tilhørende lade er opført i sort opstolpet bindingsværk, tavlene er gulkalkede mod gården og hvidkalkede mod Vestergade. Bygningen er 10 fag lang og varierer i bredde, idet de tre fag nærmest Vestergade er trukket tilbage. Laden bærer et afvalmet heltag af røde vingetegl og har to tofløjede køreporte. I det indre er den ældre tagkonstruktion og inventar med inddeling i gulve bevaret og laden bruges til udstilling af landbrugsmaskiner. Dele af gulvet har pigstensbelægning. I forlængelse af laden mod vest ligger stalden. Det er en grundmuret, vandskuret bygning, der er gulkalket med hvidkalkede lysninger, det strækker sig over 8 fag. Øverst under tagskægget afsluttes murværket af en profileret hvidkalket gesims. Taget er et heltag af røde vingetegl og midt for tagfladen er en kvist til høloftet. I det indre er den ældre indretning med heste-, ko- og grisestald samt karlekammer bevaret intakt og fungerer som udstilling. Der er en tofløjet port på og der er pigstensbelægning i alle rum undtagen i karlekammeret, der har klinkegulv. Alle indvendige vægge er hvidkalkede. Staldvindue med hvidkalket lysning BYGNINGSHISTORIE Den østlige del af Provstegårdens stuehus var tidligere den vestre fløj af en gård, givet som kapellanbolig af Karin de Hemmer til byen i Den vestlige del af provstegården var oprindelig en del af et 17 fags bindingsværkshus, opført Bygningen fungerede som præstegård fra 1818 og havde indtil da været købmandsgård og bygfogedbolig. Mellem 1837 og 1847 blev gårdsiden omsat i grundmur. De to stuehuse blev sammenføjet med en etfags mellembygning i I 1917 blev empiredøren i facaden flyttet til sin nuværende plads blev bygningen købt af Vendsyssel Historiske Museum. Den tilhørende lade er sandsynligvis opført samtidig som den vestlige del af stuehuset i , med den udformning som den har i dag. Dog blev sydgavlen delvist omsat i grundmur ved opførelsen af staldbygningen mellem 1847 og Det følgende tiår blev de sydligste fag nedbrudt i det bygningen i den

4 4 første brandtaksation i 1867 omtales som 13 fag lang mod de nuværende 8 fag. KILDER Gammel Hjørring 1975, Registrant og bevaringsplan; Vendsyssels historiske Museum, Vibeke Fischer Thomasens tegnestue, Nationalmuseet, 1975 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Provstegården knytter sig dens centrale beliggenhed i den ældste del af Hjørring, hvor stuehuset ligger lige overfor Sct. Catharinæ Kirke. Provstegårdens markante bindingsværksfacade er sammen med andre fornemme historiske bygninger, blandt andet det gamle rådhus, med til at skabe et ganske særligt miljø i det centrale Hjørring. Provstegården er også en del af Vendsyssel Historiske Museum og indgår med sine helstøbte bygninger som en attraktion i det kulturhistoriske miljø, som udgør museumsområdet mellem Vestergade, Museumsgade og Skolegade. Anlægningen af haven med græsplæner, bede og nyttehave, der ligger i forlængelse af Provstegårdens gård med grus- og pigstensbelægninger er med til at skabe et havemiljø omkring Provstegården, der passer godt til de fredede bygningers alder og tidligere funktion som bolig for byens ledende borgerskab. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Provstegården knytter sig stuehusets beliggenhed nær Sct. Catharinæ Kirke, der viser bygningens nære tilknytning til byens gejstlige liv. Anlæggets konstruktion i bindingsværk og bygningernes indbyrdes hierarki, vidner om anlæggets alder og tidligere anvendelse til beboelse, dyrehold og opbevaring af afgrøder. Stuehusets anselige størrelse med det rige, regelmæssige bindingsværk viser, at beboeren af dette hus havde en vigtig position i datidens byliv. De tilliggende avlsbygninger viser tillige, at gejstligheden før i tiden også drev landbrug, trods Provstegårdens centrale beliggenhed i Hjørring by. Dette ses blandt andet på ladens store køreport mod Vestergade, hvor afgrøderne blev bragt ind fra de omkringliggende marker. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Provstegården knytter sig i det ydre til stuehusenes kraftige og regelmæssige bindingsværk, hvor den vestlige del står særlig markant med sin symmetrisk placerede frontkvist og den rigt dekorerede fyldingsdør i empirestil. I stuehusets indre knytter de arkitekttoniske værdier sig særligt til rækken af stuer langs gårdsiden, der forbundet med tofløjede empiredøre med rige dekorationer. Stuernes stemningsfulde og

5 5 farverige museumsinteriører får tillige et fint lysindfald fra det store antal sydvendte vinduer. Den arkitektoniske værdi ved stalden og laden knytter sig til ladens bindingsværk med tavl i to farver. Den gule kalkfarve knytter laden sammen med den nyere staldbygning og den hvide kalkning forbinder visuelt laden med stuehuset og den statelige facade mod Vestergade. De enkelte bygninger sammenknyttes af de ubrudte tagflader af røde vingetegl. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til det samlede anlæg, som et vigtigt eksempel på en provstegård, hvis centrale beliggenhed, gør Provstegården til en umistelig del af Hjørrings ældste bykerne. Hertil knytter de bærende fredningsværdier sig til stuehusenes, ladens og staldens konstruktion i sort opstolpet bindingsværk og grundmur, heltagenes udbrudte flader af røde vingetegl, skorstenene med sokkel og krave. Hertil kommer de ældre detaljer, herunder de ældre vinduer, døre og porte samt den ældre materialeholdning. I stuehusets indre knytter de bærende fredningsværdier sig til planløsningen med køkkenfaciliteter i den østlige del og rækken af stuer en filade langs haven i den vestlige del samt pigeværelserne på loftsetagen. Hertil kommer de ældre detaljer, herunder de ældre fyldingsdøre, revledøre, dørgreb, gerigter, fod- og brystningspaneler. I laden og staldens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til det intakte staldinventar, karlekammeret samt til ladens tagkonstruktion og inddeling i gulve til afgrøder. ANBEFALINGER