Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien

Transkript

1 Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Telefon info@byggeriogenergi.dk Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien Oktober 2009

2 Titel Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien Udgave Udgivelsesår 2009 Forfatter Sprog Sidetal udgave Jesper Kragh, Statens Byggeforskningsinstitut Dansk Litteraturhenvisninger Side 20 Emneord ISBN Tegninger Omslag Udgiver Energibesparelser, eksisterende byggeri, energimærkning, BBR, besparelsespotentialer, klimaskærm. Jesper Kragh Videncenter for energibesparelser i bygninger Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelses. 2

3 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 De danske parcelhuse... 6 Opvarmet areal... 6 Om- eller tilbygning... 7 Finansiering af energirenoveringer... 8 Parcelhusenes friværdi... 9 Månedlig ydelse... 9 Varmeinstallationens betydning for vurderingen Renoveringsscenarier for parcelhuse Energibesparelsespotentialet for parcelhuse Parcelhusenes lofter og vinduer Pakkeløsning for udskiftning af vinduer og efterisolering af loft Finansieringseksempel på pakkeløsning Månedlig besparelse Konklusion Referencer Bilag A Eksempel på Energiløsning for efterisolering af loft Bilag B Eksempel på energiløsning for vinduesudskiftning

4 Forord Arbejdet med dette notat er initieret af Videncenter for energibesparelser. Formålet har været at belyse besparelsespotentialet ved brug af Videncenterets Energiløsninger for efterisolering af eksisterende parcelhuse. Potentialet er bestemt ud fra data fra BBR registreret, Ejendomsvurdering 2007 og Energimærkningsordning (EM). Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og Miljø Oktober 2009 Søren Aggerholm Forskningschef 4

5 Indledning Nærværende rapport supplerer rapporten "Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri" (Wittchen K. B., 2009), idet samme datagrundlag fra Energimærkningsordningens registreringer er anvendt til to supplerende scenarier for energirenovering af parcelhuse, hvor der er medtaget en analyse af potentialet for energirenoveringer finansieret af parcelhusenes friværdier. I denne sammenhæng dækker "parcelhuse" over boliger registreret i BBR med BBR anvendelseskode Fritliggende enfamilieshus (parcelhus). Der er udført en samkøring af BBR 2008 og Ejendomsvurderingen 2007, med henblik på at vurdere potentialet for finansiering af energirenoveringer i form af realkreditlån. Da realkreditinstitutterne har mulighed for at belåne helårsboligen med op til 80% af ejendommens aktuelle markedsværdi, er der en mulighed for, at mange parcelhusejere kan finansiere omkostningerne til en energirenovering med et realkreditlån. Ejendomsvurderingen 2007 er baseret på markedsværdien fra I efteråret 2009 er ejendomsvurdering 2007 på niveau med Realkreditrådets seneste markedsværdiopgørelse. Det vil med andre ord sige, at den anvendte ejendomsvurdering fra 2007 antages at være sammenlignelig med den nuværende (efterår 2009) markedsværdi for parcelhuse. De to besparelsesscenarier der anvendes i rapporten, viser energibesparelsespotentialet ved efterisolering af parcelhuses klimaskærmskonstruktioner udført efter anbefalinger fra Videncenter for Energibesparelser. Videncenter for Energibesparelse anbefaler to niveauer for efterisolering benævnt hhv. Minimum og Lavenergi. Niveau Minimum har et isoleringsniveau der er lidt bedre end kravet i bygningsreglement 2008 for ændret anvendelse og ombygninger. Niveau lavenergi er noget bedre og svarer til isoleringsniveauet ved opførelse af nyt lavenergibyggeri. Videncentrets anbefalinger til efterisolering af parcelhuse er samlet som en serie "Energiløsninger", der kan downloades fra Se udvalgte eksempler i bilag A og B. 5

6 De danske parcelhuse I det følgende præsenteres udvalgte nøgledata for den danske parcelhusmasse, der i BBR 2008 udgjorde over 1 mio. ejendomme, hvoraf ca. 98 % er registreret med et ejerforhold som Privat person el. interessentskab. Opvarmet areal Det samlede opvarmede parcelhusareal udgør ca. 145 mio. m². Figur 1 viser, hvorledes disse er fordelt mellem de fem regioner og efter opførelsesperiode BBR registreret opvarmet parcelhusareal Areal [m²] Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland < Figur 1 Udtræk fra BBR for registreret opvarmet parcelhus areal. Som det ses af Figur 1 er der opført mange m² parcelhus før 1930 og specielt mellem 1961 og Arealet fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem regionerne, dog er der opført flest m² i Region Syddanmark og færrest i Region Nordjylland. Tabel 1 nedenfor viser totalerne for hver af de fem regioner samt for de fire største byer i Danmark. Tabel 1 BBR udtræk af opvarmet parcelhusareal Region Antal [m²] Andel [%] Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total Større byer Stor København Odense Århus Ålborg Det ses af Tabel 1, at der relativt få m² parcelhus, som er opført i de større byer. Opdelt efter regionerne fordeler parcelhusmassen sig nogenlunde ens med størst andel i Region Syddanmark (26%) og mindst i Nordjylland (14%). 6

7 Om- eller tilbygning Figur 2 viser et udtræk fra BBR registreret mht. registreringen af Væsentlige Om- eller tilbygninger. Udtrækket er begrænset til kun at medtage privatejede parcelhuse og er opgjort efter, om der er foretaget væsentlige Om- eller tilbygninger siden Ifølge BBR instruksen forstås der ved væsentlige Om- eller tilbygninger forbedringer, hvor værdien udgør mindst 15% af bygningsværdien inden forbedringernes gennemførelse. Registreringen af væsentlige Om- eller tilbygninger giver dermed kun en svag indikation af, hvor meget parcelhusene generelt er forbedret siden opførelsen, idet mange enkeltforanstaltninger ikke vil overstige 15% af bygningsværdien og dermed ikke registreres. 100% Parcelhuse hvor der ikke er registreret Om- eller tilbygning i BBR siden 1995 Andel [%] 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 0% < > 1998 Opførelsesperiode Figur 2 Udtræk fra BBR registreret for andel af parcelhuse efter opførelsesår, hvor der ikke er registreret Om- eller tilbygning siden Som det ses af Figur 2, er der ikke den store forskel mellem regionerne. Der ses dog en tendens til at Østdanmark er registret med lidt færre Om- eller tilbygninger siden 1995 i forhold til Vestdanmark. Samlet set viser udtrækket at kun ca. 10% af de danske parcelhuse har registreret en væsentlig Om- eller tilbygning siden

8 Finansiering af energirenoveringer Der er udført en samkøring af BBR 2008 og Ejendomsvurderingen 2007, med henblik på at vurdere potentialet for finansiering af energirenoveringer i form af realkreditlån. Da realkreditinstitutterne har mulighed for at belåne helårsboligen med op til 80% af ejendommens aktuelle markedsværdi, er der en mulighed for, at mange parcelhusejere kan finansiere omkostningerne til en energirenovering med et realkreditlån. En forudsætning for at beregne friværdien ud fra ejendomsvurderingen er at denne er sammenlignelig med markedsværdien. Tabel 2 viser et udtræk af parcelhusenes gennemsnitlige ejendomsvurdering 2007 og den gennemsnitlige markedsværdi 2. kvartal Der er desuden udtrukket 5%, 25% og 75% fraktilerne. 25% fraktilen viser således ejendomsvurderingen som 25% af parcelhusene er under og 75% over. Tabel 2 Ejendomsvurdering 2007 for parcelhuse sammenlignet med den gennemsnitlige ejendomspris pr. 2. kvartal 2009 baseret på indberetninger fra realkreditinstitutterne om de faktiske handler til Realkreditrådet (Kilde: Realkreditrådet). Ejendomsvurdering og faktiske handelspriser i kr./m². kr./m² Region Gennemsnit Faktiske handler 2. kvartal 2009 Gennemsnit Ejendomsvurdering 2007 Forskel [%] 5% Fraktil 25% Fraktil 75% Fraktil Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Som det ses af Tabel 2 er den gennemsnitlige ejendomsvurdering fra 2007 ca. 6% mindre end de registrerede handler for 2. kvartal 2009 i Region Hovedstaden. Omvendt er ejendomsvurderingen fra 2007 stadig betydeligt lavere (30-40%) end de faktiske handler for resten landet. Samlet set antages det at ejendomsvurderingen fra 2007 kan anvendes som et konservativt gæt på markedsværdien 2009/2010. Dette vil dog kunne ændre sig såfremt markedspriserne stiger eller falder. Ifølge Nykredit (Årsrapport 2008, Nykredit) var den landsgennemsnitlige belåningsprocent for 2008 ca. 60%. Som det ses af Tabel 3 er der en meget lille forskel i den gennemsnitlige belåningsprocent mellem landsdelene. Tabel 3 Gennemsnitlig belåningsprocent ultimo 2008 (Årsrapport 2008, Nykredit) Område Gennemsnitlig belåningsprocent [%] Hovedstaden 63 Nord- og Østsjælland 61 Resten Sjælland, Fyn og Sydjylland 60 Østjylland 61 Øvrige Danmark 60 8

9 Parcelhusenes friværdi I det følgende er beregnet en teoretisk friværdi, som værende forskellen mellem de 80% belåningsloft af ejendomsvurderingen 2007 og den gennemsnitlige belåningsprocent på 60%. Det vil med andre ord sige, at den potentielle friværdi udgør ca. 20% af ejendomsvurderingen Tabel 4 viser den gennemsnitlige totale ejendomsvurdering, gennemsnitlig ejendomsvurdering pr. m² opvarmet areal og den teoretisk beregnede friværdi for parcelhuse. Desuden vises den tilsvarende 25% fraktil, der således viser værdien som 25% ligger under og 75% ligger over. Tabel 4 Gennemsnitlig ejendomsvurdering 2007 og teoretisk friværdi beregnet ud fra antagelser om en gennemsnitlig belåningsprocent på 60% og et låneloft på 80% af ejendomsvurderingen Ejendomsvurdering kr. Ejendomsvurdering kr. / m² Friværdi kr. Gennemsnit 25% fraktil Gennemsnit 25% fraktil Gennemsnit 25% fraktil Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Tabel 5 viser 25% fraktilen for friværdien opgjort efter opførelsesperiode. Tabel 5 Beregnet 25% fraktil for parcelhusenes friværdier. Friværdien er beregnet ud fra antagelser om en gennemsnitlig belåningsprocent på 60% og et låneloft på 80% af ejendomsvurderingen Friværdi i kr. Opførelsesperiode Region før efter 1999 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Som det ses af Tabel 5 er der stor forskel mellem Region Hovedstaden og de øvrige regioner, men samlet set kan det konkluderes at der for 75% af parcelhusene i gennemsnit haves en friværdi på til kr. og helt op til til kr. i Region Hovedstaden. Opgørelsen viser dermed, at der er et potentiale for at få udført betydelige energirenoveringer af parcelhusene finansieret af realkreditlån. Månedlig ydelse I runde tal er den månedlige ydelse efter skat ca. 400 kr. pr kr. boliglån (5% obligationslån med afdrag og en løbetid på 30 år, Realkreditdanmark 2009). Bort set fra vinduer, der har en levetid på år, så har de fleste efterisoleringstiltag en levetid, der er længere end de 30 år, som lånet løber. 9

10 Samtidigt skal det bemærkes, at ved et korrekt udført efterisoleringstiltag vil indeklimaet forbedres i form af mindre træk fra kolde flader. Ligeledes må det forventes at investeringen i nogen grad vil påvirke ejendomsvurderingen positivt, idet varmeudgiften reduceres. Varmeinstallationens betydning for vurderingen Prisen for varme varierer både geografisk og efter energikilden. Tabel 6 viser en opgørelse efter varmeinstallationstypen med den procentvise forskel til den gennemsnitlige ejendomsvurdering for alle typer varmeinstallationer. Tabel 6 Ejendomsvurdering opgjort efter varmeinstallationstype, opførelsesperiode og region. Tabellen viser for hver region og varmeinstallationstype den procentvise forskel til den gennemsnitlige vurdering for alle varmeinstallationstyper. Ejendomsvurdering i enheden kr. m² opvarmet areal Opførelsesperiode Region Varmeinstallationstype før Hovedstaden Alle typer Fjernvarme 12% 13% -4% -7% -12% -9% Centralvarme fra eget anlæg 8% 20% 15% 11% 6% 11% Elovne, elpaneler -10% -5% -7% 0% 5% -5% Varmepumpe 1% -4% 8% 5% -2% 6% Ovne -12% -24% -13% -8% 4% -2% Sjælland Alle typer Fjernvarme 5% 7% 8% -8% -9% -6% Centralvarme fra eget anlæg 3% 4% 1% 4% 5% 11% Elovne, elpaneler 0% 2% -2% 2% -2% -7% Varmepumpe -1% 1% 2% 6% -1% 4% Ovne -7% -14% -9% -4% 6% -2% Syddanmark Alle typer Fjernvarme 26% 30% 29% 14% 12% 16% Centralvarme fra eget anlæg -7% -7% -2% -4% 1% 11% Elovne, elpaneler -12% -9% -5% -5% -4% -7% Varmepumpe -13% -14% -7% -5% -6% -5% Ovne 5% 0% -15% 0% -3% -15% Midtjylland Alle typer Fjernvarme 26% 31% 21% 9% 6% 12% Centralvarme fra eget anlæg -10% -13% -9% -7% -7% -1% Elovne, elpaneler -7% -15% -14% -1% 3% -6% Varmepumpe -3% 2% 2% 11% 6% -8% Ovne -7% -5% -1% -11% -8% 2% Nordjylland Alle typer Fjernvarme 24% 27% 27% 11% 13% 11% Centralvarme fra eget anlæg -14% -10% -6% -11% -6% -6% Elovne, elpaneler 3% 2% 3% 8% 7% 0% Varmepumpe 3% -15% -12% -9% -7% -2% Ovne -16% -5% -12% 1% -6% -3% 10

11 Som det ses af Tabel 6 er ejendomsvurderingen for parcelhuse opvarmet med fjernvarme i nogle regioner markant højere end for de øvrige varmeinstallationstyper. I forbindelse med omkonverteringen af elvarme eller installation af varmepumper, er det interessant at se, hvor i landet der er flest parcelhuse registreret med elvarme, som den primære varmekilde. Tabel 9 nedenfor viser en top 20 liste over kommuner med flest elvarmeinstallationer. Tabel 7 Top 20 liste over kommuner med flest registrerede parcelhuse med elvarmeinstallation Kommune Antal Kommune Antal Guldborgsund 2772 Tønder 1926 Gribskov 2686 Sønderborg 1874 Lolland 2599 Frederiksværk-Hundested 1870 Vordingborg 2488 Odsherred 1717 Næstved 2366 Slagelse 1715 Kalundborg 2143 Lejre 1699 Holbæk 2143 Vejle 1554 Syddjurs 2011 Faxe 1491 Roskilde 1995 Randers 1435 Aabenraa 1956 Frederikssund 1304 Samlet set er der ca parcelhuse med registreret elvarme og på mange mindre danske øer er der en relativ stor andel med elvarme (20 25%). 11

12 Renoveringsscenarier for parcelhuse Der arbejdes i det følgende med to scenarier, der følger de energiløsninger for efterisolering, der er anbefalet af Videncenter for Energibesparelser. Se bilag A og B. Scenarie Minimum isoleringsniveau lidt bedre end krav i bygningsreglementet Scenarie Lavenergi isoleringsniveau svarende til lavenergibyggeri Tekniske, arkitektoniske og økonomiske barrierer vil begrænse den andel af parcelhusene der reelt forbedres. Ydervægge og gulve er forholdsvis komplicerede at efterisolere, hvorfor andelen der realistisk vil blive efterisoleret må formodes af være lavere. Andelen for vinduer er omvendt sat højt (100%), da det er en konstruktion, der dels har en kortere levetid og dels er relativt let at udskifte. Tabel 8 viser scenariernes anvendte forbedringsandel for hver klimaskærmskonstruktion. Tabel 8 Andel af klimaskærmskonstruktion der forbedres Konstruktion Ydervægge Tage Gulve Vinduer Andel der forbedres [%] Nogle konstruktioner kan være renoveret siden opførelsen eller kan være udført med en relativ stor isoleringstykkelse, hvilket begrænser besparelsen og derfor ikke umiddelbart kan anbefales renoveret alene med henblik på energibesparelsen. Tabel 9 viser U-værdigrænsen for de forskellige konstruktioner mht. hvornår de medtages i den samlede besparelsesopgørelse. Grænseværdien er fastsat jf. bygningsreglement 2008 for ændret anvendelse og tilbygninger. Desuden vises U-værdi-niveauerne for de to scenarier med angivelse af tilhørende ca. isoleringstykkelse i parentes. Tabel 9 Anvendte U-værdier og grænseværdier. I parentes er angivet den nødvendige isoleringstykkelse, der skal til for at opfylde U- værdi kravet for typiske konstruktioner. Til beregning af konstruktionernes samlede U-værdi er anvendt overgangsisolanser og materialeegenskaber for typiske konstruktioner jf. DS 418. Det er antaget at isoleringen har en varmeledningsevne på 0,04 W/mK. U-værdi grænseværdi 0,20 (160 mm) U-værdi forbedret - Minimum 0,12 (300 mm) U-værdi forbedret - Lavenergi 0,09 (400 mm) Ydervægge Tage Gulve Vinduer 0,15 (250 mm) 0,12 (300 mm) 0,09 (400 mm) 0,15 (200 mm) 0,13 (250 mm) 0,11 (300 mm) Konstruktioner med U-værdier over grænseværdien efterisoleres til kravet netop er opfyldt for hhv. Minimum- og Lavenergi-niveau. 1,50 1,40 0,90 12

13 Energibesparelsespotentialet for parcelhuse Ved brug af ovenstående scenarier med energiløsningerne for efterisolering af parcelhuse er der beregnet årlige energibesparelser for den danske parcelhusmasse. Resultaterne er vist på Figur 3. Energibesparelse [PJ pr. år] Besparelser ved renovering af parcelhuse opgjort efter opførelsesår Forbedringsandel: Ydervægge 10 %, Lofter 50 %, Gulve 25 %, Vinduer 100 % Scenarie: Minimum Scenarie: Lavenergi Total Tidsperioder for opførelse Figur 3 Energibesparelser ved renovering af parcelhuse for to scenarier ved forbedring af 10 % af ydervægge, 50 % af lofter, 25 af gulve og 100 % af vinduer (areal) Ved scenarie minimum ses, at der opnås en årlig energibesparelse på ca. 15 PJ (ca. 20 %) og ved scenarie lavenergi, ses at kan spares næsten 20 PJ pr. år (ca. 26 %). Størst ses besparelsen at være for parcelhuse opført i tidsperioden Figur 4 viser fordelingen af den samlede energibesparelse mellem de fire klimaskærmskonstruktionstyper der forbedres. Scenarie Minimum Energibesparelse fordelt efter konstruktion Scenarie Lavenergi Energibesparelse fordelt efter konstruktion Ydervægge 15% Ydervægge 13% Vinduer 53% Tage 24% Vinduer 59% Tage 21% Gulve 8% Gulve 7% Figur 4 Fordelingen af den samlede energibesparelse for scenarie Minimum (venstre) og Lavenergi (højre) efter konstruktionen der forbedres. Vinduerne ses at stå for en markant del af den samlede besparelse, men er dog fundet ved antagelse om en 100% udskiftning af disse. 13

14 Figur 5 viser det totale energibesparelsespotentiale ved 100 % forbedring af alle klimaskærmskonstruktioner til niveauerne i de to scenarier. Konstruktioner der opfylder isoleringskravene jf. Tabel 9 efterisoleres ikke. Besparelser ved renovering af parcelhuse opgjort efter opførelsesår Forbedringsandel: Ydervægge 100 %, Lofter 100 %, Gulve 100 %, Vinduer 100 % Energibesparelse [PJ pr. år] Scenarie: Minimum Scenarie: Lavenergi Total Tidsperioder for opførelse Figur 5 Energibesparelse ved renovering af parcelhuse for de to scenarier ved 100 % forbedring af ydervægge, lofter, gulve og vinduer Figur 6 viser fordelingen af den samlede energibesparelsen mellem de fire konstruktioner der forbedres. Der antages en 100% forbedring af alle konstruktioner i de to scenarier. Scenarie Minimum Energibesparelse fordelt efter konstruktion Scenarie Lav energi Energibesparelse fordelt efter konstruktion Vinduer 18% Vinduer 23% Gulve 11% Ydervægge 54% Gulve 11% Ydervægge 49% Tage 17% Tage 17% Figur 6 Fordelingen af den samlede energibesparelse for scenarie Minimum (venstre) og Lavenergi (højre) efter konstruktionen der forbedres. Ydervæggene ses at udgøre et stort energibesparelsespotentiale, men er dog ofte problematiske mht. arkitekturen og samlingerne ved tag, fundament, døre og vinduer. Gulve er ligeledes problematiske, da en renovering ikke kan undgås at påvirke beboerne. Tage/lofter og vinduer er knap så problematiske at forbedre og ses samlet at udgøre ca. 1/3 af det totale besparelsespotentiale. 14

15 Parcelhusenes lofter og vinduer Vinduer skal skiftes eller renoveres med jævne mellemrum (15-20 år), uanset om det energibesparelsesmæssigt kan betale sig. Udskiftningen af vinduerne giver dog den mulighed, at der udføres flere energibesparende renoveringstiltag, som finansieres i et samlet ekstra boliglån. For langt de fleste parcelhuse vil det over længere sigt kunne betale sig at efterisolere loftet. Selvom dette tiltag normalt ikke påvirker husets arkitektur, så er lofterne i de danske parcelhuse forsat relativt dårligt isolerede. Udskiftning af vinduer og efterisolering af loftet kunne derfor med fordel udføres som en samlet pakkeløsning til parcelhuse og evt. kombineres med flere specifikke tiltag. Figur 7 viser et udtræk fra Energimærkningsdatabasen for parcelhuses isoleringsniveau m.h.t. lofters og vinduers U-værdier. De udtrukne data er arealvægtede og for loftkonstruktionens vedkommende er ikke medtaget konstruktioner med U-værdier over 0,8 W/m²K (loftlemme og lign.). Loftkonstruktionens U-værdi er efterfølgende omregnet til den tilsvarende rene isoleringstykkelse, idet der tages højde for isolansen af et standard tagrum. Det første krav til loftkonstruktionens U-værdi kom med Bygningsreglementet fra Kravet var en U-værdi på 0,4 W/m²K svarende til en isoleringstykkelse på ca. 75 mm. Det første U-værdi-krav til vinduer kom i 1979 og var på 2,9 W/m²K. Til sammenligning er U-værdi-kravene til loftkonstruktionen og vinduer i bygningsreglement 2008 hhv. 0,15 og 1,5 W/m²K (kravet gælder for ændret anvendelse og ombygning). For loftet svarer U- værdien til en isoleringstykkelse på ca. 250 mm. Meget få boliger ses at have loftisoleringstykkelser over 200 mm. For tidsperioden ses dog effekten af et skærpet krav i bygningsreglementet, der øger andelen med isoleringstykkelser mellem mm markant. Vinduer med en U-værdi mindre end 2,0 W/m²K kan antages at være nye eller med udskiftet termorude til ny energirude. Vinduer med U-værdi over 2,0 W/m²K må formodes at være de ældre termoruder. Som det ses af Figur 7 er andelen af vinduer med U-værdier større end 2,0 W/m²K markant for alle tidsperioder. Denne vinduesandel udgør dermed et stort besparelsespotentiale ved enten udskiftning af hele vinduet eller blot rudedelen. Vinduer, der opfylder komponentkravet i bygningsreglementet for ændret anvendelse eller ombygning af boliger på 1,5 W/m²K, ses at være næsten ikke eksisterende. 15

16 Parcelhuse Parcelhuse Andel [%] Andel [%] > 2,0 1,5-2, > 2,0 1,5-2,0 < Loft Isoleringstykkelse [mm ] > 200 < 1,5 Vinduer U-værdi [W/m²K] < Loft Isoleringstykkelse [mm] > 200 < 1,5 Vinduer U-værdi [W/m²K] Parcelhuse Parcelhuse Andel [%] < Loft Isoleringstykkelse [mm] > 200 < 1,5 > 2,0 1,5-2,0 Vinduer U-værdi [W/m²K] Andel [%] < Loft Isoleringstykkelse [mm] > 200 < 1,5 > 2,0 1,5-2,0 Vinduer U-værdi [W/m²K] Parcelhuse Parcelhuse Andel [%] < Loft Isoleringstykkelse [mm] > 200 < 1,5 > 2,0 1,5-2,0 Vinduer U-værdi [W/m²K] Andel [%] < Loft Isoleringstykkelse [mm] > 200 < 1,5 > 2,0 1,5-2,0 Vinduer U-værdi [W/m²K] Figur 7 Udtræk fra Energimærkningsdatabasen for parcelhusenes isoleringsniveau m.h.t. loft og vinduer. Dataene er inddelt efter 6 specifikke tidsperioder. De udtrukne data er arealvægtede U-værdier for lofter og vinduer. Loftets U-værdi er omregnet til den tilsvarende isoleringstykkelse, idet der tages højde for tagrummets isolans mm. 16

17 Pakkeløsning for udskiftning af vinduer og efterisolering af loft Energibesparelsespotentialet ved brug af en pakkeløsning for udskiftning af vinduer og efterisolering af loft er vist i Tabel 10. Der ses i denne sammenhæng kun på parcelhuse opført før 1998, idet det antages at alle parcelhuse opført efter 1998 har en acceptabel loftisoleringstykkelse og nye vinduer med energiruder, som endnu ikke er udtjente. Til beregningen er anvendt samme kriterier/grænseværdier, som angivet i Tabel 8 og Tabel 9 for hhv. lofter og vinduer. Tabel 10 Energibesparelsespotentialet ved efterisolering af lofter og udskiftning af vinduer i parcelhuse opført før Pakkeløsning Minimum antager vinduer med U-værdi på 1,4 W/m²K og loftisoleringstykkelse på 300 mm og pakkeløsning Lavenergi antager vinduer med U-værdi på 0,9 W/m²K og loftisoleringstykkelse på 400 mm. Energibesparelse PJ pr. år Pakkeløsning Opførelsesperiode < Total Minimum 2,4 1,1 1,0 4,0 1,6 1,4 0,0 12 Pakkeløsning Lavenergi 3,0 1,5 1,3 5,5 2,3 1,8 0,0 15 Som det ses af Tabel 10, kan der årligt spares ca. 12 og 15 PJ ved anvendelse af hhv. pakkeløsning Minimum og Lavenergi. Finansieringseksempel på pakkeløsning Fordelen ved en pakkeløsning er at den samlede omkostning bliver større, og dermed måske stor nok til, at det kan betale sig at få den finansieret af parcelhusets realkreditlån, såfremt det er muligt. Tabel 11 viser et eksempel på omkostningerne for et typisk parcelhus på 130 m². Priser på vinduer og efterisolering af loft er hentet fra V&S Prisdatabase Renovering og Drift Det skal bemærkes at priserne kan variere meget både for vinduer og efterisolering af lofter. Priserne er brutto priser, dvs. inkl. udførelse og moms. Priserne fra V&S Prisdatabase vurderes at være lidt højere end de reelle markedspriser (efterår 2009) og medfører dermed at resultaterne ligger på den sikre side mht. de totale omkostninger. Tabel 11 Pakkeløsning til typisk parcelhus på 130 m². Afrundede brutto priser inkl. moms fra V&S prisdatabase Renovering og drift For vinduer er anvendt en pris for 1-fagsvinduer ved udskiftning af 10 stk. For ældre huse med poster og sprosser kan i stedet anvendes en enhedspris på 4.900,- pr. m². Pakkeløsning til typisk parcelhus på 130 m² Enhedspris kr./m² Omkostning kr. Månedlig ydelse 5 Energiløsning Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Minimum Lavenergi Efterisolering af loft Vinduer (1-fags) , Total Der udlægges yderligere 200 mm isolering på det eksisterende isoleringslag 2 Der udlægges yderligere 300 mm isolering på det eksisterende isoleringslag 3 Enhedspris ved udskiftning af 10 vinduer 4 Merprisen for 3-lagsenergirude (ift. 2-lagsenergirude) er sat til 320 kr./m² 5 Beregnet ved en ydelse efter skat på ca. 400 kr. pr kr. boliglån (30 år og med afdrag) 6 Vinduesareal er sat til 22% af bygningens opvarmede etageareal kr. 17

18 Sammenholdes totalprisen fra Tabel 11 for pakkeløsningen ved efterisolering af loft og udskiftning af vinduer med den gennemsnitlige friværdi vist i Tabel 5, ses at det for ca. 75% af parcelhusene skulle kunne finansieres af friværdien. Den månedlige ekstra ydelse er for scenarie Minimum og Lavenergi på hhv. 560 og 650 kr. efter skat. For ældre huse før 1950 vil de eksisterende vinduer ofte være med poster og måske sprosser, hvilket fordyrer enhedsprisen noget. Ældre huse er dog ofte mindre i opvarmet areal og har dermed også et mindre vinduesareal der skal udskiftes, hvorved den totale omkostning reduceres. Tabel 12 viser en sammenligning for et parcelhus opført før og efter Tabel 12 Sammenligning af omkostning for vinduesudskiftning i parcelhuse opført før og efter Enhedspriser er hentet fra V&S prisdatabase Omkostninger ved vinduesudskiftning Parcelhus før 1950 Vinduer: 2-fags med sprosser Parcelhus efter 1950 Vinduer: 1-fags Opvarmet areal (gennemsnit) Vinduesareal (22%) Enhedspris Total omkostning 103 m² 23 m² kr./m² m² 30 m² kr./m² Som det ses af Tabel 12 er forskellen i den totale omkostning for vinduesudskiftningen mellem de to tidsperioder relativt beskeden og vil ikke påvirke den månedlige ydelse markant. Månedlig besparelse Den økonomiske besparelsen ved et reduceret opvarmningsbehov vil for den enkelte parcelhusejer variere meget afhængigt af prisen på varme og loftisoleringsniveauet og vinduernes stand før renoveringen. Ligeledes påvirkes besparelsen af brugeradfærd og årlige klimavariationer. Energibesparelsen vil for gennemsnitsparcelhuset med de nuværende energipriser næppe overstige den månedlige ekstra ydelse, som renoveringen koster, men da vinduer skal udskiftes eller renoveres med jævne mellemrum (15-20 år) kan der argumenteres for at omkostningen for dette ikke besparelsesmæssigt skal kunne betale sig. Ved udskiftning af typiske ældre vinduer med termoruder til nye vinduer med 2-lags eller 3-lags energirude kan der regnes med en årlig besparelse på hhv. 110 kwh/m² og 140 kwh/m². For et 130 m² parcelhus vil besparelsen dermed udgøre hhv. 260 og 330 kwh/mdr. For loftet alene kan der regnes med en besparelse på ca. 20 kwh/m², hvilket for et parcelhus på 130 m², giver en besparelse på ca. 220 kwh/mdr. Sammenholdt med den specifikke omkostning for efterisolering af loftet fra Tabel 11 på kr./mdr. er tiltaget med de nuværende energipriser stort set neutralt, men må forventes med stigende energipriser at blive en god investering. 18

19 Konklusion Ved brug af data fra Energimærkningsordningen for den eksisterende parcelhusmasses isoleringsniveau, er der beregnet et energibesparelsespotentiale for to renoveringsscenarier benævnt Minimum og Lavenergi. Scenarie Minimum og Lavenergi følger anbefalingerne for isoleringsniveau fra Videncenter for energibesparelser. De beregnede energibesparelsespotentialer for parcelhuse ved de to scenarier, Minimum og Lavenergi, viser at det potentielt er muligt at spare hhv. 45 og 52 PJ pr. år, hvis alle konstruktioner efterisoleres. Et mere realistisk scenarie, hvor der renoveres 10% ydervægge, 50% lofter, 25% gulve og 100% vinduer giver en besparelse på hhv. 15 PJ og 20 PJ pr. år. Der er desuden foretaget en samkøring af BBR 2008 og Ejendomsvurdering 2007, hvilket viser at der er et potentiale for betydelige energirenoveringer af parcelhuse finansieret af friværdien i form af et realkreditlån. Friværdien udgør for 75% af parcelhusene i Region Hovedstanden ca til kr. og i de øvrige regioner mellem og kr., idet der antages en gennemsnitlig belåningsprocent på ca. 60%. For at initiere flere parcelhusejere til at få efterisoleret loftet, er der analyseret på muligheden og potentialet ved en samlet pakkeløsning for udskiftning af vinduer og efterisolering af loft. Dette giver en mulighed for at foretage en samlet finansiering i form af et realkreditlån. Besparelsespotentialet, hvor 75% af de danske parcelhuse energirenoveres, ved brug af en pakkeløsning med udskiftning af vinduer og efterisolering af loft, er beregnet til hhv. 12 og 15 PJ pr. år for hhv. scenarie Minimum og Lavenergi. Sammenfatning af resultater: Energibesparelsespotentiale PJ/år Isoleringsniveau Isoleringsniveau Minimum Lavenergi Totalt energibesparelsespotentiale, hvor alle (100%) parcelhusenes konstruktioner efterisoleres til anbefalingerne fra Videncentrets Energiløsninger Realistisk besparelsespotentiale med begrænset andel af parcelhuse der efterisoleres. Ydervægge 10%, loft 50%, gulve 25% og vinduer 100% Finansieret besparelsespotentiale ved anvendelse af realkreditlån (friværdi). Pakkeløsning til 75% af alle parcelhuse, der får efterisoleret loft og udskiftet vinduer

20 Referencer Wittchen K. B. (2009), Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri. (SBI 2009:05), Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Nykredit Realkredit koncernen, Årsrapport Realkreditrådet, 20