LAHNS STIFTELSE ODENSE KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAHNS STIFTELSE ODENSE KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Odense Kommune Adresse: Nedergade 36, 5000 Odense C Betegnelse: Lahns Stiftelse Fredningsår: 1919 Omfang: Forhuset (1804 af Johan Hanck). BYGNINGSBESKRIVELSE Lahns Stiftelse ligger i den østre del af Nedergade i Odenses gamle bydel. Forhuset ligger i gadens husrække og afslutter denne mod øst, således at den østre gavl er fri. På bagsiden er tilbygget et nyere, kort sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Her er også en brolagt gård og et tidligere gymnastikhus, der ikke er omfattet af fredningen. Lahns Stiftelse er en elleve fag lang, to etager høj, grundmuret bygning. Den hviler på en høj, sorttjæret sokkel af granitkvadre, der udligner terrænets fald mod øst. Bygningen bærer et opskalket, teglhængt heltag hængt med røde vingetegl. Der sidder tre ældre skorstenspiber med sokler, bånd og kraver i rygningen. Murværket er udført i gul, blank mur og afsluttes under tagudhænget af en bred, trukket gesims. I midterfaget er en ældre, tofløjet port, der er udført med fyldinger. Herover ses et kurvehanksbuet overvindue med radiære sprosser. Den kurvehanksbuede portåbning er mod gaden fremhævet med en hvidmalet, glat indfatning med røde stafferinger. Over porten er en sandstensplade med inskriptioner og midterfagets øverste vindue er ligeledes fremhævet med en glatpudset, hvid indfatning. I etageadskillelsen ses glatte, hvidmalede bånd og hvidmalede blændingsfelter symmetrisk placeret omkring midterfaget. I soklen øst for portåbningen ses muråbninger med ældre torammede vinduer og tremmeskodder foran. Mod gården har Lahns Stiftelse en lignende udformning, dog uden de dekorative bånd og blændingsfelter, men over portåbningen ses en portrætmedaljon med festoner udført i sandsten. Forhusets østre gavl er grundmuret i fuld højde og er uden muråbninger på nær tre enrammede kældervinduer i soklen. Portgennemkørslen er brolagt, de pudsede vægge er gulmalede, og bræddeloftet er gråmalet med rødmalede bjælker. I porten er der indgang til bygningen mod vest og øst gennem to ældre, tofløjede fyldingsdøre. Mod øst er der ligeledes en nedgang til kælderen under bygningens østre del. Vinduerne er alle ældre korspostvinduer med små ruder. Vinduerne er hvidmalede, mens portfløje og døre er gråmalede i to grå nuancer.

3 3 I det indre er en ældre planløsning bevaret, der udmærker sig ved at være omtrent symmetrisk opbygget omkring bygningens midterste fag, hvor der på hver side er placeret en stor hovedtrappe mod gården med tre løb mellem hver etage. På hver side af porten er der bevaret et langsgående hovedskillerum på begge etager, der opdeler bygningen i større rum mod gaden og mindre rum, toiletter og køkkener mod gården. I interiøret ses en blanding af nyere og ældre overflader og bygningsdele, herunder vinylgulve, sænkede lofter og pladedøre med glatte gerichter, men også ældre fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, fodpaneler og høje paneler af stafbrædder, paneler med fyldinger og pudsede lofter med enkle stukprofiler. Ved vinduerne er der ældre vinduesplader, og rammerne har ældre anverfere og stormkroge. I Tagetagen er der bevaret enkelte ældre pigeværelser, men ellers er etagen uudnyttet. Her er den ældre tagkonstruktion og det understrøgne tag synligt. Gulvet er af ældre, ubehandlede brædder. Kælderen er indrettet med et stort mødelokale med tilhørende køkken, toilet og opbevaringsfaciliteter. Rummene har primært en nyere materialeholdning med klinkegulve, glatte lofter, glatte døre og flisebeklædte vægge, men der er også bevaret ældre fyldingsdøre med gerichter og beslagværk samt et ældre, synligt bjælkelag. BYGNINGSHISTORIE Lahns Stiftelse blev opført i 1804 på foranledning af den rige handskefabrikant Johan Mathias Lahn, der var forblevet ugift og barnløs. Ved sin død i 1804 testamenterede han sin formue både til et legat for byens fattige og til oprettelsen af en stiftelse for hjælpeløse børn. Således blev Lahns Stiftelse Odenses første daginstitution, beliggende i Nedergade, hvor Lahn havde haft sin virksomhed. Stiftelsen, der var tiltænkt byens fattigste børn og forældreløse børn, skulle sørge for mad, tøj og gratis undervisning. Bygningen rummede senere Lahns Fritidshjem og huser i dag faciliteter til Specialundervisning for voksne i Odense Kommune. Før Lahns stiftelse blev opført, lå der to gårde på grunden, hvoraf den ene var ti fag lang, i en etage med kvist over tre fag. Den anden gård var elleve fag bred og opført i to etager i egebindingsværk. Denne gård blev ejet af Johan Mathias Lahn mellem KILDER Overgadekvarteret i Odense, registrant 1981, Odense Kommune. Skriftligt materiale om Lahns Børnecenter. Nedergades Historie,

4 4 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Lahns Stiftelse knytter sig til bygningens beliggenhed i Nedergades østlige del, hvor den indgår harmonisk i husrækken af bygninger fra forskellige stilperioder. Herved er Lahns Stiftelse med til at opretholde Nedergades velbevarede og stemningsfulde bymiljø. I gården danner Lahns Stiftelse sammen med gymnastikhuset, brolægningen og de høje træer et særdeles stemningsfyldt og helstøbt kulturmiljø. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Lahns Stiftelse knytter sig i det ydre til bygningens udtryk i en enkel, stram klassicisme, der kendetegnes ved murfladerne i blankt murværk, den faste vidnuestakt, facadens symmetriske opbygning og anvendelsen af få, men virkningsfulde dekorative elementer, centreret omkring det midterste fag og etageadskillelsen. Denne opbygning har i samtiden medvirket til at give bygningen et værdigt og let respektindgydende udtryk i gadebilledet sandsynligvis for at stemme den indtrædende i en passende ydmyg sindsstemning, når denne gik igennem porten. I kontrast hertil står bygningens stort set uudsmykkede gårdside, hvilket afspejler denne sides funktionsbetingede præg. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til facadens inskriptionstavle med teksten Lahns Stiftelse for Hielpelöse börn 1804 og portrætmedaljonen på gårdsiden, der markerer stiftelsens formål, indstiftelsesår og ophavsmand Johan Mathias Lahn. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den overordnet symmetriske planløsning på begge etager, der afspejler, at bygningen sandsynligvis har været kønsopdelt i en pigeafdeling og en drengeafdeling. En opdeling, der var udbredt i skoler og sociale institutioner langt ind i 1900-tallet. Hertil kommer planløsningen med store, lysfyldte rum beliggende mod gaden, der kan have fungeret undervisningslokaler, der har kunnet rumme mange personer. Også de ret brede trapper afspejler nødvendigheden af at mange personer har kunnet færdes på trappen samtidig, ligesom at hovedtrappernes forløb også har været et imponerede syn for den der trådte ind i bygningen. Den kulturhistoriske værdi ligger også i bræddepanelerne, der med deres enkle forarbejdning afspejler, at bygningen var tiltænkt at kunne tåle slid af mange børn, ligesom der er monteret knopper på hovedtrappernes gelændere, sandsynligvis for at modvirke, at der blev kuret på dem. Afslutningsvis knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle oprindelige og ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre, paneler, trapper, gelændere og mæglere, der alle vidner om den herskende klassicistiske stil på opførelsestidspunktet.

5 5 ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens symmetriske komposition, hvor dekorationerne begrænser sig til få, enkle og virkningsfulde elementer som porten med radiære sprosser, de glatte, hvidpudsede indfatninger og blændingsfelter. Hertil kommer det gule murværks bløde, gyldne farvespil, der får modspil af portåbningens varmtrøde stafferinger, således at bygningens stramme facadekomposition opblødes og får et venligt anstrøg. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de store trapperum gennem alle etager. Hertil kommer rummene mod gaden, der har en lys og luftig atmosfære i kraft af de store, sydvendte vinduer. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede bygningskrop med sorttjæret sokkel af granitkvadre, den klassicistiske facade i gul blankmur med alle detaljer og teglhængt heltag af røde vingetegl. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenspiber, porte, døre og vinduer, inskriptionstavle, portrætmedaljon og den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den overordnet symmetriske planløsning på begge hovedetager med større stuer og rum mod gaden og to hovedtrapper samt sekundære rum mod gården. I tagetagen gælder det den ældre, synlige tagkonstruktion. Hertil kommer alle oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trapper, gelændere, balustre, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, paneler, brystningspaneler med fyldinger eller af stafbrædder, vinduernes anverfere og stormkroge samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det ville klæde interiøret og styrke den kulturhistoriske og arkitektoniske værdi at fjerne gulvenes vinylbelægning og retablere de traditionelle bræddegulve samt fjerne de nedhængte lofter.