KØGE HAVN, KLAPTILLADELSE.

Transkript

1 Køge Havn Baltic Kaj Køge Att.: Niels-Erik Sunesen Mailadresse: [email protected] CVR nr: Naturbeskyttelse Ref. JABRO Jr nr MST Den 15. marts 2018 KØGE HAVN, KLAPTILLADELSE. Miljøstyrelsen giver hermed Køge Havn en 5-årig tilladelse til klapning 1 af i alt m 3 oprensningsmaterialer fra Køge Havn. Klapningen skal foregå på klapplads Mosede (K_007_02), som ligger i Køge Bugt. Figur 1. Oversigtskort over optagningsområde og klapområde Tilladelsen offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside den 15. marts 2018 Klagefristen udløber den 12. april Tilladelsen udløber den 13. april Tilladelsen er givet med hjemmel i havmiljølovens 26, jf. lovbekendtgørelse nr af 4. september Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN [email protected]

2 Indholdsfortegnelse KØGE HAVN, KLAPTILLADELSE Vilkår for klaptilladelsen Vilkår for optagning og brugen af klappladsen Vilkår for tilsyn og kontrol Sagens baggrund Udtalelser fra høringsparter Miljøstyrelsens vurdering Konklusion Offentliggørelse og klagevejledning Andre oplysninger Følgende har modtaget kopi af tilladelsen BILAG 1 Uddybningsområdets placering BILAG 2 Klappladsens beliggenhed BILAG 3 Vurdering af miljøfarlige stoffer i forbindelse med klapning af optaget havbundsmateriale

3 1. Vilkår for klaptilladelsen 1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen A. Tilladelsen gælder fra den 13. april 2018 til den 13. april B. Der må højest klappes en samlet mængde på m 3 fastmål, beregnet til tons oprensningsmateriale Køge Havn over de 5 år, som tilladelsen gælder for. Årligt må der højest klappes m 3. Det område, der er omfattet af tilladelsen fremgår af bilag 1. Mængden i m 3 er angivet i fastmål og mængden i tons er angivet i tørstofmål. C. Klapningen skal foregå på klapplads K_007_02, som ligger vet for Mosede i Køge Bugt. Klappladsens placering fremgår af bilag 2. D. Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 9 meter i forhold til middelvandstand - DVR-90. E. Klapmaterialet må ikke indeholde større faste genstande. F. Tilladelsen ikke må udnyttes i perioden 1. august 31. december, med mindre der forinden klapningens påbegyndelse er indledt forhandlinger om eventuel erstatning mellem tilladelsesindehaver og de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af klapningen, jf. 78, stk. 1, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven). 1.2 Vilkår for tilsyn og kontrol G. Indberetninger om klapning, jf. 12 og 13, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale 2, skal ske elektronisk efter nærmere anvisninger fra Miljøstyrelsen. Anvisning findes på Hvis der sker ændringer i forhold til det indberettede, skal Miljøstyrelsen straks underrettes herom. H. Under klapningen skal der føres logbog over positionen for klapningen af de enkelte laster. Kopi af logbog skal opbevares hos tilladelseshaver i mindst et år efter udløb af klaptilladelsens gyldighedsperiode, så den kan fremsendes til Miljøstyrelsen på anmodning herom. I. Kopi af tilladelsen skal forefindes på oprensningsfartøjet og klapfartøjet. Tilladelseshaver skal sørge for, at den entreprenør, som udfører arbejdet, er gjort bekendt med tilladelsens vilkår. J. De fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende 2 Bekendtgørelse nr. 950 af 27. juni

4 registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. K. Senest 8 dage før klapningen foretages, skal oplysninger om fartøjet (navn og MMSI nummer) indsendes til Miljøstyrelsen. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret skal opgravningen / klapningen standses og Miljøstyrelsen underrettes. L. ½ år efter endt klapning af den samlede mængde uddybningsmaterialer skal der udføres en kontrolmåling af dybdeforholdene på og omkring klappladsen samt en beskrivelse af bundtypen for repræsentative prøver af bunden i samme områder. Et forslag til måleprogram samt rapporteringsform skal udarbejdes af ansøger, og være godkendt af Miljøstyrelsen senest 4 uger før kontrolmålingerne skal udføres. 2. Oplysninger i sagen 2.1 Sagens baggrund Køge Havn har gennem en længere årrække haft en tilladelse til at oprense dele af havnebassinerne. De har imidlertid ikke haft brug for at oprense i den del af havnen siden de fik en tilladelse her til Nu har havnen fået brug for at oprense, men den gamle tilladelser er nu udløbet. Derfor har de søgt om en ny tilladelse. Havnen forventer, at de højest får brug for at oprense m 3 på et år, og at de højest får brug for at klappe m3 i løbet af de næste 5 år. Oprensningsområdet fremgår af bilag 1. Klappladsen Klappladsens afgrænsning fremgår af bilag 2. Klappladsen ligger i et sandsugehul med en vanddybde på ca 13 meter. Dybden på den omgivende bund er ca 9 meter, hvorfor der er plads til en dybdeforringelse i forbindelse med klapningen. Vanddybden på klappladsen må ikke blive mindre end 9 m. Natura 2000-områder og bilag IV arter. Køge Havn ligger ca. 3 km nord for Natura 2000 området Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Da oprensningen foregår langt indenfor havnens dækkende værker, forventes et spild i forbindelse hermed langt overvejende at blive bundfældet inde i havnen. Optagningen vurderes derfor ikke at kunne medføre påvirkninger af havmiljøet udenfor havnemolerne. Klappladsen ligger ca 7 km væk fra nærmeste Natura 2000 område. Dette sammenholdt med, at klappladsen er et sandsugehul med en betydelig dybde i forhold til den omgivende havbund øger sikkerheden for, at der ikke vil ske påvirkninger der kan berøre Natura 2000 områderne. 4

5 Marsvin er den eneste bilag IV art i det berørte vandområde. Aktiviteter i forbindelse med optagning og klapning af de relativt små mængder, der her tillades, vurderes ikke at påvirke bestanden af Marsvin. Der er derfor ikke foretaget en mere detaljeret konsekvensvurdering. I forhold til Natura 2000 områder og bilag IV arter. 2.2 Udtalelser fra høringsparter Fiskeristyrelsen Områdets fiskere har ikke noget imod oprensning og klapning, såfremt det foregår udenfor deres fiskeperiode, som er fra d. 1. august til d. 31. december. Derfor anbefaler Fiskeristyrelsen, at Køge Havn tilrettelægger arbejdet uden for denne periode. Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen ser intet til hinder for tilladelsen. De anmoder om, at følgende vilkår indgår i en eventuel tilladelse: Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 9 meter i forhold til middelvandstand (DVR-90). Slots- og Kulturstyrelsen Vikingeskibsmuseet udtaler, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses. Fødevarestyrelsen Afd for Akvakultur har ingen bemærkninger til ansøgningen. 2.3 Miljøstyrelsens vurdering Miljøstyrelsens kommentar til Fiskeristyrelsens bemærkning Miljøstyrelsen vurderer ikke, at klapningen vil genere fiskenes overlevelsesmuligheder. Det kan dog ikke afvises, at klapningen vil kunne påvirke fiskernes fangstmuligheder på klaptidspunktet. Derfor er der stillet vilkår om, at der skal indledes forhandlinger om mulige erstatninger for de berørte fiskere, hvis der klappes udenfor den anbefalede årstidsbegrænsning i tilladelsen. Alternativer til klapning Da der er tale om finkornet materiale med lettere forhøjede koncentrationer af TBT, vurderes materialet ikke som egnet til kystnær genplacering. Hverken ansøger eller Miljøstyrelsen har kendskab projekter på land, hvor materialet kan nyttiggøres. Derfor behandles ansøgningen efter havmiljølovens bestemmelser om klapning. Vurdering af sedimentet Da der maksimalt klappes m 3 /år, vil varigheden af påvirkningerne i forbindelse med klapningen bestå af 4-5 kortvarige pulse fordelt over en periode 5

6 på mindre end 14 dage. Hvis der benyttes et klapfartøj, der kan rumme 400 m 3. I forbindelse med klapning vil dele af materialet spildes og spredes med strømmen. Erfaringsmæssigt spildes ca. 5 % af materialet. Resten lander i udgangspunktet på selve klappladsen, men vil efterhånden indgå i den naturlige sedimentvandring i området, og sedimentere ud på områder med lignenede kornstørrelser over meget store arealer, hvorved det ikke blive muligt at skelne imellem det klappede materiale og den naturligt forekommende havbund. Bundfaunasamfundet, der lever i og på overfladen af sedimentet på klappladsen vil efterhånden blive tildækket af klapmateriale og ikke overleve. Efter klapninger vil det påvirkede område igen blive koloniseret af bundfaunaorganismer som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver rekrutteret fra uforstyrrede områder. Materialets indhold af miljøfarlige stoffer Da oprensningen foregår inde i en havn, hvor der er risiko for havnerelaterede påvirkninger af miljøfarlige stoffer, er der udtaget prøver af de øverste 30 cm af sedimentet. Prøverne blev analyseret for tørstof og glødetab, TBT og de mest almindeligt forekommende tungmetaller. Resultatet af et gennemsnit af disse prøver fremgår af nedenstående tabel. Delresultaterne er vist i bilag 1. For de stoffer, hvor nedre aktionsniveau er overskredet, er der desuden vist den i forvejen forekommende koncentration i sediment fra omgivelserne med et tilsvarende organisk indhold. Data, der ligger til grund for den eksisterende baggrund, er baseret på overvågningsdata fra NOVANA programmet. En nærmere forklaring på prøvetagningsstrategier samt hvordan de miljøfarlige stoffer i sedimentet vurderes, fremgår af bilag 3. Tabel 1 Stof Målte værdier (mg/kg) Sammenlignelig baggrund Nedre Aktionsniveau Øvre Aktionsniveau Tørstofindhold i % 60, Glødetab i % af tørstof 6,35 6, Arsen Bly Cadmium 0,8 0,8 0,4 2,5 Krom Kobber Kviksølv 0,21 0,25 1 Nikkel Tributyltin (TBT*) 0,110 0,032 0,007 0,200 Zink 108, PAH * 1, *) Summen af de følgende 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen, benz [a] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren. 6

7 Som det fremgår af tabel 1, ligger koncentrationen af cadmium, kobber og TBT imellem nedre og øvre aktionsniveau i henhold til klapvejledningen. Der skal derfor foretages en nærmere vurdering af, om disse stoffer vil kunne skade miljøet i forbindelse med optagning og klapning af materialet. Indhold af cadmium og kobber ligger på niveau med, hvad der kan findes i havbundsmateriale fra det omgivende miljø med et tilsvarende glødetab. Derfor vurderes klapmaterialet ikke at medføre en nettotilførsel af disse stoffer til havmiljøet omkring klappladsen. TBT indholdet ligger 3-4 gange over det eksisterende baggrundsniveau for lignende materiale. Det ligger dog langt under det øvre niveau for, hvad der som udgangspunkt kan tillades klappet. Da klappladsen er et sandsugehul, der i første omgang begrænser spredningen af klapmaterialet, vil materialet kun gradvist spredes væk fra klappladsen i forbindelse kraftig blæst, hvor det omgivende sedimentet i forvejen omlejres betydeligt. En fortynding på 4 gange af det materiale, der hvirvles op af sandsugehullet vil hurtigt ske. Derfor vurderes det, at en klapning ikke vil medføre målelige ændringer i koncentrationen af TBT i klappladsens omgivelser. Vurdering af klapningen i forhold til vandområdeplaner Ifølge bekendtgørelsens 8, stk. 3, kan der kun gives tilladelse til en klapning i et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis det ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets tilstand og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål. I vandområdeplanerne bedømmes de enkelte vandområder i forhold til den økologiske og den kemiske tilstand. 1. Den økologiske tilstand inddeles i 5 klasser: Høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand. 2. Den kemiske tilstand inddeles i to klasser: god eller ikke god. Klappladsen ligger i vandområde 201, Køge Bugt. Miljømålet er god økologisk tilstand efter 22. december 2021 og god kemisk tilstand senest 22. december Økologisk tilstand Den samlede økologiske tilstand for Køge Bugt er angivet som moderat Økologisk tilstand. De kendte faktorer for manglende målopfyldelse er en moderat tilstand for ålegræs. 7

8 Idet klapningen foregår i et sandsugehul langt fra kysten, er det ikke sandsynligt, at der vil ske tildækning af områder, hvor der vokser ålegræs, eller at en forringet sigtdybde i klappladsens nærområde vil reducere dybdeudbredelsen af ålegræs. Bunddyrene forventes kun at blive påvirket på selve klappladsen, der hvor hovedparten af det klappede materiale i udgangspunktet havner. Her vil tildækningen betyde, at de bundlevende dyr vil dø. Det vurderes imidlertid, at der hurtigt vil kunne ske en genindvandring af dyr, når klapningen ophører. Klappladsens areal udgør så lille en del af det samlede vandområde, at en påvirkning her ikke vil udgøre en trussel imod den samlede tilstand for bunddyr i vandområdet. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund at klapningen ikke vil være til hinder for opfyldelsen af god økologisk tilstand i Køge Bugt. Kemisk tilstand Den samlede kemiske tilstand for vandområdet er angivet som ukendt. Miljøstyrelsen vurderer, at eftersom det forudsættes, klapmaterialet i første omgang vil lande i sandsugehullet, og kun gradvist vil blive blandet op med den omgivende havbund, vil klapningen, ikke være årsag til en ændring i vandområdernes kemiske tilstand udenfor klappladsen. Kumulerede effekter: Følgende andre havne har en gældende klaptilladelse tilladelse til samme klapplads: Hundige Havn, Mosede Havn og Avedøreværkets Kulhavn. Der er tale om forholdsvis små årlige mængder fra de andre havne. Ingen af de øvrige klapninger vil bidrage med et nettobidrag af miljøfarlige stoffer til omgivelserne, når der korrigeres for glødetabet. Det vurderes derfor, at de kumulerede effekter som følge af den samlede klapning fra disse havne vil være ubetydelig for miljømålet for vandområdet, og at påvirkningen vil berøre en ubetydelig del af vandområdet. 8

9 2.4 Konklusion Den samlede vurdering er, at en tilladelse til at klappe materiale fra projektområderne, på den ansøgte klapplads og på de angivne vilkår vil være acceptabel i henhold til den gældende lovgivning og vejledning herom. 3. Offentliggørelse og klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af Ansøgeren Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Kommunalbestyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen Styrelsen for Patientsikkerhed Forbrugerrådet Danmarks Fiskeriforening Danske Råstoffer Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Lokale foreninger og organisationer, der har rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen, når afgørelsen berører sådanne interesser Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klage skal ske via Klageportalen, som man finder et link til på forsiden af Miljø- og fødevareklagenævnets hjemmeside Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal der betales et gebyr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 9

10 Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre klagenævnet bestemmer andet. 4. Andre oplysninger Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende, skal Søfartsstyrelsen underrettes herom mindst 3 uger forinden. Søfartsstyrelsen skal underrettes skriftligt eller via [email protected]. Indberetningsskema bilag 3 anvendes til dette formål. Samtidig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Hvis arbejdet stoppes i mere end 2 måneder, skal Søfartsstyrelsen underrettes på ny. Klapning uden tilladelse og tilsidesættelse af vilkår for denne tilladelse, herunder pligten til indberetning, kan straffes i henhold til 59 i lov om beskyttelse af havmiljøet. 5. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen Køge Kommune [email protected] Søfartsstyrelsen [email protected] Fiskeristyrelsen [email protected] Slots- og Kulturstyrelsen [email protected] Styrelsen for patientsikkerhed [email protected] Forbrugerrådet [email protected] Danmarks Fiskeriforening [email protected] Danske Råstoffer [email protected] Danmarks Rederiforening [email protected] Bilfærgernes Rederiforening [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd [email protected] Danske Havne [email protected] Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) [email protected] Danmarks Naturfredningsforening [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected] Greenpeace [email protected] Dansk Ornitologisk Forening [email protected] Friluftsrådet [email protected] Dansk sejlunion [email protected] 10

11 BILAG 1 Optagningsområdets placering De røde streger viser inddelingen af optagningsområdet i prøvefelterne 1 4. De grønne prikker viser placeringen af de enkelte stikprøver for hvert område. Dato for prøvetagning (eller anfør "standardværdier") Anelyseresultater af X prøver hvis der anvendes et gennemsnit til beregning af en total mængde. NB altid mg/kg tørstof station Tørstof % glødetab % Arsen mg/kg Ts Bly mg/kg Ts Cadmium mg/kg Ts Krom mg/kg Ts Kobber mg/kg Ts 1 52,40 6,60 3,30 21,00 0,62 9,60 27, ,3 6,3 2,50 24,00 0,93 11,00 30, ,8 6,4 3,30 18,00 1,20 11,00 27, ,7 6,1 1,2 10,00 0,50 7,10 17,00 middelværdien 60,05 6,35 2,58 18,25 0,81 9,68 25,25 station Kviksølv mg/kg Ts Nikkel mg/kg Ts TBT* mg/kg Ts Zink mg/kg Ts sum PAH** mg sum PCB*** mg 1 0,05 9,20 0, ,00 1,4 0,00 2 0,7 11,00 0, ,00 3,1 3 0,06 11,00 0, ,00 1,8 4 0,03 7,00 0,053 64,00 0,63 middelværdien 0,21 9,55 0,11 108,50 1,73 0,00 Analyseresultaterne for hver af de 4 havneområder. 11

12 BILAG 2 Klappladsens beliggenhed Klapplads K_007_02 har følgende hjørnekoordinater: (WGS84, grader og decimalminutter) 55 32,47' N 12 21,323' Ø 55 32,47' N 12 21,177' Ø 55 32,53' N 12 21,182' Ø 55 32,52' N 12 21,329' Ø 12

13 BILAG 3 Vurdering af miljøfarlige stoffer i forbindelse med klapning af optaget havbundsmateriale 1. Prøvetagning Ifølge klapvejledningen 3 tages prøver af de øverste cm af sedimentet på det sted, hvor der skal optages materiale. Grunden til, at der kun udtages prøver fra den øverste del af sedimentet, uanset at der eventuelt skal oprenses op til en større dybde, er, at det mest forurenede materiale normalt vil aflejres med det finkornede og lette materiale, som aflejres øverst. Derfor vil en prøvetagning fra den øverste del af sedimentet være fyldestgørende i forhold til at vurdere indholdet af miljøfarlige stoffer. Miljøstyrelsen har praksis for, at der skal tages prøver af de øverste 30 cm. Hermed opnås en ensartet prøvetagningsmetode for alle havne, hvilket øger sammenligneligheden imellem miljøtilstanden fra forskellige områder. Analyseprogrammet fastsættes konkret i overensstemmelse med klapvejledningen. 2. Vurdering af det målte indhold af miljøfarlige stoffer. I klapvejledningen er der fastsat to aktionsniveauer for de mest almindeligt forekommende miljøfarlige stoffer i klapmateriale. Nedre aktionsniveau antages at være på niveau med gennemsnitlige baggrundsniveau for de pågældende stoffer i de danske kystvande. Hvis klapmaterialet indeholder koncentrationer af miljøfarlige stoffer under eller på niveau med nedre aktionsniveau, kan det som udgangspunkt tillades genplaceret på havet. Er det over øvre aktionsniveau, kan materialet som udgangspunkt ikke tillades genplaceret på havet. Hvis der konstateres koncentrationer af et eller flere miljøfarlige stoffer imellem øvre og nedre aktionsniveau kan tilladelsen kun gives på baggrund af en konkret vurdering af aktivitetens (optagningens og klapningens) mulige miljøkonsekvenser. Vurdering af sediment med koncentrationer mellem nedre og øvre aktionsniveau. Ved en konkret vurdering af påvirkningerne fra sediment med koncentrationer mellem nedre og øvre aktionsniveau indgår følgende forhold: Graden af forurening, herunder særlig en sammenligning med det eksisterende baggrundsniveau i det vandområde, hvor klappladsen ligger Mængden af sediment, der ønskes klappet, og over hvor lang tid Nærhed til følsomme områder Spredningsforhold ved optagningsstedet og klappladsen Generelt indgår det i vurderingen, om koncentrationerne ligger tæt på eller langt fra nedre aktionsniveau. Det er desuden relevant at sammenligne med baggrundsniveauet i det konkrete vandområde. Ved sammenligning med baggrundsdata er der behov for at korrigere for indholdet af organisk materiale i sedimentet. Dette skyldes, at de miljøfarlige stoffer 3 By- og Landskabsstyrelsens vejledning nr af 20. oktober 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale - klapning. 13

14 hovedsageligt binder sig til det organiske materiale, der er i havbunden. Derfor vil koncentrationen af miljøfarlige stoffer alt andet lige være større i sedimenter, der indeholder store mængder organisk materiale. Da organisk materiale sædvanligvis er lettere end den mineralske del af sedimentet, vil det organiske materiale lettere blive transporteret rundt i vandet som følge af strøm mv. Dette medfører, at havne kan fungere som sedimentfælder, hvori det organiske sediment i vandet vil bundfældes på grund af strømlæ. I de havne, hvor der ophobes organisk materiale, vil koncentration af organisk materiale derfor være større end i det farvand, der omgiver havnen. Som følge heraf vil koncentrationen af miljøfarlige stoffer også være større, uden at dette nødvendigvis skyldes forureningskilder i havnen. For at få et retvisende billede af indholdet af miljøfarlige stoffer og vurdere, om dette er udtryk for, at havnesedimenterne er mere forurenede end sedimentet i det konkrete vandområde, er det derfor relevant at tage højde for indholdet af organisk materiale. Det organiske materiale i sedimentet kan estimeres på følgende måde: En prøve af sedimentet vejes. Herefter tørres sedimentet så alt vandet i fordamper fra prøven. Prøvens tørstofindhold angives i procent af prøvens totale vægt. Derefter opvarmes den tørrede prøve ved så høje temperaturer, at alt det organiske materiale fra prøven brændes af. Det kaldes at man udgløder prøven. Ved at veje prøven igen og trække de to vægte fra hinanden, får man et mål for prøvens glødetab, der angiver prøves andel af organisk materiale. Det angives i procent af den tørre prøves vægt. Dvs. glødetab (GT) i % af tørstof, angiver hvor stor en procentdel organisk materiale der er i sedimentet. Man kan således sammenligne de målte koncentrationer af miljøfarlige stoffer fra havnen med de koncentrationer, der findes i prøver fra det konkrete vandområde, der har et tilsvarende indhold af organisk materiale. På den måde kan det vurderes, om sedimentets indhold af miljøfarlige stoffer er en forurening, der stammer fra havnen, eller om der blot er tale om en ophobning af organisk materiale fra omgivelserne, som ikke vil give en nettotilførsel til vandområdet. Hvis der efter korrektion i forhold til indhold af organisk materiale er en forhøjet koncentration af miljøfarlige stoffer i det sediment, der ønskes klappet, foretages en konkret vurdering af optagningens og klapningens forventede påvirkning af klappladsen og vandområdet. Dette sker på baggrund af mængden af sediment, der ønskes klappet, hvor store mængder, der ønskes klappet på en gang og over hvor lang tid, spredningsforhold på klappladsen, nærhed til følsomme områder m.v. Hvis der ikke er en overkoncentration af miljøfarlige stoffer i forhold til baggrundsniveauet, sker der reelt ikke en tilførsel af miljøfarlige stoffer til havet, og klapningen vil som altovervejende hovedregel kunne tillades. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor mængderne er så store, eller området er så følsomt, at der må foretages en yderligere konkret vurdering i forhold til en eventuel akut skadevirkning. 14