Klaptilladelse til Skive Kommune, Skive Søsportshavn

Transkript

1 Skive Kommune Torvegade Skive Att. Jens Gjørup CVR nr Naturbeskyttelse Ref. Anved j.nr: MST Den 21. august 2018 Klaptilladelse til Skive Kommune, Skive Søsportshavn Miljøstyrelsen giver hermed Skive Søsporthavn 5-årig tilladelse 1 til klapning af m 3 oprensnings- og uddybningsmateriale fra Skive Søsportshavn på klapplads Rind Grund, beliggende i Risgård Bredning (område K_157_01). Figur 1. Skive Søsportshavn. Oversigt over optagnings- og klapområde 1 Tilladelsen er givet med hjemmel i havmiljølovens 26, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. september Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

2 Tilladelsen offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside den 21. august 2018 Klagefristen udløber den 18. september Tilladelsen udløber den 21. august Anders Vedel Biolog l Erhverv l ANVED@mst.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Udkast til klaptilladelse til Skive Kommune, Skive Søsportshavn Vilkår for klaptilladelsen Vilkår for optagning og brugen af klappladsen Vilkår for tilsyn og kontrol Oplysninger i sagen Sagens baggrund Udtalelser fra høringsparter Miljøstyrelsens vurdering Konklusion Offentliggørelse og Klagevejledning Andre oplysninger Følgende har modtaget kopi af tilladelsen BILAG 1 Oprensningsområdets placering BILAG 2 Klappladsens beliggenhed BILAG 3 Vurdering af miljøfarlige stoffer i forbindelse med klapning af optaget havbundsmateriale

4 1. Vilkår for klaptilladelsen 1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen A. Tilladelsen gælder i tidsrummet den 21. august 2018 til 21. august B. Der må højest klappes en samlet mængde på m 3 fastmål, svarende til 7400 tons tørstof i tilladelsens samlede løbetid. Klapmaterialet må kun opgraves fra den del af havnebassinet og sejlrenden, der er indrammet med rødt på det luftfoto, der fremgår af bilag 1. C. Klapningen skal foregå på klapplads Rind Grund, beliggende i Risgård Bredning (område K_157_01). Klappladsens placering fremgår af bilag 2. D. Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 6 meter i forhold til middelvandstand - DVR-90. E. Klapmaterialet skal spredes jævnt på den i pkt. C beskrevne klapplads og må ikke indeholde større faste genstande. 1.2 Vilkår for tilsyn og kontrol F. Indberetninger om klapning, jf. 12 og 13, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale 2, skal ske elektronisk efter nærmere anvisninger fra Miljøstyrelsen. Anvisning findes på Indberetningen om opstart af klapning skal indeholde oplysninger om fartøjets navn og MMSI nummer. Hvis der sker ændringer i forhold til det indberettede, skal Miljøstyrelsen straks underrettes herom. G. Under klapningen skal der føres logbog over positionen for klapningen af de enkelte laster. Kopi af logbog skal opbevares hos tilladelseshaver i mindst et år efter udløb af klaptilladelsens gyldighedsperiode, så den kan fremsendes til Miljøstyrelsen på anmodning herom. H. Kopi af tilladelsen skal forefindes på oprensningsfartøjet og klapfartøjet. Tilladelseshaver skal sørge for, at den entreprenør, som udfører arbejdet, er gjort bekendt med tilladelsens vilkår. I. De fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret skal opgravningen/klapningen standses og Miljøstyrelsen underrettes. 2 Bekendtgørelse nr. 950 af 27. juni

5 2. Oplysninger i sagen 2.1 Sagens baggrund Skive Kommune ansøger om en 5 årig tilladelse til klapning af Havbundssediment fra Skive Søsports Havn, som optages i forbindelse med oprensning og uddybning af havnebassin og sejlrende i niveau som angivet i havnelodsen på 2,5 m. Herudover søges der om ekstra uddybning i område A til et niveau på 2,8 m. Kystdirektoratet har givet tilladelse til dette i afgørelse af 13. september Både for oprensning og uddybning tillægges 0,3 m som sædvanlig praksis. Sedimentet ønskes klappet på klapplads (K_157_01) Rind Grund. Natura 2000-områder og bilag IV arter. Optagningsområdet ligger 10 km fra det nærmeste marine Natura2000-område, Natura 2000-område nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal). Klappladsen ligger 7,5 km fra Natura 2000-området. Miljøstyrelsen vurderer, at denne afstand er så stor, at klapningen ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Emissioner fra oprensning og klapning vil alene være vandig forurening og derfor vil Natura 2000 områder uden direkte vandkontakt ikke kunne påvirkes. Odderen og marsvinet er de eneste bilag IV arter i det berørte vandområde. Aktiviteter i forbindelse med optagning og klapning af de relativt små mængder, der her tillades, vurderes ikke at påvirke bestanden af odder og marsvin. Der er derfor ikke foretaget en mere detaljeret konsekvensvurdering. I forhold til Natura 2000 områder og bilag IV arter. 2.2 Udtalelser fra høringsparter Fiskeristyrelsen Fiskeristyrelsen har ikke indsendt bemærkninger til ansøgningen. Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen har i breve af 18. juni 2018 meddelt, at klapningerne skal udføres således, at der under og efter klapningerne ikke forekommer dybder mindre end 6 meter ved middelvandstand (DVR90). Slots- og Kulturstyrelsen Strandingsmuseet St. George i Ulfborg skriver i brev af 6. juli 2018: Da der ikke er registreret fund i umiddelbar nærhed, har De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Strandingsmuseum St. George ingen indsigelser mod det planlagte arbejde. 5

6 Skulle der under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag skal dette dog straks anmeldes til Strandingsmuseet i henhold til museumslovens 29 h: 29 h. Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i 28og arbejdet skal standses. 2.3 Miljøstyrelsens vurdering Alternativer til klapning Da der er tale om finkornet materiale med lettere forhøjede koncentrationer af TBT som ligger mellem nedre og øvre aktionsniveau i klapvejledningen 3, vurderes materialet ikke som egnet til kystnær genplacering. Hverken ansøger eller Miljøstyrelsen har kendskab projekter på land, hvor materialet kan nyttiggøres. Derfor behandles ansøgningen efter havmiljølovens bestemmelser om klapning. Vurdering af påvirkningen som følge af optagning og klapning I forbindelse med optagningen vil dele af materialet spildes og spredes med strømmen. Erfaringsmæssigt spildes op til 5 % af materialet. Resten lander i udgangspunktet på selve klappladsen, men vil efterhånden indgå i den naturlige sedimentvandring i området, hvorved det spredes over store arealer i ikke målbare koncentrationer i områder med lignende kornstørrelser. Oprensningen i havnen vurderes ikke at medføre væsentlige gener i miljøet, dog ligger en del af opgravningsområdet uden for havnens dækkende værker, hvorfor der kan ske en vis spredning af partikler langs kysten. Der er ikke beskyttede områder nær havnen. Oprensningen af de i alt m 3 forventes fordelt over 2 oprensninger over en 5-årig periode. I den periode vil påvirkningen bestå af kortvarige påvirkninger med nogle timers mellemrum. Suspenderet materiale fra hver klapning vil dermed have forladt klappladsen inden næste klapning foregår, og de deraf følgende sedimentfaner vil ikke lappe over. Erfaringsmæssigt vil det ikke være muligt at skelne imellem det klappede materiale og den eksisterende havbund få måneder efter endt klapning. Miljøstyrelsen forventer at forurening fra klapmaterialet ikke vil være muligt at spore udenfor klappladsens afgrænsning. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at opgravning og klapning vil medføre væsentlige gener i form af sedimentfaner eller støj. Vurdering af sedimentet I forbindelse med ansøgning om klapning blev der d. 9. september 2017 foretaget analyser materiale fra havn og sejlrende. I tabel 1 er vist resultatet af disse analyser samt værdierne for nedre og øvre aktionsniveau, jf. klapvejledningen 3. I tabel 2 er 3 Vejledning nr af , om dumpning af optaget havbundsmateriale klapning. 6

7 der desuden vist den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet. Data er data korrigeret for indhold af organisk materiale/glødetab. Data, der ligger til grund for de korrigerede baggrundskoncentrationer, er baseret på overvågningsdata fra det statslige NOVANA overvågningsprogram for marine områder. En nærmere forklaring på prøvetagningsstrategier samt hvordan de miljøfarlige stoffer i sedimentet vurderes, fremgår af bilag 3. Havbundsmaterialet, der skal oprenses fra Skive Søsportshavn, består af mudder med et lavt tørstofindhold. Der er udtaget prøver i havnen på 10 positioner i- og ud for havnen. Prøverne er puljet til 2 analyseprøver A og B, som repræsenterer havnebassinet og sejlrenden. Koncentrationerne af tungmetaller i opgravningsmaterialet er uproblematiske at dumpe på Rind Grund klapplads da niveauerne ligger indenfor normalen for havbundssediment i Limfjorden, hvis der sammenlignes med data korrigeret for glødetab fra det statslige overvågningsprogram NOVANA. Koncentrationen af alle tungmetaller, samt PAH og PCB ligger under klapvejledningens nedre aktionsniveau og kan dermed klappes uden yderligere miljøvurdering. Koncentrationerne af ovennævnte tungmetaller ligger på samme niveau, eller lavere en baggrundskoncentrationerne i Limfjorden. Dermed vil der ikke ske en nettotilførsel af disse forureningsparametre på klapplads K_157_01, Rind Grund. Der er ikke udført statistiske analyser for PAH og PCB i baggrundsmaterialer med et tilsvarende glødetab. Derfor kan der ikke laves en direkte sammenligning med NOVANA overvågningsprogrammets baggrundsværdier. PAH og PCB koncentrationerne målt i havnesedimentet ligger dog under det nedre aktionsniveau i klapvejledningen 3, hvorfor der ikke forventes skadelige effekter på miljøet. Tributyltin (TBT)koncentrationerne i havnesedimentet ligger mellem nedre og øvre aktionsniveau i klapvejledningen, som svarer til materiale egnet til klapning efter forudgående miljøvurdering jf. klapvejledningen 3. Gennemsnits indholdet af TBT i havnesedimentet (84 µg/kg TS) er 2,5 gange højere end de baggrundskoncentrationer (1-33 µg/kg TS) der er fundet i Limfjorden under det statslige overvågningsprogram NOVANA. Den samlede mængde i den konkrete sag er dog så lille, at Miljøstyrelsen vurderer, at påvirkningen ikke vil hindre opfyldelse af miljømålet for vandområdet, idet en eventuel mindre påvirkning kun vil berøre en ubetydelig del af vandområdet. Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering at materialet kan dumpes på Rind Grund klapplads uden at påvirke havmiljøet. 7

8 Tabel 1. Skive Søsportshavn: Analyseresultater af sediment fra delområde A og B udtaget d. 9. september *PAH-total er summen af de følgende 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren. 8

9 Tabel 2. Skive Søsportshavn. Vægtede analysedata udregnet som funktion af mængden af organisk materiale (glødetab) i sedimentprøver. Stof Middelværdi Baggrundskoncentrationer* Nedre Aktionsniveau 3 mg/kgts Øvre Aktionsniveau mg/kg TS Tørstofindhold i % af prøve 52,05 Glødetab (GT) i % af tørstof 4,62 Arsen (mg/kgts) 6,05 3,21-14, Bly (mg/kgts) 8,65 9,04-23, Cadmium (mg/kgts) 0,28 0,07-0,40 0,4 2,5 Krom (mg/kgts) 9,7 17,09-67, Kobber (mg/kgts) 15 3,93-15, Kviksølv (mg/kgts) 0,04 0,01-0,1 0,25 1 Nikkel (mg/kgts) 8,45 6,26-17, Tributyltin (TBT) mg/kg TS) 0,0845 0,001-0,033 0,007 0,200 Zink (mg/kgts) 50,50 23,40-69, PAH (mg/kgts) 0, PCB (mg/kgts) 0,0038-0,02 0,2 *) Vandområdets baggrundskoncentrationerne af tungmetaller baseret på data fra statslige overvågningsprogrammer. Data er vægtet i forhold til det organiske indhold (glødetab) der blev fundet i havnen. Vurdering af klapningen i forhold til vandområdeplaner Ifølge 8, stk. 2, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand. Ifølge bekendtgørelsens 8, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til en påvirkning i et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål. I vandområdeplanerne bedømmes de enkelte vandområder i forhold til den økologiske og den kemiske tilstand. 1. Den økologiske tilstand inddeles i 5 klasser: Høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand. 2. Den kemiske tilstand inddeles i to klasser: God eller ikke god. Både optagningsstedet og klappladsen ligger i vanddistrikt Jylland og Fyn, i Kystvandene Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning. 9

10 Området skal opfylde miljømålet God Økologisk tilstand, samt God kemisk tilstand. Af tabel 3 fremgår det hvordan tilstanden i området omkring henholdsvis optagningsstedet og klappladsen er fastlagt i vandområdeplanen Tabel 3. Vandplan 2. Samlet økologisk tilstand for både optagningsområde og klapplads 1. Økologisk tilstand Som indikator for vandområdeplanernes økologiske tilstand i kystvande anvendes følgende parametre: Dybdeudbredelsen af ålegræs, klorofylkoncentrationen, som udtryk for fytoplanktonbiomasse og bundfauna, som beskriver tilstanden af de bunddyr, der lever nede i sedimentet. Ålegræs Ålegræs kan teoretisk set påvirkes af sedimentfaner ved direkte tildækning af bladene, hvis sedimentet aflejres på planterne, eller ved at vandet bliver uklart i sedimentfanerne, så lyset ikke når ned til planterne. Den økologiske tilstandsklasse er ringe økologisk tilstand for ålegræs i kystvandet. Parameteren ålegræs påvirkes ikke af betydning ved optagning og klapning i henhold til denne tilladelse da klapningen fordeles over to kortvarige perioder fordelt over 5 år. Dumpningens varighed vil højest vare 1-2 uger og vil ikke kunne påvirke ålegræsset væsentligt udenfor klappladsens areal. Klappladsen er 11 meter dyb og ligger på større vanddybder end dybdeudbredelsen for ålegræs. Der vokser derfor ikke ålegræs indenfor det mulige spildområde i forbindelse med klapningen. Miljøstyrelsen vurderer at optagning og klapning ikke at få nogen indflydelse på ålegræssets vækstbetingelser. Klorofyl Der forventes ikke en mærkbar påvirkning af klorofylindholdet eller af vandets iltindhold som følge af klapningerne i kystvandet, da der er tale om så små 10

11 klapmængder, og dermed en meget kortvarig påvirkning, der anses for ubetydelig i forhold til de vandmængder, som klapmaterialet blandes op med. Indholdet af organisk materiale og næringssale giver derfor ikke grund til at stille vilkår til optagnings- eller klapmetode, eller til begrænsning af klaptidspunkt i løbet af året. Bundfauna De bunddyr, der befinder sig i optagningsstedet eller som dækkes til med større mængder sediment på klappladsen reduceres i antal under havneoprensningen. Arealmæssigt vil denne påvirkning dog udgøre en ubetydelig del af vandområdet. Der vil hurtigt kunne ske en genindvandring af dyr til området. Klapningen vurderes derfor ikke at forringe tilstanden for bunddyr varigt i hverken optagningsområdet eller på klappladsen. Samlet vurdering i forhold til økologisk tilstand Det vurderes, at optagningen og dumpning på klappladsen ikke vil medføre en forringelse af vandområdets økologiske tilstand eller ændre på vandområdets mulighed for at opfylde god økologisk tilstand. 2. Kemisk tilstand Den kemiske tilstand er i vandområdeplaner angivet som god i såvel optagningsområdet som omkring klappladsen. Tabel 4. Vandplan 2. Kemisk tilstand Miljømål: Der skal være god kemisk tilstand senest 22. december 2015 Ved vandområdeplanernes vedtagelse, var der ikke fastsat miljøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer i sedimentet. Efterhånden som der fastsættes sedimentkvalitetskriterier/-krav, for de stoffer, der vurderes som relevante i forhold til klapmateriale, skal det løbende vurderes, om disse kriterier er overholdt for det vandområde, hvori der søges om tilladelse til at udlede det konkrete stof. 11

12 Siden offentliggørelse/vedtagelse af de seneste vandområdeplaner er der indført miljøkvalitetskrav for sediment for tungmetallerne bly og cadmium. For at opnå god kemisk tilstand må baggrundsværdien ikke overskride 163 mg/kg TS for bly. For cadmium må baggrundsniveauet ikke overstige 3,8 mg/kg TS plus det naturlige baggrundsniveau. Der er ikke miljøkvalitetskrav for de øvrige metaller i sediment. Tabel 5: Sedimentkvalitetskriterer Stof Eksisterende baggrundskoncentration (mg/kg TS) God tilstand (mg/kg TS) Status Bly 5,23-13,3 163 God Cadmium 0,02-0, naturligt God baggrundsniveau Som det fremgår af tabel 4, overstiger den eksisterende baggrundskoncentration ikke de fastsatte kvalitetskriterier for god tilstand for bly og cadmium i sediment. Koncentrationerne af og cadmium (0,28 mg/kg TS) ligger lidt over de eksisterende baggrundskoncentrationer men under miljømålet for god tilstand. Koncentrationen af bly (8,65 mg/kg TS) ligger indenfor den normale baggrundskoncentration i Limfjorden og under miljømålet for god tilstand. Miljøstyrelsen vurderer derfor ikke at klapningen vil være til hinder for målopfyldelse i vandområdet. Samlet vurdering i forhold til kemisk tilstand Det vurderes, at aktiviteten ikke vil medføre en forringelse af overfladevandområdernes tilstand og ikke vil være til hinder for opfyldelsen af målet om god tilstand Kumulerede effekter: Klapplads K_157_01 benyttes også til klapning af oprensnings- og uddybningsmaterialer fra følgende havne: Skive Erhvervshavn, Skive Jollehavn og Fur Havn. Disse havne har dog ikke pt. tilladelse til klapning da deres tilladte mængder er brugt op. Da den naturlige sedimentspredning i området omkring klappladsen er meget stor i sammenligning med de mængder, der klappes som følge af denne tilladelse, anses det for helt usandsynligt, at der vil ske kumulerede effekt af spredningerne fra den aktuelle tilladelse. Vurdering i forhold til Natura 2000-området Optagningsområdet ligger 10 km fra det nærmeste marine Natura2000-område, Natura 2000-område nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal). Klappladsen ligger 7,5 km fra Natura 2000-området. Miljøstyrelsen vurderer, at denne afstand er så stor, at klapningen ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Emissioner fra oprensning 12

13 og klapning vil alene være vandbåren forurening og derfor vil Natura 2000 områder uden direkte vandkontakt ikke kunne påvirkes. Bilag IV arter Odderen og marsvinet er de eneste bilag IV arter i det berørte vandområde. Aktiviteter i forbindelse med optagning og klapning af de relativt små mængder, der her tillades, vurderes ikke at påvirke bestanden af Odder og marsvin. Der er derfor ikke foretaget en mere detaljeret konsekvensvurdering. I forhold til Natura 2000 områder og bilag IV arter. 2.4 Konklusion Den samlede vurdering er, at en tilladelse til at klappe materiale fra det indtegnede område i Skive Søsportshavn på den ansøgte klapplads og på de angivne vilkår vil være acceptabel i henhold til den gældende lovgivning og vejledning herom. 3. Offentliggørelse og Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævet af Ansøgeren Enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald Kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen Forbrugerrådet Danmarks Fiskeriforening Danske Råstoffer Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og som har ønsket underretning om afgørelsen, når afgørelsen berører sådanne interesserlandsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser 13

14 Klage skal ske via Klageportalen, som man finder et link til på Miljø- og fødevareklagenævnets hjemmeside Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal der betales et gebyr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet jf. 53 stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre klagenævnet bestemmer andet. 4. Andre oplysninger Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende, skal Søfartsstyrelsen underrettes herom mindst 3 uger forinden. Søfartsstyrelsen skal underrettes skriftligt eller via sfs@dma.dk. Samtidig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Hvis arbejdet stoppes i mere end 2 måneder, skal Søfartsstyrelsen underrettes på ny. Klapning uden tilladelse og tilsidesættelse af vilkår for denne tilladelse, herunder pligten til indberetning, kan straffes i henhold til 59 i lov om beskyttelse af havmiljøet. 14

15 5. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen Skive kommune, Vesthimmerlands Kommune, Søfartsstyrelsen Fiskeristyrelsen, Strandingsmuseum St. George, Styrelsen for patientsikkerhed Forbrugerrådet Danmarks Fiskeriforening Danske Råstoffer Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) Info@flidhavne.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace hoering.dk@greenpeace.org Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk Dansk sejlunion ds@sailing.dk 15

16 BILAG 1 Oprensningsområdets placering Kort a og b over Skive Søsportshavn. Det tilladte oprensningsområde er indrammet med rødt. Der kan foretages uddybning til 2,8 meter i det gule område. 16

17 BILAG 2 Klappladsens beliggenhed Klapplads Rind Grund K_157_01 (WGS-84) grader, minutter og decimalminutter. 17

18 BILAG 3 Vurdering af miljøfarlige stoffer i forbindelse med klapning af optaget havbundsmateriale 1. Prøvetagning Ifølge klapvejledningen 4 tages prøver af de øverste cm af sedimentet på det sted, hvor der skal optages materiale. Grunden til, at der kun udtages prøver fra den øverste del af sedimentet, uanset at der eventuelt skal oprenses op til en større dybde, er, at det mest forurenede materiale normalt vil aflejres med det finkornede og lette materiale, som aflejres øverst. Derfor vil en prøvetagning fra den øverste del af sedimentet være fyldestgørende i forhold til at vurdere indholdet af miljøfarlige stoffer. Miljøstyrelsen har praksis for, at der skal tages prøver af de øverste 30 cm. Hermed opnås en ensartet prøvetagningsmetode for alle havne, hvilket øger sammenligneligheden imellem miljøtilstanden fra forskellige områder. Analyseprogrammet fastsættes konkret i overensstemmelse med klapvejledningen. 2. Vurdering af det målte indhold af miljøfarlige stoffer. I klapvejledningen er der fastsat to aktionsniveauer for de mest almindeligt forekommende miljøfarlige stoffer i klapmateriale. Nedre aktionsniveau antages at være på niveau med gennemsnitlige baggrundsniveau for de pågældende stoffer i de danske kystvande. Hvis klapmaterialet indeholder koncentrationer af miljøfarlige stoffer under eller på niveau med nedre aktionsniveau, kan det som udgangspunkt tillades genplaceret på havet. Er det over øvre aktionsniveau, kan materialet som udgangspunkt ikke tillades genplaceret på havet. Hvis der konstateres koncentrationer af et eller flere miljøfarlige stoffer imellem øvre og nedre aktionsniveau kan tilladelsen kun gives på baggrund af en konkret vurdering af aktivitetens (optagningens og klapningens) mulige miljøkonsekvenser. Vurdering af sediment med koncentrationer mellem nedre og øvre aktionsniveau. Ved en konkret vurdering af påvirkningerne fra sediment med koncentrationer mellem nedre og øvre aktionsniveau indgår følgende forhold: Graden af forurening, herunder særlig en sammenligning med det eksisterende baggrundsniveau i det vandområde, hvor klappladsen ligger Mængden af sediment, der ønskes klappet, og over hvor lang tid Nærhed til følsomme områder Spredningsforhold ved optagningsstedet og klappladsen Generelt indgår det i vurderingen, om koncentrationerne ligger tæt på eller langt fra nedre aktionsniveau. Det er desuden relevant at sammenligne med baggrundsniveauet i det konkrete vandområde. Ved sammenligning med baggrundsdata er der behov for at korrigere for indholdet af organisk materiale i sedimentet. Dette skyldes, at de miljøfarlige stoffer 4 By- og Landskabsstyrelsens vejledning nr af 20. oktober 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale - klapning. 18

19 hovedsageligt binder sig til det organiske materiale, der er i havbunden. Derfor vil koncentrationen af miljøfarlige stoffer alt andet lige være større i sedimenter, der indeholder store mængder organisk materiale. Da organisk materiale sædvanligvis er lettere end den mineralske del af sedimentet, vil det organiske materiale lettere blive transporteret rundt i vandet som følge af strøm mv. Dette medfører, at havne kan fungere som sedimentfælder, hvori det organiske sediment i vandet vil bundfældes på grund af strømlæ. I de havne, hvor der ophobes organisk materiale, vil koncentration af organisk materiale derfor være større end i det farvand, der omgiver havnen. Som følge heraf vil koncentrationen af miljøfarlige stoffer også være større, uden at dette nødvendigvis skyldes forureningskilder i havnen. For at få et retvisende billede af indholdet af miljøfarlige stoffer og vurdere, om dette er udtryk for, at havnesedimenterne er mere forurenede end sedimentet i det konkrete vandområde, er det derfor relevant at tage højde for indholdet af organisk materiale. Det organiske materiale i sedimentet kan estimeres på følgende måde: En prøve af sedimentet vejes. Herefter tørres sedimentet så alt vandet i fordamper fra prøven. Prøvens tørstofindhold angives i procent af prøvens totale vægt. Derefter opvarmes den tørrede prøve ved så høje temperaturer, at alt det organiske materiale fra prøven brændes af. Det kaldes at man udgløder prøven. Ved at veje prøven igen og trække de to vægte fra hinanden, får man et mål for prøvens glødetab, der angiver prøves andel af organisk materiale. Det angives i procent af den tørre prøves vægt. Dvs. glødetab (GT) i % af tørstof, angiver hvor stor en procentdel organisk materiale der er i sedimentet. Man kan således sammenligne de målte koncentrationer af miljøfarlige stoffer fra havnen med de koncentrationer, der findes i prøver fra det konkrete vandområde, der har et tilsvarende indhold af organisk materiale. På den måde kan det vurderes, om sedimentets indhold af miljøfarlige stoffer er en forurening, der stammer fra havnen, eller om der blot er tale om en ophobning af organisk materiale fra omgivelserne, som ikke vil give en nettotilførsel til vandområdet. Hvis der efter korrektion i forhold til indhold af organisk materiale er en forhøjet koncentration af miljøfarlige stoffer i det sediment, der ønskes klappet, foretages en konkret vurdering af optagningens og klapningens forventede påvirkning af klappladsen og vandområdet. Dette sker på baggrund af mængden af sediment, der ønskes klappet, hvor store mængder, der ønskes klappet på en gang og over hvor lang tid, spredningsforhold på klappladsen, nærhed til følsomme områder m.v. Hvis der ikke er en overkoncentration af miljøfarlige stoffer i forhold til baggrundsniveauet, sker der reelt ikke en tilførsel af miljøfarlige stoffer til havet, og klapningen vil som altovervejende hovedregel kunne tillades. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor mængderne er så store, eller området er så følsomt, at der må foretages en yderligere konkret vurdering i forhold til en eventuel akut skadevirkning. 19